Uddannelsesplan for lærerstuderende
Mørke Skole, 1.årgang (2013-14)
Kultur og særkende som uddannelsessted
Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen har 1-2 spor fra 0.-9. klasse, samt 4 kommunale specialklasser og en modtageklasse. Skolen har ca. 275 elever. På skolen er også en nybygget SFO. En gang om
året kører to af skolens AKT lærere et familieklasseforløb i 12 uger.
Lærerne er organiserede i tre selvstyrende teams: indskolingen (0.-3. kl.), mellemtrin (4.-6.
kl.) og overbygningen (7.-9. kl.). Specialklasserne er en del af de selvstyrende teams og
har lokaler sammen med alderssvarende klasser. Modtageklassen er fælles for hele skolen. Teamene har hver sin bygning, og således både pædagogiske og fysiske rammer til et
udviklet selvstyre. Lærerne har stort set udelukkende timer i ét af de tre team.
Som resten af Syddjurs Kommune gik Mørke Skole over til apple-iPads i løbet af skoleåret
2012-13. Alle elever og alt pædagogisk personale har fået iPads, og de studerende låner
en, mens de er på skolen (dog ikke til alle i perioden mellem efterårspraktikken og foråret,
da vi i den periode har andre studerende). Det er fra kommunens side tænkt som et pædagogisk udviklingsarbejde. Der er fokus på, at iPad’en ikke blot bruges som afløser for
papir og blyant, men at didaktikken og undervisningen udvikles, fordi mediet giver nye muligheder.
Vi er naturligvis interesserede i at de lærerstuderende byder ind på dette felt, og vi vil også
gerne stå til rådighed for både de aktuelle studerende og LIA i almindelighed i forhold til
særlige ønsker om samarbejde, observation, afprøvning af særlige apps til særlige forløb
mm.
For to år siden havde vi et større udviklingsarbejde om Cooperative Learning, som vi stadig anvender i relevant omfang, både i undervisningen og på møder. Dette vil vi også kunne byde ind med.
Sammen med evalueringsinstituttet EVA slutter vi dette efterår et kort projekt om vidensdeling i organisationer. Skolens overbygningsteam og ledelsen har haft hver deres udviklingsprojekter, som vi gerne deler og drøfter.
Praktikkens organisering
Ansvar for praktikken
Skoleleder Annie Wernblad har ansvar for praktikken på skolen, vælger lærere, koordinerer de studerendes praktik og laver første udkast til arbejdsplan. De studerendes primære
kontakt på skolen er deres praktiklærere og mentor, Lise Møller. Mentor er til rådighed for
alle overordnede spørgsmål om skolen, praktikken og lærerjobbet som sådan.
Alle praktiklærere er erfarne og linjefagsuddannede, og de vil gerne have studerende.
Desværre har ikke alle praktiklærerkursus, da LIA/VIA for andet år i træk ikke opretter dette kursus (..?..)
Samarbejde med de studerende
Vi opfordrer de studerende til at være åbne med spørgsmål og forslag til deres praktik. Vi
vil gerne drøfte med de studerende, hvorfor vi gør, som vi gør, og opfatter os selv som
fleksible i forhold til ønsker og forslag.
Alle klasser har årsplaner, så i efterårspraktikken vil de studerende komme ind i planlagte
forløb. Har de ønsker eller forslag til forårspraktikken, og er dette relevant for klassen, vil vi
gerne imødekomme det.
Udkastet til arbejdsplanen er lavet i samarbejde med mentor og praktiklærere, og vil blive
evalueret sammen med lærerne og de studerende ved udgangen af uge 41. Forslag til ny
plan vil blive udarbejdet på baggrund af evalueringen og sendt til de studerende.
Hver gruppe tilknyttes i første praktik én lærer og ét team. Praktiklærer introducerer de
studerende for relevante resursepersoner. I samtaler med mentor, kan de studerende få
yderligere indblik i skolens samarbejdsparter.
Der planlægges med vejledning ved både praktiklærere og mentor. Ved evalueringssamtalen deltager skoleleder også.
Studerende på skolen
De studerende er studerende på forskellige niveauer i løbet af deres uddannelse. Samtidig
er de kommende lærere/kolleger, og skal overfor elever og forældre fremstå med en vis
”pondus”. Det stiller særlige krav til både skole/lærere og studerende. Skolens lærere (både praktiklærere og øvrige) skal søge at inddrage de lærerstuderende i skolens pædagogiske og sociale liv, f.eks. i forhold til drøftelser om materialer og elever, møder, fester mv.
Samtidig skal skolen være opmærksom på og respektere den studerendes status – som
studerende, fordi viden, erfaring og lærerfaglighed først skal etableres og udvikles.
Vi forventer, at de studerende har sat sig ind i både praktikvejledningen, skolens uddannelsesplan og hjemmeside, så basis for samarbejde er på plads. Da de studerende har
haft mulighed for indflydelse på arbejdsplanen, forventer vi at denne følges. Skal der ske
afvigelser fra arbejdsplanen, skal skoleleder inddrages. Af arbejdsplanen vil både undervisningstimer, vejledningstimer og forberedelse fremgå, ligesom diverse kendte møder vil
stå på planen.
Vi vil gå ud fra, at de studerende har et vist personligt, fagligt niveau i de fag, de vælger
som undervisningsfag. Omsætningen til undervisningskompetence sker i løbet af studietiden gennem didaktisk og praktisk træning på LIA og i praktikken. På første årgang vil vi
derfor ikke forvente undervisningskompetence, men at de studerende har stor lyst til at
udfordre sig selv i forhold til fag og elever. Vi vil tilbyde og støtte, at de studerende hurtigt
indgår i små undervisningsforløb, dele af lektioner, så de får en fornemmelse af at have
”stået foran” en klasse.
Vi forventer, at de studerende er forberedte på alt, hvad det står på arbejdsplanen, og at
de er medtænkende i forhold til indhold af vejledning – både med praktiklærere og mentor.
Da Syddjurs Kommune er midt i at overgå til Apple produkter på it-området (september
2013) vil ikke alle lærere her i efteråret være opdaterede på vores nye systemer – vi forventer derfor heller ikke, at vores studerende er det! Vi bruger som tidligere nævnt iPads i
en stor del af undervisningen, og forventer de studerende er nysgerrige på mediets muligheder.
Antallet af lektioner, møder og forberedelse vil fremgå af arbejdsplanen. Selve undervisningsdelen vil på første årgang svare til ca. en halv lærerstilling.
En del forældre vil ikke bryde sig om, at deres børn optages på video – heller ikke selvom
det er i studieøjemed. Konkrete ønsker skal derfor gå over skolelederen, som vil vurdere
projektet, og dernæst foretage det fornødne.
Kvalitetssikring og udvikling af praktikken
Evaluering og eksamen
Vi vil evaluere praktikken i en gruppe bestående af studerende, mentor, praktiklærere og
skoleleder. Både i slutningen af første periode (uge 41) og efter anden periode (uge 12). Vi
vil drøfte med de studerende, om evalueringen skal være gruppevis eller alle skal deltage i
ét møde.
Prøven i praktik vil blive afholdt umiddelbart efter praktikken, med de respektive praktiklærere som deltager fra skolen. Selve formen og stedet vil i god tid blive aftalt med LIA.
Praktik og vejledning
I forhold til didaktisk kompetence: Både praktiklærere og mentor vil sikre sig, at de studerende ved hvor de kan finde information om lovgivning, fælles mål og klassens årsplaner.
De vil stå til rådighed for de studerendes spørgsmål til alle tre områder.
I den fælles forberedelse sammen med praktiklærerne vil disse uddybe egne didaktiske
overvejelser i forbindelse med både konkrete og langsigtede mål og evalueringen af disse.
Herunder skal drøftes forskellige evalueringsformer og deres anvendelse.
I de studerendes planlægning af egne undervisningssekvenser, vil praktiklærerne udfordre
dem om deres overvejelser, refleksioner – og hvordan disse er fremkommet, evt. på baggrund af tidligere observationer i timerne af omsætningen mål til undervisning.
Eftervejledningen vil indeholde de studerendes egne refleksioner efter undervisningen og
praktiklærers observationer og tilbagemelding, samt evaluering af undervisningen.
I forhold til klasseledelse: Praktiklærerne vil opfordre de studerende til at være meget opmærksomme på, hvordan eleverne reagerer på lærerens instruktion af klassens arbejde.
F.eks.: Hvordan starter timen, hvordan samler læreren opmærksomheden, ved eleverne
hvornår de skal gå i gang, og med hvad? Er der hjælp til eleven undervejs, og hvordan
klares hjælpen? Endelig er selve afslutningen vigtig, slutter læreren timen, eller løber tiden
bare ud? Er der klarhed om eventuelle lektier? Osv.
Praktiklæreren vil både umiddelbart efter gennemførte sekvenser og i vejledningen give de
studerende feedback, og opfordre dem til fælles refleksion.
I forhold til relationsarbejde: I lighed med klasseledelse, vil de studerende kunne tage udgangspunkt i observationer af undervisning, for at følge den kommunikation og kontakt der
er mellem elev og underviser. F.eks.: Er eleverne trygge ved at bede om hjælp, og ser læreren alle elever – og deres behov? I vejledningen skal deres observationer og refleksioner drøftes.
Når de selv har gennemført undervisningssekvenser, skal disse også drøftes og egne oplevelser holdes op mod det som er observeret af medstuderende og praktiklærer.
Samtidig skal de studerende i løbet af deres praktik være opmærksomme på relationen
studerende – andre voksne. I praktikken er de studerende i andres øjne ”kommet over på
den anden side af katederet”, så kommunikation, fremtræden og væremåde generelt vil
blive vurderet, ikke bare af praktiklærerne men af alle andre voksne på skolen (sekretær,
pedel, vejledere, ledelse, sundhedspersonale, forældre..)
Mørke Skole, Annie Wernblad
Sep.2013