Det juridiske Fagstudienævn 4. september 2015 Referat af 6. møde i Det juridiske Fagstudienævn Tid: 4. september 2015 kl 10.00-12.00 Sted: Bygning 1410, lokale 247 Til stede: Professor Per Andersen (studieleder og formand) Lektor Hanne Søndergaard Birkmose (studieleder) Professor Torsten Iversen Lektor Pernille Wegener Jessen Professor Torsten Iversen Professor Valdemar Smith Studerende Natja Knudsen (næstformand) Studerende Patrik Egholm Sørensen Studerende Malene Bruun Kristensen Fraværende: Professor Helle Bødker Madsen Studerende Emil Larsen Desuden deltog: Anne Skov Anhøj (referent), Uddannelseskvalitet og studienævnsbetjening Janne Højriis Olesen, Uddannelseskvalitet og studienævnsbetjening Lena Harmsen, Juridisk Institut Dennis Haarup Karlsen, Vejledning og studieinformation Maria Tønnesen, Vejledning og studieinformation Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af 5. møde, 10. juni 2015 3. Godkendelse af nye kursusfag 4. Ændring af studieordning 2015, cand.merc.(jur.) 5. Ændring af eksamensform i faget Organisationsadfærd på HA(jur.) 6. Uddannelsesevaluering HA(jur.) og cand.merc.(jur.) 7. Undervisningsevalueringer foråret 2015 8. Orientering om møde med censorformandsskaber 9. Meddelelser 10. Eventuelt 11. Ansøgninger, dispensationer og klager 1 Det juridiske Fagstudienævn 4. september 2015 Ad 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Ad 2. Godkendelse af referat af 5. møde, 10. juni 2015 Referatet af 5. møde blev godkendt. Ad 3 Godkendelse af nye kursusfag Business, Investment and Human Rights Fagstudienævnet godkendte faget til cand.jur. og cand.merc.(jur.). Faget er et efterårsfag og skal derfor først udbydes til efteråret 2016. Introduction to International Human Rights Law Fagstudienævnet godkendte faget til cand.jur. Faget udbydes i foråret 2016. Eksamen i faget er en mundlig eksamen, hvor de studerende må medbringe 2 siders noter som hjælpemiddel. Fagstudienævnet besluttede, at der skal foretages en evaluering heraf. Andre mundlige eksamener på uddannelsen er uden hjælpemidler. Comparative Liability Law Fagstudienævnet godkendte faget til cand.jur. og cand.merc.(jur.). Faget udbydes i foråret 2016. Current Issues in International Human Rights Law (Summer University) Fagstudienævnet godkendte faget til cand.jur. Dog under den forudsætning, at kravet om, at de studerende skal have deltaget i 80 % af undervisningen for at kunne deltage i eksamen udgår. Faget udbydes som et fag på Summer University i sommeren 2016. Privacy and Data Protection Law (Summer University) Fagstudienævnet godkendte faget til cand.jur. og cand.merc.(jur.). Faget udbydes som et fag på Summer University i sommeren 2016. EU Competition and Procurement law Fagstudienævnet godkendte faget til cand.jur. Faget udbydes i foråret 2016. Elitemodul: Erhvervsjuridisk opgave – Juridisk responsumskrivning Faget indgår som en del af elitemodulet. De to andre fag i elitemodulet er formueretlige. Fagstudienævnet godkendte principielt faget. Dog under den forudsætning at selve indholdet i faget skal tydeliggøres og gennemrettes. Ad 4. Ændring af studieordning 2015, cand.merc.(jur.) Fagstudienævnet havde som bilag til punktet modtaget indstilling til ændring af studieordningen for cand.merc.(jur.). 2 Det juridiske Fagstudienævn 4. september 2015 På cand.merc.(jur)-uddannelsen vælger de studerende på 1. semester, ét af tre mulige erhvervsøkonomiske forudsætningsfag, mens de på 2. semester - afhængig af forudsætningsfag - kan vælge mellem en række erhvervsøkonomiske specialiseringsfag. Studerende, der har fagene Corporate Finance I og II som forudsætningsfag har følgende specialiseringsmuligheder 1) Performance Management 2) International Financial Accounting I og II 3) Bank Management og Securities Markets. Da, der ikke er en tættere sammenhæng mellem Corporate Finance I og II og Performance Management, blev der indstillet til, at Performance Management udgår som specialiseringsmulighed på 2. semester. Ovenstående blev godkendt af Fagstudienævnet. Derudover blev der indstillet til, at det obligatoriske fag ”Konkurrenceretlige emner” efter ønske fra fagansvarlig ændrer titel til ”EU-konkurrenceret og udbudsret”. Dette blev ligeledes godkendt af fagstudienævnet. Ad 5. Ændring af eksamensform i faget Organisationsadfærd på HA(jur.) Fagstudienævnet havde som bilag til punktet modtaget indstilling til ændring af eksamensformen for faget Organisationsadfærd på HA(jur.)-uddannelsen. Oprindelig er eksamen en 48 timers caseeksamen. Den fagansvarlige har dog oplevet, at de studerende har problemer med at formynde de 48 timer. Den fagansvarlige har derfor ønsket at ændre eksamen til en 6 timers caseeksamen. Det erhvervsøkonomiske fagstudienævn har godkendt ændringen af eksamensformen for HA-uddannelsen. Den fagansvarlige ønsker, at der skal være samme eksamensform på begge uddannelser. Fagstudienævnet godkendte ændringen, således at eksamensformen fremover er en 6 timers caseeksamen. Ad 6. Uddannelsesevaluering HA(jur.) og cand.merc.(jur.) Fagstudienævnet havde som bilag til punktet modtaget uddannelsesevalueringsrapporter for HA(jur.) og cand.merc.(jur.)-uddannelsen. Hanne Søndergaard Birkmose orienterede om, at HA(jur.) og cand.merc.(jur.)uddannelsen er i gang med den 5. årige uddannelsesevaluering. Uddannelsesevalueringen indgår som en del af kvalitetssikringen på Aarhus Universitet. Alle uddannelser skal evalueres hvert 5. år. Der udarbejdes en selvevalueringsrapport og efterfølgende afholdes et dialogmøde, hvor Prodekan for uddannelse, en fra aftagerpanelet, en ekstern ekspert, en intern ekspert, to studerende, institutlederen, studielederen og repræsentanter fra studieadministrationen deltager. Dialogmødet afholdes 22. september 2015. På mødet 3 Det juridiske Fagstudienævn 4. september 2015 diskuteres uddannelserne og udviklingen heraf på baggrund af evalueringsrapporterne. HA(jur.) Det datamateriale, der er tilgængelig for HA(jur.)-uddannelsen er meget mangelfuld. Dette skyldes, at uddannelsen administrativt har været knyttet op på HA-uddannelsen, og det har været vanskeligt at udskille HA(jur.)-uddannelsen. Derudover er der kommet ny studieordning, men det tilgængelige datamateriale er knyttet op på den gamle studieordning. Cand.merc.(jur.) Der er bedre datamateriale tilgængeligt for cand.merc.(jur.)-uddannelsen. Det har overrasket, at ledighedstallene er høje. Tidligere er der taget udgangspunkt i Aarhus Universitets egen beskæftigelsesundersøgelse, dog må den være biased, da denne viser lave ledighedstal. Der skal derfor fremadrettet fokus på, at flere kommer i arbejde. Ad 7. Undervisningsevalueringer foråret 2015 Formanden orienterede om undervisningsevalueringerne for jurauddannelsen i foråret 2015. Der er rimelig tilfredshed blandt respondenterne. Dog er der som tidligere lav svarprocent. På kandidatuddannelsen har evalueringen af et enkelt fag givet anledning til, at der skal følges op. Dette er sket, og der kommer i første omgang en anden underviser i faget. Hanne Søndergaard Birkmose orienterede om undervisningsevalueringerne for HA(jur.)og cand.merc.(jur.)-uddannelsen i foråret 2015. Generelt har der ikke været noget at bemærke. Dog med udtagelse af evalueringen af faget Ekstern årsregnskab. De studerende har givet udtryk for manglende udbytte af undervisningen, og at forelæsninger ikke har gjort dem i stand til at løse opgaverne i holdundervisningen. Desuden har dumpeprocenten ved eksamen været høj, på 25 %. Evalueringen af faget på HAuddannelsen har gives samme resultat. Det skal derfor undersøges, hvad der kan gøres for at rette op på dette. Ad 8. Orientering om møde med censorformandsskaber Hanne Søndergaard Birkmose orienterede om mødet med censorformandskabet for det erhvervsøkonomiske censorkorps, som HA(jur.) og cand.merc.(jur.) er under. Det netop afholdte møde havde ikke været udbytterigt, men censorrapporterne viste generel positivitet. Censorernes normering stemmer dog ikke overens med det reelle tidsforbrug. Denne problemstilling er dog ikke ny. Per Andersen orienterede om møde med censorformandsskabet for jurauddannelserne. Fagstudienævnet havde som bilag modtaget årsrapporten. Der er løbende kontakt med censorformanden. Der har særligt været fokus på, at der, som følge af fremdriftsreformen, fremadrettet vil være mange specialer, der skal bedømmes, i juni. Per Andersen har 4 Det juridiske Fagstudienævn 4. september 2015 foreslået rekruttering af flere censorer, men han har endnu ikke fået kommentarer herpå. Der var efterfølgende diskussion i fagstudienævnet vedr. censorer. Det blev bl.a. udtrykt ønske om aftagere som censorer og ikke i så høj grad censorer fra andre uddannelsesinstitutioner, da eksaminatorerne oftest selv har den baggrund. Derudover diskuterede fagstudienævnet, hvor stor andel af ekstern censur, der skal være på uddannelserne. I dag er der ekstern censur ved de fleste eksamener på jurauddannelsen og dermed i højere grad end de krav, der er bekendtgørelsesfastsat. Det kan derfor overvejes, om der skal være intern censur på nogle af kursusfagene. Der skal være ekstern censur på specialer. På HA(jur.)- og cand.merc.(jur.)-uddannelsen er der ekstern censur på en tredjedel af eksamenerne. Slutteligt blev det bemærket, at HA(jur.)-uddannelsen er nævnt i årsrapporten fra det juridiske censorkorps. Denne uddannelse er underlagt et andet censorkorps. Ad 9. Meddelelser Formanden havde følgende meddelelser: Formalia til specialeaflevering Formanden orienterede om nye retningslinjer for aflevering af specialer på Kandidatuddannelsen i jura. Fagstudienævnet havde som bilag modtaget notat om formalia i forbindelse med specialeaflevering på Kandidatuddannelsen i jura. Der skal fremadrettet afleveres to eksemplarer i stedet for tre. Derudover skal der uploades én samlet pdf-fil. Studypanles Formanden orienterede om, at den nytiltrådte dekan Thomas Pallesen har besluttet, at der ikke skal være studypanels på uddannelser, hvor uddannelsen er samlet på ét institut. Derfor vil der ikke være et studypanel for jurauddannelsen, men derimod et for HA(jur.)og cand.merc.(jur.)-uddannelsen, da disse uddannelser er tværinstitutionelle. Aftagerpanel Der blev afholdt møde med aftagerpanelerne den 25. august 2015. Der blev valgt to nye formænd. Peter Stig Hansen blev valgt som formand for aftagerpanelet for HA(jur.)- og cand.merc.(jur.)-uddannelsen. Bodil Ruberg blev valgt som formand for aftagerpanelet for jurauddannelsen. Bodil Ruberg er mødeleder på møderne, mens begge formænd vil være med til at udarbejde dagsordener. Specialer 1. oktober afholdes specialedag kl 13-16 på juridisk institut. Det er et arrangement med 5 Det juridiske Fagstudienævn 4. september 2015 oplæg om formalia til specialet samt en form for café, hvor studerende kan teste ideer og hilse på potentielle vejledere. Derudover vil der være oplæg, særligt inden for områder der ikke er så kendte for studerende. Den efterfølgende uge vil alle vejledere have træffetider, hvor studerende kan kontakte dem. Formueret 1 og Formueret 2 Formanden orienterede om, at der har været stor dumpeprocent ved eksamen i Formuret 1 og Formueret 2 ved sommereksamen 2016. Der har været flere til eksamen end normalt, men formanden er ved at undersøge tallene nærmere. Formanden tilkendegav, at han ikke anser det for tilfredsstillende, at dumpeprocenten er så høj. Eksamen i Formueret 1 og Formueret 2 skal ikke fungere som en stopprøve, eftersom det er de sidste eksamener på bacheloruddannelsen i jura. Det undersøges derfor, hvilke initiativer der kan være med til at mindske dumpeprocenten. Ad 11 Eventuelt Næstformand Natja Knudsen forslog, at der fremadrettet oprettes en Blackboard side for fagstudienævnet, hvor dagsorden, bilag mv. lægges ud. Der var tilslutning til dette og studienævnssekretæren undersøger derfor muligheden. Ad 12. Ansøgninger, dispensationer og klager Punktet blev behandlet for lukkede døre. Per Andersen Formand /Anne Skov Anhøj Referent 6
© Copyright 2024