Det juridiske Fagstudienævn 13. maj 2015 Referat af 4. møde i Det juridiske Fagstudienævn Tid: 13. maj 2015 kl 13.15-15.00 Sted: Bygning 1410, lokale 247 Til stede: Professor Per Andersen (studieleder og formand) Lektor Hanne Søndergaard Birkmose (studieleder) Professor Torsten Iversen Professor Helle Bødker Madsen Lektor Pernille Wegener Jessen Professor Valdemar Smith Studerende Natja Knudsen (næstformand) Studerende Patrik Egholm Sørensen Studerende Malene Bruun Kristensen Studerende Emil Larsen Desuden deltog: Anne Skov Anhøj (referent), Uddannelseskvalitet og studienævnsbetjening Janne Højriis Olesen, Uddannelseskvalitet og studienævnsbetjening Maria Tønnesen, Vejledning og studieinformation Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af 3. møde, 16. april 2015 3. Ikrafttrædelse af maksimale studietider 4. Datarapporter for bachelor- og kandidatuddannelsen i jura 5. Orientering om eksamenssnyd 6. Ændring af fagbeskrivelse for Marketing og Markedsføringsret HA(jur.) 7. Orientering vedr. praktik 8. Kursusfag med forbehold 9. Status vedr. fremdriftsreformen 10. Meddelelser 11. Eventuelt 12. Ansøgninger, dispensationer og klager Ad 1. Godkendelse af dagsorden Punkt 8 blev ændret til ”Kursusfag med kursusforbud”. Dagsordenen blev efterfølgende godkendt. 1 Det juridiske Fagstudienævn 13. maj 2015 Ad 2. Godkendelse af referat af 3. møde, 16. april 2015 Referartet blev godkendt med en enkelt bemærkning. Ad 3. Ikrafttrædelse af maksimale studietider Fagstudienævnet har tidligere truffet beslutning om maksimale studietider, således at uddannelserne skal gennemføres inden for den normerede tid + 2 år. Fagstudienævnet besluttede, at de maksimale studietider skal træde i kraft fra og med de nye kandidatstudieordninger fra 2015 samt tilføjes i bachelorstudieordningerne fra 2014. Ad 4. Datarapporter for bachelor- og kandidatuddannelsen i jura I forbindelse med, at Aarhus Universitet skal institutionsakkrediteres, er der oprettet et kvalitetssikringssystem. Hvert 5. år skal hver uddannelse gennemgå en evaluering. Jurauddannelsen var en del af et pilotprojekt sidste år, mens HA(jur.)-uddannelsen er det i år. Derudover modtager hver uddannelse hvert år datarapporter. Disse rapporter viser tal for, hvordan det ser ud på en række parametre ift. tidligere fastsatte grænseværdier. På den måde er det muligt at se, om der er emner, der skal øget fokus på. Dog er nogle af tallene forældede, da de stammer fra studiemiljøundersøgelsen, ligesom der kan være iværksat tiltag, som endnu ikke kan læses af tallene. Fagstudienævnet har som bilag modtaget datarapporter for bachelor- og kandidatuddannelsen i jura. Formanden gennemgik rapporterne. Bacheloruddannelsen i jura På bacheloruddannelsen i jura er der ingen overraskelser, som medfører, at der skal ske øjeblikkelig handling. Der er dog en række emner, som der skal være fokus på fremadrettet, herunder 1. årsfrafald og studiemiljø. Ift. området vedr. forskningsdækningen på uddannelsen vil formanden stille spørgsmålstegn ved målemetoden her af til dekanatet. Målemetoden afspejler ikke nødvendigvis det, som de studerende oplever. Det kan være, at det vil være mere hensigtsmæssigt at anvende konfrontationstimer i stedet for. Kandidatuddannelsen i jura På kandidatuddannelsen i jura skal der særlig fokus på studiemiljøet fremadrettet. En forklaring på tallene kan være, at de studerende ikke har et hold på samme måde, som de havde på bacheloruddannelsen og dermed er mere overladt til dem selv. I denne forbindelse blev det i fagstudienævnet bemærket, at det fysiske miljø er blevet forringet. Formanden orienterede om, at han arbejder på, at undervisningslokaler i nær tilknytning til Juridisk Institut, vil blive benyttet til jurastuderende. Der arbejdes desuden på at få 2 Det juridiske Fagstudienævn 13. maj 2015 indrettet lokaler på juridisk institut til læsepladser og studiegrupperum. De andre områder giver ikke anledning til overraskelser og punktet vedr. optjening af ECTS-point pr. semester er ikke længere relevant som følge af fremdriftsreformen. Ad 5. Orientering om eksamenssnyd Formanden orienterede om eksamenssnyd. Fagstudienævnet havde som bilag modtaget notat vedr. eksamenssnydssager i 2014. BSS er det hovedområde, der har flest eksamenssnydssager årligt. Dette hænger bl.a. sammen med, at ikke alle hovedområder bruger Urkund, og dermed er det ikke alle hovedområder, der har et værktøj til at opdage eksamenssnyd med. Antallet af eksamenssnydsager er desuden steget på BSS efter overgangen til digitale eksamener. Andelen af udenlandske studerende, der snyder, er i overvægt ift. danske studerende. Dette skyldes bl.a., at de kommer fra en helt anden tradition ift. plagiering og henvisninger. Dette skal der arbejdes med fremadrettet. Formanden orienterede slutteligt om, at eksamenssnyd er et område, der er stor fokus på både på AU og på BSS. Ad 6. Ændring af fagbeskrivelse for Marketing og Markedsføringsret HA(jur.) Faget Marketing og markedsføringsret indgår på den nyeste studeordning for HA(jur.)uddannelsen. Faget kører for første gang i efterårssemestret 2015. Hanne Søndergaard Birkmose orienterede om, at der er kommet ny underviser til siden faget blev godkendt. Dette medfører nogle midlertidige ændringer. Det grundlæggende i faget er ikke ændret, men det vil som en midlertidig løsning køre mere separat og ikke som et egentligt integreret fag. Ad 7. Orientering vedr. praktik Formanden orienterede om, at der i efteråret vil blive gjort reklame for praktikordningen på cand.jur.-uddannelsen. Det er en mulighed, som ikke findes på alle jurauddannelser i Danmark. Formanden orienterede videre om, at cand.jur.-studerende, der er indskrevet på studieordningen fra 2008, hvor praktik vægter 10 ECTS, kan blive overflyttet til den nye studieordning fra 2015, hvor praktikken vægter 20 ECTS, hvis de ønsker det. Foregår praktikken i udlandet og skrives den efterfølgende rapport på engelsk, kan dette opfylde kravet om, at mindst ét af de valgfrie kursusfag skal være på et ikke-skandinavisk sprog. 3 Det juridiske Fagstudienævn 13. maj 2015 Hanne Søndergaard Birkmose orienterede om, at praktikordningen på cand.merc.(jur.)uddannelsen er ændret, således at de studerende kan få enten 10 eller 20 ECTS for praktik. Dog kan studerende, som har planlagt herefter få 15 ECTS. Ad 8. Kursusfag med kursusforbud Formanden orienterede om, at det systemmæssigt ikke er muligt at opdage, hvis en studerende tilmelder sig to fag, hvor der er kursusforbud. Derfor kan kursusforbud ikke opretholdes, da der ikke er en kontrolfunktion heraf. I efteråret vil alle kursusbeskrivelser således blive gennemgået og i stedet for kursusforbud, vil det fremgå, at der er overlap til det andet fag, og at det derfor fagligt frarådes, at studerende tager begge fag. Der var en kort diskussion af dette i fagstudienævnet bl.a. ift. hvor meget overlap, der skal være før dette skal fremgå. Hanne Søndergaard Birkmose orienterede i denne forbindelse om, at cand.merc.(jur.)-uddannelsen normalt anser 30 % som grænsen for overlap. Ad 9. Status vedr. fremdriftsreformen Formanden orienterede om, at Rektor Brian Bech Nielsen har meddelt, at 60 % af alle specialer på Aarhus Universitet skal vægte 60 ECTS. Dette giver udfordringer på hele BSS. Derfor er der indgået en aftale mellem dekanatet og rektor om, at studerende på BSS skal have 6 måneder til at skrive speciale i. Det er dog ikke muligt at flytte på afleveringsdatoen, da de studerende skal kunne blive færdiguddannet på normeret tid. Derfor skal de studerende have tildelt vejleder senest 1. december, hvis de skal skrive speciale i forårssemestret og senest 1. juli, hvis de skal skrive speciale i efterårssemestret. Specialeproceduren ift. tildeling af vejeleder vil blive taget på næste studienævnsmøde og forslag vil forinden blive præcenteret for fagmiljøet. Ad 10. Meddelelser Studienævnets formand havde følgende meddelelser: Klagefrist i forbindelse med eksamensklager. Som følge af en konkret sag fra en jurastuderende har områdestudienævnet præciseret praksis ift. udsættelse af klagefristen på eksamensklager. Klagefristen er i udgangspunktet 14 dage. Dog kan der gives yderligere 1 uge til at begrunde klagen, såfremt den studerende angiver, at en uddybet begrundelse følger. Orlovsregler på Aarhus Universitet Orlovsreglerne på Aarhus Universitet er blevet præciseret. Studerende ved Aarhus Universitet kan søge om orlov, hvis denne er begrundet i fødsel/adoption, værnepligt/FN-tjeneste eller medicin- og tandlægestuderendes forskningsår. 4 Det juridiske Fagstudienævn 13. maj 2015 Universitetet kan endvidere imødekomme en ansøgning om orlov, hvis denne er begrundet i usædvanlige forhold. Svind i forbindelse med optag til kandidatuddannelserne Fagstudienævnet havde modtaget oversigt over, hvor mange ansøgere til kandidatuddannelserne, der fik tilbudt optagelse i 2014 og hvor mange af disse, der var indskrevet pr. 1. oktober 2014. På både cand.jur.- og cand.merc.(jur.)-uddannelsen var der relativt stort frafald. Dette tilkendegiver, at mange studerende søger flere muligheder og mange således søger om optagelse både Aarhus Universitet og i København på Københavns Universitet eller på CBS. På cand.merc.(jur.)-uddannelsen er der også en andel, som søger over på bacheloruddannelsen i jura. Udmeldelse af inaktive studerende Inaktive studerende på BSS er blevet udmeldt. Der var få inaktive studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen i jura samt på HA(jur.)- og cand.merc.(jur.) uddannelserne, og dermed få, som er blevet udmeldt. Ad 11 Eventuelt Ingen punkter. Ad 12. Ansøgninger, dispensationer og klager Punktet blev behandlet for lukkede døre. Per Andersen Formand /Anne Skov Anhøj Referent 5
© Copyright 2024