Studieordning Inooqatigiinnik ilisimatusaat Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab | Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4 3. Adgangskrav 4 4. Uddannelsens formål 4 5. Struktur 5 Skema 1: Rækkefølge for studierne indenfor samfundsvidenskab 6 6. Halvandet års sidefag / bifag & treårigt hovedfag 8 Skema 2: Halvandet års sidefag/bifag 8 Skema 3. Struktur for hovedfag 9 7. Fagbeskrivelser 10 7.1. Introduktionsuge 10 7.2. Inuit Livsanskuelser 10 7.3. Akademisk skrivning og propædeutisk matematik 11 7.4. Moderne grønlandske samfundsforhold (MOSA) 12 7.5. Retorik og formidling 13 7.6. Mikroøkonomi 14 7.7. Sociologi 15 7.8. Politologi 16 7.9. Forvaltningsret 17 7.10 Makroøkonomi 18 7.11. Statistik 19 7.12. International Politik 20 7.13. Metode (Samlæsningsfag) 21 7.14. Forvaltningslære (SAMF/SOC Samlæsningsfag) 22 7.15. Organisation 23 7.16. Valgfag 24 7.17. Praktik 25 8. Eksamensformer 26 9. Bachelorprojekt 27 10. Merit 28 11. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 28 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !2 1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Ilisimatusarfik og er godkendt af Akademisk Råd den 22. juni 2015. Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: - Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 51 af 29. december 1994 om adgangskrav til - videregående og højere uddannelser uden for Grønland Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !3 2. Varighed og titel Bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab er en treårig uddannelse, svarende til 180 ECTSpoint. Selvstyret kan, efter indstilling fra Institutrådet, godkende, at en studerende forlænger uddannelsen med et halvt årsværk med henblik på opnåelse af en bestemt erhvervskompetence. En gennemført uddannelse giver ret til titlen Bachelor i Samfundsvidenskab, BA. På grønlandsk: Inuiaqatigiilerinermut Bachelori. På engelsk: Bachelor of Social Sciences. 3. Adgangskrav GUX-eksamen eller en dermed ligestillet gymnasial uddannelse med et karaktergennemsnit på C (7) ifølge GGS-skalaen, hvor fagene matematik og engelsk skal være bestået/mindst karakter E (2) ifølge GGS-skalaen på B-niveau/tilvalgsniveau eller derover. Det er desuden et krav, at man har gode karakterer (minimum C eller D) i grønlandsk og dansk, såvel skriftligt som mundtligt. Derudover er det en fordel at have generel viden om samfundsspørgsmål. Afdelingsleder kan dispensere fra adgangskravene, hvis det skønnes, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre studiet. 4. Uddannelsens formål Uddannelsens formål er at uddanne bachelorer, som besidder en generel viden inden for området samfundsvidenskabelige studier med vægt på grønlandske og arktiske problemstillinger, og som gennem uddannelse i metoder, kundskaber og færdigheder kvalificeres til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde samfundsfaglige problemstillinger. Uddannelsens kerneområder er politologi, økonomi, sociologi og jura. Som støtte til disse fagområder indeholder uddannelsen redskabsfag. Praktik kan indgå i uddannelsen. Bacheloruddannelsen giver adgang til den toårige kandidatuddannelse i Samfundsvidenskab ved Ilisimatusarfik, jf. bestemmelserne i kandidatstudieordningen. Afdelingen indgår også i et Nordic Master program i West-Nordic Studies som BA-uddannelsen også giver adgang til. Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !4 5. Struktur Det nye Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik er et institut bestående af følgende afdelinger: - Afdeling for Samfundsvidenskab Afdeling for Sociale Forhold Afdeling for Journalistik Afdeling for Økonomi Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik vil indføre et basissemester ud fra følgende model fra og med starten af efterårssemesteret 2015: Formålet med et basissemester er at introducere de studerende dels til Ilisimatusarfik og tilrettelæggelsen af uddannelsen og dels til det samfundsvidenskabelige/økonomiske/ journalistiske og socialrådgiverprofessionsområdet. De studerende deltager i et fælles introduktionsprogram, der fokuserer på betydningen af studiekultur, studieteknik og andre pædagogiske redskaber. De studerende får indsigt i Inuit Livsanskuelser, akademisk skrivning og propædeutisk matematik samt Moderne grønlandske samfundsforhold (MOSA). Disse er fællesfag for alle på instituttet. Derudover indleder de studerende enten med politologi eller sociologi på 1. semester. Skema 1 næste side viser den mest hensigtsmæssige rækkefølge for studierne indenfor samfundsvidenskab. Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !5 Skema 1: Rækkefølge for studierne indenfor samfundsvidenskab Sem. Fag Vejl. sidetal Lektioner Eksamen Censur ECTS 1 Introuge - - - - - 1 Inuit Livsanskuelser 400 30 Bunden skriftlig hjemmeopgave Ekstern 5 1 Akademisk skrivning 200 og Propædeutisk matematik 30 3 afløsningsopgaver Intern 5 1 MOSA= Moderne grønlandske samfundsforhold 750 40 Mundtlig Intern 10 1 Mikroøkonomi 600 42 Skriftlig Ekstern 10 1-2 Politologi 1500 72 Fri hjemmeopgave Ekstern 15 1-2 Sociologi 1500 72 Mundtlig, med synopsis Intern 15 2 Retorik og formidling 400 30 Mundtlig eksamen m. forberedelse Ekstern 5 2 Makroøkonomi 600 42 Skriftlig Ekstern 10 2 Forvaltningslære (SAMF/SOC) 600 36 Bunden hjemmeopgave Intern 10 3-4 Forvaltningsret 1200 72 Skriftlig Ekstern 15 3-4 Statistik 1200 72 Skriftlig Ekstern 15 3 Organisation 600 36 Gruppearbejde samt individuel mundtlig eksamen Intern 10 4 International Politik 750 48 Bunden hjemmeopgave Ekstern 10 4-5 Valgfag 600 30 Vælges af underviseren Intern/ Ekstern 5 4-5 Valgfag 600 30 Vælges af underviseren Intern/ Ekstern 5 4-5 Valgfag 600 30 Vælges af underviseren Intern/ Ekstern 5 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !6 5-6 Metode 750 42 Mundtlig eksamen med synopsis Intern 10 6 Bachelorprojekt - - Skriftligt projekt Ekstern 20 5-6 Praktik som mulighed - - Skriftligt projekt Intern 15 Totalt Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland 180 !7 6. Halvandet års sidefag / bifag & treårigt hovedfag Struktur for toårigt sidefag/bifag i skema 2. Afdeling for Samfundsvidenskab kan med fag svarende til halvandet årsværk (90 ECTS) udbyde et sidefagsstudium med henblik på i kombination med et hovedfag at erhverve faglig kompetence i samfundsfag på den gymnasiale uddannelse. Skema 2: Halvandet års sidefag/bifag År/semester Fag ECTS 1. semester Moderne grønlandske samfundsforhold (MOSA) 10 1. + 2. Semester Sociologi 15 1. semester Valgfag 5 1. semester Mikroøkonomi 10 2. semester International Politik 10 2. semester Makroøkonomi 10 2. + 3. Semester Politologi 15 2. semester Valgfag 5 2. semester Forvaltningslære 10 Totalt 90 Studerende, der tager bifag if. ovenstående, skal muligvis supplere uddannelsen hvis den også skal, i kombination med gennemført pædagogikum jf bekendtgørelse xx (under udarbejdelse) kunne give undervisningskompetence i den danske gymnasieskole. Struktur for treårigt hovedfag i skema 3. Hovedfagsuddannelsen i samfundsvidenskab på bachelorniveau er på 135 ECTS. 45 ECTS skal hentes fra andre afdelinger. Hovedfagsuddannelsen på kandidatniveau er på 60 ECTS. 60 ECTS skal hentes fra andre afdelinger. Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !8 Skema 3. Struktur for hovedfag År/semester Fag ECTS 1. semester Moderne grønlandske samfundsforhold (MOSA) 10 1. semester Akademisk skrivning og propædeutisk matematik 5 1. semester Mikroøkonomi 10 1.+ 2. semester Sociologi 15 2.+ 3. semester Politologi 15 2. semester International Politik 10 2. semester Inuit Livsanskuelser 5 2. semester Makroøkonomi 10 2. semester Forvaltningslære (SAMF/SOC) 10 4. semester Organisation 10 4.+ 5. semester Statistik 15 4. semester Metode 10 5. semester Valgfag 5 5. semester Valgfag 5 Totalt 135 Kandidatniveau 7.-9. semester Videregående politologi 15 7.-9. semester Videregående sociologi 15 10. semester Speciale 30 Totalt 60 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !9 Skema 3 angiver fagenes mest hensigtsmæssige rækkefølge og deres placering på studieår. Uddannelsen gennemføres efter en fast struktur med bestemte fag placeret samme år. Dog er der mulighed for at bytte om på rækkefølgen af fag på første og andet studieår for at opnå hensigtsmæssige holdstørrelser. Eksaminer følger bestemmelser som er beskrevet i Afdelingen for Samfundsvidenskabs bachelor- og kandidatstudieordning. 7. Fagbeskrivelser 7.1. Introduktionsuge Institutrådet arrangerer et introduktionsprogram, der passer sammen med Ilisimatusarfiks fælles arrangementer ved studiestarten. 7.2. Inuit Livsanskuelser Undervisningen i Inuit Livsanskuelser tager udgangspunkt i Inuit-befolkningens oprindelige kultur, livssyn og tro samt indblik i inuit moderne historie. Den studerende skal have indsigt i: - Naturens og fangstdyrenes betydning Shamanisme, sjæl & legeme samt syn på etik og moral Inuits oprindelige livsværdier og familiemønster Amuletter, tupilakker og overnaturlige væsener Myten, fortællingen og trommedansen Læringsmål - At give de studerende indblik i inuits kulturens samfundssyn og værdier, samt indsigt i hvordan den oprindelige kultur har indflydelse på de moderne inuit-samfund - Undervisning: 30 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 400 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Bunden skriftlig hjemmeopgave af en uges varighed, maks. 7 sider Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen ECTS-point: 5 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !10 7.3. Akademisk skrivning og propædeutisk matematik Akademisk skrivning beskæftiger sig med de form- og strukturkrav som stilles til skriftlige produkter så som hjemmeopgaver, bachelorprojekter og kandidatspecialer som dokumenterer videnskabelige undersøgelser og arbejder. Kursets læringsmål er, at de studerende får indblik og erfaring i følgende: - Studieteknik Synopser Disposition Formelle krav med henvisning til krav ift. akademisk skrivning og indholdsmæssige krav Formålet med kurset propædeutisk matematik er at give de studerende generel viden omkring matematik indenfor det økonomiske fagområde og matematik som bruges indenfor uddannelsens øvrige fagområder. Læringsmål - At den studerende får repeteret GUX-matematik og indsigt i økonomisk matematik - Undervisning: 30 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 200 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: 3 afløsningsopgaver i løbet af kurset. Disse bedømmes af intern censor som bestået eller ikke bestået ECTS-point: 5 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !11 7.4. Moderne grønlandske samfundsforhold (MOSA) Formålet med faget er at give de studerende indblik i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke. Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i Grønland, dets befolkning, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden 1950. Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne Staten, Markedet og Det Civile Samfund og relationerne mellem disse elementer. Staten omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret. Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område. Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed. Læringsmål - At den studerende får indsigt i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke siden 1950. - At den studerende kan analysere det grønlandske samfund ud fra grundlæggende modeller. - Undervisning: 40 timer - Pensum, vejledende sidetal: 750 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Mundtlig, 30 minutters forberedelse med alle hjælpemidler Censur: Intern Karakter: GGS-skalaen ECTS-point: 10 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !12 7.5. Retorik og formidling Fagets formål er, at de studerende får undervisning i at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber, der bygger på argumenter, der holder. I undervisningen arbejder de studerende med, hvordan andre i samfundslivet bruger argumentationen som redskab og således lærer at arbejde med at styrke måden at bruge argumentationen i det journalistiske/samfundsvidenskabelige arbejde. Derudover introduceres de studerende i retorikkens historie og får øvelser i at bruge kernebegreberne i retorik og formidling. - Undervisning: 30 timer - Pensum, vejledende sidetal: 400 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: mundtlig eksamen med forberedelse Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen ECTS: 5 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !13 7.6. Mikroøkonomi Formålet med kurset er at indføre i den mikroøkonomiske teori. Mikroøkonomisk teori omhandler incitamenter og deres betydning for forbruger- og producentadfærd, og den omhandler markedets funktionsmåde. De velfærdsmæssige implikationer af markedets funktion diskuteres også. Økonomisk-politiske instrumenter såsom afgifter, subsidier og direkte pris- og mængderegulering behandles sammen med driftsøkonomiske aspekter af ledelsen af en virksomhed. De studerende løser i semestrets løb fire mindre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder. Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan indstille sig til eksamen. Læringsmål - At den studerende får kendskab til de grundlæggende mikroteoretiske elementer - At den studerende får indsigt i hvordan markedet fungerer og kan analysere økonomiskpolitiske instrumenter - Undervisning: 42 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 600 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Skriftlig, 4 timer med hjælpemidler Censur: Ekstern ECTS-point: 10 Karakter: GGS-skalaen Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !14 7.7. Sociologi Formålet med første del af faget er at give de studerende et bredt kendskab til sociologisk teori og metode samt færdigheder i at anvende teorier og metoder på sociologiske problemstillinger vedrørende sociale strukturer og processer i samfundet, udviklingen i livsformer og levevilkår samt kultur og kulturkonflikter. Samfundets institutioner såsom familie, uddannelse og arbejdsmarked behandles i lyset af teorier om disse institutioner og på grundlag af generelle sociologiske teorier. Der erhverves kendskab til teorier om hvorledes de enkelte individer socialiseres til mands-, kvinde- og erhvervsroller, herunder indlæring af værdier og normer. Fagets anden del er anvendelsesorienteret og knyttet til den faktisk førte uddannelses-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik i Grønland og i andre samfund. De studerende løser i løbet af semestret tre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder. Opgaverne skal være godkendt af underviseren før den studerende kan gå til den afsluttende eksamen. Læringsmål - At den studerende får indsigt og kendskab til grundlæggende sociologiske teorier og - metode At den studerende kan analysere sociologiske problemstillinger - Undervisning: 72 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 1500 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Mundtlig, 30 minutter, med synopsis Censur: Intern ECTS-point: 15 Karakter: GGS-skalaen Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !15 7.8. Politologi Her gives en bred og grundig indføring i fagets generelle problemstillinger (f.eks.: politiske systemer, magt, regimeformer, herunder demokrati, politisk kultur og politiske skillelinjer), politologiske approaches (fx institutionel teori og teorier om politisk adfærd), i politiske teoriers og ideers udvikling og indhold samt at opøve evne til selvstændig analyse af væsentlige samfundsproblemer. De studerende løser i semestrets løb tre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede teorier og approaches, fortrinsvis med udgangspunkt i en grønlandsk kontekst. Disse skal være godkendt for at kunne indstille sig til eksamen. Læringsmål - At den studerende får grundlæggende kendskab til fagets teorier og problemstillinger - At den studerende er i stand til at analysere væsentlige samfundsproblemer både nationalt og internationalt - Undervisning: 72 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 1500 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Fri skriftlig hjemmeopgave, max. 20 sider ekskl. databilag Censur: Ekstern ECTS-point: 15 Karakter: GGS-skalaen Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !16 7.9. Forvaltningsret Formålet med faget er at give de studerende et grundlæggende kendskab til: - magtadskillelseslæren og forvaltningens opgaver i den sammenhæng - den styringsmæssige ordning af Grønland herunder opgavefordelingen mellem staten, selvstyret og kommunerne og dens forvaltningsmæssige konsekvenser - lovlig forvaltning, herunder spørgsmål som hjemmel for administrative afgørelser, retskildelæren, de forvaltningsretlige grundprincipper, retsregler, der regulerer forvaltningens afgørelser, sagernes behandling og forvaltningens adfærd i øvrigt samt regler om kontrol af forvaltningens afgørelser og adfærd og borgernes indsigt. I undervisningen gås igennem forvaltningsrettens centrale begreber - aktindsigt, klagevejledning, tavshedspligt, inhabilitet og partshøring. Derudover vil de studerende stifte bekendtskab med forvaltningsretlige fortolknings- og hjemmelsprincipper, saglig skønsudøvelse, skønsafvejning, rekurskontrol, ombudsmandskontrol og domstolskontrol. Undervisningen er casebaseret og formålet er, at de studerende bliver dygtige til at analysere og diskutere forvaltningsretlige problemstillinger og i stand til at forstå og formidle forvaltningsrettens kompleksitet. De studerende bliver kvalificeret til at forklare og vurdere lovligheden og rigtigheden af forvaltningsretlige afgørelser samt til at kunne kvalificere faktiske omstændigheder og henføre dem under konkrete forvaltningsretlige regler. De studerende løser i løbet af semestret 3 opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgående metoder. Opgaverne skal være godkendt af underviseren før den studerende kan gå til den afsluttende eksamen. Læringsmål - At den studerende får indsigt i forvaltningsrettens centrale begreber og fortolknings- og - hjemmelprincipper At den studerende bliver i stand til at analysere og forstå forvaltningsretlige problemstillinger - Undervisning: 72 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 1200 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Skriftlig, 4 timer, med hjælpemidler. Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen ECTS-point: 15 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !17 7.10 Makroøkonomi Formålet med faget er at indføre i teorier vedrørende bestemmelse og udvikling af centrale makroøkonomiske størrelser: Den samlede produktion, indkomst, beskæftigelse og arbejdsløshed i økonomien samt prisniveauet. Modelrammen er dels den lukkede og dels den åbne økonomi - begge med en privat og en offentlig sektor, og der sker en trinvis introduktion af varemarked, pengemarked og arbejdsmarked. Makroøkonomisk politik for såvel den lukkede som for den åbne økonomi behandles. Der vil også blive sat fokus på den arktiske økonomi. De studerende løser i semestrets løb fire mindre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder. Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan gå til den afsluttende eksamen. Læringsmål - At den studerende får indsigt i makroøkonomiske teorier - At den studerende kan analysere makroøkonomiske elementer og forstår makroøkonomiske forhold - Undervisning: 42 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 600 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Skriftlig, 4 timer med hjælpemidler Censur: Ekstern ECTS-point: 10 Karakter: GGS-skalaen Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !18 7.11. Statistik Formålet med faget er at opøve de studerendes kompetencer til analyser af kvantitative data, herunder udførelse og fortolkning af statistisk hypoteseprøvning. Binomialfordeling, normalfordeling, χ2 og lineær regression behandles blandt andet. Introduktion til SPSSprogrammet indgår i studiet. De studerende løser i semestrets løb seks mindre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder og teknikker. Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan gå til den afsluttende eksamen. Læringsmål - At den studerende får kompetence til at analysere kvantitative data - At den studerende kan fortolke statistiske data og udføre enkle statistiske beregninger - At den studerende får kendskab til SPSS-programmet - Undervisning: 72 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 1200 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Skriftlig 4 timers-eksamen med hjælpemidler Censur: Ekstern ECTS-point: 15 Karakter: GGS-skalaen Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !19 7.12. International Politik Formålet med faget er at give de studerende indsigt i teorier om international politik. Der lægges vægt på arktisk udenrigspolitik og herunder politik relevant for Grønland, ligesom spillerummet for Grønlands faktiske og potentielle internationale politik behandles. Internationale relationer og organisationer af særlig betydning for Grønland behandles særskilt. I kurset indgår rollespil til illustration af internationale forhandlingsforløb. Faget samlæses med Afdeling for Journalistik. Læringsmål - At den studerende får indsigt i teorier om international politik - At de studerende får kendskab til Grønlands internationale ståsted - At de studerende får kendskab til Grønlands internationale relationer - Undervisning: 48 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 750 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til gældende studieregler - Eksamen: Hjemmeopgave, bunden, 1 uge, max 15 sider ekskl. databilag. Afdeling for - Journalistik har et journalistisk produkt som eksamen (7,5 ECTS). Censur: Ekstern ECTS-point: 10 Karakter: GGS-skalaen Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !20 7.13. Metode (Samlæsningsfag) Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til kvalitative og kvantitative metoder ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser af samfundsvidenskabelige problemstillinger. Forskningsprocessen fra problemformulering over dataindsamling og analyse til tolkning og præsentation af resultaterne behandles. Kurset lægger hovedvægten på den kvalitative metode, herunder komparativ metode, men inddrager også simpel tabelmæssig, grafisk og anden præsentation af data. Faget er afgrænset fra faget statistik ved ikke at inddrage sandsynlighedsregning og egentlige statistiske teknikker. De studerende løser i semestrets løb fire opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder. Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan indstille sig til eksamen. Læringsmål - At den studerende får indsigt i forskellen mellem kvalitative og kvantitative metoder - At den studerende får redskab til at gennemføre egne undersøgelser - At den studerende får kendskab til forskningsprocessen og dets elementer - Undervisning: 42 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 750 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Mundtlig, 30 minutter, synopsis 3 til 5 sider. Censur: Intern ECTS-point: 10 Karakter: GGS-skalaen Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !21 7.14. Forvaltningslære (SAMF/SOC Samlæsningsfag) Formålet med faget er at introducere forvaltningslærens begrebsapparat og tolkninger af forvaltningssystemet, herunder samspillet mellem politikere og embedsmænd, samt give indsigt i, hvordan den grønlandske forvaltning kan belyses ved hjælp af fagets modeller. Der kan være tale om såvel offentlige som private interesseorganisationers forvaltning. De studerende løser i semestrets løb to opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede teorier og approaches, fortrinsvis med udgangspunkt i en grønlandsk kontekst. Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan indstille sig til eksamen. Læringsmål - At den studerende får kendskab til forvaltningslærens begrebsapparat og teorier - At den studerende kan analysere forvaltningssystemet i Grønland - At den studerende får indsigt i de forvaltningsmæssige budgetteorier som bruges i samfundet - Undervisning: 36 inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 600 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Bunden hjemmeopgave, max. 15 sider ekskl. databilag af en uges varighed Censur: Intern Karakter: GGS-skalaen ECTS-point: 10 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !22 7.15. Organisation Faget har til formål at give de studerende en bred og balanceret indsigt i organisationer. I faget vil struktur, kultur, beslutningsprocesser, motivation, kommunikation, magt, ledelse og læring samt forandring blive gennemgået. De studerende vil blive præsenteret for teoretiske perspektiver der er velegnet til både at analysere og designe organisationer og arbejdsprocesser. Faget introducerer en række perspektiver der både supplerer og delvist modsiger hinanden. Der lægges derfor vægt på at studerende vurderer sammenhænge og modsætninger mellem de forskellige perspektiver samt forholder sig kritisk til teorierne. Udprøvningen i faget er et projekt der skal baseres på relevant organisationsempiri. De studerende skal undersøge og analysere en selvvalgt organisationscase og det forventes at de studerende selv indsamler empiri i organisationen. Projektet består af to delelementer. Første element er midtvejsprøven hvor de studerende baseret på et kvalitativt interview (som skal transskriberes) skal lave en synopsis der inkluderer en introduktion, problemformulering samt metodeovervejelser vedr. undersøgelsen. Elementer fra midtvejsprøven bør indgå i det endelige projekt. Det er en forudsætning for at kunne gå til eksamen at midtvejsprøven bestås. Projektet har til hensigt at teste de studerendes evne til at definere relevante organisationsproblemer og dilemmaer, bruge teori til at analysere empirien og at teste de studerendes evne til at diskutere modsætninger og sammenhænge mellem udvalgte teorier. Læringsmål - At give en indsigt i hvordan organisationer fungerer ud fra forskellige perspektiver - At gøre de studerende i stand til at reflektere over sammenhænge og modsætninger - mellem teoretiske perspektiver At de studerende kan arbejde teoretisk og analytisk med empiri fra en konkret, selvvalgt case - Undervisning: 36 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 600 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til - gældende studieregler Eksamen: Gruppearbejde samt individuel mundtlig eksamen, 30 minutter Censur: Intern Karakter: GGS-skalaen ECTS-point: 10 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !23 7.16. Valgfag Afdelingen godkender indholdet af valgfag og meddeler forud for hvert semester, hvilke valgfag der udbydes. Afdelingen vil lægge vægt på, at de udbudte fag ligger inden for politologi, økonomi, sociologi og jura eller er en form for tværvidenskabelig fag, og at de er et rimeligt supplement og/eller har en rimelig progression i forhold til de obligatoriske fag. Man kan også vælge at følge et valgfag udbudt ved en anden universitetsuddannelse. I så fald følges den pågældende uddannelses studieordning for det valgte valgfag. Afdelingen kan godkende, at valgfag udbydes fælles for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen, under følgende forudsætninger: - valgfaget skal defineres som enten politologisk, økonomisk, sociologisk eller juridisk eller - have en tværvidenskabelig vinkel pensum for valgfag, der følges af både bachelorstuderende og kandidatstuderende, er 600 sider fælles. De kandidatstuderende har derudover 100 sider selvvalgt til en fremlæggelse aftalt med underviseren Læringsmål: Beskrives nærmere i fagbeskrivelserne. - Undervisning: 30 timer inkl. vejledning Pensum, vejledende sidetal: 600 Regler for indstilling til eksamen beskrives nærmere i fagbeskrivelserne Eksamen: Vælges af underviseren Censur: Intern/Ekstern Karakter: GGS-skalaen eller bestået/ikke bestået ECTS-point: 5 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !24 7.17. Praktik 15 ECTS kan erstattes af praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af en rapport. Rapporten skrives som et akademisk essay med alle de formalia som kræves i henhold til dette. Afdelingen fastsætter regler for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkender dets pensum. Organisation eller virksomhed skal skriftligt over for Afdelingen bekræfte at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson. Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en person der godkendes til opgaven af Afdelingen, som vejleder. Læringsmål - At den studerende får praktisk erfaring indenfor et af uddannelsens væsentlige områder - At den studerende får indsigt i fremtidige arbejdsforhold - Undervisningstimer: Afdelingen bestemmer hvor stort et antal lærerarbejdstimer, der kan - stilles til rådighed til vejledning. Eksamen: Fri skriftlig hjemmeopgave, max. 20 sider, ekskl. databilag. Censur: Intern Karakter: Bestået eller ikke bestået ECTS-point: 15 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !25 8. Eksamensformer Følgende eksamensformer udbydes ved Afdelingen: - Hjemmeopgave, bunden, 1 uge, max. 15 sider ekskl. databilag Skriftlig, 4 timer, uden hjælpemidler Skriftlig, 4 timer, med hjælpemidler Skriftlig hjemmeopgave á 8 dages varighed Mundtlig, 30 minutter, med forberedelse og hjælpemidler Hjemmeopgave, fri, max. 20 sider ekskl. databilag Midtvejseksamen i form af hjemmeopgave, bunden eller fri, max 10 sider ekskl. databilag, kan bedømmes efter GGS skalaen eller bestået/ikke bestået Mundtlig, 30 minutter med synopsis Gruppearbejde og individuel mundtlig eksamen, 30 minutter Afløsningsopgaver kan erstatte en afsluttende eksamen Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til gældende studieregler. Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !26 9. Bachelorprojekt Bachelorprojektet skal gennemføres ved Ilisimatusarfik. Formålet er at lære den studerende at udarbejde en selvstændig skriftlig fremstilling af et konkret videnskabeligt problem, der ligger inden for studiets centrale områder, og at formidle dette problem på en professionel og anerkendt videnskabelig måde og på et stringent sprog. Emnet for projektet aftales med faglæreren, der ligeledes skal godkende problemformulering og disposition for projektet, før den studerende går i gang med skrivningen og eventuel indsamling af case-oplysninger eller andre datamaterialer. Læringsmål - At den studerende er i stand til at bevise at han/hun kan gennemføre en selvstændig - skriftlig fremstilling af et konkret videnskabeligt problem At den studerende kan problematisere og analysere samfundsvidenskabelige problemstillinger på en akademisk anerkendende måde At den studerende kan koble teori og empiri sammen samt bruge videnskabelige metoder til at analysere et konkret problem Undervisning: Vejledningstimer, max. 20 timer. Eksamen: Bachelorprojektet afleveres ved slutningen af semestret på et af afdelingen fastsat tidspunkt, max 30 sider ekskl. databilag. Censur: Ekstern. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab eller hver for sig en skriftlig begrundelse for den givne karakter på normalt 1 s. Karakter: GGS-skalaen ECTS-point: 20 Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !27 10. Merit Afdelingen kan godkende fag taget ved andre institutioner, som svarer til uddannelsens fag. I sin vurdering hæfter Afdelingen sig ved det pågældende fags indhold og niveau, herunder forskningsbasering, samt dets vægt i ECTS ifølge studieordning ved den afgivende institution. Ved meritoverførslen gives karakteren bestået med mindre Afdelingen træffer anden afgørelse. Ved meritoverførsel anføres det universitet eller den anden højere uddannelsesinstitution, hvor en eksamen er aflagt, på bachelorbeviset. Ved meritoverføring tages der hensyn til hvor længe siden det er, at den pågældende studerende har færdiggjort tidligere studier. Det må ikke overskride 5 år siden fag og tidligere uddannelses forløb er blevet godkendt. Ældre end 5 års studier afvises. 11. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Studieordningen for bacheloruddannelsen i samfundsvidenskab træder i kraft 1. september 2015. Studieordningen erstatter studieordningen fra 2014. Overgangsbestemmelser: Studerende, der er startet på bacheloruddannelsen før 1. september 2015 færdiggør uddannelsen efter den gamle studieordning fra 2011 og 2014. Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !28
© Copyright 2024