Udkast til vandplan
Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 Aabenraa Kommune Februar 2015 KOLOFON Dette forslag til vandhandleplan for Aabenraa Kommune er udarbejdet i 2015 af Aabenraa Kommune. Vandhandleplanens virkemidler er de samme som i de statslige vandplaner. Vandhandleplanen er udformet i overensstemmelse med det paradigme, som Kommunernes Landsforening har udarbejdet til brug for kommunerne. Kortmaterialet i vandhandleplanen stammer fra MiljøGIS på Miljøministeriets hjemmeside og fra Aabenraa Kommunes kortdatabase. Forsidefoto: Stryg etableret ved Hellevad Vandmølle Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 2/33 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord …………………………………………………………………………….. 5 1 Indledning ...................................................................... 6 1.1 Offentlighedsfase og aktiviteter ..........................................................8 2 Baggrund ..................................................................... 10 3 Vandplanernes mål og bestemmelser ........................... 14 3.1 Vandplanernes retningslinjer............................................................ 14 3.2 Vandplanernes specifikke indsatser ................................................ 14 4 Kriterier for prioritering af indsatserne ........................ 19 4.1 Overordnede prioritering ................................................................... 19 4.2 Underordnede prioritering ................................................................. 19 5 Prioriteringer af vandplanernes belsuttede indsatser... 20 5.1 Vandløb ................................................................................................. 21 5.1.1 Vandløbsrestaurering ......................................................................... 22 5.1.2 Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger........................................ 23 5.1.3 Fjernelse af spærringer ..................................................................... 23 5.1.4 Vandløbsindsatser på grænsen til nabokommunerne ................. 23 5.2 Spildevand ............................................................................................ 24 5.3 Søer ....................................................................................................... 25 5.4 Kystvande ............................................................................................. 26 5.5 Miljøfremmede stoffer ........................................................................ 27 5.6 Grundvand ............................................................................................ 27 6 Forholdet til anden relevant planlægning ..................... 29 6.1 Kommuneplanen ................................................................................. 30 6.2 Råstofplanen ........................................................................................ 30 6.3 Vandforsyningsplanen ........................................................................ 30 6.4 Spildevandsplanen .............................................................................. 31 6.5 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ..................................... 32 6.6 Natura 2000-handleplaner ................................................................ 33 Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 3/33 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1.1 – Indsatsprogram for hovedvandopland 1.10 – Vadehavet Bilag 1.2 – Indsatsprogram for hovedvandopland 1.11 – Lillebælt/Jylland Bilag 1.3 – Indsatsprogram for hovedvandopland 4.1 – Vidå-Kruså Bilag 2 – Generelle retningslinjer i vandplanerne 2009-2015 Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 4/33 FORORD I Aabenraa Kommune har vi mange smukke vandløb, søer og fjorde. For disse vandområder har Staten med udgangspunkt i EU´s Vandrammedirektiv vedtaget en række vandplaner med målsætninger for, hvordan tilstanden fremover skal være i det danske vandmiljø. Mange vandløb, søer og fjorde i hele landet lever ikke op til målsætningerne, så vandplanerne indeholder også retningslinjer for, hvordan vandmiljøet kan forbedres. I Miljømålsloven er det fastsat, at kommunerne skal sørge for, at disse forbedringer bliver gennemført inden udgangen af 2015. Vandhandleplanen for Aabenraa Kommune beskriver, hvordan kommunen forventer at gribe opgaven an og i hvilken rækkefølge. De enkelte projekter kræver grundig planlægning, og der skal laves en lang række forundersøgelser, som kan beskrive effekter og konsekvenser af tiltagene. Det kan ikke undgås, at lodsejere vil blive berørt i større eller mindre grad, men det er vores mål og forhåbning, at planlægningen og gennemførelsen kan foregå i god dialog med de berørte parter. Kommunen vil løbende vurdere den viden, der ligger for det enkelte vandområde og sammenholde den med vandplanernes indsatser. Det er vigtigt, at vi med gennemførelsen af konkrete projekter også har en forventning om, at ændringen på længere sigt vil medføre den ønskede tilstand. Aabenraa Kommune står overfor en meget stor opgave det kommende år, men vi ser frem til et godt samarbejde med alle lodsejere og andre berørte parter. Venlig hilsen Bent Sørensen Formand for Teknik- & Miljøudvalget Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 5/33 1 INDLEDNING Aabenraa Kommune skal i lighed med landets øvrige 97 kommuner udfærdige en kommunal vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan den kommunale indsats i vandplanerne vil blive realiseret inden for Aabenraa Kommunes geografiske område på land såvel som på den kystnære del af vanddistriktet. Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande, og staten har udarbejdet én vandplan for hvert af disse oplande. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2016-2021 og 2022-2027 osv.). De statslige vandplaner blev vedtaget den 30. oktober 2014 og erstattede dermed regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første vandhandleplan for Aabenraa Kommune vil være gældende for perioden 2009-2015 og frem til næste planperiode (2016-2022). Vandhandleplanen beskriver Aabenraa Kommunes bidrag til realisering af de besluttede indsatser i følgende tre vandplaner, jf. figur 1.1: Hovedvandopland 1.10 - Vadehavet Hovedvandopland 1.11 – Lillebælt /Jylland Hovedvandopland 4.1 – Vidå – Kruså Hovedvandoplandene går på tværs af kommunegrænser, og Aabenraa Kommune har derfor indgået aftale med Tønder Kommune, Haderslev Kommune og Sønderborg Kommune om håndteringen af de vandområder, der ligger på eller går på tværs af kommunegrænsen. Hovedvandopland 4.1. – Vidå-Kruså dækker den danske side af det internationale vanddistrikt, der går på tværs af landegrænsen mellem Danmark og Tyskland. Vandplanen for dette opland beskriver alene indsatsbehovet på den danske side af grænsen. På den tyske side er indsatsbehovet beskrevet i to tyske vandplaner. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af § 31 a stk. 3 i Miljømålsloven. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2012-2015 6/33 Figur 1.1. Oversigt over beliggenheden af Aabenraa Kommune i forhold til de tre hovedvandoplande, hvis afgrænsning er vist med blå streg. Kilde: MiljøGIS. Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og – tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens §§ 4 og 5). Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens § 3). Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens § 4. stk. 2). Den kommunale vandhandleplan må ikke stride i mod vandplanerne. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 7/33 Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkommende høringssvar og vurderer, om vandhandleplanen skal ændres, inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse, jf. figur 2. Figur 1.2. Tidslinje for planprocessens forløb fra vedtagelsen (offentliggørelsen) af de statslige vandplaner til vedtagelsen af de kommunale vandhandleplaner. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis den kommunale vandhandleplan alene gengiver de statslige vandplaners foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til de statslige vandplaner, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens § 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Vandhandleplanen beskriver alene Aabenraa Kommunes prioritering af de statslige indsatser, og det er på den baggrund kommunens vurdering, at vandhandleplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). 1.1 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i deres administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af Miljømålslovens § 3, stk. 2. Kommunens råderum er meget lille i forhold til udarbejdelsen af vandhandleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor stor vægt på, at inddra- Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 8/33 gelsen af kommunens borgere i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. kan prioriteringen af indsatsen og tidsplanen være til debat, men vandplanerne fastslår, at indsatserne skal gennemføres. Aabenraa Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 9/33 2 BAGGRUND Den 22. december 2000 trådte EU’s Vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har til formål at sikre, at alle EU-landenes vandløb, overfladevand, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand hænger sammen, og at vand derfor skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lov skete i december 2003 med vedtagelsen af Miljømålsloven. Før Strukturreformen (Kommunalreformen) i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med Strukturreformen fik disse målsætninger, jf. Planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning gennem et landsplandirektiv, der var gældende, indtil der den 30. oktober 2014 blev fastsat nye miljømål i vandplanerne i medfør af Miljømålsloven. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. Miljømålslovens § 3 stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanen bindende tidsfrister for målopfyldelse. For at formålet med Vandrammedirektivet kan opfyldes, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse (offentliggørelse), fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. De 23 vandplaner er alle bygget op med samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Vandplanerne og de tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de i vandplanerne fastsatte miljømål. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 10/33 det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Kommunerne skal i medfør af Miljømålslovens kapitel 11 udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes de statslige vandplaner og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for de enkelte kommuners geografiske områder, og for, hvordan målsætningerne i vandplanerne derved bliver opfyldt. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god tilstand” eller ”godt potentiale” i år 2015. Tabel 2.1 viser det i vandplanerne anvendte system til klassifikation af den økologiske tilstand i overfladevande. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Økologisk kvalitetsklasse Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Tabel 2.1. Vandplanernes system til klassifikation af den økologiske tilstand i overfladevande. Den afvigelse, der for et vandområde kan accepteres i forhold til en uforstyrret tilstand, må højst være en svag afvigelse, jf. tabel 2.1. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. tabel 2.2. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 11/33 Vandløb Normale Miljømål for økologisk tilstand Høj tilstand God tilstand ’Blødbund’ God tilstand Stærkt modificerede Godt potentiale Mål for faunaklasse 7 6 5 Anvendes ikke 6 5 4 Maksimalt potentiale Kunstige 7 6 Godt potentiale 5 4 Tabel 2.2. Sammenhæng mellem økologisk tilstand og DVFI1-værdiens størrelse i kravsættet for vandplanernes forskellige typer af vandløb. For søernes vedkommende gælder, at vandets indhold af klorofyl-a (mål for algemængden i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse i de respektive søtyper. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for den pågældende type af kystvand. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vandog naturområder ikke kan opnå god tilstand. Som udgangspunkt bør indvindingen af grundvand ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på mere end 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes krav1 Dansk Vandløbsfauna Indeks, forkortet DVFI, er et indeks til beskrivelse og bedømmelse af vandløbenes økologiske tilstand. Indekset er baseret på smådyrsfaunaen og afspejler den samlede vandløbskvalitet. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 12/33 værdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større procentuel reduktion, end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opfyldes. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige tilstand. Ud fra de opstillede mål er der i vandplanerne fastsat indsatskrav og anbefalet virkemidler efter virkemiddelkataloget2. Virkemiddelkataloget rummer statsligt anbefalede virkemidler, og der er foretaget cost-benefit-analyser af hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel indeholder kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse konkrete problemer med manglende passage i vandløbene. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering, har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at de alternative virkemidler har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet har Staten overfor EUkommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne derimod har ansvaret for, at vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort, og senest 1 år efter vandplanernes offentliggørelse skal de vedtages. Det betyder, med vandplanernes vedtagelse den 30. oktober 2014, at forslag til de kommunale vandhandleplaner skal være udarbejdet senest den 30. april 2015 og skal være vedtaget senest den 30. oktober 2015. Vandplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanerne har en planperiode på 4 år. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanerne i det danske plan- og reguleringshierarki, jf. kapitel 6. 1. vandplanperiode udløber den 22. december 2015. 2 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Naturstyrelsen - Miljøministeriet. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 13/33 3 VANDPLANERNES MÅL OG BESTEMMELSER Statens vandplaner indeholder dels en række generelle retningslinjer for den fremtidige forvaltning af overfladevandene og grundvandet og dels en række specifikke og besluttede indsatser, der skal gennemføres i 1. planperiode og derigennem sikre målopfyldelse i vandområder, der aktuelt ikke opfylder de vedtagne mål. Retningslinjerne er således bestemmende for den generelle, fremtidige forvaltning af vandområderne og -ressourcerne og skal sikre disse mod forringelser af tilstanden, mens de specifikke indsatser udgør den specifikke opgave, kommunerne skal planlægge og gennemføre i 1. planperiode (2009-2015). 3.1 Vandplanernes retningslinjer Vandplanernes generelle retningslinjer for forvaltningen af vandforekomsterne er citeret i bilag 2. 3.2 Vandplanernes specifikke indsatser Vandplanerne indeholder en række besluttede indsatser, benævnt Statens indsatsprogrammer. Indsatsprogrammerne for de tre vandplaner, der bl.a. dækker Aabenraa Kommunes geografiske område, er citeret i bilag 1. Indsatsprogrammerne er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode (2009-2015). Indsatsprogrammerne er resuméer af de tiltag, der i de enkelte vandplaner er besluttet at skulle gennemføres for at opfylde målene i de enkelte vandområder. Indsatsprogrammerne indeholder derudover opskrifter på, hvordan og med hvilke virkemidler målene kan opfyldes. Målene i vandhandleplanen for Aabenraa Kommune er fastsat i indsatsprogrammerne i følgende 3 statslige vandplaner af 30. oktober 2014: Hovedvandopland 1.10 - Vadehavet Hovedvandopland 1.11 – Lillebælt /Jylland Hovedvandopland 4.1 – Vidå – Kruså Omfanget af de tre vandplaners samlede indsatsprogram for Aabenraa Kommune, inklusive vandområder på grænsen til de tre nabokommuner – Tønder Kommune, Haderslev Kommune og Sønderborg Kommune - er vist i tabel 3.1. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 14/33 Indsatsområde Vandløb Indsatstype Omfang Restaurering Åbning af rørlagte strækninger Fjernelse af spærringer Spildevand i åbne land Forbedret spildevandsrensning Regnvandsbetingede udløb 1,4 km 1,4 km 18 stk. Ca. 357 ejendomme 1 renseanlæg 3 (min. 2/5 af 7) P-ådalsprojekter Sørestaurering 2 1 Søer Kystvande Grundvand Vådområder til kvælstoffjernelse 52 ha Ingen særlig indsats i 1. planperiode Tabel 3.1. Det samlede indsatsprogram for Aabenraa Kommune i 1. planperiode (2009-2015). Figur 3.1-3.3 viser kort over, hvor de af Staten besluttede indsatser skal gennemføres i Aabenraa Kommune. En mere detaljeret visning af de enkelte indsatsers placering kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside (MiljøGIS): http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 15/33 Figur 3.1. Kort over, hvor der ifølge vandplanerne skal ske indsatser i forhold til spildevand i Aabenraa Kommune. Baseline indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse (sort skravering); Supplerende indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse (violet skravering); Indsats over for renseanlæg (rød trekant); Regnbetingede udløb med indsatsbehov (grøn firkant). Kilde: Naturstyrelsens MiljøGIS. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 16/33 Figur 3.2. Kort over, hvor der ifølge vandplanerne skal ske restaurering af vandløb (sort streg), åbning af rørlagte vandløb (grøn streg) og sanering af faunaspærringer (rød prik) i Aabenraa Kommune. Kilde: MiljøGIS. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 17/33 Figur 3.3. Kort over, hvor der ifølge vandplanerne skal ske sørestaurering (grøn markering) i Aabenraa Kommune. Kilde: MiljøGIS. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 18/33 4 KRITERIER FOR PRIORITERING AF INDSATSERNE I dette kapitel beskrives Aabenraa Kommunes besluttede kriterier for prioritering af de statslige indsatser, der er indeholdt i de tre vandplaner, som til sammen dækker Aabenraa Kommune. Prioriteringen er foretaget på grundlag af kommunens eksisterende viden om de enkelte indsatsområder og aktuelle forventninger til indsatsernes gennemførlighed. Kommunen forbeholder sig ret til at omprioritere indsatserne inden for planperiodens tidsmæssige ramme, dersom lovmæssige, praktiske eller økonomiske forhold nødvendiggør eller taler for det. Opdateret viden om vandløbenes tilstand (DVFI) vil også kunne give anledning til en ændret prioritering. 4.1 Overordnede prioritering Med underkendelsen af de statslige vandplaner i december 2012 blev vedtagelsen af de i forvejen forsinkede planer yderligere udskudt. Med endelig vedtagelse af vandplanerne den 30. oktober 2014 får kommunerne i praksis alene 2015 til at gennemføre indsatserne i nærværende vandhandleplan. Alle indsatser i handleplanen er derfor overordnet prioriteret til iværksættelse i 2015 jf. tabel 5.1. Det er Miljøministeriets opfattelse, at vandplanernes indsatser skal være iværksat senest den 22. december 2015. Naturstyrelsen betragter en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om tilskud til forundersøgelser inden den 22. december 2015. 4.2 Underordnede prioritering I lyset af, at der tidsmæssigt reelt kun er 1/6 af planperiode tilbage til iværksættelse af indsatser vil Aabenraa Kommune indledningsvis vurdere, om indsatserne forventes omkostningseffektive i henhold til Naturstyrelsens referencetal og, om der med indsatsen kan forventes at opnås målopfyldelse i det pågældende vandområde. Naturstyrelsen har i note 5 til vandplanens indsatsprogram (tabel 1.3.1) fastslået, at ”hvis kommunen i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektive at gennemføre, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtiget til at gennemføre indsatsen”. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 19/33 Hvis indsatser vurderes at opfylde kriterierne i note 5, vil kommunen søge Naturstyrelsen om fritagelse for forpligtigelse til gennemførelse. For de øvrige indsatser vil kommunen som minimum søge at gennemføre de nødvendige forundersøgelser i 2015. Vedrørende spærringer i vandløb, så søges disse fjernet ”nedefra og opefter” i et vandløbssystem. Det samme gælder åbning af rørlagte strækninger, der ligeledes gennemføres i takt med, at der er skabt fri passage i vandløbssystemet ”nedefra”. Indsatsen over for spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land gennemføres i overensstemmelse med den overordnede prioritering dvs. i 2015. Dog vil størstedelen af efterslæbet i forhold til baseline (områder med spildevandsrensning i den nuværende spildevandsplan) blive prioriteret før de supplerende områder med indsats, der er besluttet i vandplanerne. Indsatsen over for regnvandsbetingede udløb (RBU) er prioriteret i henhold til kommunens spildevandsplan. Af vandplanens 7 RBU´er med indsatsbehov skal minimum 2/5 prioriteres i planperioden. Indsatsen over for Genner Renseanlæg sker i henhold til spildevandsplanen. Indsatser med etablering af P-ådale og vådområder til nedbringelse af henholdsvis fosforbelastningen af søer og kvælstofbelastningen af kystvande indgår i vandoplandsplanerne (VOPerne) for Lillebælt/Jylland- og Vidå/Kruså-oplandene. De enkelte indsatser prioriteres og planlægges i de respektive vandoplandsstyregrupper (VOSer) uafhængigt af de øvrige vandplanindsatser, men i overensstemmelse med indsatskravene i 1. planperiode. 5 PRIORITERINGER AF VANDPLANERNES BELSUTTEDE INDSATSER Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag indenfor indsatsområderne. Dette kapitel indeholder redegørelser for, hvorledes Aabenraa Kommune planlægger at realisere de i vandplanerne besluttede indsatser. Kapitlet fungerer dermed som en uddybning af kapitel 3 og 4. Tabel 5.1 viser det samlede indsatskatalog for Aabenraa Kommune med angivelse af tidsrækkefølgen, hvori de enkelte indsatser påbegyndes. Indsatser over for spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land er ikke vist Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 20/33 idet, der henvises til figur 3.1. For de øvrige indsatsers geografiske placering henvises til figur 3.1, 3.2, 3.3 og 5.1 eller Naturstyrelsens MiljøGIS. Hovedvandopland Vandområde Tidspunkt for påbegyndelse Indsats 2010 1.10 -Vadehavet Immervad Å (Hovslund) Regnvandsbetinget udløb 1.11 - Lillebælt/Jylland Ann Bertels Bæk Åbning af rørlagt strækning 4.1 -Vidå-Kruså 2011 2012 2013 2014 2015 x 120 m Blå Bæk (Bovrup) Regnvandsbetinget udløb Blå Bæk Åbning af rørlagt strækning 500 m x Brændholm Bæk Åbning af rørlagt strækning 160 m Farversmøllebæk Fjernelse af spærringer 3 stk. Kirkebæk Restaurering 1,4 km Grensbæk Fjernelse af spærringer 3 stk. Gårdebæk Åbning af rørlagt strækning 280 m Privat vandløb ved Kohage Fjernelse af spærringer 3 stk. Rudebæk Fjernelse af spærringer 1 stk. Stenbjerg Møllebæk Fjernelse af spærringer 1 stk. Strygdam Bæk Genner Renseanlæg x Gejlå (Hokkerup) Regnvandsbetinget udløb x Grønå Fjernelse af spærringer 1 stk. Ensted 03 Åbning af rørlagt strækning 290 m Hostrup Sø Biomanipulation Skovbækken Fjernelse af spærringer 1 stk. Sønderå Fjernelse af spærringer 2 stk. x Tabel 5.1. Samlet indsatskatalog for Aabenraa Kommune med tidsmæssigt prioriterede indsatser i forhold til specifikke vandområder opdelt efter hovedvandopland. Aabenraa Kommune vil tilstræbe at realisere indsatserne i den prioriterede periode dog med de forbehold, der er anført i kapitel 4. I det følgende er der givet en kort beskrivelse af indsatserne i hvert af indsatsområderne. Der redegøres også for, hvilke indsatser kommunen planlægger at iværksætte, og for, hvor langt kommunen er nået med igangværende indsatser. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. 5.1 Vandløb Nedenstående indsatser i vandløb skal håndteres efter Vandløbsloven: Vandløbsrestaurering Åbning af rørlagte strækninger Fjernelse af spærringer Vandløbsloven er for offentlige vandløb udmøntet i vandløbsregulativerne, der fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 21/33 Et vandløbsregulativ indeholder bl.a. en beskrivelse af vandløbet samt, hvordan et vandløb skal vedligeholdes. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Offentlighedens inddragelse i forbindelse med restaurering mv. er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007) samt bekendtgørelse om ændring af regulativer for offentlige vandløb (BEK nr. 1335 af 21/12/2011). Hovedparten af vandløbene i vandplanernes indsatsprogrammer er offentlige vandløb og tillige omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelseslovens bestemmelser må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelser og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen finansieres primært gennem Fiskerifonden. Endvidere administrerer staten en pulje til erstatninger, hvis berørte lodsejere lider et tab ved en given indsats. 5.1.1 Vandløbsrestaurering Vandløbsrestaurering består i vandplanernes forstand først og fremmest af foranstaltninger til forbedring af vandløbenes fysiske tilstand, så som udlægning af grus og sten, indsnævring af vandløbenes bundbredde og hævning af bunden i forhold til omgivende terræn, og kun i ringe omfang af mere omfattende foranstaltninger så som gensnoning af vandløb. Vandløbsrestaurering er projekter, hvor vandløbenes fysiske forløb og tilstand ændres. Restaureringsprojekter skal myndighedsbehandles og gennemførelse forudsætter tilladelse efter jf. § 17 i Vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007). Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 22/33 5.1.2 Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger Åbning af rørlagte strækninger skal i lighed med vandløbsrestaurering myndighedsbehandles og gennemførelse forudsætter tilladelse efter jf. § 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. 5.1.3 Fjernelse af spærringer Fjernelse af spærringer eller etablering af faunapassage ved spærringer skal myndighedsbehandles efter bestemmelserne i vandløbslovens kap. 6 og kræver ofte dispensation i efter naturbeskyttelseslovens § 3. Fjernelse af spærringer kan ikke finde sted, hvis der herved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser og værdier, jf. vandløbslovens § 37, stk. 3. 5.1.4 Vandløbsindsatser på grænsen til nabokommunerne Det er afgørende for successen af indsatser på grænsen mellem kommuner, at nabokommunerne er indstillet på samarbejde og koordinering af indsatserne, når disse skal gennemføres. Aabenraa Kommune har på den baggrund indgået følgende aftaler med de tre nabokommuner om den planmæssige håndtering af vandløbsindsatser på eller på tværs af kommunegrænsen. Aftalen sikrer, at samtlige af vandplanernes vedtagne indsatser er indarbejdet i de kommunale handleplaner. Med Sønderborg Kommune er det aftalt, at: • Vedr. rørlægning i Brændholm Bæk (Aabenraa Kommune) og Fiskbæk (Sønderborg Kommune): rørlægningen ligger umiddelbart nedstrøms vådområdeprojektet ”Grøngrøft”, som Aabenraa Kommune har gennemført i 2012. Opgaven med åbning af rørlægningen varetages af Aabenraa Kommune og medtages derfor i Aabenraa Kommunes handleplan. •Vedr. 3 spærringer i privat vandløb i Munkemølleslugten ved Rønshoved beliggende i kommuneskel (en enkelt spærring i Sønderborg Kommune). Opgaven med fjernelse af de 3 spærringer varetages af Sønderborg Kommune og omfattes derfor af Sønderborg Kommunens vandhandleplan. For så vidt angår disse tre spærringer henviser Aabenraa Kommune derfor til vandhandleplanen for Sønderborg Kommune. • Vedr. P-ådalsindsatsen opstrøms Søgård Sø. Det mest oplagte vil være at lægge projektet i Aabenraa Kommune (tættest muligt på Søgård Sø). Det er aftalt, at Aabenraa Kommune danner en VOS og VOP for vandopland Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 23/33 Kruså/Vidå alene, idet der ikke er andre P-ådalsindsatser i hverken Tønder Kommune eller Sønderborg Kommune i dette opland. 5.2 Spildevand Aabenraa Kommunes spildevandsplan 2014-17, er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, og beskriver kommunens beslutninger om spildevandsrensning. Vandplanerne fastsætter kravene til tilstanden af vandløb, søer og kystområder. Vandplanerne påvirker dermed karakteren og omfanget af de indsatser, der skal foretages på spildevandsområdet, og definerer dermed indholdet i spildevandsplanen. Der skal i henhold til vandplanerne prioriteres indsats for 2/5 af 7 regnvandsbetingede udløb (RBU) med indsatsbehov. Placering af de 3 prioriterede RBU´er ved Hovslund, Bovrup og Hokkerup fremgår af figur 5.1. For den spredte bebyggelse er der i vandplanernes bilag 2 angivet, hvor mange ejendomme i hver kommune, der i BBR er registreret med udledning, og som skal have forbedret rensning i 1. planperiode og kommende planperioder. For Aabenraa Kommunes vedkommende drejer det sig om 357 ejendomme. Der er imidlertid mange ejendomme, der ikke er korrekt registreret i BBR, så antallet vurderes at være meget usikkert. Ifølge Aabenraa Kommunes egen opgørelse over ejendomme med direkte udledning i de opgældende områder er antallet omkring 140 ejendomme. De vandområder, hvor der ifølge vandplanerne er krav om forbedret spildevandsrensning, stemmer ikke helt overens med de områder, der er beskrevet i Aabenraa Kommunes spildevandsplan. Se mere i afsnit 6.4. Aabenraa Kommune vil prioritere at opnå forbedret spildevandsrensning i områder omfattet af den såkaldte baseline. Sekundært vil Aabenraa Kommune sikre forbedret spildevandsrensning i de vandområder, der er kommet til med de nye vandplaner – den såkaldte supplerende indsats. Det skyldes, at der skal udfærdiges et tillæg til den gældende spildevandsplan 2014-17 for at kunne inddrage disse områder. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 24/33 Figur 5.1. Kort over prioriterede regnvandsbetingde udløb ved Hovslund, Bovrup og Hokkerup (grøn firkant), hvor der skal ske indsats i planperioden. Endvidere ses indsats over for renseanlæg (rød trekant) Baseline indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse (sort skravering); Supplerende indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse (violet skravering). Detaljeret visning kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside (MiljøGIS). 5.3 Søer Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur, hvorfor der ikke må ske tilstandsændringer i sådanne søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Søer udpeget som Natura 2000-søer er derudover belagt med særlige begrænsninger og bindinger. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 25/33 Vandplanerne, der dækker Aabenraa Kommunes geografiske område, omfatter kun én indsats med sørestaurering til forbedring af tilstanden i søer, nemlig i Hostrup Sø. Dertil kommer etablering af P-ådalsprojekter opstrøms Lille Søgård Sø og Råstofsø G36 nordøst for Rødekro. Disse projekter har til formål at begrænse fosforbelastningen af søerne gennem periodisk oversvømmelse af de ånære arealer og afsætning af partikelbundet fosfor. Restaureringen af Hostrup Sø skal ifølge vandplanen ske ved biomanipulation, det vil sige ved opfiskning af skidtfisk som brasen og skalle og/eller ved fremme af rovfiskene. Denne form for sørestaurering har til formål at fjerne fisk, der især lever af dyreplankton, og fremme rovfiskenes mulighed for at regulere mængden af skidtfisk, for ad den vej at reducere mængden af planteplankton og skabe grundlag for mere klart vand i søen. Staten har ikke oprettet tilskudsordninger vedrørende sørestaurering idet, kommunerne er tildelt DUT-midler til denne opgave. P-ådalsprojekterne søges gennemført i overensstemmelse med den administrationsmodel, som Naturstyrelsen har vedtaget og i henhold til vandoplandsplan for Vidå/Kruså oplandet (VOP). Gennemførelsen af disse projekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne i bl.a. Vandløbsloven. 5.4 Kystvande I henhold til ”Grøn Vækst-aftalen” fra 2009 arbejder Aabenraa Kommune sammen med de øvrige kommuner i oplandet til Lillebælt/Jylland med genskabelse af vådområder for at begrænse kvælstofbelastningen til de indre fjorde. I overensstemmelse med Vandoplandsplanen (VOP) for dette samarbejde har Aabenraa Kommune genskabt 3 vådområder, som opfylder vandplanens reduktionsmål. Det drejer sig om: Sandskær i oplandet til Genner Bugt (6 ha). Grøngrøft i oplandet til Nybøl Nor (25 ha) Rønshoved i oplandet til Flensborg Inderfjord (21 ha) Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 26/33 Vådområder har til formål at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande og er derudover med til at give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelser og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen finansieres primært gennem Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet er fastlagt, hvordan administration, økonomi og rollefordeling mellem de involverede parter skal finde sted. Indsatsen blev igangsat i 2010. Gennemførelsen af vådområdeprojekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne i bl.a. Vandløbsloven 5.5 Miljøfremmede stoffer Der er ikke påtænkt generelle og landsdækkende indsatser i forhold til miljøfremmede stoffer i 1. planperiode. I 1. planperiode vil staten indsamle supplerende viden om emnet. 5.6 Grundvand Grundvandsindsatsen planlægges og administreres gennem de kommunale indsatsplaner. For at sikre fremtidens grundvand skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand i fremtiden, jf. bekendtgørelse nr. 1319 om indsatsplaner. En indsatsplan til beskyttelse af drikkevandet skal detaljeret beskrive, hvad der skal gøres, og hvor der skal gøres noget for at beskytte drikkevandsressourcerne for fremtiden indenfor indsatsområderne. Indsatsplanerne skal udarbejdes for alle områder, der er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Beskyttelsen af grundvandet skal omfatte både de fremtidige udnyttelige ressourcer, vandværkers indvindingsinteresser samt alle OSD-områder. Vandplanerne for 1. planperiode indeholder generelt meget få indsatser på grundvandsområdet, idet der i 1. vandplanperiode kun er krav om en indsats på Sjælland. Det er i vandplanerne forudsat, at de nødvendige indsatser varetages i medfør af eksisterende indsatsplaner, eller at vidensgrund- Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 27/33 laget for at formulere specifikke indsatser er utilstrækkeligt (bl.a. fordi arbejdet med indsatsplanerne ikke er tilendebragt). De tre vandplaner, der dækker Aabenraa Kommune indeholder således ingen krav om indsatser på grundvandsområdet i 1. planperiode. Aabenraa Kommune vil på den baggrund forvalte grundvandsområdet på grundlag af de generelle retningslinjer i første planperiode. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 28/33 6 FORHOLDET TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen og spildevandsplanen samt de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 6.1. viser relationen mellem vand(handle)planerne og øvrige kommunale planer efter strukturreformen i 2007. Figur 6.1. Oversigt over hierarkiet i plansystemet efter strukturreformen i 2007. (kilde: Planloven i praksis). Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 29/33 Det ses af figur 6.1., at vandplanerne, og dermed også de kommunale handleplaner, rangerer over kommuneplanerne, og som sådan er bindende for kommuneplanerne. 6.1 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som understøtter målene i vandplanerne. Aabenraa Kommune arbejder på en revision af kommuneplanen sideløbende med arbejdet med udarbejdelsen af den kommunale vandhandleplan (og de kommunale Natura 2000-handleplaner). Det gør det muligt at koordinere kommuneplanens indhold med handleplanerne, hvor dette måtte vise sig nødvendigt. Det er kommunens vurdering, at den nuværende kommuneplan ikke rummer konflikter med vandhandleplanen eller kræver nogen særlig tilpasning til denne. Derfor vurderer kommunen heller ikke, at den kommende kommuneplan vil kræve nogen omfattende tilpasning i forhold til vandhandleplanen. 6.2 Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 6.1. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Det er kommunens vurdering, at vandhandleplanen ikke vil kræve ændringer af den gældende råstofplan, idet der ikke i vandplanens indsatser ligger nogen kendte grænseflader eller problemstillinger i forhold til råstofplanen. 6.3 Vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen er ikke bindende for borgere og erhverv, men udgør kommunens administrationsgrundlag i planperioden. Med vandforsynings- Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 30/33 planen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen har grænseflader i forhold til vandhandleplanen, idet der i vandplanerne indgår krav om beskyttelse af grundvandsressourcen og krav om sikring af vandføringen i vandløb – to forhold, der i vid udstrækning er påvirket af vandforsyningsplanen. Idet stort set alle vandplanernes indsatser vedrørende grundvand og sikring af vandføringen i vandløbene er udskudt til næste planperiode (20162021), afføder vandhandleplanen for Aabenraa Kommune ikke noget behov for ændring af kommunens vandforsyningsplan. 6.4 Spildevandsplanen Spildevandsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor spildevandsområdet. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den indsats, der er angivet i vandplanerne, for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, og herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Vandplanerne indeholder en række besluttede indsatser overfor belastningen af især vandløb og søer med spildevand. Det betyder, at vandhandleplanen omfatter en række indsatser, der i praksis skal beskrives i og gennemføres på grundlag af den kommunale spildevandsplan. Aabenraa Kommunes spildevandsplan af 26. marts 2014 for perioden 2014-2017 er i overensstemmelse med vandplanernes besluttede indsatser overfor spildevand både for så vidt angår renseanlæg og regnvandsbetingede udløb. For så vidt angår spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land er der i spildevandsplanen taget udgangspunkt i de vandområder og indsatsbehov, som er beskrevet i Regionplanen for det tidligere Sønderjyllands Amt. I de statslige vandplaner af 30. oktober 2014 er der visse ændringer i de udpegede vandområder – både hvad angår baseline og supplerende indsatsområder. For så vidt angår områder, der er omfattet af basisanalyse 2014 – også betegnet baseline - er der i høj grad overlap mellem de tidligere og nye Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 31/33 vandområder. I disse områder vil Aabenraa Kommune gå i gang med at sikre forbedret spildevandsrensning som planlagt. De områder fra Regionplanens baseline, der ikke er omfattet af den ny baseline falder ud af spildevandsplanens indsats for den spredte bebyggelse. Med de ny vandplaner er der også kommet en række områder til – de supplerende indsatsområder. Disse områder er ikke omfattet af den gældende Spildevandsplan 2014-17. Aabenraa Kommune udfærdiger i 2015 et tillæg til Spildevandsplanen, der inddrager disse områder. 6.5 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcerne er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogrammer ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsressourcer. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, og for hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i regionplanen, vedtage en indsatsplan, jf. § 13 i Vandforsyningsloven og § 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Forpligtelsen omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD-områder), men kan også omfatte andre områder med drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Idet stort set alle vandplanernes indsatser vedrørende grundvand og sikring af vandføringen i vandløbene er udskudt til næste planperiode (20162021), afføder den kommende vandhandleplan for Aabenraa Kommune ikke noget behov for ændring af indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse i 1. planperiode (2010-2015). Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 32/33 6.6 Natura 2000-handleplaner Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000-handleplanerne. Dette fremgår af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner” (BEK nr. 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet ”Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner” fremgår: ”§ 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem.” Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000handleplaner” (BEK nr. 1117 af 25/11/2011) fremgår af afsnittet ”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”: ”§ 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner.” Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem den kommunale vandhandleplan og Natura 2000-handleplaner med henblik på at realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehovet for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Der ligger i Aabenraa Kommune 5 Natura 2000-områder. I alle 5 områder er forbedret hydrologi en forudsætning for opfyldelse af de vedtagne mål for områderne. Ifølge de tre vandplaner, der dækker Aabenraa Kommune, påregnes det, at realiseringen af vandplanernes indsatser i et vist omfang vil bidrage til opfyldelsen af målene for og i Natura 2000-områderne. Det er derfor Aabenraa Kommunes vurdering, at vandhandleplanen gennem den statslige fastlæggelse af indsatsbehovet bidrager til målopfyldelsen i Natura 2000områderne og ikke vil være til hinder herfor. Aabenraa Kommune Vandhandleplan 2009-2015 33/33 BILAG 1.1 – INDSATSPROGRAM FOR HOVEDVANDOPLAND 1.10 - VADEHAVET Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Plan Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider – landbrug mv. 2) • Randzoner - 10 m langs vandløb og søer* • Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker • Forbud mod pløjning af fodergræsmarker. • Ingen jordbearbejdning i efteråret. • Ændring af normsystemet Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse3) * Etablering af vådområder til N-fjernelse3) * 9,3 ha 0 ha 2. Vandindvinding – påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser4) Kompenserende udpumpning4) 0 + + + + 19.471 (heraf 2.551 fra Vidå)10 32 0 0 m3 0 m3 0 0 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder6) Fjernelse af faunaspærringer5) * Vandløbsrestaurering5) * Genåbning af rørlagte vandløb5) * Sørestaurering 128 stk. 3 km 9 km 0 lokaliteter 2.205 4 189 0 + + + 4. Påvirkninger fra punktkilder6) Renseanlæg – forbedret rensning 5 anlæg 3,8 Spredt bebyggelse – forbedret spildevands rensca.124 ejd. 0,56 ning7) Regnbetingede udløb – bassiner med udløb fra fæl- 8 udløb 0,6 les kloak8) Industri – forbedret rensning/afskæring til rensean- 0 anlæg læg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 9) 6 stk 0 0,45 0,13 0,25 + 0,2 Indsatsprogram omkostninger i alt / år + + + + + + + + 1.550 874 2.692 27.017 Tabel 1.3.1. Indsatsprogram – supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Vadehavet. For de *mærkede midler er afsat midler til kompensation/erstatning. Note 1) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer m.v. Note 2) Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca. 19.000 tons. Heraf blev en indsats på ca. 9.000 tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-2015, mens ca. 10.000 tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca. 2.400 tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca. 6.600 tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen Miljøministeriet, Naturstyrelsen 36 1.000 kr./ år Samlede årlige omkostninger11 Budgetøkonomi Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider 1,4 (heraf 0,3 fra Vidå)9 0,2 Iltforbrugende stoffer 603 (heraf 79 fra Vidå)9 Fysisk påvirkning Fosfor (tons/år) Anvendelse af virkemidler Kvælstof (tons/år) Effekter Reduceret påvirkning af Overfladevande1) Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Plan Note 3) Note 4) Note 5) Note 6) Note 7) har indgået som et element i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes til vandområdeplaner for perioden 2015-2021. Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar. Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel 2.5.2. Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den i tabel 1.3.1 angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Herudover søges der midler fra Fiskerifonden. Indsatsen vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer, vil blive tilpasset og holdes indenfor den afsatte økonomiske ramme. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Hvis kommunen ikke kan opnå tilsagn om tilskud fra staten til gennemførelse af indsatsen, fordi den vurderes ikke at have den forventede forbedrende effekt for vandløbet, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, er kommunen ikke forpligtet til at gennemføre indsatsen. Hvis kommunen i øvrigt i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektiv at gennemføre, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre indsatsen. På baggrund af den knap 2-årige forsinkelse af vandplanplanarbejdet, der har været konsekvensen af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandplaner for ugyldige og med udgangspunkt i, at en række kommuner under den offentlige høring i 2013 har oplyst, at de vil have vanskeligt ved at nå at gennemføre spildevandsindsatserne inden udgangen af 2015, fastlægges fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen således, at kommunerne skal have gennemført indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode. Kommunerne vil hermed have to år fra vedtagelsen af vandplanerne til at meddele påbud til ejendomme i spredt bebyggelse og gennemføre indsatserne overfor regnbetingede udløb og renseanlæg. Forlængelsen af fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen vil kunne have konsekvenser for målopfyldelsen i vandløb i første planperiode. Kommunerne fastsætter tidsfristerne for den konkrete fysiske etablering af den forbedrede rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse i overensstemmelse med gældende regler herom. Datagrundlaget er fra 2010. I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være i gang sat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Indsatsen omfatter alene den supplerende indsats overfor ejendomme i spredt bebyggelse. En række kommuner skal herudover gennemføre de indsatser, der stadig udestår af den såkaldte baselineindsats. Baselineindsatsen følger af loven om spildevandsrensning i det åbne land fra 1997 (Lov nr. 325 af 14. maj 1997). De samlede indsatser overfor ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af vandplanens bilag 2. I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 37 Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Plan Note 8) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og i nogle tilfælde opstrøms søer reducere udledningen af fosfor. Indsatsen består i etablering af first-flush bassin, som udgangspunkt på 5 mm. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner for spildevandsoverløb vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm, og derved forbedre badevandsvandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 9) Det er ikke muligt generelt at prissætte vandplanens indsatser over for akvakultur (dvs. miljøgodkendelse), idet det afhænger af den konkrete situation. I det omfang målopfyldelse forudsætter en revurdering af en eksisterende miljøgodkendelse, som rækker udover 2015, vil målopfyldelse ske i 2. planperiode. I det omfang vandplanen forudsætter fjernelse af en fysisk spærring i forbindelse med dambrug, vil den indgå på lige fod med andre spærringer, der er omtalt under note 6. Note 10) Bidraget fra Vidåen fra Hovedopland 4.1 Vidå-Kruså til Lister Dyb, er medtaget da havområdet er en del af kystvandsområde Vadehavet, der behandles samlet i vandplanen for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Af tabel 1.3.2a-d fremgår indsatsprogrammet for vandløb, søer, kystvande samt grundvandsforekomster i Hovedvandopland Vadehavet. Her fremgår indsatsen for de specifikke vandområder, herunder både den fremskrevne baseline indsats samt den supplerende indsats. Den supplerende indsats for 1. planperiode er beskrevet ved et samlet indsatskrav for 1. planperiode. I tilfælde hvor målopfyldelse ikke opnås i 1. planperiode, er der i tabel 1.3.3 – 1.3.5 beskrevet hvilken undtagelse, jf. miljømålslovens § 16 og 19, der begrunder udskydelse af eventuel indsats til efterfølgende planperiode. Indsats for reduktion af påvirkning af vandløb Type af påvirkning Baseline 2015, forudsat indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov i forhold til fuld målopfyldelse Krav til indsats i 1. planperiode 2009-2015 (note 5) Genåbning af rørlagte strækninger midt i vandløbssystemerne - 15 km vandløb Restaurering af åbne vandløb 123 km vandløb Fjernelse af faunaspærringer 191 lokaliteter Genåbning af rørlagte strækninger midt i vandløbssystemerne - 9 km vandløb Restaurering af åbne vandløb 3 km vandløb Fjernelse af faunaspærringer 128 lokaliteter Vandindvinding Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimusvandføring: 11 km (note 2) Ukendt påvirkning Mangler viden til fastlæggelse af behov - 32 km vandløb Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimusvandføring: 0 km vandløb Se tabel 1.3.2d Undersøgelser til fastlæggelse af indsatsbehov - 32 km Forbedret spildevands- Forbedret spildevandsrensning: Fysisk påvirkning fra: Regulering, rørlægning og dræning Opstemning af vandløb Fjernelse af faunaspærring – 0 lokaliteter Øvrige forurenende stoffer fra: Renseanlæg Forbedret spil- Miljøministeriet, Naturstyrelsen 38 Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Plan Spredt bebyggelse (note 1 + 5) Regnbetingede udløb (note 3 + 5) Ferskvandsdambrug devandsrensning: - 18 anlæg Forbedret spildevandsrensning - ca. 1.879 ejendomme 0 0 Okker påvirkning rensning: - 7 anlæg - 5 anlæg Forbedret spildevandsrensning - ca. 123 ejendomme Forbedret spildevandsrensning - ca. 123 ejendomme Forsinkelsesbassin jf. virkemiddelkat. 4.7 - 19 udløb (note 4) Forureningsbegrænsende tiltag - 6 dambrug Forsinkelsesbassin jf. virkemiddelkat. 4.7 - 8 udløb (note 4) Forureningsbegrænsende tiltag - 6 dambrug Fysiske forbedringer mhp. okkerbekæmpelse - 576 km Fysiske forbedringer mhp. okkerbekæmpelse - 460 km Tabel 1.3.2a. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af vandløb. I enkelte kommuner jf bilag 2. vil baselineindsatsen overfor for den spredte bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel 1.3.1. Note 1) I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 2) Hvor indvindingspåvirkningen af medianminimum-vandføringen ifølge de udførte beregninger er større end de opstillede kravværdier, er der i tabellen angivet behovet for indsatser for vandindvinding af hensyn til vandløbene. Note 3) Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 4) Skøn over antallet af udløb hvor der er behov for indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer. Note 5) I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline 2015 Forudsat indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode6) Miljøministeriet, Naturstyrelsen 39 Målopfyldelse 2015 Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Plan Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats Barn Sø • Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug Brøns Mølledam • Næringsstofbelastning fra: o Renseanlæg o Spredt bebyggelse o Landbrug Bønstrup Sø • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Regnbetingede udløb o Landbrug Esberg Sø Fidde Sø o Renseanlæg o Spredt bebyggelse o Regnbetingede udløb o Landbrug Fåresø • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Gram Slotsø • Næringsstofbelastning fra: o Renseanlæg o Spredt bebyggelse o Regnbetingede udløb o Landbrug Grindsted Engsø o Dambrug o Renseanlæg o Spredt bebyggelse o Regnbetingede udløb o Industri o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Grovsø • Næringsstofbelastning fra: o Landbrug Grærup Langsø • Næringsstofbelastning fra: o Landbrug Gåsehullerne • Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug Hellesø – Vest Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Baseline 2015 Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode6) Målopfyldelse 2015 Ja 0 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ja 10 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Delvis1) 8 kg P/år Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats Ja Ingen indsats Ingen indsats Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ja 154 kg P/år indsats indsats indsats indsats indsats indsats indsats indsats Nej Evt. restaurering 0 kg P/år 31 kg P/år2) Ingen indsats 1 kg P/år 0.2 kg P/år2) ? 4) 381 kg P/år2) 58 kg P/år Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats indsats indsats Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats Ja 10 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Indsats jfr. Kap. 2.4.2 Ja Ingen indsats Ingen indsats Ja Ingen indsats Ingen indsats ? 4) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ja Ja Hellesø – Øst Ja Holm Sø Miljøministeriet, Naturstyrelsen 40 Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Plan Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats Miljøfarlige forurenende stoffer Jels Midtsø • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Jels Nedersø • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Jels Oversø • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Karlsgårde Sø o Dambrug o Renseanlæg o Spredt bebyggelse o Regnbetingede udløb o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Klæggrav i Overenge 7A • Næringsstofbelastning fra: o Landbrug Klæggrav i Storenge 6A Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Baseline 2015 Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode6) Ingen indsats Ingen indsats Indsats jfr. Kap. 2.4.2 o Klæggrav i Storenge 6B • Næringsstofbelastning fra: o Landbrug Kvie Sø • Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Lakolk Sø • Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug Marbæk Sø – Vest • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Munkesø • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Målopfyldelse 2015 Nej Evt. restaurering 85 kg P/år 2) 176 kg P/år 2) Ingen indsats 2 kg P/år3) Ingen indsats 119 kg P/år2) Nej Evt. restaurering 8 kg P/år 71 kg P/år2) 134 kg P/år2) Ingen indsats 1 kg P/år3) Ingen indsats 92 kg P/år2) Nej Evt. restaurering 78 kg P/år 43 kg P/år Ingen indsats 2 kg P/år3) Ingen indsats 4 kg P/år Ja 135 kg P/år 45 kg P/år Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Indsats jfr. Kap. 2.4.2 Nej Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Nej Nej Ingen indsats Ingen indsats Ja 0 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Indsats jfr. Kap. 2.4.2 Ja 1 kg p/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Delvis1) 0 kg P/år Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Nej Evt. restaurering 25 kg P/år 156 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats 76 kg P/år Miljøministeriet, Naturstyrelsen 41 Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Plan Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats Nørre Tvismark Sø • Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug Nørrekær/Tanesø • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Nørresø Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Baseline 2015 Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Nej Evt. restaurering 0 kg P/år 11 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ja o Ingen indsats Indsats jfr. Kap. 2.4.2 Nej5) Evt. restaurering 0 kg P/år Ukendt5) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Nej Ingen indsats Ingen indsats Nej Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Nej5) o Landbrug Sortesø Ukendt5) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ja Ja Sø i Nustrup Plantage Nej Sø i Stensbæk Plantage • Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug Sø ved Klåbygård (16A) Søgård Sø • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Regnbetingede udløb o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Søvigsund Sø • Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Regnbetingede udløb o Landbrug Vedsted Sø • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Målopfyldelse 2015 Nej Ingen indsats Miljøfarlige forurenende stoffer Rygbjerg Sø • Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Selager Sø • Næringsstofbelastning fra: o Landbrug Sjapmose • Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug Sneum Digesø • Næringsstofbelastning fra: Krav til indsats i første planperiode6) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ja Delvis1) 48 kg P/år Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Indsats jfr. Kap. 2.4.2 Ja 200 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Nej5) Evt. restaurering 0 kg P/år Ukendt 5) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Miljøministeriet, Naturstyrelsen 42 Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Plan Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline 2015 Forudsat indsats Miljøfarlige forurenende stoffer Ål Præstesø • Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Regnbetingede udløb o Landbrug 104 søer i Natura 2000områder Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode6) Målopfyldelse 2015 Indsats jfr. Kap. 2.4.2 o Ja 0 kg P/år 1 kg P/år2) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats ? 4) Ingen indsats Ingen indsats Tabel 1.3.2b. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af søer. I enkelte kommuner kan den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel 1.3.1. Derfor vil der kunne forekomme søer, hvor dette får betydning for målopfyldelsen i planperioden. Note 1) Der gennemføres/er gennemført indsats overfor den eksterne belastning, men på grund af intern belastning i søen er det uvist hvor stor en grad af målopfyldelse der opnås inden udgangen af 2015. Note 2) I indsatsbehov og -krav indgår effekten af indsatsen i opstrøms liggende søer. Note 3) Synergi fra indsatskrav overfor vandløb. Note 4) Målopfyldelse kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt. Note 5) Belastningsberegning er usikker. Der er derfor ikke opgjort noget indsatsbehov. Note 6) I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 43 Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Plan Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Baseline 2015 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat kvælstofindsats 2009-2015 Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode (note 1) N: tons N/år Sum af Grådyb, Knude Dyb, Juvre Dyb, Lister Dyb og Vesterhavet 1 sømil • Næringsstofbelastning • Miljøfarlige forurenende stoffer N: 158 tons/år (heraf 19,7 tons/år fra Vidå) (note 2) N:614 tons/år (note 3) (heraf 76 tons/år fra Vidå) (note 2) Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Vesterhavet 12 sømil • Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Vadehavet og Vesterhavet • Andre påvirkninger Der fastsættes årligt en minimumsdybdegrænse for skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber, der sikrer, at der kan ske en øget udbredelse af ålegræssets dybdegrænse. Minimumsdybdegrænsen øges i takt med ålegræssets udbredelse med henblik på at sikre, at fiskeriet ikke hindrer opfyldelsen af den målsatte dybdegrænse. Mulighederne for at sikre opfyldelsen af god økologisk tilstand vil i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet blive undersøgt gennem: • fortsat fiskeri med mere miljøskånsomme fiskerimetoder • fiskeri af skaldyr i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering opbygning af en muslingeproduktion ved opdræt på liner i vandområder med gode strømforhold. På baggrund af undersøgelserne tages stilling til mulighederne for et fortsat skaldyrsfiskeri Tabel 1.3.2c. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Note 1 Note 2 Note 3 Indsatsen er svarende til ca. 5.300 tons kvælstof på landsplan fordelt til de enkelte vandområder med udgangspunkt i det opgjorte kvælstofindsatsbehov og tilhørende usikkerhedsvurderinger. Dertil kommer synergieffekter af indsatserne, der skønnes at være på ca. 1300 tons, hvilket medfører, at den samlede kvælstofeffekt i vandplaner for første planperiode er ca. 6.600 tons. Bidraget fra Vidåen fra Hovedopland 4.1 Vidå-Kruså til Lister Dyb, er medtaget da havområdet er en del af kystvandsområde Vadehavet, der behandles samlet i vandplanen for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Omfatter alene generel indsats j.fr. virkemiddelbeskrivelsen kapitel 2.5.2. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 44 Vandplan – Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Plan Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Type af påvirkning som skal reduceres Grundvandsforekomst Id. Nr. Forudsat indsats Kvantitativ påvirkning af grundvandsforekomsters vandbalance som følge af vindindvinding Grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper som følge af vandindvinding Ingen Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Kvantitativ påvirkning fra saltvandsindtrængning Ingen Generel kemisk påvirkning af grundvandsforekomster DK1.10.1.1 DK1.10.1.3 DK1.10.1.4 DK1.10.1.5 DK1.10.1.6 DK1.10.1.7 DK1.10.1.8 DK1.10.1.9 DK1.10.1.10 DK1.10.1.11 DK1.10.1.12 DK1.10.2.9 DK1.10.2.13 Alle drikkevandsforekomster i hovedvandoplandet Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baselinge fra nuværende tilstand Der er ikke generelt igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand, men en række steder findes vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Kemisk påvirkning af beskyttede drikkevandsforekomster Kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvand og terrestriske naturtyper Alle grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Baseline 2015 Vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Intet. Målopfyldelse 2015 Krav til indsats i første planperiode Ingen Ja Der er ikke opgjort indsatsbehov over for grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb. Der mangler viden om grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper. Intet Tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Ukendt Ingen Ja Ingen indsats Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Der kan være lokale behov ved indvinding i sårbare områder Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse1 Nej2 Ukendt Tilvejebringe viden om grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Ukendt Nej2 Tabel 1.3.2d. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster. Note 1: Se afsnit 2.4.4. om beskyttede drikkevandsforekomster. Note 2: Der er en forsinket effekt af foranstaltninger i vedtagne indsatsplaner pga. langsom grundvandsdannelse, jf. 1.3.2 og de sidste kommunale indsatsplaner færdiggøres først i 2017. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 45 BILAG 1.2 – INDSATSPROGRAM FOR HOVEDVANDOPLAND 1.11 – LILLEBÆLT/JYLLAND Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan 2. Vandindvinding – påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser4) Kompenserende udpumpning4) 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Fjernelse af faunaspærringer 5) * Vandløbsrestaurering5) * Genåbning af rørlagte vandløb5) * Sørestaurering 4. Påvirkninger fra punktkilder6) Renseanlæg – forbedret rensning Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning7) Regnbetingede udløb – bassiner 303 (heraf 0,9 fra Kruså)10) 28,2 ha op til 1.108 ha Industri – forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 5. Akvakultur9) Ferskvandsdambrug 1.000 kr./ år Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Iltforbrugende stoffer 0,5 (heraf 0,004 fra Kruså)10 + 0,6 + 98 + 6.861 12510 + 0 m3 0 m3 9.776 (heraf 29 fra Kruså)10 - 130 stk. 10 km 17 km 1 lokalitet + + + 1.535 17 361 21 + 2 anlæg 4,3 0,75 + + 1.131 ca.167 ejd. 0,75 0,19 + + 1.177 0,59 0,17 + + 2.294 11 udløb 8) Fysisk påvirkning Kvælstof (tons/år) Anvendelse af virkemidler 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider – landbrug mv. 2) Randzoner – op til 10 m langs vandløb og søer * Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring af normsystemet Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse3) * Etablering af vådområder til N-fjernelse3) * Fosfor (tons/år) Effekter Reduceret påvirkning af Overfladevande1) Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Samlede årlige omkostninger11 Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger Hovedvandopland Lillebælt/Jylland + 0 anlæg + 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt / år 23.271 Tabel 1.3.1. Indsatsprogram – supplerende foranstaltninger for hovedvandopland Lillebælt/Jylland. For de *mærkede midler er der afsat midler til kompensation/erstatning. Note 1) Note 2) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer m.v. Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca. 19.000 tons. Heraf blev en indsats på ca. 9.000 tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-2015, mens ca. 10.000 tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzo- Miljøministeriet, Naturstyrelsen 33 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan Note 3) Note 4) Note 5) Note 6) Note 7) neareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca. 2.400 tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca. 6.600 tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen har indgået som et element i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes til vandområdeplaner for perioden 20152021. Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar. • Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande, der fremgår af tabel 2.5.2. • Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel 2.5.2. Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. Naturstyrelsen er opmærksom på, at der i oplandet kan være naturgivne forhold, der vanskeliggør gennemførelsen af visse fosfor-ådalsindsatser som forudsat i vandplanen. Naturstyrelsen er i dialog med en række berørte kommuner om løsningsmuligheder. I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den i tabel 1.3.1 angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Herudover søges der midler fra Fiskerifonden. Indsatsen vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer, vil blive tilpasset og holdes indenfor den afsatte økonomiske ramme. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Hvis kommunen ikke kan opnå tilsagn om tilskud fra staten til gennemførelse af indsatsen, fordi den vurderes ikke at have den forventede forbedrende effekt for vandløbet, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, er kommunen ikke forpligtet til at gennemføre indsatsen. Hvis kommunen i øvrigt i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektiv at gennemføre, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre indsatsen. På baggrund af den knap 2-årige forsinkelse af vandplanplanarbejdet, der har været konsekvensen af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandplaner for ugyldige og med udgangspunkt i, at en række kommuner under den offentlige høring i 2013 har oplyst, at de vil have vanskeligt ved at nå at gennemføre spildevandsindsatserne inden udgangen af 2015, fastlægges fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen således, at kommunerne skal have gennemført indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode. Kommunerne vil hermed have to år fra vedtagelsen af vandplanerne til at meddele påbud til ejendomme i spredt bebyggelse og gennemføre indsatserne overfor regnbetingede udløb og renseanlæg. Forlængelsen af fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen vil kunne have konsekvenser for målopfyldelsen i vandløb i første planperiode. Kommunerne fastsætter tidsfristerne for den konkrete fysiske etablering af den forbedrede rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse i overensstemmelse med gældende regler herom. Datagrundlaget er fra 2010. I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Indsatsen omfatter alene den supplerende indsats overfor ejendomme i Miljøministeriet, Naturstyrelsen 34 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan spredt bebyggelse. En række kommuner skal herudover gennemføre de indsatser, der stadig udestår af den såkaldte baselineindsats. Baselineindsatsen følger af loven om spildevandsrensning i det åbne land fra 1997 (Lov nr. 325 af 14. maj 1997). De samlede indsatser overfor ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af vandplanens bilag 2. I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 8) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 9) Det er ikke muligt generelt at prissætte vandplanens indsatser over for akvakultur (dvs. miljøgodkendelse), idet det afhænger af den konkrete situation. I det omfang målopfyldelse forudsætter en revurdering af en eksisterende miljøgodkendelse, som rækker udover 2015, vil målopfyldelse ske i 2. planperiode. I det omfang vandplanen forudsætter fjernelse af en fysisk spærring i forbindelse med dambrug, vil den indgå på lige fod med andre spærringer, der er omtalt under note 5 Note 10) Bidraget fra Krusåen fra Hovedopland 4.1 Vidå-Kruså til Flensborg inderfjord er medtaget, da fjorden er en del af kystvandsområde Lillebælt, der behandles samlet i vandplanen for Hovedvandopland 1.11 Lillebælt-Jylland. Tilsvarende for effekten af vådområder, men her er det konkrete antal på nogle få ha der specifikt kan udlægges i Kruså oplandet til Flensborg inderfjord ikke særskilt opgjort. Note 11) De samlede omkostninger i tabel 1.3.1. er opgjort som årlige omkostninger med henblik på at underbygge sammenligning på tværs af de enkelte indsatser. For de virkemidler, der indebærer investeringer, er der hermed tale om en annuiseret årlig omkostning, og ikke den faktiske udgift forbundet med anskaffelsen. Virkemiddelpriserne er i overensstemmelse med ”Virkemiddelkatalog – til brug for indsatsprogrammer” hovedsageligt angivet i 2011-priser. Af tabel 1.3.2a-d fremgår indsatsprogrammet for vandløb, søer, kystvande samt grundvandsforekomster i Hovedvandopland Lillebælt/Jylland. Her fremgår indsatsen for de specifikke vandområder, herunder både den fremskrevne baseline indsats samt den supplerende indsats. Den supplerende indsats for 1. planperiode er beskrevet ved et samlet indsatskrav for 1. planperiode. I tilfælde, hvor målopfyldelse ikke opnås i 1. planperiode, er der i tabel 1.3.3 – 1.3.5 beskrevet, hvilken undtagelse, jf. miljømålslovens § 16 og 19, der begrunder udskydelse af eventuel indsats til efterfølgende planperiode. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 35 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan Typer af påvirkning Indsats for reduktion af påvirkning af vandløb Supplerende indsats Baseline (reduktion af påvirkning) 2015 ForIndsatsbehov ifht. fuld Krav til indsats i 1. planperiode udsat indmålopfyldelse 2009-2015 (note 5) sats Fysisk påvirkning fra: •Regulering, rørlægning og dræning Genåbning af rørlagte strækninger -19 km vandløb •Genåbning af rørlagte strækninger -17 km vandløb •Restaurering af åbne vandløb -120 km vandløb •Restaurering af åbne vandløb -10 km vandløb •Fjernelse af faunaspærringer - 210 lokaliteter •Fjernelse af faunaspærringer - 130 lokaliteter •Vandindvinding Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimumsvandføring: 11 km (note 2) •Ukendt påvirkning •Mangler viden til fastlæggelse af behov: - 27 km vandløb Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimumsvandføring: 11 km (note 2) Se tabel 1.3.2d •Undersøgelser til fastlæggelse af indsatsbehov: - 27 km •Opstemning af vandløb Fjernelse af faunaspærring - 0 lokaliteter Forurenende stoffer • Renseanlæg •11 anlæg •Forbedret spildevandsrensning 3 anlæg •Forbedret spildevandsrensning 2 anlæg •Spredt bebyggelse (note 1+5) •Forbedret spildevandsrensning: - ca. 3.218 ejd. •Forbedret spildevandsrensning -ca. 167 ejd. •Forbedret spildevandsrensning -ca. 167 ejd. •Regnbetingede udløb (note 3+5) Okkerpåvirkning 0 Jf., virkemiddelkat. 4.7. - 26 udløb (note 4) Behov for fysisk indsats af hensyn til okkerbekæmpelsen inkl. ændret vandløbsvedligeholdelse – 4,5 km vandløb Jf.virkemiddelkat. 4.7. - 11 udløb (note 4) Behov for fysisk indsats af hensyn til okkerbekæmpelsen inkl. ændret vandløbsvedligeholdelse - 4,5 km vandløb •Ferskvandsdambrug 0 Forureningsbegrænsende tiltag -0 dambrug Forureningsbegrænsende tiltag -0 dambrug Tabel 1.3.2a. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af vandløb. I enkelte kommuner jf bilag 2. vil baselineindsatsen overfor for den spredte bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel 1.3.1. Note 1) I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 2) Hvor indvindingspåvirkningen af medianminimum-vandføringen ifølge de udførte beregninger er større end de opstillede kravværdier, er der i tabellen angivet behovet for indsatser for vandindvinding af hensyn til vandløbene. Note 3) Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten Miljøministeriet, Naturstyrelsen 36 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 4) Skøn over antallet af udløb hvor der er behov for indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer. Note 5) I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af Baseline 2015 påvirkning som skal reduceres Indsatsbehov Forudsat ift. fuld målopfylindsats delse Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Nej Agsø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Landbrug Bankel Sø Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Regnbetingede udløb o Landbrug Bisøgård Sø Dollerup Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Dons Nørresø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Renseanlæg o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Dons Søndersø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Renseanlæg o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Dulmose Evt. restaurering. 10 kg P/år Ingen indsats 0,1 kg P/år Ja 33 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ja Nej Evt. restaurering. 4 kg P/år Ukendt 4) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ja Evt. restaurering 122 kg P/år 46 kg P/år 25 kg P/år 5 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 4 kg P/år Nej Evt. restaurering Ingen indsats 101 kg P/år 52 kg P/år 21 kg P/år 55 kg P/år 2) Ingen indsats Ingen indsats 5 kg P/år 2) ? 3) Ingen indsats Ejsbøl Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Engelsholm Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Farresdam Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug Målopfyldelse 2015 Krav til indsats i første planperiode6) Ingen indsats Nej Evt. restaurering 2 kg P/år 54 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats 2 kg P/år Delvis1) 46 kg P/år Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats Ja 0 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Miljøministeriet, Naturstyrelsen 37 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af Baseline 2015 påvirkning som skal reduceres Indsatsbehov Forudsat ift. fuld målopfylindsats delse Felsbæk Mølledam Næringsstofbelastning fra: o Dambrug o Spredt bebyggelse o Landbrug Fredsmade Hindemaj Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Renseanlæg o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Hopsø (Genner Bugt) Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Landbrug Ketting Nor Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Kolding Slotssø Målopfyldelse 2015 Krav til indsats i første planperiode6) Ja Ingen Ingen Ingen Ingen 0 kg P/år indsats indsats indsats indsats Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats ? 3) Ingen indsats Fugl Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Fårup Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Dambrug o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Grarup Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Gråsten Slotssø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Haderslev Dam Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Renseanlæg o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Halk Nor Næringsstofbelastning fra: o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Heilskov Sø Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Ingen indsats Delvis1) Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 3 kg P/år Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats Nej Evt. restaurering 60 kg P/år 201 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 3 kg P/år Ja Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats 1 kg P/år Restaurering Ingen indsats Ingen indsats Nej Evt. restaurering 79 kg P/år 39 kg P/år 2) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 1 kg P/år 2) Delvis1) 115 kg P/år 69 kg P/år Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats indsats Ja 2 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats ? 3) Delvis1) 128 kg P/år 49 kg P/år Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats indsats Delvis1) Evt. restaurering 2 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Nej Evt. restaurering 44 kg P/år 73 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 3 kg P/år Nej Miljøministeriet, Naturstyrelsen 38 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af Baseline 2015 påvirkning som skal reduceres Indsatsbehov Forudsat ift. fuld målopfylindsats delse Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb Kær Vig Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetinget udløb o Landbrug Lillehav Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Mjang Dam Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Nordborg Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Oldenor Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug Pamhule Sø Næringsstofbelastning fra: o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Rands Fjord Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Renseanlæg o Industri o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Sandbjerg Mølledam Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Skær Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Skær Sø ved Vester Nebel Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug Stallerup Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning Evt. restaurering Ukendt 4) Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Målopfyldelse 2015 Krav til indsats i første planperiode6) Ingen indsats Ingen indsats Nej Evt. restaurering 69 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats 53 kg P/år Delvis1) 318 kg P/år Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats Delvis1) 336 kg P/år Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats Nej Evt. restaurering 6 kg P/år 452 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 3 kg P/år Ja 10 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ja Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 6 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Nej Evt. restaurering 892 kg P/år 487 kg P/år 400 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 14 kg P/år 5) Ingen indsats 451 kg P/år Nej Evt. restaurering 21 kg P/år 134 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indats 97 kg P/år Delvis1) Evt. restaurering 4 kg P/år 1 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Indsats jfr. Kap. 2.4.2 Nej 2 kg P/år Ukendt 4) Ingen indsats Ingen indsats Nej Evt. restaurering Ingen indsats Miljøministeriet, Naturstyrelsen 39 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af Baseline 2015 påvirkning som skal reduceres Indsatsbehov Forudsat ift. fuld målopfylindsats delse o Renseanlæg o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Stevning Dam Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Renseanlæg o Industri o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Søndermose Varnæs Skovsø Næringsstofbelastning fra: o Landbrug Vedbøl Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetinget udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Vestersø 86 kg P/år 114 kg P/år 18 kg P/år 15 kg P/år 2) Målopfyldelse 2015 Krav til indsats i første planperiode6) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 6 kg P/år 2) Delvis1) 139 kg P/år 33 kg P/år Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen indsats Ingen indsats indsats indsats indsats indsats indsats indsats ? 3) Ja Ingen indsats Ingen indsats Delvis1) Evt. restaurering 20 kg P/ år 3 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 2 kg P/år Ja Ingen indsats Vælddam Næringsstofbelastning fra: o Spredt bebyggelse o Landbrug Åen (Årø) Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Ingen indsats ? 3) 0 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats ? 3) 82 søer i Natura 2000 område ?3) Ingen indsats Ingen indsats Tabel 1.3.2b. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af søer. I enkelte kommuner kan den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel 1.3.1. Derfor vil der kunne forekomme søer, hvor dette får betydning for målopfyldelsen i planperioden. Note søen Note Note Note Note Note 1) Der gennemføres/er gennemført indsats overfor den eksterne belastning, men på grund af intern belastning i er det uvist hvor stor en grad af målopfyldelse der opnås inden udgangen af 2015. 2) I indsatskravet indgår effekten af indsatsen i opstrøms liggende søer 3) Målopfyldelse kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt 4) Belastningberegning er usikker. Der er derfor ikke opgjort et indsatsbehov 5) Der forekommer synergieffekt fra indsatskrav overfor vandløb 6) I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 40 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Baseline 2015 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode N: tons N/år P: kg P/år (note 2) Vejle inderfjord Næringsstofbelastning N: 11 Miljøfarlige forurenende stoffer N: 65 tons/år Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Vejle yderfjord Næringsstofbelastning N: 14 Miljøfarlige forurenende stoffer N: 60 tons / år Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Kolding inderfjord Næringsstofbelastning N: 16 Miljøfarlige forurenende stoffer N: 68 tons / år Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Kolding yderfjord Næringsstofbelastning N: 1,3 Miljøfarlige forurenende stoffer N: 10 tons/år Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Hejls Nor Næringsstofbelastning N: 4,3 Miljøfarlige forurenende stoffer N: 22 tons/år Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Avnø Vig Næringsstofbelastning N: 1,5 Miljøfarlige forurenende stoffer N: 7,6 tons/år Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Haderslev Fjord Næringsstofbelastning N: 6,0 Miljøfarlige forurenende stoffer N: 27 tons/år Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Genner Bugt Næringsstofbelastning N: 1,1 Miljøfarlige forurenende stoffer N: 7,1 tons/år Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Aabenraa Fjord Næringsstofbelastning N: 1,9 Miljøfarlige forurenende stoffer N: 15 tons/år Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Als Fjord Næringsstofbelastning N: 8,3 N: 29 tons/år Miljøministeriet, Naturstyrelsen 41 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Baseline 2015 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode N: tons N/år P: kg P/år Miljøfarlige forurenende stoffer (note 2) Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Augustenborg Fjord Næringsstofbelastning N: 2,9 N: 11 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Als Sund Næringsstofbelastning N: -2,5 N: 11 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Nybøl Nor Næringsstofbelastning N: 4,6 N: 10 tons/år Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Flensborg inderfjord Næringsstofbelastning N: 1,1 (heraf 0,2 fra Kruså) (note 3) Miljøfarlige forurenende stoffer N: 5,2 tons/år (heraf 0,7 tons/år fra Kruså) (note 3) Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Flensborg yderfjord Næringsstofbelastning N: 6,3 Miljøfarlige forurenende stoffer Lillebælt/Jylland (V3) Næringsstofbelastning Miljøfarlige forurenende stoffer N: 22 tons/år Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 N: 11 N: 43 tons / år (note 1) Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Lillebælt og fjordene Miljøministeriet, Naturstyrelsen 42 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Baseline 2015 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats N: tons N/år P: kg P/år Andre påvirkninger Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode (note 2) Der fastsættes årligt en minimumsdybdegrænse for skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber, der sikrer, at der kan ske en øget udbredelse af ålegræssets dybdegrænse. Minimumsdybdegrænsen øges i takt med ålegræssets udbredelse med henblik på at sikre, at fiskeriet ikke hindrer opfyldelsen af den målsatte dybdegrænse. Mulighederne for at sikre opfyldelsen af god økologisk tilstand vil i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet blive undersøgt gennem: fortsat fiskeri med mere miljøskånsomme fiskerimetoder fiskeri af skaldyr i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering opbygning af en muslingeproduktion ved opdræt på liner i vandområder med gode strømforhold. På baggrund af undersøgelserne tages stilling til mulighederne for et fortsat skaldyrsfiskeri Tabel 1.3.2c. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af kystvande. Note 1) Omfatter alene generel indsats j.fr. virkemiddelbeskrivelsen kapitel 2.5.2. Note 2) Indsatsen er svarende til ca. 6.600 tons kvælstof på landsplan fordelt til de enkelte vandområder med udgangspunkt i det opgjorte kvælstofindsatsbehov og tilhørende usikkerhedsvurderinger Dertil kommer synergieffekter af indsatserne, der skønnes at være på ca. 1300 tons, hvilket medfører, at den samlede kvælstofeffekt i vandplaner for første planperiode er ca. 6.600 tons . Note 3) Bidraget fra Krusåen fra Hovedopland 4.1 Vidå-Kruså til Flensborg Inderfjord, er medtaget da fjorden er en del af kystvandsområde Lillebælt, der behandles samlet i vandplanen for Hovedvandopland 1.11 Lillebælt-Jylland. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 43 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Type af påvirkning som skal reduceres Grundvandsforekomst Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Baseline 2015 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 2015 Id. Nr. Kvantitativ påvirkning af grundvandsforekomsters vandbalance som følge af vindindvinding Ingen Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper som følge af vandindvinding Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Kvantitativ påvirkning fra saltvandsindtrængning Ingen Generel kemisk påvirkning af grundvandsforekomster DK1.11.1.1 DK1.11.1.2 DK1.11.2.3 DK1.11.2.7 DK1.11.2.8 DK1.11.2.9 DK1.11.2.10 DK1.11.2.11 DK1.11.2.12 DK1.11.2.13 DK1.11.2.14 Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baselinge fra nuværende tilstand Der er ikke generelt igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand, men en række steder findes vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Kemisk påvirkning af beskyttede drikkevandsforekomster Alle drikkevandsforekomster i hovedvandoplandet Kemisk påvirkning af vandløb, søer, kystvand og terrestriske naturtyper Alle grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Intet Ingen Der er ikke opgjort indsatsbehov over for grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb. Der mangler viden om grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper. Intet Tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Ingen indsats Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Der kan være lokale behov ved indvinding i sårbare områder Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Ukendt Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse1 Tilvejebringe viden om grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Ingen Ja Ukendt Ja Nej2 Nej2 Ukendt Tabel 1.3.2d. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Note 1: Se afsnit 2.4.4. om beskyttede drikkevandsforekomster. Note 2: Der er en forsinket effekt af foranstaltninger i vedtagne indsatsplaner pga. langsom grundvandsdannelse, jf. 1.3.2 og de sidste kommunale indsatsplaner færdiggøres først i 2017. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 44 BILAG 1.3 – INDSATSPROGRAM FOR HOVEDVANDOPLAND 4.1 – VIDÅ-KRUSÅ Vandplan – Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså Plan Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger Hovedvandopland 4.1 Vidå – Kruså Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning7) Regnbetingede udløb – bassiner med udløb fra fælles kloa8) Industri – forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 5. Akvakultur9) Ferskvandsdambrug 27,6 ha 0 ha (0)10) + 0,6 + + (0)9 Samlede årlige omkostninger 11) Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Fysisk påvirkning (0)10) Iltforbrugende stoffer Fosfor (tons/år) Anvendelse af virkemidler 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider – landbrug mv. 2) Randzoner - 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker. Ingen jordbearbejdning i efteråret. Ændring af normsystemet Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse3) * Etablering af vådområder til N-fjernelse3) * 2. Vandindvinding – påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser4) Kompenserende udpumpning4) 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder6) Fjernelse af faunaspærringer5) * Vandløbsrestaurering5) * Genåbning af rørlagte vandløb5) * Sørestaurering 4. Påvirkninger fra punktkilder6) Renseanlæg – forbedret rensning Kvælstof (tons/år) Effekter Reduceret påvirkning af Overfladevande1) Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Budgetøkonomi 1.000 kr./ år (0)10 96 0 + 0 m3 0 m3 0 0 5 stk. 0 km 0,3 km 1 lokalitet 141 0 010 372 + + + + 2 anlæg 0,1 0,02 ca. 296 ejd. 1,32 0,31 2 udløb 0,05 0,04 + 0 anlæg + + + + + + 31 2.087 585 0 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt / år 3.322 Tabel 1.3.1. Indsatsprogram – supplerende foranstaltninger for Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså. For de *mærkede indsatser er afsat midler til kompensation/erstatning. Note 1) Note 2) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer m.v.. I tabel 1.3.2c er angivet kvælstofeffekten i forhold til kystvande incl. retention/tilbageholdelse i søer m.v. Målet for den samlede kvælstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vækst besluttet til ca. 19.000 tons. Heraf blev en indsats på ca. 9.000 tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-2015, mens ca. 10.000 tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvælstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og ændre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvælstofreduktion på ca. 2.400 tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca. 6.600 tons kvælstof. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen har indgået som et element i Natur- og Land- Miljøministeriet, Naturstyrelsen 39 Vandplan – Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså Plan Note 3) Note 4) Note 5) Note 6) Note 7) brugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes til vandområdeplaner for perioden 2015-2021. Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar. Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande, der fremgår af tabel 2.5.2.Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov, jf. tabel 2.5.2.Arealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for det udlagte areal. Naturstyrelsen er opmærksom på, at der i oplandet kan være naturgivne forhold, der vanskeliggør gennemførelsen af visse fosfor-ådalsindsatser som forudsat i vandplanen. Naturstyrelsen er i dialog med en række berørte kommuner om løsningsmuligheder. I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden, bortset fra den i tabel 1.3.1 angivne indsats, der gennemføres i 1. planperiode. På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Herudover søges der midler fra Fiskerifonden. Indsatsen vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer, vil blive tilpasset og holdes indenfor den afsatte økonomiske ramme. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Hvis kommunen ikke kan opnå tilsagn om tilskud fra staten til gennemførelse af indsatsen, fordi den vurderes ikke at have den forventede forbedrende effekt for vandløbet, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, er kommunen ikke forpligtet til at gennemføre indsatsen. Hvis kommunen i øvrigt i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektiv at gennemføre, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemføre indsatsen. På baggrund af den knap 2-årige forsinkelse af vandplanplanarbejdet, der har været konsekvensen af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandplaner for ugyldige og med udgangspunkt i, at en række kommuner under den offentlige høring i 2013 har oplyst, at de vil have vanskeligt ved at nå at gennemføre spildevandsindsatserne inden udgangen af 2015, fastlægges fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen således, at kommunerne skal have gennemført indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode. Kommunerne vil hermed have to år fra vedtagelsen af vandplanerne til at meddele påbud til ejendomme i spredt bebyggelse og gennemføre indsatserne overfor regnbetingede udløb og renseanlæg. Forlængelsen af fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen vil kunne have konsekvenser for målopfyldelsen i vandløb i første planperiode. Kommunerne fastsætter tidsfristerne for den konkrete fysiske etablering af den forbedrede rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse i overensstemmelse med gældende regler herom. Datagrundlaget er fra 2010. I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå Indsatsen omfatter alene den supplerende indsats overfor ejendomme i spredt bebyggelse. En række kommuner skal herudover gennemføre de indsatser, der stadig udestår af den såkaldte baselineindsats. Baselineindsatsen følger af loven om spildevandsrensning i det åbne land fra 1997 (Lov nr. 325 af 14. maj 1997). De samlede Miljøministeriet, Naturstyrelsen 40 Vandplan – Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså Plan Note 8) Note 9) Note 10) Note 11) indsatser overfor ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af vandplanens bilag 2. I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Det er ikke muligt generelt at prissætte vandplanens indsatser over for akvakultur (dvs. miljøgodkendelse), idet det afhænger af den konkrete situation. I det omfang målopfyldelse forudsætter en revurdering af en eksisterende miljøgodkendelse, som rækker udover 2015, vil målopfyldelse ske i 2. planperiode. I det omfang vandplanen forudsætter fjernelse af en fysisk spærring i forbindelse med dambrug, vil den indgå på lige fod med andre spærringer, der er omtalt under note 6 Indsatsen i Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså er også medtaget for Vidå-oplandet i indsatsen i Hovedvandopland 1.10 Vadehavet og for Kruså-oplandet i Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og er derfor vist her i parentes. Tilsvarende for effekten af vådområder, men her er det konkrete antal på nogle få ha, der specifikt kan udlægges i Kruså oplandet til Flensborg inderfjord ikke særskilt opgjort. De samlede omkostninger i tabel 1.3.1. er opgjort som årlige omkostninger med henblik på at underbygge sammenligning på tværs af de enkelte indsatser. For de virkemidler, der indebærer investeringer, er der hermed tale om en annuiseret årlig omkostning, og ikke den faktiske udgift forbundet med anskaffelsen. Virkemiddelpriserne er i overensstemmelse med ”Virkemiddelkatalog – til brug for indsatsprogrammer” hovedsageligt angivet i 2011-priser. Af tabel 1.3.2a-d fremgår indsatsprogrammet for vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså. Her fremgår indsatsen for de specifikke vandområder, herunder både den fremskrevne baseline indsats samt den supplerende indsats. Den supplerende indsats for 1. planperiode er beskrevet ved et samlet indsatskrav for 1. planperiode. I tilfælde hvor målopfyldelse ikke opnås i 1. planperiode, er der i tabel 1.3.3 – 1.3.5 beskrevet hvilken undtagelse, jf. miljømålslovens § 16 og 19, der begrunder udskydelse af eventuel indsats til efterfølgende planperiode. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 41 Vandplan – Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså Plan Indsats for reduktion af påvirkning af vandløb Type af påvirkning Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Baseline 2015, forudsat indsats Indsatsbehov i forhold til fuld målopfyldelse Krav til indsats i 1. planperiode 20092015 (note 5) Regulering, rørlægning og dræning Genåbning af rørlagte strækninger midt i vandløbssystemerne – 0 km vandløb Genåbning af rørlagte strækninger midt i vandløbssystemerne - 0 km vandløb Regulering og dræning Restaurering af åbne vandløb 62 km vandløb Restaurering af åbne vandløb - 0 km vandløb Fjernelse af faunaspærringer 34 lokaliteter Fjernelse af faunaspærringer - 5 lokaliteter Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimumsvandføring: 11 km (note 2) Anvendelse af virkemidler til forbedring af minimumsvandføring: 0 km vandløb Fysisk påvirkning fra: Opstemning af vandløb Fjernelse af faunaspærring - 0 lokaliteter Vandindvinding Se tabel 1.3.2d Ukendt påvirkning Mangler viden til fastlæggelse af behov - 3,9 km vandløb Undersøgelser til fastlæggelse af indsatsbehov - 3,9 km Øvrige forurenende stoffer fra: Renseanlæg 3 anlæg 1 anlæg 1 anlæg Spredt bebyggelse (note 1 + 5) Forbedret spildevandsrensning: - ca. 111 ejendomme Forbedret spildevandsrensning - ca. 296 ejendomme Forbedret spildevandsrensning - ca. 296 ejendomme Forsinkelsesbassin jf. virkemiddelkat. 4.7 - 5 udløb (note 4) Forsinkelsesbassin jf. virkemiddelkat. 4.7 - 2 udløb (note 4) Forureningsbegrænsenden tiltag – 0 dambrug Forureningsbegrænsende tiltag -0 dambrug Regnbetingede udløb (note 3 + 5) Ferskvandsdambrug Okker påvirkning 0 udløb 0 Fysiske forbedringer med henblik på okkerbekæmpelse - 68 km Fysiske forbedringer med henblik på okkerbekæmpelse - 45 km Tabel 1.3.2a. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af vandløb. I enkelte kommuner jf bilag 2. vil baselineindsatsen overfor for den spredte bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel 1.3.1. Note 1) I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Note 2) Hvor indvindingspåvirkningen af medianminimum-vandføringen ifølge de udførte beregninger er større end de opstillede kravværdi er, er der i tabellen angivet behovet for indsatser for vandindvinding af hensyn til vandløbene. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 42 Vandplan – Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså Plan Note 3) Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. Note 4) Skøn over antallet af udløb hvor der er behov for indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer. Note 5) I de tilfælde hvor punktkildeindsatsen måtte være igangsat eller gennemført efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. Indsats for reduktion af påvirkning af søer Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Vandområde og type af på- Baseline 2015 virkning som skal reduceres Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Krav til indsats i første planperiode Ja Grusgravssø ved Rødekro 1 Ingen indsats Hjulsø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Hostrup Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Klæggrav i Margrethe Kog Kruså Møllesø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o (Renseanlæg – Tyskland) o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Lille Søgård Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Lunderup Sø (Råstofsø NV for Rådekro G21) Ingen indsats Nej Evt. restaurering 0 kg P/år Ukendt 4) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ja 6 kg P/år 250 kg P/år Evt. restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Restaurering Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats ? 3) Nej Evt. restaurering 14 kg P/år Ukendt 4) Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats indsats Nej Evt. restaurering 159 kg P/år 580 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 480 kg P/år ? 3) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats ? 3) Nørresø Ralsøen (Råstofsø Rødekro G30) Målopfyldelse 2015 NV for Ja Miljøministeriet, Naturstyrelsen 43 Vandplan – Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså Plan Indsats for reduktion af påvirkning af søer Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Vandområde og type af på- Baseline 2015 virkning som skal reduceres Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Ingen indsats Rudbøl Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Renseanlæg o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Råstofsø NØ for Rødekro (G36) Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug Saltvandssøen Store Søgård Sø Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Regnbetingede udløb o Spredt bebyggelse o Landbrug o Miljøfarlige forurenende stoffer Sø 265 ved Kliplev Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Sø i Kongens Mose Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Landbrug Søgård Mose Målopfyldelse 2015 Ingen indsats Nej Evt. restaurering 21 kg P/år 271 kg P/år 420 kg P/år 518 kg P/år Ukendt 4) Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen indsats indsats indsats indsats indsats Nej Evt. restaurering 2 kg P/år 100 kg P/år Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 81 kg P/år ? 3) Ingen indsats Seifrieds Sø (Sø 232 ved Rødekro) Næringsstofbelastning fra: o Intern fosforbelastning o Spredt bebyggelse o Landbrug Krav til indsats i første planperiode Ingen indsats Nej Evt. restaurering 0 kg P/år Ukendt 4) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Delvis1) Evt. restaurering 173 kg P/år 95 kg P/år 394 kg P/år 2) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats 394 kg P/år 2) Indsats jfr. Kap. 2.4.2 Nej Evt. restaurering 0 kg P/år Ukendt 4) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Nej Evt. restaurering Ukendt 4) Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ingen indsats Ja ? 3) Uge Sø 3 44 søer i Natura 2000 område ? 3) Ingen indsats Ingen indsats Tabel 1.3.2b. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af søer. I enkelte kommuner kan den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel 1.3.1. Derfor vil der kunne forekomme søer, hvor dette får betydning for målopfyldelsen i planperioden. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 44 Vandplan – Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså Plan Note 1) Der gennemføres/er gennemført indsats overfor den eksterne be lastning, men på grund af intern belastning i søen er det uvist hvor stor en grad af målopfyldelse der opnås inden udgangen af 2015. Note 2) I indsatskravet indgår effekten af indsatsen i opstrøms liggende søer. Note 3) Målopfyldelse kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt. Note 4) Belastningberegning er usikker. Der er derfor ikke opgjort et indsatsbehov Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Indsatsen til kystvande for Vidå oplandet til Lister Dyb, Vadehavet og Vesterhavet er samlet medtaget for hele det danske opland til disse kystvande i vandplanen for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. På tilsvarende måde er indsatsen for kystvande i Kruså oplandet samlet medtaget for hele det danske opland til Flensborg Fjord og Lillebælt og indgår i vandplanen Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. I Vidå - Kruså Vandplanen er der i tabel 1.3.2.c. vist den indsats til kystvandene, der indgår i de danske oplande i Hovedvandopland 4.1 Vidå-Kruså, se også forklaringen i kap.1.1. Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Baseline 2015 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats Krav til indsats i første planperiode N: tons N/år P: kg P/år (note 1) Lister Dyb Næringsstofbelastning N: 19,7 (hertil kommer indsatsen fra Hovedvandopland 1.10 til Lister Dyb på 138 tons/år) (note 2) Miljøfarlige forurenende stoffer N: 76 tons/år (hertil kommer indsatsen fra Hovedvandopland 1.10 til Lister Dyb på 538 tons/år) (note 2) Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Flensborg inderfjord Næringsstofbelastning Miljøfarlige forurenende stoffer N: 0,2 (hertil kommer indsatsen fra Hovedvandopland 1.11 til Flensborg Inderfjord på 0,9 tons/år) (note 2) N: 0,7 tons/år (hertil kommer indsatsen fra Hovedvandopland 1.11 til Flensborg Inderfjord på 4,5 tons/år) (note 2) Indsats j.fr. kapitel 2.4.3 Lister Dyb og Vadehavet samt Flensborg fjord og Lillebælt Miljøministeriet, Naturstyrelsen 45 Vandplan – Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså Plan Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Baseline 2015 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Forudsat indsats Krav til indsats i første planperiode N: tons N/år P: kg P/år Andre påvirkninger (note 1) Der fastsættes årligt en minimumsdybdegrænse for skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber, der sikrer, at der kan ske en øget udbredelse af ålegræssets dybdegrænse. Minimumsdybdegrænsen øges i takt med ålegræssets udbredelse med henblik på at sikre, at fiskeriet ikke hindrer opfyldelsen af den målsatte dybdegrænse. Mulighederne for at sikre opfyldelsen af god økologisk tilstand vil i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet blive undersøgt gennem: fortsat fiskeri med mere miljøskånsomme fiskerimetoder fiskeri af skaldyr i begrænsede, præcist definerede vandområder ud fra en konkret vurdering opbygning af en muslingeproduktion ved opdræt på liner i vandområder med gode strømforhold. På baggrund af undersøgelserne tages stilling til mulighederne for et fortsat skaldyrsfiskeri Tabel 1.3.2c. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af kystvande. Note 1: Indsatsen er svarende til ca. 5.300 tons kvælstof på landsplan fordelt til de enkelte vandområder med udgangspunkt i det opgjorte kvælstofindsatsbehov og tilhørende usikkerhedsvurderinger. Dertil kommer en række synergieffekter af indsatserne, der skønnes at være på ca. 1300 tons, hvilket medfører, at den samlede kvælstofeffekt i vandplaner for første planperiode er ca. 6.600 tons Note 2: Indsatsen i Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså er medtaget for Vidå-oplandet i indsatsen i Hovedvandopland 1.10 Vadehavet til Lister Dyb og Vadehavet og for Kruså-oplandet i Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland til Flensborg Inderfjord og Lillebælt. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 46 Vandplan – Hovedvandopland 4.1 Vidå - Kruså Plan Indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Type af påvirkning som skal reduceres Grundvandsforekomst Baseline 2015 Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Forudsat indsats Id. Nr. Kvantitativ påvirkning af grundvandsforekomsters vandbalance som følge af vindindvinding Ingen Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand Grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper som følge af vandindvinding Alle terrænnære og regionale grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Kvantitativ påvirkning fra saltvandsindtrængning Ingen Generel kemisk påvirkning af grundvandsforekomster DK4.1.1.1 DK4.1.1.2 Kemisk påvirkning af beskyttede drikkevandsforekomster Alle drikkevandsforekomster i hovedvandoplandet Der er ikke igangsat tiltag som ændrer baselinge fra nuværende tilstand Der er ikke generelt igangsat tiltag som ændrer baseline fra nuværende tilstand, men en række steder findes vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Vedtagne amtslige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor der er igangsat lokale tiltag Grundvandsforekomsters kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvand og terrestriske naturtyper Alle grundvandsforekomster i hovedvandoplandet Der er ikke igangsat tiltag, som ændrer baseline fra nuværende tilstand Intet Krav til indsats i første planperiode Ingen Målopfyldelse 2015 Ja Der er ikke opgjort indsatsbehov over for grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af vandløb. Der mangler viden om grundvandsforekomsters kvantitative påvirkning af søer, kystvande og terrestriske naturtyper. Intet Tilvejebringe viden om grundvandets kvantitative påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Ingen indsats Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Der kan være lokale behov ved indvinding i sårbare områder Ingen indsats. Varetages af generel lovgivning samt i lokale områder af kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse1 Nej2 Ukendt Tilvejebringe viden om grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper Ukendt Ingen NejUkendt Ja Nej2 Tabel 1.3.2d. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af grundvandsforekomster. Note 1) Note 2) Se afsnit 2.4.4. om beskyttede drikkevandsforekomster. Der er en forsinket effekt af foranstaltninger i vedtagne indsatsplaner pga. langsom grundvandsdannelse, jf. 1.3.2 og de sidste kommunale indsatsplaner færdiggøres først i 2017. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 47 BILAG 2 – GENERELLE RETNINGSLINJER I VANDPLANERNE 2009-2015 (UDDRAG FRA VANDPLAN 1.11 LILLEBÆLT/JYLLAND) Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan 1.4 Retningslinjer I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, der udgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, beskriver dette kapitel en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens § 25 har til formål at understøtte det i kapitel 1.3 beskrevne indsatsprogram med supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Der er redegjort for de grundlæggende foranstaltninger i bilag 3 ”Redegørelse om indsatsprogrammets grundlæggende foranstaltninger”. Dokumentet er udarbejdet i henhold til reglerne i § 4, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 863 af 28.juni 2010 om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet mv. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet. Kommunale handleplaner Efter kapitel 11 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) skal kommunerne senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse vedtage en handleplan til opfølgning af vandplanen og det statslige indsatsprogram. For denne vandplans vedkommende gælder det for Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune, Haderslev Kommune, Kolding Kommune, Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Vejen Kommune, Billund Kommune, Fredericia Kommune og Hedensted Kommune. Ved ikrafttræden af denne vandplan ophæves de retningslinjer fra regionplanerne 2005, som fremgår af bilag 5. Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland Lillebælt/Jylland, gælder følgende retningslinjer: 1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. 2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold. 3) Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål, som de fremgår af WebGIS. Vandområder, der ikke fremgår af WebGIS, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der ikke meddeles tilladelser Miljøministeriet, Naturstyrelsen 52 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet. 4) Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet. Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og revurdering af godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt. Dette indebærer i relation til næringsstoffer, at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. 5) Med ”øget påvirkning” forstås en øget påvirkning af vandmiljøet i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen. Ved fornyelse af tilladelser er vandplanen ikke i sig selv til hinder for videreførelse af den hidtidigt tilladte ramme for udledning af næringsstoffer.For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. Spildevand 6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et firstMiljøministeriet, Naturstyrelsen 53 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan flush bassin på 5 mm (50 m3 pr. red. ha) ved en afskærende kapacitet (afløbstal) på 4,5 l/sek. pr. ha svarende til en årlig udledning på ca. 250 m3 pr. red. ha oplandsareal (Odense regnserien). Såfremt der anvendes en anden regnserie eller en anden afskærende kapacitet, kan der accepteres en anden bassinstørrelse, når blot udledningen svarer til, hvad der dimensioneres med Odense regnserien og de anførte forudsætninger. Ved lavere afløbstal vil bassinvolumen derfor skulle være større for at opnå den ønskede reduktion af udledningen. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm. . 8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfang af trafikbelastning i oplandet.. 9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder: a. spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på WebGIS. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 54 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan Af WebGIS fremgår de oplande hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger. 12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. 13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer 4 (miljøfarlige stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. 14) Temperaturpåvirkninger i områder uden for et opblandingsområde, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes. 15) I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioriteringer indgå: a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning, b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3 Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens §§ 16 og 19, d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Vandløb 16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 17) Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturligt varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde 4 Det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet Miljøministeriet, Naturstyrelsen 55 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandområder. De særlige tilfælde er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og afvandingskanaler. 18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførselen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser. 19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet. 20) Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i så stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde. 21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. 22) Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så vidt muligt blive liggende. Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene. 23) Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ’naturlignende stryg’ i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning. 24) Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. 25) Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb. 26) Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt og med vandløbsbunden Miljøministeriet, Naturstyrelsen 56 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan ført ubrudt gennem rørlægningen. 27) Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb, graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så ’naturlignende’ som muligt. Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes. 28) Hvor der i forvejen findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved ’kilden’, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbet optræder. Hvor dette ikke er muligt, kan der i stedet etableres sandfang. 29) Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette så ’naturlignende’ som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes. 30) De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemer under hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst mulig sammenhæng mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer. 31) Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøer benyttes ved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb kan eventuelle initiativer for at forbedre tilstanden gennemføres ved en tilpasning af vandløbsvedligeholdelsen. Søer 32) Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømål for søer kan opfyldes. 33) Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås. 34) Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektor-lovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelseslov mm.). For alle søer gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det Miljøministeriet, Naturstyrelsen 57 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan gælder dog ikke for regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. Ved risiko for manglende målopfyldelse vil der typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud over indsats over for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer. 35) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. 36) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. 37) Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, at søerne opfylder de fastlagte miljømål. Grundvand 38) Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper. a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv. 10-25 % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen sker dog på baggrund af en konkret vurdering i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt, hvor også andre parametre end medianminimumsvandføring kan indgå. Det afgørende krav til fastsættelse af den Miljøministeriet, Naturstyrelsen 58 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan tilladelige reduktion af vandføringen er, at miljømålene uanset vandindvinding vurderes at kunne nås. c. b. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til vandindvinding, jf. bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder mv., foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Særligt naturtypen ”tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund”, ”kilder” og ”rigkær” er relevante i den forbindelse.Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. d. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene vandforsyningsanlæg, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan opfyldelse af vandløbenes kravværdier for medianminimumsvandføringer ske ved flytning af indvinding eller tilledning af vand. 39) I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således: a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. 40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede Miljøministeriet, Naturstyrelsen 59 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. 42) Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet. 43) Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i efter-situationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand overholdes. Kystvande 44) I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, Miljøministeriet, Naturstyrelsen 60 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan at de fastlagte miljømål for kystnære områder kan opfyldes. 45) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt. 46) Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. 47) I forbindelse med klapning skal det sikres, at det opgravede sediment ikke giver anledning til forurening af havet. 48) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. 49) Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber skal der i første planperiode fastlægges vilkår, der sikrer, at a. den nuværende tilstand ikke forringes b. der bliver foretaget en konkret vurdering af, om fiskeri af skaldyr kan foregå i begrænsede, præcist definerede vandområder c. der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænse. 50) Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres a. på vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens mål om god tilstand) b. i områder med gode strømforhold. Aktivitetszoner 51) Miljøministeren kan for havne, sejlrender, slusefjorde og klappladser foretage en vejledende registrering inden for et overfladevandområde af nærmere afgrænsede aktivitetszoner, hvor 1) den samlede udstrækning af hver enkelt aktivitetszone inden for Miljøministeriet, Naturstyrelsen 61 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan et overfladevandområde kun udgør en mindre del af overfladevandområdets udstrækning, 2) påvirkningen fra aktiviteterne i hver zone vurderes at være ubetydelig for miljømålet for vandområdet og 3) aktivitetszonerne hverken særskilt eller samlet set vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af miljømålet i overfladevandområdet. Miljøfarlige forurenende stoffer 52) Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier, jf. kapitel 2.4. Disse er: 1. 2. 3. 4. vandområde vandområde vandområde vandområde uden problem under observation med behov for stofbestemt indsats med ukendt tilstand/belastning. For vandområder i alle 4 kategorier gælder: Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres. 53) For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at a) miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder, b) miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og reglerne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for Miljøministeriet, Naturstyrelsen 62 Vandplan – Hovedvandopland Lillebælt/Jylland Plan vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Vandplanindsatsen og Natura 2000-planer 54) Gennemførelse af indsatsen efter vandplanerne koordineres med bevaringsmålsætningen for Natura 2000områder, jf. Natura 2000-planen, således at: a) vandplanindsatser, der kan påvirke et Natura 2000område væsentligt, kan kun gennemføres, hvis der tilvejebringes sikkerhed for, at gennemførelsen uden rimelig tvivl og på bedste faglige grundlag ikke vil skade bevaringsmålsætningen for et Natura 2000-område, eller hvis der foreligger en helt særlig situtation, hvor habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, kan finde anvendelse. b) projekter til gennemførelse af vandplanindsatser, der kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, skal vurderes for deres eventuelle konsekvenser for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget efter proceduren i bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter." Miljøministeriet, Naturstyrelsen 63
© Copyright 2024