Bachelorprojekt Netværksanbringelser
Netværksanbringelser En kvalitativ undersøgelse af netværksanbringelser i Sverigesteamet i Herning Kommune Udarbejdet af Elsada Adzini, Heidi Bach Andersen og Lene Krogh Lauritzen Socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland 8. Juni 2015 - 7. semester - Modul 13 - Hold Or11vb - Gruppe 13 Vejleder Tine Nielsen ”Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.” a Må gerne udlånes A qualitative study of children placed in kinship care by Sverigesteamet in Herning Municipality Resume Vi vil i dette bachelorprojekt undersøge hvilke faktorer der fremmer og hæmmer socialrådgiverens arbejde i forbindelse med netværksanbringelser af udsatte børn og unge i det svenske team i Herning kommune. Projektet er udført på baggrund af kvalitative interviews af to socialrådgivere og en afdelingsleder i Herning kommune. Vi anvender Søren Winters integrerede implementeringsmodel til at belyse de udfordringer der opstår i implementeringsprocessen, ligesom modellen danner ramme for vores analyse. Vi benytter endvidere Michael Lipskys teori om afværgemekanismer til at forklare markarbejderens adfærdsmønster og til at undersøge hvilke udfordringer der er forbundet med at netværksanbringe udsatte børn og unge på både politisk, organisatorisk og markarbejderniveau. Abstract In this bachelor project we want to study the factors that promote and inhibit a social worker's work in relation to network placements of vulnerable children in “Det Svenske Team” in the Municipality of Herning. The project is based on the qualitative interviews of two social workers and a department leader in the Municipality of Herning. We use Søren Winters integrated implementation model to illustrate the challenges that arise in the implementation process, the model providing a framework for our analysis. We also use Michael Lipsky’s theory of averting mechanisms to explain the field worker's behaviour and to explore the challenges associated with network placing of children on a political, organisational and field operations level. ! 1! Indholdsfortegnelse Resume ..................................................................................................................................... 1 Abstract .................................................................................................................................... 1 Kapitel 1. Indledning .............................................................................................................. 4 Problemfelt ........................................................................................................................... 4 Lovgivningen ....................................................................................................................... 5 Kommuners Landsforening ................................................................................................. 6 Netværkspleje som anbringelsesform ................................................................................. 6 Svensk praksis ..................................................................................................................... 8 Implementering i Herning .................................................................................................. 10 Problemformulering ........................................................................................................... 10 Afgrænsning af problemfelt ............................................................................................... 10 Begrebsafklaring .................................................................................................................11 Kapitel 2. Videnskabsteoretiske overvejelser ..................................................................... 12 Den filosofiske hermeneutik ...............................................................................................12 Forståelseshorisont ..............................................................................................................12 Horisontsammensmeltning ................................................................................................. 13 Den hermeneutiske cirkel ................................................................................................... 13 Vores egen position i projektet ........................................................................................... 13 Kapitel 3. Empirisk undersøgelsesmetode .......................................................................... 14 Den kvalitative metode ....................................................................................................... 14 Det semistrukturerede kvalitative interview ....................................................................... 14 Interviewguides .................................................................................................................. 14 Assymetriske magtforhold i kvalitative forskningsinterview............................................. 15 Valg af informanter ............................................................................................................ 15 Gennemførelse af interview.................................................................................................16 Bearbejdning af interview.................................................................................................. 16 Validitet og realibilitet ...................................................................................................... 16 Sekundær emperi ............................................................................................................... 17 ! 2! Kapitel 4. Projektets teoretiske udgangspunkt ................................................................. 17 Den integrerede implementeringsteori .............................................................................. 17 Politikformulering ............................................................................................................. 18 Politikdesign ...................................................................................................................... 19 Implementeringsprocessen ................................................................................................. 19 Organisatorisk og inter-organisatorisk implementeringsadfærd ........................................ 19 Ledelse ............................................................................................................................... 19 Markarbejderens evne og vilje/interesser .......................................................................... 20 Målgruppeadfærd ............................................................................................................... 21 Implementeringsresultater .................................................................................................. 22 Michael Lipsky, amerikansk politolog ............................................................................... 22 Afgrænsning af teori ........................................................................................................... 23 Socioøkonomiske omgivelser ............................................................................................ 23 Feedback ............................................................................................................................ 23 Afværgemekanismer ......................................................................................................... 24 Kapitel 5. Analyse ................................................................................................................ 24 Politikformulering ............................................................................................................. 25 Politikdesign ...................................................................................................................... 25 Organisatorisk og inter-organisatorisk implementeringsadfærd ........................................ 26 Delkonklusion .................................................................................................................... 29 Ledelse ............................................................................................................................... 29 Delkonklusion .................................................................................................................... 33 Markarbejder- og målgruppeadfærd................................................................................... 33 Delkonklusion..................................................................................................................... 38 Implementeringsresultat .................................................................................................... 38 Kapitel 6. Konklusion.......................................................................................................... 39 Kapitel 7. Perspektivering .................................................................................................. 39 Litteraturliste ....................................................................................................................... 41 ! 3! Kapitel 1. Indledning Vi har i vores bachelorprojekt valgt at beskæftige os med netværksanbringelser i Det Svenske Team i Herning Kommune. Vores interesse udspringer af nordiske undersøgelser på børn- og ungeområdet, som viser at især Sverige og Norge har bedre resultater på anbringelsesområdet end Danmark. Undersøgelser viser derudover, at Sverige har stor succes med at netværksanbringe udsatte børn og unge, og gør det i langt højere grad end vi gør i Danmark. Gennem de senere år er netværksanbringelser blevet fremhævet og anbefalet af forskere på området. Vi har derfor undret os over, hvorfor denne anbringelsesform ikke er mere udbredt i Danmark. Herning Kommune har i 2013 indført et pilotprojekt i Center for Børn og Forebyggelse, kaldet ”Sverigesprogrammet”, som udspringer af et casestudie i Borås Kommune i Sverige. Herning Kommune har med projektet fokus på at omlægge myndighedsarbejdet og indsatserne i forhold til udsatte børn og unge. Den svenske arbejdsmodel er meget rost af sociale aktører i Danmark, da den bygger på høj evidensbaseret viden i indsatserne. Modellen indeholder en indsatstrappe over foranstaltninger på anbringelsesområdet, hvor netværksanbringelser indgår som punkt tre i indsatstrappen. Vi vil i denne opgave ved hjælp af kvalitative interviews undersøge hvilke forhold der hæmmer og fremmer socialrådgiverens arbejde med at netværksanbringe børn og unge i Herning Kommune. 1.1 Problemfelt De danske kommuner bruger mere end 16 mia. kroner om året på området for udsatte børn og unge1. Beløbet har været markant stigende gennem de seneste mange år, hvilket har givet anledning til at undersøge de nordiske landes praksis på området. Det viser sig at især svensk praksis har meget lavere omkostninger på området uden der er en kvalitetsforringelse i deres indsatser. Derudover har Sverige meget højere anvendelse af evidensbaseret viden og større social mobilitet blandt målgruppen. Ifølge Socialstyrelsen er kun 10 % af indsatserne på udsatte børn- og ungeområdet i Danmark evidensbaseret. Der har derfor været stor debat blandt forskellige sociale aktører, herunder forskere og politikere om, hvordan vi fremover kan blive bedre til at anvende indsatser som !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 http://www.rff.dk/files/RFFsite/Publikations%20upload/Books/Når%20man%20anbringer%20et%20barn%20II.pdf!! ! 4! har dokumenteret effekt. Vi vil således få større udbytte af indsatserne, som vil være til gavn for både målgruppen og samfundet2. Med Anbringelsesreformen i 2006 og Barnets Reform i 2011 blev der sat fokus på at inddrage barnet, familien og netværket i sagsarbejdet i forvaltningerne. Reformerne ligger endvidere op til øget brug af familiepleje, herunder netværkspleje3. Ifølge Ankestyrelsens anbringelsesstatistik fremgår det at der har været en svag stigning på netværksanbringelse i perioden 2009 til 2013. I 2009 var der 6 % udsatte børn og unge i netværkspleje mod 44 % i almindelig plejefamilier4. I 2013 var tallet 7% i netværkspleje mod 49 % i almindelig plejefamilier5. 1.2 Lovgivning på området I formålsparagraf 47 i Lov om Social Service (fremover forkortet til SEL) fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal overveje hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Intensionen bag loven er at inddrage familie og netværk i løsningen af barnets problemer. Derudover er der et ønske om at ændre anbringelsesmønstret til øget familieplejeanbringelser herunder netværksanbringelser. I henhold til § 52 stk. 3 nr. 7 i SEL kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung udenfor hjemmet. Det konkrete anbringelsessted træffes i henhold til SEL § 66 og kan ske i: 1. plejefamilier 2. kommunale plejefamilier 3. netværksplejefamilier 4. egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, 5. opholdssteder for børn og unge eller 6. døgninstitutioner herunder delvis lukkede døgninstitutioner. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 2 !http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/18/203532.htm!! !Kora!Rapport,!Tæt!på!en!svensk!kommune,!PDF!2012!,!forord.! 4 !Ankestyrelsens!anbringelsesstatistik!2013,!PDF,!Tabel!3.2!s.!34.! 5 !Ankestyrelsens!anbringelsesstatistik!2013,!PDF,!Tabel!3.2!s.!34.!! 3 ! 5! SEL § 66a stk. 1 og 2 regulerer godkendelseskravene til plejefamilier. Almindelige og kommunale plejefamilier godkendes generelt som plejefamilie, hvorimod netværksplejefamilier godkendes konkret egnet til det pågældende plejebarn. Det fremgår endvidere at netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold, og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Vejledning nr. 3 til SEL beskriver nærmere retningslinjer vedrørende omkostningsdækning6. 1.3 Kommunernes Landsforening I marts 2015 udgiver Kommunernes Landsforening en rapport til landets kommuner med konkrete anbefalinger om ensrettede indsatser til socialt udsatte børn og unge. Kommunernes Landsforening påpeger, at Danmark er midt i et paradigmeskifte, der går fra at ekskludere til at inkludere de udsatte børn og unge. Hermed menes at vi ikke længere skal anbringe og dermed ekskludere udsatte børn og unge i specialtilbud, men derimod inkludere og rumme dem i almindelige dag- og skoletilbud. I rapporten anføres, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en almindelig barndom og hverdag, og at foranstaltningerne og det forebyggende arbejde skal ske i nærmiljøet7. Kommunernes Landsforening anbefaler, at kommunerne tager udgangspunkt i principperne i indsatstrappen, når de tilrettelægger deres kommunale tilbudsvifte for udsatte børn og unge (se afsnit om svensk praksis). Indsatstrappen ønskes anvendt i myndighedsarbejdet til at understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder samt systematisk inddragelse af børn, familier og netværk under hele sagsforløbet8. 1.4 Netværkspleje som anbringelsesform Tidligere var slægtsanbringelser ikke en anvendt anbringelsesform. Hvis familien ikke havde haft held med at opdrage sine egne børn, anså man en risiko for at slægtsplejefamilien kunne videreføre den negative sociale arv til plejebarnet9. I dag anses familier og netværk som en ressource i indsatsen for udsatte børn og unge. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 6 !Lov!om!social!service!§§§!47,!52!&!66.! !Kommunernes!Landsforening!udspil!om!udsatte!børn!og!unge,!2015,!s.!14! 8 !Kommunernes!Landsforening!udspil!om!udsatte!børn!og!unge,!2015,!s.!49! 9 !SFI!Rapport,!”Det!er!jo!min!familie”!2010,!s.!13Z14! 7 ! 6! Netværksanbringelser er en evidensbaseret anbringelsesform, hvor det anbragte barn eller ung udvikler en mere hensigtsmæssig adfærd, har et bedre psykisk velvære og har en mere stabil anbringelse sammenlignet med børn og unge anbragt i traditionelle plejefamilier10. Børn og unge, der anbringes i netværkspleje, er primært børn og unge, der ikke har behandlingskrævende behov, og som vurderes skal anbringes i familiepleje. Disse børn og unge anbringes ofte på baggrund af forhold i hjemmet og problematikker knyttet til de biologiske forældre. Dette kan være forældrenes personlige eller sociale problemer i form af eksempelvis psykiske problemer eller misbrugsproblemer11. Netværksplejefamilier har generelt færre socioøkonomiske ressourcer end almindelige plejeforældre. De er ofte enlige, som typisk kun har gennemført en kort skoleuddannelse og med en gennemsnitlig lav husstandsindkomst12. Som tidligere beskrevet modtager netværksplejefamilierne ikke plejevederlag. Begrundelsen for dette er at barnet og den unge i højere grad skal føle sig valgt til af familien og føle at familien påtager sig opgaven ud fra deres tilknytning til barnet og den unge13. Tilknytningen er medvirkende til at skabe et godt anbringelsesforløb, og understøtter barnets og den unges udvikling. Et netværksanbragt barn føler sig tilvalgt af familien, og familien føler sig knyttet til plejebarnet. Det netværksanbragte barn får mulighed for at indgå i kendte sociale sammenhænge, som ofte er i de samme sociale lag, som barnet og den unge er vant til og kan begå sig i. Netværksanbringelser formår derfor at sidestille udsatte børn og unge med andre børn, og dette kan være medvirkende til at sikre at børnene og de unge opnår de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed14. Børn og unge anbragt i netværkspleje har en reduceret risiko for sammenbrud i anbringelsen, da anbringelsen er sket på baggrund af relationen. Undersøgelser peger på, at netværksanbringelser har 20 % sammenbrud blandt anbragte teenagere, hvor åbne institutioner og almindelige plejefamilieanbringelser har mellem 50 - 70 % sammenbrud15. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 10 !Metodecentret!Rapport!"Netværksanbringelser"!2014,!s.!4! !AKF!Rapport!”Netværksanbringelser”,!2011,!s.!23.! 12 !SFI!Rapport,!Børn!og!unge!anbragt!i!slægten,!2009,!s.!13.! 13 !AKF!Rapport!”Netværksanbringelser”,!2011,!s.!41Z44.! 14 !Metodecentret!Rapport!"Netværksanbringelser"!2014,!s.!5! 15 !http://www.socialstyrelsen.dk/born5og5unge/anbringelse/netvaerksanbringelse/film5om5netvaerksanbringelse ! 11 ! 7! Undersøgelser viser at der føres færre tilsyn med netværksplejeanbringelser end med almindelige anbringelser, ligesom færre slægtsplejeforældre deltager i kurser og uddannelse16. Dette er problematisk, da netværksplejefamilier ofte mangler de faglige forudsætninger til at handle hensigtsmæssigt på plejebarnets problemer. Ofte møder netværksplejefamilier store udfordringer i form af barnet og den unges vanskeligheder eller samarbejdet med de biologiske forældre, som de ikke er uddannelsesmæssigt klædt på til at håndtere17. 1.5 Svensk praksis I 2010 udarbejdede KORA en rapport på baggrund af et komparativt studie i Sverige, Norge og Danmark på udsatte børn- og ungeområdet. I rapporten fremgår det at Sverige har betydelige lavere udgifter på dette område, hvilket ikke har påvirket kvaliteten af deres indsatser18.!!På baggrund heraf blev der i 2011 udarbejdet et casestudie i Borås Kommune i Sverige, som belyser svensk praksis på børn- og ungeområdet. Undersøgelsens formål var at være en inspirationskilde til de danske kommuner19 20. ! I Borås Kommune har de tættere opfølgninger i deres foranstaltninger. Der følges op én gang om måneden i det første halve år og efterfølgende fire gange om året21. I traditionel dansk praksis følges der op indenfor de første tre måneder og derefter som minimum med 12 måneders interval22. Den tætte opfølgning i Borås Kommune er medvirkende til, at sagsbehandlere har mellem 1520 sager, hvor sagsbehandlere i Danmark typisk har 40-65 sager23. Borås Kommune anbringer hyppigere børn og unge i plejefamilie end vi gør i Danmark. 75% af de anbragte børn og unge placeret i plejefamilier, mens kun 25% af anbringelserne er på institution24. I Danmark er fordelingen tættere på 60/40. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 16 !AKF!Rapport!”Netværksanbringelser”,!2011,!s.!34Z37.! !SFI!Rapport,!Børn!og!unge!anbragt!i!slægten,!2009,!s.!70Z71! 18 !Kora!Rapport,!Den!svenske!model,!PDF!2011!s.!2! 19 !Kora!Rapport,!Den!svenske!model,!PDF!2011!s.!10! 20 !SFI!Rapport,!Effekter!af!slægtspleje,!2011,!s!7.! 21 !Kora!Rapport,!Tæt!på!en!svensk!kommune,!PDF!2012!!s.!19! 22 !Kora!Rapport,!Tæt!på!en!svensk!kommune,!PDF,!2012,!s.!20! 23 !Kora!Rapport,!Tæt!på!en!svensk!kommune,!PDF,!2012!s.!20! 24 !Kora!Rapport,!Tæt!på!en!svensk!kommune,!PDF,!2012,!s.!9! 17 ! 8! Undersøgelser fra Sverige viser, at institutionsanbringelser ikke har en positiv effekt efter seks måneder, samt at børn og unge anbragt på institutioner!klarer!sig!dårligere!end!børn! og!unge!placeret!i!andre!anbringelsesformer25.! Borås Kommune arbejder ud fra nedenstående indsatstrappe med fem indsatstrin. Socialrådgiverne skal så vidt muligt starte med en indsats på det laveste trin og arbejde sig ned efter. De følgende tal stammer fra Borås Kommune. Trin 1 og 2 er forebyggelse og hjemmebaserede indsatser, herunder anbringelse på eget værelse. 44 % af de samlede udgifter på børn- og ungeområdet anvendes på hjemmebaserede indsatser og forebyggelse. De forebyggende foranstaltninger skal bidrage til at fastholde barnet eller den unge i en så normal tilværelse som muligt. Trin 3 er anbringelse i netværkspleje. Inden et barn eller en ung anbringes skal alle foranstaltninger på de to nederste trin være afprøvet og barnets netværk være kortlagt. 25% af kommunens anbringelser sker i netværkspleje. Trin 4 er anbringelse i familiepleje. Kommunen har egne almindelige plejefamilier og eksterne konsulentstøttede plejefamilier, som tager sig af de problemfyldte sager. De eksterne konsulentstøttede plejefamilier udgør 5%, netværkspleje udgør 25% og almindelige plejefamilier 45%. Trin 5 er anbringelse på institutionstilbud. Anbringelsen har til formål at bryde en uhensigtsmæssig adfærd og varigheden er typisk seks måneder og sjældent mere end et år. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 25 !Kommunernes!Landsforening!”De!udsatte!børn!Z!fremtiden!er!deres”,!2015,!s.!42! ! 9! Herefter skal barnet eller den unge sendes nedad indsatstrappen igen og andre indsatser tager over. 26% er anbragt på institution26. 1.6 Implementering i Herning Kommune Med inspiration fra praksis i Borås Kommune iværksatte Herning kommune i 2013 et fireårig pilotprojekt, Sverigesprogrammet, hvor fire ud af 19 skoledistrikter arbejder ud fra Boråsmodellen. Modellen indbefatter lavere sagsantal for socialrådgiverne, oftere opfølgninger på foranstaltninger, kortere anbringelsesforløb, færre institutionsanbringelser, øget netværkspleje samt systematisk inddragelse af familie og netværk i hele sagsforløbet27. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Herning kommune, som har implementeret den svenske model. Vi undrer os over at tallet for netværksanbringelser i det svenske team ligger på niveau med landsgennemsnittet idet modellen sætter fokus på netværksanbringelser. Vi finder det derfor interessant at undersøge implementeringsprocessen i pilotprojektet for at belyse hvad der ligger til grund for dette. 1.7 Problemformulering Med afsæt i implementeringsteorien ønsker vi at undersøge hvilke faktorer der kan fremme og hæmme socialrådgiverens arbejde med at netværksanbringe i det svenske team i Herning kommune, set ud fra et leder- og socialrådgiverperspektiv. 1.8 Afgrænsning af problemfelt Vi har valgt at beskæftige os med implementeringsprocessen af punkt tre i indsatstrappen som er en del af den svenske model. Derved har vi valgt at afgrænse os fra modellens øvrige elementer og implementeringen af disse punkter. Denne afgrænsning skal ses på baggrund af projektets omfang, da det vil være for omfattende at skulle igennem alle aspekter af den svenske model. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 26 !Kora!Rapport,!Tæt!på!en!svensk!kommune,!PDF!2012,!s.!3Z4!+!s.!10!+!22Z24! !http://sverigesprogrammet.herning.dk/projektet!! 27 ! 10! Derudover afgrænser vi os fra at interviewe netværksplejefamilier eller netværksanbragte børn og unge. Dette på bagrund af begrænsninger i projektets omfang samt det tidsmæssige perspektiv. 1.9 Begrebsafklaring Nedenfor defineres betydningen af de begreber vi introducerer i problemfeltet og som vi anvender løbende i projektet. Den svenske model ”Den Svenske Model”, ”Boråsmodellen” og ”Sverigesmodellen” er forskellige navne for samme model. Disse betegnelser afspejler svensk praksis på børn- og ungeområdet på baggrund af et casestudie i Borås Kommune i Sverige. Netværksanbringelser I Lov om Social Service anvendes ordet netværksanbringelser som en fælles betegnelse for slægts- og netværksanbringelser. Ifølge vejledning nr. 3 anføres: netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets eller den unges netværk. Ordet netværksanbringelser anvendes i stedet for slægtsanbringelser for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vis tilknytning medlem barn og plejeforældre28. Vi vil i projektet anvende betegnelsen netværksanbringelse som også omfatter anbringelse i slægt. Tværprofessionelt samarbejde Tværprofessionelt samarbejde opstår når forskellige faggrupper i fællesskab arbejder helhedsorienteret omkring en sag. Udover at der i samararbejdet er stor fokus på faglighed, lægges der også vægt på hvilke normer, vaner, holdninger og ansvar de involverede professioner har. De enkelte professioner overskrider her deres egne faglige grænser, og ny viden og færdigheder udvikles. Denne viden bruges til at løse den fælles opgave bedst muligt29. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 28 !Socialministeriet,!2006,!s.!163! !Højholdt,!2013,!s.!56! 29 ! 11! Kapitel 2. Videnskabsteoretiske overvejelser I dette kapitel vil vi redegøre for vores valg af videnskabsteoretisk retning i vores projekt. Vi vil benytte filosofisk hermeneutik til at belyse vores problemstillinger og løsningsmuligheder. 2.1 Den filosofiske hermeneutik Hermeneutik er læren om hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås og fortolkes. Ifølge hermeneutikken er intet entydigt, da alt hvad vi siger og gør her i verden fortolkes forskelligt fra situation til situation30. Den filosofiske hermeneutik handler grundlæggende om hvad det vil sige at være menneske. Forskeren er derfor altid en del af den verden, som studeres. Den tyske filosof Martin Heidegger beskriver dette som menneskets "væren i verden", hvilket betyder at forskeren hverken står uden for eller over for den verden, der skal fortolkes, men er en del af den verden31. 2.2 Forståelseshorisont Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer vil mennesker altid medbringe fordomme i en forståelsesproces, og kan derfor ikke være neutrale observatører. Fordomme og erfaringer betegnes som menneskers forståelseshorisont, som konstant bliver opbygget og som udspringer af vores livserfaringer og historiske forudsætninger. Denne forståelseshorisont er produktiv for vores erkendelse, da den medvirker til at vi undrer os og stiller spørgsmål32. Vi er opmærksomme på, at vi medtager vores forforståelser, som vi vil bruge produktivt i interviewsituationerne. Denne forforståelse vil vi også anvende til at få indsigt i informanternes forståelseshorisont, og derved få et indblik i hvordan dette påvirker deres praksis. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 30 !Juul!og!Pedersen,!2012,!s.!107Z108! !Juul!og!Pedersen,!2012,!s.!121! 32 !Juul!og!Pedersen,!2012,!s.!122! 31 ! 12! 2.3 Horisontsammensmeltning Den hermeneutiske forsker tester sine egne forforståelser ved at sætte dem i spil med andres erfaringer og forståelser. Forskeren åbner op for sin egen horisont og er samtidig modtagelig for andres synspunkter og erfaringer. Han vil forsøge at inkorporere den andens forståelseshorisont ind i sin egen, og denne proces kalder Gadamer for horisontsammensmeltning33. Dette kræver at begge parter er parate til at udfordre deres egen forståelseshorisont - ikke nødvendigvis at der er enighed mellem parterne, men at der er en åbenhed og en forståelse for det den anden kommunikerer om. Vi vil i vores projekt bestræbe os på, at der opstår en horisontsammensmeltning i vores interviews, så vi derved kan få en bedre forståelse for vores informanters horisonter. 2.4 Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel kan beskrives som den cirkulære vekselvirkning, der opstår, når vi bruger vores forforståelse til at fortolke noget med. Vi kan ikke forstå de enkelte dele uden først at forstå helheden - og vi kan ikke forstå helheden uden først at forstå de enkelte dele. Det er sammenhængen mellem delene og helheden, der er meningsskabende og som danner en horisontsammensmeltning. Den hermeneutiske cirkel kan ses som en spiral, for hver gang vi har fået en ny forståelse, kan processen gentages, så man hele tiden udvider sin horisont og får en ny og større forståelse. I den filosofiske hermeneutik flytter forskeren ind i den hermeneutiske cirkel. Han er ikke længere udenforstående, men bruger sin forforståelse og sine fordomme produktivt til at stille relevante spørgsmål34. 2.5 Vores egen position i projektet Vi vil igennem udarbejdelsen af vores projekt bruge den filosofiske hermeneutiske tilgang, hvor vores forforståelse og forståelse forudsætter hinanden. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 33 !Jacobsen!m.!fl.,!1999,!s.!169Z170! !Juul!og!Pedersen,!2012,!s.!111! 34 ! 13! Inden projektets opstart havde vi en forforståelse om at implementeringen af den svenske model vil øge netværksanbringelse. Derudover har vi en forståelse for at det er ressourcekrævende at implementere et projekt i en offentlig forvaltning. Vi vil bestræbe os på at være bevidste omkring vores egne forforståelser og bruge dem produktivt i vores interviews til at undersøge og afdække vores problemformulering. Kapitel 3. Empirisk undersøgelsesmetode I dette kapitel vil vi redegøre for den valgte undersøgelsesmetode. Vi har valgt at bruge den kvalitative metode, som er en samlet betegnelse for en række undersøgelsesmetoder. Metoden bruges til at belyse hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge35. 3.1 Den kvalitative metode Vi benytter kvalitative forskningsinterview som metode. Den sigter mod en nuanceret beskrivelse af informantens livsverden som den fremtræder uden fortolkning. Efterfølgende vil vi fortolke informanternes udsagn for derigennem at forstå deres perspektiver36. 3.2 Det semistrukturerede kvalitative interview Vores interviewguides er opbygget ud fra det semistrukturerede kvalitative forskningsinterview, der karakteriseres ved at have en delvis struktureret metodisk tilgang37. Denne halvstrukturerede fremgangsmåde giver mulighed for at stille yderlige uddybende spørgsmål undervejs i interviewet, eller forfølge informantens besvarelser, såfremt vi finder det relevant for projektet. Det semistrukturerede kvalitative forskningsinterview er en samtaleform, der nærmer sig en hverdagssamtale, men med et professionelt formål. Metoden understøtter den filosofiske hermeneutik, som vi har valgt som vores videnskabsteoretiske metode for projektet. 3.3 Interviewguides Vi har udarbejdet to interviewguides, idet vi har to informanter med forskellige arbejdsfelter og fokusområder. Interviewguiderne indeholder de temaer og spørgsmål, som vi ønsker at undersøge. Vores temaer er implementeringen af den svenske model med fokus på netværksanbringelser, socialrådgiverens og lederens praksis, tværprofessionelt samarbejde !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 35 !Brinkmann!og!Tanggaard,!!2015,!s.!30.! !Kvale!og!Brinkmann,!2009,!s.!41+45! 37 !Brinkmann!og!Tanggaard,!2015!s.!45! 36 ! 14! samt barrierer i forhold til netværksanbringelse. Temaerne er valgt på baggrund af vores forforståelser og viden på området. Begge interviewguiderne indeholder direkte og indirekte spørgsmålstyper, som giver mulighed for spontane og projektive besvarelser. Derudover indeholder guiderne sonderende spørgsmål, som åbner op for at informanterne kan reflektere og uddybe deres besvarelser38. Vi vil i det videre projektarbejde sætte informanternes udtalelser op imod vores teorier. 3.4 Assymetriske magtforhold i kvalitative forskningsinterview Et forskningsinterview er en interpersonel situation, og forskellige forhold i konstellationen bevirker, at der opstår et asymmetrisk magtforhold imellem intervieweren og informanten. Det er intervieweren der definerer interviewsituationen, bestemmer samtaleemnerne og har monopol på at fortolke informantens udsagn. Dette er vi meget opmærksomme på og vil begrænse det mest muligt ved at inddrage informanterne i samarbejdet omkring interviewsituationen. Vi har været omhyggelige med at stille uddybende spørgsmål, ligesom vi har bestræbt os på at være objektive i vores fortolkning og rapportering. Vi er bevidste om at vi medbringer vores subjektive forforståelse i interviewene39. 3.5 Valg af informanter Vi har valgt et problemfelt, der på nuværende tidspunkt kun kan undersøges i Herning kommune. Som den eneste kommune i Danmark, har Herning en forvaltningsafdeling der arbejder efter Boråsmodellen, og som derfor har erfaring med at netværksanbringe efter denne model. I vores tilfælde er informanterne to socialrådgivere fra Herning kommune, der arbejder i Sverigesteamet. Vi har valgt ikke at skelne mellem socialrådgivernes udtalelser, men derimod at bruge deres udtalelser samlet. Dette har vi valgt da vi oplever en overensstemmelse mellem deres holdninger og udtalelser, og en ensartet oplevelse af deres udfordringer i netværksanbringelsessager. Vi vurderer derfor, at deres individuelle udtalelser ikke vil ændre resultatet af vores undersøgelse. Derudover har vi valgt at interviewe afdelingslederen, idet vi også ønsker at få et lederperspektiv i vores undersøgelse. Antallet at informanter er valgt for at få nuancerede perspektiver, som alle ligger til grund for vores analyse. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 38 !Kvale!og!Brinkmann,!2009,!s.!155Z156! !Kvale!og!Brinkmann,!2009,!s.!51Z52! 39 ! 15! 3.6 Gennemførelse af interview Vi har fremsendt interviewguider til vores informanter inden afholdelse af interviewene for at forberede dem på vores retningslinjer og mål med undersøgelsen. Vi er opmærksomme på, at vi ved at fremsende interviewguider, giver informanterne mulighed for at reflektere over spørgsmålene hvilket kan påvirke deres besvarelser. Interviewene blev indledt med udlevering af feltarbejdsaftale, som indeholder information om interviewets anvendelse og informanternes anonymitet. Derefter lavede vi en briefing, hvor vi kort definererede kontekst og formål med interviewet. Interviewene blev afrundet med en debriefing, hvor informanterne fik mulighed for at fremkomme med yderligere bemærkninger og refleksioner, således at interviewet blev afsluttet på en god og hensigtsmæssig måde40. Alle tre gruppemedlemmer var til stede under interviewene, så vi kunne supplere hinanden, og efterfølgende have det samme refleksionsgrundlag. Rollerne imellem os var fastlagt og fordelt således at der ved hvert interview var en primær- og sekundær interviewer samt en observatør. 3.7 Bearbejdning af interviews Vi har med samtykke fra vores informanter optaget begge interviews, som vi efterfølgende har transskriberet til brug for analysen. Transskriberingen er gengivet som interviewene forløb. Transskriberingen har vi efterfølgende tematiseret for at kortlægge temaer og problemstillinger, som vi vil anvende i analysen og underbygge med citater fra interviewene.! 3.8 Validitet og Reliabilitet I videnskabelig forskning måles kvaliteten i en undersøgelse ud fra begreberne validitet og reliabilitet. Validitet er det samme som gyldighed, og handler om hvorvidt man har undersøgt det man ønskede, eksempelvis i problemformuleringen. Dette relatereres til dokumentation og fortolkningen af egen data. Reliabilitet henviser til pålideligheden i de indsamlede data41. Vores kvalitative undersøgelse søger ikke efter en objektiv sandhed, men forsøger at forstå de subjektive oplevelser og handlinger i dybden. Med udgangspunkt i hermeneutikken og vores forforståelse har vi fortolket vores resultater, og har gennem projektet skabt gyldig og pålidelig viden. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 40 !Kvale!og!Brinkmann,!2009,!s.!149! !Kvale!og!Brinkmann,!2009,!s.!275! 41 ! 16! 3.9 Sekundær empiri Udover anvendelse af kvalitative interview har vi valgt at anvende fire film fra Socialstyrelsen, idet vi også ønsker at få et målgruppeperspektiv i opgaven42. Filmene belyser netværksplejefamiliernes oplevelse af at være netværksplejeforældre og have et plejebarn boende. Vi vil anvende filmene i analysen, hvor vi inddrager udtalelser fra netværksplejefamilier sammenholdt med udtalelser fra informanterne. Herved vil vi få et nuanceret billede af samarbejdet mellem målgruppen og socialrådgiverne. Kapitel 4. Projektets teoretiske udgangspunkt For at besvare problemformuleringen har vi valgt at anvende følgende teorier i vores analyseafsnit. Vi vil tage udgangspunkt i Søren Winters integrerede implementeringsmodel, som vil danne ramme for vores analyse. Dernæst vil vi benytte teoretikeren Michael Lipsky, idet vi ønsker at bruge hans beskrivelse af markarbejderen samt hans begreber om afværgemekanismer. Teorierne er valgt på baggrund af vores forforståelse om at der er nogle udfordringer forbundet med at netværksanbringe børn og unge i Danmark. 4.1 Den integrerede implementeringsteori Søren Winters integrerede implementeringsmodel er et analyseskema, der bruges til at analysere en implementeringsproces samt implementeringsresultaterne43. Modellen er generel og kan anvendes på de fleste politikområder og i organisationer. Den kan give en forklaring på hvorfor der ofte opstår variationer i implementeringsresultater og hvad årsagen er til dette. Derudover kan modellen give et afgørende svar på hvorfor implementeringen lykkes eller mislykkes44. Vi vil i vores projekt bruge implementeringsmodellen til at undersøge hvilke elementer i implementeringskæden der kan have en indvirkning på implementeringsresultatet af netværksanbringelser i Det Svenske Team i Herning Kommune. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 42 !http://www.socialstyrelsen.dk/bornZogZunge/anbringelse/netvaerksanbringelse/filmZomZnetvaerksanbringelse! !Winter,!2010,!s.!17! 44 !Ibid.!s.!19! 43 ! 17! Som vist i den indsatte implementeringsmodel, er modellen delt op i tre faser: 1. Politikformulering, herunder politikdesign 2. Implementeringsproces, herunder organisatorisk og inter-organisatorisk implementeringsadfærd, ledelse, markarbejderens evne og vilje/interesser og målgruppeadfærd 3. Implementeringsresultater, herunder præstationer og effekter 4.2 Politikformulering Den første fase af implementeringsmodellen er politikformuleringen, som er den politiske proces, der foregår før den endelige lov vedtages45. Politikformuleringen kan indeholde symbolpolitik, som er karakteriseret ved manglende sammenhæng mellem mål og midler. Dette kan resultere i, at målet ikke kan realiseres selvom implementeringsprocessen ellers forløber som den skal46. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 45 !Winter,!2010,!s.!19! !Ibid.!s.!59! 46 ! 18! 4.3 Politikdesign Politikdesignet indeholder en beskrivelse af det ønskede mål samt hvilke instrumenter der skal bruges for at nå målet. Derudover beskriver politikdesignet hvem der har ansvaret for at gennemføre den politiske beslutning samt en bevilling af ressourcer til opgaven47. Udformningen af politikdesignet kan vanskeliggøre de næste faser, hvis de midler, der er givet, ikke er effektive i forhold til de politiske mål. 4.4 Implementeringsprocessen Den anden fase af implementeringsmodellen er implementeringsprocessen, som består af den organisatoriske og inter-organisatoriske implementeringsadfærd, ledelse, markarbejderens evne og vilje/interesse samt målgruppeadfærd. 4.5 Organisatorisk og inter-organisatorisk implementeringsadfærd Når en politik skal implementeres, sker dette ofte i samarbejde mellem forskellige myndigheder, forvaltninger og/eller imellem afdelinger i samme forvaltning/organisation. De mest almindelige implementeringsorganer i Danmark er staten, kommuner, regioner og private foreninger. Organisatorisk og inter-organisatorisk implementeringsadfærd handler om samarbejdet imellem samarbejdspartnerne, som påvirker implementeringsresultaterne i forhold til lovgivningen og dens mål. Mange implementeringsprocesser oplever koordinationsvanskeligheder og konfliktproblematikker imellem de forskellige organisationer48. 4.6 Ledelse Markarbejderen har som kommunal ansat flere ledere. Der er to principalledere; staten og kommunalbestyrelsen. Staten der vedtager lovgivning, samt kommunalbestyrelsen der har ansvaret for udførelse af lovgivningen i praksis. Derudover er der den administrative ledelse, som udformer mål og krav til markarbejderen49 . Ledelsen er i vores tilfælde lederen for pilotprojektet og nærmeste leder for socialrådgiveren. Vi vil forklare ledelse ud fra principal-agent teorien, hvor principalen er ledelsen og agenten er markarbejderen. I teorien opereres der med en form for interessekonflikt mellem principalen og agenten, hvorfor principalen prøver at styre agentens adfærd !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 47 !Winter,!2010,!s.!41! !Ibid.!s.!19Z21! 49 !Ibid.!s.!150! 48 ! 19! gennem nogle forskellige ledelsesinstrumenter. Disse opdeles i henholdsvis kapacitetsopbyggende ledelsesinstrumenter og målrettede ledelsesinstrumenter50. De kapacitetsopbyggende ledelsesinstrumenter har til formål at forøge markarbejdernes evne til opgaveløsning og øge informationsformidling. Dette kan ske gennem regulering af personalenormering, samt generel information på markarbejderens relevante arbejdsområde. De målrettede ledelsesinstrumenter kan lederen bruge til at skabe overensstemmelse mellem organisationens mål og markarbejderens adfærd, således at lederen kan rekruttere markarbejdere der fagligt og meningsmæssigt er i overensstemmelse med organisationens målsætninger. Derudover kan ledelsen indirekte holdningspåvirke markarbejderens adfærd gennem efteruddannelse og organisering51. På trods af ovennævnte ledelsesinstrumenter er det ikke en nem politisk eller administrativ opgave at lede markarbejderen. Dette skyldes blandt andet, at markarbejderen udfører et betydeligt skøn i sit daglige arbejde med målgruppen. Derudover viser undersøgelser, at lederens indflydelse på markarbejderens adfærd er temmelig begrænset. Effekten af ledelse er også betinget af markarbejderens individuelle karakteristika herunder viden52. 4.7 Markarbejderens evne og vilje/interesser Markarbejderen er det fjerde led i implementeringskæden. Markarbejderen udgør en bred vifte af offentlig ansatte som har den direkte kontakt til borgeren53. Markarbejderen er underlagt en lovgivning der ikke har klare retningslinjer for tilbud eller støtte til den enkelte borger, hvilket overlader markarbejderen et forholdsvis stort skøn at arbejde under. Ledelsen i forvaltningen kan indsnævre skønnet, men der vil stadig være et vist skøn tilbage hos markarbejderen54. Det skønsprægede arbejde giver derfor ofte markarbejderen en fri rolle !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 50 !Winter,!2010,!s.!148! !Ibid.!s.!148! 52 !Ibid.!s.!163! 53 !Ibid.!s.!104! 54 !Ibid.!s.!104! 51 ! 20! i forhold til den præsentation der leveres til borgeren og kan ofte være knyttet til usikkerhed og konflikter i forhold til hvordan skønnet skal administreres55. Markarbejderen anses derfor for at være en vigtig politisk beslutningstager samt et vigtigt element i implementeringsresultatet56. Markarbejderens adfærd kan ligeledes påvirke implementeringsresultatet. Markarbejderen er påvirket af individuelle og institutionelle faktorer. De individuelle faktorer kan være markarbejderens individuelle holdninger, evner og interesser. De institutionelle faktorer kan være politikdesign, ledelsesstil, organisationskultur samt lovgrundlaget57. Markarbejderen påvirkes også af de ressourcer der er til rådighed i den enkelte forvaltning. Konsekvenserne af ovennævnte arbejdsvilkår, er at markarbejderen står til ansvar for arbejdsopgaver som de ikke selv har fuld frihed til at fastsætte, ligesom de også står til ansvar for at håndtere disse krydspres 58. Hvis markarbejderen ikke arbejder som forventet, er det vaskeligere og dyrere at opfylde de politiske målsætninger. Indsigt i markarbejderens adfærd kan biddrage til at sikre så optimal en implementering som muligt.59 4.8 Målgruppeadfærd Den lovgivning, der skal implementeres, retter sig mod en målgruppe, hvor formålet er at påvirke denne gruppes adfærd. Målgruppen er det sidste led i implementeringskæden, og implementeringssuccessen er afhængig af om målgruppen er deltagende og villig til at efterleve den givne lovgivning60. Målgruppens kendskab til lovgivningen har stor betydning for implementeringen. Hvis målgruppen ikke får en generel og troværdig information, kan dette være hæmmende for deres adfærd i forhold til implementeringen. Modsat kan tydelige retningslinjer påvirke målgruppen positivt og dermed være med til at fremme målgruppeaktørernes aktive rolle i implementeringen61. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 55 !Winter,!2010,!s.!111+114! !Ibid.!s.!103!+104! 57 !Ibid.!s.!142! 58 !Ibid.!s.!113+114! 59 !Ibid.!s.!105! 60 !Ibid.!s.!165Z166! 61 !Ibid.!s.!205! 56 ! 21! 4.9 Implementeringsresultater Implementeringsresultater udgør den tredje fase i den integrerede implementeringsmodel og beskriver implementeringens udfald ud fra relevante evalueringer. Implementeringsresultater fokuserer på to forskellige variabler, henholdsvis: 1. præstationer, også kaldet output, er den adfærd, forvaltningsapparatets/markarbejderen retter mod målgruppen. 2. effekter, også kaldet outcome, er de effekter, som implementeringen har på målgruppens adfærd62. 4.10 Michael Lipsky, amerikansk politolog Vi vil benytte Lipskys teori til at forklare de problemstillinger socialrådgiveren er underlagt i arbejdet som markarbejder. Lipsky bruger betegnelsen street-level bureaucrat om markarbejderen. Markarbejderen kendetegnes ved at være den der har borgerkontakten. I arbejdet som markarbejder beskriver Lipsky fem vilkår som markarbejder er underlagt: 1: Knaphed på ressourcer 2: Høj efterspørgsel af service i forhold til udbud 3: Målsætningerne i forvaltningen har tendens til at være svage, modstridende og uklare 4: Markarbejderens præstationer er vanskelige at måle 5: Borgeren er som regel ikke frivillig63. Ifølge Lipsky er markarbejderen i forvaltningerne underlagt nogle politiske, faglige, administrative og organisatoriske målsætninger. Der kan her være udfordringer forbundet med at være den frontmedarbejder, der omsætter politiske beslutninger til praksis arbejde. Udfordringerne skyldes ofte nogle modstridende målsætninger mellem politik og administration, som ofte medfører krydspres. Markarbejderen føler, at der hele tiden er krav og forventninger til deres arbejde, som de ikke kan indfri. Dette kan resultere i en konstant følelse af utilstrækkelighed. For at håndtere og mestre disse krydspres, anvender markarbejderne nogle afværgemekanismer, som vil gøre deres hverdag mere håndterbar64. Lipsky opererer med fire kategorier inden for afværgemekanisme. Vi vil i vores projekt undersøge hvilke afværgemekanismer, socialrådgiverne i Sverigesteamet anvender. Vi har valgt at belyse de to som vi finder relevant i vores analyse. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 62 !Winter,!2010,!s.!17Z18! !Lipsky,!1980,!s.!27Z28! 64 !Winter,!2010,!s.!116! 63 ! 22! 1. Reducering af efterspørgsel kan for eksempel være regulering af åbningstider, som gør det besværligt for borgeren at få adgang til eller komme i kontakt med sagsbehandleren. Derudover kan borgeren blive udsat for umulige ansøgningsskemaer, komplekse procedurer og lange ventetider. 2. Rationalisering af service/aktiviteter kan komme til udtryk i 3 former for creaming. Succes-creaming, hvor man kun løser/tager sager der giver anerkendelser i forhold til mest ”succes”, men som ikke nødvendigvis er de sager hvor borgere har størst behov for hjælp. Kvantitets-creaming, her forsøger man at opnå en høj produktivitet og dermed en ”pæn” sagsbehandling. Der prioriteres flere lette sager i stedet for de komplicerede sager. Effiencey-creaming er når sagsbehandleren løser sager som biddrager til opfyldelse af det samlede politiske mål. Andre afværgemekanismer i forhold til rationalisering af service/aktiviteter kan være at holde sig til punkterne i en given skabelon eller prioritere at man ikke har tid til at sætte sig mere overordnet ind i sager65 66. 4.11 Afgrænsning af teori Vi har i projektet valgt at afgrænse os fra de socioøkonomiske omgivelser og feedback i Winters Integrerede implementeringsmodel. Vi er bevidste om at disse punkter kan have en væsentlig betydning for implementeringen, men er fravalgt da vores primære fokus er lederog markarbejderperspektivet. 4.12 Socioøkonomiske omgivelser De socioøkonomiske omgivelser påvirker de tre faser i implementeringsmodellen, eksempelvis den konjunktur eller de overordnede diskurser, der er i samfundet på implementeringstidspunktet. Faserne kan også blive påvirket af de sociale forhold, grundet sammensætningen af klientellet i den givne kommune67. 4.13 Feedback Efter endt implementering kan feedback anvendes som en læringsproces. Her kan erfaringer fra implementeringsprocessen eksempelvis bruges i forbindelse med en ny !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 65 !Winter,!2010,!s.!115Z120! !Greve,!Müller!og!Hansen,!2012,!s.!232!+!233! 67 !Winter,!2010,!!s.!210! 66 ! 23! politikformuleringsproces eller til at ændre eksisterende organisering, ledelsesinstrumenter eller markarbejderpraksis68. 4.14 Afværgemekanismer Derudover har vi valgt at afgrænse os fra to ud af fire af Lipskys afværgemekanismer idet vi ikke finder dem relevante i forhold til vores primære empiri og fokusområde i projektet. 3. Automatisering/aktiviteter er eksempelvis kategorisering og håndtering af borgeren på baggrund af grove og overfladiske vurderinger. Derudover kan det være brug af standardløsninger eller rutinisering af sagsbehandlingen69. 4. Kontrol over klienten/brugeren – Kontrol kan medføre at man får lettere ved at styre processen og dermed få den hurtigere afsluttet. Kontrol af borgeren kan også forekomme ved at sagsbehandleren kan skabe distance til borgeren, eksempelvis ved at tale et sprog som borgeren har svært ved at forstå70. ! Kapitel 5. Analyse I dette afsnit vil vi analysere vores empiri med udgangspunkt i ovennævnte teorier og dermed besvare vores problemformulering. Vi vil tage udgangspunkt i Søren Winters implementeringsteori, herunder den integrerede implementeringsmodel, som vil danne en ramme for vores analyseafsnit. Vi vil bruge modellen til at analysere, hvordan de enkelte faktorer i implementeringsprocessen påvirker socialrådgiverens arbejde med netværksanbringelser. Vi vil fokusere på konkrete dele af implementeringsprocessen i modellen, altså den proces, hvor den politiske beslutning udføres i praksis, samt dennes virkning på implementeringsresultaterne. Disse faktorer er henholdsvis organisatorisk og interorganistorisk implementeringsadfærd, ledelse samt markarbejderens evner og vilje/interesser hvori målgruppen indgår. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 68 !Winter,!2010,!s.!20! !Ibid.!s.!120.!! 70 !Greve,!Müller!og!Hansen,!2012,!s.!232!+!233! 69 ! 24! Derudover vil vi benytte Michael Lipskys teori om afværgemekanismer til at undersøge og analysere hvorvidt vores informanter anvender afværgemekanismer i deres arbejde med at netværksanbringe. Nedenstående er en illustration af vores egen implementeringsmodel. Socioøkonomiske omgivelser Politikformulering Barnets Reform Anbringelsesreform Serviceloven Implementeringsproces Den Svenske Model Sverigesprogrammet Familieplejekonsulenter PPR Sundhedsplejersker Teamleder Trine Nanfeldt Implementeringsresultater Midtvejsevaluering To socialrådgivere i Sverigesteamet Netværksplejeforældre Feedback 5.1 Politikformulering Anbringelsesreformen fra 2006 og Barnets Reform 2011 er de to seneste reformer på børn- og ungeområdet. Reformerne satte for alvor fokus på at inddrage familie og netværket samt øget anvendelse af familiepleje, herunder netværkspleje. Dette er baggrunden for, at vi nu ser til Sverige. Barnets Reform tager udgangspunkt i eksisterende viden og forskning om, hvilke forhold der har en positiv betydning for børns trivsel og udvikling, og hvilke forhold der fremmer børnenes muligheder for at klare sig som voksne. 5.2 Politikdesign Lovgivningen på anbringelsesområdet i Sverige og Danmark er udformet lidt forskelligt, hvilket kan gøre det svært at implementere den svenske model til Danmark med tilsvarende stor succes. I Sverige understøtter lovgivningen eksplicit netværksanbringelser idet de har lovgivet om, at der i forbindelse med en anbringelse altid først skal undersøges om en netværksanbringelse er muligt. Siden denne lov blev indført i 2001 og frem til 2005 er ! 25! anbringelsestallet i Sverige steget med 64%. Derudover sidestiller man lovgivningsmæssigt plejefamilier og netværksplejefamilier således at de får ens vederlag og har samme forpligtigelser71. I Danmark er formålet med støtten til udsatte børn og unge blandt andet at sikre kontinuitet og et trygt omsorgsmiljø med nære og stabile relationer. Derudover er formålet at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk. I forbindelse med valg af anbringelsessted skal det vurderes hvorvidt en anbringelse i en plejefamilie, herunder netværksplejefamilie, er mest hensigtsmæssig. Som tidligere beskrevet modtager netværksplejefamilier ikke vederlag for deres arbejde som plejefamilie. De får dækket de faktiske udgifter de har i forbindelse med plejeanbringelsen. Denne lov komplementerer ikke det ønskede mål om øget inddragelse af netværket og brug af netværksplejefamilierne, idet det økonomiske aspekt er ressourcekrævende og belastende for samarbejdsrelationen mellem netværksplejefamilierne og socialrådgiverne. Derudover viser undersøgelser, at netværksplejefamilier er socioøkonomisk dårligere stillet og i højere grad har behov for hjælp og støtte. 5.3 Organisatorisk og inter-organisatorisk implementeringsadfærd Herning Kommune påbegyndte i 2013 implementeringen af et fire årige pilotprojekt også kaldet Sverigesprogrammet. Projektet løber fra januar 2013 til og med 2016. Projektet er et udviklingsprojektet, der kører som en del af den daglige drift og er implementeret i fire ud af 19 skoledistrikter i Herning Kommune. Herning Kommune har investeret økonomske midler til at ansætte yderligere fire socialrådgivere samt en teamleder i det svenske team. Årsagen til den øgede bemanding er, at socialrådgiverene i dette team skal have en mindre sagsstamme. I 2016 forventes en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. på anbringelsesområdet72. Formålet med Sverigesprogrammet er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge 73. Disse formål er listet op i syv forskellige perspektiver og ni forskellige mål. Vi har valgt at fremhæve to perspektiver og to mål, idet vi har fokus på netværksanbringelser som en del af implementeringen i Sverigesprojektet. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 71 !Kora,!Den!svenske!model,!PDF!2011!s.36! !Baseline,!Sveriges!programmet,!Herning!Kommune,!PDF,!2014,!s!3.! 73 !Baseline,!Sveriges!programmet,!Herning!Kommune,!PDF,!2014,!s!3.!! 72 ! 26! De to perspektiver er: 1. Et normaliseringsperspektiv: at sikre børn og unge får en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. 2. Et økonomisk perspektiv: Vi vil have mere for mindre på en klog måde. De to mål er: 1. Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte. 2. Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. For at sikre at implementering lykkes, er der i opstartsfasen udarbejdet en forandringsteori. Forandringsteorien bygger på projektets aktiviteter, forventede kortsigtede effekter og hvordan de bidrager til opfyldelse af de langsigtede mål for Sverigesprogrammet. Sverigesprogrammet er inddelt i fem underprojekter, hvor projekt Sverigesteamet er et af dem. Sverigesteamet består af en projektleder/teamleder, otte socialrådgivere samt en koordinator for tre PPR-psykologer og en koordinator for tre sundhedsplejersker74. De 16 medarbejdere i Sverigesteamet placeres samlet for at få mest muligt ud af den intensiverede, tværprofessionelle indsats i de fire skoledistrikter75. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 74 !Baseline,!Sveriges!programmet,!Herning!Kommune,!PDF,!2014,!s!12! !Baseline,!Sveriges!programmet,!Herning!Kommune,!PDF,!2014,!s!8! 75 ! 27! Det fremgår af interviewet med socialrådgiverne, at de har et tæt samarbejde med PPRpsykologer og sundhedsplejerske. Socialrådgiverne oplyser at samarbejdet er blevet styrket efter at de fysisk er placeret tæt på hinanden. Derved kommer socialrådgiverne tidligere ind i forløbet, hvilket bevirker at de kommer hurtigere i gang med foranstaltninger. Det tværprofessionelle samarbejde er blevet nemmere fordi de kender hinanden og hinandens fagområder, hvilket fremmer den faglige sparring. Det fremgår endvidere at socialrådgiverne har et tæt tværprofessionelt samarbejde med kommunens familieplejekonsulenter. På baggrund af ovennævnte erfaring med placering af PPR og sundhedsplejerske, ønsker socialrådgiverne at få familieplejekonsulenterne placeret i umiddelbar nærhed, for derved at optimere dette positive samarbejde. Socialrådgiverne er to gange om måneden placeret ude på folkeskolerne sammen med en psykolog og en sundhedsplejerske. Her har både institutioner og skolerne i området mulighed for at få anonym sparring. Dette styrker deres tværprofessionelle samarbejde, og skolerne udtrykker stor tilfredshed med ordningen. Det kan som bekendt være svært at samarbejde med andre organisationer omkring implementering af en politik. Socialrådgiverne oplyser: ”ja altså også det her med at lave en beslutning, iværksætte noget, der kan også være modstand, for der kan sidde en skole eller børnehave og tænke at de har hul i hovedet når I gør sådan her for det er slet ikke godt nok. Ikke fordi vi ikke skal gøre tingene, men de er ikke rykket med i det her.76 Det fremgår af citatet, at det er svært at implementere noget, når det kun er den ene enhed der har fået den svenske praksis’ viden og tænkning. Medarbejdere i Sverigeteamet har i forbindelse med opstartsfasen fået efteruddannelse og været i Borås kommune, hvor de er blevet bekendt med svensk praksis og den svenske tænkning. Disse forskellige forudsætninger gør at det tager tid før der opnås en ensartet tænkning blandt alle tværprofessionelle aktører der indgår i samarbejdet med Sverigesteamet. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 76 !Transskribering!af!interview!med!socialrådgiverne!s.!5!linje!2Z7.!! ! 28! 5.4 Delkonklusion Vi konkluderer at der er overensstemmelse mellem mål og midler, hvilket kan resultere i en succesfuld implementering. Derudover kan vi konkludere, at det vil fremme implementeringsprocessen af netværksanbringelser, hvis familiekonsulenterne blev placeret tættere på de øvrige samarbejdspartnere. Yderligere vil det fremme implementeringsprocessen, at samarbejdspartnere på skolerne modtager uddannelse i den svenske model, herunder udførsel af praktisk arbejde og tænkning. 5.5 Ledelse Vi vil i dette afsnit analysere hvilke ledelsesredskaber principalledelsen og den administrative ledelse benytter, samt hvilken indflydelse disse forskellige ledelsesredskaber har på implementeringen af netværksanbringelser i forbindelse med implementering af den svenske model i Herning kommune. Principalledelse Staten udtrykker sin ledelse gennem fastsættelse af gældende lovgivning på området. Med indførsel af Barnets Reform blev der i SEL §47 anført, at Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk i indsatsen. Den systematiske inddragelse kan eksempelvis ske ved at anvende metoder som familierådslagning og netværksmøder. Intensionerne til loven er at få afdækket viden om barnet, samt afdække de ressourcer der er i familien og netværket, for derved at få dem inddraget i løsningen af barnets problemer. Det kan eksempelvis være at hjælpe til at sikre, at barnet kommer i skole eller at barnet anbringes i aflastning77. I vejledningen til loven er der anført, at inddragelse er et vigtigt grundlag for at nå målet med den sociale indsats. Leder udtaler følgende: ”Hvis vi taler en anbringelse, så taler vi altid med forældrene om, er der nogle i jeres netværk i kunne forestille jer… så må de gerne henvende sig.. der ser vi bare tit at der ikke er nogen der henvender sig”78. Citatet bliver underbygget af udtalelser fra socialrådgivere som fortæller, at de ikke anvender systematiske metoder til afklaring og inddragelse af familie og netværk. For at efterleve intentionerne i loven er det vigtigt at socialrådgiverne i hver enkelt sag systematisk anvender !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 77 !Vejledning!nr.!3!til!Serviceloven!7!januar!2014.!(punkt!281)! !Transskribering!af!interview!med!leder!s.!12!linje!13Z16! 78 ! 29! metoder til at inddrage og afklare netværket. I en række kommuner i Sverige anvendes familierådslagning systematisk i alle sager, og i nogle svenske kommuner er det et krav at der gennemføres en familierådslagning, inden der tages stilling til, hvilken indsats der skal sættes i værk over for barnet79. Ved at anvende målrettet ledelsesinstrument som efteruddannelse, vil den administrative leder kunne kompetenceudvikle socialrådgiverne. Derved får sagsbehandlerne redskaber til systematisk sagsbehandling, så de metodisk kan klarlægge familiens og netværkets ressourcer til efterfølgende brug af inddragelse i sagsarbejdet. I henhold til vejledning til SEL §14280 er det vigtigt, at kommunerne udnytter de ressourcer der er i barnets netværk, idet dette kan give en mere stabil opvækst for udsatte børn og unge. Denne intention understøttes ikke i aflønningen af netværksplejefamilier. Efter indførslen af Anbringelsesreformen i 2006 modtager netværksplejefamilierne alene dækning for de udgifter, de har ved at have et barn i pleje. Modsat får almindelige plejefamilier både plejevederlag og dækket særlige udgifter i forbindelse med at have et plejebarn boende81. På spørgsmålet om aflønningens betydning for implementeringen af netværksanbringelser oplyser lederen: ”Jeg tror det har fremmet det i Sverige. Jeg tror at hvis man vil det politisk set så skal man gøre noget der minder om det (aflønne netværksfamilien)”82. ”Det er mere sådan en politisk ting, så tror jeg faktisk det var nemmere at aflønne netværket, altså give dem samme betingelser som professionelle plejefamilier”83. Socialrådgiverne udtaler ligeledes: ”økonomi er et stort dilemma, et stort frustrationselement for netværk, når der er noget så er det økonomi man snakker med dem. Det er såmænd ikke hvor stor en opgave barnet er, det er økonomien der er i fokus”84. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 79 !AKF!Rapport!”Netværksanbringelser”,!2011,!s.!8! !Vejledning!nr.!3!til!Serviceloven!7!januar!2014.!(punkt!510)! 81 !Vejledning!nr.!3!til!Serviceloven!7!januar!2014.!(punkt!513)! 82 !Transskribering!af!interview!med!leder!s.!7!linje!20Z21! 83 !Transskribering!af!interview!med!leder!s.!7!linje!10Z11!! 84 !Transskribering!af!interview!med!socialrådgivere!s.!6!linje!9Z11! 80 ! 30! Citaterne viser, at det er kompliceret at overføre svensk succes til dansk praksis, idet lovgivningen ikke er ens i de to lande. Dette giver anledning til stor frustration både hos lederen og socialrådgiverne. Den anden principalledelse er kommunalbestyrelsen i Herning kommune. Ved opstart af pilotprojektet var der en målsætning om, at nettobespare to millioner kroner i projektperioden. Dette mål skal nås ved at mindske brugen af dyre institutionsanbringelser samt øge familieplejeanbringelser. I interviewet oplyser lederen, at de har arbejdet hen imod at ændre anbringelsesmønstret fra institution til plejefamilier og gerne til flere netværksanbringelser. Lederen fortæller, at der har været fokus på mange ting, herunder masser af målinger og dokumentationer, for at være i stand til at følge udviklingen samt løbende monitorere i projektet. Det fremgår yderligere fra både leder og socialrådgiverne, at de i Sverigesteamet endnu ikke er gode nok til at inddrage netværket. Lederen synes dog, at der nu er overskud til at de kan fokusere mere på netværket. Projektets økonomiske målsætninger er en del af et succesfyldt implementeringsresultat, hvilket også kan bevirke at projektet implementeres i resten af børn- og ungeforvaltningen i Herning kommune. Et stort fokus og kontrol fra ledelsens side, kan kanalisere sig ned på socialrådgiverniveau, og derved få indflydelse på deres arbejde. Dette kan resultere i, at socialrådgiveren har mindre overskud til at inddrage og klarlægge barnets netværk, og netværksanbringelser mindskes. Administrativ ledelse Den administrative leder i det svenske team har ikke været med til at ansætte teamets socialrådgivere, og har derfor ikke indflydelse på den nuværende sammensætning af medarbejdere. På spørgsmålet om hvad der vil blive lagt vægt på når der skal ansættes nye markarbejdere i teamet, oplyser lederen: ”det kunne være lyst til projektet, altså interesse […] jeg er ligeglad med om man er nyuddannet eller har erfaring det handler mere om personlighed”85. Lederen ønsker at kommende medarbejdere har interesse, kendskab og lyst til at arbejde efter den svenske model, som er anderledes end ordinær dansk forvaltningspraksis. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 85 !Transskribering!af!interview!med!leder!s.!3!linje!23Z27! ! 31! Lederen udtaler endvidere, at hun er ligeglad med om vedkommende har erfaring på området, hvilket kan tolkes således, at hun ønsker at præge nye socialrådgivere fagligt. Det er fremmende for implementeringen af netværksanbringelser, at lederen anvender ledelsesinstrumenter til at rekruttere kommende socialrådgivere, der holdningsmæssigt passer til organisationens målsætning. Dette vil medføre at nyansatte vil samarbejde med ledelsen omkring implementeringen af organisationens politik og målsætninger86. Socialrådgiverne i det svenske team udtaler, at de ofte oplever at have travlt og være presset på arbejdstid. Det tager tid at opbygge nye arbejdsrutiner, og det kan være svært at få tid til at implementere en tidskrævende arbejdsopgave som inddragelse og afdækning af netværket samt netværksanbringelser. Socialrådgiverne udtaler ” det her omkring netværk det er noget vi arbejder på for det kan vi ikke”87. ”Men jeg tænker stadigvæk, selvom jeg laver et netværkskort, så er det ikke ensbetydende med at jeg inddrager netværket.... det skal jeg blive meget bedre til.”88 Lederen udtaler: ”Det kræver også tid at afdække netværk det koster rigtig meget tid. Tid til at afholde de her møder, spørge og være nysgerrig og spørge igen”89. I opstartsfasen har der været fokus på mange ting, herunder at projektudvikle, implementere og udføre sagsarbejdet. Dette har bevirket, at socialrådgiverne har haft svært ved at finde ressourcer til at prioritere det tidskrævende arbejde med netværksinddragelse og netværksanbringelse. Ledelsen kan i disse tilfælde anvende et kapacitetsopbyggende ledelsesredskab til at opnormere personalestaben, hvorved socialrådgiverens evne til at løse opgaverne forbedres90. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 86 !Winter,!2010,!s.!154! !Transskribering!af!interview!med!socialrådgiverne!s.!13!linje!7Z8! 88 !Transskribering!af!interview!med!socialrådgiverne!s.!26!linje!1Z2! 89 !Transskribering!af!interview!med!leder!s.!16!linje!14Z15! 90 !Winter,!2010,!s.!149! 87 ! 32! 5.6 Delkonklusion Det kan konkluderes, at det på sigt vil være fremmende for netværksanbringelser, at Herning kommune har implementeret den svenske model, idet netværksanbringelse er en del af modellens indsatstrin. Der vil derved komme øget fokus på netværksinddragelse og netværksanbringelser, ikke kun i Herning, men i hele Danmark, da pilotprojektet får meget opmærksomhed fra alle vigtige aktører, herunder Kommunernes Landsforening og Socialministeriet. Der kan derudover konkluderes, at det er hæmmende for implementeringen, at socialrådgiverne ikke har opbygget systematiske arbejdsmetoder til at afdække netværket. Dette bevirker, at socialrådgiverne ikke i tilstrækkelig grad får inddraget barnets eller den unges netværk i forbindelse med en indsats. 5.7 Markarbejder- og målgruppeadfærd Markarbejderen har, som beskrevet i teoriafsnittet, stor indflydelse på implementeringsresultatet. Markarbejderen er i vores tilfælde to socialrådgivere der arbejder i Sverigesteamet i Herning Kommune. Vi vil tage udgangspunkt i det skønsprægede arbejde og krydspres som socialrådgiverne er underlagt, samt anvende Lipskys teori om afværgemekanismer til at beskrive markarbejderens adfærd i implementeringen af netværksanbringelser. Målgruppen er det sidste led i implementeringskæden. For at få et målgruppeperspektiv i denne opgave har vi anvendt netværksplejefamiliers udtalelser fra fire film fra Socialstyrelsen91. Målgruppens adfærd er i stand til at påvirke en implementeringsproces, idet de har en stor indflydelse på markarbejderens arbejde og omvendt. På baggrund af dette har vi valgt at sammenholde markarbejderens og målgruppens udtalelser i dette afsnit. I takt med implementeringen af den svenske model i Herning Kommune, var vores forforståelse at denne implementering ville medføre en markant stigning i netværksanbringelser. Med indblik i midtvejsevalueringen (se afsnit om implementeringsresultat) fra Sverigesprojektet, viser statistikker at der kun har været en svag stigning i denne anbringelsesform. På baggrund af vores forforståelse og ny viden, har vi spurgt socialrådgiverne hvad det overordnede mål for netværksanbringelser er. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 91 !!http://socialstyrelsen.dk/born/anbringelse/omZanbringelse/anbringelsesformer/netvaerkspleje/! filmZomZnetvaerkspleje/filmZomZnetvaerkspleje! ! 33! Socialrådgiverne svarer: ’”…vi har et mål om at vi skal netværksanbringe meget mere. Og øve os i det her med at få netværket ind og kigge på også ved anbringelser. Er der et netværk? Det tænker jeg ikke vi er dygtige nok til endnu”92. ”… Det overordnede mål er økonomi og besparelser… og vi gør det godt rent fagligt i det men det kom sig jo af en besparelse. Det at vi har en tilfredshed og godt samarbejde er jo bare en sidegevinst”93. Af disse citater fremgår det tydeligt, at socialrådgiverne er underlagt et styringsrationale om at økonomi og besparelser er et fastlagt mål94. Ydermere fremgår det af citaterne, at informanterne vurderer, at det er alle i Sverigesteamet, der ikke har været dygtige nok til at anvende netværksanbringelser, idet de bruger fællesbetegnelsen ”Vi ”. Vi anser, at dette har en hæmmende effekt for implementeringen, idet socialrådgiverne er underlagt en politik og en ledelse, som de ikke har indflydelse eller kontrol over. Til interviewet fremgår det dog flere gange, at Sverigesteamet har mål og intentioner om at inddrage netværket mere i deres arbejde. Socialrådgiverne udtaler, at det skal de blive dygtigere til, og at det skal blive en ”skal” for dem. Deres fokus har endnu ikke været på netværksanbringelser, fordi implementeringen har krævet mange ressourcer, og derfor har socialrådgiverne måttet prioritere i deres indsatser. Ydermere fremgår det af interviewet med lederen, at de fra årsskiftet starter et nyt pilotprojekt, hvor socialrådgiverne i alle deres børnefaglige undersøgelser skal udrede barnets netværk ved brug af genogram som systematisk metode. Idet pilotprojektet indtil nu har haft stort fokus på den økonomiske del, vurderer vi at det nye pilotprojekt vil fremme implementeringsprocessen for netværksanbringelser. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 92 !Transskribering!af!interview!med!socialrådgiverne!s.!4!linje!4Z7! !Transskribering!af!interview!med!socialrådgiverne!s.!5!linje!20Z22! 94 !Winter,!2010,!s.!91! 93 ! ! 34! 5.8 Skøn I Sverigesteamet har socialrådgiverne ikke egenkompetence til at træffe beslutning om foranstaltning eller anden støtte til barnet. Det er socialrådgiveren der laver forarbejdet, og visitationsudvalget der træffer den endelige beslutning. Visitationsudvalget består af teamlederen, en faglig konsulent samt en PPR medarbejder. Socialrådgiveren et underlagt et skøn, da der ikke er helt præcise anvisninger i lovgivningen om hvilken støtte den enkelte borger skal tilbydes95. Dette skøn kommer til udtryk i følgende citat: ”De skal holdes omkostningsfrie, så det de så tænker det er fordi vi har det her barn, mit barnebarn, og alt skal hegnes inde i haven så han ikke løber ud på vejen, ergo skal ha et stakit, jeg skal også ha printet billeder af mit barnebarn, mit barnebarn skal også have en plastikkop og mit barnebarn skal også…”[…] ”Hvornår er man egentlig mormor og skal jeg betale for at barnebarnet skal gå i cirkus”96. Af citatet fremgår det at socialrådgiverne arbejder under et bredt skøn, som de føler er vanskeligt at navigere i. Ifølge Lipsky kan dette føre til et krydspres idet socialrådgiverne er underlagt lovgivning, en ledelse og en målgruppe, hvor de har ansvar for at retningslinjer og krav bliver overholdt. Som tidligere nævnt bliver netværksplejefamilier ikke aflønnet, men får økonomisk dækning for de omkostninger, de har ved at have et plejebarn boende. I Socialstyrelsens film om netværksplejefamilier fremgår deres frustrationer om manglende vejledning vedrørende denne kompensation: "Der er ingen der havde fortalt os, da vi gik ind i det her, hvad vi havde ret til og hvad vi ikke havde ret til... Hvad vi kunne få støtte til eller ej, øh jeg ved stadig ikke om tilskud til en bil ville være rimeligt, øh jeg ved heller ikke om der er nogen ved kommunen der ville fortælle mig det..."97 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 95 !Winter,!2010,!s.!104! !Transskribering!af!interview!med!socialrådgiverne!s.!6!linje!17Z22! 97 !Socialstyrelsen!film!1:!Forandring!i!familie!08.15! 96 ! 35! En anden netværksplejefamilie siger: "...men det ville være meget rart, når man går ind i det her, at der var nogle klare retningslinjer for hvad det egentlig er man kan få hjælp til, og hvad man ikke kan få hjælp til" 98. Heraf vurderer vi, at lovgivningen på området er en hæmmende faktor for implementeringen af netværksanbringelser. Socialrådgiveren oplever at lovgivningen er meget skønspræget samt tidskrævende. Det tidskrævende arbejde som socialrådgiverne skal udføre, kan vurderes at have en indvirkning på den manglende vejledning som målgruppen efterspørger. Formål med loven om at netværksplejefamilierne ikke skal aflønnes, er at der ikke skal være økonomiske motiver, der ligger til grund for netværksanbringelser. Vi vurderer, at det vil have en fremmende effekt for implementeringen, hvis netværksplejeforældre bliver kompensereret i form af vederlag. Dette vil få netværksplejefamilierne til at føle sig anerkendt og værdsat, og derfor ikke forskelsbehandlet i forhold til ordinære plejefamilier, der netop får vederlag i anbringelsessager. 5.9 Det svenske skøn I følgende citat fremgår det, at svenskerne har en anden kultur end vi har i Danmark: ”Hjemme ved mor bliver der drukket hver dag, og hos moster bliver der kun drukket i weekenden, der er det ok at være. Det vil vi jo aldrig gøre her. Hvad er godt nok? Der er vi slet heller ikke, altså anbringe et barn hos en moster der drikker hver weekend, men det kunne man godt begynde at blive bedre til…”99. Socialrådgiverne oplyser ”Det vil vi jo aldrig gøre her”. Her refereres til at Sverige har tradition for et anderledes og mere positivt syn på netværket end vi har i Danmark. Der er derfor nogle udfordringer forbundet med at implementere svensk praksis i Danmark. Det ”svenske skøn” som socialrådgiverne i sverigesteamet skal arbejde efter, er vanskeligt at efterleve. For at fremme netværksanbringelse kan det være nødvendigt at ændre den eksisterende tankegang og kultur i Sverigesteamet og i Danmark. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 98 !Socialstyrelsen!film!1:!Forandring!i!familie!08.29! !Transskribering!af!interview!med!socialrådgiverne!s.!4!linje!25Z28! 99 ! 36! 5.10 Afværgemekanisme Ifølge Lipsky befinder markarbejderen sig i et krydspres mellem de forskellige aktørers krav og forventninger. Disse krydspres kan føre til at markarbejderen anvender afværgemekanismer. Nedenfor ses et eksempel på dette: ”der er ingen tvivl om at det er rigtigt godt for barnet, at vi har mormor eller faster eller hvem det nu er, men i forhold til arbejdet med de her netværk, det er svært – det er det og de er ikke tilfredse med Herning kommune, med den måde det foregår på og at de ikke får det de skal”100. Dette citat tyder på, at netværksplejeforældrene ikke er tilfredse med den behandling de får af Herning kommune, og at de ønsker at sagsbehandlingen skal foregå på en anden måde. Årsagen til dette kan skyldes at socialrådgiverne ikke har vejledt eller imødekommet netværksfamilierne i tilstrækkelig grad. Her benytter socialrådgiverne en afværgemekanisme i form af begrænsning af efterspørgsel, da de ikke informerer målgruppen om den service og de muligheder, som er til rådighed. I interviewet fremgår det at socialrådgiverne i Sverigesteamet stadig har travlt og er presset på tid, bare på en anden måde end før implementeringen. Socialrådgiverne udtaler: ”Jeg synes vi er presset, og alt efter hvor struktureret man er og i forhold til de her opfølgninger…Jamen hvis man kun skulle det og der pludselig ikke lige kom et eller andet uventet så tror jeg måske godt vi kunne nå det”.101 Her fremgår det at selvom socialrådgiverne efter implementeringen har fået halveret deres sagsstamme, er det stadigvæk svært for dem at nå implementeringsmålene. De bliver derfor nødt til at prioritere i deres arbejdsopgaver. Ifølge Lipsky kan prioritering af arbejdsopgaver være resultatet af en afværgemekanisme i form af kvantitets-creaming. Her prioriterer socialrådgiveren de lette sager fremfor de tunge sager. Dette for at opnå en større mængde løste opgaver. Denne afværgemekanisme kan resultere i at socialrådgiverne nedprioriterer netværksanbringelser, idet denne anbringelsesform er meget tidskrævende. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 100 !Transskribering!af!interview!med!socialrådgiverne!s.!6!linje!26Z28! !Transskribering!af!interview!med!socialrådgiverne!s.!23!linje!8Z10! 101 ! 37! 5.11 Delkonklusion Det kan konkluderes, at indførelsen af det nye pilotprojekt pr. 01.01.16, hvor der skal anvendes genogram i alle børnefaglige undersøgelser, vil have en fremmende faktor for implementeringen af netværksanbringelser. Ved at socialrådgiverne laver en grundig udredning af barnets netværk, vil dette fremme inddragelse af netværk og hermed mulige netværksanbringelser.! Det kan derudover konkluderes at lovgivningen om manglende aflønning af netværksplejeforældre er en hæmmende faktor for implementeringen. Det efterlader socialrådgiveren et stort skøn og krydspres at skulle vurdere hvornår netværksplejeforældrene er omkostningsfrie. Dette resulterer i at socialrådgiverne benytter afværgemekanismer hvilket ofte giver en utilfredsstillende sagsbehandling for målgruppen. Til sidst kan det konkluderes at Sverige har en anden tænkning og kultur for netværksanbringelse end vi har i Danmark. For at fremme netværksanbringelser kan det være nødvendigt at ændre den eksisterende tankegang og kultur i Sverigesteamet og i Danmark. 5.12 Implementeringsresultat Da Sverigesprogrammet i Herning Kommune på nuværende tidspunkt er halvvejs igennem det fireårige pilotprojekt, vil dette afsnit tage udgangspunkt i Kora & Metodecentrets midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet fra april 2015102. Denne midtvejsevaluering giver et billede af de nuværende implementeringsresultater, herunder resultatet for netværksanbringelser i Sverigesteamet. I Sverigesprogrammet er der ikke opstillet konkrete mål for netværksanbringelser. Det fremgår af midtvejsevalueringen at der kun er sket en lille stigning på dette område. I august 2013 er der fire netværksanbringelser i Sverigesteamet, herefter dykker tallet til to, for igen at stige til fem netværksanbringelser i december 2014103. Der er ifølge evalueringen dermed opnået en svag forbedring i antallet af børn der anbringes i familiepleje og netværk, samt en større tilknytning til nærmiljøet. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 102 !Kora,!Midtvejsevaluering,!PDF,!2015!s.!15.! !http://sverigesprogrammet.herning.dk/media/6153056/koraZmidtvejsevalueringZafZsverigesprogrammet.pdf!! 103 ! 38! Kapitel 6. Konklusion Vi har i denne opgave undersøgt hvilke faktorer der fremmer og hæmmer netværksanbringelser i Det Svenske Team i Herning Kommune. Implementeringen af pilotprojektet har fået stor opmærksomhed fra vigtige aktører på børn- og ungeområdet. Både Socialministeriet og Kommunernes Landsforening anbefaler, at de danske kommuner lader sig inspirere af den svenske model. Pilotprojektet samt den øgede opmærksom vil have en fremmende effekt for brugen af netværksanbringelser. Overordnet set har vores empiri vist os, at der er nogle udfordringer forbundet med at netværksanbringe et barn eller en ung. Lovgivningen vedrørende aflønning af netværksanbringelser efterlader et stort skøn for socialrådgiveren. De befinder sig i krydspres mellem lovgivningens rammer og målgruppens forventninger, hvilket kan medføre at de benytter afværgemekanismer for at gøre deres hverdag mere håndterbar. For at fremme netværksanbringelser er det nødvendigt at bruge systematiske metoder til at inddrage barnets netværk. Socialrådgiverne i Det Svenske Team er bevidste om at de ikke anvender systematiske metoder, hvorfor de med indførsel af et nyt pilotprojekt i 2016 vil benytte genogram i alle børnefaglige undersøgelser. Vi kan konkludere at der i forbindelse med implementering af netværksanbringelser i Herning Kommune, er mange udfordringer og parametre at tage hensyn til. Det kan være problematisk at overføre svensk kultur og svensk praksis ind i en dansk kontekst, idet der ligger en tænkning bag den svenske model, som kræver en modningsproces for at den kan implementeres til dansk praksis. Kapitel 7. Perspektivering Vi er i arbejdet med projektet blevet opmærksomme på at den nuværende lovgivning om manglende aflønning af netværksplejefamilier giver anledning til store samarbejdsvanskeligheder mellem socialrådgiverne og netværksplejefamilier. Vi vurderer at der på nuværende tidspunkt ikke er overensstemmelse mellem formålsparagraffen om øget netværksinddragelse og gældende lovgivning på området. Det vil være fremmende for implementeringen af netværksanbringelser at loven blev ændret, således at netværksplejefamilier blev aflønnet og sidestillet med øvrige plejefamilier. ! 39! Fremover ser vi et stor behov for at kommunerne ansætter specialiserede netværkskonsulenter til at varetage de funktioner som familieplejekonsulenterne på nuværende tidspunkt varetager. I takt med udbredelsen af den svenske praksis, herunder netværksanbringelser, vil der opstå et stort og tidskrævende behov for at undersøge, udrede og implementere barnets netværk. Derfor ser vi, at det er nødvendigt at adskille netværksanbringelser fra øvrige plejeanbringelser, og at netværkskonsulenterne udelukkende skal varetage denne målgruppe. Ovennævnte forslag til lovændring og udbredelse af netværkskonsulenter vil øge brugen af netværksanbringelser, samt forbedre samarbejdet mellem socialrådgiverne og netværksplejefamilierne i Det Svenske Team i Herning Kommune. ! 40! Litteraturliste Bøger Brinkmann, Sven og Tanggaard, Lene (2015). Kvalitative metoder (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Højbolt, Andy (2013). Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, Bo m.fl. (1999). Videnskabsteori. København: Gyldendals Uddannelse. Juul, Søren og Kirsten Bransholm (2012). Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori. En indføring. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009). InterView. Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag. Lipsky, Michael (1980). Street-Level-Bureaucracy. Dilemmas of the individual in public services. Russell Sage Foundation. Winter, Søren (2008). Implementering af politik. København: Gyldendal Akademisk. Rapporter(og(analyser(( Egelund, Tine m.fl. (2010). Det er jo min familie. København: SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd. Knudsen, Lajla (2006). Børn og unge anbragt i slægten. København: SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd. Knudsen, Lajla og Egelund, Tine (2011). Effekter af slægtspleje. København: SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd. Kommunernes Landsforening (2009). De udsatte børn - fremtiden er deres. København: SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd. Mathiasen, Stinne Højer m.fl. (2010). Den svenske model. Kora Rapport. Mathiasen, Stinne Højer m.fl. (2012). Tæt på en svensk kommune. KREVI - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut. ! 41! Mehlbye, Jill m.fl. (2011). Netværksanbringelser. AKF, Anvendt Kommunalforskning. Pedersen, Hanne Søndergård og Kloppenborg, Hansen (2015) Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Kora Rapport. Reformer Håndbog om Anbringelsesreformen (2007). Servicestyrelsen. Håndbog om Barnets Reform (2011). Servicestyrelsen. Retskilder Lov om social service. Socialministeriets lov nr. 573 af 24/6 2005. Vejledning nr. 3 til Serviceloven 7 januar 2014. (punkt 281) Andre tekster Ankestyrelsens anbringelsesstatistik 2013, PDF, Tabel 3.2 s. 34. Links http://www.rff.dk/files/RFFsite/Publikations%20upload/Books/Når%20man%20anbringer%2 0et%20barn%20II.pdf Fredag d. 03.04.2015 kl. 09.25 http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/18/203532.htm Fredag d. 03.04.2015 kl. 10.15!! ! http://sverigesprogrammet.herning.dk Tirsdag d. 24.02.2015 kl. 11.25 http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/anbringelse/netvaerksanbringelse/film-omnetvaerksanbringelse Mandag d. 28.04.2015 kl. 09.15. https://ast.dk/publikationer/anbringelsesstatistik-2013-faerre-anbragte-born-og-unge-i-2013 Fredag d. 27.02.15 kl.13.05 ! 42!
© Copyright 2024