Bachelorprojekt soc., gruppe 9, maj 2015
HOLD SRE 12FAB, MODUL 13, GRUPPE 9 Standardisering i socialt arbejde Standardization in social work Maj 2015 _______ Sofie Slaikjær sre56156 Carina Grau sre56174 Denne bachelorrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Bachelorrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse Resumé Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i den udvikling der de seneste år har vist sig på det sociale område, mere specifikt i forhold til standardiseringen på beskæftigelsesområdet. Her ses et øget fokus på New Public Management i form af effektivisering, øgede krav om dokumentation, processtyring og målbare resultater. Vi retter fokus mod socialrådgivernes arbejde med de aktivitetsparate borgere på jobcentret, herunder deres socialfaglige kompetencer og arbejdsbelastning. Projektets udgangspunkt er at undersøge, hvilke indvirkninger standardisering på beskæftigelsesområdet har på socialrådgivernes anvendelse af helhedssynet, det socialfaglige skøn, relationen til borgeren, borgerinddragelsen samt socialrådgiverens motivation. Vi har arbejdet ud fra et kritisk synspunkt i forhold til vores forforståelse af, at standardiseringen af det beskæftigelsesmæssige område har konsekvenser for socialrådgiverne og det socialfaglige arbejde. Vi har anvendt den hermeneutiske videnskabsteori i vores analyse og har i undersøgelsen ønsket at fortolke vores forforståelse igennem analysen af vores primære empiri, ved brug af den hermeneutiske cirkel. Den primære empiri er baseret på 5 interview af henholdsvis en forsker, en psykolog, en teamleder og to socialrådgivere. Vi har analyseret på disse interview i forhold til blandt andet Lipskys mestringsstrategier, Herzbergs motivationsteori og Karaseks kravkontrolmodel. Vi har desuden anvendt relevant lovgivning i form af f.eks. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Retssikkerhedsloven og Bekendtgørelse nr. 766 af 24/06/2011. Ydermere har vi anvendt den nationale studieordning for socialrådgiveruddannelsen samt en række artikler som også indgår i analysen. Resultaterne af vores analyse bekræfter i store træk vores problemformulering og forforståelse. Vi ser hvordan standardiseringen af beskæftigelsesområdet har den konsekvens at socialrådgivernes metodemæssige handlerum indsnævres, hvilket fører til at socialrådgivernes kompetencer i form af helhedssyn og socialfagligt skøn i mindre grad efterspørges. I forhold til borgerens retssikkerhed ses også her at standardiseringen har konsekvenser. Dette ses i forhold til mindre tid og færre ressourcer til socialrådgiverens relationsdannelse med borgeren og de lovgivningsmæssige krav om borgerinddragelse. Desuden ses at socialrådgivernes arbejdsbelastning som resultat af den øgede standardisering og indførslen af nye reformer, fører til manglende motivation, stress og mange sygefraværsdage. Afslutningsvis perspektiveres opgaven til en kommende reform af refusionssystemet og der kigges på socialrådgiverprofessions fremtid, i forhold til behovet for at redefinere og nyfortolke det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet. 2 Indhold Resumé .............................................................................................................................................................. 2 Baggrund ........................................................................................................................................................... 6 Problemstilling .................................................................................................................................................. 9 Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål ............................................................................................ 10 Målgruppe........................................................................................................................................................ 10 Begrebsafklaring.............................................................................................................................................. 11 Helhedssyn .................................................................................................................................................. 11 New Public Management ............................................................................................................................ 12 Refusion....................................................................................................................................................... 12 Standardisering ............................................................................................................................................ 12 Skøn ............................................................................................................................................................. 13 Socialt arbejde ............................................................................................................................................. 13 Relation ....................................................................................................................................................... 13 Teoretisk forankring ........................................................................................................................................ 14 Herzbergs motivationsteori.......................................................................................................................... 14 Kritik af Herzberg........................................................................................................................................ 14 Lipskys teori om mestringsstrategier ........................................................................................................... 15 Kritik af Lipsky ........................................................................................................................................... 15 Alain Topors begreber om responsivitet ..................................................................................................... 16 Kritik af Topor............................................................................................................................................. 16 Stress paradigmer ........................................................................................................................................ 17 Karaseks krav-kontrol model....................................................................................................................... 17 Kritik af Karasek ......................................................................................................................................... 18 Videnskabsteori ............................................................................................................................................... 18 Empiri .............................................................................................................................................................. 20 Primær empiri .............................................................................................................................................. 20 Interviewperson 1 (IP1) ........................................................................................................................... 20 Interviewperson 2 (IP2) ........................................................................................................................... 21 Interviewperson 3 (IP3) ........................................................................................................................... 21 Interviewperson 4 (IP4) ........................................................................................................................... 21 Interviewperson 5 (IP5) ........................................................................................................................... 21 Sekundær empiri.......................................................................................................................................... 21 Metode ............................................................................................................................................................. 22 3 Den deduktive metode ................................................................................................................................. 22 Den hermeneutiske cirkel ............................................................................................................................ 22 Det kvalitative forskningsinterview............................................................................................................. 23 Steinar Kvales interviewundersøgelse ......................................................................................................... 24 Metodekritik .................................................................................................................................................... 25 Interview ...................................................................................................................................................... 25 Deduktiv metode ......................................................................................................................................... 27 Sekundær empiri.......................................................................................................................................... 27 Analyse ............................................................................................................................................................ 28 Undersøgelsesspørgsmål 1: Forsvinder helhedssynet i standardiseret socialt arbejde? .............................. 28 Delkonklusion.......................................................................................................................................... 32 Undersøgelsesspørgsmål 2: Er der plads til det socialfaglige skøn i standardiseret socialt arbejde? .......... 32 Delkonklusion.......................................................................................................................................... 35 Undersøgelsesspørgsmål 3: Hvordan påvirker standardiseringen socialrådgiverens relation til borgeren? 36 Delkonklusion.......................................................................................................................................... 38 Undersøgelsesspørgsmål 4: Hvordan udfordres borgerinddragelsen af standardiseringen på det sociale område? ....................................................................................................................................................... 39 Delkonklusion.......................................................................................................................................... 41 Undersøgelsesspørgsmål 5: Hvilke konsekvenser har standardiseringen på det socialfaglige område for socialrådgiverens motivation? ..................................................................................................................... 41 Delkonklusion.......................................................................................................................................... 44 Konklusion ...................................................................................................................................................... 45 Perspektivering ................................................................................................................................................ 46 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 47 Bilag A ............................................................................................................................................................ 52 Herzbergs motivationsteori.......................................................................................................................... 52 Bilag B ............................................................................................................................................................. 53 Karaseks krav-kontrol model....................................................................................................................... 53 Bilag C ............................................................................................................................................................. 54 Interviewguide ............................................................................................................................................. 54 Interviewguide IP1 .................................................................................................................................. 54 Interviewguide IP2 .................................................................................................................................. 54 Interviewguide IP3 .................................................................................................................................. 55 Interviewguide IP 4 ................................................................................................................................. 55 Interviewguide IP5 .................................................................................................................................. 56 4 Bilag D ............................................................................................................................................................ 57 Fraværsoversigt for socialrådgivere, bibliotekarer og buschauffører .......................................................... 57 Bilag E ............................................................................................................................................................. 58 Oversigt over refusionssystemet .................................................................................................................. 58 Bilag F ............................................................................................................................................................. 59 Anslag .......................................................................................................................................................... 59 5 Baggrund Som baggrund for vores opgave, har vi taget et kig på den offentlige sektors udvikling, med særligt fokus på beskæftigelsesområdet i forhold til standardisering, styring og effektivisering af området. En udvikling der går under betegnelsen ”Fra welfare til workfare” (Bømler, 2011, s. 73). Udviklingen er i høj grad influeret af styringsrationalet New Public Management (NPM). NPM tankegangen er en liberaliseringsdiskurs, der har medført en modernisering af den offentlige sektor og som har medført nye organisations- og styringsformer. Der er her fokus på at rationalisere og effektivisere driften i den offentlige forvaltning, gennem privatisering og udlicitering og et marked baseret på udbud og efterspørgsel (Posborg, Nørrelykke & Antczak, 2013, s. 55). Dette ønske kommer på baggrund af en kritik af den offentlige sektor som værende for bureaukratisk, dyr og tung at danse med (Posborg et al., 2013, s. 56). I 1992 ser man de første tegn på en øget statslig styring, som kommer til udtryk gennem refusionsreglerne. Kommunerne fik her kompetencerne til at tildele førtidspension til personer under 60 år, men samtidig faldt statsrefusionen fra 100 % til 50 %. I 1998 faldt refusionen yderligere til 35 %, samtidig med at kommunerne fik hele kompetencen på pensionsområdet (Bømler, 2011, s. 75). Her kan vi altså se hvordan incitamentet til at have folk på passiv forsørgelse i kommunerne faldt gennem statslig styring. Samme år kom socialreformen og med den tre selvstændige love, nemlig lov om social service (SEL), lov om aktivering (aktivloven) og lov om retssikkerhed (RSL). Her så man i SEL at en af de værdier loven skulle fremme, var at løsningen af sociale problemer skulle være arbejdsmarkedsorienteret og i aktivloven blev dette understreget ydereligere: ”Aktivloven sætter yderligere fokus på aktive hjælpeformer frem for passiv forsørgelse […] pligt til efter evne at udvikle og udnytte deres arbejdsevne, f.eks. ved at tage imod tilbud om aktivering”. (Socialministeriet, 1998, s. 15). Vi ser altså her en drejning med øget fokus på arbejdsmarkedet og beskæftigelse og den såkaldte aktivlinje, som ses som et paradigmeskifte inden for beskæftigelsesog socialpolitikken (Posborg et al., 2013, s. 57). I 00’erne så man indførslen af flere og flere metoder. I 2001 kom arbejdsevnemetoden og dertilhørende ressourceprofil, som må siges at være et standardiseret værktøj (Socialstyrelsen, 2001, s. 14). Denne metode skulle styrke sagsbehandlernes kompetencer i forhold sygemeldte borgere. I 2003 kom funktionsevnemetoden som indeholdt et standardiseret værktøj i form af et samtaleskema. Denne metode skulle sikre et ensartet grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser i kommunerne (Styrelsen for social service, 2005, s. 6 24). Her ses to metoder som begge indeholder konkrete standardiserede værktøjer, som socialrådgiverne skal anvende i arbejdet med borgerne. I 2002 kom arbejdsmarkedsreformen ”Flere i arbejde” (Bømler, 2011, s. 84) og i den forbindelse introducerede man endnu et standardiseret værktøj, visitationsværktøjskassen, med det formål at sikre fælles rammer og systematik i sagsbehandlingen. Denne indeholdt en dialogguide, som socialrådgiverne skulle anvende for at kunne matche borgeren i forhold til arbejdsmarkedet. Herefter skulle der udarbejdes en jobplan som socialrådgiverne skulle følge op på hver tredje måned (Bømler, 2011, s. 85-86). I 2005 gik staten endnu engang ind og anvendte statsrefusionen som styringsværktøj overfor kommunerne. Statsrefusionen blev i den forbindelse nedsat på de passive kontanthjælpssager. Kommunerne modtog derfor kun 35 % i refusion hvis de ledige var passive, frem for 65 % når de var i aktivering (Bømler, 2011, s. 90). Det ses her endnu engang hvordan fokus i stigende grad blev på den tidligere nævnte aktivlinje. Dette understøttes yderligere af at man i 2001 oprettede beskæftigelsesministeriet, i 2007 nedlagde Socialministeriet og det sociale område flyttede ind under det nye Velfærdsministerium. Socialt Forskningsinstitut ændrede navn til Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Disse navneskift ses som en symbolsk markering af den politiske nyorientering, og en fusion af social- og beskæftigelsespolitikken blev iværksat som konsekvens af aktivlinjen. Mantraet er fra politisk side at tolke, som at arbejde er løsningen på alt og det sociale fokus bør ligge her (Posborg et al., 2013, s. 57). I 2007 kom så kommunalreformen som skabte store ændringer i den organisatoriske struktur og opgavefordelingen (Bømler, 2011, s. 93). Der var nu 98 kommuner og 5 regioner. Samtidig indgik staten og kommunerne et samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i de nye jobcentre i de nye kommuner1. I forhold til udlicitering og privatisering af den offentlige sektor, skabte kommunalreformen et mere interessant ”marked” for de private udbydere i og med at kommunerne fik en størrelse, der gjorde dem mere interessante for netop de private udbydere (Posborg et al., 2013, s. 56). Pr. 1. august 2009 overtog kommunerne hele opgaven i forhold til både forsikrede og ikkeforsikrede ledige i jobcentrene (Finansministeriet, 2008, s. 57; Bømler, 2011, s. 93). I 2012 fandt en reform af førtidspension og fleksjobordningen sted. Dette førte blandt andet til indførelsen af rehabiliteringsteam og i den forbindelse det standardiserede redskab rehabiliteringsplanen (Regeringen, 2012, s.11-12). I 2013 blev der indgået forlig omkring en reform af sygedagpengesystemet. Hermed så også en ny visitationsmodel (Regeringen, 2013, s. 12-15) samt opfølgningsmodel (Regeringen, 2013, s. 17-19) dagens lys. I 2014 kom både 1 http://oim.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-regionaloekonomi/kommunale-opgaver-og-struktur/kommunalreformeni-2007.aspx s. 19.05.15 7 beskæftigelsesreformen og kontanthjælpsreformen. Beskæftigelsesreformen øgede kravene i forhold til at socialrådgiverne nu skulle afholde månedlige samtaler tidligt i ledighedsperioden og de ledige skulle aktiveres efter 6 måneder i stedet for 9 (Regeringen, 2014, s. 2). Kontakthjælpsreformen medførte blandt andet indførelsen af gensidig forsørgerpligt for samlevende (Regeringen, 2013, s.12). Det pressede rigtig mange par, som blev frustrerede og socialrådgiverne sad i første række og tog imod frustrationerne fra borgerne2. Der ses altså gennem de sidste par årtier en omfattende standardisering af den offentlige sektor og særligt beskæftigelsesindsatsen. Der ses en række reformer og med dem standardiserede metoder og værktøjer, som i stigende grad sætter socialrådgivernes arbejde i kasser og rammer. Det sociale arbejde instrumentaliseres og sagsbehandlingen tilrettelægges i højere grad ud fra fastlagte standarder, hvilket medfører mindre metodefrihed for den enkelte socialrådgiver. Desuden ses også hvordan den statslige regulering af kommunernes adfærd gennem refusion, virker til at have medført at socialfaglige vurderinger er afhængige af, hvad der er godt for økonomien i en given kommune frem for borgeren (Bømler, 2011, s. 91). Spørgsmålet er så hvor langt man kan gå før socialrådgivernes professionelle autonomi bliver undermineret af den øgede NPM tankegang. Der har tidligere været en høj grad af skønsmæssigt råderum på det sociale område, men i dag ses en øget centralisering og top-down styring, med fokus på standardisering, ensretning, procesregulering og metodestyring på det beskæftigelsesmæssige område (Posborg et al., 2013, s. 60). Som set ovenfor fører det til indførslen af en række metoder så som lovpligtige jobplaner, rehabiliteringsplaner, visitationsværktøjer, øget krav til opfølgning og dokumentation, som socialrådgiverne er bundne af i deres arbejde. Vi er altså derhenne hvor der lovgives helt ned i det sociale arbejdes metoder (Posborg, 2013, s. 61). Det er denne udvikling i den offentlige sektor og særligt på beskæftigelsesområdet der er baggrunden og genstandsfeltet for vores opgave. Vi synes det er interessant, at gå ind og kigge nærmere på denne udvikling og den virkelighed det skaber i jobcentrene, som der inden længe er store chancer for at vi selv kommer til at sidde i. Vi ønsker at se på hvad udviklingen og de standardiserede tiltag har af indvirkning på socialrådgivernes profession og faglighed, da det jo er dem der skal udøve udviklingen i praksis. Vi ser blandt andet at det sociale område i stigende grad bliver specialiseret, og vi ønsker at se på hvordan socialrådgiverne oplever at deres faglighed i form af begreber som helhedssyn og skøn, er påvirket af dette både positivt og negativt. Også socialrådgivernes oplevelse af borgerinddragelse og relationsarbejdet med borgeren vil vi kigge nærmere på. Man må sige at socialrådgiverne, særligt i jobcentrene, sidder i en omskiftelig verden 2 http://www.socialraadgiverne.dk/Default.aspx?ID=9974 d. 17.05.15 8 hvor arbejdsvilkår og faglighed diskuteres jævnligt og vi ønsker at kigge på hvordan dette påvirker socialrådgivernes arbejdsglæde og motivation. Problemstilling Socialt arbejde er i stigende grad præget af standardisering og regelsæt der skal sikre, at det sociale arbejdes resultater kan måles og vejes. Der implementeres nye, standardiserede metoder indenfor alle felter af socialt arbejde. På børneområdet eksemplificeret ved brugen af den børnefaglige undersøgelse jf. SEL § 50, som udføres med baggrund i ICS trekanten (Servicestyrelsen, 2011, s. 122), der angiver konkrete og detaljerede fokusområder i forhold til børns trivsel. På voksenhandicapområdet har man indført Voksenudredningsmetoden (Socialstyrelsen, 2013, s.1), som er et standardiseret værktøj, som anvendes til, at udrede og kategorisere borgeren med faste parametre der måles på. På beskæftigelsesområdet er der efter kontanthjælpsreformen også stillet større krav til udredning og kategorisering på baggrund af fastlagte parametre. Den måde borgeren kategoriseres på, ender ud i en visitation, som er afgørende for den andel refusion kommunerne kan opnå. Der stilles altså større krav om ensartet dokumentation for visitation, som baggrund for refusion. Refusionen bliver på denne måde et styringsværktøj for standardiseringsprocessen. Argumentationen for indførslen af den øgede skematisering fokuserer i høj grad på borgerens retssikkerhed og lighed for loven, samt en intension om, at sagsbehandlingen på denne måde bliver mere helhedsorienteret og grundig. Dette sker som følge af et stigende ønske om at opfylde præmissen om at alle skal have lige ret til ydelser. Grundlæggende er der også tale om et skift fra lighed i udkomme til lige muligheder for at opnå udkomme (Møller & Larsen, 2011, s. 61) i tråd med NPM tankegangen (Kamp, Hohnen, Hvid & Scheller, 2013, s. 11-12). Som følge af de standardiserede værktøjer indskrænkes socialrådgiverens skønsmæssige råderum og kravet om dokumentation øges, hvilket kan føre til mere administrativt arbejde og mindre relationsarbejde med borgeren. Socialrådgiveren er derfor i risiko for at opleve et krydspres, idet hun mødes med meget specifikke rammer i sit arbejde og top-down styring, samtidig med at hun ønsker at inddrage borgeren jf. RSL § 4. Det kan komme til udtryk i mindre tid til borgeren (Socialrådgiveren, 2014, s. 4-5) (DS, 2012, s. 1) (DS, 2009, s. 1). Desuden kan det påvirke socialrådgiverne og risikere at have konsekvenser for deres arbejdsglæde og derigennem motivation. Man kan frygte, at den standardiserede tilgang kan føre til at socialrådgiverne ikke tager højde for elementer, der ikke nævnes i de standardiserede redskaber og der derved prioriteres skævt i forhold til borgerens situation og behov. 9 Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål Hvordan kommer den øgede standardisering af den socialfaglige indsats til udtryk i jobcentrene, i forhold til socialrådgivernes arbejdsbelastning og det sociale arbejde med borgeren? 1) Forsvinder helhedssynet i standardiseret socialt arbejde? 2) Er der plads til det socialfaglige skøn i standardiseret socialt arbejde? 3) Hvordan påvirker standardiseringen socialrådgiverens relation til borgeren? 4) Hvordan udfordres borgerinddragelsen af standardiseringen på det sociale område? 5) Hvilke konsekvenser har standardiseringen på det socialfaglige område for socialrådgiverens motivation? Målgruppe Vi vil i vores undersøgelse arbejde med beskæftigelsesområdet. Vores omdrejningspunkt er den øgede standardisering af det sociale arbejde i jobcentrene, med særlig fokus på arbejdet med de aktivitetsparate borgere jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 2, nr. 3. Her gælder det både dem over og dem under 30 år. Vi har tilgået målgruppen på forskellige niveauer i organisationen. Dette ses blandt andet i vores interviews hvor vi har valgt interviewpersoner på forsker niveau, teamleder niveau og på myndighedsrådgiver niveau. Samtidig har vi valgt at interviewe i flere forskellige kommuner, for at få et så bredt billede af situationen som muligt og ikke kun fokusere på en kommunes sagsbehandling. På denne måde håber vi at sikre, at undersøgelsen blive mere repræsentativ og giver et så nuanceret billede af situationen for de aktivitetsparate borgere som muligt. 10 Begrebsafklaring Vi har i begrebsafklaringen, valgt at afklare de begreber som vi undervejs i vores opgave, har anvendt som hovedbegreber. Dette har vi gjort med baggrund i, at skabe en ensrettet forståelse for os og læser. Helhedssyn Det kan være svært at komme med en klar og tydelig definition af helhedssynet. Helhedssynet ændrer sig og får ny betydning, i takt med den udvikling der sker i det sociale arbejde (Harder & Nissen, 2011, s.14-15). Når vi anvender begrebet tager vi udgangspunkt i lovgivningen, da vores arbejde som socialrådgivere er underlagt de regler og bestemmelser der gør sig glædende på de konkrete områder jf. RSL § 5: ”Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning […] desuden være opmærksomme på om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed […]”. Dette gør sig naturligvis også gældende inden for beskæftigelsesområdet. Desuden anvender vi den nationale studieordning i vores definition af begrebet, da denne definerer helhedssynet som en socialrådgiver kompetence. Her står der at socialrådgiverne skal kunne: ”Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling […]”3. Vi ser altså her hvordan socialrådgiverne skal overveje alle aspekter af borgerens situation og muligheder for hjælp. Dette ligger sig op af den systemteoretiske tilgang, som argumenterer for at vi som mennesker lever i mange forskellige systemer, som gensidigt påvirker hinanden og som er afhængige af hinanden (Harder & Nissen, 2011, s. 251-253). Dette udgør vores definition og brug af begrebet helhedssyn i opgaven. 3 https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/socialraadgiver/esbjerg/Gaeldende_National_studieordning__jan__2012.pdf d. 10.05.15 11 New Public Management I vores undersøgelse anvender vi flere gange begrebet NPM. Vi anvender begrebet set ud fra det perspektiv, at beskæftigelsesområdet de seneste år er gået fra et fagprofessionelt styringsrationale til et styringsrationale med fokus på NPM (Bømler, 2011, 46). NPM også kaldet præstationsledelse, er en fælles betegnelse for reformeringen af den offentlige sektor. NPM er blandt andet med til at skabe et større fokus på en omkostningseffektiv offentlig sektor, hvilket vi i vores undersøgelse ønsker at stille op i mod beskæftigelsesområdets lovgivningsmæssige krav. Vi anser NPM som et begreb, der beskriver den offentlige sektors udvikling fra 1980’erne, med indførte reformer, styringsredskaber og øget dokumentation. Christopher Hood var den første til at anvende begrebet, som blev det centrale nøgleord i ønsket om en effektivisering af den offentlige sektor med større fokus på mål og resultater end på kvalitet og faglighed (Bømler, 2011, s. 9). Vi anvender i vores undersøgelse begrebet NPM, til at undersøge hvilke konsekvenser en øget standardisering kan have for socialrådgiveren og det sociale arbejde. Refusion I vores undersøgelse bruger vi flere gange begrebet refusion. Refusion er i vores opgave, betegnelsen for det beløb, staten vælger at tildele kommunerne med baggrund i kommunens valg af indsatser på beskæftigelsesområdet. Vi forholder os til den refusion, der tildeles kommunen efter LAB kapitel 23 og Lov om aktiv socialpolitik (LAS) kapitel 14. Vi anvender begrebet som et eksempel på et af de styringsværktøjer der er taget i brug på beskæftigelsesområdet, som følge af ønsket om at måle, ensarte og effekt- og resultatstyre. Begrebet indebærer den ministerielle regulering af den kommunale indsats (Baadsgaard og Jørgensen, 2009, s.15-21). Standardisering I vores undersøgelse anvender vi begrebet standardisering som betegnelsen for de værktøjer og styringsredskaber som har til formål at ensrette, effektivisere og gøre det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet mere målbart. Begrebet standardisering indebærer i vores undersøgelse indførslen af en række reformer samt værktøjer og styringsredskaber i form af blandt andet jobplaner, KMD-indsigt, rehabiliteringsplaner, arbejdsevnemetoden, funktionsevnemetoden, visitationsværktøjskassen og refusion, som alle på hver deres måde standardiserer arbejdet for socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet. 12 Skøn I vores undersøgelse anvendes begrebet skøn om betegnelsen for den socialfaglige individuelle vurdering socialrådgiveren anvender for at forstå borgerens situation, ressourcer og barrierer. I vores undersøgelse vil vi anvende begrebet i det omfang det anvendes på beskæftigelsesområdet. Dette gør vi for at analysere, i hvilket omfang der stadig er plads til skønnet, i en organisation som jobcenteret hvor en stor del af det sociale arbejde udføres igennem standardiserede værktøjer. Ser man på bekendtgørelse nr. 766 af 24/06/20114, om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver, angives det her som en kompetence, at socialrådgiveren skal kunne: ”indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på baggrund af en vurdering […]” Det er denne vurdering der er vores udgangspunkt i forhold til begrebet skøn. Socialt arbejde Der er her tale om et meget bredt begreb i forhold til den sociale diskurs. Vi anvender i vores opgave begrebet set ud fra et beskæftigelsesperspektiv. Vi ønsker at indsnævre det sociale arbejde til den sagsbehandling og hermed altså også de værktøjer, socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet gør brug af i deres arbejde med aktivitetsparate borgere. Relation I definitionen af begrebet relation, er det vigtigt at skelne mellem begreberne samspil og relation, da disse ofte anvendes til at beskrive samme situation, men der er faktisk stor forskel på definitionen af begreberne (Lihme, 2015, s. 76). Benny Lihme definerer samspil som ”her og nu – interaktioner”. Interaktioner der kan have forskellig grad af betydning for os og som er flygtige. F.eks. når man snakker med en tilfældig person ved busstoppestedet eller i supermarkedet. Det er ikke disse samspil vi ønsker at anvende i opgaven., Det er derimod relationen. Der er først tale om relationer i det øjeblik man udvikler et særligt forhold til en bestemt person (Lihme, 2015, s. 76). I vores opgave anvender vi begrebet i forhold til socialrådgiverne på jobcentret og de aktivitetsparate borgere. 4 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137840 d. 07.05.15. 13 Teoretisk forankring Herzbergs motivationsteori Vi vil i vores analyse anvende Herzbergs motivationsteori også kaldet to-faktor modellen om motivation (Hein, 2009, s. 135-141)5. Modellen er udviklet på baggrund af en omfattende undersøgelse af motivation i arbejdslivet. Den bygger på to forskellige faktorer, vedligeholdelsesfaktorer og motivationsfaktorer, som i alt dækker over 14 faktorer. Vedligeholdelsesfaktorer kan ikke motivere medarbejderne. De kan kun gå ind og sikre at der ikke er utilfredshed og stiller selve rammerne for arbejdet. Disse kan derfor ikke føre til jobtilfredshed, men blot sikre at der ikke er utilfredshed (Hein, 2009, s. 136). Det er op til lederen at sørge for at vedligeholdelsesfaktorerne er på plads, for inden de er det, kan der ikke arbejdes på motivationsfaktorerne. Motivationsfaktorerne på den anden side fokuserer på det arbejde den enkelte udfører og hvorvidt man opnår motivation her igennem. Det er her man kan opnå jobtilfredshed. Manglen på opfyldelse af disse faktorer vil ikke føre til utilfredshed, men ingen tilfredshed (Hein, 2009, s. 136). Motivationsfaktorerne kan give følelsen af, at man gør en forskel og udretter noget. Vi ønsker, at anvende denne model i form af de relevante vedligeholdelses- og motivationsfaktorer i vores analyse, for at belyse motivationen hos socialrådgiverne på jobcentrene, ved at holde modellen op imod vores primære empiri. Kritik af Herzberg Modellen må siges at være meget generel og uden hensyntagen til medarbejdernes individuelle forhold. Desuden kritiseres forholdet mellem vedligeholdelses- og motivationsfaktorer. De hører ifølge Herzberg hjemme på hver deres skala, som går fra neutral til en ekstrem, enten positiv eller negativ variabel. En enkelt faktor kan altså ikke placeres i nul med mulighed for både at gå i en positiv og negativ retning. Det vil altså sige at en motivationsfaktor principielt ikke kan føre til jobutilfredshed og manglende motivation, og en vedligeholdelsesfaktor ikke kan føre til jobtilfredshed eller motivation (Hein, 2009, s. 141). Men i praksis vil der med stor sandsynlighed være nogen der kan finde motivation i løn og som vælger at arbejde ud fra lønnen, hvorved det altså ikke kun er en vedligeholdelsesfaktor for den pågældende. Samtidig er mennesker komplekse og prioriteter, kan skifte igennem livet og vedligeholdelses- og motivationsfaktorer kan derfor ligge forskellige steder, alt efter hvor man er i livet. Vi vælger på trods af dette at anvende modellen i 5 Se bilag A for Herzbergs motivationsteori. 14 vores analyse, da den kan give et billede af motivationen i jobcentrene, men holder os for øje, at det er et simplificeret billede den vil give. Lipskys teori om mestringsstrategier Lipskys teori om mestringsstrategier (Bundesen & Hansen, 2011, s. 205-210), fokuserer på hvordan socialrådgivere6 der i deres arbejde skal udøve skøn, udsættes for krav og forventninger der ikke stemmer overens med de ressourcer der er til rådighed. Han argumenterer for, at socialrådgiverne vil føle at de sidder i en klemme, hvor de konstant føler sig utilstrækkelige og derfor udvikler disse mestringsstrategier som han benævner begrænsning af efterspørgsel, rationering af service, automatisering og kontrol over klienten. Lipsky anviser at man på denne måde ikke lever op til de lovgivningsmæssige, ledelsesmæssige og faglige intentioner, som igen kan føre til målforskydning i forhold til loven, forskelsbehandling, utilstrækkelig sagsbehandling, manglende individuelle hensyn og ikke mindst utilfredshed med det offentlige system og ineffektivitet (Järvinen & Mik-Meyer, 2012, s. 166-169). Vi ønsker at inddrage Lipskys teori om mestringsstrategier i en analyse af det socialfaglige skøn, i forhold til den øgede standardisering på beskæftigelsesområdet og det pres socialrådgiverne er under. Kritik af Lipsky Kritikken af Lipskys mestringsstrategier kommer blandt andet fra dansk side (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 163). Her argumenteres der for, at Lipsky tager udgangspunkt i en amerikansk kontekst og at det er problematisk at ligestille dette med en dansk kontekst. Dette skyldes blandt andet forskellene i størrelsen på den offentlige sektor og fagforeningernes rolle på det danske arbejdsmarked. Dette fører til en diskussion af, om der er forskel på hvilke mestringsstrategier og i hvilket omfang disse benyttes i henholdsvis USA og Danmark (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 164). Det konkluderes dog, at mestringsstrategier også er et fænomen i Danmark, muligvis i en anden målestok, men med baggrund i dette vælger vi, at anvende Lipskys teori og holder os for øje, at der kan være forskelle. 6 Lipsky referer til frontpersonale/frontmedarbejder, som dækker over offentligt ansatte, som har direkte kontakt med borgerne og som benytter skøn i deres arbejde. Derfor vil vi i opgaven referere til frontpersonalet som socialrådgivere (Bundesen, 2011, s. 206). 15 Alain Topors begreber om responsivitet Vi vil i vores analyse anvende Alain Topors begreber abstrakt social responsivitet og konkret social responsivitet (Topor, 2005, s. 216). Han peger på at mennesker med psykiske lidelser7 typisk mødes med abstrakt social responsivitet. Denne karakteriseres ved at man indgår i et samspil der bygger på formål og hvor de enkelte parter er udskiftelige i modsætning til konkret social responsivitet, hvor man i samspillet mødes som unikke individer og hvor de enkelte parter ikke er nemt udskiftelige (Topor, 2005, s. 216-218). De fleste mennesker vil veksle mellem henholdsvis abstrakt social responsivitet og konkret social responsivitet, da det ikke er ønskværdigt at ens sociale liv består udelukkende af det ene eller det andet element. Ifølge Topor ser man ofte hos personer med psykiske problemer, at deres sociale netværk indsnævres og der er ikke overskud til at have særligt mange relationer. Som følge heraf trækker familie og venner sig muligvis også fra personen. Her ser man så at de forskellige professionelle personer træder ind. I nogle tilfælde vil man kunne se, at det sociale netværk i større eller mindre grad erstattes af professionelle (Topor, 2005, s. 218). Det medfører, at når personen med psykiske problemer mødes med andre mennesker, vil der som oftest være et formål med mødet ud over at ses, nemlig at man skal opnå en ændring hos personen med psykiske problemer. Her vil personen altså ofte møde abstrakt social responsivitet. På den måde kan den pågældende komme til at leve i en ”som - om verden” hvor alt er stillet op og bygger på professionelles vurderinger og analyser (Topor, 2005, s. 219). Vi vil anvende Topors begreber i forhold til vores primære empiri, i en analyse af hvordan standardiseringen påvirker socialrådgiverens relation til borgeren. Kritik af Topor Der er ikke meget kritisk at sige om Topors to begreber. Dog kan man argumentere for, at det er svært at sætte interaktioner så skarpt op. Det må formodes at der findes interaktioner der falder i mellem disse to kategoriseringer. Det er naturligvis en nødvendighed at stille begreberne op på denne måde for at kunne analysere på begreberne overfor hinanden. Derfor har vi også valgt at bruge begreberne i vores analyse, men vi er opmærksomme på at der muligvis er en gråzone i mellem de to begreber. 7 Da kontanthjælpsmodtagere der er kategoriseret som værende aktivitetsparate, har problemer ud over ledighed, som f.eks. psykiske lidelser, mener vi at begreberne kan anvendes i forhold til vores målgruppe. 16 Stress paradigmer I forhold til vores analyse af motivation blandt socialrådgiverne vil vi anvende stressteori. Der findes 6 overordnede paradigmer inden for stressteori (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 10): - Fokus på stress-belastninger i omverdenen - Fokus på individets coping strategier - Fokus på personlighedens rolle - Fokus på italesættelsen af stress – stressdiskursen - Fokus på psyko – fysiologi - Fokus på stress som udfordring og mulighed Vi har valgt at arbejde med førstnævnte, som også går under betegnelsen det belastningsorienterede stress paradigme, i vores analyse. Man arbejder her med faktorer i omgivelserne, såkaldte stressorer, som kan være medvirkende til at øge stres. Stressorerne kan f.eks. være store livsbegivenheder, daglige belastninger eller karakteristika ved en persons arbejdssituation. Herunder findes blandt andet Life-event forskningen der fokuserer på pludselige begivenheder i folks liv og Effort-reward imbalance modellen, som definerer belastende arbejde som en ubalance mellem personens arbejdsindsats og mulighederne for anerkendelse og belønning for arbejdet (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 11). Vi har dog valgt at anvende Karaseks krav-kontrol model (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 11) som beskrives i det følgende. Karaseks krav-kontrol model Krav-kontrol modellen er udviklet af en amerikaner ved navn Robert Karasek (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 11) (Lund, Christensen & Iversen, 2011, s.116-117)8. Det er en model hvorigennem man kan anskue medarbejdernes arbejdsbelastning i en given organisation. Den består af to hoveddimensioner (Lund et al., 2011, s. 116) (Netterstrøm, 1997, s. 56). Disse dækker helt simpelt over 1) Krav, herunder tempo og tidspres i arbejdet, 2) Kontrol, herunder indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet. Disse to dimensioner kan enten betegnes som høje eller lave. Denne kombination giver fire mulige kategoriseringer af medarbejderne. Aktiv er når medarbejderen mødes med høje krav og samtidig en høj grad af kontrol. Afslappet er når der er høj kontrol og lave krav. Passiv er når der er lave krav og lav kontrol. Til sidst er der belastet, som er når medarbejderen mødes med høje krav, men besidder en lav grad af kontrol. Det er kategoriseringen 8 Se bilag B for krav-kontrol modellen 17 belastet, der kan medføre risiko for stress for den enkelte medarbejder, og altså denne kategorisering man skal forsøge at undgå (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 11). Følger man en diagonal linje fra nederst til venstre opad mod højre, ser man hvordan belastningen øges. Følger man en diagonal linje fra højre opad mod venstre, ser man hvordan aktiviteten øges (Lund et al., 2011, s. 117). Vi vil anvende modellen til at analysere på socialrådgivernes motivation på jobcentrene og det krydspres de sidder i, for at undersøge om socialrådgiverne er i fare for at havne i den belastede kategori. Kritik af Karasek Modellens force er at den giver et godt overblik. Hvis vi skal kigge kritisk på Karaseks model, må man dog sige, at den giver et meget simpelt billede, af en noget mere kompleks virkelighed (Lund et al., 2011, s. 116). Medarbejdere vil ikke kun være styret af ydre faktorer, men også indre individuelle faktorer, som vil påvirke deres evne til at håndtere krav uafhængigt at graden af kontrol. Derudover kommer modellen heller ikke med konkrete muligheder, for at forbedre situationen hvis der opstår dårligt arbejdsmiljø med potentielt stressede medarbejdere (Lund et al., 2011, s.116). Trods denne kritik af modellen, vil vi anvende den i vores analyse, da den netop kan give et overblik over om socialrådgiverne er i risiko for at være stressede og dermed mindre motiverede i forhold til deres arbejde. Videnskabsteori Vi har i vores opgave valgt at anvende den hermeneutiske videnskabsteori. Den hermeneutiske videnskabsteori betyder fortolkningsteknik og ønsker at forstå mennesker indefra, ved at betragte menneskers indre hensigter, følelser, og oplevelser (Jacobsen, Rasmussen & Nedergaard, 2012, s. 218-220). Vi ønsker at udarbejde vores analyse ud fra netop denne tankegang, ved at forstå og fortolke de interviewedes holdninger, og det arbejde de udfører på et mere standardiseret beskæftigelsesområde. Den hermeneutiske videnskabsteori adskiller sig fra den positivistiske videnskabsteori, ved at interessere sig for hensigten med menneskets handlinger i stedet for årsagsvirkningssammenhænge (Egholm, 2014, s. 97). Mennesket ses som et subjekt, der har hensigter med sine handlinger. Den måde mennesker tænker og handler på, er en funktion af den måde de oplever og fortolker verden på. Hvor den positivistiske forsker er optaget af at klarlægge lovmæssigheder, forsøger hermeneutikeren at forstå betydningssammenhænge og meningssammenhænge (Thuren, 2008, s. 43). Vi vil i vores undersøgelse se på socialrådgiveren 18 som et subjekt, hvis handlinger vi igennem teori og empiri ønsker at fortolke, til brug for vores problemformulering. Hermeneutikken er igennem tiden flere gange blevet videreudviklet, senest af Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer (Jacobsen et al., 2012, s. 220). Gadamer udviklede hermeneutikken i en retning hvor han ønskede, at der skulle lægges mere vægt og fokus på den forstående rolle i den måde man ser hvordan mennesker agerer i verden, i stedet for udelukkende at se på litteraturen herom (Jacobsen et al., 2012, s. 221). Vi anvender i vores undersøgelse Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamers udgave af hermeneutikken kaldet filosofisk hermeneutik. Vi mener ligesom dem, at man ikke kan undersøge et fænomen uden at lade ens forforståelse have indflydelse på den måde man oplever fænomenet på (Jacobsen et al., 2012, s. 220). Vi har fra undersøgelsens start arbejdet ud fra en forforståelse om, at standardiseringen har konsekvenser for socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet og dermed også det arbejde de udfører. Vores forforståelse er skabt igennem vores praksiserfaring og den empiri vi indsamlede forud for undersøgelsen. Vores forforståelse er hermed også det der ligger til grund for udformningen af vores problemstilling og problemformulering, som ligger op til en fortolkende og undersøgende tilgang (Egholm, 2014, s.101-103). Vi skal i analysen af vores undersøgelsesspørgsmål, revidere og nuancere vores forforståelse og dermed løbende akkumulere nye synsvinkler, som skal bidrage til at vi opnår en bred viden om emnet (Gadamer, 2004, s. 18-19). Gadamer mener endvidere, at den filosofiske hermeneutik kan anvendes om menneskers handlinger på alle niveauer, hvorfor vi finder den relevant at bruge i og med at vi undersøger socialrådgiverens handlinger på beskæftigelsesområdet (Jacobsen et al., 2012, s. 215-221). Gadamer gør også brug af ordet “mening” i den filosofiske hermeneutik (Jacobsen et al., 2012, s. 222-224). Gadamer beskriver at man for at forstå en mening på et bestemt område, må indgå i en dialog. I og med at vi i vores analyse arbejder ud fra meningsdannelser både fra de teoretiske, empiriske og personlige perspektiver, indgår vi altså i det Gadamer kalder for en sammensmeltning af et område, hvilket skaber forståelse, som vi kan gøre brug af i vores analyse (Jacobsen et al., 2012, s.225-226). Når vi i vores undersøgelse vælger at gøre brug af Gadamers teori om filosofisk videnskabsteori, er det vigtigt at vi også ser på kritikken af den. En af de mest kritiske teoretikere må siges at være Paul Ricoeur. Ricoeur arbejder ud fra et mere kritisk perspektiv på hermeneutikken, og er også ophavsmand til begrebet om ”mistankens hermeneutik” (Jacobsen et al., 2012, s. 227-228). Ricoeur kritiserer Gadamers måde at anskue videnskabsteorien, for at være for ukritisk overfor det studerede. Ricoeur mener at Gadamer ikke ser på de undertrykkende værdier og dermed heller ikke ser på hvilken betydning magten kan have for ideologien på samfundsniveau. Denne kritik må siges 19 at have betydning for vores undersøgelse, da vi flere gange vælger at anskue hvilken betydning politiske og ledelsesmæssige beslutninger, har for socialrådgivernes arbejde og der er altså derfor et magt forhold i spil (Jacobsen et al., 2012, s.227-232). En anden kritiker af Gadamers filosofiske videnskabsteori er teoretikeren Jürgen Habermas (Gadamer, 2004, s. 487). Habermas påpeger ofte i sine teorier, at ordet magt altid har betydning for den relation og interaktion der eksisterer imellem mennesker. Habermas kritiserer på baggrund af dette Gadamers teori om at dialogen som fører til en sammensmeltning, sker ud fra et ligeværdigt perspektiv imellem mennesker (Gadamer, 2004, s. 488). Habermas mener ligesom Ricoeur, at Gadamer overser magtperspektivet som er eksisterende imellem mennesker (Jacobsen et al., 2012, s. 226). Dette er også en kritik vi i vores undersøgelse må have for øje. Habermas og Ricoeur går altså ind og påpeger enkelte faktorer, som for os kan have en betydning for den måde vi i vores undersøgelse anvender Gadamers filosofiske videnskabsteori. Eftersom vi lige som Habermas og Ricoeur ser magtperspektivet som en mangel i Gadamers videnskabsteori, stiller vi os kritiske overfor denne tilgang når vi anvender den i vores undersøgelse. Empiri Primær empiri Vi har i vores opgave indhentet vores primære empiri gennem fem kvalitative semistrukturerede interview. Vi har interviewet en forsker på området, en psykolog, en teamleder samt to socialrådgivere. De vil blive præsenteret i det følgende. Interviewperson 1 (IP1)9 IP1 er Iben Nørup, som er forsker ved Aalborg Universitet. Hun er uddannet cand.scient.adm. og har desuden en Ph.d. Hun forsker blandt andet inden for området udsatte grupper på arbejdsmarkedet, kontanthjælp og implementering. Hun har blandt andet været med til at udgive bøgerne ”Beskæftigelsesfaglighed – Mikroprocesser i jobcentrenes frontlinje og kvalificeringsbehov”, ”Den faglige praksis i jobcentrene”, ”Jobcentre og klemte kvalifikationer” og artiklen ”Fra klientorienteret arbejde til administrativt arbejde - ændringer i den faglige praksis og kvalificering på det beskæftigelsespolitiske område”. 9 Interviewet er gennemført d. 16.04.15 20 Interviewperson 2 (IP2)10 IP2 er uddannet socialrådgiver og arbejder som teamleder i Team Udvikling i et jobcenter. Hun har til dagligt ansvaret for de socialrådgivere, der sidder med de aktivitetsparate borgere under og over 30 år, ressourceforløbssager, integration og rehabiliteringsteam. Hun sidder derfor ikke med konkrete personsager, men har den koordinerede rolle. Hun har været ansat i kommunen siden 2005 og i jobcentret siden 2007. Interviewperson 3 (IP3)11 IP3 er uddannet socialrådgiver i 2001 og har arbejdet med arbejdsmarked og beskæftigelse siden 2002. I dag arbejder hun i et jobcenter, hvor hun sidder med integration i form af kvoteflygtninge og aktivitetsparate borgere. Interviewperson 4 (IP4)12 IP4 er uddannet psykolog og har været ansat i jobcentret i 2,5 år. Hun arbejder mest med de unge mennesker der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Derudover giver hun sparring og supervision til hendes kollegaer, blandt andet socialrådgiverne. Herigennem har hun en bred viden om hvordan socialrådgiverne har det og hvad der påvirker dem i deres daglige arbejde. Interviewperson 5 (IP5)13 IP5 er uddannet socialrådgiver i 1998 og har arbejdet i jobcentret siden 2006 i forskellige stillinger. Hun har arbejdet med integration i forhold til de aktivitetsparate borgere i en længere årrække. For nuværende er hun projektleder og myndighedsrådgiver i et projekt der hedder ”Forsøg med integrationspålæg”, med samme målgruppe som hun tidligere har arbejdet med. Projektet er arbejdsmarkedsorienteret og borgerne skal være i aktivering i 1 år med makimalt 12 ugers pause. Sideløbende køres der et intensivt samtaleforløb, der gør at hun møder borgerne oftere end hendes kollegaer. Sekundær empiri For at understøtte den primære empiri har vi også anvendt sekundær empiri i vores undersøgelse. Vi har anvendt en rapport fra 2009 fra Randers Jobcenter (Baadsgaard & Jørgensen, 2009). Formålet med rapporten er at evaluere Jobcenter Randers’ beskæftigelsesindsats. Med rapporten gik man blandt andet ind og undersøgte og forholdte sig kritisk til indførelsen af de helt nye måle- og styringssystemer, med fokus 10 Interviewet er gennemført d. 16.04.15. Interviewet er gennemført d. 17.04.15 12 Interviewet er gennemført d. 20.04.15 13 Interviewet er gennemført d. 18.05.15. 11 21 rettet mod resultater og effekter. Derfor gik rapporten godt i tråd med vores analyse af den primære empiri. I vores analyse anvendes desuden undersøgelsen ”Fokus på socialrådgiverfagligheden”14, som er en interviewanalyse foretaget af Dansk socialrådgiverforening i 2008. Rapporten tager afsæt i interviews blandt ledere, klienter og andre faggrupper inden for det sociale område. Det er rapportens formål at udforme en professionsstrategi for socialrådgivere, hvorfor den går ind og ser på hvilke kompetencer socialrådgiverprofessionen besidder og bør besidde. Vi gør i vores opgave brug af rapporten til at belyse specialiseringen af det sociale område, samt til at klarlægge socialrådgivernes kompetencer, herunder helhedssynet. Derudover har vi anvendt en række artikler fra blandt andet politikken.dk og Dansk Socialrådgiverforening, som har været med til at belyse vores problemstilling via vores analyse. Metode I det følgende, vil vi redegøre for de metoder vi har valgt at gøre brug af som redskab for vores analyse. Den deduktive metode Vi anvender i vores undersøgelse den deduktive metode, til at besvare vores problemformulering (Egholm, 2014, s. 80). Dette indebærer at man opbygger en baggrundsviden og en forforståelse, som man så forsøger at be- eller afkræfte igennem empiri. Vi har fra start arbejdet ud fra en forforståelse om, at den standardiserede tilgang er problematisk for socialrådgiveren og for det sociale arbejde, hvilket vi i vores opgave ønsker at undersøge nærmere. Dette vil vi blandt andet gøre igennem vores interviews og udvalgte teori. Vi har altså arbejdet os fra teori til empiri, ved at vi har været ude og teste vores forforståelse på empiriske forhold (Egholm, 2014, s. 81). Den hermeneutiske cirkel Som tidligere nævnt, har vi valgt at gøre brug af den hermeneutiske videnskabsteori og vi finder det derfor relevant, at inddrage den hermeneutiske cirkel i vores metode (Collin & Køppe, 2014, s. 231). Ved begrebet den hermeneutiske cirkel forstås den cirkulære proces i den hermeneutiske forståelse. Ved brug af den hermeneutiske cirkel til at fortolke vores empiri, bevæger vi os i mellem 14 http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/DinPS/FokusPaaSocialraadgiverfagligheden.pdf d. 13.05.15. 22 en vekslende proces af at forstå enkelte dele og at forstå i helhed, hvilket også forudsætter hinanden (Collin & Køppe, 2014, s. 232-233). Vi anvender den hermeneutiske cirkel til at fortolke vores primære empiri i samspil med vores sekundære empiri. Vi fortolker altså vores interviewpersoners udsagn for at danne forståelse ud fra en helhed. Det er dog nødvendigt at der i vores undersøgelse opstår en gensidig forståelse imellem del og helhed, hvis den hermeneutiske cirkels metode skal anvendes korrekt (Egholm, 2014, s. 90-95) Vi har valgt at gøre brug af den deduktive metode i vores undersøgelse, i det vi har anskuet empirien ud fra vores forforståelse. Denne metode arbejder godt sammen med den hermeneutiske cirkel i og med at vores forforståelse rykkes frem og tilbage ved hjælp af empirien, hvilket skaber større forståelse for området. Ved anvendelsen af den hermeneutiske cirkel er vores undersøgelse i konstant udvikling, med mulighed for både at ændre vinkel, perspektiv og udgangspunkt og dermed også ændre på vores forforståelse (Jacobsen et al., 2012, s. 221-223). Som et eksempel, vil vi i analysen anvende refusionsbegrebet med den forforståelse, at reglerne herom har en afgørende rolle for det arbejde der udføres i kommunerne og derfor også præger socialrådgivernes arbejdsgang. I analysen vil denne forforståelse blive afprøvet, og i tråd med den hermeneutiske cirkel, blive rykket frem og tilbage i takt med at vi undersøger empirien og opnår forståelse for området. Det kvalitative forskningsinterview I vores undersøgelse vil vi primært gøre brug af det kvalitative forskningsinterview (Collin & Køppe, 2014, s. 562). Da vi ønsker at belyse vores udvalgte interviewpersoners viden og vinkel på standardiseret socialt arbejde, har vi valgt at benytte os af den semistrukturerede tilgang. Denne tilgang skaber mulighed for at vores interviewpersoner kan uddybe deres viden, vinkel og svar, hvilket vi kan gøre brug af til besvarelsen af vores problemformulering (Colling & Køppe, 2014, s. 563). Ligeledes giver det os mulighed for at stille opfølgende, sonderende og specificerende spørgsmål, til vores i interviewguiden, mere direkte og strukturerende spørgsmål (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 155-156). Den semistrukturerede form giver mulighed for, at de interviewede socialrådgivere enten be- eller afkræfter den forforståelse vi fra start har arbejdet ud fra, og dermed rykker os enten den ene eller anden vej rundt i den hermeneutiske cirkel (Colling & Køppe, 2014, s. 232). I vores interview har vi anvendt de forskellige gensvarsmodeller (Metze & Nystrup, 2011, s. 33). Vi har indledt interviewene med kognitive gensvar (Metze & Nystrup, 2011, s. 29), for at starte stille og roligt ud og få gang i interviewet. Vi har forsøgt at uddybe og udforske interviewpersonernes meninger og holdninger, altså arbejdet med det udvidende gensvar (Metze & Nystrup, 2011, s. 26), så vi som interviewere dannede os 23 et klart og nuanceret billede af situationen. Samtidig har det dog været vigtigt for at anvende afgrænsende gensvar (Metze & Nystrup, 2011, s. 28), da vi har ønsket at styre interviewene hen mod de spørgsmål vi ønskede besvaret. Steinar Kvales interviewundersøgelse Vi har i vores interview valgt at gøre brug af Steinar Kvales syv faser af en interviewundersøgelse (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). Vi har anvendt fase et som er navngivet tematisering (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). Her har vi blandt andet udformet vores undersøgelsesspørgsmål. Der er altså her vi har valgt at afklare, at interviewene skal have det formål, at indhente empirisk viden om socialrådgivernes oplevelse af de standardiserede metoder og værktøjer på beskæftigelsesområdet (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 126). Kvales anden fase kaldes design (Kvale og Brinkmann, 2009, s.122), og indebærer planlægningen af den interviewform/interviewteknik man beslutter at gøre brug af i interviewene. Det er i denne fase vi har besluttet os for, at anvende det kvalitative interview i semistruktureret form. Herefter har vi i fase tre ved brug af vores interviewguide15 udført interviewet (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). I fase fire beskriver Kvale hvordan man kan anvende transskription for at gøre empirien klar til analyse (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). Vi har i vores opgave ikke valgt at transskribere vores interviewpersoners udtalelser, da vi mener at den direkte interviewsituation skaber et mere nuanceret billede af interviewpersonens udtalelser og holdninger, hvorfor vi har valgt at gøre brug af en diktafon (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 150). Vi har dog valgt at transskribere enkelte udtalelser, hvilket vi gør brug af i vores undersøgelse. Herefter har vi anvendt fase fem som er fasen omhandlende analyse af interviewet (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). Vi har i denne fase afgjort at gøre brug af vores teorigrundlag, samt den hermeneutiske tilgang, blandt andet ved anvendelsen af den hermeneutiske cirkel (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 130-131). Vi har desuden valgt at anvende det Kvale kalder for meningskondensering (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 227), ved at forkorte interviewpersonernes udsagn, for at skabe en sammenfatning af deres meninger. Dette gør vi for at skabe en kort hovedbetydning ud fra interviewpersonernes lange udsagn, hvilket vi tolker på i vores analyse (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 228). Derudover anvender vi også i den femte fase, det Kvale beskriver som meningsfortolkning (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 230). Vi laver i vores analyse en fortolkning som ikke bare ser på interviewpersonernes direkte udsagn, men også på det der går ud over. Vi går altså ind og fortolker interviewene, hvilket rekonteksttualiserer interviewpersonernes udsagn og dermed også skaber en bredere referenceramme til brug for vores 15 Se bilag C for interviewguide. 24 analyse (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 230). Den sjette fase i Kvales interviewundersøgelse, vil være at finde i vores kritik af metode, da det er her vi går ind og vurderer validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af vores interviews. Kvales syvende og sidste fase i interviewundersøgelsen kaldes rapportering (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 123). Her kommunikeres udvalgte og relevante dele af vores interviewpersoners udsagn videre, hvilket ligger til grund for undersøgelsens hovedformål (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 301). Det er altså i denne fase at interviewene er med til at skabe rammerne for et endeligt produkt. Metodekritik Interview I forhold til Kvales sjette fase af en interviewundersøgelse, er det her relevant at kigge på verifikationen af vores interview (Kvale og Brinkmann, 2009, s 122). I den forbindelse vil vi først tage et kritisk blik på generaliserbarheden af vores interview (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 287). Vi har valgt interviewpersoner fra forskellige kommuner og fra forskellige organisatoriske niveauer inden for jobcentret, for at ramme bredt og få et så nuanceret billede som muligt. Vi har gjort dette gennem 5 interview. Jo flere interview vi havde gennemført, jo stærkere ville vores undersøgelse naturligvis være blevet. Vi mener dog at have fået enslydende svar fra vores interviewpersoner, som samtidig stemmer over ens med den sekundære empiri vi har arbejdet med. Derfor vurderer vi, at vores undersøgelse er generaliserbar med forbehold for at man naturligvis sagtens kunne have understøttet analysen yderligere ved flere interview. Vi vil også kigge på reliabiliteten af vores interview (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 271). Vi har i hele processen forsøgt at forholde os kritisk til de udtalelser vi har fået, da socialrådgiverne uden tvivl også har en loyalitet og en forpligtelse overfor deres ledelse og organisation. Det erfarede vi især i forhold til IP2. Desuden har vi en kritisk tilgang til efterspørgslen af socialrådgiverkompetencer, og vi har forsøgt at holde os for øje at socialrådgiverne vil holde på deres faglige integritet og muligvis have svært ved at udtale sig negativt om denne. Vi må derfor sige, at reliabiliteten i vores opgave er truet af henholdsvis loyaliteten og den faglige integritet. Vi mener dog at vi efter vores erfaring med IP2, hvor vi ikke formåede at være kritiske nok i vores tilgang og samtidig ikke formåede at stille strukturerende spørgsmål (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 156). Vi var i forhold til gensvarsmodellerne (Metze & Nystrup, 2011, s. 33), for fokuserede på det udvidende gensvar (Metze & Nystrup, 2011, s. 26) og gav IP2 mulighed for at beskrive og forklare situationen på hendes præmisser, og lod derfor hende afgøre i hvilken retning interviewet skulle bevæge sig (Metze & Nystrup, 2011, s. 28). Vi havde 25 herefter fokus på, at forbedre dette og været mere styrende i vores interview, blandt andet ved at være mere afgrænsende (Metze & Nystrup, 2011, s. 28) og konfronterende (Metze & Nystrup, 2011, s. 30) i vores gensvar. Vi mener, at dette har ført til en mere troværdig opgave med fokus på reliabiliteten. Vi ønsker også at tage et kritisk blik på validiteten af vores empiri (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 275). Vi har her været meget fokuserede på at interviewene rent faktisk besvarer vores problemformulering. Hvor vidt der er tale om en sandfærdig udgave af en objektiv virkelighed er utroligt svært at dokumentere, da vores interviewpersoner sidder i hver deres subjektive position. Vi har derfor bevidst udvalgt interviewpersoner der sidder forskellige steder i jobcentrets organisation og helt uden for organisationen. Desuden har størstedelen siddet i faget i en længere årrække og derfor har udviklet et mere refleksivt syn på tingene. Vi har i vores interview anvendt den semistrukturerede interviewform. Hvis vi skal forholde os kritiske til valget af denne interviewform, har vi erfaret i form af interviewet med IP2, at interviewet blev for løst og vi mistede styringen. Dette er naturligvis en risiko man løber når man anvender det semistrukturerede interview. Der er mulighed for at vi som interviewere kan følge op på de svar der kommer og derved få mere uddybende svar (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 186), hvilket er en klar fordel. Dog kan dette også have en ulempe, i og med at interviewpersonens svar leder i en anden retning end det var tiltænk og vi som interviewere ikke får stoppet denne udvikling og dermed ikke får svaret på vores oprindelige spørgsmål. For at samle op på kritikken i forhold til vores interview, ønsker vi at tage et kig på processen. Vi interviewede IP1 i starten af vores proces omkring udarbejdelse af bachelorprojektet og anvendte interviewet som en form for inspiration til emnet, baseret på vores spæde udkast til en problemformulering. Det førte til at vi overlod meget af styringen til IP1. Dette var et bevidst valg, da vi ønskede hendes umiddelbare inputs, men man kan med kritiske briller sige, at det ikke var hensigtsmæssigt i forhold til, at hun på denne måde fik lov at bestemme i hvilken retning vi skulle arbejde videre. IP2 blev også interviewet i den første fase af arbejdet og grundet manglende fokus fra vores side, fik hun som tidligere beskrevet, lov til at styre interviewet mere end det var hensigten, og vi har derfor kun fået begrænset brugbart materiale fra dette interview. Efterfølgende blev IP3 og IP4 interviewet. Vi stod herefter i en situation hvor vi ikke følte at vores empiri var tilstrækkelig nok til at vi kunne besvare vores problemformulering på en fyldestgørende måde, grundet det mindre vellykkede interview med IP2. Men kan derfor sige at vi ikke havde gjort vores forarbejde ordentligt i forhold til interviewet med IP2, hvilket førte til mangel på empiri. Vi var derfor ude at interviewe IP5 relativt sent i processen. 26 Deduktiv metode Vi har i opgaven anvendt den deduktive metode. Som tidligere beskrevet har vi altså haft en baggrundsviden bygget på empirisk materiale og teori som har ledt til vores forforståelse og problemformulering. Vi har herefter forsøgt at verificere denne forforståelse, og har gennem vores primære empiri analyseret på vores undersøgelsesspørgsmål og har arbejdet hen imod at få vores forforståelse bekræftet. Man kan anskue det kritisk og diskutere hvorvidt det ville have givet mere troværdige resultater at arbejde med falsifikation (Egholm, 2014, s. 80-82). På den måde kunne vi have forsøgt at modbevise vores forforståelse. Den kritiske rationalisme (Egholm, 2014, s. 81) vil nemlig påpege at ligegyldigt hvor mange gange vi får vores forforståelse bekræftet, kan vi aldrig konkludere at den er sandfærdig. Derimod vil dens troværdighed styrkes for hver gang vi forsøger at falsificere den og dette ikke lykkes (Jacobsen et al., 2012, s. 64-65). Sekundær empiri I forhold til den sekundære empiri, har vi haft en tendens til at søge efter materiale der bakker vores primære empiri op, og man kan diskutere hvorvidt det kunne have ført til en mere alsidig opgave, hvis vi ikke have været så subjektive i vores valg af sekundær empiri. Derudover er det også vigtigt at have et kritisk syn på de kilder hvorfra vi har vores sekundære empiri. F.eks. anvender vi flere gange artikler fra fagforeningen Dansk Socialrådgiverforening. Dette er ikke en neutral kilde, da de i deres daglige virke fungerer som socialrådgivernes talerør og derfor altid har deres subjektive syn på tingene. Dette har vi har taget højde for i vores opgave og vi mener at vi har anvendt disse kilder på en kritisk og velovervejet måde. Vi kunne også have valgt at inddrage borgerens synsvinkel i forhold til problemformuleringen og undersøgelsesspørgsmålene og derved fået endnu en vinkel på opgaven. Vi vurderede dog at det ville være stort set umuligt at finde en borger, der kunne udtale sig udelukkende om den øgede standardisering. En borger ville uden tvivl være farvet af hans/hendes individuelle oplevelser og erfaringer med den enkelte socialrådgiver og ikke kunne svare objektivt i forhold til undersøgelsesspørgsmålene. Derudover spiller tiden en væsentlig rolle og det var også medvirkende til at vi ikke prioriterede borgersynsvinklen i opgaven. 27 Analyse Undersøgelsesspørgsmål 1: Forsvinder helhedssynet i standardiseret socialt arbejde? I undersøgelsen ”Fokus på socialrådgiverfagligheden”, udarbejdet af Dansk socialrådgiverforening16, peges der på at beskæftigelsesområdet de seneste år er blevet mere specialiseret med et øget fokus på arbejdsmarked. Samtidig kan vi se en udvikling fra det fagprofessionelle styringsrationale hen imod NPM, som i dag præger den offentlige sektor, herunder beskæftigelsesområdet (Bundesen & Hansen, 2011, s. 48-61). Vi vil i det følgende analysere hvilken betydning det har for helhedssynet at der anvendes en øget standardiseret tilgang på beskæftigelsesområdet. IP3, som er koordinerende socialrådgiver på beskæftigelsesområdet, udtaler følgende om brugen af helhedssynet i hendes arbejde: ”Det er jo sådan i dag, at du skal ikke ind og rode i at de har nogle problemer[…]. Du skal simpelthen bare afklare, om de kan beskæftiges”. Socialrådgiveren giver igennem denne udtalelse udtryk for, at hendes arbejde i praksis bærer præg af et større fokus på at visitere borgeren til den rette kategori, frem for at arbejde helhedsorienteret. Ser man på samme tid på RSL § 18a som lyder: ”En person […] har ret til en koordinerende sagsbehandler som skal sikre at personen får en helhedsorienteret indsats […] på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder”, ses der en konflikt imellem den tilgang socialrådgiverne i praksis anvender og hvad der lovgivningsmæssigt står skrevet. Den samme konflikt opstår også hvis man holder dette op mod den nationale studieordning for socialrådgiveruddannelsen17. Studieordningen viser tydeligt at den socialrådgiverstuderende blandt andet skal tillægge sig kompetencen til at kunne anvende helhedssynet i det sociale arbejde: ”Modul 8: Færdigheder i at arbejde helhedsorienteret med sociale problemer”. 16 http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/DinPS/FokusPaaSocialraadgiverfagligheden.pdf d. 13.05.15. 17 https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/socialraadgiver/esbjerg/Gaeldende_National_studieor dning_-_jan__2012.pdf d.13.05.15 28 Det vil altså sige at socialrådgiverne på den ene side i dag uddannes til at besidde helhedssynet som en kernekompetence i det arbejde de senere hen skal udføre. På den anden side kan det diskuteres, om denne kompetence overhovedet er en prioritet på et område som beskæftigelsesområdet, hvor der ses et større fokus på en effektiv og økonomisk organisation, hvor det er socialrådgiverens opgave af fokusere på at få borgeren matchet med det rette tilbud (Harder & Nissen, 2011, s. 218221). Et eksempel på dette er at finde i en udtalelse fra IP5: ”Man kan sige at vores systemer jo heller ikke er bygget op om at vi skal have et helhedssyn på borgeren, vi kan i hvert fald ikke registrere at vi har et helhedssyn”. Fokusset på en mere målbar tilgang gør som socialrådgiveren udtaler, at de systemer hun anvender til at registrere, ikke efterspørger helhedssynet som dermed ikke fremstår som en prioritet i organisationen. Socialrådgiveren skal på den ene side anvende værktøjer som skal dokumentere og måle på om det arbejde hun udfører, er korrekt og effektivt, men da det er svært at måle på om hun anvender helhedssynet, kan det diskuteres om begrebet ikke længere er en attraktiv metode i en effektiv økonomisk organisation. Man kan ligeså diskutere om socialrådgiveren i denne konflikt ender i et krydspres imellem de rammer og prioriteter der fra ledelses side er dikteret i organisationen, og hvad der er de uddannelsesmæssige kompetencer og lovgivningsmæssige rammer på området. I denne konflikt kan man forestille sig, at det er borgeren der i sidste ende betaler prisen. Socialrådgiveren er fra ledelses side underlagt et fokus på ren beskæftigelse hvilket man kunne forestille sig har betydning for, om hun formår at opretholde et helhedsperspektiv og dermed også borgerens retssikkerhed (Harder & Nissen, 2001, s. 64). Hvis vi stiller dette krydspres af modsatrettede krav op imod, at der ses øgede bureaukratiske tilstande på området og denne udtalelse fra IP5: ”Vores samtaletid er under pres, også af at vi har de krav vi skal i forhold til vores registreringsværktøjer”, tyder det på at socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet er tidsmæssigt pressede. IP5 anser den begrænsede samtaletid med borgeren som en særlig udfordring når det kommer til anvendelsen af helhedssynet. Socialrådgiveren påpeger at kravet om at hun skal følge de formelle krav om at anvende registreringsværktøjer, er en af de faktorer der får betydning for hendes tid med borgeren og dermed også hendes mulighed for at se borgeren ud fra et helhedsperspektiv. Socialrådgiveren skyder altså ”skylden” på de tidskrævende standardiserede registreringsværktøjer, som værende 29 problematiske i forhold til at opnå samtaletid med borgeren. I en anden udtalelse udtrykker hun dog følgende: ”De standardiserede værktøjer, gør at vi har en mere ensrettet sagsgang”. Stiller man disse to udtalelser op i mod hinanden, kan man diskutere om de standardiserede værktøjer og en mere ensrettet sagsbehandling netop for socialrådgiveren, kan være med til at sikre en mere ensrettet og helhedsorienteret tilgang. Socialrådgiveren udtrykker i den første udtalelse, at hun føler sig presset på tid og at det bevirker at hendes samtaletid med borgeren reduceres. Her kan man gå ind og se på om de standardiserede værktøjer i en tidspresset arbejdsgang, måske netop kan gå ind og sikre at socialrådgiveren formår, at arbejde helhedsorienteret under vilkårene med megen lidt direkte borgerkontakt. På samme tid kan man også overveje om de standardiserede tilgange kan være med til at skabe en mere grundig fordybelse af helhedssynet og dermed være med til at skærpe præcisionen af det tilbud socialrådgiveren matcher borgeren til (Posborg, Nørrelykke & Antczak, 2013, s. 566-568). Man må dog have for øje, at de standardiserede værktøjer udspringer af tankegangen om en mere effektiv beskæftigelsesindsats, hvor der på forhånd er besluttet hvad socialrådgiveren skal spørge ind til. Det bevirker, at muligheden for en individuel sagsbehandling som er tilpasset den enkelte borger, ikke i så høj grad er mulig (Harder & Nissen, 2011, s. 31). De standardiserede værktøjer med en strømlinet retningslinje ses dog for IP5 som værende efterspurgt ud fra et borgerperspektiv: ”Jeg som rådgiver hører ofte borgere sige, jeg kan ikke forstå hvorfor min nabo kan det og jeg kan ikke og vi ligner hinanden”. Det kan igennem den udtalelse overvejes om borgeren rent faktisk efterspørger en mere ensrettet tilgang på beskæftigelsesområdet, hvor helhedssynet står i baggrunden for en mere ensrettet behandling, og hvem er helhedssynet så egentligt vigtig for? I modsætning til dette ses en artikel fra politikken med overskriften ”Socialpolitikken er ved at dø”18, hvor socialrådgiver Puk Brysch udtrykker bekymring for at den udvikling der er ved at ske på beskæftigelsesområdet går ind og rammer de svageste borgere: “For at minimere helhedssyn og socialpolitik – der er gået totalt af mode gennem de sidste ti år – har man indført helt nye begreber, og jeg vil vove den påstand, at der ikke længere er noget, der 18 http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1808119/socialpolitikken-er-ved-at-doe/ d. 14.05.15. 30 hedder socialpolitik […] det er en skræmmende udvikling, hvor de svageste igen falder igennem systemet”. Her ses altså en frygt for, at hvis helhedssynet ikke i så høj grad anvendes på beskæftigelsesområdet, så er det de svageste borgere, som er de aktivitetsparate, som falder igennem. Dette kan sammenholdes med det tidligere nævnte krydspres socialrådgiveren stilles i og dermed borgerens mangel på retssikkerhed i forhold til helhedsperspektivet, som man kan forestille sig bliver svært for denne gruppe borgere at proklamere sin ret til (Harder & Nissen, 2015, s.333334). Det bliver som IP5 udtaler: ”Helt nødvendigt for den svageste del af de aktivitetsparate, at have en der har det store helikopter overblik, fordi de har det ikke selv”. En anden side som kan have betydning for anvendelsen af helhedssynet, er tendensen til en mere specialiseret tilgang på beskæftigelsesområdet. IP5 siger: ”Vi bliver meget sådan specifikke på at det handler kun om arbejde, og hvad der så kan være af ting udenom om borgeren [...], det har vi dels ikke kompetencer til at tage os af, det er andre dele af forvaltningen”. Socialrådgiveren giver i denne udtalelse udtryk for at hendes arbejde er blevet mere beskæftigelsesrettet, på samme tid giver hun udtryk for at hendes arbejde er så specialiseret, at hun ikke har kompetencer til at tage sig af de problemer borgeren måtte have udover ledighed. Sætter man dette op imod de tidligere nævnte uddannelsesmæssige kompetencer og den nationale studieordning, så opstår der en konflikt imellem hvad der er etisk korrekt for socialrådgiveren, i forhold til hendes uddannelsesmæssige baggrund og hvad der stilles af krav om standarder i den organisationen hun er placeret i(Harder & Nissen, 2011, s. 274). Man kan dermed forestille sig, at man risikerer at sætte socialrådgiveren i en position, hvor hun kun har øje for og fokus på lige netop det område hun arbejder inden for, og at der dermed dannes store kontraster imellem de forskellige sociale områder og organisationer og en helhedsorienteret indsats bliver besværliggjort (Harder & Nissen, 2011, s.218-274). 31 Delkonklusion Vi ser igennem vores analyse, at socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet giver udtryk for at de anvender helhedssynet i meget lav grad eller slet ikke. Dette sker på trods af lovgivningsmæssige krav om anvendelsen af helhedssynet og en studieordning som i høj grad ligger vægt på helhedssynet, som en af kernekompetencerne hos socialrådgiverne. Socialrådgiverne ser den øgede kontrol og dokumentation på området som en indskrænkelse af deres handlerum og dermed også som en barriere for at opretholde en helhedsorienteret indsats. Det kan altså konkluders at socialrådgiverne måler helhedssynets anvendelse ud fra den tid de har sammen med borgeren til at danne sig et billede i helhed, i stedet for at se de standardiserede værktøjer som en hjælp til at opretholde helhedssynet i en presset arbejdsdag. Der tegner sig igennem vores analyse også et billede af, at det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet, er gået fra at være en helhedsorienteret socialfaglig indsats, til en mere markant beskæftigelsesrettet indsats og hermed også en forringelse af, at se borgeren ud fra flere forskellige perspektiver. Helhedssynet forsvinder altså delvist fra det sociale arbejde, men genopstår i en ny form, hvor socialrådgiverne i jobcentret fremadrettet skal anvende helhedssynet ud fra et beskæftigelsesfagligt perspektiv i stedet for et socialfagligt perspektiv. Der opstår hermed et paradoks imellem lovgivnings- og uddannelsesmæssige aspekter og de krav der stilles til socialrådgiverne i beskæftigelsesområdets organisation. Undersøgelsesspørgsmål 2: Er der plads til det socialfaglige skøn i standardiseret socialt arbejde? ”Der er jo ikke plads til skønnet længere, fordi når vi skal have mennesker puttet ned i nogle kasser […] så er der jo ikke meget plads til at bruge skønnet”. Dette er en udtalelse fra IP5. Man må sige, at det er en meget kontant udmelding i forhold det socialfaglige skøn. IP5 føler ikke, at hendes kompetencer i forhold til at foretage et kvalificeret fagligt skøn efterspørges i det sociale arbejde i dag. I den nationale studieordning19 for socialrådgiveruddannelsen er der fokus på socialrådgivernes kompetence til at kunne vurdere, altså anvende et socialfagligt skøn i forhold til læringsmålene på uddannelsen: 19 https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/socialraadgiver/esbjerg/Gaeldende_National_studieordning__jan__2012.pdf d. 02.05.15 32 ”Kompetencer til at: Foretage socialfaglige vurderinger og prioriteringer af forskellige indsatser[…]” Vi ønsker på baggrund af dette samt udtalelsen fra IP5, at analysere på efterspørgslen og brugen af det socialfaglige skøn i socialt arbejde i dag. I forhold til at analysere på det socialfaglige skøn, vil vi bruge to af de relativt nye standardiserede værktøjer, rehabiliteringsplanen og KMD Indsigt, som eksempel på en indsnævring af skønnet. Vi vil desuden inddrage refusion i den videre analyse. IP2 udtaler om rehabiliteringsplanen: ”Jeg synes faktisk lidt i den nye rehabiliteringsplan der mangler faktisk at rådgiver skal lave sin vurdering […] der mangler lidt det her skøn”. Hun føler altså at noget af skønnet går tabt i rehabiliteringsplanen. Det ses da også tydeligt i LAB § 30a. Her står der blandt andet: Stk. 3. nr. 2: ”En beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer […]”. Stk. 4: ”[…] indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling”. Der er på intet tidspunkt krav om at socialrådgiveren skal gøre andet end at beskrive de forskellige elementer i rehabiliteringsplanen. Hun skal ikke komme med sin vurdering af borgeren og det er dette IP2 efterspørger i sit arbejde. Hun mangler den vurdering, som der tidligere var krav om i ressourceprofilen, hvor socialrådgiveren anvendte sine kompetencer til at komme med en faglig vurdering af borgerens situation, muligheder og barrierer. Nu er socialrådgiveren blot et beskrivende element og en gengiver af borgerens egne ord uden at inkludere hendes faglige vurdering. I forhold til indførelsen og arbejdet med KMD Indsigt i det daglige sociale arbejde udtaler IP5: ”Der er du virkelig nede i detaljestyring”. Adspurgt om der er mulighed for at anvende skøn i arbejdet med KMD Indsigt siger IP5: ”Nej, det er der ikke”. 33 Her ses altså et værktøj der efter socialrådgiverens vurdering helt fjerner muligheden for at anvende det skøn hun er ”opdraget” med i hendes uddannelse, og som fremstår som en af de kompetencer der gør hendes faglige baggrund unik. Et lignende billede tegner sig når vi kigger på refusion. I vores sekundære empiri finder vi i en rapport fra Randers Jobcenter fra 2009 følgende udsagn: ”Resultatfokuseringen og den centrale styringskultur producerer en processtyring af arbejdet, altså styring helt ned til metode, som sætter de professionelle skøn […] i baggrunden”. (Baadsgaard & Jørgensen, 2009, s. 21). Det er interessant at holde det op imod socialrådgivernes oplevelse af selvsamme fænomen på jobcentrene i dag. Følgende er et citat fra IP3: ” […] ellers kører de simpelthen kun ret og pligt, fordi de får ikke penge, de får ikke refusion […]”. Vi ser altså her samme tendens til at refusionen styrer hvilke aktiviteter der igangsættes og der sættes ikke andet end det i værk. Når vi holder det manglende skøn i rehabiliteringsplanen og KMD Indsigt og det indsnævrede skønsmæssige råderum grundet refusionsreglerne sammen, kan man frygte at skønnet er på vej ud af det sociale arbejde. Fokus bliver i stedet på beskrivelse og standardiserede metoder frem for socialrådgiverens socialfaglige kompetencer. Samtidig oplever socialrådgiverne på jobcentret at deres arbejde er i konstant forandring og udvikling med alle de nye reformer og standardiseringer. IP3 fortæller: ”Du ved aldrig hvor længe det varer […]. Du nå r lige at sætte dig ind i en ting, så kommer der noget nyt”. IP4 oplever det samme og siger: ”Når der så hele tiden kommer nye reformer og hele tiden kommer nye regler […]. De skal sættes ordentlig ind i det […] og så skal arbejdsgangen til at laves om […] og selve arbejdsbyrden, det de skal lave, bliver jo ikke mindre, så de skal bare nå mere i denne her tid”. Disse to udsagn vidner om en gruppe af socialrådgivere på jobcentrene, som bliver mødt af høje krav især i forhold til omstillingsparathed og der er samtidig mangel på ressourcer. Dette udtaler IP5 sig også i forhold til: ”Vi har voksende sagsmængder, men også voksende krav til at vi systemisk udfylder de krav der bliver stillet den vej rundt”. 34 Dette kan ifølge Lipsky føre til at socialrådgiverne udvikler mestringsstrategier (Bundesen & Hansen, 2011, s. 205). De to udsagn vil derfor blive analyseret i forhold til Lipskys mestringsstrategier og mulige konsekvenser for det socialfaglige skøn. Først og fremmest vil socialrådgiverne ifølge Lipsky forsøge at prioritere borgerne og inddele dem i grupper. Dette kalder han for automatisering af aktiviteter (Bundesen & Hansen, 2011, s. 208). I stedet for at lave en konkret vurdering og et skøn ud fra den enkelte borgers situation, vil socialrådgiverne i stedet have en standardiseret indsats klar, alt efter hvilken overordnet kasse de føler borgeren passer i. Dette vil ske for at spare tid. Man vil også kunne se en tendens til at socialrådgiverne forsøger at ”skumme fløden” (Bundesen & Hansen, 2011, s. 209). Her i ligger at socialrådgiverne vil opprioritere de letteste sager som er nemmere at arbejde med. På den måde vil socialrådgiverne så hurtigt som muligt kunne vise gode resultater. Det vil føre til at skønnet går tabt og socialrådgiverne vil lave en prioritering af borgerne, frem for en vurdering af den enkeltes muligheder og barrierer og nogle af de tungere sager vil blive nedprioriteret. Lipsky mener desuden at de pressede socialrådgivere vil have fokus på at styre samtalerne med borgerne (Bundesen & Hansen, 2011, s.208). Dette vil være i en sådan grad at samtalerne kan overstås hurtigt og socialrådgiverne kan spare tid. En konsekvens heraf kan være at socialrådgiverne ikke når omkring hele borgerens situation, eller at borgeren ikke får lejlighed til at ytre sine tanker omkring en given situation. Dette vil føre til en forringelse af skønnet, da socialrådgiverens vurdering ikke vil være lavet på baggrund af et fuldstændigt billede af borgeren. Disse mestringsstrategier vil altså have en negativ effekt på socialrådgiverens skøn. I forhold til det retssikkerhedsmæssige ser Lipsky også en risiko i forhold til at den socialfaglige vurdering, altså skønnet, ikke tager udgangspunkt i den enkelte borger og der kan opstå forskelsbehandling og utilstrækkelig sagsbehandling (Bundesen & Hansen, 2011, s. 209). Delkonklusion I analysen ses indikationer for, at der ikke er meget plads til det socialfaglige skøn i den øgede standardisering. Først og fremmest introduceres der standardiserede værktøjer i form af f.eks. rehabiliteringsplanen og KMD Indsigt, som indskrænker brugen af skønnet i det sociale arbejde. Samtidig er standardiseringen en proces som løbende medfører nye reformer og værktøjer. Det fører til at socialrådgiverne har et øget arbejdspres og manglen på ressourcer til at håndtere presset, kan føre til brugen af Lipskys forskellige mestringsstrategier. Disse strategier er med til at minimere brugen af skøn i socialrådgivernes arbejde. Det vil altså sige, at ikke nok med at de standardiserede 35 værktøjer reducerer skønnet, socialrådgiverne vil også selv mindske brugen af skønnet for at kunne klare det arbejdspres de er under. Undersøgelsesspørgsmål 3: Hvordan påvirker standardiseringen socialrådgiverens relation til borgeren? I forhold til socialrådgiverens relation til borgeren, er det afgørende at man bruger tid på at opbygge relationen. Anerkendelse og gode relationer mellem mennesker er afgørende for trivsel og udvikling og det er det grundlag, som praksis bør udvikles fra (Lihme, 2015, s. 74). Udviklingen af denne relation tager tid (Lihme, 2015, s. 119). Hvis man stiller det op imod vores primære empiri, ser vi dog, at det er lige netop tiden til borgeren, der er en mangelvare i forhold til den øgede standardisering. IP2 udtaler en bekymring i forhold til manglende tid til relationsarbejdet med borgerne, som konsekvens af den øgede registrering og dokumentation af arbejdet: ”[…] man skal bare passe på, at det ikke kommer til at tage for meget af tiden fra rådgiverne og den tid de rent faktisk skal bruge på borgerne”. Når vi kigger på IP5, mener hun dog at dette allerede er sket. Det illustreres ved følgende to udsagn: ”I og med at vi kører et ret skarpt tidsforbrug […] i og med at vores sagsstammer er så store, så er der meget lidt tid til den enkelte borger”. ”[...] Så bliver relationsdannelsen udfordret, og det tager væsentligt længere tid at få dannet en ordentlig relation med borgeren og det tænker jeg jo i sidste ende besværliggør processen ud til arbejdet”. Her ses altså, hvordan man i praksis føler at tiden er blevet mindre på baggrund af store sagstal for den enkelte socialrådgiver, hvilket opleves som havende en konsekvens for relationsdannelsen. Det mener IP5 i sidste instans fører til at man ikke opfylder det overordnede mål om at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Hun mener dog også at den øgede standardisering og den øgede fokus på dokumentation har noget at sige: ”Der er nogle SKAL - opgaver […] det bliver det også udfordret af”. Det øgede krav om dokumentation og den tid der skal bruges på det administrative, ses også i en udtalelse fra IP3: 36 ”I dag har jeg en liste med alt det administrative, nu skal du huske alle de ting, og den er lang […] Det er ikke sådan noget med hvad du skal huske at snakke med dem om og spørge dem om, for det er der ikke tid til”. Den samme problematik kommer til udtryk i en anden udtalelse fra IP3, i forhold til at tage en god snak med borgeren: ”[…] Det kan du ikke gøre med dem alle sammen, men vi prøver da på det nogen gange lige og få en god snak og hjælpe nogen der er i krise”. Hun fortæller, at hun i dag kun skal fokusere på at få borgeren i beskæftigelse og ikke forholde sig til f.eks. familielivet og økonomien. Derved er grundlaget for at gå fra et samspil til en egentlig relation socialrådgiver og borger i mellem, kun i meget ringe grad til stede. Med IP2, IP3 og IP5’s målgruppe i mente, i form af borgere der har problemer ud over ledighed, som f.eks. sociale og psykiske problemer, er det interessant at holde deres udsagn op imod begreberne samspil og relation (Lihme, 2015, s. 76). Der er her tale om udsatte borgere, der ofte vil have et begrænset netværk samt et relativt stort antal professionelle omkring sig. Hvis disse professionelle, i form af f.eks. socialrådgiveren på jobcentret, ikke formår at indgå i en relation grundet den meget begrænsede tid til snakken med borgeren, vil det føre til at mødet med socialrådgiveren blot bliver endnu et samspil som borgeren deltager i. Man får ikke opbygget en relation hvor borgeren anerkendes og der kan ikke udvikles et grundlag, for at arbejde med borgerens problemstillinger (Lihme, 2015, s. 77). Det samme billede tegner sig hvis man kigger på Alain Topors begreber abstrakt social responsivitet og konkret social responsivitet (Topor, 2005, s. 216-218). Med udtalelserne fra vores primære empiri, peges der hen imod at borgerne i høj grad mødes af abstrakt social responsivitet fra socialrådgiverne på jobcentret. Samtalerne har et klart formål fra socialrådgivernes side, i form af at opfylde de administrative krav der måles og styres efter og ikke andet. Der er ikke tid til det unikke i samtalen som kendetegner konkret social responsivitet. Vi står derfor med en gruppe borgere som i jobcentret udelukkende mødes med samspil og abstrakt social responsivitet, hvilket ikke danner grobund for anerkendelse og gode relationer. Når socialrådgiverne vælger relationsarbejdet fra og i stedet fokuserer på de administrative krav, kan man spekulere på, om socialrådgiverne er blevet for fokuserede på effektmåling og vælger at lave en prioritering af borgerne. En prioritering der potentielt kan føre til, at de svageste borgere med færrest ressourcer prioriteres sidst, fordi man vælger de ”nemmeste” borgere først. På den måde er fokus på, at få så mange som muligt igennem og opnå kommunens 37 måltal, frem for at tage udgangspunkt i den enkelte borger som loven foreskriver det, som f.eks. i LAB § 15: ”For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 11 og 14, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger […]”. Man kan altså frygte at den manglende tid til relationen, gør at der ikke tages udgangspunkt i borgerens situation. Fokusset på at få flest muligt i gang, så hurtigt som muligt, fører til en form for sortering af borgerne, hvilket efterlader de svageste bagerst i køen (Bundesen & Hansen, 2011, s. 209). Det er naturligvis også relevant at tage et kig på om denne tilsyneladende minimerede fokus på relationsarbejdet, overhovedet påvirker borgerne i en negativ retning. I forhold til de aktivitetsparate borgere udtaler IP5 om dette: ”Min erfaring er i hvert fald at relationen til denne her borgergruppe er rigtig vigtig, netop fordi de er udfordret på problemer ud over ledighed så er det vigtigt at de har tillid til deres socialrådgiver”. Hun føler, at det påvirker resultaterne i forhold til at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet, at man har denne relation: ”Al erfaring siger mig, at i de sager hvor vi har den gode relation der flytter vi borgeren hurtigere fremad i forhold til arbejdsmarkedet”. Hun mener altså, at relationen er vigtig for de aktivitetsparate borgere, og at det går ind og virker positivt i forhold til at skabe resultater og få borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Derfor kan den manglende tid til denne relation risikere, at være problematisk i det sociale arbejde. Delkonklusion Vi ser her med baggrund i vores primære empiri, en risiko for at de svageste borgere, som har problemer ud over ledighed, ikke mødes med anerkendelse i relationen med socialrådgiverne, som konsekvens af socialrådgivernes øgede fokus på dokumentation og deres lange liste af administrative gøremål. Socialrådgiverne føler ikke, at de har tid til relationsdannelse og kun i sjældne tilfælde tager de en god snak med borgeren. Dette er på trods af socialrådgivernes erfaring, som siger dem, at det netop er relationen der skaber de gode resultater. Ønsket om at effektstyre og 38 måle på socialrådgivernes arbejde, ser desuden ud til at føre til en sortering af borgerne og man risikerer at de svageste borgere prioriteres sidst. Undersøgelsesspørgsmål 4: Hvordan udfordres borgerinddragelsen af standardiseringen på det sociale område? Vi er i vores primære empiri blevet opmærksomme på en konflikt i forhold til på den ene side, de lovgivningsmæssige krav til det sociale arbejde og på den anden side standardiseringen. Det fører til, at socialrådgiverne på jobcentrene ikke føler at de har mulighed for at opfylde disse krav. Det er især i forhold til borgerinddragelsen at der ses en konflikt. IP1 fortæller, at der i stigende grad er fokus på de spørgsmål socialrådgiverne, med baggrund i de standardiserede værktøjer, skal have besvaret, frem for individuel samtale omkring behovet hos borgeren nu og her og på sigt. Hun frygter, at hvis borgeren har behov der ligger ud over dette kan det gå tabt og der kan være målgrupper, der ikke selv formår at gøre opmærksom på deres behov. IP2 udtaler sig således om borgerinddragelse: ”Det er bare ikke her denne her dybdegående snak om borgernes liv kommer til at foregå fordi vi møder dem så sjældent”. Interviewpersonernes udtalelser kan sættes op i forhold til de lovgivningsmæssige krav om borgerinddragelse. Hvis vi f.eks. kigger på RSL § 4: ”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag…” og § 6: ”Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunalbestyrelsen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt”. Lovgivningen taler sit tydelige sprog i forhold til borgerinddragelse og udgangspunkt i borgerens situation. Der er her tale om en konflikt i mellem det der opleves i praksis og den lovgivning der er på området. Det samme billede tegner sig hvis man holder dette op imod bekendtgørelse nr. 766 af 39 24/06/2011, om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver20. Her ses i forhold til bekendtgørelsens bilag 1, kompetencer, at den uddannede kan: ”Foretage faglige prioriteringer i forhold til borgerens sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer samt inddrage borgerens egne ressourcer”. Her ser vi, at man i forhold til uddannelsen imødekommer netop de kompetencer der efterspørges i lovgivningen, nemlig at man skal inddrage borgerens egne ressourcer. Det stiller socialrådgiveren i en situation, hvor hendes opgave bliver vanskelig at løse, når vi samtidig hører fra praksis, at man ikke snakker dybdegående med borgeren omkring pågældendes situation, ressourcer og barrierer. Dette er ellers et punkt der også understreges i den nationale studieordning fra 2012 21. Her er der fokus på inddragelse af borgeren i behandlingen af egen sag, samt inddragelse af borgerperspektivet. Der er ses altså en klar rød tråd i forhold til lovgivningen og de kompetencer man forventer uddannede socialrådgivere har med sig. Alligevel kan man hos de enkelte socialrådgivere høre at det ikke sker i praksis. IP3 fortæller blandt andet om, at hun har nogle borgere hun ser potentiale i og som hun føler man skal hjælpe ud på arbejdsmarkedet, og som også selv har et ønske om at komme ud af systemet. Her oplever hun, at hun på trods af borgerinddragelsen og udgangspunkt i borgerens situation, bliver stoppet af ledelsen som ikke ønsker at iværksætte indsatser overfor de svageste borgere, da de ikke får refusion for at holde dem i gang: ”[…] ledelsen siger nej, det får vi ikke refusion nok for, så vi opretter ikke de aktiviteter […]”. Det strider imod IP3’s socialfaglige viden, som bunder i hendes uddannelse og lovgivningen på området. Hun henviser til, at det ikke altid har været sådan og at hun tidligere har kunnet iværksætte de aktiviteter hun som socialrådgiver, ud fra en faglig vurdering og med udgangspunkt i borgeren og lovgivningen fandt passende. Her ses altså hvordan standardiseringen og styringsværktøjer i forhold til effektivisering og målstyring, fører til at socialrådgiveren sidder i et krydspres, hvor hun ikke har mulighed for at opfylde de lovgivningsmæssige krav om borgerinddragelse. Det øgede dokumentationskrav har ifølge IP3 også ført til en øget mængde administrativt arbejde, hvilket har en tendens til at blive fokus for samtalen med borgeren, frem for borgerens situation og behov. 20 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137840&exp=1 d. 07.05.15. https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/socialraadgiver/esbjerg/Gaeldende_National_studieordning__jan__2012.pdff d. 08.05.15. 21 40 Denne udvikling kan eksemplificeres ved at kigge på et helt konkret værktøj, som ledelsen kræver at IP3 bruger i sit arbejde, KMD Indsigt. Dette progressionsværktøj opstiller helt konkrete spørgsmål der skal stilles for at få borgeren til at passe ned i bestemte ”scoringskasser”. I forhold til borgerinddragelsen er udgangspunktet altså positivt, da der lægges op til en snak med borgeren. De meget firkantede rammer for snakken bekymrer dog IP3: ”Jeg tænker at mennesker er lidt mere komplicerede, så de kan ikke bare sættes i en boks”. Her er vi så tilbage ved IP1’s bekymring om, at der i stigende grad er fokus på de spørgsmål der skal besvares, frem for individuel samtale, og vi risikerer at de svageste grupper ikke er i stand til at gøre opmærksom på sig selv. Delkonklusion Vi er her stødt på hvad der må siges at være et centralt dilemma, i forhold til den nuværende lovgivning og de krav det stilles til socialt arbejde og socialfaglige vurderinger, sat i forhold til det billede der danner sig, når vi ser på vores primære empiri. Der peges i retning af at de standardiserede værktøjer, som i stigende grad anvendes i kommunerne, i høj grad modarbejder borgerinddragelse og borgerperspektiv i arbejdet med den enkelte borger, stik imod lovgivningen. Vi må derfor konkludere at vi i vores analyse er nået frem til at borgerinddragelsen er udfordret. Undersøgelsesspørgsmål 5: Hvilke konsekvenser har standardiseringen på det socialfaglige område for socialrådgiverens motivation? IP4 udtaler følgende omkring socialrådgivernes motivation: ”[…] hvis man så siger, at nu bliver der besluttet noget henover hovederne på jer, som socialrådgiveren måske ikke synes er helt okay, men de skal forstå det, acceptere det og videreformidle det, som om det her det er sådan det er [...] det kan gøre enormt meget ved ens motivation i forhold til at arbejde og arbejdsglæden derigennem også”. Det ses her hvordan socialrådgiverne i praksis, bliver udfordret af indførslen af nye standardiserede værktøjer og måder at arbejde på, som de ikke nødvendigvis mener, er i overensstemmelse med deres faglighed og kompetencer. Der udtrykkes endvidere bekymring for, om det kan udfordre socialrådgivernes motivation. IP5 udtrykker det således: 41 ”Jeg er jævnligt nødt til at tage op med mig selv om jeg kan være i det her, i forhold til om jeg synes at den rådgiver jeg gerne vil være, kan jeg få det til at flugte med den virkelighed vi så er i? […], vi nærmer os kanten”. Vi ønsker i det følgende at analysere socialrådgivernes motivation ved hjælp af Herzbergs motivationsteori (Hein, 2009, s. 135)22, med fokus på henholdsvis vedligeholdelsesfaktorer og motivationsfaktorer i relation til vores primære empiri. I forhold til vedligeholdelsesfaktorer, er punktet ledelse centralt i forhold til de mange nye reformer og standardiserede værktøjer. IP4 forklarer at socialrådgiverne på jobcentret føler, at de bliver presset fra ledelses side: ”Chefer […] der siger du skal gøre sådan her, du skal lave noget om, du skal gøre det anderledes”. Ifølge Herzberg kan dette føre til, at socialrådgiverne bliver utilfredse og der er derfor ikke harmoni i vedligeholdelsesfaktorerne. Han mener, at vedligeholdelsesfaktorerne er det første man skal have styr på. Herefter kommer motivationsfaktorerne. De relevante motivationsfaktorer, vil blive analyseret i det følgende. I ovennævnte udtalelser fra IP4 ses, at socialrådgiverne føler sig presset fra ledelsesmæssig side, og de kan opleve at standardiseringen bliver trukket ned over hovederne på dem. Det kan give en manglende følelse af anerkendelse for det arbejde de tidligere udførte, nu hvor der er andre værktøjer og metoder der skal inkluderes i deres arbejde. Værktøjer i form af f.eks. jobplaner, rehabiliteringsplaner og KMD Indsigt, som oven i købet mindsker deres faglige råderum og som i højere grad styrer deres arbejde. Herzberg mener at dette kan føre til manglende motivation hos den enkelte socialrådgiver. Det samme kan en manglende følelse af indflydelse og lige netop den beskriver IP4 også i kobling med, at socialrådgiverne på jobcentret samtidig føler, at de standardiserede værktøjer ikke giver mening for dem. Så står vi i en situation hvor motivationen lider et knæk. Samtidig har vi punktet ansvar, hvor IP4 udtaler sig i forhold til, at det er socialrådgivernes ansvar at videreformidle de nye reformer, standardiseringer og konsekvenserne heraf til borgerne: ”Man skal formidle det til andre, måske næsten før man selv forstår det”. Socialrådgiverne står altså med et kæmpe ansvar, som de ikke nødvendigvis selv har bedt om, og som ikke er den form for ansvar der leder til motivation ifølge Herzberg. Derimod sætter dette socialrådgiverne i et krydspres med ledelsen, borgerne og dem selv. Når det holdes op imod IP4’s 22 Se bilag A for Herzbergs motivationsteori. 42 udtalelse omkring lederne, der i stigende grad dikterer hvordan socialrådgiverne skal gøre deres arbejde, ses også en stor risiko for at Herzbergs begreb selve arbejdet bliver udfordret. IP4 formulerer det således: ”Man kan måske ikke helt se meningen med det man gør og ikke helt se at det nytter noget […] man ikke får lov at føle at her bidrager jeg[…] så føler man ikke længere denne her berettigelse […] hvad er det egentlig jeg så laver her”. Her ses altså en frygt for at socialrådgiverne ikke føler at deres arbejde er meningsfyldt, og sammenholdt med Herzbergs motivationsfaktorer, kan dette føre til at socialrådgiverne i høj grad mangler motivation i arbejdet, som følge af den øgede standardisering. I det følgende ønsker vi at analysere på hvad den manglende motivation kan have af konsekvenser. IP4 udtaler hendes bekymring således: ”Det bliver noget man vender ind ad som regel og så begynder man at se det her med udbrændthed, med stress og depression”. Vi ønsker at analysere om den manglende motivation kan føre til stress, som IP4 udtrykker en bekymring for. Vi vælger at tage udgangspunkt i det belastningsorienterede stress paradigme (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 10). Her er der fokus på faktorer i omgivelserne, såkaldte stressorer, som øger risikoen for at udvikle stress. Der er altså tale om eksterne belastninger, som f.eks. kan være karakteristika ved personens arbejdssituation (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 10). Disse karakteristika kan blandt andet være mængden af arbejde og indflydelse. Dette stemmer overens med den udvikling vi ser i forhold til motivationen og vi ønsker at holde det op imod et af det belastningsorienterede stress paradigmes mest anvendte modeller, nemlig Robert Karaseks (Netterstrøm & Zachariae, 2006, s.11) krav - kontrol model23. Her kan man forestille sig, at socialrådgiveren som konsekvens af de øgede krav om effektivisering og resultatstyring, føler at kravene til hende er høje. På den anden side kan de standardiserede værktøjer ses som øget ydre kontrol og dermed en lav grad af kontrol for den enkelte socialrådgiver. Det fører til en belastet situation, som sammenholdt med den manglende motivation og præmisserne i det behandlingsorienterede stress paradigme, kan have store konsekvenser for socialrådgiverne. Vi ser altså her en række af stressorer, som kan risikere at føre til stress (Nielsen & Kristensen, 2007 s. 11). Hvis vi kigger på fraværet for socialrådgiverne, kan vi i følge KLR (Kommunernes og 23 Se bilag B for krav-kontrol modellen. 43 regionernes løndatakontor)2425, se at socialrådgiverne i kommunerne i 2013 havde 37,7 fraværsdage pr. helårsansat. Sammenlignet med to andre helt tilfældige fagområder, nemlig bibliotekarer og buschauffører, ser vi at socialrådgiverne ligger noget højere end de andre fagområder, som har henholdsvis 8 og 16,3 fraværsdage. Dette kan altså tyde på at stress påvirker socialrådgiverne som konsekvens af manglende motivation, høje krav og den lave grad af kontrol. Delkonklusion Vi ser her hvordan den øgede standardisering går ind og påvirker socialrådgivernes motivation i en negativ retning. Vores primære empiri peger hen mod en række problematikker i forhold til standardiseringen og effektiviseringen, som i analysen bekræftes i at være demotiverende og have en række konsekvenser for den enkelte socialrådgiver. Analysen af det belastningsorienterede stress paradigme ved hjælp af krav – kontrol modellen bekræftede, at de stressorer der kan føre til stress hos mennesker i høj grad er til stede hos socialrådgiverne på jobcentret. Der er altså risiko for at socialrådgiverne føler sig stressede, som konsekvens af den manglende motivation de føler i deres daglige arbejde. Fraværet for socialrådgiverne indikerer samtidig også at de som faggruppe umiddelbart er mere udsatte end andre faggrupper. 24 25 Se bilag D for fraværsoversigt for socialrådgivere, bibliotekarer og buschauffører. http://www.krl.dk/statistik/sirka/index.php d. 14.05.15. 44 Konklusion På baggrund af vores undersøgelse mener vi, at vi har besvaret vores problemformulering og undersøgelsesspørgsmål. I forhold til helhedssynet og dets berettigelse i den øgede standardisering på beskæftigelsesområdet har undersøgelsen vist, at selvom det er et element i socialt arbejde som både efterspørges i lovgivningen og den nationale studieordning, ses et fald i anvendelsen af helhedssynet i dets oprindelige definition. Vi ser hvordan at helhedssynet er rykket fra et socialfagligt perspektiv til et beskæftigelsesfagligt perspektiv, i arbejdet med de aktivitetsparate borgere. Hvis man kigger på anvendelsen af det socialfaglige skøn, ser vi i vores analyse at indførelsen af en række standardiserede værktøjer, så som jobplaner og rehabiliteringsplaner, har indskrænket socialrådgivernes mulighed for at anvende skønnet. Som konsekvens af dette samt en mangel på ressourcer, har socialrådgiverne udviklet mestringsstrategier, hvilket ligeså reducerer brugen af skønnet i det sociale arbejde. I forhold til socialrådgiverens relation til borgeren, peger vores interviewpersoner på, at det er den gode relation der skaber de gode resultater. Dog ser vi i vores analyse, at den øgede effektstyring, krav til målbarhed og dokumentation, fører til mindre tid til borgeren, hvilket kommer til udtryk i at relationsdannelsen ikke bliver prioriteret. Derudover er vi i vores analyse stødt på en konflikt i forhold til borgerinddragelse. På den ene side har vi lovgivningen og på den anden vores primære empiri, som ikke stemmer overens. Vi kan se at standardiseringen og dertilhørende værktøjer og redskaber, fører til at socialrådgiverne er i risiko for at arbejde imod lovgivningen på området, ved at reducere borgerinddragelsen til et minimum. Ønsket om at effektstyre og måle på socialrådgivernes arbejde, ser desuden ud til at føre til en sortering af borgerne og man risikerer, at de svageste borgere prioriteres sidst. Vi må derfor sige at borgerinddragelsen i høj grad er udfordret. I forhold til socialrådgivernes arbejdsbelastning ses det at motivation og stress hænger sammen. Vi har identificeret en række punkter i socialrådgivernes arbejde, som er i risiko for at føre til manglende motivation. Ved hjælp af Karakseks krav-kontrol model fandt vi frem til, at dette medfører at socialrådgiverne er i fare for at udvikle stress. Sammenlignet med to andre faggrupper ser vi hvordan socialrådgiverne har et langt højere sygefravær. Samlet set kan vi på samfundsniveau se en standardiseret, effektiviseret og resultatorienteret praksis i forhold til beskæftigelsesområdet. Dette har medført en række konsekvenser på gruppe- og individniveau. På gruppeniveau havner socialrådgiverne i et krydspres, hvor deres faglighed er degraderet og de lovgivningsmæssige krav forsvinder i mængden af administrative opgaver. Dette 45 kan risikere at have helbredsmæssige konsekvenser, både psykiske og fysiske. På individniveau har vi de aktivitetsparate borgere, hvis retssikkerhed bliver udfordret. Perspektivering I forlængelse af vores bachelorprojekt, ønsker vi at kigge nærmere på refusion som styringsværktøj. I den forbindelse har vi kigget på en reform af refusionssystemet, som træder i kraft d. 01.01.16 (Regeringen, 2015, s. 1)26. Her ligges der op til, at kommunernes refusion fra staten ikke længere skal være afhængig af ydelsestype og indsats. I stedet for vil man arbejde med et system hvor refusionen er den samme på tværs af ydelser, og aftrappes over en periode på 52 uger (Regeringen, 2015, s. 1)27. De første 4 uger får kommunen 80 % refusion, fra uge 5-26 får kommunen 40 %. Fra uge 27-52 vil refusionen være 30 % og ud over de 52 uger er den nede på 20 %. Man kan altså sige at refusionssystemet bliver mere enkelt og gennemskueligt. Af aftaleteksten fremgår det, at formålet er at styrke et kommunalt fokus på resultater, skabe et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Desuden ønsker man at understøtte kommunerne i at tilbyde ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job, frem for en indsats baseret på den højeste refusionsprocent. Dette gælder også de udsatte grupper, som skal understøttes i at komme tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse (Regeringen, 2015, s. 1). Vi ser formålet med denne reform som en tendens til at beskæftigelsesområdet i endnu højere grad i fremtiden, vil være styret af refusionen. Der ligges op til et mere enkelt refusionssystem, men vi forholder os kritisk til dette, da der nu bliver skruet op for den hastighed hvormed man skal få borgerne ud på arbejdsmarkedet. Vi frygter at socialrådgiverne nu i endnu højere grad, vil blive presset fra ledelsens side og fokus vil udelukkende være på beskæftigelse. Vi ser en tendens til at jobcenteret bliver en resultatorienteret enhed, hvor økonomien bliver det altafgørende, meget lig en privat virksomhed der fungerer på det frie marked. Vi har svært ved at finde den socialfaglige tilgang i en sådan udvikling. Vi mener at man på baggrund af dette kan opstille en række kritiske spørgsmål i forhold til socialrådgivernes fremtidige eksistensgrundlag. Er der behov for socialrådgivere i en sådan politisk økonomisk organisation? Hvad bliver socialrådgiverens rolle i fremtiden? Vi mener at dette fører til en debat af hvorvidt man må redefinere og nyfortolke på de centrale kompetencer i socialrådgiveruddannelsen, herunder helhedssyn, borgerinddragelse, skøn og relationsarbejde, og tage op til vurdering hvorvidt 26 27 http://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/feb/ny-aftale-om-refusion-hjaelper-ledige-i-job.aspx d.20.05.15 Se bilag E for oversigt over refusionssystemet. 46 der er plads til disse i den fremtidige beskæftigelsesindsats overfor de udsatte grupper i form af aktivitetsparate borgere. Litteraturliste Baadsgaard, K. & Jørgensen, H. (2009). Skaber måling mening i beskæftigelsessystemet? Aalborg: CARMA 47 Bundesen, P. & Hansen, CA. (2011). Kommunal økonomisk styring. København: Hans Reitzels Forlag Bømler, T. (2008). Sociale organisationer i en omstillingstid. København: Hans Reitzels Forlag Bømler, T. (2011). Fra socialstat til kontrolstat. København: Hans Reitzels Forlag Bømler, T. (2012). Socialarbejdere i et spændingsfelt mellem politik og brugernes behov. Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, nr. 16 Collin, F. & Køppe, S. (2014). Humanistisk videnskabsteori (3. udgave). København: Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Dansk Socialrådgiverforening (2008). Fokus på socialrådgiverfagligheden. Lokaliseret d. 13.05.15 på: http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/DinPS/FokusPaaSocialraadgiverfaglighe den.pdf Dansk socialrådgiver forening. (2009). Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres tid i jobcentrene. Lokaliseret d. 28.05.15 på: http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/Afbureaukratisering/2009-05-05_Notat__Socialr%C3%A5dgivernes_tidsforbrug_i_jobcentre.pdf Dansk socialrådgiverforening. (2013). Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede indsats. Lokaliseret d. 28.04.15 på: http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/nyt/2013-12-17NotatUndersoegelseForholdDerTagerTid.pdf Dansk Socialrådgiverforening (2014). Lave ydelser og stram økonomi hæmmer reformer. Lokaliseret d. 17.05.15 på: http://www.socialraadgiverne.dk/Default.aspx?ID=99744 Egholm, Liv. (2014). Videnskabsteori. København: Hans Reitzels Forlag Finansministeriet (2008). Aftaler om finansloven for 2009. København: Schultz Gadamer, H-G. (2004). Sandhed og metode. Systime Harder, M. & Nissen, M. A. (2011). Helhedssyn i socialt arbejde. København: Akademisk forlag 48 Harder, M & Nissen, M. A. (2015). Socialt arbejde i en foranderlig verden. København: Akademisk forlag Hein, H. H. (2009). Motivation. København: Hans Reitzels Forlag Jacobsen, J. H, Rasmussen, K. L & Nedergaard, P, (2012). Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning (2. udgave). København: Hans Reitzels forlag Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2012). At skabe en professionel. København: Hans Reitzels Forlag. Kamp, A., Hohnen, P., Hvid, H. & Scheller V. K. (2013). New Public Management- Konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet. Center for arbejdslivsforskning Kvale, S & Brinkmann, S. (2009). Interview (2. udgave). København: Hans Reitzels forlag Lihme, B. (2015). Det sociales betydning for mennesker med sindslidelser. København: Akademisk Forlag. Lund, R, Christensen, U & Iversen, I. (2011). Medicinsk sociologi (2. udgave). København: Munksgaard Danmark Metze, E. & Nystrup, J. (2011). Samtaletræning. København: Hans Reitzels Forlag Møller, I.H. & Larsen, J. E. (2011). Socialpolitik (3. udgave). København: Hans Reitzels Forlag Netterstrøm, B. & Zachariae, B. (2006). Stress. Pfizer Nielsen, N. R. & Kristensen, T. S. (2007). Stress i Danmark – Hvad ved vi? København: Sundhedsstyrelsen Oim.dk - http://oim.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-regionaloekonomi/kommunale-opgaver-ogstruktur/kommunalreformen-i-2007.aspx d. 19.05.15 - http://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/feb/ny-aftale-om-refusion-hjaelper-ledige-ijob.aspx d. 20.05.15 Politikken.dk - http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1808119/socialpolitikken-er-ved-at-doe/ d. 14.05.15 49 Posborg, R., Nørrelykke, H. & Antczak, H. (2009). Socialrådgivning og socialt arbejde. København: Hans Reitzels forlag Posborg, R., Nørrelykke, H. & Antczak. (2013). Socialrådgivning og socialt arbejde (2. udgave). København: Hans Reitzels Forlag. Regeringen. (2012). Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob. Lokaliseret s. 21.05.15 på: http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Reform%20af%20foertidspension%20og%20fleksjob.a spx Regeringen. (2013). Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet. Lokaliseret d. 21.05.15 på: http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform.aspx Regeringen. (2013). Forlig om en reform af sygedagpengesystemet. Lokaliseret d. 21.05.15 på: http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Forlig%20om%20en%20reform%20af%20sygedagpen gesystemet.aspx Regeringen. (2014). Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. Lokaliseret d. 21.05.15 på: http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Forlig-om-reform-af-beskaeftigelsesindsatsen.aspx Regeringen. (2015). Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. Lokaliseret d. 01.05.15 på: http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Refusionssystemet%20og%20tilpasninger%20i%20udl igningssystemet.aspx Retsinformation.dk. - Bekendtgørelse nr. 766 af 24/06/2011, om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver. Lokaliseret d. 07.05.15 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137840&exp=1 - Lov om aktiv socialpolitik. Lokaliseret d. 29.04.15 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=165684 - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lokaliseret d. 25.04.15 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164698 - Retssikkerhedsloven. Lokaliseret d. 04.05.15 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163342 50 Servicestyrelsen. (2011). Håndbog om barnets reform. Socialministeriet. (1998). Den sociale indsats for de mest udsatte voksne. Socialministeriet. (2005). Evaluering af funktionsevnemetoden. Socialrådgiveren. (2014). Bureaukrati belaster socialrådgivere. Nr. 1, 2014. Dansk Socialrådgiverforening. Lokaliseret d. 01.05.15 på: http://issuu.com/socialrdg/docs/201401_socialraadgiveren/4 Socialstyrelsen. (2001). Arbejdsevnemetode. Socialstyrelsen. (2013). Voksenudredningsmetoden (Metodehåndbog). 3. udgave Thuren, T. (2008). Videnskabsteori for begyndere. København: Rosinante Topor, A. (2005). Fra patient til person. København: Akademisk Forlag Ucsyd.dk - Den nationale studieordning, 2012. (https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/socialraadgiver/esbjerg/Gaeldende_National_ studieordning_-_jan__2012.pdf d. 08.05.15) 51 Bilag A Herzbergs motivationsteori Vedligeholdelsesfaktorer Firmapolitik Ledelse Løn Interpersonelle relationer Arbejdsforhold Vækstmulighed Private faktorer Status Jobsikkerhed Motivationsfaktorer Præstation Anerkendelse Selve arbejdet Ansvar Forfremmelse Kilde: Hein, 2009, s. 137. 52 Bilag B Karaseks krav-kontrol model Kilde: Lund, 2011, s. 117 53 Bilag C Interviewguide Interviewguide IP1 Standardisering - Hvordan har standardiseringen udviklet sig indenfor beskæftigelsesområdet? - Hvilke standardiseringsværktøjer vurderer du præger området? - Hvordan vurderer du den øgede standardisering i forhold til socialrådgiveren og borgeren? - Du har deltaget i undersøgelser af jobcentrene, som entydigt konkluderer at der er stor ulighed i arbejdsmetode og faglighed i de enkelte jobcentre i landet. Hvilken indvirkning vurderer du den øgede standardisering har på denne problemstilling? Interviewguide IP2 Baggrund og arbejdsområde - Vil du starte med at præsentere dig selv, din faglige baggrund og din placering i jobcentret? - Sidder du i dit arbejde som teamleder med konkrete personsager? Standardisering - Hvilke reformer og standardiserede værktøjer oplever du er blevet en del af dit og dine medarbejderes arbejde? - Hvordan påvirker det dit og dine medarbejderes arbejde, både positivt og negativt? Relation/borgerinddragelse - Hvordan oplever du at tiden til den enkelte borger har udviklet sig? - I hvilken grad oplever du at borgerinddragelsen anvendes i forbindelse med den øgede standardisering, positivt og negativt? Helhedssyn - Hvordan tænker du at helhedssynet har udviklet sig? - Er helhedssynet afgørende i forhold til behandlingen af borgerens sag? Refusion - Hvordan påvirker refusion dit og dine medarbejderes arbejde? Skøn 54 - Hvordan oplever du at skønnet bliver påvirket af den øgede standardisering, positivt og negativt? Interviewguide IP3 Baggrund - Vil du fortælle lidt om dig selv, din faglige baggrund og din placering i jobcentret? Standardisering - Hvordan har du oplevet Jobcentrets udvikling i forhold til standardisering? - Hvilke konkrete standardiserede værktøjer anvender du i dit arbejde? - Hvordan har du oplevet denne standardisering, både positivt og negativt? - Hvordan har din rolle som socialrådgiver ændret sig med den øgede standardisering? Skøn - Synes du at der er plads til det socialfaglige skøn i dit arbejde? Refusion - Hvordan påvirker/styrer refusion dit arbejde? Krydspres - Oplever du at sidde i et krydspres? Borgerperspektiv - Hvordan oplever du at standardiseringen påvirker borgernes situation? Motivation - Går de mange reformer og nye standardiserede værktøjer ind og påvirker din arbejdsmotivation/arbejdsglæde, positivt og negativt? Interviewguide IP 4 Baggrund - Vil du fortælle lidt om dig selv, din faglige baggrund og din placering i jobcentret? Reformer/standardiserede værktøjer - Hvordan kan det påvirke den enkelte socialrådgiver at sidde i en stilling hvor der er mange reformer/nye standardiserede værktøjer der påvirker den pågældendes arbejde? - Hvordan kan det omskiftelige arbejdsmiljø påvirke den enkelte socialrådgiver? Skøn 55 - Hvordan kan det påvirke socialrådgiveren at føle at deres faglige skøn bliver taget fra dem? Interviewguide IP5 Baggrund - Vil du fortælle lidt om dig selv, din faglige baggrund og din placering i jobcentret? Relation - Hvordan er relationsdannelsen vigtig i forhold til borgeren? - Hvorfor er relationsdannelsen med borgeren vigtig i forhold til bedre resultater ? - Er der tid til at danne en relation? - Er tiden blevet mindre med den øgede standardisering? Helhedssyn - Er helhedssynet udfordret af den øgede specialisering på beskæftigelsesområdet? - Er der reelt et behov for et helhedssyn i den politiske og økonomiske organisation jobcenteret er? - Hvad er din oplevelse af helhedssynet? Standardiserede værktøjer - Hvilke konkrete standardiserede værktøjer/procedurer anvendes du i dag? - Har disse en indvirkning på arbejdsglæden/arbejdsidentiteten/motivation? Skøn - Er det socialfaglige skøn under pres som konsekvens af standardiseringen? - Hvilke positive ting ser du som følge af den øgede standardisering? 56 Bilag D Fraværsoversigt for socialrådgivere, bibliotekarer og buschauffører Fravær - - Kalenderdage - 2013 Overenskomstområde Antal Fravær pr helårshelårsansat ansatte Kalender- dage Ialt 9.942,2 Fraværs-% 35,7 9,8% Bibliotekarer (tj.mænd) incl. ledere 247,2 8,0 2,2% Buschauffører m.v. 599,8 16,3 4,5% 9.093,2 37,7 10,3% Socialrådg./socialformidlere, KL Kilde: http://www.krl.dk/statistik/sirka/index.php d. 14.05.15 57 Bilag E Oversigt over refusionssystemet Kilde: Regeringen, 2015, s. 1. 58 Bilag F Anslag 59
© Copyright 2024