1. No category

AKKREDITERING 2015
KVALITETSBESKRIVELSE
Center Nørrebro
AskovFondens
Socialpsykiatri
ASPA
Indledning
Som et led i akkrediteringsprocessen 2015 har alle aktivitets- og samværstilbud og botilbud i Center Nørrebro
udarbejdet en kvalitetsbeskrivelse, der afspejler hverdagens praksis.
Udgangspunktet for arbejdet er socialforvaltningens kvalitetsmodel, der indeholder forskellige temaer - kaldet kriterier - af relevans for arbejdet med psykosocial rehabilitering.
Med henblik på sammenhængskraft og samarbejde er forskellige arbejdsgrupper nedsat på tværs af organisationen,
der indenfor udvalgte temaer har arbejdet med at drøfte og beskrive praksis, faglig udvikling, samarbejde samt
refleksion over det, vi går og gør. Det vil sige, at kvalitetsbeskrivelsen både indeholder, hvad vi er fælles om og hvad
der gør sig gældende i det enkelte tilbud.
I dette hæfte kan du læse mere om, hvordan praksis udfolder sig og hvilke udfordringer, vi er optaget af.
Center Nørrebro
3
Indholdsfortegnelse
Kriterium 1
Værdier
5
Kriterium 2
Ledelse
9
Kriterium 3
Viden og Kompetence
13
Kriterium 4
Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser
19
Kriterium 5
Planer og dokumentation
24
Kriterium 6
Sundhed
27
Kriterium 7 Samarbejde med borgere og pårørende
31
Kriterium 8
Samarbejde med andre parter
35
Kriterium 9
Fysiske rammer
38
Bilagsliste
40
4
KRITERIUM 1: VÆRDIER
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at styrke en fælles forståelse af de værdier
og den etik, der er grundlaget i samarbejdet med borgere og kolleger.
Arbejdet med værdigrundlaget skal desuden fremme refleksioner
og handling i forhold til dilemmaer i praksis.
I Center Nørrebro (CEN) læner vi os op ad det værdigrundlag, der gælder i Københavns Kommune.
De fire bærende værdier i kommunen er:
1. RESPEKT OG OMSORG
2. LIGEVÆRDIGHED – BORGERNES SAMFUNDSMÆSSIGE RETTIGHEDER
3. DIALOG - SAMARBEJDE OG HØJ KVALITET I INDSATSEN
4. TILLID
Disse værdier udspringer af et humanistisk menneskesyn – altså noget almenmenneskeligt - og en etik, der rummer troen på,
at alle mennesker er værdifulde og har noget væsentligt at bidrage med. Vi mener, at vi som mennesker med fordel kan være
forskellige og uenige, hvilket naturligvis fordrer, at vi også er i åben og respektfuld dialog med hinanden, sådan at vi ikke krænker hinandens integritet og rettigheder. Det almenmenneskelige perspektiv betyder, både at det indfanger alle mennesker, og at
levede værdier er et gensidigt anliggende.
Vi har på den måde et håb og en forventning om, at vi møder hinanden med og i en moralsk handlen og moralske talehandlinger. Det gælder alle med tilknytning til CEN – uanset om man er samarbejdspartner, beboer i eller bruger af centeret, en del af
netværket eller ansat i centeret.
Det er væsentligt, at værdierne ikke alene er fine ord, men at det er muligt at genfinde disse værdier ved, at vi bruger værdierne aktivt i hverdagen i omgangen og samarbejdet med hinanden. Det gælder både i relationerne indbyrdes mellem borgere og
medarbejdere, i det kollegiale samarbejde, det eksterne samarbejde samt blandt kontaktpersoner, hjemmevejledere, cafémedarbejdere, servicemedarbejdere og ledere. Vi mener, at et aktivt og levet værdigrundlag er medvirkende til at skabe gode rammer for recoveryprocesser og det understøttende psykosociale rehabiliterende arbejde.
Værdierne er i vores forståelse dynamiske størrelser, som hele tiden udvikler sig og former sig ind i en konkret hverdag. Derfor drøfter vi løbende med hinanden, hvordan de fire bærende værdier overordnet kan forstås, og hvordan vi gerne vil have, de
kan opleves i praksis.
PROCES OG INDDRAGELSE
I forbindelse med akkrediteringsprocessen er en arbejdsgruppe nedsat og arbejdsgruppen har været optaget af at afdække,
hvilke konkrete værdibaserede praksisser, der er:
1. beskrevet
2. og som udfolder sig i centeret samt er integreret i mange af de øvrige aktiviteter, der udspiller sig i centerets arbejde
5
Der er værdigrundlag eller pædagogiske grundlag i de forskellige enheder, der er beskrevet og levende blandt borgere, medarbejdere og ledere.
I praksis betyder det, at disse beskrivelser bliver brugt til at afkode, om der er sammenhæng mellem beskrivelserne – altså det
ønskede – med det, der rent faktisk bliver praktiseret. Samtidigt bidrager de beskrevne værdigrundlag til at afklare praksisdilemmaer og etiske udfordringer i hverdagen. Lidt enkelt kan dette måske formuleres som: værdigrundlagene kan anvendes, der
vi ønsker mere af det ønskelige og mindre af elementer, vi ikke ønsker.
De enheder, som ikke har nedskrevne værdigrundlag forholder sig til deres pædagogiske værdigrundlag på den måde, at de alle
er i en proces, hvor de er optagede af værdier og grundlæggende antagelser i forhold til den pædagogiske praksis.
At drøfte, afklare og definere, hvad der er værdifuldt er noget, der er særdeles levende i centeret. Disse drøftelser og afklaringer søges indfanget af centerets Kvalitetsudviklingsteam (beskrevet i K2 Ledelse og K3 Viden og Kompetence).
Centerets medarbejdere er optaget af, at hvis det praktiske, psykosocialt rehabiliterende arbejde skal virke (jvnf. ” Socialpolitiske Pejlemærker for København” dimension 5: ”Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv”), er det nødvendigt,
at indsatsen er meningsfuld, opleves relevant og nyttig af borgerne og deres netværk. Det betyder, at der tages afsæt i en dialogisk praksis mellem borgere, netværk og medarbejdere, sådan at der til stadighed er forventningsafstemt, og at hjælpen og
støtten er i overensstemmelse med borgernes ønsker, drømme og ressourcer. Der er således fokus på dialog, samarbejde og
fælles afsøgning af udviklingsmuligheder.
Kvalitetsudviklingsteamet er også optaget af den i ”Socialpolitiske Pejlemærker for København” beskrevne dimension 8: ”Flere
københavnere med særlige behov oplever høj livskvalitet”. I den anledning er centerets borgere, netværk og medarbejdere
optagede af definitionen af begreberne livskvalitet og sundhed, hvor arbejdet med de fælles og individuelle afstemninger har
fokus på to grundlæggende spørgsmål:
1. hvad er værdifuldt for dig i dit liv?
2. hvad kan og vil du mest nødigt undvære i dit liv?
Disse to grundlæggende spørgsmål bliver løbende rejst og på alle mulige måder i forskellige samarbejdsfora fra 1:1 kontakten
til diverse fællesfora.
De fælles fora fremgår af bilag K1. 1_Indflydelsesfora_2015
I centerets udviklingsplan er der klare og dominerende temaer for indsatsen. Disse temaer drøftes løbende af borgere og deres netværk. Det, som borgerne især fremhæver, og der derfor er fokus på, er:
1. skabelse eller genskabelse af fællesskaber
2.gensidighed
3. fælles oplevelser
4. fælles aktiviteter
5. fokus på de forhold, der skaber en god hverdag
6. fokus på samarbejde
7. fokus på det mellemmenneskelige samspil
8. menneskelighed-frem-for-alt
9. redefinition af professionalitet og faglighed (Åben Dialog (ÅD) & Netværksarbejde)
10. fokus på discovery (ÅD & Netværksarbejde)
Se oversigt over temaer fra CENs udviklingsplan: Bilag K1.2_udviklingsplan_temaoversigt_2014-2016
Kriteriets arbejdsgruppe var i forhold til værdiarbejdet i Kvalitetsugen optaget af, at gruppens indslag ikke blev akademiske
drøftelser og oplæg, men rettede sig mod de identificerede og levede hverdagsperspektiver. Derfor besluttede gruppen, at de
interesserede deltagere kunne deltage i at give deres mening tilkende i en særligt indrettet ”chatterbox” ud fra de to kendte
spørgsmål; 1. hvad er værdifuldt for dig i dit liv? og 2. hvad kan og vil du mest nødigt undvære i dit liv?
6
n til, hvad ÅD er for noget, og i løbet af de næste år vil flere være inviteret til dialogiske Desuden fandt en workshop sted, hvor det var muligt for deltagerne at male svarene på de to spørgsmål (udstilles i Thorupøder. gårdens Café sommer/efterår 2015) eller skrive svarene på de to spørgsmål enten som punchlines, essays eller som digte.
en arbejder desuden med halvårshjul for tematikker, der skal arbejdes med. På personalemøder e drøftes, hvilke pædagogiske temaer, der er relevante. Eksempler på aktuelle temaer er ASPA
bbeltdiagnoser blandt de unge, DAT og borderline adfærd, psykoeducation, netværk udenfor Som et led i Askovfondens mission og vision (Se K2 Ledelse) arbejdes der ud fra 3 fælles kerneværdier; værdighed, passion og
tigmatisering. effekt. Arbejdet med de 3 kerneværdier, og hvad der bor i disse værdier, er en intern proces, der skal udfoldes over det næste
år, og som primært vil tage afsæt i historiefortællinger og praksiseksempler.
I ASPA er vi særligt optagede af, at vores værdier kommer til udtryk i relationen til brugerne, dvs. hvordan bruger vi værdierne
og hvordan kan brugerne mærke det.
mpetencer kan genfindes i det daglige arbejde i forskellige sammenhænge f.eks. ationen for den enkelte borger – sammenhæng mellem indsats og borgernes muligheder for Udgangspunktet er et fælles menneskesyn, der kommer til udtryk ved de små handlinger i hverdagen, der viser, at det enkelte
menneske bliver set, hørt og berørt.
at arbejde med relevante fokusområder, identificeret sammen med borgeren motivationen gribes, når den er der Dagligdagen i ASPA er præget af dialog og fælles beslutninger. Dialog, oplæg til dialog og feedback fra brugerne har stor betydgerens oplevelse af kvalitet af den tilbudte hjælp ning for, at værdierne lever i praksis.
darbejderes oplevelse af at have den ”rette” viden og kompetence telser af individuel og fælles faglig udvikling ved MUS/LUS samtaler er GENFINDELSE
• Omgangstone
ncegangen mellem ønsket om at udvikle praksis og samtidig holde fokus på kerneopgaven, så • Borgerne er i centrum
darbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt • Fokus på brugernes ønsker og drømme
rdan lever faglig udvikling og nye tiltag, når vi i forvejen oplever at have ”fuldt hus”? okus og samarbejde – vil samarbejdspartnere være med? sibilitet og teamkultur, der bakker op om nye arbejdsformer f.eks. ÅD UDFORDRINGER
ensdeling lokalt og på tværs af enheder • At have et kontinuerligt fokus på værdigrundlag i hverdagen
• Dilemmaer i forholdet mellem selvbestemmelsesret og omsorgspligt
• At holde fast i værdierne og navigere efter disse, også når det er svært
• Værdibaseret praksis er ofte selvfølgeligheder og kan være en ”tavs” praksis
11 7
8
Noter fra Per Vers (rapper) fra Center Nørrebros udviklingsworkshop i 2014
KRITERIUM 2: LEDELSE
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at sikre, at tilbuddet ledes på en måde, der
sætter mål og retning for arbejdet samt formidler forventninger til
medarbejderne. Ledelsen skal fremme en åben, tillidsfuld og inddragende
kultur og have fokus på at skabe resultater for og sammen med borgerne.
Arbejdet med ledelse skal fremme at medarbejdere og borgere oplever, at
der sammen med borgeren, arbejdes ambitiøst og på baggrund af viden,
og at der er sammenhæng i tilbuddet, centret og Socialforvaltningen.
CENs ledelse arbejder ud fra Københavns pejlemærker og mål for 2014 - 2017 og ud fra Vision 2017 dvs. ambitioner, viden,
sammenhæng og sammen med borgeren samt ud fra CENs udviklingsplan.
Der er et særligt ledelsesmæssigt fokus på de samfundsmæssige rettigheder, som f.eks. at have en økonomi, at have en bolig, at
have adgang til omsorg, støtte og behandling samt at indgå i meningsfulde og udviklende fællesskaber.
Ud over disse grundlæggende rettigheder er der i CEN tillige fokus på, at der skabes muligheder for, at borgerne kan:
• have en oplevet høj livskvalitet – herunder også sundhed, velvære og fællesskaber
• have muligheder for at opleve meningsfuldhed, håndterbarhed og sammenhæng i hverdagslivet
• have adgang til uddannelse, arbejde og meningsfulde aktiviteter
• have indflydelse på kvalitet, form og indhold i samarbejdet mellem den enkelte borger, netværket og de ansatte
Vi mener, at ledelse sker i relation, hvor alle har noget væsentligt at bidrage med og alle tager ansvar for at ledelse sker. Fokus i
denne måde at tænke ledelse på er samskabelse af den fælles ønskede fremtid ud fra et bottom-up-princip.
For os handler ledelse i et anerkendende, systemisk og narrativt perspektiv om:
• at forskellighed og mangfoldighed er nyttigt, meningsfuldt og giver nye udsigter
• at vi er nysgerrige og udforskende
• at vi fokuserer på det der virker og det vi er succesfulde med
• at vi vover at se på vores egne fejl - og lære heraf
• sprogets iboende skaberkraft
• dialoger, der har fokus på ressourcer, at lytte, være til stede, tåle uenigheder mm.
I overensstemmelse med Askovfondens egne mål og værdier arbejder ASPA med ledelse, strategi og organisationsudvikling,
hvilket er uddybet i bilag: K2.1_AskovFonden_Strategi_2015-2017
Det fælles udgangspunkt er ASPAs værdier, mission og vision, som fremgår af bilag K2.2_Askovfondens mission, vision og værdier_2015
I den daglige ledelse prioriteres regelmæssig deltagelse i fastlagte møder i alle enheder, herunder beskæftigelsesindsatserne, og
så vidt muligt i de lokale kvalitetsudviklingsmøder. Her formidles information om hvad der rører sig i Askovfonden, CEN, politiske dagsordener, facebook formidling osv.
I ASPA handler de ledelsesmæssige prioriteringer om nærvær, synlighed og et fælles fokus på mål og rammer for indsatsen ud
fra den dialog, der foregår brugere, medarbejdere og ledelse imellem.
9
Akkreditering
Arbejdet med akkreditering i CEN har ligeledes et ledelsesmæssigt fokus og er bl.a. foregået i arbejdsgrupper på tværs af boog samværs-og aktivitetstilbud samt i lokale arbejdsgrupper.
Med formidling, inddragelse og sammenhængskraft for øje blev en Kvalitetsuge afholdt i april 2015 i forbindelse med akkrediteringsprocessen, hvor arbejdsgrupperne arrangerede temadage relateret til udvalgte kriterier; målgrupper, metoder, tilgange og
ydelser, sundhed, værdier og samarbejde med borgere, netværk og andre parter med det formål at fremme læring og faglig
udvikling, og at gøre det sammen.
Program for Kvalitetsugen er at finde i bilag K2.3_Kvalitetsuge_invitation_2015
PROCES OG INDDRAGELSE
Ledelsesteamets fokusområder og værdier
Der arbejdes løbende med at skabe en balance mellem på den ene side drift og strukturelle emner – og på den anden side faglig udvikling og ledelsesmæssige udfordringer.
Ledelsesteamet i CEN har i foråret 2015 været igennem en proces, hvor ledelsesgrundlaget er blevet drøftet. Processen har
bl.a. resulteret i at fælles mål, fokusområder og værdier er udfoldet. Uddybet i bilag: K2.4_Skarpe & Fokusområder på ledelse i
Center Nørrebro_2015 og K2.5_ledelsesteamets værdigrundlag_2015
GENFINDELSE
Socialforvaltningens 5 principper for tillid harmonerer godt med ovenstående ledelsesgrundlag og de værdier og den kultur,
som vi ønsker at udvikle og styrke - og understøtter tætte, respektfulde og ligeværdige relationer med brugere, medarbejdere
og en bred vifte af tværfaglige samarbejdspartnere.
Nedenfor beskriver vi hvordan inddragelse i og hverdagsaftryk med de 5 principper for tillid udfolder sig i CEN:
Tæt på borgeren - med inspiration fra omverdenen
•
•
•
Vi møder borgerne med fokus på deres drømme, ønsker og motivation – og arbejder fortløbende i overensstemmelse
med borgerens mål og præferencer
Vi samarbejder med borgernes netværk
Vi er opsøgende i forhold til samarbejde med frivillige foreninger, lokalmiljøet og andre relevante civilsamfundsaktører
med henblik på at åbne så mange døre som muligt for at skabe nye veje for borgerne og deres netværk
Mere hvad - mindre hvordan
• Vi understøtter og kvalificerer faglig udvikling (f.eks. mangfoldighed af viden, kunnen og videnstyper)
• Vi arbejder med at skabe mening, sammenhæng og håndterbarhed i mellem ydre krav og interne håb, ønsker og
forventninger
• Vi arbejder for, at beslutningsprocesser er involverende og gennemskuelige
• Vi tager afsæt i Vision 2017
Større lokalt ledelsesrum
• Vi arbejder med alternative måder at organisere arbejdet på, med brugerinvolvering, peer-ansættelser mm.
• Vi skaber rammer for, at de lokale enheder har høj grad af selvbestemmelse
10
Balance mellem risiko og regler
•
•
Vi prioriterer, at medarbejderne selv tilrettelægger arbejdet, så det giver mest mening
Vi giver plads til rummelighed og nytænkning
Mere feedback og læring
•
•
•
•
Vi arbejder på tværs i CEN med henblik på vidensdeling
Vi har et særligt ansvar for et godt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø
Vi giver ledelsesmæssig og kollegial sparring til medarbejderne
Vi ønsker at udvikle os sammen
CENs udviklingsplan
Ud over den strukturelle organisering i team har denne måde at tænke organisation på også implikationer i forhold til det udviklende og strategiske arbejde, der udspiller sig i centeret. I praksis betyder det, at der i centeret lever en grundlæggende tro
på, at alle har noget væsentligt at bidrage med, og at alle gør deres bedste. Samtidigt er alle interesserede aktører i og omkring
enteret kommer det systemiske og anerkendende organisationsfundament til udtryk på centeret inviteret til at yde bidrag til, hvordan centeret kan og skal udvikle sig, hvilke fokusområder, der især skal arbejdes med
og hvordan. Derudover er der i centeret øje og øre på, hvordan borgere, netværk og ansattes mangfoldighed af perspektiver
kan udfordre og berige hinanden i samspil. Der er således et ønske om, at alle interessenter har mulighed for at sætte ord på
ig værdi, at alle, der har lyst og energi til det, skal have mulighed for i centeret at have en de forhåbninger, ønsker og tanker, som de tænker, er væsentlige, for at centeret kan udvikle sig godt og i en nyttig retning for
delse på forhold, der vedrører dem, andre borgere eller medarbejdere. Derfor bliver der både borgere, netværk og ansatte og for samarbejdet imellem alle. Dette foregår i mange fora, og Kvalitetsudviklingsteamet
mærksom på, hvilke indflydelsesfora, der findes, og hvem der kan udøve sin indflydelse har i et løbende samarbejde formuleret de aktiviteter, der pågår (nærmere beskrevet i K1 Værdier og K3 Viden og Kompetence).
over hvilke indflydelsesfora, der findes er vedhæftet i bilag: I hverdagslivet i centeret kommer det systemiske og anerkendende organisationsfundament til udtryk på flere måder. Det er
en væsentlig værdi at alle, der har lyst og energi til det, skal have mulighed for i centeret at have en stemme og indflydelse på
forhold, der vedrører dem, andre borgere eller ansatte. Derfor bliver der løbende gjort opmærksom på, hvilke indflydelsesfohandler om samarbejde, er det uddybet, hvordan disse indflydelsesstrukturer bliver brugt ra, der findes, og hvem der kan udøve sin indflydelse hvor.
En oversigt over hvilke indflydelsesfora, der findes er vedhæftet i bilag: K1.1_ASPA_Indflydelsesfora_2015
I kriterium 7, der handler om samarbejde, er det uddybet, hvordan disse indflydelsesstrukturer bliver brugt i hverdagslivet.
ebro_indflydelsesfora_2015 en balance mellem at være tæt på praksis og samtidig holde sig ajour med krav til UDFORDRINGER
ation, faglig udvikling og nyskabende tænkning ål – socialstrategien er udgivet i juni 2015 og målgruppeplaner er under udarbejdelse, dvs. • At skabe en balance mellem at være tæt på praksis og samtidig holde sig ajour med krav til administration, faglig udvikling
ærkerne står alene og er ikke blevet ”operationaliseret” dvs. omsat til metodiske og nyskabende tænkning
•
Fælles mål – socialstrategien er udgivet i juni 2015 og målgruppeplaner er under udarbejdelse, dvs. at pejlemærkerne står
alene og ikke er blevet ”operationaliseret” dvs. omsat til metodiske
processer
11 12
Noter fra Per Vers (rapper) fra Center Nørrebros udviklingsworkshop i 2014
KRITERIUM 3: VIDEN OG KOMPETENCE
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at styrke sammenhængen mellem medarbejdernes
viden og kompetencer, og målgruppens aktuelle og fremtidige behov.
Arbejdet med viden og kompetencer skal fremme et positivt læringsmiljø, der
bidrager til at søge, dele og forankre relevant viden, så medarbejderne oplever
sig kompetente og at de arbejder vidensbaseret i opgaveløsningen.
Viden er det vi ved og de erfaringer vi har samt vores faglige baggrund. Kompetencer handler om hvordan vi bruger vores viden. Det vi gør og det vi kan gøre ud fra vores viden. Kompetencer kan både være personlige og professionelle.
Vidensdeling
Deling af viden foregår mellem medarbejdere, ledere, borgere, samarbejdspartnere og evt. pårørende ved dialog i det daglige.
Desuden er der regelmæssige møder i organisationen på alle niveauer, hvor deling og forankring af viden samt udvikling og vedligeholdelse af den viden og de kompetencer, der er relevante for målgruppen, er i fokus.
MUS
Medarbejdergruppen i ASPA har enten MUS samtaler eller anden form for opfølgende samtale én gang årligt, hvor en dialog
om arbejdsopgaver, kompetencer, trivsel, udvikling, gensidige forventninger og karriereudvikling finder sted.
Formålet med MUS er at sikre en løbende udviklingsproces både for medarbejderen – og for organisationen. I MUS afstemmer
leder og medarbejder organisationens og den enkelte arbejdsplads’ behov med medarbejdernes individuelle ønsker for udvikling.
PROCES OG INDDRAGELSE
ASPA-møder
ASPA-møder er for alle medarbejdere på lønningslisten, og foregår én gang om måneden. Fokus er at dele viden på tværs af
enhederne samt fælles kompetenceudvikling. ASPA møder er et mix af relevant undervisning og vidensdeling i form af faglige
drøftelser og refleksion samt brobygning mellem enhederne, så vi sikrer at alle arbejder i samme retning i forhold til brugernes
behov og ønsker, og Københavns kommunes visioner for området.
Personalemøder
Personalemøder afholdes i enhederne én gang ugentligt for faste medarbejdere med fokus på deling af viden, kollegasparring,
feed-back og feed-forward. Ved behov er der mulighed for supervision.
Deling af viden er både den viden vi har med os udefra i form af faglige og personlige kompetencer, og den viden vi har indefra
f.eks. baseret på brugerinddragelse i dagligdagen.
Fagudvikling/kurser
ASPA arbejder sammen med både Askovfonden og CEN om faglige udviklingsaktiviteter, og medarbejdere og ledelsen deltager
i forskellige videnskabende-netværk, som f.eks. dokumentations- og beskæftigelsesnetværk.
Askovfonden tilbyder undervisning i FIT (se under K5 Planer og dokumentation), her deltager 5 af ASPAs medarbejdere.
13
ASPA’s medarbejdere deltager desuden i Askovfondens konferencer, samt interne kurser f.eks. ’psykisk førstehjælp’ og ’assertiv kommunikation’. De interne kurser er både for fastansatte pædagogiske medarbejdere og medarbejdere med brugererfaring
ansat i job med løntilskud eller som frivillige. Dette giver mulighed for deling af viden fra medarbejdere med egen erfaring i
forhold til psykisk sygdom.
Kurser for brugere bliver slået op, og der informeres mundtligt. Det kan f.eks. være kognitiv-grupper og recovery-grupper,
hygiejnekursus og kurser i Københavns Madhus. Ved deltagelse i hygiejnekursus og kurser i Københavns Madhus, er der mulighed for at brugere og pædagogiske medarbejdere deltager sammen.
3 medarbejdere samt ASPA’s leder deltager i CENs uddannelse i ’Åben Dialog’ og alle fastansatte medarbejdere har deltaget i
et 2 dags seminar i ’Åben Dialog’.
Nye medarbejdere
De enkelte enheder i ASPA har hver en ’introguide’ til nye medarbejdere, hvor der gives forskellig information primært af
praktisk art, som f.eks. information vedr. beredskabsplan.
Oplæring af nye medarbejdere foregår primært som sidemandsoplæring ved de øvrige medarbejdere i enhederne.
INDDRAGELSE
Generelt i forhold til inddragelse forsøger vi at skabe rum for brugere, hvor der er tillid til medarbejderne, så de kan komme
til os uanset hvad det handler om. Vi tilstræber et fællesskab, hvor vi siger ”vi” og det ikke er os og dem, at få et miljø brugere
og medarbejdere imellem, hvor der er åbenhed, ligeværdighed og ingen skjulte dagsordener; der skal være plads til at man kan
sige alt. Deraf får vi en viden om hvad, der er brug for, i forhold til brugerens nuværende og fremtidige behov, som vi kan bruge
til videreudvikling af vores kompetencer og tilbud. Desuden er vi ved hele tiden at være i dialog med brugerne med til løbende
at få justeret viden og kompetencer, og at sikre at den viden vi får er den ’rigtige’, idet kerneopgaven hele tiden ændrer sig i
forhold til brugergruppens sammensætning og udvikling.
Kvalitetsudviklingsteam
I CEN er et udviklingsteam etableret på tværs, hvor ASPA også er repræsenteret, og uddannelsesafdelingen er ansvarlig for at
koordinere teamets arbejde, og sørger for, at der bliver afholdt minimum seks årlige møder.
Udviklingsteamet er sammensat af alle interesserede med tilknytning til centeret. Der lægges fra centerets side vægt på, at
teamet er så bredt sammensat som muligt af borgere, netværk, medarbejdere, ledere og andre interessenter.
Teamet arbejder med ønsker og idéer til den faglige indsats, der fremkommer ved halvårlige workshops, fremsat af deltagerne.
Teamets fokus og aktiviteter dokumenteres løbende.
Teamets arbejdsopgaver er for nylig blevet udvidet til også at omfatte akkrediteringsaktiviteter, da der er et sammenfald mellem det arbejde, der finder sted i udviklingsteamet og i den centrale akkrediterings-gruppe. Det fælles team hedder nu ”Kvalitetsudviklingsteamet” og det første møde med den nye struktur fandt sted i juni 2015. Idéen er tillige, at alle enheder i centeret skal være repræsenteret i dette team, sådan at vi får skabt god sammenhæng mellem det, der foregår i enhederne og det
arbejde, der bliver udført i teamet.
14
Medarbejdernes perspektiv
Viden
For medarbejderne er det betydningsfuldt at have et rum for videndeling, som f.eks. personalemøder, så vi kan sikre de professionelle overvejelser og at den pædagogiske faglighed udvikles. Det handler om det vi gør eller kan gøre ud fra den viden vi har,
vores handlinger er et udtryk for vores viden.
Det er vigtigt for medarbejderne, at der er kollegasparring, så vi kan lære af hinandens viden og kompetencer, så vi fremadrettet kan udvikle os. Desuden er vores møder med til at sikre, at vi arbejder mod samme mål.
Medarbejderne føler, at de er i et miljø, der fremmer udvikling, samarbejde og deling af viden og kompetencer, når ”vi formår
at få et miljø medarbejderne imellem, og brugere og medarbejdere imellem, hvor der er åbenhed, ligeværdighed og ingen skjulte dagsordener; der skal være plads til, at man kan sige alt. Deraf får vi en viden, som vi kan bruge til videreudvikling”.
Kompetencer
Anerkendelse er med til at medarbejderne føler sig kompetente, både anerkendelse fra ledelse, kollegaer og brugere.
Medarbejderne udtaler ”vi bruger vores kompetencer inden for særlige områder” og ”vi bliver betroet opgaver, så den enkelte
føler ansvar”.
Vi oplever, at vores viden og kompetencer bliver værdsat af brugerne f.eks. ved viden om specifikke problemstillinger, som
tandbehandling eller oprydning i brugernes hjem, eller i samtaler med brugerne og ved, at brugerne viser os tillid ved at fortælle noget dybt personligt.
Vi kunne ønske os mere kompetenceudvikling med eksterne undervisere på tværs af AskovFondens afdelinger, og f.eks. også
jobrotation. Nogle medarbejdere efterlyser mere tid på personalemøderne til at dele problemstillinger.
Brugernes perspektiv
Brugerne er i forhold til viden og kompetencer mest optaget af det de møder i dagligdagen, stort set ingen brugere har nævnt
personalemøder eller andre møder, da de blev hørt om, hvad der har betydning for dem, når det drejer sig om viden og kompetencer.
Der lægges vægt på den faglighed medarbejderne har, og der lægges vægt på, at medarbejderne er pædagogisk uddannede. Det
er gået op for os, at brugerne ser handlingerne i det daglige, og det er disse der er betydningsfulde. En bruger udtaler at ”effekten af medarbejdernes viden og kompetencer kommer til udtryk i det daglige, som en oplevelsesmæssig indsigt, der baserer sig
på viden om den enkelte brugers forudsætninger”.
15
GENFINDELSE
Brugerperspektiv
Brugerne i ASPA er i forbindelse med akkrediteringen blevet spurgt om deres syn på medarbejdernes viden og kompetencer,
og om i hvilke situationer de oplever sammenhæng mellem medarbejdernes viden og kompetencer og egne behov, samt i hvilke
situationer de føler deres egen viden og kompetencer bliver inddraget. Generelt udtaler brugerne, at de oplever sig set i øjenhøjde, og føler sig derved værdsatte, trygge og imødekommet. Brugerne føler sig lyttet til – ikke bare hørt. Der er respekt og
man bliver taget højtideligt. Brugerne udtrykker, at de oplever ligeværdighed, respekt og socialt engagement.
Flere er glade for, at der ikke er fokus på sygdom, men menneskeligt samvær, og bliver set som ”den jeg er – som menneske”.
Der bliver taget hensyn til individet.
Eksempler på brugerudtalelser:
• ”Medarbejderne hjælper, når der er behov for hjælp, man finder som bruger ud af hvem der er gode til hvad, og så går man
til forskellige medarbejdere afhængig af, hvad man har brug for hjælp til” og ”har man en dårlig dag kan man tale med
personalet”
• ”Personalet er gode til at korrigere mig på den gode måde, når jeg har brug for det”
• ”Mirakelrum (recoverygruppen), hvor tvivl er blevet vendt til tro mod sig selv”
• ”Jeg kan godt lide, at der bliver taget hensyn. Jeg er god til at tage mig af tøjet (i Second A). Og den pædagogiske medar
bejder er god til at være overbærende og tage hensyn” og ” hvis vi afklarer hvad hver især er gode til, kan vi bedre fordele
arbejdsområderne”.
• ”Hun (pædagogisk medarbejder i caféen) kan lave mad – hun er sød og frisk – hun er altid på – hun er samarbejdsmotiveret
– opmærksom – man bliver stolt af at sælge god mad”
• ”Kreativ tænkning omkring madlavning - man bliver motiveret – man er ikke bange for at kvaje sig. Man bliver kreativ ”
• ”medarbejdernes viden kommer i spil i gruppeaktiviteter, når man som medlem har brug for hjælp i forhold til aktivitetens
indhold. Det kan f.eks. være hjælp til sytøj”.
• På f.eks. husmøder kommer brugernes viden og kompetencer i spil, når vi tilrettelægger gøremål så som madlavning,
indkøb, gårdvedligeholdelse og særlige opgaver”
• ”Jeg føler mig inddraget i beslutninger i huset. Godt, at der er et kvalitetsudvalg, som inddrages i meget”.
• ”Huset trækker på medlemmer med særlige sproglige kompetencer f.eks. når vi har amerikanske studerende i praktik”
• ”En dag hjalp jeg med at lave kaffe, det betød noget specielt for mig. Jeg følte, jeg havde en funktion, jeg gjorde noget for
andre, og det kan jeg godt lide”
• ”Vi føler, vi bliver hørt i huset og vores viden inddrages – men i sidste ende er det jo ledelsen og kommunen, der har det
sidste ord”
• ”De (spørgeskemaer) virker fremmedgørende” og ”brugerne tør ikke sige deres mening, slet ikke skrive den ned,
anonymt, ingen tager alligevel hensyn, og mange er uvant med at formulere sig”
16
Medarbejdere
sgruppe var i forhold til værdiarbejdet i Kvalitetsugen optaget af, at gruppens indslag ikke Medarbejderne i ASPA er også blevet hørt i forbindelse med akkreditering om de oplever at arbejde i et miljø, der understøt drøftelser og oplæg, men rettede sig mod de identificerede og levede ter udvikling, deling og forankring af viden og kompetence, og om i hvilke situationer de føler de kompetente i opgaveløsningen.
ktiver. Derfor besluttede gruppen, at de interesserede deltagere kunne deltage i at give kende i en særligt indrettet ”chatterbox” ud fra de to kendte spørgsmål: 1. Hvad er • Et miljø, der understøtter udvikling, deling og forandring af viden og kompetencer oplever medarbejderne ved evaluering
g i dit liv? og 2. Hvad kan og vil du mest nødigt undvære i dit liv? med brugerne og ved dialog med brugerne både i det daglige og på møder, samt ved at medarbejderne og brugere udfører
konkrete opgaver sammen. F.eks. køkkenarbejde, gruppearbejde, butik og planlægning og afholdelse af arrangementer, som
n workshop fandt sted, hvor det var muligt for deltagerne at male svarene på de to lles i Thorupgårdens Café sommer/efterår 2015) eller skrive svarene på de to spørgsmål ture ud af huset, fester og den årlige markedsdag
hlines, essays eller som digte. • ”Når man får etableret et samarbejde med brugeren, som udmønter sig i konkret handling og forandring, f.eks. et ønske
fra en bruger om at få til hjælp til udvikling af kompetencer i forhold til madlavningskundskaber, og der derefter bliver
etableret et madlavningsforløb sammen med brugeren, og vi ser. der sker en forandring og læring for brugeren, eller når vi
ser en udvikling i brugernes it-kundskaber ved it-undervisning eller hjælp i det daglige”
stone • ”Når det opleves, at både medarbejdere og brugere tager ansvar, og medarbejderrollen opleves som mindre styrende.
vne i den pædagogiske sundhedsplan Konkrete praktiske opgaver løses i fællesskab mellem brugere og medarbejdere. Når vi oplever, at ringende
e er i centrum spredes i vandet, når 1 + 1 bliver 3, f.eks. når vi oplever, at der kommer flere brugere til ASPA, fordi brugerne fortæller
å borgernes ønsker og drømme hinanden om os”
ar et særligt fokus på JTI profiler i samarbejdet som et fælles sprog. Derudover definerer • ”Når vi er i dialog med brugerne i det daglige, får vi øje på behov og muligheder”
er, hvordan vi gerne vil arbejde sammen i form af et fælles værdiafsæt. ”Historien” tages op den, dels for at holde fast i samarbejdskulturen, dels for at justere, at vi arbejder sammen, F.eks. har vi ved at stille spørgsmål til brugerne fået øje på, at oplevelsen af, hvad vi troede vi gjorde i forhold til konfliktløsning,
ikke var den samme oplevelse som brugerne havde i forhold til konflikthåndtering. De syntes ikke, vi reagerede hurtigt nok.
Dette er blevet et fokuspunkt, som vi arbejder med.
. sal og bofællesskabernes historie_2015 UDFORDRINGER
et kontinuerligt fokus på værdigrundlag i hverdagen aer i forholdet mellem selvbestemmelsesret og omsorgspligt • Balancegangen mellem ønsket om at udvikle praksis og samtidig holde fokus på kerneopgaven, så medarbejdernes
digheden udfordres i forbindelse med magtanvendelser/tvangsindlæggelser ressourcer anvendes bedst muligt
seret praksis er ofte selvfølgeligheder og kan være en ”tavs” praksis • Hvordan lever faglig udvikling og nye tiltag, når vi i forvejen oplever at have ”fuldt hus”?
• Åben Dialog fokus og samarbejde – vil samarbejdspartnere være med?
• Fleksibilitet og teamkultur, der bakker op om nye arbejdsformer f.eks. Åben Dialog
• Videndeling lokalt og på tværs af enheder
3 17
18
Noter fra Per Vers (rapper) fra Center Nørrebros udviklingsworkshop i 2014
KRITERIUM 4:
MÅLGRUPPE, METODER, TILGANGE
OG YDELSER
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at styrke sammenhængen mellem
de metoder, tilgange og ydelser, der arbejdes med for at
understøtte borgerens behov og udvikling. Arbejdet skal
tilvejebringe et fælles fagligt fundament.
Kriteriet har desuden til formål at fremme forebyggelse
og håndtering af vold, konflikter, magtanvendelser og nødværge.
Målgruppen, der benytter sig af ASPAs tilbud er psykisk sårbare mænd og kvinder, der har været eller er i kontakt med det
psykiatriske system. Mange er i medicinsk behandling og har ofte en eller flere indlæggelser bag sig. Det er mennesker med et
meget begrænset netværk, og som oplever ensomhed og isolation. Nogle lider af angst, andre har en forstyrret opfattelse af
virkeligheden eller en traumatiseret opvækst. Mange har mistet kontakten til familien, og har ligeledes mistet tilknytningen til
arbejdsmarkedet.
I ASPA Rantzausgade (ASPA centeret) er aldersgruppen primært fra 50 år og opefter, og mange brugere fra den ældre målgruppe har dobbelt problematikker, idet også somatiske udfordringer spiller ind. Det medfører et behov for støtte til egenomsorg, vedligeholdelse af kroppens funktioner samt til almindelig dagligdags træning. Alle brugere kommer til en forsamtale
og får en fast kontaktperson.
I ASPA Kapelvej (Det Gule Hus) er målgruppen mennesker, der ikke formår eller ønsker at benytte mere strukturerede tilbud,
men har brug for et sted, hvor de kan komme, når de har lyst, og deltage i husets sociale liv og aktiviteter ud fra egen formåen,
og egne aktuelle ønsker og behov. Vi hører fra brugerne, at muligheden for at være anonym betyder meget, og at det netop er
en væsentlig årsag til, at de vælger at komme i Det Gule Hus. En del af brugerne har komplekse vanskeligheder, som ud over
psykisk sårbarhed og psykosociale problemstillinger kan være f.eks. hjemløshed og misbrug (primært medicin, alkohol og/eller
cannabis).
I ASPA Griffenfeldsgade (Samværs- og Udviklingscenteret) tilbydes forskellige gruppeforløb, og målgruppen omfatter mennesker i alle aldre, der ønsker personlig udvikling og er i stand til at være stabilt deltagende og tage ansvar for deres deltagelse.
Deltagerne er typisk mennesker på førtidspension eller kontanthjælp. De fleste deltagere er desuden i behandlingsforløb i psykiatrien, nogle modtager støtte i hjemmet, og flere deltager i andre uddannelses- og beskæftigelsesorienterede aktiviteter.
I Second A (genbrugsbutik) og Café A er målgruppen mennesker med psykosociale udfordringer i alle aldre, der ønsker at
komme i praktik, arbejde frivilligt på kontrakt eller ansættes.
I ASPA Griffenfeldsgade tilbydes desuden et uddannelsestilbud; HF Flex, og målgruppen for vores HF tilbud er psykisk sårbare
unge mellem 18-40 år, der er socialt marginaliserede og som enten er faldet ud af uddannelsessystemet eller aldrig er blevet
tilknyttet pga. personlige udfordringer. Det er unge, der har været i kontakt med mange forskellige offentlige instanser, som
har brug for særlige fleksible rammer og støtte, der bidrager til, at den unge gennemfører den kompetencegivende uddannelse.
Kursisterne er typisk henvist fra OPUS, DPC, psykiatrisk afdeling, socialpsykiatrien, egen læge eller igennem bekendte. Det er
også muligt at komme direkte ind fra gaden og få en snak om vores tilbud.
19
PROCES OG INDDRAGELSE
Fælles for alle enheder i ASPA gælder, at indsatsen er bygget op om relationsarbejdet. Vi arbejder med relationsarbejdet som
metode understøttet af en anerkendende og assertiv tilgang. Vi møder det enkelte menneske individuelt med respekt for deres
opfattelser og tager udgangspunkt i deres oplevede ønsker og behov.
Det vil sige, at det enkelte tilbuds udformning, metoder og tilgange er udviklet i dialog med den unikke undergruppe af psykisk
sårbare, der benytter sig af tilbuddet. Vi er løbende i dialog om dagligdagens struktur og aktiviteter, og støtter op om initiativer og ideer, hvilket danner grobund for ejerskab. Tilbuddene er både dag- og aftentilbud.
Det sociale samvær er et centralt element i ASPA og gennem det sociale samvær optrænes og vedligeholdes de sociale færdigheder hos brugerne med henblik på brobygning til det omkringliggende samfund.
Fælles aktiviteter og projekter er kendetegnet ved, at det handler om noget ydre, et fælles anliggende, som to eller flere er
optaget af, og som de er optaget af sammen. Når mennesker mødes om noget fælles, prøver de sammen at identificere og udforske emnet. Der opstår et samarbejde/en relation mellem deltagerne, hvor sociale færdigheder kan udvikles. Deltagerne kan
både være en blanding af medarbejdere og brugere, eller brugerne alene sammen, afhængig af, hvilken aktivitet det er. I brugerstyrede aktiviteter opstår der et brugersamarbejde, hvor brugerne hjælper hinanden på tværs, hvilket kan være med til yderligere at styrke selvværd og selvtillid.
Den assertive kommunikation udgør grundlaget i vores arbejde med brugerne, da målgruppen har svært ved det kommunikative. De har brug for at se, at der er forskellige måder at møde andre og kommunikere med andre på. Den assertive kommunikationsform er med til at skabe en respektfuld dialog. Desuden kan den i en given situation være et vigtigt redskab i forhold til
at undgå konfliktoptrapning.
På længere sigt, kan arbejdet med assertiv kommunikation være med til, at brugerne bliver bedre til at samarbejde og løse de
konflikter, der måtte opstå i livet. Det handler om at gøre sig synlig, sige hvad man tænker og varetage sine interesser og behov.
Metodiske tilgange
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Recoveryorienteret tilgang - vi støtter op om menneskets håb og drømme, har fokus på ressourcer og muligheder og
støtter bevidstheden om deres egen værdi
Støttende samtaler/løsningsfokuserede samtaler - mulighed for individuelle samtaler, hvor vi med udgangspunkt i en
tillidsfuld relation skaber et rum med mulighed for selvrefleksion og afklaring
Målrettede aktiviteter - mulighed for at indgå i forskellige gruppeaktiviteter med en tydelig ramme omkring formål, indhold
og mål
Relationsarbejde - vi har fokus på opbyggende relationer og synliggørelse af succesoplevelser
Åben dialog /inddragelse af netværk - vi samarbejder med pårørende, DPC, botilbud, hjemmeplejen m.fl. for at sikre en
koordineret og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i det enkelte menneske
Kognitiv tilgang - vi understøtter øget selvindsigt, og støtter den enkelte i at mærke og anerkende egne ønsker og behov
og give udtryk for disse
Mindfulness - vi videregiver redskaber til at håndtere angst, uro og tankemylder
FIT / forandringskompas - tilbydes som redskaber til at arbejde med personlig udvikling og feedback
Det fælles tredje – f.eks. gårdprojekt, madlavning, spil, udflugter, musik- og filmaften, brugermøder og undervisningsforløb
Ydelser
Vores kerneydelse/kernetilbud er styrkelse af sociale kompetencer. Gennem social kontakt og samspillet med andre mennesker udvikles og styrkes de sociale kompetencer. Vi tilbyder en mulighed for at være sammen med andre mennesker i et trygt
og ligeværdigt miljø. Derudover tilbydes:
• Strukturerede gruppeforløb med henblik på personlig udvikling (recovery gruppe, kognitiv gruppe)
• Job på særlige vilkår eller praktik i Second A og Café A
• Uddannelsestilbud (HF Flex)
20
• Sundhedsfremmende aktiviteter (se K6 Sundhed)
• IT undervisning
•Prækvalificering
• Klaver- og sangundervisning
• Kost (basale behov, sundhed)
• Forandringskompas og anden dokumentation
• Individuelle samtaler
• Støtte til at deltage i lokalmiljøets tilbud
• Hjemmebesøg med henblik på etablering af kontakt til samarbejdspartnere
•Yoga
• Der serveres mad hele dagen i Det Gule Hus
• Gruppeaktiviteter såsom kreativgruppe, samtalegruppe, kulturgrupper og madgrupper
• Mulighed for anonymitet
Håndtering af vold og konflikter
Vi arbejder med assertiv kommunikation og konfliktnedtrapning i det daglige, så konflikter sjældent opstår. Vi ser problemet
som problemet, og ikke personen som problemet.
Vi fremmer dialog i arbejdet med konflikter, der skal være rum til at tale om episoder og få det bearbejdet, evt. kan parterne
mødes i ’konfliktråd’.
Faglige drøftelser vedrørende konflikthåndtering foregår i arbejdsmiljø regi og i ASPAs krisehåndteringsplan er procedurer
tilgængelige i forhold til opfølgning efter f.eks. truende adfærd, evt. tilbud om støtte via Falck Care ved behov.
Medarbejdernes perspektiv
Brugerne vælger selv hvem de går til med deres udfordringer, da vi har forskellige kompetencer.
Vi ser relationsarbejdet som metode. Relationen er grundlæggende for kontakt og udvikling/forandring for mennesker. Relationsarbejdet bygger på en assertiv tilgang.
Vores indsatser er bygget op om metoder, der er stykket sammen af elementer, eksempelvis den kognitive metode, psykodrama, transaktionsanalyse og den narrative metode. Indsatsen er målrettet den enkelte borgers behov og ønsker. Dialog er et
centralt redskab i vores indsatser.
Vores indsatser er bygget op om en ligeværdig og anerkendende tilgang. Vi møder det enkelte menneske hvor det er, vi er undersøgende for at afdække, hvad den enkelte har brug for.
Vi underbygger vores anerkendende tilgang ved ikke at tro, at vi kan det hele, men vi kan henvise til relevante samarbejdspartnere, hvis vi ikke selv kan tilbyde de rette ydelser.
Vi sikrer medarbejderne/kollegaerne kender metoderne ved sparring med kollegaer, bl.a. på teammøder og ved dialog i det
daglige, og ved undervisning til medarbejderne, f.eks. i åben dialog, assertiv kommunikation, konflikthåndtering og psykisk førstehjælp.
Brugernes perspektiv
Brugerne beskriver målgruppen for tilbuddet som værende personer med psykiske problemer, ensomme og socialt udsatte, og
mange kommer fordi det ligger tæt på deres hjem, og p.g.a. at der er en genkendelighed blandt de andre brugere og et stort
tilhørsforhold.
21
GENFINDELSE
Brugere
Brugerne i ASPA er i forbindelse med akkrediteringen blevet spurgt om deres syn på, hvordan de oplever, at de valgte metoder, tilgange og ydelser understøtter deres behov og udvikling, og nogle udtalelser fremgår her:
• ”Kontaktperson ordningen er en rigtig god idé. Man kan altid komme med et problem”
• ”Personalet har stor tålmodighed”
• ”Stedet er fleksibelt omkring brugernes behov, accept af forskellighed”
• ”Der er plads til, at man kan være glad, selvom man er psykisk sårbar”
• ”En metode jeg kan se virker for mig er tidsskema for min mad, det hjælper mig til at se, hvad og hvor ofte jeg spiser. Det
har en struktur, der gør, at det kan virke terapeutisk på en meget gennemskuelig måde, ikke at forglemme den fælles dialog
mellem medarbejder og bruger”
• ”Jeg har oplevet, at personalet er ’lynafledere’, når der opstår en situation, som jeg kunne overfortolke, ved at forklare mig
sagens rette sammenhæng. Ved at tale med mig, som menneske til menneske blev jeg også hørt”
• ”En dag kommer en ny bruger til musikaften, der opstår en konflikt, men vi ændrer samtalens struktur i forhold til den nye
brugers behov, og derigennem løser konflikten sig af sig selv, da samtalen skifter fokus. Det handler om at fokusere på
situationen og tage tingene i opløbet før det sker, og ikke ’lægge ved til et brændende bål’. Jeg prøvede på min egen måde
at være assertiv, en metode som jeg har stiftet bekendtskab med i ASPA, og som jeg har draget meget nytte af”
• ”Efter en episode med vold mellem to andre brugere i Det Gule Hus, oplevede jeg, at det blev taklet godt af personalet,
alerne, små som store, lette som svære, skal borgeren gå derfra med oplevelsen af at være der blev taget hånd om situationen bagefter ved en fælles dialog og opsamling. Der fik jeg fortalt, hvad situationen gjorde
med respekt og ligeværdighed ved mig og satte i gang af følelser, jeg fik lov at være dén, jeg er”
ter borgeren i at fastholde og skabe netværk rbejde med borgeren planlægger vi relevante aktiviteter psøgende overfor borgeren, også hvis der har været konflikter med borgeren, for at vise at vi Medarbejdere
at relationen er vigtig og for at lære at håndtere konflikter • Vi deler viden med hinanden og laver en fælles strategi
g åben dialog/sprog om hvilke beslutninger der tages, og ud fra hvilke overvejelser, og at • Vores fælles fodslag danner kultur. F.eks. synes vi i Det Gule Hus, at alle brugere skal ses når de kommer i huset, dette
bejderen er sin rolle bevidst udmønter sig i praksis ved, at vi siger goddag og farvel til alle
et med kriseplaner (særligt Ungeenheden) • Vi bruger os selv, som mennesker i vores tilgang til de mennesker, der kommer hos os
• Vi arbejder ud fra en assertiv tilgang, dvs. vi tænker over i dagligdagen, hvordan vi kommunikerer med brugerne
• Vi oplever, at metoderne virker ved at brugerens livskvalitet øges, mere stabilitet, positive tilbagemeldinger fra brugerne,
færre lægebesøg og indlæggelser, tilfredshed med tingenes tilstand og bedre selvværd
• I det daglige får vi feedback fra brugerne gennem dialog. Desuden ser vi, at vores indsats virker ved, at brugerne kommer
plads til forventningsafstemning medarbejdere og borgere imellem f.eks. i forhold til igen
heder for indflydelse på ydelserne og hvor langt brugerinddragelse rækker • FIT anvendes i samarbejdet med brugerne
det mellem selvbestemmelsesretten og omsorgspligten som et tilbagevendende tema kter mellem brugere indbyrdes kan være dilemmafyldt for medarbejderen at stå i efrihed kontra metoder, der lægger sig op ad organisationens værdibaserede praksis UDFORDRINGER
el resultatorientering i socialt arbejde. Hvilke indikatorer er meningsfyldte? •
•
•
Der anvendes ikke nødvendigvis en entydig metode, men metoder, der kobler sig på hinanden
Synlighed i forhold til den metodiske tilgang
Når relationer og dialoger eskalerer og bliver konfliktfyldte
22
23
Noter fra Per Vers (rapper) fra Center Nørrebros udviklingsworkshop i 2014
KRITERIUM 5:
PLANER OG DOKUMENTATION
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at sikre, at planer og dokumentation er
præcis og anvendelig, så den understøtter, at borgeren modtager
den hjælp og støtte, der så vidt muligt tilgodeser borgerens ønsker,
behov og rettigheder.
Arbejdet med planer og dokumentation har desuden til formål at sikre,
at der, med henblik på at skabe sammenhæng og resultater, formidles
vigtig viden om borgerne mellem relevante parter. Endelig har kriteriet
til formål at sikre, at borgerne oplever at have indblik i dokumentationen
om dem selv.
Dokumentation er med til at gøre os bevidste om, hvorvidt det vi gør, virker. Den opnåede viden gør os i stand til at forbedre
vores tilbud. Dokumentation er sikring mod at viden ikke forsvinder f.eks. i overgangen mellem forskellige kontaktpersoner og
tilbud. Dokumentation er med til at omsætte erfaringer til praksis. Dokumentation kan være med til at synliggøre brugerens
egen udvikling og handleplaner giver mulighed for at udvælge, hvad der er vigtigt at arbejde med for den enkelte her og nu.
Dokumentation er også medvirkende til at synliggøre brugerens egen udvikling og gøre os bevidste om, hvorvidt det vi gør,
virker.
Udviklingen i relation til dokumentation på AST området er gået fra registreringer og årsoversigter på antal brugere, aktiviteter osv. til dokumentation af indsatsen for den enkelte borger. Dette er i tråd med både Socialforvaltningens og Askovfondens
ambitionsniveau, hvor dokumentationen skaber et fælles fokus og læringsrum.
I ASPA arbejder vi med planer og dokumentation på mange niveauer, og med flere forskellige redskaber f.eks. evalueringer,
forandringskompasser, FIT-skemaer og MUS-samtaler. Der er stor forskel på, hvor indarbejdede planer og dokumentation er i
vores praksis. Vi er åbne for at prøve forskellige redskaber – vigtigst er det, at det giver mening for brugerne, medarbejderne
og ledelsen.
PROCES OG INDDRAGELSE
Arbejdet med dokumentation tager bl.a. afsæt i ASPAs deltagelse i CENs Videnskabende Netværk. En fælles platform og ejerskab blev grundlagt på baggrund af et 2 dages seminar, hvor dokumentation på AST området blev søsat.
Formålet med det videnskabende netværk er:
a) at implementere FIT, kompas - og evt. andre dokumentationsredskaber i AST-tilbuddene
b) at give og modtage sparring på implementeringen og kvalificeringen af FIT, forandringskompas og evt. andre dokumentations
redskaber i AST-tilbuddene
I ASPA er det ambitionen, at planer og dokumentation er med til at synliggøre brugernes egne fremskridt og inspirere til at
tage ejerskab over eget liv. Det kan være en hjælp til at opsætte mål og delmål, og synliggøre udviklingen og resultatet, så målsætninger bliver hjælp til selvhjælp.
Med henblik på motivation af brugerne til at bruge planer og dokumentation, så det giver mening, fremhæver vi, at dokumentation er med til, at vi som medarbejdere kan blive bedre til vores arbejde.
24
Vi bruger løbende dokumentationen til at justere vores tilbud, så de matcher brugerens behov og ønsker ud fra dialog og viden, der udspringer af dokumentationsarbejdet.
Både forandringskompas og FIT-skemaer kan være med til at vise en forandring. Disse redskaber bruges i mere strukturerede
samtaleforløb, for at brugeren kan få afdækket behov og ønsker, så samtalen og/eller ydelsestilbuddene kan målrettes brugeren. I ASPA vil medarbejderne fremover øge indsatsen med at anvende FIT-skemaer i alle de sammenhænge det giver mening,
især i individuelle samtaleforløb, i gruppeforløb og i dele af beskæftigelsesindsatserne.
Forandringskompas
Forandringskompas har sin styrke i at komme bredt omkring de dimensioner, som har betydning for brugernes velbefindende.
Det kan være med til at give brugeren et overblik over sin egen tilværelse og hvilke dimensioner der fungerer godt og mindre
godt. På dette grundlag kan brugeren vælge at arbejde målrettet på at forbedre en eller flere dimensioner og inddrage kontaktmedarbejderen i denne proces.
FIT-skemaer
FIT-skemaer hjælper til at få øje på det, for hovedpersonen, vigtige i et samtaleforløb, og er rettet mod den effekt en bruger
får ud af det individuelle samtaleforløb eller gruppeforløbet. Skemaerne giver en indikation af, om dét der er talt om, er det
vigtige, og det der er brug for. FIT-skemaer giver brugeren mulighed for at give feed-back til medarbejderen, så indsatsen kan
tilpasses deres behov.
MUS-samtaler og andre evalueringssamtaler
Medarbejdergruppen i ASPA har enten MUS-samtaler eller anden form for opfølgende samtale, uanset ansættelsesform med
det formål at afdække behov og udarbejde en fremadrettet plan.
Tilpassede dokumentationsværkstøjer
I de kognitive grupper i ASPA Griffenfeldsgade bruges en række tilpassede dokumentationsredskaber i form af evalueringsskemaer. Fordelen ved de tilpassede redskaber er, at de er udviklet på baggrund af de mange gruppeforløb og tilkendegivelser fra
brugerne i tidens løb. Der er en tæt sammenhæng og genkendelighed mellem dokumentationsredskaberne og praksis, og medarbejderen får meget detaljeret feed-back på undervisningsindholdet og brugerens udbytte af kurset. Planen er at supplere de
tilpassede dokumentationsredskaber med FIT-skemaer, og på længere sigt er det muligt, at FIT-skemaerne kan afløse nogle af
de oprindelige redskaber.
Øvrige forhold vedrørende dokumentation
Vi er opmærksomme på, at der ikke bliver taget foto og film i ASPA uden brugernes samtykke. I de kognitive gruppeforløb er
der planer om at videofilme brugerne, når de laver øvelser i assertiv kommunikation, men altid ud fra brugerens eget ønske og
råderet over det filmede materiale. Dvs. det er brugerens personlige film, og den opbevares ikke i ASPA-regi med mindre, der
foreligger en anden aftale.
GENFINDELSE
Brugerperspektiv
•
”At dokumentationen (præsentationsskema og kontaktsociogram) er hængt synligt i rummet gør, at jeg konstant bliver
mindet om formålet. Det har stor betydning. Jeg føler mig husket og dokumentationen støtter mig”
•
”FIT er udviklende og styrende for min evne til at reflektere overfor omverdenen. Jeg forholder mig aktivt til, at jeg er
sammen med andre mennesker, og de skal kunne forstå mig. Kan godt lide at blive ’tvunget’ til at sætte ord på tingene.
Nogle ting gør jeg bedre sammen med andre”
25
•
”FIT er udviklende og styrende for min evne til at reflektere overfor omverdenen. Jeg forholder mig aktivt til, at jeg er
sammen med andre mennesker, og at de skal forstå mig. Jeg kan godt lide at blive ”tvunget” til at sætte ord på tingene”
•
FIT-skemaer kan virke lidt overflødige. Det er for meget med FIT-skema hver 14. dag. Nogle af spørgsmålene er lidt
underlige, f.eks. hvordan har samtalen været. Stregsystemet [skalaen] kan virke lidt flyvsk, man kunne godt lave mere
specifikke spørgsmål”
emfejl, ønsker til CSC f.eks. i form af forslag til større brugervenlighed, tilpasning af formularer, • ”Det giver mening at lave planer, der handler om fremtiden [efter ASPA]. Dokumentationen hjælper medarbejderne til at
arbejdsgange i systemet osv. Disse forslag bringes videre til socialforvaltningens CSC gruppe. følge med og vide, hvad brugerne har brug for. Planerne og de løbende samtaler er gode og effektive – man tænker sig
ekstra om og bliver imødekommet. Planerne gør, at der kommer mere ro på”
else Medarbejderperspektiv
• Vi bruger løbende dokumentationen til at justere vores tilbud, så de matcher brugerens behov og ønsker f.eks. ved
borgere, der er motiveret herfor, inviteres til at deltage i dokumentationsarbejdet; den ædagogiske sundhedsplan, oprettelse og identifikation af fokusområde, deltagelse i evaluering hver anvendelse af FIT skemaer
måned osv. ags‐ og ugekalendere fremgår aftaler i forbindelse med arbejdet med planer og dokumentation • Mål og delmål synliggøres
randringskompas og den pædagogiske sundhedsplan anvendes i dialog om borgerens mål og vikling • Dokumentationen er et værktøj, der kan bidrage til at forbedre brugernes livssituation ved fokus på, hvad der virker og
hvad der ikke virker
inger UDFORDRINGER
Dokumentationen er meget tidskrævende Mængden af dokumentation er ikke nødvendigvis en indikator for kvalitet, så drøftelser om • Vi har som medarbejdere en udfordring i selv at kende til de relevante handleplans- og dokumentationsredskaber, der
hvordan det essentielle fremgår, er nødvendige findes
Kvaliteten af det skriftlige udtryk er meget forskellig Kadencen for udfyldelse af både forandringskompas og den pædagogiske sundhedsplan er ganske • Vi har en udfordring i ikke at presse brugerne til at deltage i handleplaner og dokumentation, og have fokus på at bruge
hyppig og kunne med fordel differentieres i overensstemmelse med borgernes behov (en redskaberne konstruktivt og til brugernes egen fordel
tyregruppe i forvaltningen arbejder med dette) Forandringskompasset er ikke et meningsfyldt redskab for alle • Vi har som medarbejdere en udfordring i at give slip på evt. modstand og skepsis overfor dokumentation, og i stedet for
Når borgere ikke giver samtykke til udveksling af information mellem botilbud og andre parter have en eksperimenterende og legende tilgang til det
.eks. praktiserende læge eller psykiater. I den forbindelse kan opstå nogle usikkerhedsmomenter i orhold til bl.a. medicinsk behandling eller somatiske lidelser i forhold til at yde en • Brugerne skal have viden om formålet og baggrunden for dokumentationen, og det skal give mening for brugeren at deltage
helhedsorienteret pædagogisk indsats •
Flere brugere mener, at ASPA skal være et fristed uden evaluering og dokumentation
•
Usikkerhed vedr. anonymitet i forhold til individuel dokumentation
19 26
KRITERIUM 6: SUNDHED
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at fremme borgernes adgang til den rette,
sundhedsfaglige behandling og pleje.
Arbejdet med sundhed skal styrke borgernes handlemuligheder, i
forhold til at opnå lighed i sundhed, øget fysisk og psykisk
sundhed samt livskvalitet.
Kriteriet har tillige til formål at sikre, at der er taget stilling til,
hvilke sundhedsfaglige ydelser tilbuddet skal levere, og at
medarbejderne har de rette kompetencer.
Alle tilbud i CEN, dvs. AST – og botilbud samt hjemmevejledere, arbejder med sundhedsfremme i samarbejde med den enkelte
borger/bruger ud fra et helhedsorienteret syn på sundhed, der omhandler både fysisk og psykisk sundhed samt livskvalitet.
Sundhedsdefinition
I CEN anskues begrebet sundhed bredt. Vores sundhedsopfattelse tager udgangspunkt i bl.a. den bio-psyko-sociale rehabiliteringsmodel – som tager højde for at de biologiske, helbredsmæssige, psykologiske og sociale faktorer ikke kan adskilles – men
må ses i sammenhæng. Med denne sundhedstilgang faciliteres de bedst mulige rammer, hvor borger/bruger og medarbejder
sammen kan tage stilling til, hvilke aktiviteter og ydelser, der giver borgeren de bedste betingelser for et sundere liv.
Sundhedsindsatsen er ligeledes baseret på en forståelse af sundhed, der hviler på et grundlag af recovery, og det brede sundhedsbegreb, der ikke blot involverer KRAM faktorer, men også dobbelt KRAM. Det skal her indskydes, at kun nogle medarbejdere vil være bekendt med de forskellige specifikke definitioner i forhold til deltagelse i arbejdsgrupper, kurser i sundhed, lokalt fokus osv., men det fælles udgangspunkt er den brede sundhedsforståelse.
Se bilag for yderligere vedr. den sundhedsdefinition arbejdsgruppen har arbejdet i overensstemmelse med.
Bilag: K6.1_Sundhedsdefinition_Center Nørrebro_2015
Sundhedsfremmende aktiviteter
Der arbejdes målrettet på at tilrettelægge sundhedsfremmende aktiviteter ud fra borgernes/brugernes ønsker, behov og handlemuligheder, og sundhedsfremmende aktiviteter tilbydes enten i det enkelte tilbud eller opsøges i nærmiljøet.
Det tværgående samarbejde om sundhed mellem AST- og botilbud er prioriteret i arbejdet med Kriterium 6 Sundhed, og som
følge heraf er en arbejdsgruppe etableret på tværs i centeret, som en midlertidig arbejdsform i relation til akkrediteringsarbejdet. Deltagere i arbejdsgruppen repræsenterer både ledere og medarbejdere, og herunder både sundhedsfaglige og pædagogiske medarbejdere. Arbejdsgruppen forventer at forsætte samarbejdet og de fremtidige rammer for arbejdet besluttes senere
hen. Et fælles fokus på sundhed giver dog mening og vil skabe rammerne for optimal udnyttelse af de forskellige kompetencer,
CEN råder over.
I forbindelse med akkrediteringsarbejdet og den tidligere omtalte ”kvalitetsuge” (se K2 Ledelse) planlagde arbejdsgruppen en
temadag om sundhed, der netop viser den mangfoldighed, der kendetegner de sundhedsfremmende tiltag, der er nødvendige
for at favne den meget brede målgruppe af borgere/brugere, der har tilknytning til CEN. Invitationen til denne temadag er vedlagt som bilag.
Bilag K6.2_invitation til kvalitetsuge_sundhedsdag_2015
27
Et eksempel på en aktuel tværgående indsats er et pilotprojekt ”Sunde Sammen”, der er blevet udviklet i foråret 2015 i samarbejde mellem AST- og botilbud og Forebyggelsescenter Nørrebro. Et projekt for 14 deltagere, der strækker sig over 16 uger
fra september 2015. Formålet med dette pilotprojekt er at lave et helhedsorienteret, sammenhængende og tværgående sundhedstilbud, der kan understøtte borgere med psykiske lidelser:
•
•
•
•
øget fysisk aktivitet, som middel til recovery og sundhedsfremme
øget bevidsthed om egne valg, veje og retninger for eget liv og sundhed
at træne aktive valg i og for eget liv/ egen sundhed
skabe livsstilsforandringer, der fastholder deltagelse i og bidrag til fællesskaber
Medarbejdere fra Caféen på Thorupgården, Projekt Offside, Idrætshuset, ASPA og fra Forebyggelsescenteret indgår som tovholdere i projektet i de enkelte forløb relateret til sund kost, bevægelse og psykisk sundhed.
Se deltagerinformation i Bilag K6.3_Sunde sammen_deltagerinformation_pjece_2015
Derudover tilbyder ASPA forskelligartede sundhedsfremmende aktiviteter, der spænder vidt fra strukturerede gruppeforløb til
frirum, hvor man kan komme ind fra gaden og få et måltid mad, et bad, nærvær og socialt samvær.
Der er en bred vifte af aktiviteter f.eks.:
Strukturerede aktiviteter
• Fitness - foregår i Forebyggelsescenter Nørrebro med underviser fra ASPA
• Madlavningsgruppe – planlægger indkøb, tilbereder mad og spiser frokost sammen
• Kreativgruppe – male, strikke, hækle osv.
• Svømning – foregår i DGI byen med en frivillig ledsager
• Helle Gotved Gymnastik – med underviser udefra
• Kulturgruppe – der tager på ture og opsøger kulturelle tilbud
• Aktualitetsgruppe – læser dagens avis sammen og drøfter aktuelle emner
• Samtalegruppe – arbejder med tanker, angst og kropsfornemmelser
• IT undervisning
•Yogaundervisning
•Sang/klaver-undervisning
• Rygestop grupper
• Kognitiv gruppe
• Recovery gruppe
Ikke-strukturerede aktiviteter
•
•
•
Ad hoc individuel støtte
Ad hoc kontakt og imødekommelse af basale behov
Ad hoc aktiviteter, fællesskaber og socialt netværk
De sundhedsfremmende aktiviteter og udviklingen af disse i ASPA foregår i samarbejde med brugerne gennem lydhørhed overfor deres behov, i samarbejde med andre tilbud i CEN og i samarbejde med andre parter i nærmiljøet bl.a. Forebyggelsescenter Nørrebro.
28
PROCES OG INDDRAGELSE
Indenfor de sidste par år har der været en samlet sundhedsindsats i ASPA, hvor alle 3 enheder har forholdt sig til, hvad sundhed er for dem og hvordan der arbejdes med sundhed lokalt. Alle er blevet inddraget dvs. medlemmer, brugere, deltagere,
frivillige og medarbejdere. En medarbejder er udpeget som tovholder for den sundhedsfaglige indsats, og har været den gennemgående figur i denne proces.
Processen er foregået ved husmøder, fællesmøder, interviews med deltagere og brugere, i madgrupper, i kognitivgruppen og
andre gruppesammenhænge samt i beskæftigelsestilbud- og uddannelsestilbud, herunder Cafe A, Second A og HF, hvor alle er
blevet spurgt om, hvad er sundhed for dig. Det vil sige, at processen med at få fokus på, hvad sundhed betyder for den enkelte
er foregået som en del af hverdagsaktiviteterne - og i dialog med henblik på, at så mange som muligt er blevet inddraget og
hørt.
Bidrag fra alle til processen er samlet i form af en ”Sundhedsplakat”, der er ophængt i hele ASPA centeret.
Se bilag K6.4_Sundhedsplakat_ASPA_2015
Sundhedsplakaten udtrykker en mangfoldighed og en bred sundhedsforståelse, og der er direkte overensstemmelse mellem
mange af sundhedsplakatens nedslag og dobbelt KRAM.
Se eksempler fra sundhedsplakaten sat overfor dobbelt KRAM faktorerne:
Kompetencer - undervisning, uddannelse, tage vare på sig selv
Relationer - have det godt med sin familie, fællesskaber/socialt netværk
Accept - at føle man har et godt liv med de begrænsninger, der nu er, at blive hørt
Mestring - respektere sig selv og kende sine grænser, passe sin medicin, erkende når man har brug for hjælp
Processen er løbende og kobles hele tiden til den enkeltes recovery proces og egen forståelsesramme.
Hygiejne og forebyggelse af smitsomme sygdomme
På samværs- og aktivitetstilbud er der mange mennesker samlet, og meget trafik ud og ind af dørene.
Initiativer, der er gennemgående i forhold til hygiejne er opmærksomhed på om der er tilstrækkeligt med spritdispensere, om
der er anvisning på korrekt udført håndhygiejne på alle toiletter osv. Dette i forhold til at forhindre smittespredning, som det
vigtigste forebyggende tiltag.
Derudover er rengøringspersonalet meget opmærksomme på grundig rengøring.
Alle køkken og madlavningsansvarlige har desuden et officielt hygiejnebevis og frivillige i køkkenet får tilbud om at tage et kursus i hygiejne.
Utilsigtede hændelser (UTH)
Da AST tilbuddene ikke yder eller har ansvar for sundhedsfaglige opgaver er UTH arbejdet ikke så højt på dagsordenen. Mange
brugere, der besøger AST tilbuddene ønsker da heller ikke yderligere registrering, medarbejdere er ikke involveret i medicinhåndtering, medarbejdere kender ikke nødvendigvis til brugernes eventuelle sygdomme og rapporterer ikke infektioner eller
andre sygdomme, de ikke har ansvar for at følge op på.
Medarbejderne er også kun sporadisk involveret i hospitalsindlæggelser/udskrivelse, og sektorovergange er et fokus som leder
og medarbejder skal have mere fokus på, ved i første omgang at tale om, hvad det kan have af betydning, hvis vi går mere aktivt
ind i hospitals indlæggelser/udskrivninger.
29
Der er et overordnet kendskab til UTH arbejdet, navnlig på ledelsesniveau, men socialforvaltningen har ikke udarbejdet specifikke retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig til UTH arbejdet på AST området, der jo ikke har ansvaret for sundhedsfaglige ydelser.
Skadesreduktion
des ikke misbrugsbehandling i socialpsykiatrien og derfor er skadesreduktion (harm reduction) Der tilbydes ikke misbrugsbehandling i socialpsykiatrien og derfor er skadesreduktion (harm reduction) omdrejningspunktet
ngspunktet for arbejdet med borgere med misbrug. Det vil sige, at der i dialogen med brugere, der for arbejdet med borgere med misbrug. Det vil sige, at der i dialogen med brugere, der observeres at have et skadevoldende
es at have et skadevoldende misbrug af stoffer, hash og lign. lægges vægt på hvad der kan misbrug af stoffer, hash og lign. lægges vægt på, hvad der kan reducere følgevirkningerne af et misbrug, som et led i den hel et misbrug, som et led i den helhedsorienterede indsats. For nogle borgere/brugere er NADA hedsorienterede indsats. Ønsker om misbrugsbehandling understøttes og der henvises til relevante samarbejdspartnere.
ng en vej at gå i forhold til at nedbringe et misbrug. m misbrugsbehandling understøttes og der henvises til relevante samarbejdspartnere. Varetagelse af sundhedsfaglige opgaver
else af sundhedsfaglige opgaver I AST tilbud varetages ikke sundhedsfaglige opgaver i form af pleje og behandling, men der henvises til og samarbejdes med
delsesmæssigt besluttet, at alle medarbejdere kan varetage sundhedsfaglige opgaver i relevante samarbejdspartnere med henblik på at støtte brugerne i at få den rette hjælp.
temmelse med gældende praksis i CEN. Se afsnittet medicinhåndtering og sundhedsfaglig pleje og ng. Der er et generelt ledelsesmæssigt fokus på det rette match mellem de sundhedsfremmende aktiviteter, der tilbydes, og de
arbejderne ikke har de fornødne kompetencer overgår f.eks. plejeopgaverne til kvalifikationer ASPA medarbejdere råder over med henblik på at koordinere de sundhedsfremmende aktiviteter.
sygeplejen. Denne vurdering foretages i samarbejde med den ordinerende læge og den lokale Se yderligere vedr. kvalifikationer og kompetencer i Kriterium 3 Viden og kompetence.
else GENFINDELSE OG HVERDAGSAFTRYK
At den pædagogiske sundhedsplan og fokusområder modsvarer behovet for pleje og behandling At symptomer og effekten af pleje og behandling er dokumenteret • At de sundhedsfremmende aktiviteter, der finder sted tager afsæt i brugernes opfattelse af livskvalitet, og er kommet til
At de sundhedsfremmende aktiviteter, der finder sted tager afsæt i den enkelte borgers opfattelse verden ud fra brugernes ønsker og behov
f livskvalitet At der er overensstemmelse mellem ordineret og administreret medicin via berigtigelse og • At sundhedsplakaten er et fælles omdrejningspunkt for arbejdet med sundhed, den er opsat i alle 3 tilbud, og danner en
genkontrol fælles reference for ASPAs sundhedsindsats, hvor alle er blevet hørt
UTH arbejdet dokumenteres bl.a. i mødereferater og hændelsesanalyser inger UDFORDRINGER
Når borgere, udover deres psykiske udfordringer, har flere somatiske lidelser og dermed et omplekst behov for pleje og behandling – det er meget ressourcekrævende at være bindeleddet • Når borgere/brugere, udover deres psykiske udfordringer, har flere somatiske lidelser og dermed et komplekst behov for
mellem mange involverede specialister, hjemmesygeplejersker, sociale instanser osv. pleje og behandling – det er meget ressourcekrævende at være bindeleddet mellem mange involverede specialister,
Når borgere med varierende hygiejnestandard skal indgå i det kollektive fællesskab med gængse hjemmesygeplejersker, sociale instanser osv.
normer for hygiejne Når borgere visiteres med omfattende misbrugsproblematikker • Når borgere med varierende hygiejnestandard skal indgå i det kollektive fællesskab med gængse normer for hygiejne
Når UTH arbejdet ikke altid opleves som meningsfyldt •
Når borgere/brugere har omfattende misbrugsproblematikker
24 30
KRITERIUM 7: SAMARBEJDE MED BORGERE OG
PÅRØRENDE
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at fremme borgernes og, hvor det er
relevant, pårørendes medbestemmelse og medindflydelse på
de fælles forhold i tilbuddet.
Kriteriet har desuden til formål at understøtte det systematiske
arbejde med brugertilfredshed.
I CEN er samarbejdet med borgere og netværk omdrejningspunktet for hverdagen. Vi samarbejder med borgere og netværk
på flere niveauer i hele centret. Det gælder både om forhold, der har betydning for hele CEN, for de forskellige enheder i centret og for de nære forhold i hverdagen.
Følgende organiseringer og fora er med til at muliggøre deltagelse og indflydelse for borgere og netværk på både individuelt og
organisatorisk niveau i botilbud og i aktivitets- og samværstilbuddene:
• Centerbestyrelsen, hvor alle inkl. eksterne samarbejdspartnere, borgere, netværk og ansatte er repræsenteret
• Fælles brugerråd
• Kvalitetsudviklingsteamet (se K3 Viden og kompetence)
• Netværksarrangementer, der afholdes 2 gange årligt med temaer, der ønskes af netværket samt lokale pårørende
arrangementer (fortrinsvis i boenheder)
• Enhedsmøder/husmøder, der planlægges og afholdes lokalt
•Kunstkonkurrencen
• Åben Dialog – en tilgang som både har noget at byde på for borgere, netværk og andre samarbejdsparter
• Nyhedsbrev der udkommer ca. 1. gang i måneden
• Individuelle samarbejdsmøder for borgere og deres nærmeste samarbejdspartnere
PROCES OG INDDRAGELSE
Nedenfor beskrives nogle af vores samarbejdsfora yderligere med henblik på, hvordan borgere og netværk i CEN er inddraget
i arbejdet og/eller hvad den enkelte aktivitet indbefatter.
Det nye brugerråd
I og med at CEN er vokset, er der kommet et ønske om et fælles brugerråd, hvor det som bruger og borger tilknyttet CEN,
er muligt at få indflydelse og viden om det, der rører sig i centret. Det første møde blev afholdt d. 13. februar 2015, som et
åbent møde, hvor alle var velkomne. Til møderne er der en mødeleder og ingen dagsorden, da det har været vigtigt for de deltagende, at der blev talt om det, der rørte sig aktuelt blandt de fremmødte. Desuden skrives der referat fra møderne, så andre
kan få indblik i, hvad der tales om. Planen er, at der skal være 1 møde om måneden.
Åben Dialog
CEN har valgt at implementere og lade os inspirere af principperne i Åben Dialog, da vi dels ønsker, at den enkelte borgers
stemme skal være i centrum og dels ønsker at arbejde mere målrettet med inddragelse af borgernes netværk. Åben Dialog er
beskrevet i K3 ”Viden og Kompetence”).
31
Kunstkonkurrence
Siden 2012 har kunstkonkurrencen været en tilbagevendende begivenhed, hvor alle i CEN inviteres til at forholde sig kunstnerisk til et tema. Første år var temaet ”At høre til”, året efter ”Bevægelser”, og i år var temaet ”Åben Dialog”. Kunstkonkurrencen er en samlende aktivitet og en happening, der giver plads til kunstneriske og æstetiske udtryksformer. Derudover er
kunstkonkurrencen også en PR aktivitet udadtil.
Vinderne af kunstkonkurrencen fejres hvert år til et arrangement, hvor en kunstner udefra kommer og kårer vinderne. Vinderbidragene bliver hvert år trykt på postkort og via GoCard gjort tilgængelige på 400 cafeer og biografer i Storkøbenhavn.
Invitation og vinderkort er vedlagt som bilag K7.1_Invitation til postkort konkurrence_2015 og K7.2_ Postkort konkurrence_vinderkort_2015
Samarbejdsaftaler
Alle borgere og brugere i CEN, som er i et fast forløb, udarbejder i samarbejde med medarbejderne en plan for forløbet enten
i form af personlige samarbejdsaftaler aftaler eller udarbejdelse af en pædagogiske sundhedsplan - alt efter om borgeren eller
brugeren er tilknyttet AST området eller botilbud.
Disse aftaler tager udgangspunkt i borgernes ønsker og drømme for deres liv og inddrager alt efter enhedens rammer og forpligtelser deltagelse i fællesskaber, inddragelse af netværk og samarbejdsparter, forandringskompasset, støtte relateret til sundhedsfremme osv. og justeres løbende.
Traditioner
Udover møder af både værdimæssig og praktisk karakter, er der også jævnligt invitationer til arrangementer, der styrker fællesskabet, og samtidig har karakter af læring, oplysning eller undervisning. Et eksempel er kvalitetsugen og de mange og forskellige
aktiviteter og workshops, der blev afholdt.
Andre eksempler på traditioner:
• Nytårskuren som er en årligt tilbagevendende begivenhed for alle
• Fælles fredagsmorgenmad (Thorupgården og Fogedgården)
• Hver torsdag sommeren over er der udendørs grill til frokost på Caféens terasse i Thorupgården.
• Derudover er der hvert år bl.a. løvfaldsfest, juleaften, nytårsaften og nytårskur, hvor alle i hele CEN er velkomne
Eksempler på traditioner i ASPA:
•Julefrokoster
•Påsketraditioner
•Fastelavn
•Markedsdag
•Idrætsdag
•Sommerudflugter
Muligheder for indflydelse på samarbejdsrelationer
CEN har deltaget i Socialforvaltningens brugertilfredshedsundersøgelse i foråret 2015 og resultaterne af denne undersøgelse
er netop blevet tilgængelige, og kan derfor ikke medtages i kvalitetsbeskrivelsen. Det er planlagt at arbejde med de indkomne
besvarelser i efteråret 2015.
Fokus på brugerundersøgelser er til stede, og har mange ansigter. Det væsentlige er, at borgere/brugere har en stemme og
adgang til indflydelse. Drøftelser om samarbejde og forventningsafstemning finder også sted i udviklingsteamet (se K3 Viden og
Kompetence), på team- og personalemøder og ikke mindst i uformelle sammenhænge og ved samtaler, hvor borgere, der ikke
magter at indgå i de demokratiske processer, også kan komme til orde.
Indflydelsesfora er også beskrevet i K2 Ledelse.
32
Akkrediteringsarbejdsgruppe
En arbejdsgruppe er nedsat på tværs af CEN og er en åben gruppe, hvor alle med interesse kan melde sig undervejs i processen. Arbejdsgruppen har arbejdet med både Kriterium 7 ”Samarbejde med borgere og pårørende” og Kriterium 8 ”Samarbejde med andre parter”, og i begge kriterier har vi valgt at forholde os til det faktiske og det ønskede samarbejde i CEN.
Første møde i marts var en brainstorm i forhold til de to kriterier, som denne gruppe er tovholdere på. Udover en brainstorm
gik vi i gang med at tænke på konkrete ideer til den dag i CENs kvalitetsuge, som vi skulle stå for. Dagen til kvalitetsugen blev
planlagt ud fra, at vi ville gøre det, kriterierne handler om, dvs. at samarbejde på kryds og tværs. Vi startede dagen med at
være sammen og få skabt et hyggeligt og trygt rum som ligeværdige mennesker gennem leg. Dernæst organiserede vi en proces, hvor vi fik input til:
•
•
•
•
Hvordan samarbejde faktisk opleves mellem borgere, brugere, medarbejdere og netværk
Hvem de vigtige samarbejdsparter i det daglige er
Hvad for noget samarbejde, er det vigtigt at holde fast i
Hvad der kan og skal være mere og mindre af i det daglige samarbejde
Spørgsmålene blev diskuteret i grupper, hvor der både var borgere, brugere, medarbejdere og ledere repræsenteret. Refleksioner og svar fra grupperne blev skrevet på post-it sedler og hængt på en stor plakat, som arbejdsgruppen har haft med sig
undervejs i arbejdet. Nogle af refleksionerne og svarene kan ses her:
Hvad for noget samarbejde, er det vigtigt at holde fast i?
•Fællesskaber
•Rummelighed
• Fælles projekter fx kvalitetsugen
• Samspillet og samarbejdet med lokalmiljøet/brobygning
• Modtage hjælp fra sin kontaktperson el. andre medarbejdere
• Samarbejdet med det meningsfulde netværk
• At kunne trække sig
• Troen på den gode intention
• Samarbejdet mellem beboere
• Den gode medicinske behandling
Hvad der kan og skal være mere og mindre af i det daglige samarbejde?
• Mere Åben Dialog
• Bedre samarbejde og kendskab mellem hospital og socialpsykiatri
• Flere fælles faglige fora
• At udbrede de positive historier mere
• Mere tid til udvikling
• Mere nysgerrighed
• Mere brugerinddragelse
• Styrket netværkssamarbejde
•Stemning
• Vi skal bruge hinanden noget mere
• Mere videndeling
• Etablering af sparring og supervision på tværs i centeret
• Bedre adgang til psykologisk behandling
Disse input er blevet brugt i processen som inspiration i forhold til, om vi tager fat i det vigtige og mest betydningsfulde. Efter
frokost var der rytmisk samarbejde guidet af en musikalsk medarbejder fra Thorupgården, og til sidst havde vi inviteret nogle
af vores vigtige samarbejdspartnere (ViVil, Voksenenheden, Det medicinpædagogiske projekt, DPC og repræsentanter for
Åben Dialog), hvor alle kort præsenterede sig selv, hvorefter det var muligt at gå i dialog på kryds og tværs.
33
GENFINDELSE
I forhold til at se, mærke og opdage samarbejdet med borgere og netværk i hverdagen, så er det der som sagt hele tiden. Samarbejdet bevæger sig hele tiden i en bevægelse mellem, at medarbejdere er der med og for borgere og netværk.
•
Når man er der med hinanden, kan det være på en gåtur om søen, en kop kaffe, stille samvær, et snak om politik eller
andet, der optager dem, der er til stede
samarbejde hvor man er der med hinanden er helt afgørende for, at man som medarbejder kan få lov til at være der for de
mennesker, som bor i og bruger CEN
pdage samarbejdet med borgere og netværk i hverdagen, så er det der som • Når man er der med hinanden er man to ligestillede mennesker, der mødes over noget, som øjeblikket kalder på. Det
bevæger sig hele tiden i en bevægelse mellem at medarbejdere er der med og inanden, kan det være på en gåtur om søen, en kop kaffe, stille samvær, et • Når man som medarbejder er der for borgere og beboere i CEN, så er det synligt som hjælp og støtte til alt lige fra at
ndet, der optager dem, der er til stede. finde roen efter en konflikt eller noget, der har rystet én, til handleplanarbejde og snakke om, hvordan man som medinanden er man to ligestillede mennesker, der mødes over noget, som arbejder og samarbejdspartner kan få lov til at hjælpe med de praktiske gøremål, et misbrug, reaktioner der er ustyrlige osv.
Det samarbejde hvor man er der med hinanden er helt afgørende for, at man få lov til at være der for de mennesker, som bor i og bruger CEN. ejder er der for borgere og beboere i CEN, så er det synligt som hjælp og Derudover afspejles samarbejdet med borgere og netværk i:
finde roen efter en konflikt eller noget, der har rystet én, til at tale om, darbejder og samarbejdspartner kan få lov til at hjælpe med de praktiske • Tilpas tilgængelighed – forstået som at finde ud af, hvornår man skal være der med og for den enkelte og netværket.
eaktioner der er ustyrlige osv. Dette er en fortløbende udfordring, der altid vil være der
det med borgere og netværk i: • Det fælles 3. perspektiv – at finde ud af og bruge tid på det fælles 3. i det daglige samarbejde
– forstået som at finde ud af, hvornår man skal være der med og for den •
At borgernes/brugernes behov er styrende for samarbejdet/eller: bliver hørt og taget alvorligt
iv – at finde ud af og bruge tid på det fælles 3. i det daglige samarbejde • Prioritering af evaluering af samarbejdet
es behov er styrende for samarbejdet/ eller: bliver hørt og taget alvorligt ing af samarbejdet UDFORDRINGER
•
Samarbejdet er ikke stabilt over tid - at vide hvornår man skal trække sig, og hvornår man virkelig skal være der for den
enkelte borger og netværket, er en kontinuerlig udfordring
•
Netværkssamarbejde - svært at få accept af borgerne til dette
tabilt over tid ‐ at vide hvornår man skal trække sig, og hvornår man virkelig enkelte borger og netværket, er en kontinuerlig udfordring • Vekselvirkningen mellem at skærme og støtte, og træde tilbage
em af skærme og støtte, og træde tilbage at alle borgere kommer til orde og får indflydelse på fælles beslutninger • At skabe mulighed for at alle borgere kommer til orde og får indflydelse på fælles beslutninger
‐ svært at få accept af borgerne til dette 29 34
KRITERIUM 8: SAMARBEJDE MED ANDRE PARTER
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at styrke borgerens oplevelse
af en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.
Det gælder både tilbuddets samarbejde med sundhedsvæsenet,
samarbejdet mellem udfører og myndighed, overgangen
mellem tilbud eller egen bolig, og samarbejdet med andre parter,
der er relevante for borgerens situation.
Kriteriet har også til formål at understøtte samarbejdet med frivillige.
Samarbejdet med andre samarbejdsparter er noget, der fylder mere og mere i hverdagen i CEN. Med borgerens liv i centrum
er det alles fornemmeste ansvar konstant at have øje for, om det samarbejde, der er med andre parter, er meningsfuldt for
borgeren, og om der i samarbejde med borgeren skal skabes nye samarbejdsflader for, at den enkelte borger oplever en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.
Samarbejdsflader og prioriteringer er desuden beskrevet i K7 Samarbejde med borgere og pårørende.
Samarbejdsparter:
Kommunale – f.eks. Borgercenter Voksne (BCV), voksenenhederne, beskæftigelsesforvaltningen, jobcentre, sundheds- og
omsorgsforvaltningen, Forebyggelsescenteret Nørrebro, ViVil og andre socialpsykiatriske centre
Regionen – f.eks. OPUS (opsøgende behandling af psykotiske unge), AOP (Distriktspsykiatri), Psykiatrisk Center København
(PCK), andre hospitaler, praktiserende læger og speciallæger
Andre offentlige instanser – f.eks. kirken, politi, uddannelsesinstitutioner og socialstyrelsen
Foreninger – f.eks. SIND, Plexus, Bedre Psykiatri, LAB, psykiatrifonden og boligforeninger
PROCES OG INDDRAGELSE
Åben Dialog
I forhold til samarbejdet med andre samarbejdsparter, betyder vores fokus på Åben Dialog, at vi har taget skridt i retning af at
mødes oftere med samarbejdsparter, der kan være med til at gøre borgernes forløb helhedsorienteret og sammenhængende.
Det første arrangement for samarbejdspartnere i rækken blev afholdt d. 28. november 2014. Finn Juliussen fra Socialstyrelsen
var med for at fortælle, hvordan andre kommuner og regioner i Danmark var lykkedes med at samarbejde i forhold til implementeringen af principperne i Åben Dialog. I skrivende stund er ideen, at samarbejdet på tværs af sektorer og mure, kommer
til at foregå spontant, og når det giver mening. Det skal komme, når tiden er til det. Det vi gør, er at gøre opmærksom på, at
Åben Dialog er kommet inden for dørene her og synliggøre, hvilke muligheder det giver for at samarbejdet på tværs.
Beskæftigelse
Beskæftigelse er både politisk og lokalt et vigtigt emne. Her i Center Nørrebro arbejdes der overordnet med beskæftigelse på
flere forskellige niveauer og med flere aktører såsom jobcentret, ViVil, uddannelsesinstitutioner og konkrete arbejdspladser
for at sikre, at oplevelserne på arbejdsmarkedet bliver så gode som muligt for alle parter.
35
I det interne beskæftigelsesnetværk – Beskæftigelsessekretariatet – på Thorupgården udveksles generel information, herunder
nye tiltag på området.
Et aktuelt eksempel på samskabelse og et værdibaseret fællesskab i forhold til beskæftigelse er det socio-økonomiske projekt
”Jobberiet”, der tilbyder jobs til socialt udsatte og har til formål:
•
•
•
•
•
at samskabe et produkt: udendørsmøblerne ”Darling”
at skabe beskæftigelsesrammer for mennesker med særlige behov
at skabe udviklende fællesskaber
at skabe en balanceret økonomi i projektet
at samskabe yderligere beskæftigelsesmuligheder og afledte produktioner
Sundheds- og omsorgsforvaltningen (SUF)
ASPA arbejder på at etablere et samarbejde med SUF, særligt rettet mod den ældre målgruppe for derigennem at komme tættere på ældre psykisk sårbare, der bor i egen bolig. Målet er at skabe brobygning til relevante personalegrupper og arbejde
sammen om at skabe kontakt til de ældre, der ikke altid kan rummes i sundhedshuse og andre aktivitetscentre p.g.a. deres psykiske udfordringer.
OPUS
ASPA har et tæt samarbejde med OPUS rettet mod de unge i uddannelsesforløb (HF Flex)
Civilsamfundet og muligheder for aktivt medborgerskab
I CEN er en vigtig samarbejdspart det omkringliggende civilsamfund. Det er vigtigt, at den korte eller lange tid som et menneske bor i eller bruger CEN ikke bliver noget, der forløber parallelt med det, der sker i byen, i miljøet og i samfundet uden for
CENs mure. For at forhindre at dette sker, er det en kontinuerlig opgave at bygge bro, skabe forbindelser og muligheder for
deltagelse og aktivt medborgerskab i civilsamfundet.
ASPA arbejder løbende på at skabe samarbejde og synlighed i lokalmiljøet. Bl.a. har vi afholdt en årlig markedsdag gennem de
sidste 15 år, og er nu ved at skabe et samarbejde med CEN omkring denne dag. Derudover har vi åbnet vores døre i Griffenfeldsgade, hvor vores café sælger mad til lokalbefolkningen. På Kapelvej har vi fået skabt et samarbejde mellem borgere, biblioteket og Det Gule Hus, hvor vi lægger lokaler til, så lokalbefolkningen kan bruge huset til tema debatter og hvor vores brugere
også er velkomne.
36
Nærpoliti
CEN har prioriteret at opdyrke et godt samarbejde med nærpolitiet, som indbefatter, at de synlige og jævnligt kommer på besøg. Målet med denne indsats er at øge dialogen mellem medarbejdere, borgere/brugere og politi.
n har et meget tæt samarbejde med jobcenter København, da målet er at alle unge skal i Frivillige
ller job, og der arbejdes med ressourceforløb og uddannelsesplaner. De unge er til hyppige ASPA har frivillighed som et vigtigt element i selve indsatsen. Frivillighed er båret af passion samtidig med, at vi som arbejdse i følgeskab med medarbejdere. plads kan give noget igen til den frivillige, så der opstår en win win situation.
Målgruppen af frivillige er kendetegnet ved både at være unge og ældre, med og uden psykisk sårbarhed.
Fælles for alle frivillige er, at vi i samarbejde laver en frivillighedskontrakt, så der er en tydelig fast ramme for samarbejdet. Her
tydeliggøres forskellige opmærksomhedspunkter, vi skal have fokus på. Det er den fastansatte, der i samarbejde med den frivillige følger op, hvis der er nogle opmærksomhedspunkter, der skal arbejdes med.
ed at blive introduceret lmæssige samarbejdsmøder finder sted, herunder tværsektorielle samarbejdsmøder. GENFINDELSE
politiet er ofte at finde i CEN uden at de er tilkaldt kter med Forebyggelsescenter Nørrebro (se også K6 Sundhed) • Åben Dialog ved at blive introduceret
samarbejde med jobcentre • Regelmæssige samarbejdsmøder finder sted
samarbejde med AOP (Distriktspsykiatrien) • Nærpolitiet er ofte at finde i CEN uden at de er tilkaldt
•
Projekter med Forebyggelsescenter Nørrebro (se også K6 Sundhed)
mange samarbejdspartnere skal mødes, er det en udfordring at prioritere og afsætte tid og UDFORDRINGER
urcer borger og medarbejder at navigere mellem mange samarbejdspartnere i både kommune og • Når mange samarbejdspartnere skal mødes, er det en udfordring at prioritere og afsætte tid og ressourcer
n med stor personalerotation/udskiftning • Som borger og medarbejder at navigere mellem mange samarbejdspartnere i både kommune og region samt stor
personalerotation/udskiftning
munikation mellem kommune og region i forbindelse med sektorovergange • Kommunikation mellem kommune og region i forbindelse med sektorovergange
• Frivillige – ”pleje” dem og klarlægge, hvor mange timer de vil lægge, så der er også skabes plads og rum til dialog
32 37
KRITERIUM 9: FYSISKE RAMMER
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at sikre, at de indendørs og udendørs
rammer, tilbuddet har til rådighed, anvendes på en måde, der
bedst muligt opfylder borgernes behov og understøtter
arbejdet i tilbuddet.
Kriteriet skal også fremme fokus på energi og miljørigtige løsninger,
forebygge nedslidning, sikre vedligeholdelse og mindske
omkostninger til reparationer.
De fysiske rammer i ASPA er fordelt på tre adresser på indre Nørrebro: ASPA Kapelvej (Det Gule Hus),
ASPA Rantzausgade (ASPA-centret) og ASPA Griffenfeldsgade (HF-Flex, Cafe A, Second A og kognitive gruppeforløb mm.).
Alle tre adresser består af en stueetage og en 1. sal samt tilhørende gårdmiljø.
De fysiske rammer er basis for, at lykkes med det vi gerne vil. Det er vigtigt, at både de indendørs og udendørs rammer giver
brugerne lyst til at komme hos os. De fysiske rammer skal understøtte mulighederne for at udfolde sig i de aktiviteter, brugerne har lyst til og har behov for.
Det er vigtigt at alle bidrager til at vedligeholde nogle hyggelige fysiske rammer, og vi stræber mod, at vores fysiske rammer
afspejler vores menneskesyn og ikke virker fremmedgørende, men trygge og hyggelige.
Vi stræber mod at kunne tilbyde fysiske rammer som føles passende for målgrupperne, som er vedligeholdte, har et godt indeklima, er hyggelige, rene og ryddelige. Der skal være mulighed for at deltage i større sociale sammenhænge, men også for at
kunne trække sig tilbage til mindre fællesskaber, f.eks. krea-hjørne, IT-rum, TV-stue eller hvilerum.
PROCES OG INDDRAGELSE
Vi inddrager i videst mulig omfang brugerne i beslutninger om de fysiske rammer igennem dialog på brugermøder, i kvalitetsudvalg eller ad hoc dialog med brugerne i dagligdagen. Sidstnævnte med henblik på at høre alle – også de brugere, der ikke kan
magte at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser.
Desuden er brugerne blevet spurgt om, hvordan de oplever, de fysiske rammer, og deres udtalelser er gengivet under genfindelse.
I driftsoverenskomsten med Københavns Kommune afsætter vi et mindre beløb til vedligeholdelse. Derudover har en donation
fra Ketner Fonden i 2014 gjort det muligt at renovere stueetagen i ASPA Griffenfeldsgade i samarbejde med en boligstylist. I
den forbindelse blev medarbejdere og frivillige spurgt om deres tanker og ønsker i forhold til indretningen af cafe og butik.
Derudover har AskovFonden via andre midler renoveret facaden på Kapelvej.
Det er muligt at følge med i varmeforbrug, vand og lys i ASPA ud fra løbende registreringer. Udsving i forbruget giver anledning til en god opmærksomhed på årsager til disse udsving, og drøftelser om, hvordan energiforbruget kan nedbringes. Det
giver rigtig god mening, men er en tidskrævende proces.
Andre eksempler på miljøhensyn er affaldssortering og anvendelse af LED pærer i hele organisationen.
Der er også opmærksomhed på at afmelde reklamer og andet postomdelt materiale, der ikke er relevant.
38
GENFINDELSE
Miljøspørgsmål bliver jævnligt drøftet, så det bliver en del af kulturen.
Brugernes perspektiv
Brugerne i ASPA Rantzausgade udtaler:
• ”Gårdhaven og rygerum er super”
• ”Der er plads til gymnastik [på 1.sal]”
• ”Computerrummet er en fin mulighed for at trække sig tilbage og være sig selv. Det kan man også have brug for”
• ”Det kreative hjørne kan dog godt bruge mere plads”
• ”De fleste tager medansvar for at huset fungerer og her ser pænt ud”
Brugerne i ASPA Kapelvej udtaler:
Udendørsarealer • ”Både indendørs og udendørs rammer opfylder mine
behov. Det er tryghed og atmosfære der betyder noget, det er f.eks.
CEN deltager i gårdlaug på de forskellige adresser i centeret og bidrager til udvikling
udendørsarealer. tryghed at sidde og tale sammen med andre”
• ”Jeg tager ansvar og bidrager til, at der skal være hyggeligt”
Generelt • ”Synes de fysiske rammer afspejler menneskesynet i huset. Fokus på individet uden at det går ud over den kollektive
bevidsthed”
Deltagelse i drøftelser vedr. miljørigtige løsninger, vedligeholdelse af bygninger, APV
• ”Nogle gange mange mennesker i caféen, som kan gøre
det svært med personlige samtaler”
aspekter relateret til de fysiske rammer foregår i forskellige samarbejdsfora: • Jeg tager ansvar for, at vi har det godt i huset, rydder
op og laver kaffe osv.”
 MED • ”I ASPA Kapelvej har brugerne mulighed for at blive inddraget
i beslutningerne ud fra den enkeltes behov og kunnen”
 Arbejdsmiljøgrupper HF’erne i Griffenfeldsgade på 1. sal [ikke renoveret] udtaler: Indretningsudvalg, der nedsættes i forbindelse med indkøb af møbler med d
borgere og medarbejdere • ”Klasselokalerne er ikke så inspirerende”
 Enhedsmøder/husmøder • ”Gulvet og maling er slidt”
• ”Der kunne godt være ting på væggene til inspiration”
I disse fora arbejdes ligeledes med, at der sker løbende tilpasninger efter behov. • ”Det er svært, hvis man er perfektionistisk, at rummet ser ud som det gør”
Genfindelse • ”Nogen trives fint med rod - det er rart for det indre,
at det hele ikke er helt stringent”
• ”Butikken [stueetagen] er blevet fed”
 Indretningsudvalg nedsættes ad hoc • ”Hyggekrogen ude i fællesrummet fungerer godt - det er rart, hvis man kommer for tidligt”
 Borgerne indretter selv deres boliger • ”Lektiecafeen fungerer fint, det er hyggeligt. Stolene er lidt Brug af uddannede indretningsarkitekter dårlige”
 APV sager f.eks. ledninger på gulvet og indeklima  Mødereferater fra MED og arbejdsmiljømøder  Ønsker til indretning af fællesarealer imødekommes så vidt muligt Øvrige forhold
Cafe A i Griffenfeldsgade kunne bruge mere plads, især arbejdsbordplads.
Udfordringer Brugerne af de kognitive gruppetilbud i Griffenfeldsgade 1. sal har delte meninger om grupperummet er for småt eller om det
 som
Et gammelt hus (Thorupgården) med revnede faldstammer, skimmelsvamp
er passende intimt. Der er enighed om, at den istandsættelse,
ASPA Griffenfeldsgade i stuetagen har gennemgået, opleves
som en forbedring, hvor man ikke har en institutionsfølelse. Nogle bofællesskaber er nedslidte  Økonomi En fælles holdning er dog, at rummet er underordnet, personalet er vigtigere.
UDFORDRINGER
•
Budgettet er ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for renovering
og fondsansøgninger er en nødvendighed
39
Bilagsliste
KRITERIUM 1 K1. 1 K1.2
VÆRDIER:
Indflydelsesfora
Udviklingsplan Temaoversigt 2014-2016
41
42
KRITERIUM 2
K2.1
K2.2 K2.3 K2.4
K2.5
LEDELSE
AskovFonden Strategi 2015-2017
AskovFondens mission, vision og værdier
Kvalitetsuge/invitation
Skarpe & Fokusområder på ledelse i Center Nørrebro
Ledelsesteamets værdigrundlag
43
48
49
56
57
KRITERIUM 6 SUNDHED
K6.1Sundhedsdefinition
K6.2
Invitation til kvalitetsuge /sundhedsdag
K6.3
”Sunde Sammen” deltagerinformation
K6.4
ASPA sundhedsplakat
58
60
61
65
KRITERIUM 7
K7.1
K7.2
66
67
SAMARBEJDE MED BORGERE OG PÅRØRENDE
Invitation til postkort konkurrence
Postkort konkurrence/vinderkort
40
ASPA Indflydelsesfora – juni 2015:
Forum
Borgere
Netværk
Ansatte
Enhedsmøder/brugermøder
x
Fælles CEN-brugerråd
x
Kvalitetsudviklingsteam i CEN
x
x
x
Kvalitetsudviklingsmøder (lokalt)
x
x
x
Temamøder
x
x
x
Adhoc-grupper
x
1
x
x
ÅD-Netværksmøder
x
x
x
Netværksmøder
x
x
x
Supervision (ad hoc)
x
x
2
x
2
x
2
x
Teammøder
x
Personalemøder
x
Udviklingssamtaler
x
x
ASPA MED
x
1
: ikke alle adhoc-grupper har adgang for netværk
: Gælder almindeligvis kun for medarbejdere med brugererfaring
2
41
Center Nørrebros kvalitetsudviklingsteam
Temaoversigt fra udviklingsplanen 2014 - 2016
ÅbenDialog & Netværksarbejde


Samarbejde og arbejde netværksorienteret
Inddragelse af netværk i centerets dagligdag og begivenheder
Peer-to-Peer-indsats

At borgere tilbydes hjælp, støtte, opbakning og omsorg fra mennesker med egne recoveryerfaringer
Formidlingsteam – PR-gruppe

Interne og eksterne kommunikations- og formidlingsopgaver
Aktivitetssaloner

Fællesarrangementer, hvor hverdag og fest integreres
Tværgående sundhedsgruppe / sundhedsindsats

Øget samarbejde på tværs i CEN i forhold til sundhed og livskvalitet
42
STRATEGI FOR
2015-2017
STRATEGI 2015-2017
ASKOVFONDENS
STRATEGI FOR
2015-2017
AskovFondens vision
AskovFonden giver mennesker, styrken og modet til at tage ansvar
og ejerskab for eget liv og det samfund de er en del af.
AskovFondens mission
AskovFonden udvikler proaktivt relevante sociale løsninger, der
skaber inklusion af udsatte i samfundet. Dette gøres i samarbejde
med det offentlige, erhvervslivet og altid med det enkelte menneske
i centrum.
AskovFondens værdier
AskovFondens værdier er baseret på 70 års arbejde, med at
skabe proaktive sociale løsninger for mennesker der står udenfor
samfundet. Vi tror på at alle mennesker er værdifulde og kan
bidrage med noget til samfundets fælleskab. Vi tager afsæt i de
mennesker vi møder og tror på at forandringer skal udvikles med
udgangspunkt i en fælles forståelse for mål, metoder og formål.
43
1
Vores kerneværdier
Værdighed
Askovfondens langsigtede strategi
AskovFonden vil opnå sin vision ved at
Vi ved, at alle mennesker har brug for at høre til i et fælleskab,
og vores fornemmeste opgave er at give mennesker troen på, at
de er værdige og give dem mulighed for at blive en aktiv del af
samfundet.
• Udvikle og drive helhedsorienterede tilbud med målbar effekt til
udsatte individer med henblik på inklusion i samfundet
• Opbygge et videnscenter, der bidrager til udviklingen af sociale
løsninger gennem rådgivning og formidling af evidensbaserede
koncepter
Evidens
Vi måler vores sociale arbejde ved at indsamle relevante data
og dokumentere vores indsatser. Med denne viden justerer vi
fremtidige indsatser, hvilket sikrer bedst muligt udbytte og værdi for
både samfundet og den enkelte borger.
• Udvikle og drive tilbud, der fokuserer på at skabe stærke og
selvstændige individer, der kan bidrage positivt til fællesskabet
AskovFonden vil finansiere sine aktiviteter gennem et tæt
samarbejde med fonde, Kommuner og erhvervslivet.
Passion
Vi brænder for mennesker og deres positive potentialer. Vi viser, at
positiv forandring altid er mulig. Vi gør det sammen - med begejstring
og forhåbning. Vi er nysgerrige og åbne. Vi stopper ikke, før vi har
gjort vores allerbedste. Denne passion er omdrejningspunkt for alt,
hvad vi gør.
I den første fase, 2015-2017, af implementeringen af fondens
langsigtede strategi vil AskovFonden fokusere på at:
2
STRATEGI FOR
2015-2017
1 Øge kendskabsgraden til AskovFonden
og styrke vores brand blandt relevante
fonde, private virksomheder og offentlige
institutioner med henblik på at skabe nye samarbejdsrelationer og
tiltrække nye sponsorater/bidragsydere
2 Professionalisere AskovFondens infrastruktur, herunder vores
organisationsstruktur, ledelsessystem, evalueringssystem,
samarbejds- og mødestruktur samt forretningsprocesser
3 Skabe økonomisk balance i de enkelte afdelinger
4 Udbygge AskovFondens videnscenter
44
3
1. Øget kendskabgrad / Styrket brand
Mål
Hvem skal kende os?
Vi vil optrappe indsatsen i forhold til vores kendskabsgrad. Vi skal
kunne tiltrække interesse fra nye typer af sponsorer og investorer, som
allerede kender os gennem vores fokus på kendskabsgraden. Vi skal
være sat i portefølje med de 5 største NGO.er/frivilligorganisationer
i Danmark (f.eks. Børns Vilkår, Røde Kors)
• Fonde – de største 10 fonde – 100 % af de største og 25 % af
alle
Kendskabsgrad/Brand
De overordnede strategiske indsatser
• Kommunernes socialdirektører (socialforvaltningerne) 75 % i
de sjællandske kommuner, 20 % for den øvrige del af landet
1 For
• Erhvervslivet som vil have en CSR profil skal have os på listen
over mulige samarbejdspartnere
at øge kendskabsgraden og styrke fondens brand skal
AskovFonden være initiativtager til og vært for et nyt nationalt
diskussionsforum omhandlende sociale problemstillinger. Ideen
er, at AskovFonden skal bringe parter sammen på tværs af fonde,
private virksomheder, det offentlige, de folkevalgte og universiter/
videnscentre til en række uforpligtende roundtalks, som AskovFonden
arrangerer og faciliterer. Derigennem opnår AskovFonden at
1a Positionere sig som ledende aktør på det sociale område og derved
øge kendskabsgraden til fonden
• Folketingets socialudvalg – 100 % skal have kendskab til os
• Samarbejdspartnere/beslutningstagere der har med vores
målgrupper at gøre – 80 %
• Brugerne – vores målgrupper – 50 % af vores målgrupper – med
differentiering indenfor målgruppernes så som f.eks Askovhus,
Dialog Mod Vold etc.
1b Kunne bidrage til at sætte dagsordenen på det sociale område i
endnu højere grad
1c Opnå endnu større indsigt i de andre parters dagsorden på det
sociale område
Den overordnede kommunikationsstrategi skal færdiggøres og
implementeres på tværs af AskovFonden. Kommunikationsstrategien
skal indarbejdes i de strategiske mål for alle afdelinger og
opprioriteres. Alle medarbejderne i AskovFonden skal have kendskab
til den overordnede kommunikationsstrategi.
2
4
Vi tror på, at den enkelte indsats kan profitere af at udvikle sig
i sammenhængskraft med hinanden, idet deres målgrupper og
indsatser krydser ind over hinanden.
2. Professionalisering af vores infrastruktur
Effektive sociale tilbud forudsætter en professionel organisation.
Derfor skal vi professionalisere vores infrastrukturer –
ledelsessystem, evalueringssystem, samarbejds- og mødestrukturer
samt forretningsprocesser. Dette arbejde skal også bidrage til, at vi
fremstår som en top professionel samarbejdspartner som er i stand
til at varetage sociale løsninger strategisk.
Infrastrukturer - de overordnede strategiske indsatser
1 Den nye organisationsstruktur med de tre kerneområder
implementeres i 2015-2016
Hvorfor denne konstellation?
• Børn og unge: Fælles fokus på målgrupper
• Behandling: fælles fokus på evidensbaseret intervention i forhold
til målgrupper
• Arbejdsmarked/Socialpsykiatri fælles fokus på indsats og på at
faciliteter tilknytning til arbejdsmarkedet
Mål
De overordnede mål i de enkelte afdelinger skal ensrettes:
skal
• Alle skal kende missionen og visionen for AskovFonden. Mission,
Vision og kerneværdier skal implementeres på det operationelle
niveau.
2 Ledergruppens kompetencer på det strategiske og operationelle
niveau skal øges
3 Ledelsen på mellemlederniveau skal kvalificere gennem andre –
Vi skal oprette et mellemlederforum
• Målgruppe og ydelser skal beskrives under hvert kerneområde
2.1 Den nye Organisationsstruktur
Formål med den nye organisationsstruktur
• 2 års strategi skal formuleres for alle afdelinger i 2015. (Lederne
gennemgår et strategiseminar feb.2015, med henblik på at udvikle
og færdiggøre strategi for 2015-2017 ultimo sommer 2015)
Det overordnede formål med den nye organisationsstruktur med
en opdeling i 3 kerneområder er, at vi får en mere overskuelig og
enkelt struktur med færre stærke indsatser, som kan samarbejde
og styrkes på tværs.
• Lederne skal definere deres mellemlederes rolle og funktioner
• Alle medarbejderne på ledelsesniveau skal gøres kompetente til
at varetage og operere efter de økonomiske modeller
Ved at knytte indsatserne tættere sammen, kan hver enkelt indsats
udvikle sig fagligt og professionelt ved at profitere af den delte
viden, der kan indsamles og udvikles på tværs.
• Teamsamarbejde i hvert kerneområde skal udvikles
• Aktiviteter på tværs af kerneområderne skal defineres og udvikles
45
5
KERNEOMRÅDE
KERNEOMRÅDE
KERNEOMRÅDE
BØRN & UNGE
ABEJDSMARKE D, UDDANNEL SE, REHABILITERING
INTERVENTION
LEDERTEAM
LEDERTEAM
Lise Ammitzbøll La Cour
Claus Christ ensen
MIR 1
VUGGES TUE
LEDERTEAM
Kitte Wagner
Line Sidenius
KBH18+
HF FLEX
Susanne Nour Magnusson
SPIS
KØBENH AVN
MIR 2
BØRNEH AVE
BROBYGNINGEN
CAFÉ A
BOTILBUD
ÅRHUS
MIR 3
UDFLYTTERBØRNEHA VE
IMAGINE NØRREBRO
SECOND A
DAGTILBUD
ODENSE
MIR 4
FRITIDSHJE M
PROJEKT AKADEMIET
DET GULE HUS
VOLDSOM KÆRLIGHED
SAMVÆR- OG
UDVIKLINGSCENTERET
PIGEKLUB
SECOND A
MÅLGRUPPER
Spise forstyrrede
Vold i nær e relationer
MÅLGRUPPER
Sårba re unge og vo ksne, 16 - 40 år
Psykisk sårbare , 16 - 75 år
6
Hvor skal de penge komme fra?
3. Økonomisk balance
Forudsætningen for at kunne udvikle og drive vedvarende tilbud
på det sociale område og skabe varige resultater er økonomisk
balance i de enkelte afdelinger
NU
60%
14%
10%
10%
6%
2017
40%
20%
20%
10%
10%
Økonomisk balance - de overordnede strategiske indsatser
KBH Kommune
Andre Kommuner
Fonde og projekter
Satspulje
Samarbejdspartnere
1 Hver afdeling skal udvikle forretningsmodeller for deres primære
Fokus skal være på mere sikker drift via flere økonomiske aftagere og sociale konsulent ydelser
Kommuner, kriminalforsorg mv
aktiviteter
Hvorfor?
2 AskoFonden
skal afdække mulighederne for mindske risikoen
for uventede fald i funding (En øget diversifikation på tværs af
forskellige sponsorer/bidragsydere kan være en mulighed
For at vi skal have størst mulig frihed til udvikling.
3 AskovFonden skal afdække mulighederne for at afstemme
variabiliteten i udgifter med volatiliteten i funding
4 Det
nuværende stærke fokus på overholdelse af budgetter
fra direktionen skal bibeholdes og frekvent kommunikeres til
resten af organisationen – Bl.a. for at sikre en stærk kultur i hele
organisationen omkring budgetoverholdelse
Mål
Hvad vil vi have stående i overskud? 2014 plus, minus eller 0
Efterfølgende hvert år vil vi have at 1 % af omsætningen er
bundlinjen, med en 8-10 % stigning i omsætningen hvert år fra
2015
2015 Bundlinje på +500.000 kr. (op til 1.100.000) med en
omsætning på 110.000.000 kr.
2016 120.000.000 kr. i omsætning, bundline på +1.200.000
2017 130.000.000 kr. i omsætning, bundline på + 1.300.000
46
7
4. Videnscentret
Vi skal udvikle et kompetencehus med fokus på at kunne videreformidle
og agere som en vidensbank i forhold til sociale løsninger.
Definition af Videnscenter
AskovFondens Videnscenter skal varetage følgende opgaver internt
og eksternt på den korte bane
Internt Videncentret skal
• Varetage alle udviklingsprojekter
i samarbejde med de enkelte
afdelinger
• Sikre evidensinformeret arbejde i de enkelte afdelinger
• Sikre vidensindsamling i de enkelte afdelinger
• Bidrage til at udvikle og skabe synergi på tværs af afdelingerne
Ekstern Videncentret skal
• Skrive fondsansøgninger
• Udarbejde rapportering og evaluering for alle interne og
eksterne projekter
• Være facilitator for samarbejde med eksterne aktører
8
47
AskovFonden
AskovFondens vision
AskovFondens mission
AskovFondens værdier
Vores kerneværdier
Værdighed
Evidens
Passion
48
49
50
51
52
53
54
55
De SYV SKARPE om ledelse i Center Nørrebro 2015
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Lederen er opdateret om SUD, SOF og CEN’s mål og fokusområder
Lederen skal tydeliggøre rammer, opgaver og ansvar
Lederen kommunikerer vilkår klart og har dialog om muligheder
Lederen skaber rammer til dialog, refleksion og læring
Lederen skal inddrage borgere, netværk og medarbejdere for at muliggøre medejerskab
Lederen er modig, handlingsstærk og ansvarlig
Lederen følger op på opgaver og indsatsområder jvnf aftalte tids- og handleplaner
De FIRE SKARPE om ledelsesteamet i Center Nørrebro 2015
1.
2.
3.
4.
Vi reflekterer over ledelse sammen
Vi går i dialog om fælles strategier og opgaver inden effektuering
Vi har månedlige udviklingsfora
Vi er et dynamisk og anerkendende ledelsesteam
SYV FOKUSOMRÅDER for ledelsesteam i Center Nørrebro 2015
1. Tydelige og synlige mål, rammer og kontekst
Det betyder, at vi ekspliciterer mål, rammer og kontekst både i det, vi drøfter i ledelsesteamet og i
forhold til organisationen.
2. Relationer, mening og sammenhæng
Det betyder, at vi kvalificerer det, vi gør i forhold til borgere, netværk og medarbejdere – og i
ledelsesteamet. Og det betyder, at vi dyrker vejene ud af huset og mulighederne på tværs.
3. Troværdighed og autencitet som ledelse
Det betyder, at vi står ved vores ledelsesret og –pligt, sådan at det er tydeligt i organisationen, hvad
der er til diskussion, og hvad der ikke er det.
4. Helhedsorientering
Det betyder, at vi har et helhedsorienteret blik på ressourcerne – mennesker, viden, økonomi mm og at vi har øje og øre for udviklingspotentialer og ubenyttede potentialer.
5. Balanceren mellem nytænkning og drift
Det betyder, at vi tænker os om, før vi handler, og at vi løbende er i dialog med hinanden om,
hvilke udfordringer der er i teamet og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at håndtere dem i
praksis.
6. Gennemimplementering
Det betyder, at vi følger op på og forankrer igangsatte tiltag. Samtidigt har vi fokus på bottom-up (&
bred inddragelse af aktører og interessenter) go støtter processtyring fra idé til produkt, sådan at
der er tydelighed om, hvem der tager sig af og har ansvar for hvad.
7. Gennemsigtighed og åbenhed i ledelsesteamet
Det betyder, at vi også taler med hinanden om det, der er vanskeligt – både i egne systemer og i
ledelsesteamet – bruger hinanden og har mod til at være vedholdende og insisterende med
bibeholdelse af indlevelse, respekt og anerkendelse. Vi er nysgerrige, interesserede og
udforskende.
56
RESULTAT, når vi
-
RESPEKT, når vi
-
-
giver plads til forskellighed
anerkender faglige og
personlige talenter og
kompetencer
prioriterer og støtter
hinanden
ser og lytter til hinanden
tager ansvar for at bidrage
bidrager til samskabelse af
tillid
NYSGERRIGHED, når vi
bevarer gnisten og holder
kurs
omsætter ord til handling
udviser ansvarlighed for at
processerne fører til de
ønskede resultater
følger op og efterprøver
beslutningers validitet og
videre liv
skaber kontinuitet i
kerneopgaver og drift
-
-
flår skyklapperne af hinanden
tør gå nye veje
husker leg og
eksperimenteren
bruger humor som forløser
udviser respekt og
anerkendelse
husker at stoppe op og
reflektere
LOYALE, når vi
-
CENTER NØRREBRO
-
accepterer, at den fælles
beslutning er beslutningen
giver hinanden følgeskab
er tydelige i forhold til at
kunne og ville byde ind
er uenige og alligevel tro mod
fælles beslutninger
Ledelsesteamets VÆRDIGRUNDLAG
FÆLLES VISION, når vi
-
er omstillingsparate og har
udviklingsperspektiv
tænker ud af boksen
skaber tydelighed
tager ejerskab og
medejerskab
vil skabe noget nyt
kender retning og mål
løfter i fællesskab
DIALOGISK FÆLLESSKAB, når vi
-
ANSVAR, når vi
-
holder aftaler
påtager os opgaver uden at
kny
deltager og bidrager aktivt
er tydelige
går efter gode resultater
er engagerede
er loyale
-
undrer os og stiller spørgsmål
fører en åben, ærlig og sober
dialog
insisterer på dialog
taler med – ikke om hinanden
inviterer til refleksiv dialog
generøst deler med hinanden,
hvad der rører sig
Januar/Februar 2015
57
BODY
MIND
HEALTH
SOCIAL
58
Det dobbelte KRAM er en tilgang, hvor trivsel og sundhed overordnet set handler om at være så
langt mod højre som muligt på figurens to vandrette pile.
Med livsperspektivet som udgangspunkt for at snakke sundhed – kommer vi til at berører
hverdagslivet, netværket, recovery, mestring, tilværelsesmuligheder, håb, læring, livskraft mm.
& Recovery
I skemaet ovenfor ses vores sundheds – og recoveryforståelse.
Jo bedre et menneske har følelsen af hans eller hendes liv hænger sammen, jo bedre muligheder
er der for at kunne håndtere de kriser og ydre pres, som livet kan byde på. Sundhed handler altså
bl.a om at have en stærk følelse af sammenhæng i livet. Denne følelse af sammenhæng kommer
ikke af sig selv – men opstår gennem lære – og recoveryprocesser.
Hverdagsaftryk og støtte til et sundere liv
Ansattes tilgang til sundhed og recovery betyder, at vi i hverdagen har fokus på sundhed i miljøet,
på sundhedspædagogiske metoder og på den enkeltes personlige sundhed.
Sundhed i miljøet skaber vi bl.a ved fælles sundhedsfremmende og skabende aktiviteter, og f.eks
gennem fælles kompetenceudvikling og ansættelse af medarbejdere med erfaringskompetencer
indenfor sundhed og recovery, som giver håb og retning.
Sundhedspædagogiske metoder og sundhed i relationerne omfatter bl.a at være bindeled mellem
sundhedsfremmende aktiviteter, f,eks læge, tandlæge, træning, rygeafvænning, indkøb,
madlavning – eller noget helt andet, der medfører velvære og livskvalitet for den enkelte. Det
indbefatter også at indgå partnerskab eller give følgeskab til disse.
Den enkeltes personlige sundhed – og egen tilgang til sundhed – spiller væsentligt ind i hverdagen
for såvel borger som medarbejder. Vi vægter derfor dialoger om, hvad personlig sundhed betyder
for os hver især – og hvor risikovillige vi er i forhold til at prøve nyt og fejle. Disse personlige
incitamenter har stor betydning i forhold til motivationen for deltagelse og handling, når det
gælder sundhedsfremme.
59
Sundhed & Recovery i Center Nørrebro
Er du interesseret i hvordan sundhed og recovery hænger sammen?
Vil du vide hvad DOBBELT KRAM og BIO-PSYKO-SOCIAL rehabilitering betyder for din hverdag?
KOM & LÆR NYT & PRØV SJOVE SUNDE SMÅ TIPS, DER GIVER MERE OVERSKUD I HVERDAGEN
TIRSDAG D: 14.4.2015 kl 10 -15 , IDRÆTSHUSET, HØRSHOLMSGADE 20, 2200 KØBENHAVN N
DAGENS PROGRAM
FORMIDDDAGENS PROGRAM
FORMIDDDAGENS PROGRAM
Kl 10.00 – 10.15
Kl 13.00 – 15.00
Umahro Cadogan & Lone ”Powerprinsesse” Rasmussen
Introduktion til dagen med en lille usædvanlig morgen leg
FOREDRAG
&
SMAGSPRØVER
kl 10.15 – 11.00
Præsentation af DOBBELT KRAM & BIO-PSYKO SOCIAL
rehabilitering.
Dialoger om sammenhæng mellem sundhed og recovery
Kl 11.00 – 11.15
Pause med frugt, vand og urtete.
Kl: 11.15 – 12.00
Forskellige aktiviteter:
1. Mulighed for mindful gå tur på Assistens Kirkegården
2.Mulighed for SOFT GYM i salen
3.Mulighed for forsat dialog om recovery og sundhed







Kl 12.00 – 12.45 LUNCH BEAT
Dans dig glad i låget midt på dagen med en sandwich i
hånden ? Lyder det skørt?
Ikke desto mindre er det en frokost dille verden over for folk
i alle aldre.
Vi lover dig smil på læben og sol i kroppen.
Lone ” Powerprinsesse”, som har Karmaklubben, der står
for danse-aftner i Nørrebrohallen fredage aftner
danser for til frokosten!



Har du svært ved at lade slikket stå?
Trøstespiser du, selvom du ved, det er dumt?
Falder du i, hver gang du bestemmer dig for, at nu er det
slut med slik og søde sager?
Starter du på en “frisk” hver mandag eller hver den 1.?
Forhindrer slikket dig i at tabe de sidste 5 kg?
Har du et had/kærlighedsforhold til slik og søde sager?
Skammer du dig over de store mængder slik, du
indtager?
Synes du bare, at slik smager så godt, selv om du ved,
det er usundt og fyldt med tilsætningstoffer?
Når du har spist slik, ønsker du så, at du havde ladet
være?
Føler en del af dig, at du burde lade være; men er der en
anden del, som bare liiiige skal have lidt (der så bliver til
hele posen eller hele pladen?)
Så skal du med til dette foredrag!
På 2 timer lærer Umahro og Lone dig, hvordan du får slikket
til at slippe sit tag i dig. De viser dig hvordan du en gang for
alle transformerer dit forhold til slik og søde sager, så det er
dig, der bestemmer fra nu af.
60
ET SAMARBEJDE MELLEM FOREBYGGELSESCENTER
NØRREBRO OG SOCIALPSYKIATRIEN PÅ NØRREBRO.
61
Hvis du kan svare ja til et af ovenstående spørgsmål, er
dette forløb måske noget for dig!
Om kurset
Gruppen består af i alt 14 deltagere, der er psykisk sårbare.
Du vil blive undervist af medarbejdere med stor viden indenfor
kost, motion og psykisk sundhed.
Du behøver ikke at have erfaring med at dyrke motion og spise sundt.
Målgruppe – hvem er du?
 Du har psykiske og sociale sårbarheder, der gør det svært at komme i gang
med at leve et sundere liv
 Du har lyst til, at der skal ske en forandring i dit liv og til at arbejde med dig
selv
 Du kan deltage i fysisk aktivitet, f.eks. gå en tur
 Du kan være sammen med andre mennesker
 Du bor på Nørrebro eller i Nordvest
 Du er på kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, revalidering eller andet
 Du skal være indstillet på at deltage 3 dage om ugen i 16 uger
62
Ugeplan
Tirsdage fra 9.30-13.00 i Projekt Offside, Pr. Charlottes Gade 28, 2200 Kbh. N
Tirsdag er der fokus på sund mad, hvor vi laver mad og spiser sammen.
Onsdage fra kl. 9.45 -15 i Idrætshuset, Hørsholmsgade 20, 2200 Kbh. N
Onsdag formiddag er der fokus på motion og bevægelse, hvor vi træner sammen både ude
og inde samt får mulighed for at prøve et hold i Kæmperne. Om eftermiddagen er temaet
psykisk sundhed, hvor vi bl.a. taler om trivsel i hverdagen, ensomhed og stresshåndtering.
Fredage fra kl. 10.00-14.30 Idrætshuset, Hørsholmsgade 20, 2200 Kbh. N
Fredag formiddag inspireres vi til, at bruge byens rum på mange forskellige måder til bl.a.
træning samt sociale og kulturelle aktiviteter. Om eftermiddagen taler vi om ugen der er
gået, f. eks. ugens største glæde og udfordring.
Mandag
9.30
Tirsdag
Projekt Offside
9.30-13.00
Morgensamling
10.00
Kost og Livsstil
11.00



12.00
13.00
Planlægning
Madlavning
Individuel
kostvejledning
Frokost
Onsdag
Idrætshuset
9.45-15.00
Fysisk aktivitet,
herunder
introduktion til
IFK98/Kæmperne
Frokost
Psykisk Sundhed
 Mestring &
forebyggelse
 Netværk
 Give til andre
 Personlig medicin
 Konflikthåndtering
 Kommunikation
63
Torsdag
Fredag
Idrætshuset
10.00-14.30
Brug byen



Fysiske aktiviteter
ude
Brug af byens rum
Kulturelle og
sociale muligheder
Frokost
Sundhed i
hverdagslivet –
refleksioner på
ugen
Ugens
 åbenbaring
 udfordring
 største glæde
Praktiske oplysninger
Det er gratis at deltage (der er en lille egenbetaling til frokost om tirsdagen).
Første kursus starter tirsdag d. 1. september
og slutter fredag d. 18. december 2015.
Kontakt
Ønsker du at vide mere er du velkommen til at ringe eller maile til
Dorthe Bak
Telefon: 2330 9169
Email: [email protected]
Før du bliver optaget på forløbet, vil du få tid til en samtale, hvor du kan høre
mere om kurset, og hvor vi finder ud af om kurset er noget for dig.
ET SAMARBEJDE MELLEM FOREBYGGELSESCENTER
NØRREBRO OG SOCIALPSYKIATRIEN PÅ NØRREBRO
64
65
66
67
68
KØBENHAVNS KOMMUNE
Socialforvaltningen
Borgercenter Voksne • Center Nørrebro
2015
72