Velfærdssamfundet som en fælles udfordring

6
Karriere
Boganmeldelse/rokader
SØNDAG DEN 9. MARTS 2014
Velfærdssamfundet som en fælles udfordring
Det offentlige bør åbne op og i højere grad lade private virksomheder, foreninger og frivillige være
med til at udvikle velfærdssamfundet, mener forfatterne til en ny bog om social innovation.
ULLA BECHSGAARD | [email protected]
”Sammen om velfærd – bedre løsninger med social
innovation”
Karsten Frølich Hougaard og John René Keller Lauritzen
Gyldendal Public-serien
192 sider
250 kr.
333333
Allehånde, som beskæftiger og uddanner
døve i kokkefaget, High:five, der matcher kriminelle og unge med virksomheder, som tager dem
i praktik. Og Specialisterne, som ansætter autister til bl.a. avancerede programmerings- og regneopgaver. Tre eksempler på social innovation.
En rigtig god, ny bog om emnet nævner i alt 99
eksempler på social innovation, både danske og
udenlandske. Specialisterne er f.eks. etableret i
Danmark af en far til et autistisk barn. I dag er
virksomhedskonceptet et globalt franchise.
De to forfattere, som forsker i social innovation, ved i den grad, hvad de skriver om – og så er
de rigtig gode formidlere. Deres holdning er, at
Danmark har et unikt potentiale for at blive et
foregangsland for social innovation, fordi vi har
en lang tradition for at samarbejde og for at tage
os af hinanden. Vi har et unikt foreningsliv og en
befolkning, hvor over en tredjedel udfører frivilligt arbejde. Vi stoler på hinanden og på vores
institutioner. Og så har vi ikke mindst en offentlig sektor, som historisk har formået at omstille
sig, mener de.
formål at afdække og forklare begrebet social
innovation.
Social innovation defineres i bogen som nye og
bedre samfundsløsninger, som er ført ud i livet,
og som er skabt af eller med samfundets aktører
– ikke for dem. Forskerne vil arbejde for, at
denne definition bliver alment accepteret i EU.
Her kommer en nærmere forklaring på definitionen.
OM FORFATTERNE
Første kriterium: Nyskabelse. At noget er en
nyskabelse, betyder i denne sammenhæng, at der
er tale om noget nyt i feltet, sektoren, det geografiske område eller markedet, eller at der er tale
om en ny måde at bruge en eksisterende løsning
på. Der er altså ikke nødvendigvis tale om, at
man har opfundet den dybe tallerken.
Andet kriterium: Realiseret.
At være kommet på en ny idé er ikke tilstrækkeligt. Nyskabelsen skal være ført ud i livet.
Baseret på Joseph Schumpeters innovationstrilogi kan sociale opfindelser siges at handle om
at generere nye ideer, mens social innovation
handler om at udvikle disse ideer til faktiske
samfundsløsninger.
Tredje kriterium: Virker bedre end eksisterende løsninger.
Der skal altså være tale om forbedringer i
eksempelvis effektivitet, økonomi, bæredygtighed, borgertilfredshed eller på mere diffuse
parametre som livskvalitet og social inklusion.
Fjerde kriterium: Imødekommer en kollektiv
John René Keller Lauritzen leder tillige forskningsprojektet Tepsie, der afdækker vejen til succesfuld
social innovation.
Karsten Frølich Hougaard og John René Keller
Lauritzen er begge uddannet cand.scient. pol.
De er begge chefkonsulenter ved Teknologisk Institut
inden for områderne social innovation, uddannelse
og arbejdsmarked, og de leder sammen ”Det kommunale netværk for social innovation”.
BØGER
Erhvervsbøger til
anmeldelse sendes til:
Ulla Bechsgaard
Engblommevej 63
2400 NV
Den socialøkonomiske
virksomhed Allehånde
beskæftiger døve kokke.
Fra v. leder Henrik Riber
og Steen Danielsen. Arkivfoto: Christian Klindt Sølbeck
Social innovation rummer et opgør med den
tilgang, hvor det offentlige selv identificerer et
givet problem, selv formulerer en passende
løsning og selv løser problemet. Social innovation skabes pr. definition ikke ovenfra af en
forsørgende offentlig sektor.
Social innovation skabes enten af eller i tæt
samspil med ikke-offentlige aktører, som bl.a.
tæller almindelige borgere, pårørende, naboer,
foreninger, private virksomheder og socialøkonomiske virksomheder.
Bogen er en perle både for dem, der er nye på
feltet, og for alle dem, der allerede arbejder med
social innovation – ikke mindst de mange studerende på uddannelsesinstitutionerne, som jeg
ved i stort omfang diskuterer og skriver opgaver
om social innovation godt hjulpet på vej af studenterforeningen Dansic, der arbejder på at integrere social innovation i uddannelsessystemet.
De centrale byggesten er med andre ord på
plads for at skabe et velfærdssamfund, der i
højere grad mobiliserer samfundets uudnyttede
ressourcer til at skabe bedre velfærd for os alle.
Langt flere velfærdsområder kunne komme i spil
som social innovation, argumenterer forfatterne.
Social innovation er blevet et modeord. Innovation får os til at tænke på fremskridt, opfindelser og nytænkning, mens social har et strejf af
hjælp og gode gerninger. Nogle synes måske, at
begrebet social innovation er luftigt og lidt for
smart, men ifølge forfatterne er der rigtig meget
at hente, hvis vi bliver bedre til at arbejde med
social innovation.
I 2011 satte Europa-Kommissionen et treårigt
forskningsprojekt, Tepsie, i gang. Den ene af de
to forfattere er leder af projektet. Tepsie har som
som nyt bestyrelsesmedlem og Steffen Kragh
som næstformand
i bestyrelsen.
Thomas Gamst er ansat
som COO/CFO hos Room
Copenhagen.
Pia Mai har overtaget
formandskabet i ITBranchens miljø- og
energiudvalg.
Christian Dyvig (billedet)
stopper som adm. direktør
hos Lundbeckfonden og
indtræder i stedet som
bestyrelsesformand i Kompan A/S.
Mikael Rørth udtræder
som næstformand i Lundbeckfondens bestyrelse.
Samtidig indstiller fonden
Susanne Krüger Kjær
samfundsudfordring. For at noget kan kaldes en
social innovation, må det være konstrueret med
henblik på at komme en kollektiv samfundsudfordring i møde.
I den internationale litteratur tales om store
forandringer som global opvarmning, fattigdom
og stigende ungdomsarbejdsløshed. Men social
innovation kan også bidrage til løsninger på
andre og mere jordnære områder som integration, sundhed og ældrepleje.
Femte kriterium: Skabt af eller med ikke
offentlige aktører – ikke for dem.
Tue Villum Sørensen
afløser Jens Allan
Rasmussen som adm.
direktør hos Lector.
Ole Bjørstorp (billedet)
bliver ny formand for HMN
Naturgas’ bestyrelse, mens
Jens Grønlund bliver
næstformand.
Matthijs de Haan afløser
Richard Jones som direktør for Terma B.V.
Kjeld Møller Pedersen
og Jens Nyhus indtræder
i ArchiMeds bestyrelse.
Torben Hansen er ny
entreprisedirektør i HP Byg.
Søren Queitsch er ny
direktør hos Peytz og Co.
adm. direktør for Danfysik
A/S.
E-mærket har udpeget
Mogens Bjerre som ny
bestyrelsesformand, og
samtidig er René Thomsen og Per Lykke Valkki
tiltrådt som nye medlemmer i bestyrelsen.
Søren Queitsch er ny
direktør for strategisk
forretningsudvikling hos
Peytz & Co.
Arp-Hansen Hotel Group
udnævner Lars Pallisgaard til direktør for
Wakeup, Borgergade, mens
Jep Friis Egefjord tiltræder som ny direktør på
Wakeup, Carsten Niebuhrs
Gade. Samtidig bliver
Robert Thomsen direktør
på både Imperial Hotel og
Grand Hotel.
Ole Mølgaard tiltræder
som bestyrelsesmedlem
hos Sveriges Radio AB.
Schneider Electric Danmark
udnævner Søren Eriksen
(billedet) til vice president
for Buildings Business.
Henrik Martens er ny
market director hos
Grontmij.
Milestone Systems udnævner Erik Friis Mondorf til
landechef i Japan.
Hans Halskov har stiftet
selskabet Across Partners.
Mads Bayer er tiltrådt
som økonomidirektør hos
Aarhus Vand A/S.
David Moalem (billedet)
tiltræder som partner i
Bech-Bruun.
ROKADER
pressemeddelelser om
udnævnelser og rokader i
virksomheder bedes sendt til
[email protected]