implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien
Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved HVAD SKAL DER TIL? IMPLEMENTERING AF ET LIVSSTILSPROGRAM I SOCIALPSYKIATRIEN Et kvalitativt bachelorprojekt om muligheder og barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. ” ...det vil være guld værd i forhold til at få nogle tal på menneskelig opblomstring og recovery processer” citat: Lasse, leder af en selvejet socialpsykiatrisk organitation. Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl HVAD SKAL DER TIL? IMPLEMENTERING AF ET LIVSSTILSPROGRAM I SOCIALPSYKIATRIEN Et kvalitativt bachelorprojekt om muligheder og barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Marc Frederiksen Maria L. B. Elsbøl Jasmina Hilmi Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp. Dato 5. jan. 2015 Denne opgave er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af 31.5.1961.” Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for den/de studerendes egne synspunkter. Dato: 5. jan. 2015 Antal ord: 13.992 Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Resumé Titel Hvad skal der til - implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien Et kvalitativt bachelorprojekt om muligheder og barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Problembaggrund Den kommunale psykiatri udgør hvert år en stor omkostning for Danmark, hvor det er uvist hvilken effekt de forskellige behandlingsformer, der bliver betalt til, har. Derudover er der, gennem de senere år, kommet en større efterspørgsel i den kommunale psykiatri, og derigennem socialpsykiatrien, på at arbejde sundhedsfremmende, rehabiliterende og med målbare, evidensbaserede programmer. Litteraturen efterlyser programmer der sikrer øget selvstændighed, livskvalitet og borgerinddragelse i behandlingsforløbet, og retter fokus på sundhedsfremmende ændringer i borgerens daglige livsførelse. Der er i den internationale forskning evidens for, at et livsstilsprogram med strukturerede aktiviteter, i relevante sociale sammenhænge, kan skabe en øget oplevelse af sammenhæng for psykisk sårbare, og bidrage positivt til deres recovery proces. Problemstilling/ formulering Hvordan vurderer ergoterapeuter relevansen af implementeringen af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien, som en del af en sundhedsfremmende indsats, og hvilke muligheder og barrierer vurderes ved implementering af dette? Vurderingen vil ske, på tværs af organisatoriske niveauer. Metode og materialer Til at belyse problemformuleringen, tager projektet udgangspunkt i en kvalitativ forskningsmetode, med inspiration fra en forstående og beskrivende tilgang gennem et fokusgruppeinterview med tre ergoterapeuter på tværs af organisatoriske niveauer. Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Resultat Undersøgelsen viser, at en implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien vurderes som et relevant bud på at arbejde mere sundhedsfremmende, evidensbaseret og målbart. Der blev dog rekognosceret en række barrierer i denne forbindelse, der bør tages højde for og forskes yderligere i. Konklusion Det kan konkluderes, at implementering af et livsstilsprogram bestående af et forløb af strukturerede aktiviteter i relevante sociale sammenhænge, der sikrer øget selvstændighed, livskvalitet og borgerinddragelse i behandlingsforløbet, og retter fokus på sundhedsfremmende ændringer i borgerens daglige livsførelse, er ergoterapeutisk relevant at implementere som en del af en sundhedsfremmende indsats. Der er dog flere barrierer forbundet med implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Alt i alt må det derfor konkluderes at, der er behov for yderligere forskning på området. Perspektivering Det forventes at projektet kan inspirere ergoterapeuter, studerende, samt andre faggrupper med interesse indenfor livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien. Det kunne desuden være relevant at undersøge relevansen af, samt muligheder og barrierer, ved en implementering af et livsstilsprogram til andre dele af psykiatrien, samt andre målgrupper, der vurderes at kunne profitere af en varig livsstilsændring. Søgeord Ergoterapi, psykisk lidelse, livsstil, program, intervention Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ord: 395 Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Abstract Title What does it take - implementation of a lifestyle-program in social psychiatry. A qualitative bachelor thesis on possibilities and barriers in implementing a lifestyle-program in social psychiatry. Summery Each year the municipal psychiatry constitutes a significant cost for the Danish government, and the effect of the various treatment options, is unknown. Furthermore, during recent years the demand has grown in the municipal psychiatry, and therefore the social psychiatry in working towards health-promoting, rehabilitating, measurable and evidence-based programs, which secures increased independence, quality of life and client centered focus in the course of treatment. In the international research field evidence has shown, that a lifestyle-program with structured activities, in relevant social context, can generate an increased sense-of-coherence, and contributes positively to the recovery process. Problem statement How does occupational therapists evaluate the relevance of the implementation of a lifestyle-program in the field of social psychiatry, as part of a health-promoting effort, and what possibilities and barriers should be assessed in the process? The assessment will be carried out across organizational levels. Methods and material To illustrate the thesis the project will be based on a qualitative research method inspired by an understanding and descriptive approach, through a focus group interview with three occupational therapists from divergent organizational levels. Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Results The study shows, that an implementation of a lifestyle-program in social psychiatry, is considered a relevant option, towards more health-promoting, evidence-based, and measurable work methods. There was, however, reconnoitred a number of barriers, which should be taken into consideration and researched further. Conclusion It can be concluded that the implementation of a lifestyle-program, consisting of a course of structured activities, in relevant social context, is occupational therapeutically relevant to implement as part of a health-promoting effort. There are, however, multiple barriers connected to implementation of a lifestyle-program in social psychiatry. Therefore it must be concluded that there is a need for further research in the area. Discussion It is expected that the project will inspire occupational therapists, and other professions with interest in this field, to further research in the area of lifestyle-programs in social psychiatry. Furthermore, it could be relevant to investigate the relevance, possibilities, and barriers involved in the implementation of lifestyle-programs in other psychiatric areas, as well as other target groups that are estimated to be able to profit from a sustained lifestyle change. Keywords Occupational therapy, mental illness, lifestyle, intervention. Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Words: 396 Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Forord Projektet beskriver ergoterapeuters vurdering af relevansen for implementeringen af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien som en del af en sundhedsfremmende indsats, samt muligheder og barrierer i forbindelse med implementering. Med et livsstilsprogram forstås et program, der med sundhedsfremme for øje, søger at skabe grundlag for positiv forandring i hverdagslivet, gennem strukturerede aktiviteter, der i samspil med relevant motivation, resulterer i positiv psykisk og psykosocial udvikling. Inspirationen til projektet udspringer fra en generel interesse for sundhedsfremme, samt en erfaret efterspørgsel i den anvendte forskning og litteratur efter forebyggelse og sundhedsfremme inden for psykiatrien, og især socialpsykiatrien. Her beskriver litteraturen, at vi generelt ikke ved nok om virkningen for de nuværende indsatser. Udvikling af, og forskning i, programmer, der har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, beskrives derfor som nødvendig. Det beskrives og begrundes hvordan udviklingen af et program bør ske på baggrund af dokumenteret viden, som en del af kvalitetssikringen. Dette, da der generelt er manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser i socialpsykiatrien. I region Hovedstaden har man i den forbindelse arbejdet med tilpasning af et livsstilsprogram til socialpsykiatrien, hvorfor det vurderes relevant at undersøge ergoterapeuternes perspektiv på en eventuel forestående implementering. Projektet søger at skabe et bredt perspektiv gennem fokusgruppeinterviews af en heterogen informantgruppe af ergoterapeuter på tværs af organisatoriske niveauer. Vi vil i den forbindelse gerne rette en speciel tak til de ergoterapeuter, der har valgt at stille op til interview, og dermed er en vigtig brik i indsamlingen af empiri, og her igennem muliggørelsen af projektet i dets nuværende form. Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund ................................................................................................................. 10 1.1 Baggrund......................................................................................................................... 11 1.2 Psykisk sårbar ................................................................................................................. 11 1.3 Socialpsykiatrien ............................................................................................................. 12 1.3.1 Indsatser i socialpsykiatrien ..................................................................................... 12 1.3.2 Sundhedsfremme i socialpsykiatrien ....................................................................... 13 1.4 Livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien .......................................................................... 13 1.5 Formål ............................................................................................................................. 14 1.6 Målgruppe ...................................................................................................................... 14 1.7 Forforståelse ................................................................................................................... 15 2. Problemformulering ............................................................................................................. 16 2.1 Nøgleord ......................................................................................................................... 17 3. Litteraturgennemgang .......................................................................................................... 19 3.2 Litterær referenceramme ............................................................................................... 21 3.2.1 Mental sundhed og psykisk sårbarhed .................................................................... 21 3.2.2 Forskning i mental sundhed og psykisk sårbarhed .................................................. 22 3.2.3 Forebyggelse og sundhedsfremme .......................................................................... 23 3.2.4 Samfundsøkonomi ................................................................................................... 24 3.2.5 Livsstilsprogrammer - en evidensbaseret specialiseret indsats i socialpsykiatrien . 25 3.2.5.1 Historien bag livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien ...................................... 26 3.2.5.2 Borgerinddragelse og recoveryproces i behandlingsforløbet .......................... 27 3.2.6 Forskning i livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien.................................................. 28 3.3 Teoretisk referenceramme ............................................................................................. 29 3.3.1 Oplevelse af sammenhæng ...................................................................................... 29 3.3.2 Internaliserede roller ............................................................................................... 30 3.3.3 Klientcentrering ........................................................................................................ 30 3.3.4 Iværksættelse af forandring ..................................................................................... 30 3.4 Begrebsafklaring af projektets definition af et livsstilsprogram .................................... 31 4. Metode ................................................................................................................................. 32 4.1 Forskningstype ................................................................................................................ 33 4.1.1 Forstående-Beskrivende forskningstype.................................................................. 33 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 4.2 Metodevalg til dataindsamling ....................................................................................... 34 4.2.1 Valg af informanter .................................................................................................. 34 4.2.2 Fokusgruppeinterview.............................................................................................. 35 4.2.3 Interviewguide ......................................................................................................... 37 4.2.4 Delphi-metoden ....................................................................................................... 38 4.3 Databearbejdning ........................................................................................................... 39 4.3.1 Transskription ........................................................................................................... 40 4.3.2 Tematisk analyse ......................................................................................................... 40 4.4 Forskningsetik ................................................................................................................. 41 5. Resultater ............................................................................................................................. 43 5.1 Præsentation af informanter .......................................................................................... 44 5.2 Resultatopgørelse på baggrund af Tematisk analyse ..................................................... 45 5.2.1 Relevans for implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien .................. 45 5.2.1.1 “Implementering af livsstilsprogrammer giver struktur og ensartethed” ....... 46 5.2.1.2 Øget fokus på funktionsnedsættelser og en tro på rehabilitering ................... 46 5.2.1.3 Strukturen skal forhåbentlig kunne videreføres .............................................. 47 5.2.2 Sundhedsfremme i socialpsykiatrien ....................................................................... 48 5.2.2.1 Arbejdet med indsatsmål ................................................................................. 48 5.2.3 Muligheder ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien ............. 49 5.2.3.1 “Et livsstilsprogram er målbart og giver resultat - og det er synligt for alle” .. 50 5.2.4 Barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien ................. 51 5.2.4.1 “Længden af et livsstilsprogram kan være en barriere i forhold til målgruppen” ................................................................................................................. 51 5.2.4.2 “Der findes andre programmer inden for andre faggrupper, der fokuserer på meget af det samme - som ergoterapeuter skal vi være gode til at fortælle hvorfor vi skal arbejde med dette” ............................................................................................... 52 5.2.4.3 “Der kan være manglende alliance i relationsarbejdet - alliance er en forudsætning for at skabe forandring” ........................................................................ 53 6. Diskussion ............................................................................................................................. 54 6.1 Design ............................................................................................................................. 55 6.1.1 Kvalitativt design ...................................................................................................... 55 6.1.2 Beskrivende, forstående tilgang - fokuseret aspekt med bevidst naivitet .............. 55 6.2 Metodediskussion .......................................................................................................... 56 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 6.2.1 Valg af informanter .................................................................................................. 56 6.2.2 Fokusgruppeinterview.............................................................................................. 56 6.2.3 Datamætning............................................................................................................ 58 6.2.4 Interviewguide ......................................................................................................... 58 6.2.5 Delphi-metoden ....................................................................................................... 59 6.2.6 Transskribering ......................................................................................................... 59 6.2.7 Tematisk analyse ...................................................................................................... 60 6.2.8 Forskningsetik .......................................................................................................... 61 6.2.9 Væsentligste resultater ............................................................................................ 61 6.2.10 Barrierer ................................................................................................................. 62 6.2.10.1 “Længden af et livsstilsprogram kan være en barriere i forhold til målgruppen” ................................................................................................................. 62 6.2.10.2 “Der findes andre programmer inden for andre faggrupper, der fokuserer på meget af det samme - som ergoterapeuter skal vi være gode til at fortælle hvorfor vi skal arbejde med dette” ............................................................................................... 63 6.2.10.3 “Der kan være manglende alliance i relationsarbejdet - alliance er en forudsætning for at skabe forandring” ........................................................................ 63 6.3 Teori og Litteratur diskussion ......................................................................................... 64 7. Konklusion ............................................................................................................................ 66 8. Perspektivering ..................................................................................................................... 69 9. Litteraturliste ........................................................................................................................ 72 10. Bilagsfortegnelse ................................................................................................................ 79 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 1. Problembaggrund Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 1. Problembaggrund Nedenfor præsenteres projektets problembaggrund. Desuden defineres projektets formål, målgruppe samt forforståelse. 1.1 Baggrund I 2012 nedsatte regeringen et udvalg, der fik til formål at afdække kapacitet, struktur og sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykisk sygdom. I den forbindelse publicerede de en rapport i 2013 omhandlende en moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. I rapporten skrives: "10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et givet tidspunkt at have en psykisk lidelse af varierende sværhedsgrad." (1). Det betyder, at op imod 20% af danskerne er i risikogruppen for at blive påvirket i hverdagslivet i en sådan grad, at det potentielt hæmmer udførelseskapaciteten for betydningsfulde dagligdags aktiviteter i varierende grad (2). Ydermere vil 2% af befolkningen opleve at have haft en langvarig psykisk lidelse. Heraf vil 30% af denne gruppe opfatte sygdommen som meget hæmmende for deres aktivitetsudførelse i hverdagslivet (1). 1.2 Psykisk sårbar Ifølge Psykiatrifonden kan psykisk sårbarhed komme af arv og/eller miljø. De udløsende faktorer kan være biologiske, psykologiske eller sociale (3). Mennesker med psykiske lidelser har, som alle andre, en forventning og et ønske om at leve et så almindeligt hverdagsliv som muligt (1). Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen har været med til at sætte psykisk sårbarhed på dagsordnen blandt andet gennem sit arbejde som formand for Det Sociale 11 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Netværk Psykisk sårbar som blev dannet i 2009 (4-5). Derudover er han medlem af etikpanelet hos etik.dk på Kristligt Dagblad, hvor han udtaler: “Der er ikke den store forskel på du og jeg og et menneske, som tilfældigvis har fået en psykiatrisk diagnose, og det er en af grundene til, at jeg benytter betegnelsen psykisk sårbar det er simpelthen for at signalere, at vi alle er eller kan blive psykisk sårbare, hvis vi bliver presset nok. Der er ikke tale om mennesker, som er anderledes, men om at man måske nogen gange har så meget larm inde i hovedet, at det bliver til psykisk sårbarhed.” (5). Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, udgør psykiske lidelser den største sygdomsbyrde i samfundet. Ifølge rapporten løber de samlede samfundsmæssige omkostninger, for mentale helbredsproblemer i Danmark, op i 55 milliarder kroner om året (6). Den psykiske behandling og de sociale opgaver omkring psykisk syge, er organiseret i regioner og kommuner, og finansieret gennem bloktilskud og satspuljemidler (7). 1.3 Socialpsykiatrien Af de 55 milliarder gik op imod 13,3 milliarder kroner i 2011 til personer med psykiske lidelser i kommunalpsykiatrien(8). Den kommunale psykiatri indbefatter blandt andet socialpsykiatrien, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og arbejder primært i henhold til serviceloven. Socialpsykiatrien tilbyder blandt andet Forebyggende tilbud, Rådgivning og oplysning, Netværksaktiviteter, Opsøgende indsatser og botilbud samt tilbud til borgere i eget hjem og Beskyttet beskæftigelse (1). 1.3.1 Indsatser i socialpsykiatrien En rapport fra SFI - det nationale forskningscenter for velfærd, beskriver en begrænset viden om indsatsernes virkning indenfor det socialpsykiatriske område (9). Socialpsykiatrien har til formål at hjælpe borgere udenfor indlæggelse med psykosociale funktionsnedsættelser, med henblik på, at skabe et tilfredsstillende liv efter eget valg (10). Målgruppen er borgere, 12 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved som bor i egen bolig eller på botilbud (11). Der eksisterer ikke præcise opgørelser over det samlede antal brugere, der benytter socialpsykiatriske tilbud (12). 1.3.2 Sundhedsfremme i socialpsykiatrien Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport "Fremme af mental sundhed" fra 2008, er der signifikante personlige og økonomiske gevinster at hente gennem sundhedsfremmende indsatser inden for psykiatrien generelt. Flere nationale og internationale kilder antyder desuden et behov for nærmere afklaring af potentialet for sundhedsfremme på området, og programmer med fokus på dette, på baggrund af dokumenteret viden(13-15). Dette harmonerer med SFIs rapport der antyder, at der ikke er nok viden på området (9). Regeringens udvalg for psykiatri skriver, at der generelt er manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser. Derudover efterlyser den, at der i højere grad skal være fokus på høj kvalitet i den faglige, recovery orienterede og rehabiliterende indsats der giver borgeren mulighed for at komme sig og vende tilbage til hverdagslivet (1). 1.4 Livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien På internationalt plan beskriver artiklen ”Influence of a lifestyle intervention among persons with a psychiatric disability” en undersøgt virkning af livsstilsprogrammer på 41 psykisk sårbare, delt op i grupper. I en periode, der forløb sig over 12 måneder med to ugentlige interventioner, blev det belyst, at strukturerede aktiviteter i form af livsstilsprogrammer, har en betydelig stigning i oplevelse af sammenhæng (16). Antonovsky beskriver dette som en vigtig faktor i processen mod øget mental sundhed (17). Artiklen, "Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling", fra videnskab.dk fra 2010 beskriver, at der indenfor de senere år, er kommet større fokus på psykisk sårbares recovery, herunder højere grad af patientinddragelse. Dette betyder at læger og plejepersonale har for øje at hjælpe psykisk sårbare med at skabe mål og håb, og 13 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved derigennem motivation til at deltage i egen behandling (18). Recovery er processen der gør, at mennesker bliver i stand til at leve og deltage i samfundet omkring dem. Nogle af forudsætninger for, at recoveryprocessen fremmes, er håb og motivation til at engagere sig i meningsfulde aktiviteter og empowerment, det at være aktiv i at træffe beslutninger om de forhold, der påvirker hverdagsvilkårene. Når mennesket får mulighed for at deltage og øve sig i samfundet, opnås ifølge artiklen, mulighed for øget kontrol over eget liv og ændringer i hverdagslivet. Herunder er enighed om mål, behandler og borger imellem, en vigtig faktor, for at borgeren føler sig som en aktiv del af behandlingen og engagerer sig i eget forløb (19). 1.5 Formål Der foreligger ikke undersøgelser om vurdering af behovet og overførselsværdien af et livsstilsprogram til socialpsykiatrien, med fokus på den sundhedsfremmende indsats. Derfor ses et potentiale i at undersøge dette, da der både kan være en personlig og samfundsøkonomisk gevinst at hente (13). Ydermere ses et stigende fokus på sundhedsfremmende tiltag, og der opfordres på flere fronter til, at arbejde på et veldokumenteret grundlag (9,13-15). Formålet med projektet er derfor at afklare muligheder og barrierer, i forhold til implementering af et livsstilsprogram inden for socialpsykiatrien som en del af en sundhedsfremmende indsats. 1.6 Målgruppe Projektet tager afsæt i erfaringer og vurderinger foretaget af ergoterapeuter på tværs af organisatoriske niveauer inden for socialpsykiatrien. Hensigten er, at projektet kan bidrage til en bred dialog og en fælles forståelsesramme fra varierende perspektiver. Projektets primære målgruppe er derfor ergoterapeuter i socialpsykiatrien, med interesse for livsstilsprogrammer, samt de, der allerede arbejder med tilpasning af programmer, og dermed eventuelt står foran en implementering af disse i fremtiden. Sekundært kan 14 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved projektet også have interesse for andre faggrupper med interesse for sundhedsfremme i socialpsykiatrien. 1.7 Forforståelse I forbindelse med dette projekt er forforståelsen den forudindtagelse, der danner grundlag for inspirationen, og den forestilling og forudgående viden og antagelser der ligger bag. Forforståelsen består her, af den ergoterapeutiske forståelse og referenceramme, der udgøres af praktiske erfaringer, faglighed og projektets teoretiske grundlag. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt, været fokus på, at bevare et objektivt åbent sind gennem processen, og imødekomme eventuelle uventede resultater eller konklusioner (20). Som beskrevet tidligere er der opstået en efterspørgsel efter evidensbaserede programmer og indsatser, samt øget fokus på ressourceanvendelse inden for socialpsykiatrien(1,13-15). I den forbindelse har man eksperimenteret med livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien, og gør det fortsat, hvorfor projektet har rettet sig mod implementering af disse, som en del af en sundhedsfremmende indsats. Med udgangspunkt i relevant litteratur og forskning, forventes det, at praktiserende ergoterapeuter og ledere i socialpsykiatrien vil finde projektet og problemstillingen aktuel, og at de derfor vil tage del i projektet gennem deltagelse i fokusgruppeinterview. Derudover forventes det, at projektet vil åbne op for en dialog på tværs af organisatoriske niveauer, der kan lette en eventuel fremtidig implementering. I forbindelse med dataindsamlingen forventes der generelt divergerende opfattelser af relevansen for en implementering, samt muligheder og barrierer i den forbindelse. 15 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 2. Problemformulering 16 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 2. Problemformulering Med udgangspunkt i problembaggrunden, syntetiseres i dette afsnit problemformuleringen. Ydermere defineres og operationaliseres relevante nøgleord. Hvordan vurderer ergoterapeuter relevansen af implementeringen af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien, som en del af en sundhedsfremmende indsats, og hvilke muligheder og barrierer vurderes ved implementering af dette? Vurderingen vil ske, på tværs af organisatoriske niveauer. 2.1 Nøgleord Begreb Definition Betydning Vurdere (-s) Det at mene noget om værdien eller At bedømme noget med baggrund i kvaliteten af noget. (21). relevant ergoterapifaglig teoretisk og/ eller klinisk erfaring Relevansen Betydning eller vigtighed i den givne Betydningen, nødvendigheden eller sammenhæng (22). vigtigheden af implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien Livsstilsprogram mer Livsstil: Bevidst valgt måde at indrette sit liv på som signalerer en ønsket social identitet i det moderne samfund (23). Ved livsstilsprogrammer forstås forløb af strukturerede aktiviteter i relevante sociale sammenhænge, der sikrer øget selvstændighed, livskvalitet og borgerinddragelse i behandlingsforløbet, Program: planlagt og målrettet forløb af begivenheder eller gøremål (24). og retter fokus på sundhedsfremmende ændringer i borgerens daglige livsførelse (1,16). 17 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Socialpsykiatrien Bachelorprojekt University College SJ Næstved Gren inden for psykiatrien der beskæftiger Kommunal psykiatri der hører under sig med de samfundsmæssige aspekter af ministeriet for børn, ligestilling, psykiske lidelser (25). integration og sociale forhold. Arbejder primært i henhold til serviceloven og tilbyder forebyggende tilbud angående mental sundhed, opsøgende indsatser, tilbud til borgere i eget hjem og døgndækkende botilbud Muligheder Sæt af omstændigheder som gør det muligt Sæt af omstændigheder der taler for, at gøre noget (26). eller hjælper en implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien Barrierer Noget der forhindrer eller besværliggør Sæt af omstændigheder der taler imod udvikling, kommunikation el.lign (27). eller besværliggør en implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien Organisatoriske niveauer Organisation – (orisk): Måde som en virksomhed, institution el.lign. er opbygget på for at den kan fungere hensigtsmæssigt (28). Med organisatoriske niveauer menes at omhandle flere forskellige fagniveauer i en sektor. I dette tilfælde tages udgangspunkt i socialpsykiatrien herunder en leder på et socialpsykiatrisk bosted, praktiserende ergoterapeuter, udekørende såvel som arbejdende på Niveau: bostedet, en projektleder der arbejder Placering på en skala, i en rangorden, i et med livsstilsprogrammer til hierarki eller i en anden struktur der socialpsykiatrien, og en lektor ved afspejler kvalitet, størrelse, udbredelse, metropol, med erfaring i forbindelse status el.lign., typisk således at det bedste, med implementering af største eller mest udviklede gives den livsstilsprogrammer, inden for andre højeste placering (29). patientgrupper Figur 1: Definition og betydning af nøgleord 18 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 3. Litteraturgennemgang 19 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 3. Litteraturgennemgang For at afdække eksisterende forskning, tager projektet udgangspunkt i sporadisk litteratursøgning på relevante databaser. I det følgende præsenteres den anvendte litteratur og forskning, samt relevante teorier, der tilsammen danner grundlag for projektets teoretiske referenceramme. Dispositionen for afsnittet er valgt med udgangspunkt i temaer, relevante for projektets problemformulering. 3.1 Litterær referenceramme og eksisterende forskning For at sikre en relevant specifik litteratursøgning, er søgningen løbende blevet sammenholdt med problemformuleringen. Med udgangspunkt i denne, er emnet blevet afgrænset gennem relevante søgeord samt inklusions- og eksklusionskriterier, hvorigennem projektet tager sit afsæt i den fundne litteratur og forskning. Litteratur og forskning er efterfølgende yderligere afgrænset på baggrund af evidenshierarkiet, hvor der er søgt et så højt styrkeniveau som muligt, inden for relevante hits. Inklusionskriterierne lød: Alle studier skulle som udgangspunkt være publiceret på dansk, svensk, norsk, engelsk samt være tilgængelige på en valid database værende PubMed, CINAHL, PsycINFO eller Cochrane. Derudover er søgeportalerne who.int, sm.dk, sfi.dk, ucviden.dk, sundhedsstyrelsen.dk, bibliotek.dk, google-schoolar og google.dk anvendt, samt referencesøgning. Studierne skulle omhandle implementering af eller ergoterapeutisk intervention gennem et livsstilsprogram i psykiatrien til voksne. Nyere litteratur blev forfordelt, men ældre litteratur der ellers opfylde ovenstående kriterier blev taget i betragtning. På baggrund af problemformuleringen blev søgeord udvalgt og søgt efter med en vis variationsbredde. Herigennem opnåede projektet større bredde og flere nuancer af samme søgeord. Der er i forbindelse med projektet foretaget søgninger på enkeltord, samt krydssøgninger gennem Booleske søgninger ved hjælp af AND og OR. 20 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Databasesøgningen har resulteret i 367 hits. Heraf blev 16 udvalgt til yderligere gennemgang på baggrund af titel og abstrakts, hvorved 14 blev frasorteret, og 2 blev brugt i projektet (bilag 1). Efterfølgende er artiklerne gennemlæst med udgangspunkt i CASP analyseskema med henblik på at sikre en kritisk gennemlæsning og derigennem kvalitetssikre det litterære grundlag for projektet (30,31)(bilag 2). Engelske søgeord Danske søgeord Occupational therapy Ergoterapi Intervention Intervention Life style Livs stil Lifestyle Livsstil Programme Program Mental disorder Psykiske lidelser Mentaldisorders Psykisk syg Psykisk sårbar Figur 2: søgeord 3.2 Litterær referenceramme Nedenfor præsenteres den anvendte litteratur og forskning indsamlet i forbindelse med projektet, der tilsammen danner den litterære referenceramme. 3.2.1 Mental sundhed og psykisk sårbarhed Med mental sundhed eksisterer divergerende forståelser, hvorfor begrebet indledningsvis defineres på baggrund af WHO's definition af mental sundhed: 21 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved "en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet" (15). WHO sætter mental sundhed i forbindelse med trivsel, og sidestiller dermed ikke dårlig mental sundhed med psykisk sårbarhed. Begreberne må ifølge Statens Institut for Folkesundhed alligevel opfattes som overlappende, ifølge deres tværsnitsundersøgelse af mental sundhed blandt voksne fra 2010. Målet med undersøgelsen er, at etablere et epidemiologisk udgangspunkt for det videre arbejde med mental sundhed, da der ikke tidligere er foretaget en samlet vurdering af den mentale sundhedstilstand. Rapporten beskriver sammenhænge mellem mental sundhed og faktorer der påvirker denne, men forklarer ikke årsager til sammenhæng. Rapporten beskrives som en forudsætning for prioriteringer af målgrupper, indsatser og videre forskning på området. Undersøgelsen konkluderer, at mental sundhed er af stor betydning for alt fra hverdagslivet og muligheden for at bevare dette, til fysisk sygdom og generel livskvalitet. Dette konkluderes eftersom mental sundhed ifølge undersøgelsen, beskrives som en ressource, der sætter individet i stand til at udnytte sit potentiale og opretholde og udfylde en rolleidentitet i hverdagslivet. På samfundsniveau medfører god mental sundhed, ifølge undersøgelsen, blandt andet øget velstand og social retfærdighed. Derfor lyder konklusionen, at der er behov for yderligere forskning i mental sundhed (15). 3.2.2 Forskning i mental sundhed og psykisk sårbarhed Et eksempel på forskning i mental sundhed er en rapport fra Regeringens udvalg for psykiatri, der har til formål, at komme med forslag til optimering af indsatsen for psykisk sårbare ved at afdække kapacitet, struktur og sammenhæng. Rapporten er fra 2013, og omhandler en moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Den beskriver at mentale helbredsproblemer og psykisk sårbarhed er direkte forbundet med store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten, har udvalget kortlagt 10 væsentlige udfordringer for indsatsen. Nævneværdige for dette projekt er: 22 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb Manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser Mangelfuld planlægning og styring, og grundlag for bedre ressourceanvendelse i regioner og kommuner Rapporten konkluderer, at der på baggrund af de beskrevne udfordringer, samt generelt stigende krav til psykiatrien, er et behov for udvikling og derigennem forbedring af indsatsen. Der opfordres generelt til øget fokus på muligheder, fremfor begrænsninger, samt øget fokus på høj kvalitet i den faglige indsats. Ydermere understreges vigtigheden af inddragelse af borgere, samt bedre styring af ressourceanvendelsen (1). En systematisk registeroversigt fra SFI - det nationale forskningscenter for velfærd, understøtter vigtigheden af øget fokus på styring af ressourceanvendelsen i psykiatrien. Oversigten søger at beskrive en udvikling og redegørelse, over kommunernes indsats på individniveau. Oversigten har til formål at skabe et overblik over psykisk sårbares anvendelse af kommunens sociale indsatser, eftersom dette ikke tidligere er kortlagt og der generelt foreligger begrænset viden om indsatsernes virkning, indenfor det socialpsykiatriske område. Det der foreligger, beskrives i høj grad som skitsemateriale og dermed giver det ikke et konkret billede. Ydermere har oversigten søgt, at skabe relevant datamateriale til senere sammenkobling med andet data på området fra blandt andet Danmarks statistik, med henblik på øget udbytte af fremtidig empirisk materiale (9). 3.2.3 Forebyggelse og sundhedsfremme På internationalt plan søger WHO’s Summary Report fra 2004, at skabe et omfattende indblik i evidensbaserede forebyggende indsatser indenfor psykiatrien. Rapporten beskriver stigmatisering og diskrimination, som en udfordring i forhold til indsatser inden for psykiatrien. I rapporten fremlægges det ydermere, som del af et menneskerettighedsproblem for psykisk sårbare, hvorfor WHO beskriver psykisk sårbarhed, 23 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved som en kilde til betydelige personlige konsekvenser for individet. Det beskrives, at disse problematikker kan være en konsekvens af en generel antagelse om, at der ikke findes effektiv forebyggende behandling, hvorfor rapporten indikerer at en fremtidig effektiv forebyggelse kan have stor positiv effekt på individniveau. Rapporten konkluderer dermed forebyggelse og sundhedsfremme, som en vigtig brik i fremtidig intervention for psykisk sårbare. Rapporten understreger at det vil kunne bidrage til lige muligheder og sundhed til samfundets svageste. Slutteligt vurderes et behov for udvikling af innovative tiltag, og evidensbaserede programmer, med udgangspunkt i kvalitative teknikker, foretaget af humanistiske forskere såvel som kvantitative analyser, for at redegøre for kompleksiteten og diversiteten i resultaterne (14). En rapport fra Sundhedsstyrelsen, “Fremme af mental sundhed” fra 2008, søger i den forbindelse at skabe grundlag for mentalt sundhedsfremmende indsatser. Sammenfatningen lyder, at begrebet ”mental sundhed” bliver brugt i flere sammenhænge, dog uden at være en accepteret definition, da der ikke er en tydelig adskillelse fra ”psykisk sygdom”. Rapporten beskriver formålet med mental sundhedsfremme, som værende øget psykologisk velbefindende, funktions- og mestringsevne, samt facilitering til støttende omgivelser. Rapporten skriver at det med udgangspunkt i en biopsykosocial tilgang, er vigtigt at fokusere på hvordan sammenhængen mellem mental sundhed, og psykiske og fysiske faktorer bliver tydeliggjort, for at optimere sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Det konkluderes, at der bør arbejdes på en beskrivelse af mental sundhed, samt hvordan man kan måle mental sundhed og indsatser der bidrager hertil (13). 3.2.4 Samfundsøkonomi Ifølge en rapport fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, udgør psykiske lidelser den største sygdomsbyrde i samfundet (6). Rapporten er fra 2010, og beskriver de samlede samfundsmæssige omkostninger for mentale helbredsproblemer i Danmark, til 55 milliarder kroner hvoraf 13,3 milliarder kroner ifølge Bedre Psykiatri går til socialpsykiatrien (6,8). NFA har på baggrund af den høje omkostning af psykisk sårbare, fået til opgave, at udarbejde et overblik over sygefravær og tilbagevenden til arbejde, for psykisk sårbare 24 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved mennesker, så arbejdstilsynet kan vejlede virksomheder om sygefravær og arbejdsfastholdelse (6). Der er i rapporten, på grundlag af evidens, lavet en række anbefalinger rettet mod indsatser, til psykisk sårbare. Indsatserne skal facilitere til en sikker og varig tilbagevenden til arbejdspladsen, ved at påvirke nogle af de barrierer der kan opstå i denne forbindelse. Anbefalingerne siger blandt andet, at de psykiske sårbare skal have adgang til evidensbaseret og specialiseret behandling efter behov (6). 3.2.5 Livsstilsprogrammer - en evidensbaseret specialiseret indsats i socialpsykiatrien Et eksempel på arbejdet mod en mere evidensbaseret specialiseret indsats i socialpsykiatrien i Danmark er ”Livsstilsprojektet – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet”, der tager sit afsæt i en socialpsykiatrisk organisation i region Hovedstaden. ”Livsstilsprojektet” er en arbejdsmetode med en aktivitetsvidenskabelig tilgang der er tilrettelagt som en modulopbygget rehabiliteringsindsats, med mulighed for individuelle samtaler med de tilknyttede medarbejdere (32). “Livsstilsprojektet - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet” er under udvikling af en gruppe danske ergoterapeuter med udgangspunkt i en antagelse om, at alle kan analysere egne meningsfulde aktiviteter, og dermed være medansvarlig for at bygge egne dagligdags aktiviteter op, for at fremme livskvaliteten (32). En del af projektet var en 6 måneders afprøvning, indenfor socialpsykiatrien, i hvilken forbindelse bachelorprojektet, "Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi" fra 2014 beskriver hvordan en gruppe borgere fra et socialpsykiatrisk bosted har oplevet at deltage i behandlingsforløbet med udgangspunkt i manualen “Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed”. Manualen er udarbejdet i forbindelse med "Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet". Bachelorprojektet tager udgangspunkt i en kvalitativt forskningstype med 4 individuelle interviews af 4 skizofrene borgere, der alle deltager i forløbet. Det konkluderes i bachelorprojekt at deltagerne står tilbage med en overordnet 25 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved positiv oplevelse af forløbet, og at alle informanters aktivitetsidentitet i nogen eller større grad er blevet påvirket (33). 3.2.5.1 Historien bag livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien Programmet "Gør noget - få det godt med psykisk sårbarhed" er udviklet på baggrund af "Gør noget - få det godt", der igen er inspireret af "Lifestyle Redesign" manualen (34). "Lifestyle Redesign" er et aktivitetsbaseret program, der retter fokus mod forebyggende- og sundhedsfremmende livsstilsændringer (35). ”Lifestyle Redesign” tager udgangspunkt i the ”Well Elderly Study 1&2”, der er en vigtig milepæl i udviklingen af livsstilsprogrammer (36). ”Lifestyle Redesign” har til formål, at hjælpe ældre borgere, 65 år og op efter, med at bibeholde deres selvstændighed og genvinde deres livskvalitet, efter de har lidt et tab, her ofte i forbindelse med, at de har forladt arbejdsmarkedet. ”Gør noget - få det godt”, blev i region Hovedstaden forsøgt implementeret indenfor ældreområdet. Ved deltagelse i meningsfulde aktiviteter, samt at borgeren får udbygget sit sociale netværk, kan borgeren erhverve sig handlekompetencer til at håndtere udfordringer i hverdagen. På den måde oplever de, at de kan mestre livet og dagligdagsaktiviteterne (34). Konceptet bestræber sig på at hjælpe borgere og ergoterapeuter, med at klarlægge borgernes livsaktiviteter og belyse de aktiviteter borgerne ser som meningsfulde. På baggrund af dette, skal de skabe en meningsfuld hverdag, med aktiviteter der har en værdi hos den enkelte. Visionen med konceptet er, at få borgerne til at forstå og værdsætte betydningen af at have meningsfulde aktiviteter, så de aktivt kan skabe og fastholde en aktivitetsrytme i hverdagslivet. En aktivitetsrytme der skal øge deres livskvalitet, få dem til at leve et sundt liv, og dermed holde dem raske og uafhængige (36). Gennem tiden er livsstilsprogrammet blevet tilpasset og justeret til brug på andre målgrupper, og "Livsstilsprojektet – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet” er et eksempel på netop dette, hvor igennem det har fået en mere sundhedsfremmende karakter (32,36). 26 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved "Livsstilsprojektet - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet" søger, at overføre disse kernebegreber til psykiatrien og gennem mål og brugerinddragelse at motivere deltagerne til selv at bidrage til deres recovery proces (32). Selvbestemmelse, inddragelse og recovery udgør ifølge regeringens udvalg for psykiatri, en væsentlig del af grundlaget for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser (1). 3.2.5.2 Borgerinddragelse og recoveryproces i behandlingsforløbet I artiklen ”Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling” fra 2010, fremgår det, at man i Danmark er begyndt at fokusere på, at borgere med psykisk sygdom i højere grad skal inddrages i egen behandling (18). Gennem Illness Management and Recovery, senere benævnt IMR, har patienter i distriktspsykiatrien gennem ni måneder deltage i ugentlige gruppesamtaler, suppleret med hjemmeopgaver som var tilpasset patientens behov og langsigtede mål. Hidtil randomiserede forsøg har vist at IMR, kan implementeres med god effekt for patienter med sindslidelser samt personale, men der har i tidligere forsøg været metodologiske begrænsninger. IMR er allerede implementeret i Sverige, Israel og USA, hvor man har udført mindre forskningsprojekter der har vist god effekt af programmet. I Danmark ønskes yderligere evidens for at kunne implementere IMR (18). Region Hovedstadens Psykiatri har i den forbindelse undersøgt hvad det betyder for udvalgte patienter samt personale, at arbejde efter IMR. Projektet er en randomiseret blinded undersøgelse, med planmæssig afslutning december 2014 (37). IMR er et todelt undervisningsbaseret rehabiliteringsprogram, der bygger på recovery tankegangen. IMR indeholder både kvantitative og kvalitative metoder, for derved at kunne belyse effekten bedst muligt (37). 200 patienter og 26 medarbejder deltog, hvoraf de 100 patienter modtog behandling efter IMR programmet, og de resterende efter eksisterende metoder (18). 27 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Programmet bliver beskrevet som afvigende fra den traditionelle behandling grundet øget fokus på at arbejde med patienten fremfor for patienten. I stedet for at løse problemer for patienten, flyttes fokus til at se på, hvordan patientens styrker og ressourcer bedst kan udnyttes (18). Effekten vil blev målt på patienternes recovery. Dels ved undersøgelse af klinisk recovery, som er graden af symptomer og funktionsniveau, og dels blev den personlige recovery undersøgt, som omhandler patienternes egen oplevelse af deres recoveryproces, som indebærer deres håb, optimisme og empowerment (18,37). Tilsvarende fokuserer ”Livsstilsprojektet – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet” på recovery og på, at inddrage borgerne i målsætning, ud fra egne definitioner, af meningsfulde aktiviteter (32). 3.2.6 Forskning i livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien I et internationalt RCT-studie, ” Influence of a lifestyle intervention among persons with a psychiatric disability” fra 2010, undersøges virkningen af livsstilsprogrammer på 41 personer med psykiske lidelser. Studiet har til formål at undersøge hvordan brugen af livsstilsprogrammer påvirker psykiske og psykosociale faktorer hos psykisk sårbare. Deltagerne er delt op i grupper, der enten var hjemmeboende, eller boede i beskyttede boliger i 1 af 8 beskyttede bosteder. Studiet arbejder med 2 forskellige supportprogrammer, hvor plejepersonalet også er en del af projektet. Deltagerne bliver fordelt ud fra klyngerandomiseret metode. Enten deltog de i 2 ugentlige sessioner, der omhandlede kost og fysisk aktivitet, eller i et kontrol program. Projektet løb over 12 måneder. Der blev målt på livskvalitet, funktionsniveau, psykiatriske symptomer samt oplevelse af sammenhæng. Resultatet viste at der i begge grupper kunne ses en signifikant stigning i oplevelse af sammenhæng efter interventionen. Derudover sås en signifikant forbedring hos interventionsgruppen ved opfølgningen. Det konkluderedes at livsstilsprogrammer i form af strukturerede aktiviteter i relevante sociale sammenhænge, medfører en betydelig stigning, i oplevelse af sammenhæng hos mennesker med psykiske lidelser (16). 28 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 3.3 Teoretisk referenceramme Nedenfor præsenteres relevante teorier der danner grundlag for projektets teoretiske referenceramme. 3.3.1 Oplevelse af sammenhæng Aaron Antonovsky (1923-1994) var socialmediciner og står bag begrebet Oplevelse Af Sammenhæng senere beskrevet som OAS. Teorien beskrives som en stress-modstandsressource teori, der har til formål at bidrage til forståelsen af, hvorfor nogle mennesker i højere grad end andre, er i stand til at opretholde eller forbedre deres sundhed - sygdoms kontinuum, som resultat af større modstandskraft mod stress (38). Der ses ifølge Antonovsky, en sammenhæng mellem OAS, og evnen til at cope med udfordringer i hverdagslivet. Antonovskys beskrivelse af OAS, tager udgangspunkt i tre kernekomponenter, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed beskrives som evnen til at forstå de stimuli man bliver konfronteret med i hverdagslivet, som struktureret og sammenhængende information. Med andre ord, i hvor høj grad man forstår den situation man står i. Ved håndterbarhed menes tilstrækkeligheden af de ressourcer man har til rådighed, både i sig selv, omgangskredsen eller det miljø man befinder sig i. Med andre ord, hvorvidt man er i stand til at håndtere den givne situation, og klare den række stimuli man bliver udfordret med. Slutteligt beskriver Antonovsky meningsfuldhed som værende motivationselementet, og den vigtigste af de tre (17). Hvis krav og udfordringer er engagementet værd, opleves dagligdagsaktiviteterne som betydningsfulde, og vil ifølge teorien influere positivt på de to andre komponenter (38). Hvor mange i lægevidenskaben fokuserer på de patogenetiske, og dermed de sygdomsfremkaldende faktorer, har Antonovsky mere fokus på de faktorer, der skaber sundhed, de salutogenetiske. Set gennem et salutogenetisk perspektiv, beskriver han, at jo bedre man mestrer begribeligheden, håndterbarheden og meningsfuldheden, des større bliver oplevelsen af sammenhæng. Han beskriver det som proportionalt afhængig af sundheden og bevægelsen mod den sunde pol på Helbredets kontinuum (17). 29 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 3.3.2 Internaliserede roller Et vigtigt element i at opretholde hvad Antonovsky beskriver som meningsfuldhed er, hvad Gary Kielhofner beskriver som de internaliserede roller. Kielholfner beskriver, at en del af menneskets selvforståelse, kommer igennem de roller man har, uanset hvordan man oplever sig selv i de roller. Den personlige identitet afspejles gennem bevidstheden om de forskellige roller man besidder, og det er gennem de samlede roller og ved at tillægge nogle af rollerne en større vigtighed end andre, at rolleidentiteten opstår. Forskningen peger på, at det er endnu mere skadeligt for menneskers psykosociale velfærd og mentale sundhedstilstand, at deltage i for få roller, fremfor hvis man er udsat for for mange rollemæssige krav. Er der ikke tilstrækkeligt med roller, kan identiteten, meningen og strukturen med hverdagslivet blive manglende. Det er derfor vigtigt at mennesker er i stand til at varetage roller i hverdagslivet (39). 3.3.3 Klientcentrering På baggrund af ovenstående er det også vigtigt at mennesket i forbindelse med sygdom inddrages i eget behandlingsforløb, med henblik på opretholdelse af roller og medbestemmelse og inddragelse i recoveryprocessen. Klientcentrering sætter, ifølge Kielhofner, mennesket, i stand til at være aktive partner i fastlæggelsen af målsætninger og strategier for videre behandling med fokus på aktivitetsdeltagelse i hverdagen, for at opnå aktivitetsengagement, og dermed en forandring (39). Klientcentrering er et nøgleord indenfor ergoterapi, hvor fokus i høj grad, ligger på at give borgeren det optimale, for at kunne hjælpe sig selv, hvilket i sidste ende giver større livskvalitet (40). 3.3.4 Iværksættelse af forandring Inddragelse er ligeledes vigtigt i forbindelse med iværksættelse af forandring af arbejdsrutiner i en organisation eller på en arbejdsplads (41). John P. Kotter beskriver i hans teori om forandringsledelse, at en kombination af tillid og fælles mål kan skabe et stærkt 30 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved team, som vil have en evne til at skabe en forandring, og tackle de udfordringer der opstår, når noget skal forandres i en organisation. Teorien påpeger at det kræver en stærk, styrende koalition for, at forandringer ikke går i stå ved et nyt projekt, eftersom det kan være et tungt arbejde at skulle formulere en effektiv vision, udvikle ansattes kompetencer til at tage initiativ, samt at sikre kortsigtede gevinster og anerkendelse, når visionerne opnås (42). 3.4 Begrebsafklaring af projektets definition af et livsstilsprogram Dette projekts definition af et livsstilsprogram, er baseret på evidens der konkluderer, at strukturerede aktiviteter, i relevant sociale sammenhænge, har en positiv effekt på psykisk sårbares livskvalitet og deres oplevelse af sammenhæng (16). Derudover efterlyses programmer der øger selvstændighed og livskvalitet hos psykisk sårbare, gennem større fokus på borgerinddragelse (1). Det antages derfor, at et livsstilsprogram, indeholdende ovenstående komponenter, må være et bud på arbejdet mod evidensbasering og sundhedsfremme. 31 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 4. Metode 32 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 4. Metode I det følgende afsnit beskrives og argumenteres for valg af design samt empirisk og analytisk metode, i forhold til projektets baggrund, formål og forskningstype. Slutteligt gennemgås forskningsetiske aspekter. 4.1 Forskningstype Projektet tager udgangspunkt i et kvalitativt design og en forstående-beskrivende tilgang, med henblik på at opnå et dybdegående indefra-perspektiv af erfaringsbaserede udsagn og vurderinger med mangfoldighed af nuancer, hvorfor den kvalitative metode vurderes relevant for projektet. Man arbejder her ud fra en grundlæggende tankegang om, at kontekstuelle sammenhænge påvirker forskningsprocessen, hvorfor grundig refleksion over forskningsetik må anses for værende essentielt (20). 4.1.1 Forstående-Beskrivende forskningstype Kendetegnet ved den forstående forskningstype er, at der, dels eller helt gennem informanternes perspektiv, søges viden om det fænomen, der undersøges. Gennem informanternes subjektivitet, som er en meget væsentlig del af datamaterialet i denne forskningstype, søger projektet at afdække og forstå informanternes meninger og vurderinger om relevansen, for implementering af et livsstilsprogram, i en socialpsykiatrisk kontekst, samt muligheder og barrierer i forbindelse med dette. Gennem den forstående forskningstype, vil projektet forholde sig åbent og objektivt til de vurderinger informanterne fortæller, for at sikre, at der opnås en bred samtale med plads til relevant ny viden, der kan give en større forståelse af informanternes tanker. Projektet lader sig derfor inspirere af den beskrivende forskningstype, med en mere kvalitativ tilgang, der vil beskrive de indsamlede data. Projektet søger udelukkende informanternes vurderinger, og der vil derfor ikke forekomme fortolkninger i dataanalysen. Den beskrivende forskningstype kommer til udtryk i dataanalysen, ved at syntetisere og beskrive de indsamlede resultater fra informanterne i 33 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved fokusgruppeinterviewet, med informanternes egne ord og vendinger. Dette gøres, for at undgå at præge resultaterne (43). 4.2 Metodevalg til dataindsamling Projektets empiri indbefatter et fokusgruppeinterview. Denne dataindsamlingsmetode blev vurderet relevant på baggrund af problemformuleringen der tager udgangspunkt i vurderinger på tværs af organisatoriske niveauer. 4.2.1 Valg af informanter Informantgruppen blev udvalgt på baggrund af følgene inklusionskriterier: At de skulle have en ergoterapifaglig baggrund At de skulle komme fra forskellige organisatoriske niveauer At de havde enten praktisk eller teoretisk erfaring med et livsstilsprogram, eller praktisk erfaring med socialpsykiatrien Med udgangspunkt i inklusionskriterierne kunne informanter komme i betragtning hvis de ikke havde direkte praktisk erfaring med socialpsykiatrien, men havde erfaring med et livsstilsprogram eller omvendt. Inklusionskriterierne blev opsat for at sikre at vigtige perspektiver til diskussionen ikke udeblev, hvilket betød, at moderator under interviewet i højere grad var nødsaget til, at definere projektets forståelse af et livsstilsprogram. Dette for at sikre en fælles forståelse af begrebet. Informanterne blev forsøgt rekrutteret gennem multiple faglige netværk, lokaliseret i forbindelse med litteratursøgningen, herunder Ergoterapeutforeningen, FNE - psykiatri og psykosocial rehabilitering, samt FNE - ergoterapi og sundhedsfremme, hvortil der blev sendt information om projektet og invitation til interview, uden held (bilag 3). Derfor blev fokus rettet mod den socialpsykiatriske organisation, der tidligere har arbejdet med ”Livsstilsprojektet - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet” (32), herunder lederen for organisationen, projektlederen på organisationen, og en praktiserende ergoterapeut fra et 34 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved bosted. Derudover blev de to ergoterapeutiske projektledere bag projektet inviteret, hvoraf den ene har erfaring med psykiatrien og den anden har erfaring med tilpasning af et livsstilsprogram til andre målgrupper. Desuden blev en udekørende ergoterapeut fra socialpsykiatrien uden erfaring med et livsstilsprogram inviteret. Informanterne fik udover første kontaktbrev tilsendt invitation til fokusgruppeinterviewet, diskussionsoplæg med informationsbrev, samt erklæring om samtykke (bilag 4-7). Ud af de 6 endte 3 med at deltage. Der var dog generelt stor interesse for projektet blandt de 6 inviterede. 4.2.2 Fokusgruppeinterview Projektet tager på baggrund af ovenstående inklusionskriterier afsæt i fokusgruppeinterview af 3 ergoterapeuter. Lederen, den praktiserende ergoterapeut fra bostedet og den ergoterapeutiske projektleder med erfaring i tilpasning af et livsstilsprogram til andre målgrupper, der forventes at have indsigt i, og erfaring med hvad en implementering kan kræve i andre kontekster. Dette lagde op til en dialog på tværs af organisatoriske niveauer. Dialog på tværs af organisatoriske niveauer fremmer ifølge dialogguiden De 5 R ord, forståelsen for forandring igennem hinandens synspunkter (bilag 8). Formålet med at samle informanter fra forskellige organisatoriske niveauer er, at opnå en bred dialog, med varierende perspektiver og forskellige forståelsesrammer, hvorfor fokusgruppeinterviewet vurderes relevant. Fordelen ved at bruge fokusgruppeinterview er, at informantgruppen kan udvise en accept eller forståelse for diskussionsemnet, parallelt med at diskussionen kan afføde inspiration eller idéudvikling i den kontekst fokusgruppeinterviewet foregår i. En heterogen informantgruppe kan bidrage til et mangfoldigt syn, på hvilke muligheder og barrierer der kan være, hvis et livsstilsprogram skal implementeres i socialpsykiatrien. Det kan give et bredt perspektiv, hvad der kan være konstruktivt, for overvejelserne omkring sådan en implementering (44). Informanterne kan inspirere hinanden undervejs. Dette sker som resultat af dynamikken, der opstår i informantgruppens kontekstuelle udvekslinger af 35 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved meninger og erfaringer (44). Omvendt kan diversiteten i gruppen afføde en mere rodet datamængde (44). Eftersom der tages udgangspunkt i forskellige organisatoriske niveauer, har der været fokus på at skabe trygge rammer i gruppen for at sikre at alles mening kommer til udtryk, så den ønskede gruppedynamik kan finde sted, og interviewet kan gennemføres. Det kræves her at informantgruppen er åbne og ærlige. Informantgruppen skal under interviewet indgå i en kollektiv diskussion, for at få udfoldet emnet om livsstilsprogram i socialpsykiatrien, i et større perspektiv (45). For at skabe en afslappet atmosfære med rum til diskussion under fokusgruppeinterviewet, blev et lokale med lænestole valgt. Derudover blev der sørget for blomster, stearinlys, the, kaffe og kage for at få rummet til at fremstå afslappet og indbydende (44). Fokusgruppeinterviewet fandt sted i Københavnsområdet, i en organisation for et socialpsykiatrisk bosted, hvor dele af informant gruppen arbejder. Der kan derfor ikke argumenteres for at stedet fremstod som neutral grund, da nogle informanter ville føle sig mere hjemme end andre. Lokationen blev valgt af geografiske årsager, med henblik på at sikre størst mulig deltagelse. Informanter valgte tidspunktet for fokusgruppeinterviewet, med henblik på at opnå større inddragelse af informanterne i beslutningsprocesserne, og derved udvise respekt og taknemmelighed for deres deltagelse (44). I forbindelse med interviewet, blev generelle retningslinjer opsat, for at lette den efterfølgende databearbejdning. Inden fokusgruppeinterviewet blev påbegyndt, blev planen for interviewet præsenteret. Det var vigtigt, det blev klarlagt, at ingen udsagn var forkerte. Derudover skulle informanterne inden opstart præsentere sig selv ved navn og jobfunktion, for at skabe et bedre kendskab til medinformanterne (44). Der blev i den forbindelse også udnævnt og præsenteret en moderator til at styre interviewet, en observatør til at observere interaktionen mellem moderator og informanter og en teknisk ansvarlig, med henblik på at 36 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved kvalitetssikre interviewet, og for at skabe et mere overskueligt interview, med blot én moderator (44). Interviewet var semistruktureret med udgangspunkt i en fokuseret tilgang, inspireret af en bevidst naivitet. Den fokuserede tilgang kom til udtryk, ved forberedelsen af fokusgruppeinterviewet, som en række temaer, der var med til at sikre, at informanterne fik besvaret problemformuleringen. Den bevidste naivitet kom til udtryk ved bearbejdningen af de indsamlede data fra fokusgruppeinterviewet, ved at udvise en åbenhed overfor uventede vinkler, informanterne fandt relevante at have med i overvejelserne, ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Moderatoren havde dermed mulighed for at opretholde en åbenhed for nye synsvinkler, trods en vis forforståelse for emnet. Dette blev vurderet sandsynligt ved fokusgruppeinterview, eftersom empirien her er kontekstbestemt (46). Graden af struktur i den semistrukturerede interviewguide kommer til udtryk i det følgende afsnit hvor udformningen af interviewguiden bekrives nærmere. 4.2.3 Interviewguide Interviewguiden er udarbejdet på baggrund af problemformuleringen og tager udgangspunkt i de dertil hørende overordnede temaer, relevans, sundhedsfremme, muligheder og barrierer. Interviewguiden består af åbne spørgsmål, der giver anledning til fortælling om erfaringsbaserede vurderinger inden for de valgte temaer, der støtter moderator i at sikre indsamling af den fornødne viden til interviewet, og derigennem besvarelse af relevante spørgsmål. Denne form er valgt med henblik på at opretholde muligheden for dynamiske diskussioner i gruppen, med henblik på at opnå en naturlig og flydende samtale. Spørgsmålene bevæger sig primært på redegørende og analyserende taksonomiske niveauer, gennem hvad og hvordan spørgsmål, og kun i nogen grad spekulative forklaringer af forestillinger (46) (bilag 9). Desuden har der igennem spørgeguiden været fokus på, ikke at stille ledende spørgsmål for at sikre informanternes egne vurderinger kommer til udtryk. Med henblik på at sikre struktur 37 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved og formål under fokusgruppeinterviewet, blev der benyttet en lyttende, opmærksom og udspørgende tilgang, med plads til tænkepauser i samtalen under interviewet (46). Interviewguiden er pilotafprøvet på 1 ergoterapeutstuderende og 1 ernæringsekspert med henblik på, at teste forståelsen og undgå faglig indforståethed i begrebsafklaringen. På baggrund af pilotafprøvningen blev sproglige justeringer foretaget, for at sikre klart formulerede spørgsmål, så interviewguiden kunne bidrage til at indsamle de data der var relevante for projektet og problemformuleringen. Resultaterne indsamlet under pilotafprøvningen er ikke inkluderet i yderligere databearbejdning eller analyse. Temaerne i interviewguiden danner rammen om spørgsmålene, og er yderligere udspecificerede af informantgruppen forud for interviewet gennem Delphi-metoden og mail korrespondance. 4.2.4 Delphi-metoden Med inspiration i Delphi-metoden, er alle informanter blevet bedt om på forhånd at fremsende en mail med 3 eksempler på muligheder og barrierer ved en implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien, og disse eksempler har bidraget til udfærdigelse af interviewguiden (47). Delphi-metoden er oprindeligt et evalueringsværktøj, der indeholder en skriftlig og mundtlig del, og har til formål at afklare interesseområder ved hjælp af et panel af informanter, der gennem metoden, belyser det ønskede område gennem en spørgeskemaundersøgelse. Metoden er tilpasset projektet, for at belyse informanternes vurderinger af muligheder og barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. I projektet bidrager metoden til, at give indblik i informantgruppens tanker, forud for interviewet. Dette indblik bruges til, at forberede diskussionen og interviewguiden til fokusgruppeinterviewet, og sikrer berøring af alle relevante emner. Herigennem får informanterne mulighed for at give deres mening til kende, gennem tre selvvalgte meninger om muligheder og barrierer ved emnet (47). 38 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Til fokusgruppeinterviewet uddeles informanternes samlede svar, i vilkårlig rækkefølge, uden navn, hvor de bliver bedt om at afkrydse, hvorvidt de er enige eller uenige i udsagnene uden at vide hvem der har sagt hvad, med udgangspunkt i at anonymisering er en af Delphimetodens fokuspunkter (bilag 10). Herefter diskuteres udsagnene, som den mundtlige del i Delphi, med henblik på uddybelse (47). Fordelen ved indsamling af data gennem denne metode er, at informanterne kan svare uafhængigt af påvirkning fra andres svar forud for diskussionen, hvilket giver et indblik i enigheden og forståelsen informanterne imellem. Derudover blev Delphi-metoden i dette projekt brugt til at evaluere på, om det var lykkedes at få skabt det trygge rum, under fokusgruppeinterviewet. Dette vurderes ud fra, om informanterne under fokusgruppeinterviewet, ville være komfortable ved, at skulle uddybe de overvejelser og vurderinger de havde sendt anonymt, forud for fokusgruppeinterviewet. Ydermere blev svarene fra Delphi-metoden brugt til at understøtte analysen, ved i nogen grad, at fungere som disposition under de overordnede temaer (48). 4.3 Databearbejdning Fokusgruppeinterviewet er dokumenteret gennem video og lydoptagelse. Lydoptagelsen fungerer som en backup i tilfælde af, at videoen gik tabt. Formålet med at optage interviewet er at foretage en efterfølgende databearbejdning gennem transskribering af videomaterialet, hvorfor videokameraet blev placeret med front mod informanterne der sad i en halvcirkel, og lydoptageren blev placeret centralt på bordet med henblik på at opnå den bedste mulige optagelse. Dette giver de bedst mulige betingelser for den senere transskribering. Derfor blev forud for fokusgruppeinterviewet foretaget lyd- og video prøve. Fordelen ved at optage interviewet på video er, at det ved transskriptionen visualiseres hvem der taler. 39 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 4.3.1 Transskription Transskription er et vigtigt led i bearbejdning af data fra kvalitative interview (20). Transskriberingen sikrede at ingen data gik tabt gennem selektiv subjektiv notebearbejdning af moderator. Ulempen ved denne databearbejdningsmetode er, at den resulterer i en større datamængde, der er tidskrævende at bearbejde. Til gengæld er den mere tro mod de, af informanterne, leverede data, hvorfor metoden blev valgt. Derudover struktureres interview samtalen på en måde der muliggør yderligere analyse. Transskriberingen udføres af flere personer, med udgangspunkt i samme transskriberingsregelsæt (49). Dette for at sikre konsekvent transskription, med henblik på at sikre et sammenligningsgrundlag i den efterfølgende analyse (20). Transskriberingen tager udgangspunkt i Dansk Standard 1, hvor interviewet transskriberes efter regler for mindstekrav i forhold til, hvad et notat skal overholde (49) (bilag 11). Dette benyttes, da projektet tager udgangspunkt i det kvalitative sagte i interviewene og ikke efterfølgende subjektive analyser og fortolkninger af transskriptionerne, eftersom projektets fokus ikke er rettet mod subjektiv analyse. Informanterne og moderator blev under transskriberingen citeret ordret, for at undgå fortolkninger af udsagn. Efterfølgende blev transskriptionen gennemlæst af alle gruppemedlemmer med henblik på at triangulere transskriptionen. Uddrag af transskriptionen kommer til udtryk i resultatafsnittet, blandt andet i form af citater, til understøttelse af projektets resultater. 4.3.2 Tematisk analyse Transskriptionen gennemlæses med brug af tematisk analyse. Dette gøres, da den tematiske analyse er bindeleddet mellem problemformuleringen og diskussionen, da temaerne i analyseredskabet bliver konstrueret med udgangspunkt i problemformuleringen, for at skabe en rød tråd, og sikre et relevant resultat (31). Ved at dekontekstualisere transskriptionen, kodes der med sundhedsfremme, muligheder, barrierer og relevans, da disse begreber er en del af problemformuleringen og derfor er hovedtemaerne der som udgangspunkt skal belyses. Herefter kodes igen for at uddybe 40 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved temaerne yderligere, på baggrund af informanternes udsagn, jævnfør transskriptionen. Efterfølgende rekontekstualiseres temaer gennem syntetisering til en sammenhængende tekst. Syntesen skal valideres, for at sikre, at der efter kodningen, stadig er sammenhæng og mening mellem syntesen og den oprindelige transskription. Disse skal fortsat beskrive nøjagtigt det samme, for at sikre validitet i analysen (31). Ved brug af denne metode, er det muligt at opdele analysen i de ønskede temaer. Det er dermed en struktur skabende proces, der hjælper med at finde de relevante dele, med plads til nye relevante vinkler med relevans til projektet, da projektet ikke har en selektiv tilgang. Dette for at få så bredt et perspektiv, som muligt. Formålet med metoden er oprindeligt at skabe forståelse og en forklaringsværdi (31). 4.4 Forskningsetik Til fokusgruppeinterview blev udarbejdet en samtykkeerklæring til de deltagende informanter (bilag 7). Dette skulle sikre, at informanterne var informeret om, og indforstået med, hvad de deltog i, at de til hver en tid kunne trække sig fra undersøgelsen, og at hele undersøgelsen ville foregå anonymt. For at punkterne i samtykkeerklæringen ikke skulle have en virkning på omfanget af informanternes svar, blev den uddelt ved afslutningen af interviewet. Informanterne blev ved påbegyndelsen af fokusgruppeinterviewet oplyst om, at den ville ligge klar til at blive underskrevet til sidst. Der er desuden indhentet yderligere samtykke i forbindelse med citation på dette projekts coverside (bilag 12). For at leve op til kravene fra persondataloven, og undgå, at der kan findes personfølsomme data, vil anonymisering være en nødvendighed. I projektet vil der løbende blive præsenteret informanter og lokationer under andre navne, for at opretholde anonymiseringen (50). Alle oplysninger om informanterne, lokationerne og de samlede resultater, vil være gemt i en låst mappe under projektets forløb og vil ved projektets afslutning blive destrueret. 41 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Udover alle formalia, vil informanterne igennem fokusgruppeinterviewet blive bedt om, at vurdere nogle af temaerne fra et borgerperspektiv. Moderator skal dermed gøre det klart, at der ikke er tale om at tillægge borgerne en mening, da det er etisk ukorrekt (51), men at overveje eksempelvis kognitive krav, en implementering af et livsstilsprogram kan stille til borgeren. Eftersom de udvalgte informanter, alle har prøvet at arbejde med et livsstilsprogram, baseret på Lifestyle Redesign, kan der under fokusgruppeinterviewet være en risiko for, at begrebet “livsstilsprogrammer” vil blive vurderet ud fra deres erfaring med Lifestyle Redesign, og ikke dette projekts definition, som vil blive fremlagt under fokusgruppeinterviewet. 42 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 5. Resultater 43 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 5. Resultater Nedenfor præsenteres den indsamlede empiri. 5.1 Præsentation af informanter Navn Lasse Catja Beth Alder 40 år 42 år 61 år Jobfunktion Leder ved en Lektor på ergoterapeut Praktiserende socialpsykiatrisk uddannelsen/ ergoterapeut på et organisation projektleder i socialpsykiatrisk livsstilsprogrammer bosted Ingen 13 år Erfaringer inden for 12 år socialpsykiatrien socialfaglig medarbejder i et botilbud, klinisk underviser, leder i 3 år Erfaringer inden for Ansvarlig for Har arbejdet med Har med en anden livsstilsprogrammer økonomien ved udviklingen af et ergoterapeut været pilotafprøvning af livsstilsprogram til tovholder for livsstilsprogram ældre, og er ved at pilotafprøvningen af ved bostedet udvikle et livsstilsprogram ved (socialpsykiatri) livsstilsprogram til bostedet psykiatrien i (socialpsykiatri) samarbejde med en anden ergoterapeut Figur 3 Præsentation af informanter 44 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 5.2 Resultatopgørelse på baggrund af Tematisk analyse Resultaterne fra fokusgruppeinterviewet præsenteres nedenfor. Resultaterne er inddelt i 4 temaer, udvalgt med udgangspunkt i problemformuleringen: Relevans for implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien: Sundhedsfremme i socialpsykiatrien: Muligheder ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien: Barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien: Derudover fungerer svarene fra Delphi-metoden i nogen grad som en yderligere disposition for afsnittet omhandlende muligheder og barrierer, hvor svarene har dikteret udvalgte underoverskrifter. I disse tilfælde er underoverskriften angivet med citationstegn. Analysen er foretaget med udgangspunkt i informanternes udsagn, og det vil gennem analysen fremgå tydeligt ved brug af direkte citering af informanterne, hvem der citeres for hvad. Dog vil alt materiale være anonymiseret. 5.2.1 Relevans for implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien Nedenfor beskrives relevansen for implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Som indledning til diskussionen blev informanterne præsenteret for en definition af et livsstilsprogram. Definitionen lød: ”Et forløb af strukturerede aktiviteter i relevante sociale sammenhænge, der sikrer øget selvstændighed, livskvalitet og borger inddragelse i behandlingsforløbet, og retter fokus på sundhedsfremmende ændringer i borgerens daglige livsførelse.” Til spørgsmålet om relevansen for indførelsen af et sådant program svarer Beth, ”110%”, og hun beskriver, hvordan hun opfatter netop ovenstående definition som en ergoterapeutisk 45 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved kerneydelse, i arbejdet mod et mere selvstændigt liv. "der er slet ikke noget at være uenig i fordi det er alt det der skal til for at man kan komme ud i det i skriver. Et mere selvstændigt liv fordi det der er blevet kaos. " Beth 5.2.1.1 “Implementering af livsstilsprogrammer giver struktur og ensartethed” Mere konkret beskriver hun hvordan et livsstilsprogram kan bidrage med en struktur og et overblik over forløbet, hvis borgeren har et stykke papir der siger sort på hvidt, ens livsstil ikke er god nok. Det papir kan både borgeren, terapeuten og andre medarbejdere se, om det kan hives frem igen. "det giver en oplevelse af, nå ja det jo rigtigt det var jo det jeg sagde dengang og gjorde dengang, det gør også en at en fin måde at tage ting frem på og blive gjort opmærksom på igen at det er det her jeg skal gøre for det fungerede dengang det hjalp mig dengang, så det forsvinder ikke bare ud i det blå det er der på et stykke papir" Beth I den forbindelse tilføjer Lasse at det er vigtigt at forstå, at det socialpsykiatrien var, og det den er blevet til, stiller nogle andre krav til rehabiliteringsindsatserne. Derved ændres rehabiliteringsdiskursen og fokus rettes i højere grad end tidligere på at være ansvarlig for, og aktør i eget liv. "man har gået lidt og ventet på noget der kan det her i mange år, og livsstilsprogrammer er et rigtig fint bud på det." Lasse 5.2.1.2 Øget fokus på funktionsnedsættelser og en tro på rehabilitering Der er ifølge Lasse kommet større fokus på funktionsnedsættelser kommunerne, men også en tro på at rehabilitering kan lade sig gøre. Derfor udarbejder socialpsykiatrien tilbud med udgangspunkt i funktionsnedsættelser, og at kommunerne skal have mere målbare tilbud, hvor Lasse også giver udtryk for, at et program med specifikke mål, der starter og slutter et sted, er et bud på at arbejde mere struktureret. Det er en anden måde at gå til kerneopgaven på. Det er noget tiden kalder på, vurderer han. Særligt hvis man kan få puttet 46 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved noget mere evidensbaseret på, hvad der kommer større og større krav om. I den forbindelse siger Lasse: "...det vil være guld værd i forhold til at måle og få nogle tal på menneskelig opblomstring og recovery processer" Lasse Lasse tilføjer at det kunne være med til at sælge pladserne og organisationen som værende nogen der virkelig kan. Der beskriver han som værende forretningsidéen ved det. Beth vurderer desuden at det vil give noget at måle på. I den forbindelse udtaler Catja: "jeg tænker absolut livsstilsprogrammer kan være starten på at lave noget evidensbaseret...det virker som om at det her det ændrer noget. Det jo det vi kan sige lige nu. Vi har jo ikke evidens for det. Og det tager bare rigtig rigtig lang tid" Catja 5.2.1.3 Strukturen skal forhåbentlig kunne videreføres Catja vurderer at livsstilsprogrammer er relevant, på baggrund af den struktur det giver for borgeren i hverdagen, i den forstand, at de ved hvor de skal være og hvad de skal lave på bestemte tidspunkter. Hun siger, at formålet med sådan et program er, at strukturen forhåbentlig skal kunne videreføres, ud fra det borgeren har lært i forløbet, og støtte dem til at bygge videre på strukturen, ud fra det ergoterapeutiske aktivitetsperspektiv. ”jeg synes det giver struktur og ensartethed og jeg synes også det bliver målbart og skaber resultat. Det bliver synligt for alle så det er relevant.” Beth Derudover vurderer hun, at det kan støtte i at forklare hvad det er vi gør som ergoterapeuter og hvorfor vi gør det. Hun vurderer, at vi kan måle på det, og det er et af formålene med ergoterapi. Så derfor tænker hun at livsstilsprogrammer har rigtig mange gode ting. Hun giver også udtryk for at den ergoterapeutiske relevans i et livsstilsprogram ligger i aktiviteterne, da ergoterapeuter arbejder med aktiviteter og kigger på hvilke aktiviteter ens hverdag er bygget op omkring, hvordan disse aktiviteter udføres og hvordan den 47 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved pågældende aktivitet opleves. En livsstilsændring kan ske, når man kender til aktiviteternes struktur i hverdagslivet. 5.2.2 Sundhedsfremme i socialpsykiatrien Om den nuværende sundhedsfremmende indsats i socialpsykiatrien beskriver informanterne blandt andet, hvordan der arbejdes med motion, herunder løbegrupper og gågrupper, men også generelt alt hvad der hedder motion, hvad Beth vurderer som rigtig vigtig. Derudover beskriver hun, hvordan mad, søvn, rygning, alkohol, vaner og uvaner også er med inde over hele tiden gennem arbejde med KRAM faktorerne. Fra lederperspektiv beskriver Lasse i den forbindelse, hvordan de på Vibevej har meget fokus på, at planlægge mål for stedet igennem virksomhedsplaner for det kommende år, i stedet for blot at sige, at man arbejder med noget. Målene om sundhedsfremmende indsatser for stedet, definerer hvad der skal sættes fokus på fremadrettet, og dér inddrages borgerne, eftersom disse mål beskrives som indsatsmål for gruppen og for fællesskabet. "det er ikke bare noget der sådan opstår, det er ikke så adhock,... f.eks. omkring løb og noget med maden, i forhold til, hvad betyder det når man står op og skal have noget ordentligt morgenmad, og så videre, så er det formuleret. " Lasse 5.2.2.1 Arbejdet med indsatsmål Som en del af arbejdet med indsatsmål har der været professionelle coaches ude, som har lavet løbegrupper og diætister der har lavet programmer med mad. Det beskrives af informanterne, som en løbende proces, hvor man hele tiden kan blive ved i takt med, at gamle borgere flytter ud og nye borgere kommer til. Det er svært at holde fast i, så det kræver hele tiden noget at arbejde sundhedsfremmende på den måde. Og netop i den forbindelse beskriver informanterne målsætningen som vigtig. Herved skærpes bevidstheden på, hvordan skal der arbejdes med det og hvad skal der til. Også selvom det ikke altid sker helt, som man kunne ønske sig, så skærpes bevidstheden stadig. Og netop ovenstående bruger informanterne som argumenter for, at et livsstilsprogram kunne indgå som en del af en sundhedsfremmende indsats. Om man arbejder med motion eller kost, hvis 48 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved man ændrer i strukturen, så bliver det vedvarende, og det er ifølge Catja mere optimalt end en masse sundhedsfremmende tiltag. For at holde fast i ændringen i strukturen mener Catja, at det kunne være en fordel at holde fast i, og vende tilbage til programmet et par gange. På den måde mener Lasse, at man kan skabe en ny vane, eller en vaneændring ved nogle borgere, som ofte har haft nogle vaner i mange år, på hvilken baggrund han beskriver arbejdet med livsstilsprogrammer som en lidt anden måde at arbejde på, fordi det hele er indbygget, hvis man ser på hverdagsmestring af hverdagslivet. 5.2.3 Muligheder ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien Lasse og Catja påpeger, at der i socialpsykiatriens botilbud er gode muligheder for at implementere forløb, der arbejder rehabiliterende, fordi bestillingerne til socialpsykiatriens tilbud søger mere målbare og evidensbaserede forløb. Ved at arbejde ud fra et livsstilsprogram skabes der en struktur over, hvad det er der skal gøres og hvorfor det gøres. Det er det der måles på, og det kan være et af formålene for ergoterapi. Derudover siger Catja, at flere ergoterapeuter, herunder blandt andet terapeuter fra psykiatrien, har en efterspurgt på livsstilsprogrammer, og hun siger i den sammenhæng, at hun ser det som en god mulighed for at implementere et livsstilsprogram i socialpsykiatrien, da hun mærker en sult efter det. ”...nogen der måske kan vise at der sker faktisk en ændring når man kører sådan et her livsstilsprogram igennem. I forhold til noget af det der bliver efterspurgt fra opad af i hierarkiet og på den måde skal det jo selvfølgelig gå hånd i hånd. Vi skal jo gøre som vi bliver bedt om vi skal jo følge de mål som der bliver sat for socialpsykiatrien og de borgere der er i socialpsykiatrien. Hvis der er noget der skal måles på, eller skal arbejdes videre med så er det jo selvfølgelig også det vi skal kigge på det der er brug for og det der bliver efterspurgt i socialpsykiatrien. Så hvis det er funktionsniveau der bliver efterspurgt, jamen så er det selvfølgelig noget af det vi skal se på hvordan ser det så ud i forhold i livsstilsprogrammer” Lasse 49 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Lasse nævnte herefter KRAM, og fortalte at det er et sammenkog af alt muligt ergoterapeutisk. Han drager i den forbindelse en parallel til livsstilsprogrammer, fordi det er noget der går ind og kigger på roller, vaner, relationer, og hvordan tilgængeligheden er for at arbejde med de her ting i egen bolig og lokalmiljøet. ”…så jo mere af den slag ting der vinder frem jo mere letter det også tankegangen for alle og det kommer også ind i organisationerne og dermed kan det også komme ned og blive en del af dagligdagen… det er da i hvert fald noget der letter mulighederne for, at det bliver til noget der kommer til at blive arbejdet med” Lasse 5.2.3.1 “Et livsstilsprogram er målbart og giver resultat - og det er synligt for alle” Beth ser også en mulighed i livsstilsprogrammer ved, at det et redskab der er målbart og skaber resultater, som er synligt for alle. På den måde kan der opstå en indsigt og interesse i, hvad den enkelte borger arbejder på at blive bedre til. Hun beskriver synligheden og målbarheden i form af, at man efter et forløb med et livsstilsprogram, kan tage gamle papirer frem, for at lave en opfølgning på, hvordan forløbet har været, og om man har opnået de mål der blev sat. Der er netop mulighed for at gense sine papirer, og arbejde videre med det, da der på et socialpsykiatrisk bosted vil være de samme borgere i lang tid. Catja og Beth er enige om at et livsstilsprogram kan være med til at skabe, en øget borgerinddragelse, eftersom man som terapeut allerede ved, hvad det næste er, man skal i programmet, og dermed kan øge fokusset på, hvad det er borgeren siger. Til dette nævner Lasse også, at man har mere fokus på at borgere skal have mere ansvar for eget liv, og derfor er et livsstilsprogram en mulighed og et rigtig fint bud på det. Set fra et økonomisk perspektiv vurderer han ikke, at det vil være en udfordring at arbejde med et livsstilsprogram. Han siger, at det bare er en anden måde at skulle udføre et stykke arbejde på. 50 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 5.2.4 Barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien I forbindelse med implementeringen af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien, gav informanterne flere bud på barrierer og udfordringer der kan forekomme. 5.2.4.1 “Længden af et livsstilsprogram kan være en barriere i forhold til målgruppen” Informanterne er enige om, at der kan være udfordringer forbundet med varigheden af et livsstilsprogram, da det kan være krævende, både fra borgerperspektivet, men også for ergoterapeuternes arbejde. Catja gav udtryk for, at det er nødvendigt at overveje tidshorisonten for et livsstilsprogram i socialpsykiatrien og at der kan være en barriere i, at lade et livsstilsprogram køre over en lang tidsperiode, da det for denne målgruppe, kan være en udfordring at indgå i et langt forløb. Lasse beskrev, hvordan det stiller nogle krav til borgeren at indgå i gruppeprocesser, og hvordan det vil kræve noget kognitivt hos borgeren, at skulle deltage i en gruppe, og være sammen med mange mennesker. Beth ytrede, at det for ergoterapeuterne er vigtigt, for at kunne holde ud at arbejde med et livsstilsprogram, at det ikke kører konstant, men at det skal køre over en vis periode, og så slutte igen, med det henblik, at det senere skal tages op til evaluering, sammen med borgeren. ”Og det der med at det er afgrænset det tror jeg er noget af det vigtigste i vores arbejde det er at det hele tiden er noget der slutter igen. ” Beth Lasse påpegede i den sammenhæng, at han ser en udfordring i, at grundet varigheden af programmet, tager det tid at vide, hvilken effekt evalueringen viser, og kan derfor kun vide effekten af forløbet, ud fra de borgere der har afprøvet programmet, på baggrund af deres subjektive meninger. 51 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 5.2.4.2 “Der findes andre programmer inden for andre faggrupper, der fokuserer på meget af det samme - som ergoterapeuter skal vi være gode til at fortælle hvorfor vi skal arbejde med dette” Derudover, sagde Catja, at det, at arbejde med at ændre livsstile ikke kun er ergoterapeutisk. Også andre faggrupper arbejder med livsstilsændring, og derfor skal ergoterapeuter være meget skarpe på at byde ind, og fortælle hvad det er faggruppen kan, samt hvad et ergoterapeutisk livsstilsprogram med aktivitetsperspektivet i fokus kan i socialpsykiatrien, i forhold til de allerede eksisterende programmer. I den forbindelse blev blandt andet diskuteret barrierer, ved skulle arbejde tværfagligt med et livsstilsprogram. De beskrev et livsstilsprogram som et struktureret forløb med et aktivitetsperspektiv, som er meget ergoterapeutisk, og det kan derfor være en barriere at skulle, for det første, spidse ud, hvem der har hvilke roller, samt at få gjort det klart hvad ergoterapeuter mener, når de snakker om aktiviteter, da alle kommer med forskellige kompetencer og forståelser. Så på den måde, siger de, at det kræver tid, at skulle sættes ind i hinandens specialer, når de skal løse kerneopgaverne. ”en af mine barrierer ved det her det er i hvert fald at der kan være manglende interesse fra personalet og den manglende interesse den kan jo både være at man ikke har den samme faglige viden men det kan jo også være at man er optaget af andre ting…. Så den manglende interesse fra personalet det kunne også godt være forskellige faggrupper. ” Beth I den forbindelse nævnte Beth også, at implementering af et livsstilsprogram hele tiden kræver opfølgning og evaluering. Hun sagde, det er vigtigt at tage højde for, hvordan det bliver implementeret hos nye personaler, så de også får engagementet til at arbejde med et livsstilsprogram, også for at man som tovholder af sådan et forløb, ikke kører træt i at drive det, da det kræver en massiv opbakning, og at alle føler sig ansvarlige. ”..det kræver nok den organisering af at det bliver sagt oppefra det er det her og det er det vi sætter tid af til og derfor er det kun det der gælder agtigt” Beth 52 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Der var til dette en enighed blandt informanter om, at det kræver ressourcer i den forstand, at det koster energimæssigt, dels, at skulle gøre tingene på nye måder, og have en masse snakke om, hvad det så er, man ikke længere skal gøre, men også i forhold til den tid der skal lægges i forberedelse, og det beskriver de som en udfordring. 5.2.4.3 “Der kan være manglende alliance i relationsarbejdet - alliance er en forudsætning for at skabe forandring” Relationsarbejdet mellem borger og ergoterapeut ses ifølge Beth som en væsentlig ting, når det handler om at skulle få borgeren til at ville være med i sådan et forløb, som et livsstilsprogram. Hun påpegede, at en alliance i relationsarbejdet mellem borger og ergoterapeut er en forudsætning for at få borgeren til at committe sig og skabe en forandring, og ser derfor en barriere i at skulle arbejde med at ændre livsstil hos borgere, hun ikke har et kendskab til. Dog blev Beth og Catja også enige om, at netop denne alliance til borgeren måske vil kunne udelukke borgere, grundet ergoterapeutens ønskede succeskriterie eller forforståelse for borgeren. ”Ja, og jeg tænker da, at det er værd at have med, det her med hvor betydningsfuldt det er at være ergoterapeut, og at ergoterapeuten kender borgeren” Catja 53 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 6. Diskussion 54 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 6. Diskussion Nedenfor diskuteres projektets valg af design, teori og metode, samt væsentligste resultater. Diskussionen er foretaget på baggrund af egen forforståelse og refleksion over processen i samspil med projektets teoretiske referenceramme. 6.1 Design Idet følgende diskuteres og reflekteres over projektets design og processen herved. 6.1.1 Kvalitativt design Baggrunden for valget af det kvalitative design var, at projektet søgte at belyse uddybende vurderinger af relevans, muligheder og barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Projektet har bidraget med ny viden om muligheder og barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien, og vigtigheden af i den forbindelse at sætte fokus på dialog og yderligere forskning på tværs af organisatoriske niveauer, hvorfor designet vurderes anvendeligt til projektets formål. Den kvalitative metode tolker som udgangspunkt på omgivelserne, det sagte eller mimiker, hvilket der i dette projekts design, er fravalgt, for at øge validiteten og undgå etiske dilemmaer (46). Ved at projektet har forholdt sig udelukkende til det sagte, havde informanterne mulighed for at genkende sig selv i de udvalgte dele af analysen (20). 6.1.2 Beskrivende, forstående tilgang - fokuseret aspekt med bevidst naivitet Projektet tager afsæt i fagpersoners subjektive vurderinger, hvorfor det har taget udgangspunkt i en beskrivende og forstående forskningstype. Dette for at undgå fortolkninger af det subjektivt sagte. Det fokuserede aspekt med inspiration af den bevidste naivitet har været med til at sikre, at problemformuleringen blev besvaret, men at der samtidig var plads til de vinkler, som ikke i forvejen havde været overvejet (46). Det har derfor været med til at lette processen i at skulle udvælge metoder til at holde struktur over dataindsamlingen, analysen og projektet. Man kunne have taget udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang, og tilføjet et menings aspekt til de allerede udvalgte aspekter, hvis en tolkning på resultaterne havde været foretrukket. Dette blev fravalgt for at højne validiteten 55 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved fordi det er fagpersoners vurderinger der søges, og det derfor antages, de har tilstrækkelige med faglige kompetencer til at udtale sig (46). 6.2 Metodediskussion Idet følgende diskuteres og reflekteres over projektets anvendte metoder og processen herved. 6.2.1 Valg af informanter Oprindeligt blev 6 ergoterapeuter fra forskellige organisatoriske niveauer inviteret til deltagelse i fokusgruppeinterviewet, og grundet sygdom og mangel på tid fra informanternes side, endte fokusgruppeinterviewet med et fremmøde bestående af 3 informanter. En leder for en socialpsykiatrisk organisation, en ergoterapeut med erfaring i at tilpasse livsstilsprogrammer uden erfaring med socialpsykiatri og en praktiserende ergoterapeut på et bosted, som har afprøvet et livsstilsprogram til socialpsykiatriske borgere. Det har for dette projekt været en fordel, at netop disse 3 informanter kunne deltage i fokusgruppeinterviewet, for at opnå forskellige perspektiver (44). Til gengæld betød relationen mellem informanterne, at nogle diskussioner blev indforstået. Hvorimod hvis det fulde antal af inviterede informanter havde deltaget, ville der måske have været en større gruppedynamik der kunne facilitere til en bredere diskussion. I øvrigt gav alle de inviterede udtryk for, at det var et spændende og relevant projekt, de blev præsenteret for. 6.2.2 Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterviewet er ressourcekrævende, og sikrer ikke reliabiliteten på samme måde, som et lineært kvantitativt design ville gøre det (46). Det har i dette projekt været let at få informanternes kalendere til at stemme overens, trods det faktum, at de først havde tid ret sent i forløbet. Det har betydet for projektet, at tidsrammen for bearbejdningen af de indsamlede data fra fokusgruppeinterviewet var begrænset. Til gengæld gav det moderator mulighed for, at være konkret og specifik i indsamlingen af data. Havde det fulde antal af inviterede informanter kunne deltage, kunne udfordringen have været større ved at finde en 56 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved dato for interviewet. Man vil som udgangspunkt typisk foretage minimum 6 fokusgruppeinterviews, af 2 til 4 timers varighed i forskningsprojekter. Det har i dette projektforløb kun været muligt at foretage et enkelt fokusgruppeinterview inden for tidsrammen, hvilket kan have indflydelse på validiteten af de indsamlede data fra informanterne (44). Det er som udgangspunkt altid en fordel, at foretage fokusgruppeinterviewet på en neutral grund, for at skabe trygge rammer for informanterne, hvilket er blandt de udslagsgivende faktorer, for udfaldet af den sociale interaktion mellem informanterne. Det vurderes, at skabelsen af det trygge rum er opnået eftersom informanterne generelt kom med lange og uddybende svar og forklaringer under fokusgruppeinterviewet, hvilket er med til at øge validiteten af resultaterne og dermed projektet. En anden afgørende faktor er antallet af informanter. Det anbefales i litteraturen at udføre fokusgruppeinterviewet på en gruppe, bestående af 6-12 informanter, for at opnå det mest fyldestgørende resultat, hvorfor 6 informanter oprindeligt blev inviteret (44). Forventningen ved et fuldt fremmøde ved, at de øvrige informanter havde deltaget, ville være en større gruppedynamik, samt et mere nuanceret perspektiv, som kunne facilitere til en mere intern diskussion mellem informanterne. Omvendt har det lave antal af informanter skabt en tryghed i diskussionen og interaktionen mellem hinanden, og der har dermed været plads til alle 3, til at uddybe svar uden afbrydelser, stadig set med forskellige perspektiver (44). Lederen af den socialpsykiatriske organisation, kendte de 2 andre informanter, hvilket var en fordel for fokusgruppeinterviewet, da det også var med til at skabe en tryghed. Til gengæld kunne den interne forståelse mellem dem, komme til at udelade informationer, fordi de vidste hvad hinanden talte om. 57 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Tilstede under fokusgruppeinterviewet var moderator, observatør og teknisk ansvarlig. Disse funktioner blev præsenteret for informanterne inden opstart, for at få skabt tryghed omkring deres tilstedeværelse. Der blev valgt én moderator under fokusgruppeinterviewet, for at gøre det stringent og overskueligt for informanterne (46). 6.2.3 Datamætning Grundet længerevarende søgning efter informanter, har det først været muligt at foretage fokusgruppeinterview sent i projektforløbet, og der har derfor været gennemført ét fokusgruppeinterview. Dette kan have påvirket projektets validitet, da en begrænset datamængde er indsamlet. Flere interviews havde været at foretrække, for at øge datamætning (44,46). 6.2.4 Interviewguide Interviewguiden skabte en ramme der sikrede, at fokusgruppeinterviewet fik besvaret problemformuleringens temaer uden brug af ledende spørgsmål. Interviewguiden blev brugt til at styre diskussionen under interviewet omkring relevante vinkler (31). Interviewguidens form er pilotafprøvet, for at sikre at relevante begreber forklares forståeligt. Som en del af kvalitetssikringen af interviewet er det essentielt, at informanterne opnår en fælles forståelsesramme for begreberne, så alle diskuterer på et fælles grundlag (46). Ydermere testes ved pilotafprøvningen, moderators evne til at styre diskussionen uden at fremstå som aktivt deltagende. Fordelen ved pilotafprøvningen af interviewguiden på en ernærings uddannet og ergoterapeut studerende var, at de i forvejen ikke kendte til de interne begreber, og de kunne dermed være med til at vurdere, om interviewguiden blev for indforstået (44). Til interviewguiden, blev de overordnede begreber defineret, som informanterne fik uddelt, for at sikre, at de diskuterede ud fra samme grundlag (44). Dette fungerede efter hensigten. Informanterne kunne her genkende definitionen af et livsstilsprogram i forhold til egne meninger, og var derfor med til at højne validiteten. 58 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 6.2.5 Delphi-metoden Fordelen ved indsamling af muligheder og barrierer gennem Delphi-metoden var, at der kom relevante besvarelser fra informanterne, som gav et godt forud billede for deres tanker, og som inspirerede til yderligere udarbejdelse af interviewguiden, end der allerede var forberedt. Derudover forberedte det informanterne på, hvilke temaer det forestående interview ville omhandle, og igangsatte nogle associationer (47,48). Alternativet til dette, kunne have været, at sende interviewguiden til dem, men eftersom projektet lagde op til at indsamle informanternes umiddelbare tanker og vurderinger, blev Delphi-metoden anvendt. Udfordringen i forbindelse med brugen af denne metode, har været at skulle argumentere for, hvordan den har været benyttet som et evalueringsværktøj, frem for udelukkende at skulle give et billede af informanternes tanker om muligheder og barrierer. For til det, kunne et spørgeskema med plads til uddybelse af svar også have været relevant at benytte. 6.2.6 Transskribering Under transskriptionen var det en fordel at skulle forholde sig udelukkende til det sagte, ud fra mindstekravene for transskription, da det gjorde forløbet hurtigere og mere overskueligt. Til gengæld har det under gennemlæsning og analyse afsnittet været en udfordring at få sammenhæng i teksten, blandt andet fordi det kan være svært at læse en sætning uden kommaer. Det vurderes dog, at mindstekravenes kriterier opfylder de behov, designet og problemformuleringen lægger op til (49). Det kan være en udfordring at opnå ensformighed i transskriptionen, når flere bearbejder data. Det er derfor vigtig at følge de opsatte regler for transskribering, for at sikre validiteten. Transskriberingen blev udført inden for relativt kort tid, efter fokusgruppeinterviewet, for at have så friskt en erindring som muligt, hvilket ligeledes øger validiteten (46). Transskriptionen blev forskertrianguleret efter transskriberingen, og lydfilen 59 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved lyttet igennem, for at sikre at det sagte i fokusgruppeinterviewet kom ordret til udtryk i transskriptionen (44). Der blev under udarbejdelsen af samtykkeerklæringen diskuteret, hvorvidt informanterne skulle have tilsendt transskriptionen til godkendelse, inden det blev benyttet i projektet. Dette blev fravalgt, på baggrund af tidsrammen for projektet. Ovenstående kan have påvirket validiteten, da informanterne ikke har godkendt transskriptionen og dermed formuleringen af deres specifikke udsagn. Projektet har ikke tolket udsagnene hvorfor det ikke vurderes som en udslagsgivende faktor for validitet. Det er aftalt med informanterne at det færdige projektet fremsendes efter udarbejdelse. Omvendt kan det for informanterne være ubehageligt at gennemlæse egne udsagn i talesprog, da de kan fremstå uklare og usammenhængende. 6.2.7 Tematisk analyse Brugen af den tematiske analyse har været let og overskuelig i processen omkring at definere de overordnede temaer, da den som tidligere beskrevet, har taget udgangspunkt i nøgleordene fra problemformuleringen. Ulempen ved at der var taget udgangspunkt i nøgleordene er, at to af nøgleordene, relevans og muligheder, har ligget tæt op ad hinanden i deres definition, og det har derfor været en lille udfordring at skelne, hvilke citater der hørte til hvilke temaer, da de kunne høre til under begge. Dette kan have konsekvenser for opretholdelsen af objektiviteten, da det kan komme til at blive tolkende, hvor man som transskribent vurderer citatet bedst hører til. Til analysen kunne diskursanalyse have været en mulighed, hvis projektet havde haft fokus på at skulle definere et livsstilsprogram, på tværs af de organisatoriske niveauer, frem for at vurdere relevans, muligheder og barrierer ved implementering af et allerede defineret begreb. Dette blev fravalgt på baggrund af problemformuleringen, som tager udgangspunkt i vurderingen af relevansen, samt muligheder og barrierer (46). 60 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 6.2.8 Forskningsetik Som antaget forud for fokusgruppeinterviewet, kom informanterne til at diskutere livsstilsprogrammer med udgangspunkt i ”Lifestyle Redesign”. Det kan være en fordel, at de i forvejen har indblik i, hvad der kan lade sig gøre. Det kan til gengæld have betydning for validiteten af projektet, at de har talt ud fra deres erfaring, frem for den definition de har fået, da ”Lifestyle Redesign” ikke er et evidensbaseret program i den danske udgave (46). For at projektet har kunnet opretholde en rød tråd, og forholde sig til projektets definition af begrebet ”et livsstilsprogram", har udvælgelsen fra transskriptionen til analysen, været selektiv, for at undgå informanternes erfaringer med "Lifestyle Redesign". Dette kan have konsekvenser for, om alle relevante vurderinger er blevet en del af analysen. Der var etiske overvejelser ved at filme fokusgruppen. Filmatiseringen lod ikke til at påvirke informanterne og dermed diskussionen. Samtykkeerklæringerne blev som planlagt, underskrevet til sidst i fokusgruppeinterviewet, hvilket fungerede godt. Om det ville have påvirket diskussionen, ved underskrivelse inden interviewets påbegyndelse, vides ikke, men det formodes at informanterne kunne tilbageholde informationer, hvis de fra start, blev præsenteret for de formalia der skulle underskrives. 6.2.9 Væsentligste resultater Det var interessant at observere diskussionen mellem de tre informanter, specielt fordi den praktiserende ergoterapeut og lederen for organisationen, gav udtryk for at have en tæt relation, leder og medarbejder imellem. Dette var interessant, da det viste sig, at en tæt relation ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at man har indblik i hinandens holdninger, hvilket kom til udtryk, under en diskussion af det tidligere beskrevne pilotprojekt ”Livsstilsprojektet- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet” (32). Det var indtrykket, at de fik et større indblik i hvilke barrierer der kan være i forhold til at implementere et livsstilsprogram, set fra andres perspektiver, hvilket også var en del af det ønskede formål med interviewet. 61 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Fremadrettet kan det være relevant at have det organisatoriske i baghovedet, da en implementering af et livsstilsprogram, kræver en forandring og en omlægning af strukturer og arbejdsrutiner på flere niveauer. Det kan være meget forskelligt hvordan man oplever disse forandringer, afhængigt af, hvilken position man besidder i et organisatorisk hierarki (41,42). Der har inden for socialpsykiatrien i Danmark ikke været tradition for at evidensbasere indsatserne, men der konstateres en stigende efterspørgsel på evidensbaserede indsatser, og også livsstilsprogrammer hertil. Det er i den forbindelse en nødvendighed, at man som leder, har fokus på at engagere alle de ansatte i en ny og god idé, som her kan være et livsstilsprogram, så alle får ejerskab og er motiverede, og anser det for værende en betydningsfuld og højt prioriteret indsats (41,42). 6.2.10 Barrierer I forbindelse med dataindsamlingen, er flere barrierer ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien beskrevet. Herunder: 6.2.10.1 “Længden af et livsstilsprogram kan være en barriere i forhold til målgruppen” Der er udfordringer forbundet med tidsperspektivet i et livsstilsprogram. Med udgangspunkt i informanternes erfaring med livsstilsprogrammer, kan det være en udfordring for borgergruppen at indgå i et længere forløb eftersom det stiller krav til kognition samt at indgå i en gruppesammenhæng. Denne antagelse harmonerer med resultaterne fra andre forskningsundersøgelser (16). I den forbindelse kan det desuden være en udfordring at effektmålingen udskydes til programmet afsluttes, og man derfor må foretage midlertidige vurderinger på baggrund af subjektive udsagn fra de tilknyttede borgere imens programmet kører. Omvendt er det, ifølge undersøgelser, værd at overveje, at det tager tid for en psykisk sårbar at vænne sig til at være en del af et program, og føle sig tryg ved det, og indse den forandringsproces vedkommende har været igennem (1,33). 62 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Opfølgning og evaluering efter en periode, kan være en del af løsningen på at hjælpe borgeren til at indse forandringen, samt at effektmåle på indsatsen på sigt, og dermed måle om forandringen er vedvarende. Omvendt kan disse kontinuerlige opfølgninger være ressourcekrævende. 6.2.10.2 “Der findes andre programmer inden for andre faggrupper, der fokuserer på meget af det samme - som ergoterapeuter skal vi være gode til at fortælle hvorfor vi skal arbejde med dette” Ergoterapeuter skal være skarpe på at byde ind med, hvad et ergoterapeutisk aktivitetsperspektiv på et livsstilsprogram kan bidrage med, da der er mange faggrupper der arbejder med at livsstilsændre. De forskellige perspektiver på aktiviteter og livsstilsændringer gør, at det kan være en udfordring at arbejde tværfagligt, da det være tidskrævende at sætte sig ind i hinandens kompetencer og få defineret rollerne. Omvendt er tværfaglighed et grundlæggende princip i psykiatrien (7). 6.2.10.3 “Der kan være manglende alliance i relationsarbejdet - alliance er en forudsætning for at skabe forandring” Relationsarbejdet mellem ergoterapeut og borger beskrives af informanterne som vigtig i forhold til, at få borgerne til at engagere sig i behandlingsforløbet, hvilket harmonerer med konklusionen fra artiklen ”Influence of a lifestyle intervention among persons with a psychiatric disability” (16). Dette stemmer godt overens med aktivitets videnskabens grundantagelse om, at man skaber og forandrer sit liv gennem aktiviteter man kan engagere sig i (52). Ifølge Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, er engagementet medbestemmende for borgerens oplevelse af meningsfuldhed, hvad der ifølge teorien er det vigtigste i de tre kernekomponenter mod en øget oplevelse af sammenhæng (38). Omvendt skal man ved en stærk relation til borgen, være opmærksom på, ikke at komme til at udelukke borgere af programmet, på baggrund af et ønsket succeskriterie om udfaldet eller en forforståelse for hvorvidt borgeren kan profitere af programmet. Det er en proces, hvorfor en fastholdelse af den nye ramme bør være centralt i den fremadrettede indsats (1). 63 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 6.3 Teori og Litteratur diskussion Projektet tager sit afsæt i dansk og udenlandsk forskning, som er rekognosceret på multiple nationale, som internationale databaser, der levede op til kravene for, hvad der tidligere i projektet er beskrevet som en valid database. Litteraturen blev vurderet på baggrund af evidenshierarkiet, hvor der er søgt højest muligt styrkeniveau, inden for relevante hits, som en del af valideringen. Alle artikler og rapporter, der indgår i projektet er efterfølgende gennemlæst, med udgangspunkt i CASP analyseskema, for at validere projektets litterære grundlag (30). I forbindelse med litteratursøgningen erfaredes det, at der var et videnshul i litteraturen, i forhold til en vurdering på tværs af organisatoriske niveauer. Derudover er litteraturen omhandlende livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien begrænset i både national og international forskning (1,13-15). Projektet søgte at tage udgangspunkt i kilder på originalsprog, for at bevare den oprindelige mening, og undgå unødvendigt bearbejdet materiale. Projektets primære teoretiske referenceramme består af Aaron Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng (OAS) (17,38), samt Gary Kielhofners teorier om Internaliserede roller og Klientcentrering (39). Disse teorier var med til at skabe en forståelse for rollernes og derigennem aktiviteternes betydning for borgeren og dennes oplevelse af sammenhæng. Ydermere understregede teorien om klientcentrering vigtigheden af borgerinddragelse i behandlingsforløbet, hvorfor dette blev inddraget i dette projekts definition, af indholdet af et livsstilsprogram. Det er vigtig at forstå dette, for at kunne komme med et relevant bud på samfundsproblematikken om den efterlyste evidensbaserede indsats i socialpsykiatrien. 64 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Der er søgt definitioner på mental sundhed og mental sundhedsfremme, samt disses betydning for indsatserne i socialpsykiatrien. Det ansås som en nødvendig baggrundsviden for at få kendskab til den borgergruppe, som livsstilsprogrammet skulle tilpasses til. Derudover bidrog det til et fælles sprog med informanter samt en baggrundsviden inden for området (46). 65 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 7. Konklusion 66 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 7. Konklusion I det følgende afsnit konkluderes på projektets resultater. Konklusionen vil ske på baggrund af de indsamlede data, samt informanternes udsagn og vurderinger. Konklusionen vil ske på baggrund af projektets empiri, med udgangspunkt i problemformuleringen: “Hvordan vurderer ergoterapeuter relevansen af implementeringen af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien, som en del af en sundhedsfremmende indsats, og hvilke muligheder og barrierer vurderes ved implementering af dette? Vurderingen vil ske, på tværs af organisatoriske niveauer.” Det kan konkluderes, at informanterne er enige om, at implementering af et livsstilsprogram, bestående af et forløb, af strukturerede aktiviteter i relevante sociale sammenhænge, der sikrer øget selvstændighed, livskvalitet og borger inddragelse i behandlingsforløbet, og retter fokus på sundhedsfremmende ændringer i borgerens daglige livsførelse, er relevant at implementere som en del af en sundhedsfremmende indsats, på lige fod med KRAM. Implementeringen vurderes af informanterne ergoterapeutisk relevant på baggrund af et aktivitetsperspektiv, og at ovenstående beskrives som en definition af en ergoterapeutisk kerneydelse i arbejdet mod et mere selvstændigt liv. Derudover vurderes det at et livsstilsprogram indeholdende ovenstående ville kunne bidrage med struktur og overblik for ergoterapeuter såvel som borgere. Det vil kunne bidrage med øget synlighed, målbarhed og borgerinddragelse. Det vurderes, at arbejdet med et livsstilsprogram kunne være starten på en evidensbaseret indsats hvad flere kilder efterlyser (1,13-15). Gennem et evidensbaseret udgangspunkt forventes at kunne give indsigt i ressourceanvendelsen. Det konkluderes dermed på baggrund af de indsamlede data at der er stor relevans for, og mange muligheder ved, en implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Fra et organisatorisk perspektiv vurderes det af resultaterne at et livsstilsprogram desuden kunne være med til, ”at sælge pladserne i organisationerne i socialpsykiatrien”. Resultaterne påpeger desuden, at der i forbindelse med en implementering af et livsstilsprogram også må forventes at forekomme nogle barrierer. Dette er ifølge undersøgelsen ressourcekrævende i den forstand, at det koster energimæssigt hos medarbejderne. Det vurderes i den forbindelse essentielt at sætte fokus på engagementet 67 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved fra medarbejderne. Derfor konkluderes det, at dialog på tværs af organisatoriske niveauer og klart udmeldte mål fra ledelsens side af, må anses som nødvendigt for at skabe fælles mål. Det kan ydermere konkluderes at der ifølge resultaterne er en udfordring i varigheden af et livsstilsprogram til denne borgergruppe, hvorfor det er nødvendigt at overveje tidshorisonten af forløbet, ved implementering af et livsstilsprogram. Derudover er der mange andre faggrupper der beskæftiger sig med at ændre livsstile, hvorfor ergoterapeuterne skal holde fast i aktivitetsperspektivet, og være klare på hvad et livsstilsprogram med et aktivitetsperspektiv kan. Desuden kan det konkluderes at relationsarbejdet og alliancen, borger og ergoterapeut imellem, har en større indflydelse på effekten af et forløb med et livsstilsprogram hos denne borgergruppe end det er beskrevet i litteraturen ved andre målgrupper. Slutteligt kan det konkluderes at der er behov for yderligere forskning i udvikling og implementering af evidensbaserede indsatser i socialpsykiatrien på tværs af organisatoriske niveauer er et væsentligt hul i litteraturen. Alt i alt må det dog konkluderes at der er behov for yderligere forskning på området, eftersom dette projekt tager sit afsæt i en lille datamængde. Omvendt er det nævneværdigt at dette projekts resultater harmonerer med eksisterende forskning på området. 68 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 8. Perspektivering 69 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 8. Perspektivering Nedenfor redegøres for, hvilke perspektiver projektets resultater peger på i forhold til udvikling af det ergoterapifaglige felt. Der underbygges desuden med nye perspektiver i forhold til forslag til yderligere studier. Projektet søger at belyse ergoterapeuters vurdering af relevansen for, og muligheder og barrierer ved en implementering af et livsstilsprogram til socialpsykiatrien på tværs af organisatoriske niveauer. Det forventes at projektet kan inspirere til videre forskning indenfor området. Hvert år bruger samfundet mere end 13 milliarder kroner på kommunal psykiatrien. Litteraturen peger på at indsigten i effekten af de herigennem finansierede indsatser, er begrænset. Man ved ifølge kilderne ikke nok om, hvad pengene går til, og brugen af evidensbaserede indsatser er begrænset og bør derfor sættes på dagsordenen. Dette projekt fandt, at et livsstilsprogram i den forbindelse kunne være en del af løsningen i socialpsykiatrien. Dog er projektets omfang begrænset, så yderligere forskning må anses for nødvendig for at argumentere for at arbejde videre med en implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Herunder yderligere forskning: på tværs af organisatoriske niveauer i de, i dette projekt beskrevne barrierer i afprøvning af eventuelle programmer om hvad der skal til for at kunne implementere et livsstilsprogram i socialpsykiatrien i hvordan et standardiseret og evidensbaseret program tilpasses en socialpsykiatrisk kontekst i relevans, muligheder og barrierer ved en implementering af et livsstilsprogram til andre dele af psykiatrien, samt andre målgrupper der vurderes at kunne profitere af en varig livsstils ændring. 70 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Når en manual til et livsstilsprogram til psykiatrien foreligger vurderes det desuden relevant at foretage en mere dybdegående forskningsbaseret undersøgelse, hvor man arbejder med afprøvning af denne, med en kontrolgruppe med henblik på at evidensbasere indsatsen og effekten af denne i dansk kontekst. Det kunne i den forbindelse være relevant at undersøge borgernes oplevelse af at være tilknyttet et livsstilsprogram og den oplevede effekt af dette. Det forventes at projektet kan inspirere ergoterapeuter, studerende samt andre faggrupper med interesse for feltet. Slutteligt kan projektet bidrage til samfundsdebatten om betydningen og brugen af evidensbaseret forskning i dansk ergoterapi i socialpsykiatrien. Herunder vigtigheden af at kunne dokumentere effekten af den ergoterapeutiske indsats. Dette kan gavne borgere gennem en øget grad af kvalitetssikring i behandlingsforløbet, såvel som ergoterapeuter eftersom en evidensbaseret indsats kan understøtte faget kerneydelser gennem et aktivitetsperspektiv, og ikke mindst samfundet da en implementering af en evidensbaseret indsats kan dokumentere effekten af de økonomiske ydelser. 71 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 9. Litteraturliste Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 9. Litteraturliste 1. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Regeringens udvalg om psykiatri: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. [Internet]. København K; 2013 [set 2015 jan.03]. Tilgængelig fra: http://www.bedrepsykiatri.dk/media/11261/Hovedrapport.pdf 2. Jacobsen LN, Hvalsøe B. Lærebog i Psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2009. 3. Daniel MR, Kaspersen L, Hjelmsø K, Christensen J. Håndtering af psykisk sårbarhed. [Internet]. Kbh.: 2013 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.psykiatrifonden.dk/media/91570/131013-DAB.pdf. 4. PsykiatriNetværket. [Internet]. Kbh.: Psykisk sårbar. c2009 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.psykisksaarbar.dk/themepage1037.aspx 5. Rasmussen PN. Psykisk sårbar eller ”psykisk syg” ?. [Internet]. København K: Kristeligt Dagblad. c2011 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.etik.dk/sprog-og-etik/psykisk-s%C3%A5rbar-eller-psykisk-syg 6. Borg V, Nexø MA, Kolte IV, Andersen MF. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. [Internet]. Kbh.; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2010 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/hvidbogmentalt-helbred.pdf# 7. Dansk Psykiatrisk Selvskab. Hvidbog 2012-2020. [Internet]. Arco Grafisk A/S. Oplag 2500; 2011 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: https://www.google.dk/url?sa=t&source=web&rct=j&ei=Y1ChVLOlCamqywOovIGoC w&url=http://www.dpsnet.dk/fileadmin/user_upload/menu/fagligt/hvidbog2010/D anskPsykiatriskSelskab_HVIDBOG_20122020.pdf&ved=0CCkQFjAF&usg=AFQjCNG4fP4_j7B8fLLJBxPBtXcDx7t94w&sig2=B8se yypVHTT91rN17abO6Q 8. Bedre Psykiatri. Økonomi. [Internet]. Kbh.: Bedre psykiatri. [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.bedrepsykiatri.dk/vidensbank/oekonomi/ 73 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 9. Bengtsson S, Jørgensen HED, Grønfeldt ST. Sociale tilbud til mennesker med sindslidelser: Den første kortlægning på personniveau. [Internet]. Oplag 300. Kbh.: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; 2013 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.sfi.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fSFI% 2fPdf%2fRapporter%2f2013%2f1332-Sociale-tilbud.pdf 10. Socialstyrelsen. Socialpsykiatri [Internet]. Odense: Socialstyrelsen. [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri 11. Socialstyrelsen. Om socialpsykiatri [Internet]. Odense: Socialstyrelsen. [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/om-socialpsykiatri 12. Socialstyrelsen. Socialpsykiatriske tilbud [Internet]. Odense: Socialstyrelsen. [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/omsocialpsykiatri/socialpsykiatriske-tilbud 13. Eplov LF, Lauridsen S. Fremme af mental sundhed: Baggrund, begreb og determinanter. [Internet]. Oplag 1000. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2008 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2008/CFF/mental_sundhed/FremmeAfMenta lSundhed.pdf 14. WHO. Prevention of Mental Disorders: Effective interventions and policy options. Summary Report. [Internet]. Geneva: WHO; 2004 [set 2014 okt. 30]. Tilgængelig fra: http://www.who.int/mental_health/evidence/en/prevention_of_mental_disorders_ sr.pdf 15. Christensen AI, Kjøller M. Mental sundhed blandt voksne danskere. [Internet]. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2010 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.sifolkesundhed.dk/upload/601963_mental_sundhed_blandt_voksne[1].pdff 74 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 16. Forsberg KA, Björkman T, Sandman PO, Sandlund M. Influence of a lifestyle intervention among persons with a psychiatric disability. JCN [Internet]. 2010 [set 2015 jan. 04] (19):1519-29. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20384660 17. Antonovsky A. Helbredets mysterium. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2000. 18. Santarelli A. Psykiatriske patienter skal inddrages mere i deres egen behandling [Internet]. Valby: Videnskab.dk. c2010 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://videnskab.dk/krop-sundhed/psykiatriske-patienter-skal-inddrages-mere-ideres-egen-behandling 19. Simonsen E, Møhl B. Grundbog i psykiatri. Kbh.: Hans Reitzels; 2010. 20. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring. 2. udgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2003. 21. Christensen CB. Politikkens nudansk ordborg. 18. udgave. Politikkens Forlag; 2001. 22. Den Danske ordbog. Relevans [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=relevans&search=S%C3%B8g 23. Den Danske ordbog. Livsstil [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=livsstil&search=S%C3%B8g 24. Den Danske ordbog. Program [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=Program&search=S%C3%B8g 25. Den Danske ordbog. Socialpsykiatri [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=socialpsykiatri&search=S%C3%B8g 26. Den Danske ordbog. Muligheder [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=muligheder&search=S%C3%B8g 27. Den Danske ordbog. Barrierer [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=barrierer&search=S%C3%B8g 75 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 28. Den Danske ordbog. Organisation [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=organisation&search=S%C3%B8g 29. Den Danske ordbog. Niveau [Internet]. Kbh.: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=niveau&search=S%C3%B8g 30. Public Health Resource Unit. Critical Appraisal Skills Programme (CASP): making sense of evidence. [Internet] England: Public Health Resource Unit; 2006 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/CASP%20instrumentet.pdf 31. Bjerrum M. Fra problem til færdig opgave. Kbh.: Akademisk Forlag; 2005 32. DSI Nettet. Livsstilsprojektet. Gør noget – få det bedre! [Internet]. Lyngby: DSI Nettet. c2014 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.dsinettet.dk/site/uddannelse/livsstilsprojektet-goer-noget-faa-detbedre!.aspx 33. Eliasson MM, Joensen R. ”Gør noget – få det godt med psykisk sårbarhed” i dansk ergoterapi [Internet]. [Afhandling]. Kbh.: Professionshøjskolen Metropol; 2014 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: https://www.ucviden.dk/studentportal/files/25989909/BACHELOROPGAVEN_Mathias_Ruth...pdf 34. Metropol. Gør noget – få det godt [Internet]. Kbh.: Professionshøjskolen Metropol. [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.phmetropol.dk/Forskning/Sundhed/Rehabilitering+til+hverdagen/Goer +noget+-+faa+det+godt 35. USC Mrs. T.H. Chan Division of Occupational Science and Occupational Therapy. Patient Care: About Lifestyle Redesign [Internet]. Los Angeles: USC University of Southern California [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://chan.usc.edu/patient-care/faculty-practice/about 36. USC Mrs. T.H. Chan Division of Occupational Science and Occupational Therapy. Research: Well Elderly Study [Internet]. Los Angeles: USC University of Southern California [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: 76 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved http://chan.usc.edu/research/previous/well-elderly 37. Region Hovedstaden. Psykiatri [Internet]. Kbh.: Region Hovedstadens Psykiatri [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://forskning.regionh.dk/psykiatrien/da/projects/illness-management-andrecovery-imr-et-randomiseret-forsoeg-og-et-kvalitativt-studie-til-at-undersoegeeffekten-af-imrprogrammet%28e2ba9a48-18b1-4546-892e-7fd9e6c9eee0%29.html 38. Stokkebæk A. Psykologi 2 Sundhedspsykologi. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2002. 39. Kielhofner G. Modellen for menneskelig aktivitet. Kbh.: FADL’s Forlag; 2006. 40. Fortmeier S, Mathiasson G, Schrøder I. Etik, værdier og grundlæggende antagelser i ergoterapi. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ red. Basisbog i ergoterapi: aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2.udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007. s. 161-89 41. Dansk Erhverv – Danish chamber of commerce. Forandringsledelse [Internet]. Kbh.: Dansk Erhverv Børsen [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: https://www.danskerhverv.dk/Raadgivning/HRogledelse/lederogledelsesudvikling/Sider/Forandringsledelse.aspx 42. Kotter J. I spidsen for forandringer. Kbh.: PETER ASSCHENFELDTS NYE FORLAG; 1997. 43. Lounsø L, Rieper O, Olsen L. Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck; 2011. 44. Halkier B. Fokusgrupper. 2. udgave. Frederiksberg: Forlag Samfundslitteratur; 2008. 45. Elkan. Fokusgrupper [Internet]. Elkan. c2001 [set 2015 jan. 04] Tilgængelig fra: http://www.elkan.dk/metode/fokusgrupper.asp 46. Kvale S, Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. 47. Undervisningsministeriet. Delphi-metoden [Internet]. Kbh.: Undervisningsministeriet [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-ogevaluering/Evaluering/Vaerktoejer/Delphi-metoden 77 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 48. Strategylab. Delphi-metoden [Internet]. Aarhus; Strategylab aps. c2015 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://www.strategylab.dk/portal/tools/strategibanken/metoder/forecastingsmeto der/Delphi/ 49. Gregersen K. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG. [Internet] Odense Universitet: Institut for Sprog og Kommunikation; 1992 [set 2015 jan. 04]. Tilgængelig fra: http://audioprint.dk/wp-content/uploads/2012/09/Dansk-standard-for-udskrifterog-registrering-af-talesprog1.pdf 50. Lov Om Behandling Af Personoplysninger, Lov nr. 429 af 31/05/2000. [set 2015 jan. 04]. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=828 51. Severinsen M. Etik & videnskab i sundhedsfagene. 2.udgave. Odense: Syddansk Universitetsforlag; 2007. 52. Hare H, Jacobsen A, Mathiasson G. At mulliggøre aktivitet og deltagelse – arbejdsfastholdelse, erhvervsrettet rehabilitering og revalidering. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ red. Basisbog i ergoterapi: aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2.udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007. s. 379-409. 78 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 10. Bilagsfortegnelse 79 Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved 10. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Søgematrix ……………………………………………………………………………………………….…………….…II Bilag 2 Udfyldt CASP ……………………………………………………………………………………………………………VI Bilag 3 Eksempel på kontakt til foreninger…………………………………………………………………………….X Bilag 4 Første kontakt ……………….…………………………………………………………………………………………XI Bilag 5 Invitation til fokusgruppeinterview……………………………………….....................................XII Bilag 6 Diskussionsoplæg med informationsbrev ………………………………………………………..……. XIII Bilag 7 Samtykkeerklæring ………………………………………………………………………………..………………XVI Bilag 8 De 5 R ord …………………………………………………………………..…………………………………………XVII Bilag 9 Interviewguide ……………………………………………………………………………………….………………XXI Bilag 10 Delphi ………………………………………………………………………………………………...……………XXVIII Bilag 11 Dansk standard 1…………………………………………………………………………….……………..……XXX Bilag 12 Yderligere samtykke til citation coversiden………………………………….…………………..…XXXI I Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 1 Søgematrix Database Søgeord / Afgræns- Antal In-/ Dato ning hits eksklusionskrite- for rier søg- kilde ning Databaser PubMed S1:MesH.Occupational Humans 34575 therapy abstract S2: MesH.Life style 2 artikel udvalgt Okt. på baggrund af 2014 - titel Jan. 27577 10 years S3: MesH.lifestyle 2015 2 artikel valgt og 43844 benyttet Dansk S4:programme Engelsk 26842 Svensk S5:Mental disorder Norsk 271959 S6:mentaldisorders 270148 S7:Intervention 168199 S8: S1 AND S2 OR S3 AND S4 AND S5 OR S6 25 and S7 Cinahl S1:MesH.Occupational plus full therapy text, Humans abstract 19346 6 artikel udvalgt Okt. på baggrund af 2014 - titel II Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Cinahl S2: MesH.Life style complete, PsycINFO Bachelorprojekt University College SJ Næstved 20223 10 years S3: MesH.lifestyle 4 Fravalgt på 35312 Dansk S4:programme Engelsk Norsk 2015 baggrund af abstract 245283 Svensk S5:Mental disorder Jan. 2 Fravalgt pga. 47912 søgning i anden database S6:mentaldisorders 11 S7:Intervention 323738 S8: S1 AND S2 OR S3 AND S4 AND S5 OR S6 and S7 The S1:MesH.Occupational Cochrane therapy library 103 Humans 1623 abstract S2: MesH.Life style S3: MesH.lifestyle på baggrund af 2014 - titel Jan. 5954 Engelsk baggrund af abstract 13941 Svensk Norsk 2015 6 Fravalgt på Dansk S5:Mental disorder Okt. 2985 10 years S4:programme 8 artikel udvalgt 2 Fravalgt pga. 6704 søgning i anden database S6:mentaldisorders 1 S7:Intervention 93074 III Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved S8: S1 AND S2 OR S3 AND S4 AND S5 OR S6 239 and S7 Søgeportaler Sfi.dk Søgt i publikationer: 96 Psykiske lidelser 4 artikel udvalgt Okt. på baggrund af 2014 - titel Jan. 2015 3 Fravalgt på baggrund af abstract 1 artikel valgt og benyttet WHO.int Søgt på Mental 1760 disorders Valg gruppe Okt. Mental Disorders 2014 - Prevention, Jan. Promotion and 2015 Management. 1 artikel valgt og benyttet. Sm.dk Søgt i publikationer: Psykiske lidelser 1 1 artikel valgt og Okt. benyttet 2014 Jan. 2015 Sst.dk Søgt på psykiske lidelser Ca.2090 4 artikel udvalgt Okt. på baggrund af 2014 - titel IV Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Jan. 3 Fravalgt på 2015 baggrund af abstract 1 artikel valgt og benyttet Google.d Psykisk syg eller Ca.2150 1 artikel valgt og Okt. k psykisk sårbar 00 benyttet 2014 Jan. 2015 Scholar.G livsstilsprogram 154 0 benyttet Okt. oogle.co 2014 - m Jan. 2015 ucviden psykisk 412 8 artikel udvalgt Okt. på baggrund af 2014 - titel Jan. 2015 7 Fravalgt på baggrund af abstract 1 artikel valgt og benyttet V Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 2 Udfyldt CASP Forfatter: Karl A Forsberg, Tommy Björkman, Per O Sandman and Mikael Sandlund Nøgleord: Titel: Influence of a lifestyle intervention among persons with a psychiatric disability: a cluster randomised controlled trail on symptoms, quality of life and sense of coherence Tidsskrift: Journal of Clinical Nursing, Overordnede spørgsmål 1) Har studiet en klar fremstilling af sit formål? • fremgår det hvad der er målet med undersøgelsen? Formålet med dette studie var, at undersøge hvordan et livsstils interventionsprogram påvirker psykiatriske og psykosociale faktorer, blandt mennesker med en psykisk lidelse. Det var en hypotese, at deltagelse i en 12 måneders intervention, bestående af gruppesessioner gennem teoretisk og praktisk viden i livsstilsproblematikker, i forhold til en kontrolgruppe, ville: (A) øge den helbredsrelaterede livskvalitet, (B) øge den subjektive livskvalitet, (C) øge den generelle psykosociale funktion, (D) mindske psykiatriske symptomer og (E) øge oplevelsen af sammenhæng. Derudover, var det en hypotese at der er (F) en sammenhæng mellem ændringer i fysisk helbredstilstand, målt i forbrænding og ændringer i generel psykosocial funktion og oplevelse af sammenhæng og slutteligt, (G) en sammenhæng mellem fremmøde og resultat . • fremgår det hvorfor undersøgelsen er vigtig og relevant? I den almindelige befolkning er der evidens for at overvægt og anormal BMI er relateret til nedsat psykosocial funktion, fx mental sundhed og dens virkning på sociale relationer eller beskæftigelsesmuligheder, nedsat livskvalitet samt svækkelse af de fysiske funktion. Der er evidens for Lignende resultater blandt mennesker med psykiske lidelser, mens det fastholdes, at der ses evidens for at en tidlig debut af fysiske begrænsninger, der allerede i en alder af 25 resulterer i en hurtig fysisk svækkelse blandt voksne med psykisk sygdom. Fysisk inaktivitet er blandt de ti vigtigste risikofaktorer for sygdom og forventes at være en endnu større bidragsyder til dårligt helbred i fremtiden. Personer med psykosociale handicap, selv betegnes som personer med svær, vedvarende eller langvarig psykisk sygdom er blandt dem, der er i en særlig risiko i denne henseende. Den stigende bevidsthed om sundhedsproblemer blandt personer med psykosociale handicap har resulteret i indsatser for at fremme livsstilsændringer. Men effekten af kognitive- og adfærdsmæssige interventioner, der fremmer ændringer i livsstil er tvetydige. Der er en sammenhæng mellem aktivitet og humør og aktivitet kan spille en vigtig rolle i forvaltningen af milde til moderate psykiske lidelser, især depression og angst. Det er almindeligt i studier, at der undersøges sammenhængen mellem ændring af livsstil og sundhed, fysiske parametre er fremherskende. Ifølge forskerne, er der ikke noget interventionsstudie der har beskrevet effekten af en intervention af livsstil blandt personer med psykosociale handicap også i forhold til livskvalitet, funktionsniveau, tilstedeværelse af symptomer og oplevelse af sammenhæng (OAS). Da der er evidens på forholdet mellem graden af fysisk sundhed og antallet af medicinske problemer og sværhedsgraden af mental sundhed og livskvalitet, er det af betydning at undersøge muligheden for at håndtere disse problemer. 2) Er det velvalgt at undersøge problemstillingen med en kvalitativ metode? Ja X Nej □ Ved ikke □ Ja X Nej □ Ved ikke □ VI Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved • tilstræber studiet at fortolke eller belyse handlinger og subjektive oplevelser hos de personer, der indgår? De søger at belyse subjektive oplevelser af øget livskvalitet Detaljerede spørgsmål (hvis svaret til de overordnede spørgsmål er ja) 3) Er studiedesignet hensigtsmæssig i forhold til formålet med studiet? Dette studie er en del af et program der sigter mod at forbedre helbredet blandt mennesker med psykiske lidelser. Et RCT-studie har gennem spørgeskemaer undersøgt effekten af interventionsprogrammet til sund livsstil. Effekten af interventionen har også været belyst på fysisk helbred. Information om forbrænding er fundet fra dette manuskript. Resultaterne fra det nuværende studie, stiller spørgsmål til hvor tilstrækkelige resultaterne var. Ikke alle deltagerne var i stand til at fuldende spørgeskemaerne, grundet kognitive begrænsninger, selvom der var understreget en mulighed for en nemmere udgave. Det er en udfordring at finde den rette balance mellem at benytte avancerede spørgeskema og mere simple spørgeskemaer, taget målgruppens sårbarhed i betragtning. Livsstilsinterventionen resulterede ikke i nogen ændringer i forhold til de subjektive oplevelser af livskvalitet. En forklaring på dette er, at den positive effekt på subjektive psykosociale funktioner og oplevelse af sammenhæng angiver, at livsstilsinterventionsprogrammet havde en betydning for deltagerne. I stedet for at fokusere på ændringer i livskvalitet, ville der være et fokus på den subjektive betydning ved at deltage i en gruppesession med livsstilsindhold og dens betydning for deltagernes trivsel. 41 personer med en psykisk diagnose, i otte beskyttede boliger, to supportprogrammer og deres plejepersonalet blev tilfældigt udvalgt til et 12 måneders helbreds interventionsprogram i form af gruppesessioner med madsessioner og fysiske aktiviteter eller et kontrolprogram. Ændringerne i oplevelsen af livskvalitet, funktionsniveau, psykiske symptomer og oplevelse af sammenhæng blev undersøgt og dettes sammenhæng med fysisk helbred og fremmøde. 4) Er udvælgelsesstrategien hensigtsmæssig i forhold til formålet med studiet? Overvej: • har forfatteren beskrevet, hvordan studiepersonerne blev udvalgt? Forskerne valgte at Inklusionskriterier i denne undersøgelse var en psykiatrisk diagnose i overensstemmelse med DSM (DSM-IV) (f.eks skizofreni, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser, andre psykoser og autismespektrumsforstyrrelser - med ingen eller milde kognitive svækkelser) boende i en af ni understøttede boligfaciliteter eller modtage støtte i deres egne lejligheder. • har forfatteren forklaret, hvorfor de blev udvalgt i forhold til den type viden, studiet skal afdække? Udvælgelse af de studiepersonerne hænger sammen med målet med undersøgelse som er at undersøge hvordan et livsstils interventionsprogram påvirker psykiatrisk og psykosocial faktorer blandt personer med et psykiatrisk handicap. • er der nogen diskussion af rekrutteringsforhold (fx hvorfor nogle valgte ikke at deltage)? I alt var 132 beboere identificeret til at opfylde inklusionskriterierne. 49 personer fik tilbuddet om at deltage hvoraf 3 takke nej og senere faldt 5 fra. 41 fuldførte studiet. 5) Blev data indsamlet, så de omhandlede forskningsfeltet? • er rammerne for dataindsamlingen begrundet? For at gøre interventionen en del af den daglige livsførelse og fremme motivation hos deltagerne deltog plejepersonalet i gruppesessionerne under lige betingelser med beboerne. Ja X Nej □ Ved ikke □ Ja X Nej □ Ved ikke □ Ja □ Nej □ Ved ikke X VII Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Interventioner var gratis, men krævede aktiv deltagelse i aktiviteterne i form af planlægning, madlavning, og opvask. • er det klart, hvordan data blev indsamlet (fx fokusgruppe, semistruktureret interview)? Intervention i form af et program om sund livsstil. Udgangspunktet bestod af en manual med fokus på motivation kost, stress og fitness• har forfatteren begrundet den valgte metode? Metoden er afprøvet gennem pilotafprøvning. • har forfatteren tydeliggjort metoden (er det beskrevet, hvordan interviews blev udført? Var der en interviewguide)? Hver gruppe bestod af 5-13 deltagere bestående af 2-7 beboere og 3 - 7 personaler. Alle grupper havde samme leder. Det mødtes 2 gange ugentligt i 2 timer i 12 måneder. En gang om ugen til kost sessioner, bestående af sund madlavning i personale lejligheden og en gang om ugen til fysisk aktivitet. Antallet af kost sessioner varierende mellem 33 og 37 grupperne imellem. Antallet af fysiske sessioner varierende mellem 35 og 39 og indebar varierende sportsgrene og træningsformer og fandt sted om eftermiddagen. Udover fysisk aktivitet blev deltagerne præsenteret for teoretisk indhold om kroppen og nødvendigheden af at være aktiv for opretholdelsen af funktion, motivation, mål, at undgå skader samt information om tobak, alkohol og stoffer. • blev metoderne ændret i løbet af studiet? Har forfatteren forklaret hvordan og hvorfor? Ved ikke • er datatype tydelig (fx båndoptager, video, noter)? Nej • har forfatteren diskuteret mætning af data? Nej 6) Er forholdet mellem forfatter/forsker og deltager overvejet? • har forfatteren undersøgt sin egen rolle, potentielle bias og indflydelse under: ved ikke o formulering af spørgsmål? Umiddelbart nej o ved dataindsamlingen, rekrutteringen og valg af sted? Ved ikke • står det klart hvordan forfatteren forholdt sig til begivenheder i forløbet og om man overvejede ændringers eventuelle indflydelse på studiedesignet? ved ikke 7) Er etiske spørgsmål blevet overvejet? • er der detaljer om hvordan studiet blev forklaret til studiepersonerne, så det kan vurderes om etiske standarder er overholdt? • har forfatteren diskuteret spørgsmål, der udsprang af studiet (fx informeret samtykke og hvordan man håndterer den effekt studiet kan have på studiepersonerne under og efter studiet)? • er der søgt om godkendelse af den etiske komité? Skriftlig og mundtlig samtykke blev udarbejdet ifølge Helsinki erklæringen (WorldMedicalAssociation) og opnået for deltagelse i dette studie. Etisk godkendelse blev opnået fra the Regional Ethical Review Board of Umea University,Reg.No.04177M. 8) Er dataanalysen tilstrækkelig stringent? Overvej: • er der en dybdegående beskrivelse af analyseprocessen? Sammenligning med kontrolgruppe • bruges der tematisk analyse? Står det da klart, hvordan temaerne blev udledt af data? Nej • beskriver forfatteren, hvordan de præsenterede data blev valgt ud fra den oprindelige mængde for at demonstrere analyseprocessen? Nej • er der præsenteret nok data til at underbygge resultatet? Ja □ Nej X Ved ikke □ Ja X Nej □ Ved ikke □ Ja □ Nej □ Ved ikke X VIII Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Ved ikke • i hvilken udstrækning tages modstridende data i betragtning? Ved ikke • undersøger forfatteren kritisk sin egen rolle, potentielle bias og indflydelse under analyse og udvælgelse af data til præsentation? Nej 9) Er der en klar fremstilling af resultatet? • fremgår det tydeligt, hvad resultaterne er? Ifølge hypoteserne A, B, C og D, blev der under sammenligningen mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen, eller sammenligningen mellem pre- og postinterventionerne ikke fundet nogen øgning i helbredsrelateret livskvalitet, subjektive oplevelser af livskvalitet, funktionsniveau eller ændringer i symptomer. 12 måneders interventionen havde dog en påvirkning på oplevelsen af sammenhæng (hypotese E). Deltagerne i interventionsgruppen viste en markant øgning i den totale score for Oplevelse af sammenhæng under opfølgningen. Kontrolgruppen viste ikke samme fremgang. Øgningen var derfor usammenlignelig med kontrolgruppen. Både administration og forståelighed var øget i interventionsgruppen. Der sås også en øget score i administrations faktoren hos kontrolgruppen. Yderligere viste der sig også en markant forbedring i den generelle psykosociale funktion hos beboerne. Denne forandring blev ikke set blandt kontrol. Der sås ingen sammenhæng mellem ændringer i fysisk helbredstilstand, målt i forbrænding og ændringer i generel psykosocial funktion og oplevelse af sammenhæng (hypotese F). Ved kontrollen af fremmøde sås det, at en øget oplevelse af sammenhæng var relateret til høj fremmøde ved interventionsgrupperne (hypotese G). • er der tilstrækkelig diskussion af evidensen for og imod forfatterens argumenter? Ja! • har forfatteren diskuteret troværdigheden af resultaterne (fx triangulering, validering af respondenter, mere end én analytiker)? Ved ikke. • er resultaterne diskuteret i forhold til de oprindelige? Ja 10) Hvor værdifuld er studiet? • diskuterer forfatteren hvad studiet bidrager med i forhold til eksisterende viden? I forsøget på, at tage hånd om det stigende, fysiske sygdomshelbred blandt mennesker med psykiske lidelser, viser dette studie at livsstilsprogrammer i form af gruppesessioner med andre, inklusiv plejepersonalet, vil have en positiv effekt på deres oplevelse af sammenhæng samt på en bedre fysisk helbredstilstand. En tilpas mængde udfordringer vil opfordre individet til at involvere sig i sociale aktiviteter der kan skabe en oplevelse af meningsfuldhed. Der anbefales yderligere undersøgelser inden for området, når undersøgelsens størrelse bliver taget i betragtning. Ja X Nej □ Ved ikke □ Kommentarer • sættes resultaterne i forhold til gældende praksis og politik eller i forhold til relevant litteratur? nej • identificerer forfatteren nye områder hvor forskning er nødvendig? ja • har forfatteren diskuteret, om og hvordan resultaterne kan overføres til andre populationer eller overvejet om resultaterne kan bruges på anden måde? nej IX Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 3 Eksempel på kontakt til foreninger Vi er tre ergoterapeutstuderende fra Campus Næstved, der er ved at skrive bachelorprojekt omhandlende praktiserende ergoterapeuters vurdering af relevansen, samt muligheder og barrierer i forhold til implementering af “Fornyelse af livsstil” (den danske udgave af Lifestyle Redesign) i socialpsykiatrien. Vi skal i den forbindelse foretageét fokusgruppeinterview af praktiserende ergoterapeuter i socialpsykiatrien. Vi kontakter dig fordi vi kan se du står registreret som formand for etfs psykiatri og psykosocial rehabilitering, hvorfor vi ønsker at undersøge mulighederne for at komme i kontakt med informanter gennem dig? Målet er at finde 6 ergoterapeuter, med arbejde i socialpsykiatrien og X Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 4 Første kontakt Hej Vi er tre ergoterapeutstuderende fra Campus Næstved, der er ved at skrive bachelorprojekt omhandlende Lifestyle Redesign i socialpsykiatrien. Vi vil undersøge muligheder, barrierer og relevansen ved implementering af “Lifestyle Redesign” i socialpsykiatrien. Vi vil i den forbindelse høre hvorvidt du kunne have interesse i at deltage i et fokusgruppeinterview omhandlende ovenstående? Tidspunkt og sted for afholdelse af fokusgruppeinterviewet vil blive besluttet på et senere tidspunkt afhængigt af hvor og hvornår I (informanterne) har tid, lyst og mulighed. Vi vil sende materiale ud omhandlende projektet, med diskussions oplæg til interviewet og samtykke erklæring, hvis du har interesse i at deltage. Vi glæder os til at høre fra dig. mvh. Jasmina H, Maria E, Marc F, ergoterapeutstuderende ved campus Næstved XI Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 5 Invitation til fokusgruppeinterview Kære informanter, Hermed fremsendes den længe ventede information, om det snarligt forestående interview. Interviewet vil blive afholdt i den store røde murstens hovedbygning; Adresse: Jægersborgvej 19, 2800 Lyngby Vi vil møde jer ved indgangen. Interviewet vil blive afholdt; ONSDAG D. 17/12-14 Kl. 10.30 - 12.30 Vi vil sørge for kaffe og the. Samtykke erklæringerne medbringer vi i udprintet form, til underskrift til interviewet. For yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på mail: [email protected] eller tlf.: 42 73 02 57 Mange venlige hilsner Marc, Maria og Jasmina XII Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 6 Diskussionsoplæg med informationsbrev Materiale til informanter 09-12-2014 Vi vil starte med at sige mange tak fordi I vil være med. Det vil være jeres diskussioner der kommer til at skabe grundlaget for vores videre arbejde med bachelor opgaven. Præsentation af projekt Vi vil igennem projektet gerne undersøge relevansen for implementeringen af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien, og hvilke muligheder og barrierer der vurderes i forbindelse med implementering. Målet er at undersøge dette på tværs af organisatoriske niveauer. Fra leder på et socialpsykiatrisk bosted til praktiserende ergoterapeut, udekørende såvel som arbejdende på bostedet, videre til en projektleder der arbejder med livsstilsprogrammer til socialpsykiatrien, og en lektor ved metropol med erfaring i forbindelse med tilpasningen af livsstilsprogrammer inden for andre patientgrupper. Målet er en bred dialog med henblik på at komme tættere på en fælles forståelsesramme blandt jer som informanter og en udvidet horisont om eventuelle fordele og ulemper fra varierende perspektiver på projektet. Om projektet Inspirationen til projektet opstod i en interesse for sundhedsfremme, samt en erfaret efterspørgsel i den anvendte forskning og litteratur efter forebyggelse og sundhedsfremme inden for psykiatrien, og især socialpsykiatrien. Her antyder litteraturen, at vi generelt ikke ved nok om virkningen for de nuværende indsatser, og udvikling af programmer, der har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Det beskrives og begrundes hvordan udviklingen af programmer bør ske på baggrund af dokumenteret viden, som en del af kvalitetssikringen, da der, ifølge forskningen, generelt er manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser i socialpsykiatrien. XIII Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved På baggrund af ovenstående tager projektet udgangspunkt i livsstilsprogrammer som en del af en sundhedsfremmende indsats. Med livsstilsprogrammer forstås programmer, der med sundhedsfremme for øje, søger at skabe grundlag for positiv forandring i hverdagslivet. Og i denne sammenhæng aktivitetsbaserede programmer der gennem strukturerede aktiviteter, i samspil med relevant motivation, resulterer i positiv psykisk og psykosocial udvikling. Definition af livsstilsprogrammer Programmer indeholdende strukturerede aktiviteter, samt en tilstrækkelig mængde udfordringer og motivering for deltagelse i aktiviteter foregående i relevant social kontekst Programmer der skal sikre en øget selvstændighed, livskvalitet og inddragelse i egen recovery proces og behandling, på baggrund af ovenstående, som medfører øget oplevelse af sammenhæng Programmer der retter fokus på forebyggelses- og sundhedsfremmende livsstilsændringer Standardiseret strukturerede retningslinjer over forløb der stadig kan tilpasses den enkelte borger Diskussionsoplæg Socialpsykiatrien koster i Danmark rundt regnet 13 milliarder kroner, det er dog uvist, hvilken virkninger der er, ved de indsatser der bliver ydet inden for området. På baggrund af ovenstående hævdes det, at der er mangel på evidensbaserede programmer og metoder, og behov for mere forskning på forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Brugen af evidensbaserede programmer kan blandt andet kvalitetssikre indsatserne, og optimere behandlingsforløbene, og derigennem højne det faglige niveau. Et eksempel på en evidensbaseret indsats, er brugen af livsstilsprogrammer, hvor international forskning peger på en positiv effekt inden for socialpsykiatrien. Det må dog være forventeligt, at en implementering af et livsstilsprogram som en aktiv del af et behandlingsforløb i socialpsykiatrien, ville kræve en omlægning af arbejdsrutiner for såvel medarbejdere som ledere. Samtidig kan det antages, at det ville resultere i et mere struktureret og ensartet forløb for borgerne, eftersom patientforløbet systematiseres gennem en standardiseret struktureret retningslinje i form af et livsstilsprogram, hvilket kan resultere i et øget overblik over ressourceanvendelsen i institutioner, kommuner og samfund. Til gengæld må det forventes, at en XIV Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved implementering vil kræve en forberedelse af medarbejderne for at sikre et fælles udgangspunkt og en ensartet forståelse i brugen af programmet. Vi vil på baggrund af ovenstående gerne have I forholder jer til, hvilke muligheder og barrierer der kan være, ved implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien. Som en del af vores dataindsamling, vil vi derfor anmode om at I sender en mail tilbage med jeres personlige vurdering af: 3 muligheder i forbindelse med implementering 3 barrierer i forbindelse med implementering Besvarelserne vil være anonyme, og skal indgå som en del af en evaluering af vores indsamlede data, til selve interviewet. De anonymiserede besvarelser vil indgå i interviewet. Ydermere vil det hjælpe os til at sikre, at vi kommer rundt om alle relevante emner. Besvarelserne ønskes os i hænde senest tirsdag den 16/12-14. Vi er klar over, at det er en kort svarfrist, men håber på jeres forståelse. Med venlige hilsner Marc Frederiksen, Maria Elsbøl og Jasmina Hilmi, Ergoterapeut studerende, Campus Næstved XV Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 7 Samtykkeerklæring Erklæring om samtykke Jeg erklærer hermed, at jeg giver mit samtykke til at deltage i et interview, med Ergoterapeut studerende fra campus Næstved, i forbindelse med bachelor projekt udarbejdelse. Projektet omhandler ergoterapeuters forestillinger og vurderinger af relevansen af implementeringen af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien, og hvilke muligheder og barrierer der kan opstå, ved implementering. Vurderingen vil ske, på tværs af organisatoriske niveauer. Jeg er informeret om, og indforstået med: 1. at jeg til enhver tid kan trække mit samtykke tilbage og udgå af undersøgelsen 2. interviewet optages på film, og vil destrueret efter eksaminationen 3. at interviewet vil blive anonymiseret efter datatilsynets forskrifter 4. jeg giver tilladelse til, at oplysninger fra interviewet, må anvendes i projektet 5. efter projektets godkendelse, vil projektet kunne findes på det sundhedsfaglige bibliotek, på ergoterapeutuddannelsen i Næstved, UCSJ Jeg har modtaget skriftlig information om undersøgelsen. Har du yderligere spørgsmål vedrørende projektet eller fokusgruppeinterviewet, kan vi kontaktes på mail; [email protected] Dato:______________________________________________________________ Underskrift:_________________________________________________________ XVI Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 8 De 5 R ord De 5 R ord (en metode/et værktøj) FORMÅL Formålet med dialogguiden er, gennem en drøftelse om Rammer, Retning, Roller, Relationer og Regler, at få skabt et fælles grundlag, der understøtter den proces/forandring der skal gennemføres. MÅL Målet er at få synliggjort gensidige forventninger til samarbejdet, og derved skabe betingelser for det gode samarbejde. METODE Dialogguiden er et værktøj som bidrager til etablering af et velfungerende team på en enkel og effektiv måde. For at opnå det bedst mulige grundlag for en målrettet og udbytterig dialog, er det nødvendigt at investere god tid til såvel individuel forberedelse som til selve dialogen. Det anbefales at følge strukturen i dialogguiden. For at kunne beslutte en retning, er det nødvendigt at få afstemt rammerne for samarbejdet, ligesom en rolleafklaring er grundlaget for at kunne drøfte de relationer, der skal ligge til grund for samarbejdet. Med afsæt i disse drøftelser er der grundlag for at beslutte, hvilke regler/aftaler, der XVII Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved skal gælde for samarbejdet. Med henblik på at sikre enighed om betydningen af de enkelte emner, anbefales det, at alle spørgsmålene italesættes. Dialogguide til opstart af nye teams RAMMER Hvad er vores strategiske placering i organisationen? Hvilke ansvarsområder har vi? Hvordan fordeler vi ansvarsområderne? Hvordan er vores beslutningsveje? - I forhold til ansvarsområderne - Os imellem Hvilke økonomiske rammer har vi? RETNING Hvilke mål er vi blevet givet? Hvilke mål kan vi selv stille op? På hvilken måde vil vi udøve ledelse, for at nå målene? Hvilke forventninger har vi til vores enheder/afdeling? Hvilke forventninger har vi til vores ledelse? Er vores forventninger realistiske? XVIII Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved ROLLER Hvordan skal vores rollefordeling være? - Hvad er vores styrker i forhold til organisations kodeks for God Ledelse / Værdier mm? - Hvad er vores udfordringer i forhold til organisationens kodeks for God Ledelse / Værdier? - Hvilke roller har vi – fx videreformidling, pressekontakt mv.? Hvordan understøtter vi vores afdelingsledere/kontorchefer i deres rolle og udvikling? RELATIONER Hvordan giver vi hinanden anerkendende feedback? Hvordan sikrer vi, at vi begge oplever trivsel i jobbet? Hvordan understøtter/udvikler vi hinanden? Hvor godt skal vi kende hinanden? Hvordan vil vi anvende anerkendende kommunikation med vores enheder? REGLER (AFTALER) Hvordan skal vores arbejdsform være? - Fx tilgængelighed (mail, telefon, privat) - Mødefrekvens/ -form Hvordan skal den indbyrdes informationsudveksling være? Hvordan og hvornår følger vi op på aftalerne? Hvad og hvordan vil vi formidle dette til vores enheder? XIX Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Hvordan sikrer vi rum og tid til strategiske refleksioner? Hvordan vil vi involvere vores afdelingsledere/kontorchefer i udviklingen af området? Man kan arbejde med de 5 R ord meget struktureret i form af Dialogguiden – eller ”bare” udfolde de R ord og deres betydning for at fremme forståelsen/accepten af forandringer og processer. XX Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 9 Interviewguide Interviewguide. Velkommen (Kaffe og the) Velkommen og tak fordi i ville komme, vi er ergoterapeut studerende fra campus Næstved, hvor vi er ved at skrive bachelorprojekt omhandlende relevansen for implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien, hvorfor vi har inviteret jer idag. Vores problemformulering lyder: "Hvordan vurderes relevansen af implementeringen af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien, som en del af en sundhedsfremmende indsats, og hvilke muligheder og barrierer vurderes ved implementering af dette? Vurderingen vil ske, på tværs af organisatoriske niveauer." Derfor har vi inviteret jer. For at få et bredt perspektiv på vores problemstilling, fra forskellige organisatoriske niveauer. Det er i den forbindelse vigtigt for os at understrege, at i ikke kan sige noget forkert. I vil blive spurgt om jeres mening, fra jeres perspektiv, og alt materiale til projektet vil blive anonymiseret. Interviewet vil blive filmet, for at lette transkriberingen senere, Marc og Jasmina vil tage lidt noter, og Jeg vil fungere som det man kalder moderator og ligge diskussionsemner på bordet. Vi vil af hensyn til transkriberingen bede jer markere med en hånd når i taler. Til slut vil vi kigge på samtykkeerklæring, men nu vil vi gerne starte med at sende et stykke papir rundt med udsagn om mulige muligheder og barrierer vedrørende en implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien. Vi vil bede jer afkrydse i højre side hvorvidt i er enige eller uenige i udsagnet. Jeres afkrydsninger vil blive brugt, som en del af en evaluering af vores arbejde. (papiret sendes rundt og samles ind) Mange tak. For at lære hinanden lidt at kende, vil vi gerne starte med at høre lidt om: Hvem er i: Hvad hedder i alder hvor længe har i været uddannet anden faglig baggrund hvad er jeres erfaringer med socialpsykiatrien hvad er jeres erfaringer med livsstilsprogrammer til denne eller andre målgrupper XXI Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Er der relevans for implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien Definition af livsstilsprogrammer: 1. Programmer indeholdende strukturerede aktiviteter, samt en tilstrækkelig mængde udfordringer og motivering for deltagelse i aktiviteter foregående i relevant social kontekst 2. Programmer der skal sikre en øget selvstændighed, livskvalitet og inddragelse i egen recovery proces og behandling, på baggrund af ovenstående, som medfører øget oplevelse af sammenhæng 3. Programmer der retter fokus på forebyggelses- og sundhedsfremmende livsstilsændringer 4. Standardiseret strukturerede retningslinjer over forløb der stadig kan tilpasses den enkelte borger Set fra dit perspektiv og din profession, vurderer du det relevant at implementere et sådant program? Hvilket potentiale forestiller du dig i livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien? Hvad kunne programmet bidrage med fra jeres professionelle perspektiver? Hvad kunne i forestille jer programmet kunne bidrage med fra borgerens perspektiv? Til forløbet? Personligt? Borgerens tilstand? Hvad kunne i forestille jer det kunne bidrage med fra et økonomisk perspektiv? Flere kilder fra blandt andet SFI, Regeringens udvalg for psykiatri, og Sundhedsstyrelsen antyder af vi generelt ved for lidt om de indsatser og tiltag der er i socialpsykiatrien, og deres virkning. Derfor efterspørger de flere evidensbaserede indsatser generelt i socialpsykiatrien. Vurderer i, på baggrund af JERES nuværende funktion at livsstilsprogrammer kunne være en del af løsningen, på efterlysningen af flere evidensbaserede indsatser. Hvis ja/nej, hvorfor? Hvad ville det kræve af dig i din nuværende funktion? Hvad ville det kræve af programmet? (uddyb) Hvad ville det kræve af borgeren? Hvordan ville det påvirke dine arbejdsopgaver? Hvordan ville det påvirke borgernes hverdag og rehabilitering? Hvordan ville det påvirke økonomien? Samfundsøkonomisk og i institutionen? Hvordan arbejdes der sundhedsfremmende i socialpsykiatrien Hvilket potentiale ser du i det sundhedsfremmende område? Ville livsstilsprogrammer kunne indgå som en del af en sundhedsfremmende indsats Ja/nej hvorfor? XXII Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Hvilke muligheder vurderer i der ville være ved en implementering For dig i din profession? For borgerne? For forløbet? Personligt? Borgerens tilstand? Økonomisk? Samfundsøkonomisk og i institutionen? Hvilke barrierer vurderer i der ville være ved en implementering For dig i din profession? For borgerne? For forløbet? Personligt? Borgerens tilstand? Økonomisk? Samfundsøkonomisk og i institutionen? Samtykkeerklæring Farvel og tak XXIII Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Livsstilsprogrammer _________________________________________________________ Ved livsstilsprogrammer forståes forløb af strukturerede aktiviteter i relevante sociale sammenhænge, der sikrer øget selvstændighed, livskvalitet og borger inddragelse i behandlingsforløbet, og retter fokus på sundhedsfremmende ændringer i borgerens daglige livsførelse. XXIV Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Muligheder _________________________________________________________ Sæt af omstændigheder der taler for eller hjælper en implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien. XXV Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Barrierer _________________________________________________________ Sæt af omstændigheder der taler imod eller besværliggør en implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien. XXVI Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Relevans _________________________________________________________ Betydningen, nødvendigheden eller vigtigheden af implementeringen af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien . XXVII Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 10 Delphi Afkryds i boksen nedenfor, hvorvidt du er enig eller uenig i følgende udsagn kan anses som muligheder, i forbindelse med implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien. Er du i tvivl om nogle af udsagnenes betydning, kan de springes over. Udsagn Enig Uenig Implementering af livsstilsprogrammer giver struktur og ensartethed Man kan få en ph.d. forsker indover til at arbejde med evidensen Implementering af livsstilsprogrammer giver fantastiske muligheder for at afprøve diverse aktiviteter i eget miljø samt lokalmiljøet Ved implementering af livsstilsprogrammer arbejder man mod samme mål Der er gode muligheder for at implementere forløb i botilbud, der arbejder rehabiliterende som en fast del af tilbuddet Et livsstilsprogram er målbart og giver resultat – og det er synligt for alle Et livsstilsprogram er et struktureret forløb, som kan være nemt at gå til for ergoterapeuterne Der er meget fokus på livsstil og psykiatri fortiden, derfor vil et livsstilsprogram være interessant Implementering af livsstilsprogrammer er relevant for udvikling af selvstændighed Der er udenlandsk evidens for at sundhedsfremme og ergoterapi kan have en effekt XXVIII Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Afkryds i boksen nedenfor, hvorvidt du er enig eller uenig i følgende udsagn kan anses som barrierer, i forbindelse med implementering af livsstilsprogrammer i socialpsykiatrien. Er du i tvivl om nogle af udsagnenes betydning, kan de springes over. Udsagn Enig Uenig Der kan være manglende interesse fra personalet Der er en overordnet diskussion og forståelse af behandlingsbegrebet over for rehabiliteringsbegrebet Ofte går borgerne i andre forløb, f.eks. OPUS eller jobskabelsesforløb osv. Udskiftning af personale (nye vil ikke være engageret i tankegangen) Monofaglige vs. tværfaglige arbejdsgange og forståelser kan anses som en barriere Der mangler dansk forskning på området Man kan miste engagementet i at være tovholder, i et livsstilsprogram Der kan være manglende alliance i relations arbejdet (alliance er en forudsætning for at skabe forandring!) Længden af et livsstilsprogram kan være en barriere i forhold til målgruppen Implementering af livsstilsprogrammer kan medføre et for stort ressourceforbrug i forhold til andre tiltag Der findes andre programmer inden for andre faggrupper, der fokuserer på meget af det samme (som ergoterapeuter skal vi være gode til at fortælle hvorfor vi skal arbejde med dette) XXIX Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 11 Dansk standard 1 XXX Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl Ergoterapeutuddannelsen Bachelorprojekt University College SJ Næstved Bilag 12 Yderligere samtykke til citation coversiden 25. december 2014 20:59 Hej Lars, Vi kunne rigtig godt tænke os, at bruge følgende citat til vores coverside; ” ...det vil være guld værd i forhold til at måle og få nogle tal på menneskelig opblomstring og recovery processer” citat Lasse leder af en selvejet socialpsykiatrisk organisation. (du er blevet anonymiseret som Lasse) Citatet stammer fra følgende del af transskriptionen: "men det vil være guld værd i forhold til hvad kan man sige og få nogle tal på nogle ting og når det så er sagt så arbejder vi jo også i et felt og det er nogen af de faglige snakke der tit kan være, det jo det der med hvordan er det du måler øh menneskelig opblomstring og recovery processor øh hvad er det man tror på virker" Da du i forbindelse med samtykkeerklæringen afgav din accept på, at vi måtte bruge dine udtalelser, i vores analyse, vil vi nu høre dig om vi må citere dig for ovenstående på vores coverside. Så formalia er i orden. Mange hilsner fra Marc, Maria og Jasmina Hej gruppe, Alt ok :-) Bedste hilsner, Lars Sendt fra min iPhone XXXI Marc Frederiksen, Jasmina Hilmi & Maria Elsbøl
© Copyright 2024