1. No category

Udkast
til
vejledning om kosttilskud
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ........................................................................................................................................ 3
1.1. Baggrund ................................................................................................................................... 3
1.2. Formål og målgruppe ................................................................................................................ 4
1.3. Vejledningens opbygning og lovgivning .................................................................................. 4
2. Lovgivning ...................................................................................................................................... 4
2.1. Lægemidler ................................................................................................................................ 4
2.2. Dopingmidler og euforiserende stoffer ..................................................................................... 5
2.3. Forsøg med kosttilskud ............................................................................................................. 5
2.4. Traditionel kinesisk medicin (TCM), Ayurveda og lignende produkttyper .............................. 5
2.5. Fødevareforordningen (forordning 178/2002) .......................................................................... 6
3. Kosttilskud ....................................................................................................................................... 6
3.1. Område og definitioner (kosttilskudsbekendtgørelsens §§ 1-2)................................................ 6
3.1.1. Kosttilskud skal være færdigpakkede (§ 1) ........................................................................ 6
3.1.2. Hvad er et »kosttilskud« ? (§ 2) .......................................................................................... 6
3.1.3. Et supplement til den normale kost (§ 2, nr. 1) .................................................................. 6
3.1.4. Koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller
fysiologisk virkning (§ 2, nr. 2) .................................................................................................... 7
3.1.5. Markedsføring i dosisform (§ 2, nr. 3) ............................................................................... 7
3.2. Sammensætning (§§ 3-4) .......................................................................................................... 8
3.2.1. Vitaminer og mineraler (§ 3) .............................................................................................. 8
3.2.1.1. Minimums- og maksimumsmængder for vitaminer og mineraler ved markedsføring i
Danmark (§ 3, stk. 1) ................................................................................................................ 8
3.2.1.2. Dispensationer (§ 3, stk. 2) .......................................................................................... 8
3.2.1.3. Kilderne til vitaminer og mineraler (§ 4, stk. 1) .......................................................... 8
3.2.1.4. Specifikationer for identitet og renhed for vitaminer og mineraler (§ 4, stk. 2) .......... 9
3.2.2. Andre stoffer end vitaminer og mineraler .......................................................................... 9
3.2.2.1. Specifikationer for identitet og renhed for andre stoffer end vitaminer og mineraler10
3.2.3. Andre ingredienser, herunder planter og ekstrakter ......................................................... 10
3.2.4. Nye fødevarer og fødevareingredienser (novel food) (forordning 258/97) ...................... 11
3.2.5. Fødevaretilsætningsstoffer ................................................................................................ 11
3.2.6. Ekstraktionsmidler ............................................................................................................ 11
3.2.7. Mikrobielle kulturer .......................................................................................................... 11
3.2.8. Enzymer ............................................................................................................................ 11
3.3. Anmeldelse af kosttilskud til markedsføring i Danmark (§ 5) ................................................ 12
3.3.1. Krav om anmeldelse ......................................................................................................... 12
3.3.2. Anmelder .......................................................................................................................... 12
3.3.3. Hvad skal anmeldes? ........................................................................................................ 13
3.3.4. Efterfølgende ændringer i produktet skal indberettes til Fødevarestyrelsen .................... 13
3.3.5. Offentligt tilgængeligt register over anmeldte kosttilskud (kosttilskudsportalen) ........... 14
3.3.6. Gebyr i forbindelse med anmeldelse af kosttilskud til markedsføring i Danmark ........... 14
3.4. Mærkning og markedsføring (§§ 6-8) ..................................................................................... 15
3.4.1. Generel mærkning ............................................................................................................ 15
3.4.2. Specifik mærkning af kosttilskud ..................................................................................... 15
3.4.2.1. Standardpåskrifter (§ 6, stk. 1) ................................................................................... 16
3.4.2.2. Advarselsmærkning ved indhold af beta-caroten....................................................... 16
3.4.2.3. Kategori, art og plantenavn (§ 6, stk. 1, nr. 2 og 3) ................................................... 16
3.4.2.4. Mængde angivet i numerisk form (§ 7, stk. 1) ........................................................... 17
3.4.2.5. Mængde i forhold til den anbefalede daglige dosis (§ 7, stk. 2) ................................ 17
3.4.2.6. Analyseret eller beregnet indhold af stoffer (§ 7, stk. 3) ........................................... 17
3.4.2.7. Retningslinjer for tolerancer ved næringsdeklaration m.v. ........................................ 18
3.5. Referenceværdier for vitaminer og mineraler (§ 7, stk. 4 og 5) .............................................. 19
4. Anprisninger................................................................................................................................... 19
5. Markedsføring via internettet ......................................................................................................... 20
5.1. E-handelsloven ........................................................................................................................ 20
5.2. Etableret................................................................................................................................... 20
5.3. Formelle krav til hjemmesider ................................................................................................ 21
5.4. Links ........................................................................................................................................ 21
5.5. Fødevarestyrelsens kontrol ...................................................................................................... 21
6. Produktion i Danmark af kosttilskud, der er bestemt til markedsføring i andre EU-lande............ 21
6.1. Hvilket lands regler gælder?.................................................................................................... 21
6.2. Produktets status som kosttilskud eller lægemiddel ................................................................ 22
6.3. Vilkår for udførsel til samhandelslande .................................................................................. 22
7. Import og eksport ........................................................................................................................... 23
7.1. Vilkår for eksport .................................................................................................................... 23
7.2. Import af kosttilskud, der indeholder animalske produkter .................................................... 23
8. Ophævelse af administrative forskrifter ......................................................................................... 23
Bilag 1 ................................................................................................................................................ 24
Vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstilling af kosttilskud.................................... 24
Referencestoffer ............................................................................................................................. 25
Bilag 2 ................................................................................................................................................ 26
Kilder til vitaminer og mineraler, der er tilladt i kosttilskud med reference til specifikationer for
identitet og renhed .......................................................................................................................... 26
Bilag 3 ................................................................................................................................................ 32
Referenceindtag .............................................................................................................................. 32
Bilag 4 ................................................................................................................................................ 33
Eksport............................................................................................................................................ 33
Bilag 5 ................................................................................................................................................ 34
Oversigt over relevant lovgivning ved markedsføring af kosttilskud ............................................ 34
1. Indledning
1.1. Baggrund
Med kosttilskudsdirektivet (2002/46) blev der i 2002 for første gang indført fælles EUbestemmelser for kosttilskud. Direktivet blev gennemført i dansk ret med den første kosttilskudsbekendtgørelse fra 2003.
Kosttilskudsbekendtgørelsen er senere blevet ændret. I den gældende bekendtgørelse, der trådte i
kraft den 1. januar 2010, er de EU-godkendte vitaminer og mineraler og kilderne hertil anført i bilag
2. Der er efterfølgende godkendt flere kilder. De kilder, der p.t. er godkendt, kan findes i vejledningens bilag 2.
Fra og med 13. december 2014 fremgår næringsdeklarationsreglerne af fødevareinformationsforordningen (1169/2011). Næringsdeklarationsreglerne gælder ikke for kosttilskud, men for så vidt
angår referenceværdier, henvises der i kosttilskudsdirektivet til næringsdeklarationsdirektivet. Dette
medførte en ændring af kosttilskudsbekendtgørelsen i december 2014, hvori terminologien for angivelse af referenceværdier blev ændret fra anbefalet daglig tilførsel (ADT) til referenceindtag. Se
afsnit 3.5.
Fra 13. december 2014 blev der endvidere gennemført et krav om digital kommunikation i forbindelse med anmeldelse af kosttilskud samt ved ændring af anmeldte kosttilskud. Det betyder, at virksomheder nu skal anmelde kosttilskud samt ændringer i anmeldte kosttilskud ved at udfylde og indsende anmeldelsesformularen digitalt via virk.dk. Kravet om digital anmeldelse af kosttilskud er
nærmere beskrevet i afsnit 3.3.1.
I 2013 ændrede Fødevarestyrelsen praksis, for så vidt angår mærkning af næringsstoffer på kosttilskud. Se afsnit 3.4.2.3. Ændringen medfører, at det er muligt at gengive den obligatoriske mærkning af det kendetegnende stof (§ 6, stk. 1, nr. 2) på f.eks. pakningen eller i produktnavnet, uden at
denne gengivelse nødvendigvis vil blive betragtet som ernærings- eller sundhedsanprisninger under
anprisningsforordningen (1924/2006).
Endvidere er der i denne vejledning foretaget relevante lovtekniske opdateringer samt ændringer
af redaktionel karakter.
1.2. Formål og målgruppe
Det er denne vejlednings formål at forklare kosttilskudsbekendtgørelsens bestemmelser såvel for
producenter, importører og forhandlere, som for Fødevarestyrelsens tilsynsførende, som fører tilsyn
med, at bekendtgørelsen overholdes.
1.3. Vejledningens opbygning og lovgivning
Kosttilskud er fødevarer og er derfor reguleret af fødevarelovgivningen.
I vejledningen beskrives først relevante situationer, hvor fødevarelovgivningen ikke finder anvendelse, dvs. markedsføring af lægemidler (se afsnit 2.1.), dopingmidler og euforiserende stoffer (se
afsnit 2.2.) forsøg med kosttilskud (se afsnit 2.3.).
Derefter et særskilt punkt om traditionel kinesisk medicin (TCM), Ayurveda og lignende produkttyper (se afsnit 2.4.).
Endvidere nævnes kort de overordnede bestemmelser i fødevareforordningen (178/2002) om forbud
mod markedsføring af farlige fødevarer (artikel 14) og virksomhedernes ansvar (artikel 17) (afsnit
2.5.). Der henvises i øvrigt til Fødevarestyrelsens vejledning om vurdering af sikkerhed af kosttilskud.
Herefter gennemgås bestemmelserne i kosttilskudsbekendtgørelsen. I overskrifterne til de enkelte
afsnit er indsat henvisninger til de relevante bestemmelser i bekendtgørelsen.
Virksomhederne bør desuden være opmærksomme på anden lovgivning, som gælder for både
kosttilskud og andre fødevarekategorier, f.eks. regler vedrørende generel mærkning, ernærings- og
sundhedsanprisninger, fødevaretilsætningsstoffer, nye fødevarer og fødevareingredienser (novel
food), hygiejne, emballage, ind- og udførsel samt egenkontrol. Hvor det skønnes relevant, er der i
vejledningen bemærkninger hertil.
Vejledningen afsluttes med 5 bilag.
Henvisninger til lovgivning er til de til enhver tid gældende bestemmelser, dvs. med eventuelle
senere ændringer.
2. Lovgivning
2.1. Lægemidler
Lægemidler, herunder traditionelle plantelægemidler, naturlægemidler, homøopatiske lægemidler
samt visse stærke vitamin- og mineralpræparater reguleres ikke af fødevarelovgivningen, men af
lægemiddellovgivningen.
Produkter, der falder ind under lægemiddellovgivningens definition af et »lægemiddel«, må ikke
markedsføres som kosttilskud.
Et lægemiddel er ifølge lægemiddellovens § 2 »enhver vare, der
1) præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker
eller dyr eller
2) kan anvendes i eller gives til mennesker eller dyr enten for at genoprette, ændre eller påvirke
fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning
eller for at stille en medicinsk diagnose.«
Det er Sundhedsstyrelsen, der vurderer, hvilke produkter der hører under lægemiddellovgivningen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et produkt, der markedsføres som kosttilskud, er omfattet af lægemiddelloven, kan der anmodes om en vurdering heraf hos Sundhedsstyrelsen.
For generel information om afgrænsningen mellem lægemidler og kosttilskud henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, herunder blandt andet til:
1) Sundhedsstyrelsens liste over indholdsstoffer, der som udgangspunkt vil føre til, at en vare klassificeres som et lægemiddel, hvis et eller flere af stofferne indgår i varen.
2) Sundhedsstyrelsens vejledende liste over sygdomme, som er omfattet af lægemiddeldefinitionen.
2.2. Dopingmidler og euforiserende stoffer
Kosttilskud må ikke indeholde stoffer, der anses for dopingmidler eller euforiserende stoffer.
Dopingmidler og euforiserende stoffer er reguleret i henholdsvis dopingloven og lov om euforiserende stoffer.
2.3. Forsøg med kosttilskud
Forsøg med fødevarer, herunder kosttilskud, er ikke omfattet af fødevarelovgivningen.
Det er derfor ikke nødvendigt at henvende sig til Fødevarestyrelsen for f.eks. at få en forudgående
godkendelse, registrering eller lignende af det enkelte forsøg i relation til fødevarelovgivningen.
Virksomheder, der ønsker at udføre forsøg med kosttilskud, henvises til Den Centrale Videnskabsetiske Komité. For eventuelle faglige sikkerhedsvurderinger eller erklæringer henvises til offentlige eller private forskningsinstitutioner eller lignende.
Fødevarestyrelsen vil i forbindelse med kontrol skulle tage stilling til, om der i en konkret situation reelt er tale om forsøg, eller om der er tale om markedsføring af fødevarer. Til støtte for en påstand om, at en virksomhed udfører et forsøg og ikke markedsføring, kan anvendes dokumentation
for anmeldelse til eller korrespondance med en videnskabsetisk komité.
Virksomheder, der fra tredjelande importerer produkter med animalsk indhold, som skal bruges til
forsøg med kosttilskud, skal være opmærksomme på reglerne om import og krav til udstedelse af
vareprøveerklæring.
2.4. Traditionel kinesisk medicin (TCM), Ayurveda og lignende produkttyper
I den alternative behandling, f.eks. inden for traditionel kinesisk medicin og Ayurveda, anvendes
produkter med bl.a. ingredienser af vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse.
Der er i lovgivningen ingen særskilt regulering af traditionel kinesisk medicin eller Ayurveda. Det
betyder, at produkterne enten er fødevarer (kosttilskud) eller lægemidler afhængigt af en konkret
vurdering af det enkelte produkt.
Det betyder i praksis, at disse produkter er omfattet af fødevarelovgivningen, medmindre Sundhedsstyrelsen konkret har vurderet, at de er omfattet af lægemiddellovgivningen.
Ved tvivl om klassificeringen af det enkelte produkt kan Sundhedsstyrelsen kontaktes.
2.5. Fødevareforordningen (forordning 178/2002)
Personer eller virksomheder, der markedsfører kosttilskud, driver fødevarevirksomhed.
»Markedsføring« er i fødevareforordningen (178/2002) defineret som »besiddelse af fødevarer
med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller
uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre
måder«.
Begrebet er bredt formuleret. Markedsføring er således også formidling af salg af kosttilskud,
uanset at udbyderen eller formidleren ikke selv har produktet i sin besiddelse, når produktet udbydes til salg. Markedsføring er ligeledes udbydelse af kosttilskud til salg fra en hjemmeside.
Ledere af fødevarevirksomheder har pligt til at sikre, at de krav i fødevarelovgivningen, der gælder for deres aktiviteter, er opfyldt. Lederne skal kontrollere, at de pågældende krav overholdes (artikel 17).
En central forpligtelse for virksomhedslederne er, at de skal sikre, at de kosttilskud, de markedsfører, er lovlige at markedsføre, herunder at de ikke er sundhedsskadelige (artikel 14). Det betyder, at
hele produktet, inklusive de forskellige ingredienser, ikke må udgøre en sundhedsmæssig risiko for
forbrugerne.
3. Kosttilskud
3.1. Område og definitioner (kosttilskudsbekendtgørelsens §§ 1-2)
3.1.1. Kosttilskud skal være færdigpakkede (§ 1)
Kosttilskud må kun sælges eller på anden måde overgives til forbrugeren i færdigpakket form. Det
betyder, at kosttilskud ikke må sælges i løs vægt.
Ved »overgives« forstås alle former for overgivelse, dvs. almindeligt salg, foræring og prøver.
»Overgives« fortolkes i overensstemmelse med definitionen af »markedsføring« i fødevareforordningen (178/2002) (se afsnit 2.5.).
3.1.2. Hvad er et »kosttilskud« ? (§ 2)
Produkter, der markedsføres som kosttilskud, skal opfylde alle de tre kriterier, der er nævnt i bekendtgørelsen, dvs. produktet
– har til formål at supplere den normale kost,
– er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, alene eller kombinerede, og
– markedsføres i dosisform, f.eks. kapsler, pastiller, tabletter, piller og andre lignende former,
pulverbreve, væskeampuller, dråbedispenseringsflasker og andre lignende former for væsker og
pulvere beregnet til at blive indtaget i mindre afmålte mængder.
Almindelige fødevarer, der evt. markedsføres med en anbefalet daglig dosis, er således ikke alene
af den grund et kosttilskud.
3.1.3. Et supplement til den normale kost (§ 2, nr. 1)
En passende og varieret kost skulle under normale omstændigheder give de nødvendige næringsstoffer for en normal udvikling og bevarelse af et godt helbred.
Imidlertid viser undersøgelser, at denne ideelle situation ikke gælder for alle næringsstoffer og alle befolkningsgrupper. Forbrugerne kan på grund af deres specielle livsstil eller af andre grunde
vælge at supplere deres indtagelse af visse næringsstoffer gennem kosttilskud.
Supplementet kan både være i form af vitaminer og mineraler, men også i form af andre stoffer eller ingredienser af vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse med en ernæringsmæssig eller
fysiologisk virkning.
3.1.4. Koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig
eller fysiologisk virkning (§ 2, nr. 2)
Kosttilskud skal være koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, alene eller kombinerede. Kosttilskud kan således indeholde næringsstoffer og/eller andre stoffer eller ingredienser med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Det kan blandt andet være vitaminer, mineraler, aminosyrer, fedtsyrer, kostfibre og andre ingredienser af vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse. Kosttilskud må gerne indeholde både
vitaminer og mineraler samt andre stoffer og ingredienser samtidig.
»Næringsstoffer« er i kosttilskudsdirektivet begrænset til at omfatte vitaminer og mineraler.
»Andre stoffer« er ikke nærmere defineret i kosttilskudsdirektivet, men defineres i berigelsesforordningen (1925/2006). »Andre stoffer« er i berigelsesforordningen (1925/2006) defineret som
”stoffer, som ikke er vitaminer eller mineraler, og som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk
virkning.” Denne definition omfatter ligeledes ingredienser indeholdende andre stoffer end vitaminer og mineraler, og som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning.
Der gælder særlige regler for brug af visse andre stoffer, der opfylder definitionen i bekendtgørelsen om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer. Se mere herom i
afsnit 3.2.2.
Virksomheden skal kunne dokumentere, at det pågældende produkt lever op til det overordnede
formål. Dette skal sikre, at det ikke er vildledende at markedsføre produktet som et kosttilskud.
Den ernæringsmæssige og/eller fysiologiske virkning skal kunne dokumenteres, f.eks. ved forespørgsel fra Fødevarestyrelsen, også selv om virkningen ikke anprises i markedsføringen. Dokumentationen for den anmeldte virkning skal foreligge, før markedsføringen påbegyndes.
3.1.5. Markedsføring i dosisform (§ 2, nr. 3)
Forudsætningen for, at et produkt kan være et kosttilskud i lovgivningens forstand, er desuden, at
det markedsføres i dosisform, f.eks. som kapsler, pastiller, tabletter, piller og andre lignende former,
pulverbreve, væskeampuller, dråbedispenseringsflasker og andre lignende former for væsker og
pulver beregnet til at blive indtaget i mindre afmålte mængder.
Ved »mindre afmålte mængder« af væsker forstås mængder, der er så små, at de adskiller sig fra
indtagsmængden af almindelige fødevarer. Hvorvidt der er tale om en mindre afmålt mængde, vil
bero på en konkret vurdering.
Den dosis, som producenten anbefaler, skal stå på produktet.
3.2. Sammensætning (§§ 3-4)
3.2.1. Vitaminer og mineraler (§ 3)
Kosttilskud må kun tilsættes de vitaminer og mineraler, som er anført i bilag 1 i kosttilskudsbekendtgørelsen.
Listen over tilladte vitaminer og mineraler er en EU-liste og skal derfor overholdes både ved markedsføring af kosttilskud i Danmark og ved produktion i Danmark med henblik på markedsføring af
produkterne i andre EU-lande.
3.2.1.1. Minimums- og maksimumsmængder for vitaminer og mineraler ved markedsføring i
Danmark (§ 3, stk. 1)
Der er fastsat grænser for de mængder af vitaminer og mineraler, der minimum skal og maksimalt
må tilsættes kosttilskud, der markedsføres i Danmark.
Hvis et kosttilskud indeholder både et tilsat vitamin eller mineral og en ingrediens med et naturligt
indhold af det samme næringsstof, må den samlede mængde af næringsstoffet ikke overskride maksimumgrænsen.
Minimumsgrænserne skal sikre, at forbrugere, der køber kosttilskud for at supplere den tilførsel af
næringsstoffer, de får fra kosten, får næringsstofferne i en betydelig mængde. Mængderne fremgår
af bilag 1 i bekendtgørelsen og vejledningen.
Maksimumsgrænserne skal sikre, at der ikke indtages for store mængder vitaminer og mineraler,
hvilket kan være sundhedsskadeligt. Maksimumsgrænser pr. anbefalet daglig dosis fremgår af bilag
1 i bekendtgørelsen og i vejledningen.
Disse minimums- og maksimumsgrænser vil blive erstattet af EU-minimums- og maksimumsgrænser, hvis sådanne vedtages på EU-niveau.
3.2.1.2. Dispensationer (§ 3, stk. 2)
Fødevarestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra de fastsatte grænseværdier (minimums- og
maksimumsværdier).
Der er udstedt en række generelle dispensationer (se oversigt i vejledningens bilag 1). De enkelte
dispensationer med vilkår for anvendelse kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dispensationerne kan umiddelbart anvendes af alle virksomheder.
Den generelle dispensation fra minimumsgrænserne betyder, at der ikke skal ansøges om produktspecifik dispensation for kosttilskud, så længe indholdet af det pågældende vitamin eller mineral er
mindst 15 % af referenceindtaget for voksne samt børn fra 11 år og derover.
Der kan endvidere ansøges om individuel dispensation fra maksimumsgrænserne.
Dispensationerne gives i en overgangsperiode frem til fastsættelsen af EU-minimums- og maksimumsgrænser.
Ansøgning om dispensation kan sendes til Fødevarestyrelsen.
3.2.1.3. Kilderne til vitaminer og mineraler (§ 4, stk. 1)
Der må kun anvendes de kilder til eller former af vitaminer og mineraler, som er anført i bilag 2 i
kosttilskudsbekendtgørelsen. Listen er også gengivet i vejledningens bilag 2.
Det er vurderinger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), der danner grundlag
for revision af denne EU-liste. De seneste år har EFSA gennemført videnskabelige vurderinger af
en række kilder, som virksomheder i EU-landene har ønsket fortsat at kunne anvende. EFSA har
vurderet kildernes optagelighed og sikkerhed. Med EU-godkendelsen sikres det, at de kilder, der
anvendes til vitaminer og mineraler, både er sikre og foreligger i en form, som kroppen kan optage.
Listen over tilladte kilder er en EU-liste og skal derfor overholdes både ved markedsføring af
kosttilskud i Danmark og ved produktion i Danmark med henblik på markedsføring af produkterne i
andre EU-lande.
Kun hvis der på EU-niveau godkendes nye kilder, vil disse blive tilladt. Virksomheder, der ønsker
nye kilder godkendt, kan ansøge herom til EU-Kommissionen. Nye godkendte kilder skal fremgå af
en ændring af kosttilskudsdirektivet. Fødevarestyrelsen har ikke mulighed for at tillade andre kilder
ved f.eks. dispensation.
3.2.1.4. Specifikationer for identitet og renhed for vitaminer og mineraler (§ 4, stk. 2)
For så vidt angår specifikationer for identitet og renhed skal disse være i overensstemmelse med
næringsstoftilsætningsbekendtgørelsen.
For vitaminer og mineraler med E-numre, f.eks. riboflavin E 101, kan specifikationerne findes i
Kommissionens forordning nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til tilsætningsforordningen (1333/2008).
For vitaminer og mineraler med DK-numre, f.eks. retinol DK 1, kan specifikationerne findes i
bl.a. Compendium of Food Additives Specifications (CX), europæiske farmakopéer, Food Chemical
Codex (FCC) og the U.S. Pharmacopeial Convention (USP). Andre specifikationer med DK-numre
kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Se også vejledningens bilag 2.
3.2.2. Andre stoffer end vitaminer og mineraler
Stoffer, som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, og som
a) ikke er vitaminer eller mineraler,
b) tilsættes fødevarer med det formål at opnå en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning,
c) har en renhed på minimum 50 % eller er opkoncentreret 40 gange eller mere, og
d) normalt ikke indtages som en fødevare i sig selv og normalt ikke anvendes som en typisk ingrediens i fødevarer
reguleres i bekendtgørelsen om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer.
Det kan være relevant for f.eks. cholin, koffein, creatin, glucuronolacton, inositol, ubidecaranon
(Coenzym Q10), lutein og lycopen samt aminosyrer som f.eks. L-arginin, taurin, L-carnitin og Lcystin.
Ekstrakter og udtræk, der er opkoncentreret i en grad, så materialet anses for et »stof« i overensstemmelse med definitionen i bekendtgørelsen om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og
mineraler til fødevarer, er omfattet af denne bekendtgørelse. Det er en forudsætning, at det pågældende stof ikke betragtes som novel food.
Der henvises til bekendtgørelsen og vejledningen om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer for mere information samt for den administrative procedure, som
virksomheden i givet fald skal iværksætte, inden kosttilskuddet må markedsføres i Danmark.
3.2.2.1. Specifikationer for identitet og renhed for andre stoffer end vitaminer og mineraler
For stoffer der er omfattet af bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og
mineraler til fødevarer, gælder de krav til identitet og renhed, der er fastsat i specifikationerne i bilag 2 til bekendtgørelsen.
For visse andre stoffer, end vitaminer og mineraler med E-Numre, f.eks. Curcumin E 100, kan specifikationerne findes i Kommissionens forordning nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer
for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til tilsætningsforordningen (1333/2008).
For visse andre stoffer end vitaminer og mineraler med DK-numre, f.eks. L-Carnitin DK 102, kan
specifikationerne findes i bl.a. Compendium of Food Additives Specifications (CX), europæiske
farmakopéer, Food Chemical Codex (FCC) og The Japanese Standards for Food Additives (JSFA).
Andre specifikationer med DK-numre kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
3.2.3. Andre ingredienser, herunder planter og ekstrakter
Ingredienser og ekstrakter, som ikke er omfattet af bekendtgørelsen om tilsætning af visse andre
stoffer, er omfattet af de generelle regler for fødevarer. Ingredienser og ekstrakter kan som udgangspunkt anvendes i kosttilskud. Det kan f.eks. være hvidløg, hyben, fiskeolie eller ekstrakter,
der ikke reguleres af bekendtgørelsen om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer eller mineraler til fødevarer.
Det er en forudsætning, at produkterne ikke er sundhedsskadelige og i øvrigt overholder fødevarelovgivningen, herunder bestemmelserne i kosttilskudsbekendtgørelsen.
Det er virksomhedens ansvar at sikre sig den fornødne viden om indholdet og sikkerheden af ingredienser og stoffer i kosttilskuddet, før produktet markedsføres. Virksomheden skal foretage en
sikkerhedsmæssig vurdering i forhold til den eksisterende videnskabelige viden og kunne fremlægge vurderingen i forbindelse med kontrollen.
Fødevarestyrelsen har udarbejdet en vejledning om sikkerhedsvurdering af kosttilskud (nr. 9381
af 22. august 2011), som virksomhederne kan anvende, når de skal vurdere, om et kosttilskud er
sikkert for forbrugerne.
Drogelisten, som føres af DTU Fødevareinstituttet, indeholder toksikologiske vurderinger af en
række planter, plantedele og svampe, som er foretaget på baggrund af forespørgsler fra producenter,
importører eller forhandlere af kosttilskud, anmodninger fra Fødevarestyrelsen eller på baggrund af
ny viden fra den videnskabelige litteratur. Drogelisten er ikke retsligt bindende, men kan anvendes
som vejledende indikation på, om der kan være sikkerhedsmæssige problemer med de angivne droger. Drogelisten kan findes på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside.
Tilsvarende lister fra andre lande kan ligeledes anvendes som led i vurderingen af et kosttilskuds
sikkerhed.
Disse vejledende lister er ikke nødvendigvis udtømmende eller fuldt opdaterede.
Fødevarestyrelsens risikohåndtering i de konkrete tilfælde vil kunne afvige fra vurderingerne i
Drogelisten, f.eks. hvis der foreligger ny viden om risici, der ikke er taget højde for ved vurderingen. Det er derfor vigtigt, at virksomheden holder sig orienteret om eventuel nyere videnskabelig
evidens.
Planter, ekstrakter, droger og andre ingredienser, der er novel food, må anvendes i overensstemmelse med novel food-forordningen (258/97).
3.2.4. Nye fødevarer og fødevareingredienser (novel food) (forordning 258/97)
Novel food-forordningen regulerer stoffer og ingredienser, herunder udtræk af ingredienser af vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse, som ikke har været anvendt indenfor EU i nævneværdig grad før den 15. maj 1997. Kravet om, at stoffet eller ingrediensen skal have været konsumeret i
nævneværdigt omfang, gælder dog ikke for kosttilskud.
Novel food-forordningen (258/97) kan være relevant både for nye kilder til vitaminer og mineraler og for andre ingredienser eller stoffer end vitaminer og mineraler, der tilsættes fødevarer, herunder kosttilskud.
Reglerne om novel food er nærmere beskrevet på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
3.2.5. Fødevaretilsætningsstoffer
Kun godkendte tilsætningsstoffer (teknologisk formål) må anvendes i fødevarer, inklusive kosttilskud. Tilsætningsstoffer godkendes, når der er tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser, som
viser, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder ved at bruge stoffet. Stoffet må ligeledes
kun bruges i den mængde, der er teknologisk behov for.
Reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer fremgår af tilsætningsforordningen (1333/2008).
Den tidligere positivliste er blevet erstattet af EU-listen, som findes i bilag II i tilsætningsforordningen (1333/2008) eller i EU-Kommissionens database over tilsætningsstoffer, som er tilgængelig på
internettet: https://webgate.ec.europa.eu/sanco_foods/main/?sector=FAD&auth=SANCAS.
Tilsætningsstoffer, der er godkendt til brug i kosttilskud, fremgår af del E, fødevarekategori 17 i
bilag II til tilsætningsforordningen (1333/2008). Det enkelte tilsætningsstof må anvendes til de
formål, der er angivet.
3.2.6. Ekstraktionsmidler
Ved fremstilling af fødevareingredienser, herunder udtræk af planter, kan der anvendes forskellige
ekstraktionsmidler.
Reglerne vedrørende anvendelse af ekstraktionsmidler findes i tilsætningsbekendtgørelsen.
3.2.7. Mikrobielle kulturer
Der er ikke særlige regler for mikrobielle kulturer, der betragtes som fødevareingredienser.
Læs mere om brugen af mikrobielle kulturer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
3.2.8. Enzymer
Anvendelse af enzymer er reguleret af enzymforordningen (1332/2008) og i Danmark af særlige
danske regler for godkendelse af enzymer i tilsætningsbekendtgørelsen.
I henhold til definitionen i artikel 3 og betragtning 4 i enzymforordningen (1332/2008) er enzymer,
som tilsættes fødevarer herunder kosttilskud med et ernæringsmæssigt eller fordøjelsesfremmende
formål ikke omfattet af forordningens anvendelsesområde og dermed heller ikke af de danske regler
om godkendelse, men kan anvendes ligesom andre ingredienser. Virksomhederne skal derfor i disse
tilfælde ikke ansøge om godkendelse af enzymerne, men blot som for andre ingredienser sikre sig,
at de ikke er sundhedsskadelige.
Såfremt enzymer anvendes i henhold til artikel 3 i enzymforordningen (1332/2008) med et teknologisk formål på et hvilket som helst trin af fremstillingen, forarbejdningen, tilberedningen, behandlingen, emballeringen, transporten eller opbevaringen af fødevarerne, gælder den danske godkendelsesordning. Godkendelsesordningen er beskrevet i tilsætningsbekendtgørelsen
Læs mere om brugen af enzymer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
3.3. Anmeldelse af kosttilskud til markedsføring i Danmark (§ 5)
3.3.1. Krav om anmeldelse
Alle kosttilskud, der skal markedsføres i Danmark, skal - uanset sammensætning - anmeldes til Fødevarestyrelsen senest samtidig med markedsføringen. Anmeldelsen foregår ved at udfylde den
anmeldelsesblanket, der findes på virk.dk. Fra den 13. december 2014 er der indført krav om, at
anmeldelsen skal udfyldes og sendes digitalt. Anmelderen får herefter tilsendt en bekræftelse på
anmeldelsen. Af bekræftelsen fremgår et journalnummer, som tildeles hvert enkelt kosttilskud ved
anmeldelse. Bekræftelsen er ikke en godkendelse af produktet (indhold eller mærkning), hvilket
også fremgår af bekræftelsen.
Se mere om obligatorisk digital anmeldelse, herunder mulighederne for fritagelse fra den digitale
selvbetjeningsløsning på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Fødevarevirksomheder, der er etableret i et andet EU eller EØS-land, og som anmelder kosttilskud til markedsføring i Danmark, kan anvende den engelsksprogede blanket til anmeldelse af kosttilskud, der findes på businessindenmark.dk, eller den tilsvarende blanket på Fødevarestyrelsens
hjemmeside og indsende den til Fødevarestyrelsen.
Kosttilskud, der fremstilles i Danmark, men alene skal markedsføres uden for Danmark, skal ikke
anmeldes til Fødevarestyrelsen.
Hensigten med anmeldelsen er at indsamle information, der skal lette overvågning og kontrol.
Anmeldelsen er ikke en godkendelse af produkterne, men alene en formel registrering af de kosttilskud, der markedsføres i Danmark. Alle kosttilskud er underlagt den almindelige stikprøvebaserede
fødevarekontrol.
Anmeldelsen er en forudsætning for, at kosttilskuddet kan markedsføres lovligt i Danmark. Hvis
et produkt afmeldes som kosttilskud, må det ikke længere markedsføres, dvs. sælges eller i øvrigt
overdrages, i noget omsætningsled - hverken af producent, importør eller i detailhandlen, herunder
fra hjemmesider. Restlagrene må ikke sælges efter afmeldelse. Tilbagelevering til producent eller
importør kan dog ske.
3.3.2. Anmelder
Det er producenten eller den, der er ansvarlig for første afsætning (f.eks. importør) i Danmark, der
skal foretage anmeldelsen.
I de tilfælde, hvor virksomheden ikke allerede er etableret i Danmark, kan anmeldelsen indgives
til Fødevarestyrelsen af f.eks. virksomhedens hovedkontor i et af de andre EU-lande. Hvis en virksomhed allerede er etableret inden for EU, kan der ikke stilles krav om, at virksomheden skal etablere en filial eller lignende i Danmark med det formål at anmelde et kosttilskud.
En virksomhed, f.eks. et udenlandsk moderselskab, har mulighed for ved skriftlig fuldmagt at udpege en bemyndiget repræsentant i Danmark, til at varetage virksomhedens interesser over for Fødevarestyrelsen. Denne vil således kunne agere som bindeled mellem virksomheden og fødevaremyndighederne. Repræsentanten vil kunne stille diverse teknisk dokumentation og andre oplysninger, der måtte blive brug for, til rådighed for fødevarekontrollen og assistere ved opfølgning på kontrolresultater.
En medievirksomhed, der bringer en annonce med reklame for et kosttilskud, der kan købes fra en
kosttilskudsvirksomhed, eventuelt i udlandet, betragtes ikke i denne sammenhæng som ansvarlig for
første afsætning. Medievirksomheden skal derfor ikke anmelde kosttilskudsproduktet til Fødevarestyrelsen.
3.3.3. Hvad skal anmeldes?
Nogle virksomheder markedsfører flere lignende kosttilskud, men kun produkter, der anses for
forskellige, skal anmeldes enkeltvis.
Produkter, der anses for at være forskellige, kan f.eks. være:
– et kosttilskud med samme navn og indhold, der markedsføres i flere udgaver med forskellige
anbefalede daglige doser, eller
– to kosttilskud med samme produktnavn og samme indholdsstof, men med forskellig indtagelsesform, f.eks. kapsel og tablet.
For så vidt angår kosttilskud med samme navn og indhold, men med forskellige smagsvarianter skal
hver smagsvariant anmeldes hver for sig. Der betales dog kun gebyr for ét produkt.
Andre lignende kosttilskud betragtes som ét produkt, der derfor kun skal anmeldes én gang, f.eks.
et kosttilskud (samme navn og indhold), der markedsføres i flere pakningsstørrelser (f.eks. 60 og
120 tabletter), uanset om pakningsstørrelsen indgår i produktnavnet (f.eks. »Drogen 60«).
Der skal indsendes en model af den mærkning, der anvendes for varen. Ved »model af mærkning«
forstås i denne anmeldelsesordning udfyldelse af anmeldelsesblanketten på virk.dk. Indhold af vitaminer og mineraler og andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning skal anføres i
tabel 7d. Indholdet per daglig dosis af vegetabilske, animalske og mineralske ingredienser skal dog
ikke fremgå af anmeldelsesblanketten.
Ved anmeldelse af kosttilskud med indhold af vegetabilske ingredienser (planteingredienser), skal
planteingredienserne anføres med korrekt latinsk navn, herunder authornavn, og dansk navn, f.eks.
»Allium sativum L«. og »Hvidløg«. Den anvendte plantedel skal anføres på dansk i feltet beregnet
hertil.
Korrekte latinske og danske navne kan findes i NaturErhvervstyrelsens liste over anbefalede plantenavne. Se listen her:
http://bibliotek.science.ku.dk/dokumenter/Anbefalede_plantenavne.pdf
Der skal endvidere angives oplysninger om produktets virkning eller formål samt de mængder af
vitaminer, mineraler og/eller andre stoffer, der er i den daglige dosis af produktet. Dette gælder både for naturligt indhold og tilsatte stoffer.
Oplysninger vedrørende fremstillingsmetode skal ikke, som anført i bekendtgørelsens § 5, fremsendes, men skal være umiddelbart tilgængelige i forbindelse med kontrollen.
3.3.4. Efterfølgende ændringer i produktet skal indberettes til Fødevarestyrelsen
Alle nedenstående ændringer i anmeldte oplysninger skal meddeles Fødevarestyrelsen via anmeldelsesformularen på virk.dk.
 animalske ingredienser eller planteingredienser,
 vitaminer/mineraler,
 andre stoffer med ernæringsmæssig og/eller fysiologisk virkning, eller
 hvilke teknologiske tilsætningsstoffer der indgår i produktet
Ændringen sker ved, at udfylde anmeldelsesformularen på virk.dk på ny.
Ændringer i mængden af teknologiske tilsætningsstoffer i et anmeldt kosttilskudsprodukt er dog
ikke nødvendige at anmelde til Fødevarestyrelsen.
Som ved anmeldelse af et nyt kosttilskud journaliseres en ændring af et tidligere anmeldt kosttilskud på en ny sag og tildeles således et nyt journalnummer. Journaliseringen på flere sager har ingen betydning i forhold til det årlige kosttilskudsgebyr, hvor der udelukkende betales for det ændrede produkt, såfremt det kun er dette, der er på markedet efter ændringen. Se mere om det årlige
kosttilskudsgebyr i afsnit 3.3.6.
Hvis det oprindelige produkt er eller skal være på markedet samtidigt med det ændrede produkt,
skal begge produkter være anmeldt samtidigt. Når holdbarhedsperioden for det oprindelige produkt
er udløbet, eller virksomheden har sikret sig, at produktet ikke længere markedsføres, herunder i
detailleddet, skal virksomheden afmelde produktet hos Fødevarestyrelsen.
En virksomhed, der skifter adresse, skal ikke anmelde kosttilskuddene på ny. Fødevarestyrelsen vil sørge for, at anmeldelserne fortsat er registreret på virksomheden uanset adresseændringen.
3.3.5. Offentligt tilgængeligt register over anmeldte kosttilskud (kosttilskudsportalen)
Oplysninger om alle kosttilskud, der er anmeldt til markedsføring i Danmark, er samlet i et register på www.altomkost.dk under området »Kosttilskud«. Registret omtales populært som »kosttilskudsportalen«.
På www.altomkost.dk vises kun de oplysninger, der fremgår af produktets mærkning. Oplysninger, som er ejendomsretsligt beskyttet eller på anden måde betragtes som omhandlende drifts- eller
forretningsforhold eller lignende, der kan anses for fortrolige, offentliggøres ikke.
Der må påregnes en kort tid, fra produktet er anmeldt, til det optræder i registret.
Virksomheder, der bliver opmærksomme på eventuelle fejl i registreringen af et anmeldt kosttilskud, bedes rette henvendelse til Fødevarestyrelsen. Hvis der er anmeldt ændringer til et produkt,
vil både det eksisterende og det nye produkt fremgå af registret, så længe begge produkter er på
markedet, dvs. indtil det ene produkt afmeldes.
3.3.6. Gebyr i forbindelse med anmeldelse af kosttilskud til markedsføring i Danmark
Fra og med 2011 er kontrollen med sikkerheden af kosttilskud styrket. Kontrollen finansieres af
erhvervet.
Fødevarestyrelsen har derfor siden efteråret 2011 opkrævet et gebyr hos alle virksomheder, der
har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark. De nærmere regler fremgår af fødevareloven og betalingsbekendtgørelsen.
Der opkræves et årligt gebyr pr. virksomhed samt et gebyr pr. anmeldt kosttilskud. Gebyrernes
størrelse fremgår af fødevareloven § 45, stk. 6. Beløbene reguleres årligt og fremgår af betalingsbekendtgørelsen. Gebyret opkræves for de kosttilskud, der fremgår af registeret pr. 1. september indeværende år. Virksomheder med en årlig omsætning på mindre end 50.000 kr. (eksklusive moms) fra
salg af fødevarer skal dog ikke betale gebyr.
Gebyret skal betales, uanset om virksomheden har eksisteret og kosttilskuddet har været anmeldt i
hele perioden, for eksempel fra 1. januar 2013 og frem til 1. september 2013 eller kun for en kortere
periode indeværende år. Det vil sige, at virksomheder, der har anmeldt et kosttilskud f.eks. den 1.
august 2013, vil blive opkrævet gebyr for hele 2013, selv om produktet ikke har været anmeldt i
hele 2013.
En ændring af enten produktnavnet eller mindre ændringer i produktindholdet for et eksisterende
kosttilskud anses ikke - i betalingsøjemed - for en så væsentlig ændring, at der er tale om et nyt
kosttilskud, der skal betales særskilt gebyr for. Dette forudsætter dog, at det »gamle« produkt udfases, så det på sigt kun er det nye, ændrede produkt, der er på markedet.
Hvis både produktnavnet og produktindholdet ændres, vil der - også i betalingsøjemed - være tale
om to produkter, der skal betales gebyr for inden for samme faktureringsperiode.
Kosttilskud, der er afmeldt, må herefter ikke markedsføres hverken fra engrosvirksomheden, fra
hjemmesider eller fra detailbutikker. Hvis der stadig er produkter på butikshylderne, skal disse aktivt trækkes tilbage af den produktansvarlige virksomhed ved afmelding af produktet. Engrosvirksomhedens eventuelle restlager af produktet må heller ikke sælges længere, når produktet er afmeldt.
En virksomhed, der ønsker at sælge et afmeldt produkt igen, skal anmelde det på ny.
3.4. Mærkning og markedsføring (§§ 6-8)
3.4.1. Generel mærkning
Kosttilskud skal være mærket i overensstemmelse med de generelle mærkningsregler i fødevareinformationsforordningen (1169/2011) og mærkningsbekendtgørelsen.
Ingredienslisten på kosttilskud skal udføres i henhold til artikel 18 i fødevareinformationsforordningen (1169/2011). Ingredienserne skal angives ved deres specifikke betegnelse, det vil sige navnet på den tilsatte ingrediens eller stof. For tilsatte vitaminer og mineraler kan der i stedet for den
specifikke betegnelse på stoffet f.eks. »(retinol)« angives næringsstofbetegnelsen f.eks. »(vitamin
A)«.
Det tidligere krav om angivelse af kategoribetegnelsen (henholdsvis "vitaminer" og "mineraler") i
ingredienslisten er ophævet, men betegnelse kan fortsat bruges på frivillig basis, hvis det ikke har
indflydelse på de enkelte ingrediensers faldende orden.
Der gøres endvidere opmærksom på, at visse stoffer eller produkter, der forårsager allergier eller
intolerance, skal være fremhævet i mærkningen i ingredienslisten, jf. artikel 21 i fødevareinformationsforordningen (1169/2011).
Fra og med 13. december 2014 skal fødevarer, herunder kosttilskud, med indhold af koffein, der
er tilsat med et fysiologisk formål mærkes med supplerende oplysninger herom, jf. artikel 10 i fødevareinformationsforordningen (1169/2011), jf. bilag III.
Kosttilskud skal således mærkes med følgende oplysning: »Indeholder koffein. Bør ikke indtages af
børn eller gravide«. Oplysningen skal fremgå af mærkningen i samme synsfelt som varens betegnelse Desuden skal koffeinindholdet angives i forhold til den anbefalede daglige dosis, der angives
på mærkningen.
3.4.2. Specifik mærkning af kosttilskud
Kosttilskud skal desuden være mærket i overensstemmelse med de specifikke mærkningsregler i
kosttilskudsbekendtgørelsen (§§ 6-8).
3.4.2.1. Standardpåskrifter (§ 6, stk. 1)
Alle kosttilskud skal være mærket med følgende standardpåskrifter:
– varebetegnelsen »kosttilskud«,
– en advarsel om ikke at indtage en højere dosis end den angivne anbefalede daglige dosis,
– en angivelse af, at kosttilskud ikke bør træde i stedet for varieret kost,
– en angivelse af, at produkterne bør opbevares uden for små børns rækkevidde, og
– påskriften »Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller
børn under 1 år«.
Fødevarestyrelsen kan give generelle og konkrete dispensationer fra påskriften »Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år«.
Efter gældende praksis gives der kun dispensation, hvis myndighederne anbefaler et tilskud til en
af disse grupper. Der er f.eks. givet en generel dispensation til kosttilskud, som alene indeholder
folsyre. Baggrunden er, at Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder, der
planlægger graviditet, indtager et dagligt tilskud på 400 mikrogram folsyre fra det tidspunkt, hvor
graviditeten planlægges til og med 12. graviditetsuge.
3.4.2.2. Advarselsmærkning ved indhold af beta-caroten
Alle kosttilskud, der er tilsat beta-caroten (som kilde til vitamin A), bør mærkes med en advarsel
om, at de ikke bør indtages af rygere.
Baggrunden herfor er forskningsresultater, der viser en øget risiko for udvikling af kræft hos storrygere (20 cigaretter eller mere pr. dag), der gennem længere tid har fået store doser betacaroten via
kosttilskud.
3.4.2.3. Kategori, art og plantenavn (§ 6, stk. 1, nr. 2 og 3)
Kosttilskud skal mærkes med navnet på de kategorier af næringsstoffer eller stoffer, der kendertegner produktet, eller en angivelse af arten af disse næringsstoffer eller stoffer. Ved art menes
næringsstofbetegnelse, f.eks. vitamin C.
Det kendetegnende stof i produktet kan udgøre både næringsstoffer og andre stoffer, herunder ingredienser, med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Se afsnit 3.1.4.
Kosttilskud med planteekstrakter skal mærkes med typen af planteekstrakt, f.eks. »tomatekstrakt«.
Virksomheden kan derudover vælge at mærke med ekstraktets indhold af navngivne stoffer, f.eks.
»lycopen«, hvis dette er kendetegnende for produktet. I så fald skal mængden af stoffet også deklareres, se afsnit 3.4.2.4.
Den obligatoriske mærkning af det kendetegnende stof må gengives et andet sted, f.eks. på pakningen eller i produktnavnet, hvis gengivelsen er neutral.
Hvis gengivelsen af den obligatoriske mærkning ikke er neutral, f.eks. ”det kendetegnende stof +”
eller ”det kendetegnende stof Forte”, vil oplysningen som udgangspunkt blive betragtet som en ernærings- eller sundhedsanprisning, der skal overholde reglerne i anprisningsforordningen
(1924/2006).
Det er en konkret vurdering, om anvendelse af den obligatoriske mærkning af det kendetegnende
stof andet sted i markedsføringen er at betragte som en neutral gengivelse.
Kosttilskud med planteingredienser skal i øvrigt mærkes med plantens navn - både det danske og
det latinske navn, herunder author navn. Det latinske navn, der sættes i parentes, skal sikre, at forbrugerne får en entydig oplysning, da der kan være forskellige danske navne for den samme plante.
Eksempel: »Gurkemeje (Curcuma longa L.)«. Fødevarestyrelsen har mulighed for i særlige tilfælde
at meddele dispensation fra dette mærkningskrav.
Krav om mærkning med latinsk navn gælder kun for planteingredienser og dermed ikke for ingredienser af animalsk eller mineralsk oprindelse, f.eks. fiskeolie eller østersskal.
3.4.2.4. Mængde angivet i numerisk form (§ 7, stk. 1)
Mængden af de næringsstoffer eller stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning,
som kosttilskuddet indeholder, skal anføres i mærkningen i numerisk form.
Med »numerisk form« menes f.eks. mg eller ml i forhold til anbefalet daglig dosis, f.eks. »10 mg
pr. anbefalet daglig dosis«.
Ved deklaration af vitaminer og mineraler skal der benyttes de næringsstofbetegnelser og de enheder, som er angivet i bekendtgørelsens bilag 1. Der er ikke fastsat regler for rækkefølgen for angivelse af næringsstofferne, men det anbefales at man benytter den rækkefølge som er angivet i bilag
1, herunder at indhold af vitaminer deklareres før indhold af mineraler.
Det er den samlede mængde af de pågældende stoffer i kosttilskuddet, der skal angives, dvs.
summen af naturligt forekommende og tilsatte vitaminer og mineraler eller andre stoffer.
Et produkt, der f.eks. er tilsat fiskeolie, skal mærkes numerisk med mængden af fiskeolie pr. anbefalet daglig dosis i produktet.
Et produkt, der f.eks. er tilsat opkoncentreret fiskeolie (med omega 3-fedtsyrer), skal mærkes numerisk med mængden af tilsat opkoncentreret fiskeolie.
Et produkt, der er tilsat DHA eller EPA, skal mærkes numerisk med mængden af disse stoffer.
3.4.2.5. Mængde i forhold til den anbefalede daglige dosis (§ 7, stk. 2)
Kosttilskud skal altid mærkes med den anbefalede daglige dosis, som virksomheden anbefaler for
produktet.
Mængden af de anførte næringsstoffer eller andre stoffer skal angives i forhold til den anbefalede
daglige dosis, der fremgår af mærkningen, og ikke i forhold til indholdet i f.eks. én tablet eller et
gram.
Den anbefalede daglige dosis skal angives enten som en fast dosis eller som en variabel dosis inden for et interval. Hvis den anbefalede daglige dosis varierer over en periode, når der f.eks. anbefales 4 tabletter dagligt i de første 2 uger og derefter 2 tabletter dagligt, kan der i mærkningen angives
et interval for minimums- og maksimumsmængden af de pågældende stoffer i forhold til de forskellige anbefalede daglige doser.
3.4.2.6. Analyseret eller beregnet indhold af stoffer (§ 7, stk. 3)
Den samlede mængde af de pågældende stoffer, som kosttilskuddet indeholder, skal være gennemsnitsværdier fastsat på grundlag af producentens analyse af produktet.
Det er dog ikke muligt at foretage analyse af produktet af alle naturligt forekommende ingredienser af vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse. I disse tilfælde vil det være tilstrækkeligt at
angive den beregnede mængde ud fra fremstillingsprocessen.
3.4.2.7. Retningslinjer for tolerancer ved næringsdeklaration m.v.
De samlede mængder af et stof, som et kosttilskud indeholder, skal fastsættes ved producentens
analyse af produktet. Virksomhederne skal - som led i egenkontrollen - kunne dokumentere, at produktets deklarerede indhold svarer til dets faktiske indhold, og virksomhedens dokumentation for
analyseresultatet skal kunne fremlægges ved eventuelt kontrol.
Kosttilskuddets faktiske næringsindhold må ikke afvige så væsentligt fra de værdier, der deklareres, at disse afvigelser er vildledende for forbrugerne. Når det gælder retningslinjer for tolerancer
henvises til EU-Kommissionens vejledning til brug for myndighedernes kontrol med overholdelse
af EU-lovgivningen med hensyn til fastsættelse af tolerancer for næringsstofværdier angivet på etiketter (december 2012).
For kosttilskud er tolerancerne for vitaminer på + 50 % /- 20 %, inklusive analyseusikkerhed, med
mulighed for højere tolerancer for vitamin C i flydende produkter, og for mineraler + 45 % /- 20 %,
inklusive analyseusikkerhed. Den væsentlige ændring i forhold til de tidligere danske retningslinjer
er, at tolerancerne er inklusive analyseusikkerhed.
For andre stoffer end vitaminer og mineraler tages udgangspunkt i de samme retningslinjer, som
for vitaminer (+ 50 % / – 20 %), inklusiv analyseusikkerheden.
Hvis der i EU- eller national lovgivning er fastsat minimums eller maksimumsværdier, må disse
værdier ikke overskrides, med undtagelse af analyseusikkerheden.
Der er også særlige retningslinjer ved anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger, idet de
niveauer for næringsstoffer og andre stoffer, der er angivet i betingelser for anvendelse af de pågældende anprisninger ikke må overskrides, med undtagelse af analyseusikkerheden.
I EU-Kommissionens vejledning er der givet en række eksempler på tolerancer i forskellige situationer.
Hvis der ved den offentlige kontrol konstateres værdier, der er udenfor toleranceintervallet, er der
en række aspekter, der skal tages hensyn til inden der sanktioneres. Disse kan for eksempel være
afvigelsens omfang og afvigelsens karakter (overvurdering eller undervurdering) i relation til det
pågældende næringsstof. Se afsnit 2.4 i EU-Kommissionens vejledning.
EU-Kommissionens vejledning til brug for myndighedernes kontrol med overholdelse af EUlovgivningen med hensyn til fastsættelse af tolerancer for næringsstofværdier angivet på etiketter
(december 2012) kan findes på EU-Kommissionens og Fødevarestyrelsens hjemmesider.
Ved kosttilskud, som ikke er tyggetabletter, brusetabletter, sugetabletter, »slow-release«-tabletter
eller lignende, bør henfaldstiden ikke overstige 60 minutter.
3.5. Referenceværdier for vitaminer og mineraler (§ 7, stk. 4 og 5)
Oplysninger om vitaminer og mineraler skal angives i procent af de referenceværdier, der er anført i bilag XIII, DEL A, pkt.1, i fødevareinformationsforordningen (1169/2011), eller for kosttilskud, der markedsføres til børn, bilag 3 i kosttilskudsbekendtgørelsen. Procentdelen kan tillige angives grafisk.
For de vitaminer og mineraler, der er anført i bilag XIII i fødevareinformationsforordningen
(1169/2011) og i bilag 3 i kosttilskudsbekendtgørelsen, hvor der ikke er fastlagt en referenceværdi,
anføres »ikke fastlagt«.
Procenterne skal angives i forhold til referenceværdierne for »Voksne samt børn fra 11 år og derover«, og kan, hvor det er relevant, angives supplerende også for »Børn 1-10 år«.
Procent af referenceværdierne kan angives på følgende måder:
1. Betegnelsen "referenceindtag" kan anvendes ved angivelse af procent af referenceværdierne. Betegnelsen "Referenceindtag" kan forkortes "RI". Hvis forkortelsen "RI" anvendes, skal "RI" også
skrives helt ud, dvs. "Referenceindtag". Dette kan angives som f.eks. "procent af RI" eller "% af RI"
med en markering (f.eks.*), der tydeligt henviser til den fulde betegnelse.
2. Betegnelsen "næringsstofreferenceværdier" kan anvendes ved angivelse af procent af referenceværdierne. Betegnelsen "næringsstofreferenceværdier" kan forkortes "NRV". Hvis forkortelsen
"NRV" anvendes, skal "NRV" også skrives helt ud, dvs. "Næringsstofreferenceværdier". Dette kan
angives som f.eks. "procent af NRV" eller "% af NRV" med en markering (f.eks. *), der tydeligt
henviser til den fulde betegnelse.
Da betegnelsen "referenceindtag" skal anvendes på almindelige fødevarer, anbefaler Fødevarestyrelsen, at betegnelsen "referenceindtag" også anvendes på kosttilskud. Derved får forbrugerne den
samme information på almindelige fødevarer og på kosttilskud.
Referenceværdierne er gengivet i bilag 3 til denne vejledning.
4. Anprisninger
Mange virksomheder - både producenter, importører eller forhandlere - ønsker at markedsføre deres kosttilskud med anprisninger, indikationer på virkning, billeder, udtalelser fra andre forbrugere
om produktets gavnlige effekt osv.
Der er i disse tilfælde tale om markedsføring, der typisk vil være omfattet af de generelle regler
for ernærings- og sundhedsanprisninger (anprisningsforordningen (1924/2006)). Med anprisningsforordningen (1924/2006) har der siden den 1. juli 2007 været fælles EU-regler om frivillig brug af
ernærings- og sundhedsanprisninger.
Ved en »anprisning« forstås enhver frivillig angivelse, herunder billeder, grafik eller symboler,
som er egnet til at give forbrugerne den opfattelse, at en fødevare har særlige egenskaber med hensyn til dens oprindelse, fremstillingsmåde, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, egenskab
eller virkninger.
Det er virksomhedens ansvar at sikre sig, at anvendte anprisninger – både mundtlige og skriftlige er i overensstemmelse med reglerne.
Det er kun de ernærings- og sundhedsanprisninger, der er godkendte, der kan anvendes. Dog er
forordningens overgangsbestemmelser fortsat gældende for visse planter og planteingredienser, for
hvilke godkendelsesprocessen er sat i bero af EU-Kommissionen.
Der henvises til anprisningsforordningen (1924/2006) og anprisningsvejledningen.
5. Markedsføring via internettet
5.1. E-handelsloven
Ved markedsføring af kosttilskud via internettet gælder de særlige regler for e-handel.
E-handelsloven fastlægger hvilket lands regler, der gælder for markedsføringen, og hvilket lands
myndigheder, der har kompetence til at kontrollere, om virksomheden overholder lovgivningen.
Med e-handelslovgivningen anerkendes EU- og EØS-landenes kontrol med virksomheder, der markedsfører via internettet, og som er etableret i det pågældende land.
Det afgørende er som udgangspunkt, hvor virksomheden, der står bag hjemmesiden, er etableret.
5.2. Etableret
»Etableret« fortolkes i overensstemmelse med de generelle EU-regler. »Etablering« betyder, at
der i et land skabes en stabil og permanent indretning, der for den pågældende udgør »det erhvervsmæssige midtpunkt«. Dette kan bl.a. ske ved oprettelse af en ny virksomhed, ved overtagelse
af en bestående virksomhed eller ved flytning af en bestående virksomhed.
Ved såkaldt »sekundær etablering«, dvs. oprettelse af datterselskaber, filialer og agenturer, skabes
også en permanent virksomhed i etableringslandet, men den udgør ikke det pågældende erhvervsmæssige midtpunkt. Etableringsretten forudsætter derfor en fysisk og vedvarende tilstedeværelse på
etableringsstatens område af en sådan art, at den omhandlede økonomiske virksomhed faktisk og
reelt kan udøves. Kravet vil også være opfyldt, når en virksomhed er oprettet for en bestemt periode.
Det er derimod ikke afgørende, om en hjemmeside er ».dk«, ».eu« eller ».org«, hvor serveren befinder sig, eller hvor internetsiden er tilgængelig. Man kan derfor ikke regne med, at virksomheder,
der står bag en ».dk«-hjemmeside, er danske - heller ikke selv om teksten er på dansk.
Eksempel 1
En virksomhed, der alene drives fra en fysisk adresse i Danmark, og er stiftet og registreret som et
dansk selskab i overensstemmelse med selskabsretten, anses for etableret i Danmark. Virksomheden
skal overholde EU-regler og de særlige danske regler, også ved markedsføring på internettet - uanset om siden er en ».eu«-hjemmeside. Virksomheden kontrolleres af Fødevarestyrelsen.
Eksempel 2
En virksomhed, der er etableret i Tyskland, skal overholde EU-regler og eventuelle særlige tyske
regler. Virksomheden kontrolleres af de tyske myndigheder, også selv om danske forbrugere kan
handle via af hjemmesiden, og markedsføringen er rettet mod danske forbrugere.
5.3. Formelle krav til hjemmesider
Virksomheder, der markedsfører via internettet, skal stille visse oplysninger til rådighed for forbrugerne på hjemmesiden. Disse er bl.a. tjenesteyderens navn, den fysiske adresse, e-post adresse,
CVR-nummer, hvis virksomheden er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og eventuelle
tilhørsforhold til godkendelsesordninger. Der skal være en let tilgængelig og vedvarende adgang til
disse oplysninger.
Virksomhederne skal desuden overholde de generelle regler for offentliggørelse af kontrolresultater.
5.4. Links
Når en erhvervsdrivende til brug for en forbrugers vurdering af en vare linker til andres materiale,
f.eks. producenters produktbeskrivelser eller en tredjemands beskrivelser eller anprisninger, er den
erhvervsdrivende som udgangspunkt ansvarlig for indholdet af dette materiale.
5.5. Fødevarestyrelsens kontrol
Fødevarestyrelsen kontrollerer hjemmesider, der tilhører virksomheder, der er etableret i Danmark.
E-handelsloven giver endvidere fødevaremyndighederne visse muligheder for at kontrollere og
gribe ind over for virksomheder, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, hvis aktiviteterne udelukkende eller hovedsagelig er rettet mod danske forbrugere, og hvis virksomheden er etableret med
det formål at omgå dansk lovgivning og/eller kontrol fra Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen har særlig fokus på markedsføring af farlige kosttilskud til danske forbrugere
fra hjemmesider, hvor den ansvarlige virksomhed er etableret uden for Danmark. Hvis Fødevarestyrelsen bliver opmærksom på, at der markedsføres farlige fødevarer til de danske forbrugere fra en
udenlandsk hjemmeside, kan Fødevarestyrelsen vælge at tage kontakt til etableringslandets myndigheder, da disse har kompetence til i givet fald at gribe ind over for markedsføringen. Fødevarestyrelsen vil ligeledes kunne udsende advarsler til danske forbrugere om farlige kosttilskud.
6. Produktion i Danmark af kosttilskud, der er bestemt til markedsføring i andre EU-lande
6.1. Hvilket lands regler gælder?
EU-lovgivning gælder for markedsføring af kosttilskud i hele EU. Det er f.eks. fødevareforordningen (178/2002), novel food-forordningen (258/97), anprisningsforordningen (1924/2006), fødevareinformationsforordningen (1169/2011) og kosttilskudsdirektivet (2002/46).
Reglerne om kosttilskud er dog ikke fuldt harmoniserede, og EU-landene kan derfor have forskellige regler om f.eks. maksimumsmængderne for vitaminer og/eller mineraler i kosttilskud.
I Danmark gælder maksimumsværdierne i kosttilskudsbekendtgørelsen, eventuelt suppleret med
generelle dispensationer.
Danske virksomheder er dog ikke forpligtet til at overholde maksimumsværdierne i kosttilskudsbekendtgørelsen, når der er tale om kosttilskud, der
– produceres i Danmark med henblik på samhandel, eller
– indføres til Danmark, oplagres på transitlager og genudføres til andre samhandelslande, hvor
produkterne skal markedsføres.
Tilsvarende gælder for reglerne om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til
kosttilskud.
Hvis kosttilskuddene ikke er fremstillet i overensstemmelse med reglerne, kan de ikke markedsføres lovligt i Danmark.
I henhold til autorisationsbekendtgørelsen skal alle virksomheder, der samhandler fødevarer, anmelde deres aktivitet til Fødevarestyrelsen via den fødevareenhed, der fører tilsyn med virksomheden.
6.2. Produktets status som kosttilskud eller lægemiddel
Produkter, der markedsføres i udlandet som kosttilskud, kan være lægemidler i Danmark. Er dette
tilfældet, reguleres aktiviteterne i Danmark af lægemiddellovgivningen, som administreres af Sundhedsstyrelsen.
Eksempel
Et produkt er et kosttilskud i England, lægemiddel i Danmark og kosttilskud i Sverige. Produktet
indføres fra England, oplagres på transitlager i Danmark for senere at blive solgt i Sverige.
Et sådant produkt bevarer ikke sin »kosttilskudsstatus« i det tidsrum hvor produktet er i Danmark,
men betragtes som lægemiddel. Det indebærer, at virksomheden skal sikre sig, at de relevante krav i
lægemiddellovgivningen er overholdt. Det gælder særligt kravet om, at virksomheden skal have
Sundhedsstyrelsens tilladelse til at indføre, udføre og oplagre lægemidler.
6.3. Vilkår for udførsel til samhandelslande
Udførsel til samhandelslande af kosttilskud, der ikke overholder de danske maksimumsgrænser,
eller som er oplagret på transitlager, kan ske på følgende vilkår:
– Produktet må ikke udgøre en sundhedsrisiko, jf. artikel 14 i fødevareforordningen (178/2002).
– Produktet må ikke markedsføres i Danmark og må kun udføres til lande, hvor produktet lovligt
kan markedsføres.
– Produktet skal overholde eventuelle fællesskabsbestemmelser.
Det er virksomhedernes ansvar at sikre, at produkter til markedsføring til andre EU-lande overholder modtagerlandets lovgivning, og at produkterne ikke genindføres til Danmark. Virksomheden
skal have taget højde for dette i egenkontrollen.
7. Import og eksport
7.1. Vilkår for eksport
Ved eksport af kosttilskud ud af EU skal virksomhederne overholde artikel 12 i fødevareforordningen (178/2002) og bestemmelserne i eksportbekendtgørelsen.
Se også vejledningen om eksport af fødevarer til tredjelande.
7.2. Import af kosttilskud, der indeholder animalske produkter
Fødevarer, herunder kosttilskud, der består af eller indeholder animalske produkter, dvs. råvarer
fra dyr, herunder kød, mælk, æg, fisk og honning, skal følge reglerne for import af animalske fødevarer og sammensatte produkter.
Animalske fødevarer, som importeres fra tredjelande, skal opfylde en række krav vedrørende dyresundhed, folkesundhed og produktionshygiejne. Fødevarerne kontrolleres af den veterinære grænsekontrol på det kontrolsted, hvor partierne indføres i samhandelsområdet. Det samme gælder en
del sammensatte produkter.
Der kan derudover være en række krav til kvalitet, sammensætning eller mærkning, som fødevarerne skal opfylde, for at kunne omsættes frit, men som ikke er omfattet af den veterinære grænsekontrol.
Importen skal altid forhåndsanmeldes til grænsekontrolstedet.
Reglerne om kontrol af animalske fødevarer, som importeres fra tredjelande, findes først og
fremmest i veterinærkontrolbekendtgørelsen og i restriktionsbekendtgørelsen.
I henhold til autorisationsbekendtgørelsen skal alle virksomheder, der importerer fødevarer, anmelde deres aktivitet til Fødevarestyrelsen, via den fødevareenhed der fører tilsyn med virksomheden.
8. Ophævelse af administrative forskrifter
Vejledning nr. 9050 af 8. februar 2013 om kosttilskud bortfalder.
Bilag 1
Vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstilling af kosttilskud
Næringsstof
Minimumsindhold pr.
anbefalet daglig dosis
Maksimumsindhold
pr. anbefalet daglig
dosis
Vitamin A
Vitamin D
Vitamin E
Vitamin K
Vitamin C
Thiamin (B1)
Riboflavin (B2)
Niacin
Vitamin B6
Folsyre
Vitamin B12
Biotin
Pantothensyre
Kalium
Natrium
Chlorid
Calcium
Phosphor
Magnesium
Jern
Zink
250 µg
1,5 µg
3 mg
20 µg
20 mg
0,5 mg
0,5 mg
5 mg
0,5 mg
60 µg
0,5 µg
45 µg
2 mg
Ikke fastlagt
Ikke fastlagt
Ikke fastlagt
250 mg
250 mg
90 mg
4 mg
4 mg
1500 µg
10 µg
41 mg
150 µg
90 mg
2,25 mg
2,6 mg
30 mg
3 mg
400 µg
9 µg
225 µg
15 mg
Ikke fastlagt
Ikke fastlagt
Ikke fastlagt
1,5 g
1,5 g
600 mg
27 mg
22,5 mg
Kobber
0,5 mg
3 mg
Mangan
1 mg
5 mg
Fluorid
Ikke fastlagt
Ikke fastlagt
Selen
15 µg
125 µg
Chrom
15 µg
125 µg
Molybdæn
45 µg
250 µg
Jod
45 µg
225 µg
Bor
Silicium
Ikke fastlagt
Ikke fastlagt
Ikke fastlagt
Ikke fastlagt
Generelle dispensationer til maksimumsindhold i kosttilskud
markedsført til voksne
og børn fra 11 år og
derover
Dispensation afslået
91,4 µg*
200 mg
470 µg
610 mg
31 mg
25 mg
466 mg
12 mg
600µg
1312 µg
475 µg
122 mg
Dispensation afslået
Dispensation afslået
Dispensation afslået
Dispensation afslået
Dispensation afslået
Ej ansøgt om
dispensation
Ej ansøgt om
dispensation
Ej ansøgt om
Dispensation
Dispensation afslået
Ej ansøgt om
Dispensation
Ej ansøgt om
Dispensation
* For kosttilskud markedsført til børn fra 1-10 år kan tilsættes op til 18 µg pr. anbefalet daglig dosis, og for kosttilskud
markedsført til børn fra 2 uger til 1 år kan tilsættes op til 12 µg pr. anbefalet daglig dosis.
For vitaminer og mineraler er der givet en generel dispensation til minimumsindhold for voksne og børn fra 11 år og
derover således, at der dispenseres fra de minimumsgrænser for vitaminer og mineraler, som er anført i dette bilag. Der
skal derfor ikke længere ansøges om produktspecifik dispensation for kosttilskud, så længe indholdet af det pågældende
vitamin eller mineral er mindst 15 % af referenceindtaget for voksne samt børn fra 11 år og derover. De specifikke
værdier samt vilkår for dispensationerne er anført på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
For vitaminer og mineraler er der givet dispensation til maksimumsindhold for voksne og børn fra 11 år, jf. kolonne 3 i
skemaet ovenfor.
Referencestoffer
Mængden af det enkelte vitamin bør beregnes ud fra de referencestoffer, der er i tabellen nedenfor.
Navn
Vitamin A
Vitamin D
Vitamin E
Vitamin K
Vitamin C
Thiamin (Vitamin B1)
Riboflavin (Vitamin B2)
Niacin
Vitamin B6
Folat
Vitamin B12
Biotin
Pantothensyre
Referencestof
Retinol
Cholecalciferol
Alpha-tocopherol
Phylloquinon
Ascorbinsyre
Thiamin
Riboflavin
Nikotinamid
Pyridoxin
Folat
(Pteroylmonoglutaminsyre)
Cyanocobalamin
D-Biotin
D-Pantothensyre
Formel (molvægt)
C20H30O (286, 45)
C27H44O (384/64)
C29H50O2 (430/71)
C31H46O2 (450/70)
C6H8O6 (176,12)
C12H17N4OS (265,37)
C17H20N4O6 (376,36)
C6H6N2O (122,12)
C8H11NO3 (169,18)
C19H19N7O6 (441,40)
C63H88CoN14O14P (1355,37)
C10H16N2O3S (244,31)
C9H17NO5 (219,23)
Bilag 2
Kilder til vitaminer og mineraler, der er tilladt i kosttilskud med reference til specifikationer
for identitet og renhed
For kilder angivet med * henvises til note i bekendtgørelsens bilag 2.
For kilder angivet med ** er renhedskriterier p.t. ikke fastsat i EU- eller national lovgivning. For
disse kilder gælder de almindeligt accepterede renhedskriterier, som anbefales af internationale organer, indtil der er vedtaget fællesskabskriterier.
Næringsstof
Kilde
Specifikationer for identitet
og renhed
VITAMINER
Vitamin A
Retinol
Retinylacetat
Retinylpalmitat
Beta-caroten
Vitamin D
Cholecalciferol
Ergocalciferol
Vitamin E
D-α-tocopherol
DL-α -tocopherol
D-α-tocopherylacetat
DL-α-tocopherylacetat
D-α-tocopherylsuccinat
Blandede tocopherolerI
TocotrienoltocopherolII
I
Vitamin K
Phylloquinon (Phytomenadion)
Vitamin B1
MenaquinonIII
Thiaminhydrochlorid
Ph. Eur., 5th edition, p. 2682,
2684-2686 (DK 1)
Ph. Eur., 5th edition, p. 2682,
2684- 2686 (DK 2)
Ph. Eur., 5th edition, 2682,
2684-2686 (DK 3)
E 160a
Ph. Eur., 5th edition, 12721273, 1275 og 1277 (DK 17)
Ph. Eur., 5th edition, p. 1512
(DK 18)
Ph. Eur., 5th edition, p. 2591
(DK 19)
E 307
Ph. Eur., 5th edition, p. 2595
(DK 20)
Ph. Eur., 5th edition, p. 2594
(DK 21)
Ph. Eur., 5th edition,, p. 2598
(DK 22)
**
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 2241
(DK 24)
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 2559
Alpha-tocopherol < 20 %, beta-tocopherol < 10 %, gamma-tocopherol 50-70 % og delta- tocopherol 10-30 %.
Typisk indhold af individuelle tocopheroler og tocotrienoler:
- 115 mg/g alpha-tocopherol (101 mg/g minimum)
- 5 mg/g beta-tocopherol (< 1 mg/g minimum)
- 45 mg/g gamma-tocopherol (25 mg/g minimum)
- 12 mg/g delta-tocopherol (3 mg/g minimum)
- 67 mg/g alpha-tocotrienol (30 mg/g minimum)
- < 1 mg/g beta-tocotrienol (< 1 mg/g minimum)
- 82 mg/g gamma-tocotrienol (45 mg/g minimum)
- 5 mg/g delta-tocotrienol (< 1 mg/g minimum).
III
Menaquinon forekommer primært som menaquinon-7 og i mindre omfang menaquinon-6.
II
Thiaminmononitrat
Thiaminmonophosphatchlorid
Thiaminpyromonophosphatchlorid
Riboflavin
Riboflavin-5’-phosphat, natrium
Vitamin B2
Niacin
Nikotinsyre
Nikotinamid
Inositolhexanicotinat (inositolhexaniacinat)
Pantothensyre
Calcium-D-pantothenat
Natrium-D-pantothenat
Dexpantothenol
Pantethin
Vitamin B6
Pyridoxinhydrochlorid
Pyridoxin-5’-phosphat
Pyridoxal-5’-phosphat
Folsyre
Pteroylmonoglutaminsyre (Folsyre)
Calcium-L-methylfolat
(DK 5)
Ph. Eur., 5th edition, p. 2561
(DK 6)
**
**
E 101
E 101
Ph. Eur., 5th edition, p. 2097
(DK 171)
Ph. Eur., 5th edition, 2094 (DK
13)
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 1166
(DK 14)
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 1407
(DK 15)
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 2342
(DK 7)
**
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 1630
(DK 12)
**
(6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt
Biotin
D-biotin
Vitamin C
L-ascorbinsyre
Natrium-L-ascorbat
Calcium-L-ascorbatIV
Kalium-L-ascorbat
L-ascorbyl-6-palmitat
Magnesium-L-ascorbat
Zink-L-ascorbat
Ph. Eur., 5th edition, p. 1375
(DK 8)
DK 74
**
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 1100
(DK 16)
E 300
E 301
E 307
**
E 304
**
**
Calciumacetat
Calcium-L-ascorbat
Calciumbisglycinat
Calciumcarbonat
E 263
**
**
E 170
Vitamin B12
Cyanocobalamin
Hydroxycobalamin
5’-deoxyadenosylcobalamin
Methylcobalamin
MINERALER
IV
Kan indeholde højst 2 % threonat.
Calciumchlorid
Calciumcitratmalat
Calciumsalte af citronsyre
- Monocalciumcitrat
- Dicalciumcitrat
- Tricalciumcitrat
Calciumgluconat
Calciumglycerophosphat
Calciumlactat
Calciumpyruvat
Calciumsalte af phosphorsyre
- Monocalciumphosphat
- Dicalciumphosphat
- Tricalciumphosphat
Calciumsuccinat
Calciumhydroxid
Calcium-L-lysinat
Calciummalat
Calciumoxid
Calcium-L-pidolat
Calcium-L-threonat
Calciumsulfat
Magnesiumacetat
Magnesium-L-ascorbat
Magnesiumbisglycinat
Magnesiumcarbonat
Magnesiumchlorid
Magnesiumsalte af citronsyre
- Dimagnesiumcitrat
- Trimagnesiumcitrat
Magnesiumgluconat
Magnesiumglycerophosphat
Magnesiumsalte af phosphorsyre
- Dimagnesiumphosphat
- Trimagnesiumphosphat
Magnesiumlactat
Magnesium-L-lysinat
Magnesiumhydroxid
Magnesiummalat
Magnesiumoxid
Magnesium-L-pidolat
Magnesiumkaliumcitrat
Magnesiumpyrovat
Magnesiumsuccinat
Magnesiumsulfat
Magnesiumtaurat
Magnesiumacetyltaurat
E 509
DK 25
E 333
E 333 i
E 333 ii
E 333 iii
E 578
Ph. Eur., 5th edition, p. 1159
(DK 56)
E 327
**
E 341
E 341 i
E 341 ii
E 341 iii
**
E 526
**
**
E 529
**
**
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 1952
(DK 26)
**
**
E 504
E 511
DK 57
DK 58
CX09 p. 57 (DK 59)
Ph. Eur., 5th edition, p. 1957
(DK 152)
E 343
E 343 ii
E 343
CX02 p. 887 (DK 60)
**
E 528
**
E 530
**
**
**
**
518
**
**
Ferrocarbonat
Ferrocitrat
Ferriammoniumcitrat
Ferrogluconat
Ferrofumarat
Natriumferridiphosphat
Ferrolactat
Ferrosulfat
Ferridiphosphat (ferripyrophosphat)
Ferrisaccharat
Jern, carbonyl
Jern, elektrolytisk
Jern, hydrogenreduceret
Ferrobisglycinat
Ferro-L-pidolat
Ferrophosphat
Jern(II)ammoniumphosphat
Jern(II)natrium-EDTA
Jern(II)taurat
Cupricarbonat
Cupricitrat
Cuprigluconat
Cuprisulfat
Kobber-L-aspartat
Kobberbisglycinat
Kobber-lysin-kompleks
Kobber(II)oxid
Natriumjodid
Natriumjodat
Kaliumjodid
Kaliumjodat
Zinkacetat
Zink-L-ascorbat
Zink-L-aspartat
Zinkbisglycinat
Zinkchlorid
Zinkcitrat
Zinkgluconat
Zinklactat
Zink-L-lysinat
Zinkmalat
Zink-mono-L-methioninsulfat
Zinkoxid
Zinkcarbonat
Zink-L-pidolat
**
FCC V p. 172 (DK 150)
FCC V p. 167 og 169 (DK 155)
E 579
FCC V p. 173 (DK 31)
FCC V p. 412 (DK 62)
E 585
CX09 p. 39 og 41 (DK 32)
FCC V p. 172 (DK 61)
**
FCC V p. 229 (DK 28)
FCC V p. 230 (DK 29)
FCC V p. 231 (DK 30)
**
**
DK 151
**
**
**
FCC V p. 121 (DK 36)
CX02 p. 463 (DK 39)
**
**
**
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 2438
(DK 63)
**
FCC V p. 364 (DK 41)
FCC V p. 363 (DK 40)
E 650
**
**
**
Ph.Eur., 5th edition, p. 2730
(DK 69)
**
FCC V p. 511 (DK 33)
**
**
**
**
FCC V p. 512 (DK 34)
**
**
Zinkpicolinat
Zinksulfat
Manganoascorbat
Mangan-L-aspartat
Manganobisglycinat
Manganocarbonat
Manganochlorid
Manganocitrat
Manganogluconat
Manganoglycerophosphat
Manganopidolat
Manganosulfat
Natriumcarbonat
Natriumhydrogencarbonat
Natriumchlorid
Natriumcitrater
- Mononatriumcitrat
- Dinatriumcitrat
- Trinatriumcitrat
Natriumgluconat
Natriumlactat
Natriumhydroxid
Natriumsalte af phosphorsyre
- Mononatriumphosphat
- Dinatriumphosphat
- Trinatriumphosphat
Kaliumbicarbonat
Natriumsulfat
Kaliumsulfat
Kaliumcarbonat
Kaliumchlorid
Kaliumcitrat
- Monokaliumcitrat OBS
- Trikaliumcitrat OBS
Kaliumgluconat
Kaliumglycerophosphat
Kaliumlactat
Kaliumhydroxid
Kalium-L-pidolat
Kaliummalat
Kaliumsalte af phosphorsyre
- Monokaliumphosphat
- Dikaliumphosphat
- Trikaliumphosphat
L-Selenmethionin
**
FCC V p. 513 (DK 35)
**
**
**
DK 42
FCC V p. 274 (DK 43)
**
FCC V p. 275 (DK 44)
FCC V p. 276 (DK 64)
**
FCC V p. 277 (DK 45)
E 500 i
E 500 ii
E 331
E 331 i
E 331 ii
E 331 iii
E 576
E 325
E 524
E 339
E 339 i
E 339 ii
E 339 iii
E 501 ii
E 501 i
E 508
E 332
E 332 i
E 332 ii
E 577
DK 67
E 326
E 525
**
**
E 340
E 340 i
E 340 ii
E 340 iii
DK 52
Selenberiget gærV
Selensyrling
Natriumselenat
Natriumhydrogenselenit
Natriumselenit
Chrom(III)chlorid
Chromberiget gærVI
Chrom(III)lactate. trihydrat
Chromnitrat
Chrompicolinat
Chrom(III)sulfat
Ammoniummolybdat (molybdæn VI)
Kaliummolybdat (molybdæn VI)
Natriummolybdat (molybdæn VI)
Calciumflourid
Kaliumfluorid
Natriumfluorid
Natriummonoflourphosphat
Borsyre
Natriumborat
Cholinstabiliseret orthosiliciumsyre
Siliciumdioxid
KiselsyreVII
V
**
**
DK 50
DK 49
DK 51
USP 2004 (DK 46)
**
**
**
DK 48
DK 53
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 2442
(DK 54)
**
**
Ph. Eur., 5th edition, p. 2432
(DK 68)
**
**
**
**
**
**
Selenberiget gær, der er fremstillet ved dyrkning med forekomst af natriumselenit som selenkilde, og som i tørret
form som markedsført højst indeholder 2,5 mg Se/g. Den fremherskende organiske selenforbindelse, der forekommer i
gæren, er selenmethionin (60-85 % af det samlede ekstraherede selen i produktet). Indholdet af andre organiske selenforbindelser, herunder selencystein, må højst udgøre 10 % af det samlede ekstraherede selen. Indholdet af uorganisk
selen må normalt højst udgøre 1 % af det samlede ekstraherede selen.
VI
Chromberiget gær, der er fremstillet ved dyrkning af Saccharomyces cerevisiae med forekomst af chrom(III)chlorid
som en chromkilde, og som i tørret form som markedsført indeholder 230-300 mg chrom/kg. Indholdet af chrom(VI)
må højst udgøre 0,2 % af chrom i alt.
VII
I form af kiselgel.
Bilag 3
Referenceindtag
Dagligt referenceindtag af vitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler, som kan deklareres, og deres næringsstofreferenceværdier (NRV)
1)
Børn
1-10 år
Voksne samt børn fra 11 år og
derover
Vitaminer
Vitamin A1) (µg)
Vitamin D (µg)
Vitamin E2) (mg)
Vitamin K (µg)
Vitamin C (mg)
Thiamin (B1) (mg)
Riboflavin (B2) (mg)
Niacin3) (mg)
Vitamin B6 (mg)
Folsyre (µg)
Vitamin B12 (µg)
Biotin (µg)
Pantothensyre (mg)
400
10
5
30
40
0,7
0,8
9
0,8
75
1
8
2
800
5
12
75
80
1,1
1,4
16
1,4
200
2,5
50
6
Mineraler
Kalium (mg)
Chlorid (mg)
Calcium (mg)
Phosphor (mg)
Magnesium (mg)
Jern (mg)
Zink (mg)
Kobber (mg)
Mangan (mg)
Fluorid (mg)
Selen (µg)
Chrom (µg)
Molybdæn (µg)
Jod (µg)
Ikke fastlagt
Ikke fastlagt
600
470
85
8
5
0,34
1,2
Ikke fastlagt
20
11
17
70
2 000
800
800
700
375
14
10
1
2
3,5
55
40
50
150
1 retinolækvivalent (RE) = 1 µg retinol eller 2 µg β-caroten fra kosttilskud eller 12 µg β-caroten fra kosten.
1 α-tocopherolækvivalent (alpha-TE) = 1 mg D-α-tocopherol.
3)
1 niacinækvivalent (NE) = 1 mg niacin eller 60 mg tryptophan.
2)
Bilag 4
Eksport
Fødevareforordningen (178/2002), fødevareloven og de regler, som er fastsat i medfør heraf, gælder
også for fødevarer, der udføres til tredjelande, medmindre andet bestemmes af myndighederne i
importlandet eller er fastsat i de love, forskrifter, standarder, den praksis eller de øvrige retlige og
administrative procedurer, der måtte være gældende i importlandet, jf. fødevareforordningens artikel 12.
Eksport af fødevarer til tredjelande er underlagt bestemmelserne i bekendtgørelse om eksport af
fødevarer til tredjelande. Det fremgår heraf, at hvis virksomhederne anmoder tilsynsmyndigheden
om udstedelse af et eksportcertifikat for fødevarer, skal virksomhederne udføre dokumenteret egenkontrol med henblik på sikring af og dokumentation for, at certifikatets ordlyd er opfyldt.
En virksomhed, som producerer fødevarer, der overholder et modtagerlands lovgivning, men ikke
den danske (og EU-retlige), skal kunne fremvise dokumentation for, at modtagerlandets lovgivning
overholdes. Produkter, der ikke er i overensstemmelse med den danske lovgivning må selvsagt ikke
markedsføres i Danmark.
Der kan eventuelt tages kontakt til Fødevarestyrelsen, International Handel, for yderligere information.
Bilag 5
Oversigt over relevant lovgivning ved markedsføring af kosttilskud
Generelle bestemmelser i fødevarelovgivningen
Fødevareforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar
2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.
Fødevareloven: Lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014.
Registrering/autorisation af ny virksomhed
Autorisationsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1007 af 19. september 2014 om autorisation og
registrering af fødevarevirksomheder m.v.
Bemærk, at virksomheder, der indfører eller importerer kosttilskud, særskilt skal anmelde denne
aktivitet til Fødevarestyrelsens kontrolenheder.
Specifikke bestemmelser vedrørende kosttilskud
Kosttilskudsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 2002/46 af 10. juni 2002
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud.
Kosttilskudsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1440 af 15. december 2009 om kosttilskud med
senere ændringer.
Kosttilskuddet skal være sikkert at indtage
Fødevareforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002
om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (artikel 14).
Vejledning nr. 9381 af 22. august 2011 om sikkerhedsvurdering af kosttilskud.
Drogelisten: Drogelisten og tillægget hertil er en samling af konkrete toksikologiske vurderinger af
planter og plantedele, foretaget af DTU Fødevareinstituttet se www.food.dtu.dk under Publikationer. Kan anvendes vejledende.
Tilsætning af vitaminer og mineraler
Kildeforordningen: Kommissionens Forordning (EF) nr. 1170/2009 af 30. november 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1925/2006 for så vidt angår listerne over vitaminer og mineraler og former heraf, der kan tilsættes til fødevarer, herunder kosttilskud.
Næringsstoftilsætningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 889 af 10. juli 2015 om tilsætning af
næringsstoffer til fødevarer.
Berigelsesforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1925/2006 af 20. december
2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer
Tilsætning af andre stoffer end vitaminer og/eller mineraler med ernæringsmæssig eller
fysiologisk virkning til kosttilskud
Bekendtgørelse nr. 561 af 28. maj 2014 om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer eller mineraler til fødevarer.
Nye fødevarer eller fødevareingredienser
Novel food forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 258/97 af 27. januar 1997
om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser.
Fødevaretilsætningsstoffer m.m. i kosttilskuddet (tilsat med teknologisk formål)
Tilsætningsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1333/2008 af 16.
december 2008 om fødevaretilsætninger
EU listen over tilsætningsstoffer - Bilag II til 1333/2008
Kommissionens forordning (EU) Nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999,
direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97.
Tilsætningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 542 af 27. maj 2013 om tilsætninger mv. til fødevarer
Enzymer
Enzymforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning
(EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr.
258/97.
Tilsætningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 542 af 27. maj 2013 om tilsætninger mv. til fødevarer.
Forurening af ingredienser i kosttilskud
Der er fastsat grænser for forurening af fødevarer fra tungmetaller, pesticider, dioxiner m.m.
Forureningsforordningen: Kommissionens forordning nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om
fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer med senere ændringer.
Forureningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 921 af 15. august 2014 om visse forureninger i
fødevarer.
Tungmetalforordningen: Kommissionens forordning nr. 629/2008 af 2. juli 2008 som ændring til
forordning nr.1881/2006 af maksimumgrænser for visse kontaminanter i fødevarer.
Emballage egnet til fødevarer
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer
og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og
89/109/EØF
Bekendtgørelse nr. 822 af 26. juni 2013 om fødevarekontaktmaterialer
Anprisninger og mærkning af kosttilskud
Anprisningsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006/EF af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.
Anprisningsvejledningen (Vejledning nr. 9450 af 27. juni 2014 om anprisningsforordningen).
Fødevareinformationsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1169/2011 af
25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne.
Mærkningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 234 af 6. marts 2015 om mærkning m.v. af fødevarer.
Mærkningsvejledningen (Vejledning nr. 9719 af 3. juli 2015 om mærkning af fødevarer).
Markedsføring af kosttilskud på internettet
E-handelsloven: Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse
aspekter af elektronisk handel.
Kontrol
Betalingsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1545 af 23. december 2014 om betaling for kontrol
af fødevarer og levende dyr m.v.
Kontrolbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1004 af 17. september 2014 om fødevarekontrol og
offentliggørelse af kontrolresultater.
Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning (Juni 2015).
International handel
Veterinærkontrolbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 368 af 7. april 2015 om veterinærkontrol ved
indførsel af animalske fødevarer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EUretsakter
Sammensatte produkter til kontrol: Kommissionens beslutning nr. 2007/275/EF af 17. april 2007
om lister over dyr og produkter, der skal underkastes kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til
Rådets direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF.
Restriktionsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 472 af 17. april 2015 om indførsel af fødevarer
med særlige restriktioner og om straffebestemmelser for overtrædelse af diverse EU-retsakter (ændres jævnligt).
Eksportbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 722 af 26. maj 2015 om eksport af fødevarer til tredjelande.
Lægemiddellovgivning
Lægemiddelloven: Lovbekendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013 om lægemidler.
Naturlægemiddelbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1233 af 12. december 2005 om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler.
Vitaminpræparatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 752 af 1. juli 2008 om vitamin- og mineralpræparater m.v..
Dopingloven: Lov nr. 232 af 21. april 1999 om forbud mod visse dopingmidler.
Lov om euforiserende stoffer: Lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008 om euforiserende stoffer.
Hvor finder jeg lovgivningen?
Dansk lovgivning kan findes på Retsinformation, www.retsinfo.dk.
EU-lovgivning kan findes på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/collection/eu-law.html
EU-lovgivning (konsoliderede tekster, dvs. sammenskrivning af lovgivning med senere ændringer),
kan findes på EUR-Lex konsoliderede: http://eur-lex.europa.eu/collection/eu-law/consleg.html
Læs mere:
Fødevarestyrelsens hjemmeside: www.foedevarestyrelsen.dk.
Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sundhedsstyrelsen.dk