6 Indsigt NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 3. august 2014 Kosttilskud er bolsjer ... fortsat fra forrige side » Ungdomstrænere skal ikke vejlede idrætsudøverne i at tage pulver og tilskud for at klare træningen, men de skal sørge for at fastholde, at god træning, restitution og god, sund mad er den rigtige vej frem. LONE HANSEN, direktør, Anti Doping Danmark FAKTA DET SIGER EKSPERTEN OM KOSTTILSKUD TIL TRÆNING {{Det er en god ide at få protein i forbindelse med styrketræning, men du kan maks. optage 20-25 gram protein, og det kan du lige så godt få gennem almindelige fødevarer. En kyllingefilet eller en yoghurt, og så er du oppe på maks. dosis. {{Man risikerer at udvande kvaliteten af de næringsstoffer, man får ind. Man får ikke det jern i en proteinbar, som man ville få, hvis man spiste kød. {{Sportsprodukter er den dovne løsning, og hvis man får for meget, kan det gå ind og dække de her fine muskler, man har fået opbygget, med et lag fedt. KILDE: METTE HANSEN, FORSKER VED INSTITUT FOR IDRÆTSMEDICIN PÅ AARHUS UNIVERSITET ping Danmark, og uddyber: - Jeg tror, at kosttilskud er blevet mere accepteret, fordi producenter sælger læskedrikke som restitutionsdrikke. På samme måde hedder almindelige myslibarer prætræningsbarer og restitutionsbarer. Det sender et signal om, at man har brug for de her produkter til træningen. Man føler et behov for at indtage noget ekstra for at overkomme træningen og sin træningstræthed - om det er piller, barer, pulvere eller drikke. - Produkternes navne er med til at fortælle den enkelte bruger, at det er nødvendigt - det er en deroute, og det er en forkert vej at gå, når man kigger på det med træningsfysiologiske øjne, siger hun. En af de største forhandlere af kosttilskud i Danmark er Hadsundvirksomheden Bodylab.dk. Ejer Rasmus Thorup tredoblede i løbet af tre år omsætningen til 60 millioner kroner i 2013 og forventer at komme op over 100 millioner kroner inden for nogle år, ligesom det er tilfældet for andre danske producenter i dag. Han vil ikke sættes i bås med konkurrenter, der markedsfører kosttilskud som uundværlige, og er enig med eksperterne: - Jeg er helt enig i, at mange kan få dækket proteinbehovet gennem almindelig kost. Vi mener ikke, vores kosttilskud er et eller andet mirakelmiddel, og det er heller ikke det, vi kommunikerer, understreger han og fortsætter: - Kosttilskud virker, hvis du ikke får nok gennem kosten. For andre handler det om bekvemmelighed, fordi kosttilskuddet er meget komprimeret og har nogle præcise mål, man kan bruge, men man kan også vælge at spise en ekstra fiskefilet i stedet og få dækket behovet på samme måde - det andet er bare nemmere, og man ved præcis, hvad man får, siger han. Derfor kalder han sine produkter, for hvad det er - som eksempelvis proteinbar og valleproteinpulver i stedet for restitutionsbar. Unge: Kemisk hjælp er naturligt Selv om kosttilskud kan virke harmløse, bekymrer den voksende brug af sportsprodukter Lone Hansen. Udviklingen er med til at skabe et holdningsskifte, hvor præstationsfremmende midler bliver en naturlig del af træningen. Og derfor bliver grænsen mellem lovlige og ulovlige midler meget mere utydelig. Det er karakteristisk for de unge, at deres brug af kosttilskud eskalerer, viser en ny rapport fra maj 2014 lavet af Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten konkluderer, at mange unge over tid supplerer deres træning med flere og flere produkter, og for nogle bliver det en glidende overgang fra kosttilskud til forbudte dopingmidler som eksempelvis anabole steroider. Det bakker et amerikansk studie fra 2006 op, som 15.000 mennesker deltog i. Studiet viser, at sandsynligheden for, at man begynder at bruge steroider, er 26 gange større, hvis man bruger kosttilskud, end hvis man træner uden tilskud. Til det siger Lone Hansen: - Hvis man bliver opdraget til, at der er et behov for at supplere med midler, som ikke er almindelig kost, - giver det mulighed for, at man som idrætsudøver får tanken ”jeg må tage noget, der gør mig bedre”. Ser det som nødvendighed De unge ser kosttilskuddene og nogle gange også ulovlige dopingmidler som en nødvendig og for dem naturlig metode til at opnå idealkroppen. Det er en usund holdning, slår Lone Hansen fast, og hun mener derfor, at overforbruget af kosttilskud blandt idrætsudøvere skal nedbringes. - Her har ledere og trænere et meget stort ansvar for at vejlede spillerne. Ungdomstrænere skal ikke vejlede idrætsudøverne til at tage pulver og tilskud for at klare træningen, men de skal sørge for at fastholde, at god træning, restitution og god, sund mad er den rigtige vej frem, lyder det fra ernæringseksperten og direktøren for Anti Doping Danmark. Idrætsforskeren Ask Vest Christiansen frygter ikke på samme måde som Lone Hansen glidebaneeffekten: - Der bliver tit stillet glidebaneargumenter op, hvor man siger “hvad bliver det næste mon - ender vi med at blive fuldstændig styret af præstationsfremmende medicin?”. Det kan selvfølgelig godt have noget på sig, men folks hverdagsoplevelse af præstationsfremmende midler bliver ikke lavet om. De tager det for at få en gevinst ud af det, og det er den gevinst, man er interesseret i på det personlige plan, siger forsker og lederen ved Sektion for Idræt ved Aarhus Universitet og fortsætter: - Man kan ikke kontrollere sig ud af det her. Vi bliver nødt til at se, hvad det er for en kultur og et miljø, der er omkring brugen af de præstationsfremmende midler, slår Ask Vest Christiansen fast. I Hammer Bakker er dagens træning slut for Peter Klejst. Han nåede både løb og cykling, men svømning må vente til næste eftermiddag i kridtgraven. Nu vil Peter et smut forbi Rema 1000, inden de lukker, så han kan få et ordentligt måltid mad. Sportsprodukterne bruger han ikke på en dag som i dag med almindelig intervaltræning og en cykeltur. - Jeg brugte det meget før i tiden, fordi jeg ikke ville risikere, at træningen blev dårlig, fordi jeg ikke havde fået energi nok - men tilskuddene betyder ikke så meget. FAKTA ORDLISTE - KOSTTILSKUD {{Kosttilskud: Formålet er at supplere den almindelige kost. Det er koncentrerede kilder til næringsstoffer, der kan give en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Kosttilskuddene markedsføres i dosisform, f.eks. piller, kapsler, tabletter og væsker eller pulvere beregnet til at indtage i små mængder. {{Sportsprodukter: Produkter, der ernæringsmæssigt supplerer eller erstatter ernæring fra almindelig kost. Kulhydratrige energidrikke og produkter, proteintilskud og kreatintilskud. {{Kreatin: Forbedrer energitilførslen til musklerne under hård belastning, mere præcist kortvarigt muskelarbejde uden ilttilførsel. Kreatin findes og dannes allerede i kroppen, men en del optages også gennem kosten, mest fra kød og fisk. Som kosttilskud fås det i form af piller og pulver, men der er store forskelle i effekten fra person til person. Hvis man indtager kreatin som kosttilskud, bliver man over tid tolerant over for kreatin, og kroppens evne til at lagre kreatin i musklerne falder. {{Koffein: Alt i alt er effekten af koffein beskeden, og der er store individuelle forskelle på, hvordan man reagerer på koffein. Men det står fast, at koffein indtaget i små mængder som i visse sportsdrikke eller i form af en almindelig cola har en præstationsfremmende effekt. Hvis det virker, ser man typisk forbedringer på omkring to procent. Effekten er uafhængig af, om man er kaffedrikker eller ej. Læger fraråder ren koffein, fordi det kan give galoperende puls og svedeture. Ren koffein er desuden receptpligtig. {{Proteinpulver: Proteiner er musklernes byggesten, og proteinpulver har derfor til formål at bidrage til muskelvæksten, når musklerne belastes under træningen, hvis man ikke får nok protein gennem kosten. Valleproteinpulver er det mest solgte proteintilskud på markedet. {{Aminosyrer: Protein er lange kæder af aminosyrer. Aminosyrer er altså nedspaltet protein, som derfor optages hurtigere i kroppen end proteinpulver, fordi kroppen ikke skal spalte proteinet først. Det er en slags “proteinpiller”, som optages ekstremt hurtigt i kroppen. Foto: Martin Damgård » Vi ser, at det er meget mere almindeligt og mere accepteret end tidligere, at idrætsudøvere tænker i de baner i forhold til brug af kosttilskud og smertestillende medicin. LONE HANSEN, direktør, Anti Doping Danmark Foto: Sarah Würtz » Det svarer til, at man ikke vil vaske op i hånden, når man kan få en opvaskemaskine. Vi tager den teknologi i anvendelse. På samme måde med kosttilskud - der er den her mulighed til rådighed, som gør det meget nemmere, og du behøver ikke bekymre dig om at tilberede din mad i timevis. ASK VEST CHRISTIANSEN, idrætsforsker, Aarhus Universitet KILDE: MOTIONS- OG ERNÆRINGSRÅDETS GENNEMGANG AF KOSTTILSKUD I 2008