Skolebestyrelsens årsmøde

Skolebestyrelsens årsmøde
Hvad vil Lise Wenzel Andersen med Valby Skole? Hvad vil forældrene? Og hvad mon eleverne vil?
Alle forældre indkaldes til møde tirsdag d. 17. marts kl. 18.30-21 på Valby Skole ved
Kundskabens Træ
Kom og hør den nye skoleleder, Lise Wenzel Andersens visioner, tanker og ideer for Valby
Skole. Og kom og hør den nye skolebestyrelsesformand, Sanne Gylling, gøre status over et
omskifteligt år på Valby Skole, som udover at være det første år med folkeskolereformen også
har budt på ansættelsen af ny skoleleder.
Kom og deltag i diskussionen om ’skole-hjem-samarbejdet’: Hvordan sikres den bedste
kommunikation mellem skole og hjem? Hvilke muligheder og vilkår for skole-hjemsamarbejdet giver folkeskolereformen? Hvilken rolle skal/kan forældrene spille i forhold til
børnenes skolegang? Hvad ønsker skolen? Hvad ønsker forældrene? Hvad ønsker eleverne?
Skolebestyrelsen skal i løbet af 2015 udarbejde Valby Skoles principper for ’skole-hjemsamarbejdet’, hvor der i forbindelse med folkeskolereformen er lagt op til, at forældrenes
ansvar præciseres. Vi hilser derfor alle kommentarer velkommen.
Kom og vær med til at gøre Valby Skole til Verdens/Valbys bedste!
OBS: Tilmelding til mødet via Forældreintra/arrangementer
OBS: Potteskåret tilbyder pasning af børn efter behov
OBS: Husk at angive sproggruppe, hvis der ønskes tolk
PROGRAM
18.30: Velkomst (v/ skolebestyrelsen og ledelsen)
18.45-19.00: Skolebestyrelsesformand, Sanne Gylling, gør status: Hvad har vi nået? Hvilke
udfordringer venter?
19.00-19.30: Lise Wenzel præsenterer sine visioner for Valby Skole, herunder for samarbejdet
med forældrene, implementering af folkeskolereformen, styrkelsen af fagligheden og det
fortsatte arbejde for den sociale trivsel for både elever og lærere.
19.30-19.45: Elevernes kommentarer og overvejelser angående skole-hjem-samarbejdet (v/
Isabella 6.v og Renaz 8.u, repræsentanter for elevrådet)
19.45-20.45: Indsamling af kommentarer og ideer til udvikling af skole-hjem-samarbejdet fra
Valby Skoles forældre (der brainstormes i grupper med efterfølgende fælles opsamling).
20.45-21.00: Fælles opsamling.
Venlig hilsen
Sanne Gylling, Kresten Bach Søndergård, Eyyuphan Sarikurt, Kamilla Visbo, Liz Nymann
Lausten, Peter Krogh og Ingrid Ank (forældrevalgte i skolebestyrelsen)