1. No category

1
Ida Schwartz 2015
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
Konflikter om, med og mellem børn
- er forbundet med de voksnes samarbejde
Ida Schwartz, lektor, cand. psych., ph.d.
Ida Schwartz 2015
2
Overordnet perspektiv
Eksempler på børneliv og forløb – indsigt i hvordan
vanskeligheder kan se ud for børn
Børns perspektiver – et sammensat børneliv og andre børns
betydning
Ikke lede efter fejl – bruge eksempler til at tænke videre med
– vi står alle overfor de samme udfordringer
Gode institutioner i vores samfund – men stadig en lille
gruppe børn, vi kan lære at gøre en bedre indsats for
Først og fremmest lære af børnene – forstå hvad der er på
spil for dem
Ida Schwartz 2015
3
Dagens overskrifter
 Introduktion
 Børnehave – dynamikker mellem børn
 Overgang fra børnehave til skole – styrkelse af almene institutionelle arrangementer
 Overgang fra børnepsykiatri til skole – de unges egen betydning
 Overgang fra døgninstitution og til efterskole – hvordan vi alment arbejder med social angst
 Opsamling
Ida Schwartz 2015
Introduktion
4
Sammenhæng og kontinuitet i børn og unges
hverdagsliv og livsforløb
Samme muligheder som andre børn og unge
Sammenhængende støtte i lokalmiljøet
Samarbejde med forældre
Inddragelse af børn og unges perspektiver
Kontinuitet i relationer gennem opvæksten
(Serviceloven)
Ida Schwartz
2011
Børns perspektiver – at deltage i
fællesskaber
Omsorg for børns
befindende her og nu i et
hverdagsliv
Omsorg for børns
udvikling af øget (relativ)
selvstændighed – greb om
personlig livsførelse
Læring og udvikling knyttes
til børns muligheder for at
kunne tage del, bidrage og
høre til
Ida Schwartz 2015
7
Fokus på læring og udvikling i fællesskaber
Børns udvikling en personlig livsførelse gennem deltagelse i fællesskaber i hverdagsliv og livsforløb.
 Børns udvikling finder sted gennem deres sociale deltagelse i samfundsmæssigt arrangerede
udviklingssammenhænge – livsførelse på tværs af udviklingssammenhænge
 Forståelse af vanskeligheder i børn og unges liv, som knyttet til deres livsbetingelser i et
sammensat børne- og ungeliv (modsat individfokusering) – om at kigge andre steder hen
end på børnene
 Professionelles blik for, at en mangfoldighed af relationer og fællesskaber har betydning for
børns læring og udvikling – et blik for børnefællesskaber
Bygger på Ole Dreier, Charlotte Højholt, Dorte Kousholt, Anja Stanek, Maja Røn Larsen, Kristine Kousholt, Pernille Juhl, Pernille Hviid
Ida Schwartz 2015
8
Forståelse af konflikter
Konflikter er en del af, at mennesker skal have deres
liv til at fungere sammen med andre mennesker – en
del af det sociale liv - uundgåelig del af samarbejde
Vi konflikter:
- fordi vi er placeret forskellige steder og har
forskellige perspektiver på den fælles sag
- fordi ”sagen” er dilemmafyldt
Ida Schwartz 2015
Dynamikker mellem børn
I børnehave
9
Fortælling 1
Jacob er en der driller og tager de andre børns ting.
Pædagogerne irettesætter og skiller børnene ad
Ida Schwartz
Søs daglig leder
”Hans måde at komme i kontakt med andre børn på,
det er ved at drille eller ved at lave dumme ting ved
dem. Det kan enten være verbalt eller fysisk. (…) Han
hører ikke, hvad de andre børn siger. Når de siger: ”Nej,
lad være Jacob”, så bliver han bare ved.Til sidst får han
sådan en rolle, hvor de siger: ”Vi vil ikke lege med dig,
fordi du driller” og ”Du må ikke være med, fordi du
driller.”
Ida Schwartz
Pædagogernes perspektiver
A. Trøster og beskytter: det er synd for ham
B. Skælder ud og irettesætter: han kan bare lade være
med at drille
Konflikter mellem børn
”Han har virkelig stor glæde af, at jeg hører det, der er så
grænseoverskridende for et barn, som at blive valgt fra og direkte
slået, uden at han har gjort noget som helst. Så flipper han jo ud.
Så er konflikten startet, og man (pædagogerne på stuen) aner
ikke hvad, der startede den og hvem der startede den. Det er så
Jakob, det går ud over fordi, han kan slet ikke forklare hvad der
er sket, han har bare slået igen. Men det der med, at jeg har
nået at stoppe det med et HOV, hvad skete der lige der? Meget
bestemt, hvor de [andre børn] kigger på mig. De er vant til at
give Jakob skylden. ” (Linda ressourceperson).
Ida Schwartz
Fokus snævres ind
 ”Vi
har nok været kørt lidt fast i, at det er Jakob [der er
problemet], og hvad gør vi for at hjælpe Jakob, mere end
at kigge på fællesskabet. Vi har godt været klar over, at
den drengegruppe, som Jakob er en del af, er en med
noget power i og nogle problemstillinger andre steder
også.” (Daglig pædagog)
Et fastlåst og negativt billede af Jakob
Børn og voksne bekræfter hinanden i et billede af
Jakob som en, der driller og ødelægger de andre
børns lege
Børn og voksne opretholder i fællesskab en
hverdagspraksis, der udpeger Jacob som et barn, der
ikke kan være med
Fortælling 2
Pædagogisk ressourceperson arbejder på at ændre
personalets og børnenes syn på Jacob
Hvordan skal vil forstå at nogle børn driller og
andre børn lukker ude?
Ida Schwartz
Børns grunde til at drille
At drille, slås og indgå i konflikter er også en måde
at være med på
Det er bedre at være en, der irriterer end at være
usynlig
Ikke at vide, hvad man skal gøre – gøre mere af det
samme
De andre børns grunde til at afvise og
lukke ude
Kampe om legeredskaber og legekammerater
Være sammen om at lukke ude
Beskytte egne interesser - for eksempel en god leg
Fortælling 3
 En mors afmagt
Ida Schwartz
En mors afmagt: Er det min skyld?
”De prøvede ligesom at finde en årsag. Hvorfor
Jakob drillede. Det var måske fordi, han savnede sin
far og det var måske det… Hver gang de nævnte
noget, så tog jeg det til mig og tænkte: er det mig, der
har gjort noget galt? Er det mig, der ikke gør tingene
godt nok? Fordi de har været frustrerede, så har de
ledt efter årsager.”
Ida Schwartz
Problemforskydning
 Børn i vanskeligheder bliver hurtigt omgjort
til et spørgsmål om, hvem der har skyld og
ansvar
 Forældre udpeges som årsag, selvom de ikke
er en del af institutionens eller skolens
hverdag
Stigmatisering i stedet for samarbejde
En umulig opgave for et barn
Det er op ad bakke for et barn at ændre en
vanskelig position i et børnefællesskab alene
Pædagogisk arbejde tæt på børns
fællesskaber
”Vi skal være noget mere ude i buskene [på
legepladsen] og være noget mere med i deres lege:
”Hvad er det for nogle kager I bager her, eller hvad
kan vi købe her?”Vi skal meget mere ud der, hvor det
foregår og være med i det. Hvis vi viser børnene, at vi
er ude i buskene, betyder det, at de bruger os som
medspillere og sagtens kan løbe hen til os sige: ”Han
har taget mit sværd”.Vi bliver lige pludseligt meget
mere tilgængelige, fordi vi er med.Vi er nogle, de kan
regne med.” (Ressourcepædagog)
Ida Schwartz
Forældresamarbejde
 Daginstitution og skole som offentlige leveområder:
dilemma mellem plads til alle og børn og unges
individuelle valg af venner
 Det enkelte barns trivsel er forbundet med alle
børns trivsel
 Drilleri, afvisninger og hårde konflikter påvirker alle
børn og unges opvækstmiljø
 Samarbejde med forældre om at skabe et godt
miljø for alle børn og unge
Ida Schwartz 2015
25
Styrkelse af almene institutionelle arrangementer for børn og
forældre
Overgang fra børnehave til skole
Ida Schwartz 2015
Niklas
 Konflikter mellem børn fører til sprogundervisning 3 gange ugentligt i
kommunens sprogcenter
26
Ida Schwartz 2015
27
Fra en mors perspektiv
Det er lige præcis dét, der har gjort, at Niklas har det rigtig svært i de
store grupper. Fordi, han har ikke været vant til det. Han er blevet hevet ud
af det sociale miljø konstant og hele tiden. Frem og tilbage, frem og tilbage.
… Han ville ikke afsted (til sprogskolen). Hvor pædagogerne sagde til mig,
at så bliver du nødt til at presse ham afsted. Det har også været rigtig hårdt
for mig, fordi Niklas græd. Han var virkelig grædefærdig, fordi han skulle
derud, fordi han gerne ville blive nede i børnehaven.
Ida Schwartz 2015
Udelukkelse fører (nemt) til mere udelukkelse
 Specialgruppe – skifte 3 gange dagligt
Almene institutionelle arrangementer for børn og deres forældre:
 Udelukket fra skoleforberedelse
 Mor deltager ikke i møde med andre forældre til kommende elever på skolen
28
Ida Schwartz 2015
29
Med i skolegruppe
Der nåede at komme meget ro på ham efter de førskolegrupper, hvor han
begyndte at lege med nogle af de store børn. Jeg havde overhovedet ikke
set det komme. Det var ikke fodbold eller noget vildt. Det var nogle af de
drenge, hvor man kan sidde og lege nogle rigtig gode lege, hvor der bare er
ro på. Det var en helt anden Niklas, som måske ikke hvilede i sig selv, men
der var kommet mere ro over ham. Han havde fået noget tilknytning og
noget socialt med nogle af drengene. (Specialpædagog i børnehave)
Ida Schwartz 2015
30
Overdragelse af forældresamarbejde
Vi fik snakket om vores samarbejde og om hvad, BL skal gøre. Sara fik sagt,
at jeg (pædagogen) pakker ikke så meget ind, men siger tingene direkte, så
Sara ved hvad, hun kan forholde sig til og at hun kan spørge.
(specialpædagog i børnehaven)
Overdragelse af det gode samarbejde – meget mere end videregivelse af
problemer
Ida Schwartz 2015
31
Fællesskaber om ballade
Den delte opmærksomhed – frikvarterer, SFO og
undervisning
Sammen om at lave ballade
Personlige muligheder for at vise mod og handlekraft
Fællesskaber om noget – uhensigtsmæssige eller konstruktive
i et voksenperspektiv
Børnefællesskaber
”Vi har nok tænkt, at vi har arbejdet med
fællesskaber i mange år, men det har vi måske
alligevel ikke.Vi har været vant til at arbejde med de
børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke
arbejdet med det, de faldt ud af.”
Larsen, M. R. (2011). Inklusionsparadokser - betingelser for at arbejde med børn i vanskeligheder. In C. Højholt (Ed.), Børn i
vanskeligheder - samarbejde på tværs.
Ida Schwartz 2015
33
Konflikter som en del af børns sociale liv
En pædagog har en gruppe af drenge fra klassen med ude at spille fodbold.
De er inddelt i to hold og børnene ryger konstant i konflikt om reglerne
og om, hvem der har bolden. Pædagogen prøver at dele sol og vind lige
blandt andet ved at bøje reglerne lidt: Nu har Tobias lige bolden,
bestemmer han, selvom det er lidt uklart, hvem der egentligt havde den.
Alle drenge løber solo med bolden og pædagogen må hele tiden opmuntre
til samspil. Spillerne tørner fysisk sammen enten ved uheld eller som et
resultat af taklinger. Spillet bliver hele tiden afbrudt, fordi pædagogen må
skille stridende parter og trøste grædende drenge. Niklas skiller sig på
ingen måde ud i forhold til de andre børn. Tværtimod er det en kontekst,
hvor hans fodboldtræning og store interesse for spillet betyder, at han
bidrager konstruktivt.
Ida Schwartz 2015
34
Børn hjælper børn i overgang fra børnehave til skole
 Børnehave:Voksne spiller hjælpeløse børn
 Børnehaveklasse: Plasterkassen ned i børnehøjde - fra
kiggekø til hjælpekø
Schwartz, I., & Reynisdóttir, S. (2015). Pædagogisk arbejde med børns fællesskaber i overgangen fra børnehave til skole. I I. Kornerup & T. Næsby
(red) Kvalitet i dagtilbud. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo.
Ida Schwartz 2015
Om at give en usynlig hånd
Overgang fra ungdomspsykiatri til skole
35
Ida Schwartz 2015
36
På tværs af ungdomspsykiatri og skole
Hvordan oplever unge, som har været indlagt på
psykiatrisk afdeling, overgangen mellem at være indlagt og
komme tilbage i klassen igen? Hvad peger de unge på
kan og/ eller har lettet overgangen?
Nielsen, A. S. (2015). ”Det er rent cowboyland” – unge i overgangen mellem psykiatrisk hospital og folkeskolen. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, (2)
Ida Schwartz 2015
37
”De huskede ikke at hospitalet forberedte dem på overgangen og begge
gav direkte udtryk for angst for at skulle tilbage: ” Jeg skal tilbage, Åhhh jeg
blev ved med at snakke om, kan jeg ikke bare blive hjemme?…. Skal jeg tilbage?
Ja, det var helt forfærdeligt….” (Christina, ung). Christina fortalte, at hendes
klasselærer orienterede klassen om hendes indlæggelse og videregav
forskellige oplysninger fra hendes mor: ” det tror jeg, har hjulpet rigtig meget,
så vidste de jo hvad der skete…” samtidig gav hun udtryk for, at hun havde
ønsket at kammeraterne var blevet mere konkret orienteret om, hvordan
hun havde brug for at blive mødt - særlig første dag. At hendes lærer havde
sagt, at hun ikke havde brug for at være midtpunkt og blive udspurgt af 20
mennesker om, hvordan hun havde det: ”Ej hvordan har du det?- skar du dig
selv i armen? ””
Kilde: Nielsen, A. S. (2015). ”Det er rent cowboyland” – unge i overgangen mellem psykiatrisk hospital og folkeskolen. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, (2)
Ida Schwartz 2015
38
Overgange
 Forberedelse af skolen
 At følges med nogen første dag
 Dilemma mellem, at hensyn kan være alt for meget, det sender signaler om skrøbelighed og
at skulle agere ”normalt” kan til gengæld øge presset
 Tale eller ikke tale (viden og informationer)
 Afmagt og usikkerhed fører til framelding til lejrskole
 Alene en opgave for professionelle?
Ida Schwartz 2015
Om at føle sig særligt særlig
Overgang fra døgninstitution og til
efterskole
39
Ida Schwartz 2015
40
Kontaktpædagogen
”Det gik fint, da hun startede op efter ferien. Efterskolen siger,
at det går godt både fagligt og socialt. Hun skal spille med i et
band og glæder sig helt vildt. Hun skal skrive et vers og
optræde med et lille teaterstykke og så melder hun sig syg. Fra
den dag har hun ikke lyst til noget. Det gik helt galt for hende.
Hun siger selv, at det ikke var opgaven med teaterstykket. Hun
siger, hun havde svært ved at være mellem så mange
mennesker, og at det hele var så struktureret. Hun fik ondt i
maven og den følelse blev bare større og større.Vi opdager
ikke, at hun langsomt bevæger sig hen imod at stoppe – vi
opdager det først, da hun har besluttet sig.”
Ida Schwartz 2015
41
Almene problemstillinger i ungdomsliv på efterskole
”Det hele var så rammesat. Du havde dine timer, og så skulle du bare være
der og der. Du fik ikke noget pusterum. Så gik du til næste time og næste
time. Så skulle du ned og spise og der var også sat tid på den tid, du skulle
spise. Man skulle sluge maden, og man råbte til hinanden, fordi man hurtigt
skulle have det snakket igennem. Så havde du fem minutter til at nå op på
værelset og hente dine bøger, og så skulle du til næste time. Og sådan
fortsatte det indtil klokken seks om aftenen, og så skulle du spise igen.
Bagefter havde du to timer til at øve din instrumentalundervisning og nå at
lave dine lektier, for du fik mange lektier for, og du skulle nå at være social.
Det blev simpelthen så meget, at jeg slet ikke kunne finde ro. Jeg blev så
stresset, det var helt vildt. Så til sidst gik jeg ned, stoppede med at spise
noget og fik det rigtig dårligt.”
Ida Schwartz 2015
42
Hvordan almene problemer i børn og unges livsforløb får en særlig
betydning for nogle børn i kraft af deres usædvanlige
livsomstændigheder
”Man står med 130 nye mennesker, der ikke kender dig og ikke forstår dig
og som tænker: ”hun er da en underlig en, når hun ikke bor hjemme. Er
hun kriminel?” Der var forældre, der spurgte mig, om jeg var kriminel fordi
jeg boede på et opholdssted. Det var bare en meget stor mundfuld at
skulle stå og forklare det til nogen, jeg ikke engang kendte. De blev bare
ved med at stille flere spørgsmål. Til sidst sagde jeg, ved du hvad, jeg gider
ikke svare på alle de spørgsmål. Nu har I fået at vide, at jeg kommer fra en
døgninstitution og jeg bor der, fordi jeg ikke kan bo hjemme – der var
problemer. Så har jeg ikke lyst til, at de skal få alt at vide. Jeg kan godt
fortælle om, hvordan det er at være på døgninstitution, dagligdagen der og
de andre mennesker, men ikke hvorfor – altså mit private. ..Det kørte
rundt i ens hoved. Jeg kunne høre deres stemmer køre inde i hovedet med
alle deres spørgsmål, når jeg skulle sove. Så det blev bare for meget.”
Ida Schwartz 2015
43
Blive smidt ud og afskåret fra dit hjem
Emma: På en døgninstitution har du ikke din mor og far. Du har ikke de
hjemlige ting. Du har i forvejen et savn. Så at skulle på efterskole – det
bliver endnu værre.
Ida: Så du følte dig meget alene?
Emma: Ja, meget mere end jeg var på døgninstitutionen, for der kendte jeg
jo nogen. Jeg kendte nogen der, hvor jeg i forvejen savnede hjemmet. Så
kommer jeg derhen, hvor jeg slet ikke kender nogen, og væk fra det jeg
havde bygget et hjem op om.
Ida: Du følte, at du havde mistet dit hjem to gange indenfor kort tid og det
var for hårdt?
Emma (med stille stemme): Ja, det var for hårdt. Jeg tror også andre vil have
det sådan. Bare at blive smidt ud og afskåret fra alt, hvad der er dit hjem.
Du følte faktisk bare, at du nærmest var stukket af hjemmefra på en ikke
særlig fed måde.
Ida Schwartz 2015
44
Om at modvirke afmagt ved at være en del af et samarbejde
– professionelles relationer til hinanden
Opsamling
Ida Schwartz 2015
45
Det almene og det særlige
… . handler om at se ”det almindelige” og ”det specielle”
forbundet.Vi vil argumentere for, at specialfaglighed handler
om netop denne forbindelse – og må ”ud i det almindelige liv”
og bidrage med særlig viden, samarbejdsmuligheder og
udviklingsideer i forhold til børns og forældres hverdagsliv
forskellige steder” (Højholt & Andersen, 2012, s.49).
Ida Schwartz 2015
46
Afmagt set ud fra børns perspektiver
 Hvordan børn bliver bærere af konflikter og vanskeligheder
 Risiko for at børnene gøres til problemet
 Hvordan vi bliver klogere på, hvordan vi kan støtte dem – først og
fremmest forstå, hvad der på spil for dem
 Manglende adgang til og indflydelse på egne livsomstændigheder – hvad
betyder det i et børneperspektiv: at lære at man ikke kan påvirke eller
være medskaber af egne muligheder.
 Vise handlekraft og initiativ ved at udfordre voksnes dagsorden –
fællesskaber om at lave ”ballade” eller opgivelse i form af usynlighed –
cirkulære afviklingsprocesser.
 Mangle mulighedsbetingelser for at udvikle greb om egen livsførelse
Fællesskaber om børn
skaber fællesskaber mellem børn
Engagerede fællesskaber om at udvikle
handlemuligheder:
- samarbejde mellem professionelle med forskellig
faglig baggrund
- på tværs af steder
- samarbejde med forældre
- inddragelse af børn og unges egne ressourcer og
ideer
Ida Schwartz
Ida Schwartz 2015
48
Referencer
Højholt, C., Røn Larsen, M., & Stanek, A. H. (2007). Børnefællesskaber - om de andre børns betydning. (1. udgave ed.). Kbh.: Børn
& Unge.
Højholt, C. (Ed.). (2011). Børn i vanskeligheder - samarbejde på tværs. København: Dansk psykologisk Forlag.
Kousholt, D. (2011). Børnefællesskaber og familieliv. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Nielsen, A. S. (2015). ”Det er rent cowboyland” – unge i overgangen mellem psykiatrisk hospital og folkeskolen. Pædagogisk
Psykologisk Tidsskrift, (2)
Larsen, M. R. (2011). Inklusionsparadokser - betingelser for at arbejde med børn i vanskeligheder. In C. Højholt (Ed.), Børn i
vanskeligheder - samarbejde på tværs.
Schwartz, I. (2010). Støtte til børns fællesskaber. Vera,Tidsskrift for pædagoger, 50.
Schwartz, I. (2014a). Tværprofessionelt samarbejde ud fra børn og unges perspektiver. In A. K. Jensen (Ed.), Morgendagens
pædagoger. grundlæggende viden og færdigheder. (pp. 105-117) Akademisk Forlag.
Schwartz, I. (2014b). Hverdagsliv og livsforløb : Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsførelse. Aarhus: Klim.
Schwartz, I., & Reynisdóttir, S. (2015). Pædagogisk arbejde med børns fællesskaber i overgangen fra børnehave til skole. I I.
Kornerup & T. Næsby (red) Kvalitet i dagtilbud. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo.