Genre
Asta Olivia Nordenhof (2013): af det nemme og det ensomme.
www.jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.dk
gid jeg hed torben og havde et lettere liv
så ville jeg ha stået fuldstændig gennemkneppet nede i seveneleven
og undret mig over jeg hed torben og det ikke betød noget hvad jeg hed alligevel
helt vild og det retningsløse ville være så indlysende
at man gik på kul at man ikke var herre i eget hus
og som man kan få lyst til at slikke på et spædbarn fordi det er så fuldstændig lille
al den kærlighed man har, åh dear jeg har mistet forstanden
hvis ét til snefnug rammer mig i nakken og smelter ned langs nakken
så knepper jeg fanme alle jeg ser eller jeg begynder at græde og stopper aldrig igen
har modtaget et lykønskningskort fra en kvinde der hedder livia og fylder hundrede snart
hun tror jeg hedder livia og fyldte sytten i mandags, alt det hun ønsker mig tillykke med
tanti cari auguri di buon natale står der uden på kortet
hvilken fryd! ingen har deres facts straight! alle har hovedet oppe i røven!
alle har prøvet at være så hede og så hvile lårene mod nogle sten der hele dagen har ligget i skygge
alle har været så vidunderligt små
Mennesker kategoriserer verden
Når vi kategoriserer tekster...
gør vi det i genrer.
Når vi kategoriserer, placerer vi partikulære
størrelser under almenbegreber.
Det er meget nemt at kategorisere.
Men det er ofte svært for os at forklare, hvordan vi
kategoriserer, eller hvorfor vi kategoriserer, som
vi gør.
Vores måde at kategorisere et område på danner
en taksonomi.
Kategorierne er historiske
”Denne bog har sit fødested i en tekst af Borges. […] Denne tekst
citerer “et vist kinesisk opslagsværk”, hvor det er skrevet, at “dyrene
deles i: a/dem, der tilhører Kejseren, b/balsamerede dyr, c/tamme
dyr, d/pattegrise, e/havfruer, f/fabeldyrene, g/løse hunde,
h/indbefattede i denne klassifikation, i/dem, der tér sig som gale,
j/dem, der ikke kan tælles, k/dem, der er tegnet med en meget spids
kamelhårspen, l/et cetera, m/dem, der netop har knust krukken,
n/dem, der på afstand ligner fluer”. I forundringen over denne
taksonomi, er det, vi forstår med et sæt, det, der ved hjælp af fablen
antydes for os som en anden tankemådes eksotiske charme, det er
vores egen tankemådes grænse: den nøgne umulighed af at tænke
dette”.
- Michel Foucault: 1. afsnit af forfatterens forord til Ordene og tingene (1966)
Genrer er kategorier
Når vi kategoriserer tekster, bruger vi
genrebetegnelser.
Når vi laver en genreanalyse, forsøger vi at
forklare, hvorfor vi kategoriserer teksten, som vi
gør.
Tekster der tilhører samme genrer kan siges at
have familielighed.
Familielighed
En god beskrivelse af den type slægtskab
en kategoris medlemmer har, er at der
hersker familielighed mellem
medlemmerne.
Begrebet om familielighed kommer fra
Ludwig Wittgenstein: Philosophical
Investigations §66
Gæt genren
Gæt genren
Gæt genren
Hvad for en genre er det?
Hvad for en genre er det?
Genrer er noget vi bruger
Jyllands-Postens debathjemmeside
Genreudvikling
Genrer forandrer sig i kraft af
• Forandringer i de institutioner de er
knyttet til
• Forandring i de medier som genrerne
formidles i
• Forandringer i brugerens behov (herunder
behov for overraskelse og underholdning)
To måder at lave genreanalyse
Pragmatisk genreanalyse:
Se på hvordan teksten bruges: Hvem bruger den
til hvilket formål, hvor bruges den, hvor lang tid
tager det at læse teksten, hvem har lavet den og
hvorfor. etc.
Tekstnær analyse:
Se på teksten selv: Hvilke træk er der i teksten,
som viser os, hvilken genre den tilhører? Hvilke
fremstillingsformer benytter den sig af?
En dom
Tekstnær analyse
”… der ikke foreligger det til
domfældelse fornødne
forsæt”
”Thi kendes for ret”
”straffes med fængsel i 3 år”
Pragmatisk analyse
Fremstillingsform
Det er en forholdsvis stabil måde at udtrykke
sig på (Togeby: 99).
- Det betyder det er en genkendelig sproglig form, der
har en norm, som både afsender og modtager typisk er
bekendt med.
Det er en handlemåde, der er med til at
etablere afsenderens taleposition (Togeby:
99).
Seks fremstillingsformer
(Togeby:100-101)
Ekspositorisk
Eksplanativ
Persuasiv
Evalutiv
Normativ
Narrativ
Børn får færre lommepenge
Af Katrine Romme og Stine Mie Kristiansen
Bankbøgerne er slunkne og sparegrisene udsultede rundt omkring på børneværelserne. I hvert fald har
danske børn og unge færre penge til rådighed, end de har haft tidligere. Det viser en undersøgelse
Nordea har fået lavet.
Årsagen skal findes i en kombination af, at børn får mindre i lommepenge, og at færre teenagere har
job efter skoletid.
- Jeg er sikker på, vi bruger rigtig mange penge på vores børn. Også flere end vi har gjort tidligere. Vi
giver bare ikke børnene penge i hånden, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der har
undersøgt danske børn og unges økonomi nu og tidligere.
Mere elektronik og færre kontanter
Typisk bruger forældre nemlig mange penge på elektronik til deres børn. I forhold til tidligere bliver
der kastet langt flere penge efter mobiltelefoner, computere og tablets til selv helt små børn.
- Og måske fordi vi bruger så mange penge på digitalt legetøj og elektronik til ungerne, så tænker vi, at
de har fået. Og så giver vi dem mindre i lommepenge, siger Ann Lehmann Erichsen.
Men det er en dårlig idé, mener hun. Færre penge at administrere giver nemlig dårligere økonomisk
sans.
- Man lærer noget af at få penge i hånden og administrere et beløb, som skal holde hele ugen eller
måneden. Man lærer at spare op til dyrere ting og at tage konsekvenserne af sine valg, også de
uheldige, siger Ann Lehmann Erichsen.
- dr.dk