CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM
EU’s grænsekontrol.
Dublinforordningen, eksternalisering og outsourcing
Dr.Martin Lemberg-Pedersen, MA, BA
Adjunkt, Centre for Advanced Migration Studies (AMIS)
Københavns Universitet
Gæsteforelæsning DEO, Niels Broch Handelsgymnaisum
3.Marts 2015
Dias 1
Overblik
•
Flygtningekonventionen, postkolonial migration, og ”flygtninge i kredsløb”
•
Dublinforordningen og kritik
•
EU eksternalisering med Libyen som eksempel
•
Frontex og våbenindustriens rolle i EU’s grænsekontrol
Dias 2
Geneve Flygtningekonventionen (1951)
Også i 1951: Den Europæiske Flygtningekonvention
Byggesten for fremtidig europæiske migrationspolitik.
Kontekst: Over 11 millioner internt fordrevne flygtninge i Europa, store etniske spændinger.
Bygget på Artikel 14 i Menneskerettighedserklæringen fra 1948, der anerkender folks ret til at søge
om asyl for at undgå forfølgelse.
Artikel 1.A.2: legitime flygtninge fordrevne i Europa
før 1951 pga velbegrundet frygt for forfølgelse baseret
på race, religion, nationalitet, medlemskab
af en bestemt social gruppe eller deres politiske
overbevisning (forfølgelses-nexus’en).
Artikel 33.1 (non-refoulement): absolut forbud mod at staterpå nogen som helst måde returnerer
Flygtninge ”to the frontiers of territories” hvor vedkommendes liv eller frihed er truet pga
forfølgelse (siden da et generelt princip inkluderende inhumane og nedværdigende forhold)
Dias 3
Den postkoloniale migration
(efter 1973)
Oliekrisen i 1973: Massiv økonomisk krise, arbejdsløshed og genkomst af højrefløjs partier
og nynationalistiske bevægelser.
Mange europæiske immigrationspolitikker blev mere restriktive
(eksempel: familiesammenførings-diskussioner)
Europæiske lande søgte at indføre visa regimer, der diskriminerede mellem immigranter der passede
til industriens præferencer og potientielle flygtninge.
I 1980’erne begyndte Danmark og Storbritannien også at håndhæve carrier sanctions, der
sanktionerede flyselskaber økonomisk, hvis de havde muliggjort irregulær immigration. Mellem
1990-1996 blev disse sanktioner officielt EU politik
=
Første outsourcing af grænsekontrol til private firmaer.
Dias 4
”Flygtninge i kredsløb” + Dublinforordningen som løsning
1948 Menneskerettighedserklæringen og Flygtningekonventionen stadfæstede folks ret til at
søge asyl, men ingen ansvarstilskrivelse.
1970-1980’erne: Europæiske lande afviste overhovedet at modtage asylansøgninger.
Mange flygtninge måtte søge i flere lande (”flygtninge i kredsløb”).
Humanitære organisationer = brud på ånden i 1948 Erklæringen og Flygtningekonventionen
Nynationalistiske partier = flygtninges ”asylshopping” eller ”misbrug af asylsystemer.”
Dublin Konventionen (1990 + Regulationerne 2003, 2013) præsenteret som løsning
1.ankomstland. Sikre tredjelande. Carrier sanctions
=
Syd + østeuropæiske lande er endt som ”frontier states” = de primære ankomstlande for
asylansøgere.
Dias 5
Dublinsystemet som solidarisk?
”1.ankomstland” og ”sikre tredjelande” fremstilles som garanti for stabilitet og solidaritet i
håndtering af migrations-strømme.
Frontex’s HERA-operationer ses som “preventing them to risk their lives on the dangerous
journey” (Frontex website)
x: Europæiske lande støtter Grækenland med at genopbygge asylsystemet.
Kritik af:
a) ”1.ankomstland”
b) ”Sikre tredjelande.”
c) Deflektion
d) Retslige tilstande
Dias 6
”1.ankomstland”
Oprindelse: Dansk-tyske spændinger i sen-80’erne
Integreret i Dublin Konventionen (1990) som ”løsning” på ”flygtninge-i-kredsløb”-problemet.
= Èn og kun én stat får ansvaret for at behandle asylansøgninger.
Problemer:
a) Arbitrære geografiske faktorer påvirker fordelingen of ansvaret (2008: Denmark 1725
beslutninger, Greece 30.915 beslutninger)
b)
Nordlige stater hjælper ikke i nødsituationer (Italien-Frankrig i 2011)
c) Dublin-deportationer forvandler sydlige og østlige europæiske stater til dumping zoner.
d) 1.ankomstland-regel leder til systematisk deflektion.
Dias 7
”Sikre tredjelande”
Påstand: Sikre tredjelands-listen sikrer at migranter kan deporteres under ordentlige forhold til lande
hvor deres basale rettigheder ikke krænkes.
Men:
a) Massiv kritik af lande på listen (Marokko, Egypten, Tunesien)
b) Deflektion: ”Sikre” lande typisk involveret i kædedeportationer til andre lande for at undgå at
ende med ansvaret selv (eks.Marokko fra Ceuta, Melilla)
Dias 8
EMR Dommen, 21.1.2011 (M.S.S. vs Belgium and Greece)
, 21.1.2011,
Grækenland:
Brud på Artikel 3 (forbud mod inhuman eller nedværdigende behandling eller straf) pga de dårlige
detentions og leveforhold.
Brud på Artikel 13 (right to effective remedy) pga manglende accept og behandling af
asylansøgninger.
Belgien:
Brud på Artikel 3 fordi man ved at deportere ansøgeren udsatte ham for de inhumane og
nedværdigende forhold I Grækenland.
Brud på Artikel 13 pga manglende appel-instans for den deporterede ansøger.
Senere domme: Hirsi and others v Italy (2012), MA and others v UK (2013).
Dias 9
CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM
EU eksternalisering
Grænserum (”Borderscapes”)
Perspektivet åbner EU’s grænserne op som sociologiske, geografiske og økonomiske
rum (cf. Rajaram &Grundy-Warr 2007, Lemberg-Pedersen 2012)
EU’s grænse som dynamiske, relationelle rum, ikke uforgængelige streger i sandet.
Konstrueres via interventioner fra mange aktører
(Kommissionen, Frontex, medlemslande, sikkerhedsfirmaer, IOM, UNHCR)
Externalisering er et kontinuum (cf. Balzacq 2009):
Internationalisering
EU og medlemslande
forhandler grænsekontrol
med tredjelande
Dias 10
Ekstern styring:
Europæiske stater styrer
tredjelandes grænsekontrol
Ekstra-territorialisering:
EU migrationskontrol finder
sted udenfor europæisk
territorium.
CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM
EU eksternalisering:
Inddæmning i Libyen
Det Danske Forslag 1986
Eksportering af asyls-sagsbehandling til nærområder
Migration-udviklings nexus 2002
Betinger udviklingsmidler af samarbejde om bekæmpelse af “illegal migration”
(Council of the European Union 2002: 11).
Dansk EU formandskab 2002: Samarbejde med Libyen ”urgent” og”essential”
(Council Conclusions 2002: 5-6 )
UK New Vision 2003
”Idéen om en asylansøger i Storbrittanien skal dø.”
Schily Proposal 2005
Deportationer i internationalt farvand, den Libyske løsning, afvisning af asylbehandling
Det arabiske forår 2011: Gaddafi væltes, radar-system bombes
EUBAM Libya, 2013: Ingen at samarbejde med, ingen steder at tage hen.
Dias 11
Frontex oprettes
2004: Frontex oprettes, mandat til at beskytte EU’s eksterne grænser.
2006-7: Operation Hera, senere Operation Nautilus, Poseidon og RABIT.
2014-15: Operation Triton afløser Mare Nostrum
Selvom kontroversielt, er Frontex blevet
ganske populært for de nordvest-Europæiske
stater:
€6.2 millioner (2005)
€42 millioner (2007)
€88 millioner (2009)
€118 millioner (2011)
Dias 12
Kritik af Frontex
•
•
•
Ude af stand til at løse den største rute for illegal immigration, nemlig ”visa-overstayers,”
Lidt under Nord-Syd samarbejdsvanskeligheder,
Beskyldt for at krænke menneskerettigheder under samarbejdet med regeringer.
•
Paradoksalt: Sideløbende med Frontex’s institutionalisering er smuglerindustrien boomet
2500
2000
22.000 dødsfald mellem 1993-2014 (IOM)
1500
1000
500
0
Dias 13
Gnmsnitlig
Annual migrantårligt dødsrate:
deaths
mellem
2001-4: 833
Gnmsnitlig årligt dødsrate
mellem 2008-9: 1769
Fatale konsekvenser
Dias 14
Grænsens infrastruktur + støtte til våbenindustrien
”
TALOS: droner (€12 ud af 19,9 millioner; Aselsan, Hellenic Aerospace Industry,
Israeli Aerospace Industries)
PERSEUS: (”intelligent surveillance of
sea and borders” €28 ud af 43,3 millioner;
Indra, Boeing, EADS, SAAB, Forca Aerea),
seaBILLA (”sea-border surveillance” €9,8 ud af 15,5 millioner; Eurocopter,
EADS,Thales, BAE Systems, Aleania Aeronautica).
I2C ”abnormal vessel behaviour”
€9,9 ud af 15,9 millioner;
Sofresud, Airshipvision, SES Astra)
EUSOSUR og Schengen Information System (SIS)
Dias 15
CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM
Politiske økonomi bag eksternalisering til Libyen
2004: EU løfter våbenembargo mod Libyen
2004: Europa Kommissionen’s Tekniske Mission til Libyen
2007: Frontex’s Tekniske Mission til Libyen
2008: Italien-Libyen’s Venskabstraktat = $5 millarder over 20 år
2010: JHA Kommisær Malmström lover €60 millioner til
Gaddafi efter besøg i Tripoli
Post 2011: Franske, tyske, amerikanske våbenindustrier flokkes
om Libyen.
Dias 16
CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM
Tak for opmærksomheden!
Dias 17