Tekst og kontekst
- og om paratekster som mig og den her:
Dagens digt
Inger Christensen: af Det (1969)
HANDLINGEN
1
En ørken kan være så øde
At ingen vil tro den er til
De døde kan være så døde
At ingen kan se de er til
De ligger jo bare i sandet
Og ligner almindeligt tang
De ligger og venter på vandet
Der sætter processen i gang
symmetrier
HANDLINGEN
2
Det er morgen og solen står op
I et ganske forrygende lys
Selv en ganske almindelig krop
Kan mærke hvordan den fornys
Den begynder at synge om solen
Det er vigtigt at solen står op
Den begynder at stråle som solen
Det er vigtigt at alt er en krop
symmetrier
HANDLINGEN
3
En sten ruller ned fra bjergene
Sisyfos skubber den op
En sten ruller ned fra bjergene
Sisyfos skubber den op
En sten ruller ned fra bjergene
Sisyfos skubber den op
Sisyfos synger:
En sten flyver op over bjergene
symmetrier
HANDLINGEN
4
Der sidder en mand på en underlig sten
De er underligt nok vokset sammen
Han siger han tegner en kirsebærgren
Der svæver et stykke fra stammen
Så ser man ham tegne en kirsebærgren
Der svæver et stykke fra stammen
Den ligner en mand på en underlig sten
De er underligt nok vokset sammen
symmetrier
HANDLINGEN
5
Så træder han ud af stenen
Som om han var lavet af sten
Så træder han ind på scenen
Som om han var dybt skizofren
Så danser han længe på stenen
Og tramper den langsomt ihjel
Så falder han om på scenen
Som om han var død af sig selv
symmetrier
HANDLINGEN
6
Så træder de ud af sproget
Som om de var lavet af ord
Så hvirvles de ind i sproget
Som om de var lavet af jord
Så svinger de frem og tilbage
Imellem bevidsthed og syn
Til alle er blevet så svage
At livet slår ned som et lyn
symmetrier
HANDLINGEN
7
Så er de omsider til stede
Så drikker de sukker og sne
Og nogen begynder at græde
Og nogen begynder at le
Så lægger de krop til hinanden
Så prøver de hvad der kan ske
Og nogen går helt fra forstanden
Og nogen begynder at se
symmetrier
HANDLINGEN
8
Et samfund kan være så stenet
At alt er en eneste blok
Og indbyggermassen så benet
At livet er gået i chok
Og hjertet er helt i skygge
Og hjertet er næsten hørt op
Til nogen begynder at bygge
En by der er blød som en krop
symmetrier
Eksamen og paratekst
Meget lidt om hermeneutik
- om teksten af Bukhdal
Den hermeneutiske cirkel
Bevægelsen i cirklen er styret af en spørgsmål-svar logik.
Ontologiseringen af den hermeneutiske cirkel
Hos Martin Heidegger
(1889-1976) og HansGeorg Gadamer (19002002) er cirklen noget,
der involverer os selv.
Forståelse er hos H. og G.
noget vi altid allerede
er i færd med – også
når vi saver brænde.
Horisont
• Begrebet om horisont er centralt i hermeneutikken.
• Vi bruger talemåden ”… at få udvidet sin horisont”, og
horisontbegrebet skal tænkes metaforisk.
• Horisonten er knyttet til situationen.
• Vi kan forstå begrebet om horisont på to måder:
– Teksten har en horisont og vi har en horisont.
– Der er kun en horisont, som vi fra vores ståsted kun kan
se en del af. Denne horisont bevæger sig gennem
historien.
Tre mulighedsbetingelser for forståelsen
Forståelsens mulighedsbetingelser
I: Fordommen
• ”Vi vil vise, at oplysningens universelle krav om at
overvinde alle fordomme selv er en fordom…”.
-
Gadamer: Sandhed og metode
• Fordommen sætter os involveret og interesseret i forhold til
sagen.
• Fordommen er en del af vores forforståelse og som sådan
betingelse for forståelsen.
• Fordommen er historisk og kan være produktiv.
• Fordommen medvirker til at vi kan lave udkast.
Forståelsens mulighedsbetingelser II:
Foregribelsen af fuldkommenhed
• Fuldkommenhedsforegribelsen er den mest
produktive fordom.
• Fuldkommenhedsforegribelsen består i at man
antager holdningerne a) teksten hænger sammen
og b) teksten taler sandt.
• Det betyder ikke at teksten er fuldkommen. Blot
at vi går til den, som om den var.
Forståelsens mulighedsbetingelser
III: Den virkningshistoriske bevidsthed
• Hvordan kan vi forstå historiske tekster?
• De historiske tekster har fået en virkningshistorie.
• Vores bevidsthed er en bevidsthed, der er resultat af
denne virkningshistorie.
• Vores forforståelse er dannet af virkningshistorien.
• Vores forståelse er selv et bidrag til
virkningshistorien.
• Forståelsen er en fortsat samtale.
Hvad forestiller billedet?
Om forskellen og spændingen mellem to
forskellige begreber om tekst:
Tekstbegrebet og værkbegrebet
Tekst og værk
De fleste tekster er bare tekster:
Aviser, kompendier, reklamer, noter fx.
Fælles og
mangfoldig
Nogle tekster behandler vi med stor
omhu: Dagbøger, film og fotos fra
vores opvækst, gamle kærestebreve.
Privat og
enestående
Værker er tekster, som vi sammen
beskytter og bekymrer os om. Vi
omgås værker med ærefrygt.
Fælles og
enestående
Værkbegrebet


”For det, der tydeligvis ikke gør noget, om det er til stede eller ej, er
slet ikke en del af det hele” (Aristoteles: Poetikken i kompendiet).
Et værk er en afrundet fuldkommen helhed.
–
Værket lever sit eget liv, når dets skaber giver det fra sig.
–
Værket er uafhængigt af sin kontekst.
–
Værket kan ikke parafraseres.
–
Værket er sat i rammer: Maleriet i den konkrete ramme og
med skulpturen på museum, bogen i omslaget af stift pap,
skuespil i teatret, musik i koncertsalen etc.
Værk og jura
Nadia Plesner (2010): Dafurnica
Værket er autonomt. Det skal kun adlyde de spilleregler det selv
sætter.
Det gælder også juridisk set: Hvis noget er et kunstværk, så har det
en særlig udstrakt ytringsfrihed jf. fx retssagerne Louis Vuitton vs.
Nadia Plesner og Thomas Skade-Rasmussen Strøbech mod
Gyldendal og Helge Bille Nielsen.
Tekst


”Tekst” kommer af det
latinske ”textus”, der
betyder ”vævning”, og
som selv kommer af
verbet ”texere”, der
betyder at ”væve” eller
”sammensætte”.
”Tekst” har
etymologisk set
samme oprindelse
som ”tekstil”.
Tekst og kontekst
En tekst er en sammensætning
af tegn efter en given kode.
Tekster omgiver sig med og
står i forhold til værket i et
tættere forhold til deres
kontekst.
En kontekst er de af tekstens
omgivelser, der er relevante
for forståelsen af en tekst, og
som selv kan ses som tekst.
Tekster er åbne – Seinfeld og
”There must have been a second...”
Både værker og tekster kan stå i relation til andre
tekster i kraft af intertekstualitet.
Intertekstualitet opstår, når en tekst optræder i en
anden tekst som citat eller på anden måde
udgør en nødvendig forudsætning for
fortolkningen.
Eksempelvis: Parodi, prædiken, forelæsning,
videnskabelige tekster og universitetsopgaver:
”(tekstforfatter udgivelsesår: side)”.
Paratekster
- om teksten af Genette
Betydningen af kontekst
Fortolkningen af tekster er afhængig af hvilken
kontekst der gøres gældende i læsningen af
teksten.
Hvad er den relevante kontekst?
Genette og paratekst
Genette skriver om de paratekster, der omgiver
litteraturen.
Vi har et bredt tekstbegreb på Tekst og Tegn. Vi
overfører Genettes begreb om paratekst på
mange slags tekster, for at se om det kan være
relevant at bruge.
Paratekster og kontekst
Paratekster er en særlig (tekstlig-)form for
kontekst.
Paratekst
Paratekster bliver også kaldt tærskeltekster.
Paratekster er de tekster, der omgiver en tekst.
Paratekster er de tekster, der styrer læseren ind i teksten,
og dermed også styrer læserens læsning.
Når man taler om paratekster, skelner man til tider mellem
tekster, der konkret står teksten nær, og tekster, der er
placeret forskudt fra teksten. De første kalder man
peritekster og de sidste epitekster.
I princippet kan enhver kontekst tjene som paratekst.
Eksempler på almindelige paratekster
”Based on a true story”.
”... som fortalt til...”.
”Enhver lighed med virkelige personer eller begivenheder er utilsigtet
men uundgåelig”.
”Roman”
”Når mænd skriver om kvinder er det som at høre de blinde snakke om
farverne”
”Reklamer”
”... to be continued”
Peritekster
Peritekster står i umiddelbar nærhed af hypoteksten.
Det kan være f.eks.:
- Forfatternavn
- Genreangivelse
- Forlag
- Kolofon (formelle oplysninger om bogens tilblivelse)
- Bagsidetekst
- Fremhævede tekstcitater
- Faktaboksen
Epitekst
Epitekster står i relation til hypoteksten, men findes ikke i
dens umiddelbare nærhed.
Det kan være f.eks.:
- Anmeldelser
- Pressemeddelelser
- Foromtaler
- Forfatterinterviews
Hvad med et program ved fodboldkampe eller i teatret?
Digitaliseringen
har gjort paratekstbegrebet meget aktuelt.
Parateksten vinder frem, fordi digitaliseringen
betyder, at lyd, billede og skrift i dag kan bruge
den samme digitale kode (”11001 0100”).
Web 2.0
Internettet var til at begynde med en
udgivelsesplatform, hvor statiske og
færdiglavede tekster blev gjort tilgængelige.
Med Web 2.0 blev internettet interaktivt og
levende. Parateksten stortrives på Internettet:
Youtube: "The way you look tonight"
BIC for her på Amazon
Tekster der pludselig bliver til paratekster
Tekster og samfundssfære
- om teksten af Haarder
Tekster og offentlighedsmodellen
Habermas’ offentlighedsmodel. Efter Jürgen Habermas: Borgerlig offentlighed fra 1961
On stage og back stage – det
private i det offentlige rum
Casper Christensen i TDC reklame:
http://www.youtube.com/watch?v=LEz7vnptmyQ
Hvilke andre tekster leger reklamen med?
Giver forskellene mellem on-stage og back-stage, privat og
offentlig mere eller mindre mening i en tid med sådanne
reklamer?
Biografisk irreversibilitet
Til venstre skovler
statsminister Helle
Thorning-Schmidt sne
foran sit hus på
Østerbro. Har det
nogen betydning for
vurderingen af
regeringens politik?