Informative revisorpåtegninger - PURE
Informative revisorpåtegninger Analyse af opdaterede ISA’er Forfatter: Jeanette Tost Dam Vejleder: Henrik Trangeled Kristensen Aarhus Universitet, Aarhus BSS Cand.merc.aud Juni 2015 Antal anslag: 131.924 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Abstract In January 2015 the International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB) released new and revised auditor reporting standards (ISAs) as a part of their work with the new auditor’s report. There has been a call for a change from investors and other users of financial statements in order for the report to be more informative and provide more relevant information regarding the entity based on the performed audit. Conducted research shows that users of the financial statement have less confidence to the auditor than earlier, and in order to regain the confidence and repair the market, IAASB decided to improve the international standards. Comments to the exposure draft, which IAASB released in 2013 show that stakeholders agree that there is a need for a change, and that they appreciate the steps that IAASB has taken so far. The mayor improvements that IAASB has introduced are Key Audit Matters (KAM), which is supposed to inform the users of the most significant issues during the audit and further attention to going concern including the respective responsibilities of management and the auditor. Moreover IAASB has established enhancements through naming the engagement partner, presenting the opinion section first, statement about the auditor’s independence and ethical responsibilities and an enhanced description of the auditor’s responsibilities in the auditor’s report. The improvements are considered to have the potential to increase transparency of the audit and enhance the informational value of the auditor’s report. If the revised standards are implemented as intended by IAASB, the new auditor’s report will potentially increase the confidence in the audit and the financial statements. This will require an effort from all stakeholders in the implementation process regarding the interpretation, understanding and use of the new auditor’s report. If this is not successful there are several chances of failure e.g. if too much is included in the report and results in information overload, then the value of the information drops, or if the user misinterprets the KAMs communicated as small piecemeal opinions. Guidance is therefore an important part of a successful implementation and IAASB is aware that further application material is needed. It is concluded that the new auditor’s report has a good chance of becoming more informative and valuable for the users. Side 2 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning.................................................................................................................. 5 1.1 Indledning....................................................................................................................... 5 1.2 Problemstilling ............................................................................................................... 6 1.3 Problemformulering ...................................................................................................... 7 1.4 Metode og struktur ........................................................................................................ 8 1.4.1 Afgrænsning ............................................................................................................. 8 1.5 Litteratur og kildekritik................................................................................................ 9 2 Revisionsteori .......................................................................................................... 11 2.1 Principal Agentteorien ................................................................................................ 11 2.1.1 Kritik af principal agentteorien .............................................................................. 16 2.1.2 Opsamling .............................................................................................................. 16 2.2 Forventningskløftteorien............................................................................................. 17 2.2.1 Informationskløft.................................................................................................... 19 2.2.2 Opsamling .............................................................................................................. 20 3 Revisorpåtegninger................................................................................................. 21 3.1 Opsamling..................................................................................................................... 23 4 Regnskabsbrugernes ønske om forbedret påtegning .......................................... 24 4.1 Forventningskløft......................................................................................................... 25 4.1.1 Forståelseskløft....................................................................................................... 27 4.2 Opsamling..................................................................................................................... 28 5 Udviklingen af de opdaterede standarder ............................................................ 30 5.1 Gennemgang af IAASB’s forbedringer til påtegningen........................................... 31 5.1.1 Key Audit Matters (KAM) ..................................................................................... 31 5.1.2 Fortsat drift (going concern) .................................................................................. 33 5.1.3 Andre tilføjelser til påtegningen............................................................................. 34 5.2 Opsamling..................................................................................................................... 35 6 Høringssvar ............................................................................................................. 36 6.1 Key Audit Matters ....................................................................................................... 38 6.1.1 Revisors valg af KAM............................................................................................ 41 6.1.2 Oprindelig information........................................................................................... 43 6.1.3 Relevante arbejdshandlinger .................................................................................. 44 6.1.4 Illustrative eksempler ............................................................................................. 45 6.1.5 Hvem skal rapportere KAM ................................................................................... 46 6.1.6 Muligheden for at rapportere ingen KAM ............................................................. 47 6.1.7 Regnskabsperiode................................................................................................... 47 6.1.8 Supplerende oplysninger og KAM......................................................................... 47 6.2 Virksomhedens evne til fortsat drift .......................................................................... 48 6.3 Andre tiltag .................................................................................................................. 50 6.3.1 Revisors ansvar ...................................................................................................... 50 6.3.2 Uafhængighed ........................................................................................................ 51 6.3.3 Offentliggørelse af engagement partnerens navn................................................... 51 6.3.4 Afsnittenes rækkefølge i påtegningen .................................................................... 51 6.3.5 Samarbejde mellem lovgivere og standardsættere ................................................. 52 6.4 Opsamling..................................................................................................................... 52 7 Analyse af ændringerne i de endelige standarder sammenlignet med høringssvar .................................................................................................................... 54 Side 3 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 7.1 7.2 7.3 7.4 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Key Audit Matters ....................................................................................................... 54 Virksomhedens evne til fortsat drift .......................................................................... 56 Andre ændringer ......................................................................................................... 58 Opsamling..................................................................................................................... 60 8 Diskussion af om ændringer i standarderne vil opnå den ønskede forbedring af påtegningerne................................................................................................................ 61 8.1 Opsamling..................................................................................................................... 66 9 Konklusion .............................................................................................................. 67 10 Perspektivering ..................................................................................................... 70 11 Litteraturliste ........................................................................................................ 71 Figuroversigt Figur 1 – Principal/agent model……………………………………………………. 15 Figur 2 – Forventningskløften……………………………………………………… 18 Figur 3 – Informationskløften……………………………………………………… 19 Side 4 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 1 Indledning 1.1 Indledning Ved revision optræder revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og skal derfor give offentligheden information igennem revision af regnskabet. Informationen til regnskabsbrugerne bliver givet igennem revisors påtegning af regnskabet. Offentlighedens tillid til revisors arbejde og revisors påtegning er faldet i løbet af de senere år i forbindelse med den finansielle krise og i takt med flere større virksomheders pludselige kollaps. Konkurserne har sat spørgsmålstegn ved revisor og revisors arbejde, da mange regnskabsbrugere stiller sig uforstående overfor hvordan et kollaps kan ske, når revisor har godkendt årsregnskabet kort forinden. Tilliden til revisor er svækket og påvirker det finansielle markedet. Der har været efterspørgsel efter forbedring af revisorpåtegningen, så den får større værdi for regnskabsbrugerne. Som påtegningen, der udarbejdes ud fra International Standard on Auditing (ISA) 700 er lige nu, giver den kun værdi til regnskabsbrugeren, ved at sikre at regnskabet er revideret samt oplysninger om forbehold eller supplerende oplysninger. Undersøgelser viser at regnskabsbrugerne ikke bruger den øvrige information i påtegningen, da det anses for værende standardtekst og derfor er det værdiløst i forbindelse med forståelsen af den enkelte virksomhed. Regnskabsbrugerne ønsker derfor mere relevant information fra revisor, baseret på den revision der er foretaget, så påtegningen bliver mere informativ og anvendelig. På den måde vil påtegningen giver større værdi og forståelse for den enkelte virksomhed. International Auditing and Assurance Standards Boards (IAASB) har taget fat i området og anerkendt at forandring er nødvendig. De har gennem research foretaget af anerkendte analytikere, fået indblik i hvordan regnskabsbrugerne benytter den nuværende påtegning, samt på hvilke områder påtegningen har brug for forandring. Efterfølgende har IAASB opdateret de nuværende revisionsstandarder, så revisorpåtegningen skulle give bedre information til regnskabsbrugerne og gøre revisionen mere transparent. IAASB mener, at dette vil skabe en mere værdifuld påtegning til gavn og glæde for regnskabsbrugerne og offentligheden, eftersom en større tillid til revisor og regnskabet vil give mere liv på det finansielle markedet. Side 5 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 IAASB udsendte i 2013 et Exposure Draft (ED) til de opdaterede standarder, som de mener er til fordel for investorer, analytikere og andre regnskabsbrugere. Udkastet har været til offentlig høring og har givet respons fra både regnskabsbrugere og revisionsbranchen. De opdaterede revisionsstandarder er endeligt udgivet i januar 2015 og inkluderer følgende ændringer i hovedtræk: • ISA 700 (opdateret) – krav om flere rapporteringsemner • ISA 701 – ny standard omhandlende Key Audit Matters (KAM) • ISA 260 (opdateret) – mere kommunikation med ledelsen, som følge af ISA 701 • ISA 570 (opdateret) – hvornår der skal rapporteres om fortsat drift • ISA 705 (opdateret) – påvirkning af ændring i ISA 700 (opdateret), ved forbehold • ISA 706 (opdateret) – sammenhæng mellem KAM og supplerende oplysninger Derudover er der overensstemmende ændringer til ISA 210, 220, 230, 510, 540, 580, 600 og 710. 1.2 Problemstilling Det undersøges i denne opgave om de endelige revisionsstandarder formår at øge værdien af revisorpåtegningen. Værdien vil blive øget ifølge IAASB’s målsætning, såfremt regnskabsbrugerne finder revisorerklæringen mere informativ omkring relevante emner og derfor mere anvendelig. På samme tid skal det også være praktisk muligt for revisor at opfylde de nye krav. Denne opgave skal derfor undersøge om IAASB når deres mål i forbindelse med udgivelsen af de opdaterede standarder, samt hvordan revisorer, regnskabsbrugerne og øvrige interessenter reagerer på udgivelsen. Herunder undersøges det hvilke ændringer de opdaterede standarder indeholder, samt hvilken betydning det har for revisorer og regnskabsbrugere. Reaktionerne på standarderne vil blive undersøgt igennem høringssvar til udkastet til standarderne, der blev udgivet i 2013. Desuden undersøges det hvorvidt IAASB har taget kritikken i høringssvarene med i udarbejdelse af de endelige standarder, hvorved de har haft mulighed for at forbedre påtegningen endnu mere i den retning som interessenterne ønsker, samtidig med det opfylder deres målsætning. Side 6 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 1.3 Problemformulering Til at undersøge ovenstående problemstilling er følgende hypotese opstillet: De opdaterede revisionsstandarder fra IAASB gør revisorpåtegningen mere informativ samt øger anvendeligheden for regnskabsbrugerne. Som grundlag for at undersøge hypotesen er det nødvendigt at besvare følgende underpunkter: Hvilke forventninger er der til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant? For at forstå vigtigheden af revisorpåtegningen er det nødvendigt først at se på hvilken rolle revisor spiller i offentligheden, samt hvad regnskabsbrugerne forventer af revisor. Dette beskrives igennem revisionsteori. Hvorfor ønsker regnskabsbrugerne en forbedret revisorpåtegning? IAASB satte projektet i gang for at opnå mere informative påtegninger, på grund af reaktioner fra regnskabsbrugerne, der ønsker at påtegningen bliver mere informativ. Her undersøges det, hvilke forbedringer regnskabsbrugerne ønsker til revisorpåtegningen. Hvilke forandringer indeholder de opdaterede standarder? Undersøgelse af de opdaterede standarder for at forstå hvad IAASB har lavet af forbedringer. Dette gøres for at forstå hvordan de opdaterede standarder påvirker revisorpåtegningen. Hvilken kritik (positiv/negativ) stilles de opdaterede standarder overfor? De opdaterede standarder har været igennem to høringsrunder. Her analyseres den sidste, da den er mest relevant i forhold til de endelige standarder. Det undersøges hvilke tiltag der er opbakning til, samt hvor der er kritik af standarderne. Derudover skal det undersøges hvor meget der er ændret på de endelige standarder i forhold til den kritik, der er modtaget under høringsrunden. I hvor høj grad er der sammenhæng mellem regnskabsbrugernes ønsker til forbedringer omkring den nuværende påtegning og de ændringer der er foretaget i de opdaterede standarder? Ændringerne af revisorpåtegningen er uden betydning, hvis ikke det har sammenhæng med hvad regnskabsbrugerne mangler i den nuværende påtegning, da målet er at gøre Side 7 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 påtegningen Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er mere informativ og anvendelig for cand.merc.aud 2015 regnskabsbrugerne. Denne sammenhæng skal derfor undersøges, for at kunne bevise hypotesen. 1.4 Metode og struktur Denne opgave bygger på velkendt teori, der anvendes til at forstå vigtigheden af revisors arbejde og revisors påtegning på regnskabet. Desuden forklarer teorien, hvordan manglende tillid til revisor påvirker både revisor og regnskabsbrugerne, men også offentligheden igennem det finansielle marked. Det er herefter muligt at analysere på om de tiltag, der er lavet i forbindelse med forbedring af påtegningen, vil forbedre tilliden til revisor. Ud fra dette kan det diskuteres, hvorvidt tiltagene vil forbedre påtegningen rent teoretisk. Først beskrives revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant samt nødvendigheden af revisorpåtegningen på regnskabet igennem revisionsteori. Så følger en undersøgelse af regnskabsbrugernes syn på påtegningen, samt hvilke fordele og ulemper den nuværende påtegning inkluderer. Derefter kommer en analyse af udkast til de opdaterede standarder med fokus på nye tiltag og ændringer i forhold til de nuværende standarder. Dette inkluderer en gennemgang af høringssvar, samt undersøgelse af hvordan IAASB har tilrettet de endelige standarder efter høringsrunden. Herefter følger en diskussion af, om ændringerne i standarderne har sammenhæng til de ønsker regnskabsbrugerne har, samt om det, med udgangspunkt i de opdaterede revisionsstandarder, er lykkes for IAASB for højne informationsniveauet og samtidig anvendeligheden af revisorpåtegningen. 1.4.1 Afgrænsning Opgaven vil ikke kigge på erklæringsbekendtgørelsens krav til revisionspåtegninger, men derimod fokusere på de internationale standarder, ISA’erne, da det er disse der er blevet forbedret gennem IAASB’s arbejde. Derudover har det heller ikke været muligt, grundet opgavens størrelse og tidsramme at kigge på de udspil som European Commision (EU) og US Public Company Acccounting Oversigt Board (PCAOB) er kommet med, som også begge arbejder på at forbedre revisorpåtegningen. Side 8 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Muligheden for at se på hvilken effekt standarderne har i praksis kan ikke medtages i denne opgave, da det først vil vise sig når de bliver brugt af revisor og regnskabsbrugerne på den måde oplever den nye påtegning. Standarderne træder først i kraft for regnskabsår, der slutter efter 15. december 2016 og det vil derfor først være i foråret 2017, at de nye påtegninger vil være i anvendelse. Det har ikke været muligt at gennemgå alle de høringssvar IAASB har modtaget i forbindelse med ED. Der er derfor udtaget en stikprøve, som indeholder svar fra forskellige grupper, så der både er fra revisorer, regnskabsbrugere, standardsættere og øvrige interessenter. Der har desværre ikke været særlig mange høringssvar fra regnskabsbrugere, hvorfor det i overvejende grad er revisorforeninger/standardsættere, der er medtaget i analysen. IAASB har stået overfor samme problemstilling, og har udarbejdet deres standarder på baggrund af de svar de har fået. Grundet den korte tidsperiode efter udgivelse af de opdaterede standarder, har det ikke været muligt at få reaktioner på de endelige standarder, mens arbejdet af denne opgave udføres. 1.5 Litteratur og kildekritik De opdaterede standarder vil blive brugt til analysen. Derudover vil rapporten bruge Exposure Draft (ED), Reporting on Audited Financial Statements: Proposed New and Revised International Standards on Auditing (ISAs), da det er i forhold til denne udgave af standarderne, der er modtaget høringssvar. Som en del af opgaven, vil høringssvar fra virksomheder, standardsættere og revisorer bliver gennemgået, for at få forståelsen af den respons, som IAASB har modtaget. Alle høringssvar vil på grund af opgavens begrænsede omfang, ikke blive gennemgået, hvorfor der udvælges stikprøver herfra. Stikprøveudvælgelsen er foretaget ud fra stratificeret udvælgelse, samt enkel tilfældig udvælgelse. Først er høringssvarene opdelt i grupper, alt efter om der er tale om revisorer, virksomheder eller andre interessenter. Derefter er der ud fra de enkelte grupper tilfældigt valgt hvilke der skulle indgå i opgavens gennemgang. Der er udvalgt et antal fra hver gruppe, så de er passende repræsenteret i forhold til hovedpopulationen, se bilag 1. Udvælgelsesmetoden kan være påvirket af egne tilknytnings forhold, idet der er større chance for at der er blevet udvalgt høringssvar fra virksomheder, der er velkendte, end mere ukendte virksomheder og private personer. Det er dog forsøgt på bedste vis at være neutral i udvælgelsesfasen. Side 9 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 I opgaven vil der blive anvendt sekundær data, idet opgaven ikke selv forespørger revisorer eller regnskabsbrugere, men i stedet arbejder med eksisterende datakilder. Dette skyldes at emnet stadig er meget nyt, og udtalelser fra eventuelle økonomichefer eller revisorer, vil bygge på deres umiddelbare reaktion, uden de har reflekteret mere over emnet og de nye tiltags konsekvenser. Begrænsningen af opgavens størrelse samt tidsmæssige begrænsning gør at anvendelse af eksisterende datakilder, vil give mere værdi til opgaven sammenlignet med primære datakilder, da høringssvarene forventes at bygge på reflekteret holdninger. De anvendte sekundære datakilder er alle skrevet af anerkendte professorer eller forskere, der har underbygget deres teori gennem udførlige undersøgelser, der bygger på mere end blot et enkelt interview eller research. Flere af de anvendte videnskabelige artikler er bestilt af IAASB, ligesom disse også har betalt for udførelsen af undersøgelsen. Dette gør at undersøgelsen kan være udsat for bias. Det anses dog ikke for at være noget problem, idet flere undersøgelser understøtter hinanden, da resultaterne i undersøgelserne ligner hinanden. På samme tid vurderes det heller ikke at IAASB vil få noget ud af at påvirke undersøgelserne. Det vurderes derfor at de anvendte kilder er pålidelige. Side 10 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 2 Revisionsteori Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant ved afgivning af erklæringer med sikkerhed, som lovgivningen kræver eller som ikke kun skal bruges af hvervgiveren jf. Erklæringsbekendtgørelsen § 1. Derudover skal revisor agere som offentlighedens tillidsrepræsentant jf. Revisorlovens §16. Behovet for revision bunder dog ikke kun i lovkravene. På grund af asymmetriske information og muligheden for moral hasard vil revision være blevet nødvendigt, selvom det ikke havde været lovpligtig. Denne påstand bygger på en evaluering af den erhvervsmæssige udvikling, hvor det viser sig at der allerede var kontrollanter før revisionen blev lovpligtig, for eksempel i de engelske handelslaug (Watts, Zimmerman 1983). Nødvendigheden af revision og dermed revisorpåtegning kan forklares ud fra revisionsteori. I det nedenstående vil Principal Agentteorien og forventningskløft teorien blive gennemgået. 2.1 Principal Agentteorien Denne teori redegør for problemstillingen, der opstår idet en principal ansætter en agent til at varetage den daglige drift af virksomheden. Principalen vil i dette tilfælde være ejerne af virksomheden, der ansætter en agent i form af en direktør. Direktøren vil være ansvarlig for virksomheden og disponerer over de økonomiske midler og det forventes af ejerne, at han skaber fremtidige økonomiske fordele for dem. Principalen vil ikke kunne overvåge agentens arbejdsindsats på grund af den adskillelse, der er i mellem ejer og direktør. Her opstår der asymmetrisk information, der kan medfører moral hasard, idet agenten vil, hvis det er muligt, udnytte den manglende observation til at reducere sin arbejdsindsats. Moral hasard er en type asymmetrisk information, hvor den ene part i en aftale eller kontrakt kan observere sine egne handlinger, mens den anden ikke kan. Det kaldes også skjult information, da det er skjult for principalen. Derfor tilgodeser agenten ofte sine egne interesser ved at udnytte, at han har mere information end principalen. Han Side 11 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 udnytter derfor at principalen ikke kan observere hans handlinger, men at det kun er ham selv, der kan observere arbejdsindsatsen i fulde drag (Scott 2012a). En virksomhed defineres i denne teori på grund af de kontrakter, der fastlægger hvordan overskuddet i virksomheden skal fordeles. Her er regnskabet et vigtigt redskab til at gennemføre kontraktstrukturen. Kontrakterne i virksomheden omfatter aftaler mellem virksomhedens kapitalindskydere, kreditorer, indbyrdes i ledelsen og de kontrakter der fastsætter ledelsens belønningsstruktur. Alle individerne i virksomheden vil gerne optimere deres velfærd, det vil sige de vil maksimere deres egen nyttefunktion og det er accepteret af alle deltagere. Kontrakten er derfor til for at fastlægge hver enkelt deltagers rettigheder til den værdivækst, som genereres i virksomheden. (Elm-Larsen 1994). Agentteorien er en spil teori, der studerer designet af kontrakter, der er lavet for at motiverer en rationel agent til at handle på vegne af principalen, selvom agentens interesse ellers ville være i konflikt med principalens interesse. Teorien er karakteriseret ved, at der både er samarbejdende og ikke-samarbejdende spilelementer. Begge spillere handler ud fra, at de gerne vil optimere deres egen nyttefunktion, hvilket vil sige, at der er et ikke-samarbejdende element i teorien. På sammen tid er begge parter nødt til at binde sig til den kontrakt, der er imellem dem og på den måde samarbejde. Teorien behandler også kontrolproblemet, der er mellem de to parter, hvor principalen på grund af den økonomiske relation og moral hasard problematikken, har behov for at kontrollere agenten. Derfor arbejder agentteorien med at udarbejde kontrakter, der kan kontrollere agentens mulige moral hasard. Den mest effektive kontrakt opnår dette ved den laveste udgift (Scott 2012b). Kontraktens udformning afhænger af, hvad der er observerbart for begge spillere. I teorien antages det, at agenten er arbejdsavers, og derfor helst vil lave så lidt som muligt, og stadig få den samme nytte ud af det. Derudover antages det at agenten er risikoavers, så han helst vil undgå risiko og på den måde er agenten tilfreds med en fast løn, da der ikke er nogen risiko for ham, i relation til hvordan det går virksomheden. Risikoen ligger derimod hos ejeren, da det er ham, der får et vilkårligt payoff. I situationen hvor ejeren er risiko-neutral, vil han ikke have noget imod at bære risikoen (Scott 2012b). Side 12 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Der kan opstå interessekonflikt mellem interessenterne, hvis agenten arbejder efter et langsigtet mål om en solid virksomhed, men principalen på samme tid kan have et mål om økonomiske fordele i form af højt udbytte i det pågældende regnskabsår. Det vil sige agenten ønsker at virksomheden skal vokse på sigt, mens principalen ønsker et godt resultat nu og her. Denne uoverensstemmelse mellem principalen og agentens mål skaber asymmetrisk information, idet principalen ikke effektivt kan overvåge agentens arbejdsindsats og der vil derfor opstå skjulte handlinger. Arbejdsindsatsen indeholder mange aspekter og det vil være umuligt for principalen at have kontrol over, hvor stor en arbejdsindsats agenten ligger i virksomheden. Direkte overvågning kan løse moral hasard problemet og giver mulighed for fast aflønning af ledelsen, men det er svært at overvåge agentens samlede indsats samtidig med, at det er omkostningstungt (Scott 2012b). En anden måde at løse problemet kunne være gennem indirekte overvågning. Hvis principalen ved, at der vil være forskel på payoff afhængigt af om agenten arbejder hårdt eller slapper af, kan han straffe agenten såfremt payoff viser at agenten har været ineffektiv på arbejdet. Denne straf kan være i form af at skulle betale noget af lønnen tilbage, og agenten vil derfor være motiveret til at arbejde hårdt for ikke at miste en del af sin løn. Hvis principalen ikke kan skelne mellem payoff i forhold til agentens indsats, vil indirekte overvågning ikke virke. Derfor er dette ikke den bedste metode at kontrollere agenten på, og det kan desuden også være svært at få agenten til at tilbage betale noget af sin løn, efter kontrakten er ophørt (Scott 2012b). Det bedste alternativ, når direkte overvågning ikke kan lade sig gøre, er at give agenten en del af overskuddet fra virksomheden. Når der er tale om en enkelt periode, er der dog et problem for principalen, da agenten skal have sin betaling ved periodens slutning, men payoff kan ikke fuldt ud observeres før næste periode. For at løse dette problem skal der vælges et præstations mål, der kan observeres af alle, som reflekterer agentens indsats og som er tilgængelig i slutningen af perioden. Nettoindtægten giver noget information om agentens indsats, men den afspejler dog ikke agentens indsats fuldt ud og der kan være flere ting der påvirker det. Det gælder for eksempel fejl i interne kontroller, forsinkelse i indregningen af indtægter for eksempel ved forskning. Nettoindtægt er altså udsat for støj og reflekterer systemet, mere end det egentlig Side 13 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 reflekterer agentens indsats, så der er ikke kun fordele ved at vælge den metode til at kontrollere agentens arbejdsindsats (Scott 2012b). Man kan også vælge bundlinjeresultatet til beregning af agentens bonus. Der er dog også et problem, idet den mest nyttige opgørelse af bundlinjeresultatet for investor, ikke nødvendigvis er bedst korreleret med ledelsens arbejdsindsats. Derudover har agenten mulighed for at dække over sin manglende arbejdsindsats gennem regnskabsstyring. Regnskabsstyring kommer til udtryk gennem ledelsens valg af regnskabspraksis og deres økonomiske handlinger. Agenten kan derfor styrer resultatet igennem valg af placering af transaktioner, fiktive transaktioner, skøn og klassifikation. På den måde kan agenten styrer regnskabet for egen vindings skyld. Da aflønningen ofte vil være afhængig af den rapportering, som agenten giver til principalen, vil belønningen være påvirket af, at agenten har mere information end principalen. Det er kun agenten, der har kendskab til hvor meget likviditet der skyldes agentens arbejdsindsats og hvor meget der skyldes kommende begivenheder (Elm-Larsen 1994). Revisor kan gøre kontrakten mere effektiv, ved at forbedre præcisionen af præstations målet. Revisor tilknyttes virksomheden, som endnu en agent, der skal være den overvågende og kontrollerede instans i virksomheden, da det er stort set umuligt for ejerne at overvåge ledelsens handlinger og kontrollere om de forvalter virksomhedens økonomiske aktiver forsvarligt (Scott 2012b). Der opstår asymmetrisk information imellem to eller flere personer, som har en økonomisk relation og revision bliver derfor nødvendigt (Elm-Larsen 2010). Måden hvorpå ejerne måler agentens arbejdsindsats, er gennem den information som direktøren giver til ejerne, heriblandt regnskaber. Revisor skal revidere regnskabet og give udtryk for om informationen er korrekt. På den måde kan bundlinjeresultatet bruges som et præstations mål og revisionen giver udtryk for om man kan stole på bundlinjeresultatet. Side 14 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Figur 1 - Principal/agent model (Elm-Larsen 1994) Figur 1 ovenfor viser den danske principal-agent-model med en to-leddet ledelsesstruktur, hvor virksomhedens ledelsesstruktur består af generalforsamlingen (ejerne), bestyrelsen, direktionen og kontrakterne mellem disse parter. Agenten udgør bestyrelsen, principalen udgør ejerne, mens der er et ekstra agent-principal niveau i den danske model, da der også er bestyrelsen som principalen og direktionen som agenten. Direktionen skal rapportere til bestyrelsen og på den baggrund bliver der udarbejdet en årsrapporten, som generalforsamlingen kan træffe valg ud fra. Direktionen er ansat af bestyrelsen til at varetage den daglige ledelse. I denne teori bliver virksomhedens ledelse opfattet som en monopolistisk enhed, uanset at den danske model har en toleddet ledelsesstruktur. Revisor kommer ind i billedet som en anden agent, der er valgt af generalforsamlingen og som skal foretage revision af årsrapporten, for at sikre at den giver et retvisende billede af virksomheden (Elm-Larsen 1994). For at revisor kan udføre arbejdet som den kontrollerende agent, kræver det uafhængighed fra virksomheden og ledelsen. Revisors aflønning afsættes ud fra markedspriserne og afhænger ikke af revisors eller virksomhedens præstation. Revisor vil derfor ikke have samme adfærd som ledelsen (Elm-Larsen 1994). Revisor skal være uafhængig ved afgivelsen af revisionspåtegning på et regnskab jf. Revisorloven §24. Erklæringsbekendtgørelsen § 1, stk. 2 bakker op om dette ved at sige, at revisor skal udforme sine erklæringer og udtalelser uafhængigt af hvervgiver. Uafhængighed af klienten er væsentlig for revisors erhvervsudøvelse. Uafhængighed defineres ofte som revisorens evne til at stå i mod ledelsens pres og indblanding i sine handlinger og vurderinger (Elm-Larsen 1994). Side 15 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Kernen i revisionsprofessionens definition på kompetence og uafhængighed afhænger i høj grad af sandsynligheden for, at revisor informerer om, når der er konstaterede brud på de indgåede kontrakter mellem agent og principal. Denne sandsynlighed afhænger af om revisor opdager kontraktbruddet, vurderingen af regnskabets rigtighed og til sidst om revisor vil rapportere omkring det. Rapporterer revisor ikke om brud på kontrakten, falder hans troværdighed og revisors mulighed for fremover at afsætte sin ydelse (ElmLarsen 1994). 2.1.1 Kritik af principal agentteorien Principal agentteorien har også svage punkter, der kan påvirke teoriens videnskabelige karakter. Modellerne der bliver brugt i agentteorien er meget simple, og arbejder ofte kun med en enkelt tidsperiode. Dette betyder for teorien, at den overdriver risikoen for opportunistisk adfærd fra både agentens og principalens side. I modeller hvor der bliver brugt flere perioder, vil opportunistisk adfærd blive straffet i de efterfølgende perioder, da agenten for eksempel vil blive fyret i den efterfølgende periode, hvis han ikke lever op til principalens forventninger. Agentteorien tager heller ikke højde for de konkurrence mekanismer, der er på markedet mellem forskellige principaler og agenter. Samtidig antages det, at principalerne har fuldstændig kendskab til agentens nyttefunktion, hvilket ikke vil være tilfældet i virkeligheden (Elm-Larsen 1994). Kritikken af teorien er dog nogle af de betingelser som teorien opsætter, idet teorien meget præcist præciserer sine forudsætninger og betingelser for sin ræsonnementer. Teorien bygger på individuel nyttemaksimering, og det er derfor klart at både agenten og principalen vil optimere deres egen nyttefunktion i denne teori (Elm-Larsen 1994). Teoriens modeller har dog praktisk relevans, da de er velegnede til at pege på problemfelter og risici ved revision, fx koalition mellem agenterne (virksomhedens ledelse og revisor). Modellerne peger også på betingelserne for en vellykket revision og viser på også at revisors uafhængighed ikke kan tages for givet, men afhænger af den incitament struktur, der er valgt (Elm-Larsen 1994). 2.1.2 Opsamling Principal Agentteorien belyser revisors rolle i offentligheden og forklarer hvorfor det er nødvendigt for virksomheds ejere at tilknytte revisor som endnu en agent, til at kontrollere at den årsrapport, der er udarbejdet af bestyrelsen, giver et retvisende billede Side 16 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 af virksomhedens finansielle stilling. Dermed får ejerne et bedre grundlag at træffe beslutninger ud fra. Som offentlighedens tillidsrepræsentant udfører revisor det kontrollerende og overvågende arbejde i virksomheden og giver udtryk for om regnskabet er aflagt efter lovgivning og øvrig regulering. En vigtig del af teorien er, at revisor skal være uafhængig af ledelsen og honoreres på baggrund af det arbejde der udføres og ikke det resultat revisor kommer frem til, da påtegningen ellers ikke vil have nogen værdi. Modellen hjælper med at opbygge en incitament struktur, så revisionen bliver vellykket. Det er vigtigt, at revisor får videregivet relevant information fra revisionen, så revisionen bliver mere forståelig for ejerne. Teorien arbejder med revisor som den kontrollerende agent for virksomheden. Det kontrollerende element er dog vigtigt for offentligheden i forhold til køb og salg af ejerandele og påvirker derfor det finansielle marked. 2.2 Forventningskløftteorien Forventningskløftteorien arbejder med at belyse den forskel, der er i mellem hvad revisor udfører af arbejde efter regnskabsbrugernes opfattelse, og hvad der forventes af revisor. Debatten omkring om revisor udfører sit arbejde tilstrækkeligt, kommer af at regnskabsbrugerne er uforstående overfor, hvordan en virksomhed som revisor har revideret uden bemærkninger, kort tid efter kan gå konkurs. Kritikken af revisors arbejde, behøver dog ikke bunde i at revisor ikke udfører sit arbejde i overensstemmelse med lovgivning og øvrig regulering. Revisor udfører aldrig en revision med 100% sikkerhed, da dette er for tidskrævende og omkostningstungt. I stedet foretager revisor en revision med høj grad af sikkerhed. Kritikken af revisor kan derfor, udover at skyldes revisors manglende arbejdshandlinger, også skyldes manglende lovgivning eller manglende forståelse hos regnskabsbrugerne. I denne teori er der tale om et forventningskløft mellem revisor og regnskabsbrugeren (Porter 1993). Side 17 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Figur 2 - Forventningskløften (Porter 1993) Forventningskløftteorien kan beskrives ved hjælp af ovenstående figur. Teorien fortæller om den forskel, der er imellem hvad samfundet forventer af revisor og revisors udførte arbejde som det opfattes af omverdenen. Denne forskel kan opdeles yderligere i to kløft, som det ses på figur 2. Det første er rimelighedskløften (reasonableness gap), der opstår mellem hvad samfundet forventer af revisor og hvad der er rimeligt at forvente. Det andet er præstationskløften (performance gap), som udgøres af forskellen på hvad samfundet rimeligt kan forvente af revisor og hvad revisor opfattes at opnå. Præstationskløften kan opdeles i yderligere to kløft, som opstår på grund af mangelfulde standarder (deficient standard), der betegnes som forskellen mellem hvad samfundet rimeligt kan forvente af revisor og revisors pligt ifølge lovgivningen og mangelfuld præstation fra revisors side (deficient performance), der beskrives som forskellen mellem revisors opgaver beskrevet i lovgivningen og hvad revisor opfattes at opnå. Regnskabsbrugernes forståelse har indflydelse på, hvor stor forventningskløften er. Hvis regnskabsbrugeren fortolker en blank påtegning i regnskabet, som en 100% sikkerhed for at det præsenterede i regnskabet er korrekt, har regnskabsbrugeren ikke fuld forståelse for revisors arbejde og der opstår en forståelseskløft, som er en del af rimelighedskløften. Brenda Porter (1993), der er en anerkendt teoretiker, har udarbejdet strukturen af forventningskløften, som beskrevet ovenfor. Den har været grundlag for empirisk Side 18 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 research, der støtter den postulerede struktur. Ifølge Porter er det ikke kun revisor, der er skyld i forventningskløften, men regnskabsbrugeren er også selv med til at definere kløften. Warming-Rasmussen (1990) har lavet en undersøgelse for at forstå tillidsforholdet mellem regnskabsbrugeren og revisor. I den forbindelse har han også testet forventningskløften og fundet, at der er en kløft indenfor flere områder. De områder hvor Warming-Rasmussen identificerede forskel i opfattelsen mellem revisor og regnskabsbruger er; opklaring af underslæb, garanti for at virksomheden er finansielt sund, revisor har retten til at fastlægge den regnskabsmæssige behandling af selskabets økonomiske transaktioner, opstramning af revisors normsæt og åbenhed i revisorpåtegningen. 2.2.1 Informationskløft Som en del af rimelighedskløften, der er regnskabsbrugernes uberettigede forventninger til revisor, er der forskel på hvor meget information revisor giver regnskabsbrugerne og hvor meget information regnskabsbrugerne gerne vil have. Flere regnskabsbrugere ønsker at kunne træffe finansielle beslutninger på baggrund af den information de får fra revisor, og de mener derfor at revisors påtegning skal imødekomme dette informationsbehov. Det er her, der eksisterer en informationskløft, idet den består i forskellen mellem den information, der er nødvendig for at træffe finansielle beslutninger og den information som påtegningen giver sammen med anden offentlig information omkring virksomheden (Malaysian Institute of Accountants 2011). Figur 3 – Informationskløften (Kilde Malaysian Institute of Accountants 2011) Side 19 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Figuren viser hvordan den information, der er offentlig tilgængelig, kun udgør toppen af isbjerget af al den information, der er omkring virksomheden. Regnskabsbrugerne får information igennem årsrapporten, anden offentlig information samt revisors påtegning. Den del af information omkring virksomheden, som regnskabsbrugerne ikke får adgang til er virksomheds information, som ledelsen vælger ikke skal offentliggøres og information omkring revisionens omfang, proces og resultater. En del af den virksomhedsspecifikke information får revisor adgang til under revisionen, da det er relevant information for revisor. Regnskabsbrugerne ønsker at revisor skal offentliggøre mere af den information som opnås igennem revisionen for at give dem et bedre grundlag for at træffe finansielle beslutninger (Malaysian Institute of Accountants 2011). 2.2.2 Opsamling Forventningerne til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant bliver i denne teori beskrevet som værende højere for regnskabsbrugerne end hvad de mener revisor udfører af arbejde. Forventningskløftteorien arbejder med denne forskel. Præstationskløften kan opstå enten på grund af mangelfuld præstation fra revisors side eller mangelfulde standarder, som er selve reguleringen. Rimelighedskløften fremkommer af de uberettigede forventninger regnskabsbrugerne har til revisor. Dette forårsages blandt andet af forståelseskløften, da regnskabsbrugerne forventer mere af revisor, end hvad rimeligt er, fordi de ikke har forståelse for, hvad der kan forventes af en revision. Informationskløften kan også siges at høre under rimelighedskløften, idet regnskabsbrugerne ønsker og forventer mere information fra revisor, end hvad det er tilladt for revisor at give i sin påtegning. Det er summen af disse kløfter, der mindsker tilliden til revisor, fordi forventningerne ikke er afstemt. Side 20 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 3 Revisorpåtegninger ”Formålet med en revision er at styrke de tiltænkte brugeres tillid til regnskabet”. Sådan er revisionsbehovet formuleret i ISA 200, §3 (2009), der giver vejledning til revisors overordnede mål og udførelse i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder. Revisors mål ved revision af et regnskab er at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed ikke indeholder væsentlige fejlinformationer, uanset om det skyldes fejl eller besvigelser (ISA 200 2009). De ISA’er der er berørt af opdateringerne vil blive gennemgået i det nedenstående. ISA 700 omhandler den uafhængige revisors påtegning på et fuldstændigt regnskab med generelt formål. Det er revisors mål at udforme en konklusion på baggrund af det revisionsbevis, der er opnået og udtrykke denne konklusion skriftligt i den erklæring, der også beskriver baggrunden for konklusionen. ”Revisor skal udtrykke en konklusion uden modifikationer, når revisor konkluderer, at regnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med den relevante regnskabsmæssige begrebsramme.” (ISA 700 2009, afsnit 16). Derudover indeholder ISA 700 også en beskrivelse af hvilke informationer revisorpåtegningen skal indeholde. Revisorpåtegningen skal minimum indeholde titel, addresat, indledende afsnit med identifikation af det reviderede regnskab, angivelse af ledelsens ansvar for regnskabet, beskrivelse af revisors ansvar og konklusion på den udførte revision angives. Desuden skal revisors navn og underskrift fremgå i den danske udgave af standarden. ISA 705 omhandler den uafhængige revisors påtegning af et fuldstændigt regnskab med modifikationer af konklusionen. Standarden opstiller tre typer af modifikationer, konklusion med forbehold, afkræftende konklusion og en manglende konklusion. Revisors mål er at give en passende konklusion til det enkelte regnskab, og hvordan konklusionen skal modificeres afhænger af situationen og revisors vurdering af denne. En modifikation kræves når revisor konkluderer at regnskabet ikke er uden væsentlig fejlinformation eller revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt egnet revisionsbevis. Udover de elementer, der er nævnt i ISA 700 som en erklæring skal Side 21 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 indeholde, skal revisor også medtage et afsnit i sin erklæring, der beskriver det forhold, der er årsag til modifikation af konklusionen. ISA 706 omhandler revisors supplerende oplysninger omkring forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrørende forståelsen af revisionen. Revisor bør anføre en supplerende oplysning i de tilfælde, hvor forholdet ikke påvirker revisors konklusion. De supplerende oplysninger omkring forståelse af regnskabet vedrører forhold, som er præsenteret korrekt i regnskabet, men som er af en sådan vigtighed, at det er afgørende for regnskabsbrugerens forståelse af regnskabet. For at medtage dette afsnit kræver det at revisor har opnået tilstrækkeligt revisionsbevis, for at forholdet ikke er væsentligt forkert i regnskabet. Såfremt det er væsentligt forkert skal revisor evt. tage et forbehold i stedet. Revisor skal indsætte en henvisning til det forhold, der fremhæves, samt til det sted i regnskabet, hvor der findes relevant information i regnskabet. Supplerende oplysninger vedrørende forståelsen af revisionen vedrører forhold, der ikke er præsenteret i regnskabet, og som er relevant for regnskabsbrugerens forståelsen af revisionen, revisors ansvar eller revisors erklæring. ISA 570 omhandler virksomhedens fortsatte drift (going concern). Regnskaber med generelt formål udarbejdes normalt på grundlag af en forudsætning om fortsat drift. Dette betyder at en virksomhed anses for at kunne fortsætte driften i en overskuelig fremtid. Fortsat drift forudsættes ikke hvis ledelsen har til hensigt at likvidere virksomheden eller indstille driften. Revisors mål er i denne forbindelse at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, for at den anvendte forudsætning er passende, og skal i den forbindelse vurdere om der eksisterer en væsentlig usikkerhed i relation til forhold eller begivenheder, der kan rejse tvivl om virksomhedens evne til at forsætte driften. ISA 260 omhandler kommunikation med den øverste ledelse i forbindelse med revision af regnskaber. Kommunikationen med den øverste ledelse er en vigtig proces for revisor, idet det hjælper den øverste ledelse med at forstå hvad revisors ansvar er ved revisionen, samtidig med den øverste ledelse hjælpes med at leve op til deres ansvar. Revisor skal desuden indhente relevant information fra ledelsen og forsyne ledelsen med betydelige, rettidige observationer. Dette gøres tovejskommunikation mellem revisor og den øverste ledelse. Side 22 af 73 lettest ved effektiv Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Desuden skal revisor skriftligt kommunikere en udtalelse om at opgaveteamet overholder relevante etiske krav til uafhængighed, når der er tale om børsnoterede virksomheder. 3.1 Opsamling De gennemgåede standarder er den nuværende gældende i Danmark, hvortil IAASB har lagt op til forandring på opfordring af regnskabsbrugerne og i håbet om at opnå større tillid til den udførte revision, regnskabet og i sidste ende forbedre det finansielle markedet. Regnskabsbrugernes ønske og grundlag for ændringerne gennemgås i næste afsnit. Side 23 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 4 Regnskabsbrugernes ønske om forbedret påtegning Efterspørgslen på ændringer er velkendt i hele verden, men den startede med større investeringsfirmaer og finansielle analytikere, der efterspurgte hjælp fra revisor til at finde rundt i de efterhånden mere og mere komplekse regnskaber. De vil gerne vide hvor revisor har haft fokus under revisionen, specielt i relation til de mere subjektive emner. IAASB mener dog, at alle andre interessenter også vil have interesse i, at revisorpåtegningen bliver bedre (IAASB 2012). Derfor igangsatte IAASB international akademisk research for at få svar på, hvad det er regnskabsbrugerne efterspørger i revisors påtegning. Der blev udarbejdet fire forskellige undersøgelser, som danner grundlag for de ændringer IAASB har lavet i standarderne. Undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvad revisor mener der bliver kommunikeret i revisorpåtegningen og hvad regnskabsbrugerne mener revisor kommunikerer i påtegningen. Derudover viser det også, at revisorpåtegningen stort set ikke bliver brugt til andet, end at se om der er tale om en modificeret konklusion eller ej samt hvilket revisionsfirma, der har revideret regnskabet, da det antages af regnskabsbrugerne i undersøgelsen, at revision foretaget af Big 4 er bedre, end hvis den foretages af mindre revisionsvirksomheder. Dette viser at den øvrige information, der bliver givet i den nuværende påtegning, er ligegyldig for regnskabsbrugerne. De anser påtegningen for at være standardtekst, som ikke har værdi for den enkelte virksomhed og påtegningen kunne på den måde lige så godt bestå af et simpelt OK (Mock et al. 2009). Mange regnskabsbrugere har et forhåndsindtryk af, hvad en umodificeret revisorpåtegning står for, og føler derfor ikke behovet for at give opmærksomhed til andet end konklusionen i påtegningen. Selve påtegningen er vigtig for at indikere, at der er foretaget revision og at den er uden modifikationer. Det anses for meget vigtigt at standardsætterne tænker nyt i forbindelse med kommunikationen af revisionens resultatet, såfremt det skal fange regnskabsbrugernes opmærksomhed (Coram et al. 2011). Side 24 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Derudover viser gruppen af regnskabsbrugere ikke en entydig forståelse for væsentlighedsprincippet, til trods for at der var forståelse for, at revisor ikke gennemgår regnskabet ned til mindste krone. Samtidig er det en generel opfattelse at graden af sikkerhed i revisionen og væsentlighedsniveauet er det samme og ingen forstår helt hvad det egentlig betyder. I forbindelse med undersøgelsen beskriver en udtalelse fra en økonomichef, meget godt hvordan væsentlighedsniveauet tolkes ”materiality levels are more secret than the Coca Cola formula” (Mock et al. 2009, s. 13). Vedrørende evnen til at fortsætte driften så har regnskabsbrugerne den opfattelse, at hvis der ikke er tilføjet yderligere tekst til standardafsnittet, så er der foretaget en vurdering af aflæggelse efter fortsat drift princippet, og revisor anser det ikke for at være ukorrekt. Der er dog stor forskel på den undersøgelse som revisor foretager og den undersøgelse som regnskabsbrugeren tror at revisor foretager. Revisorerne understreger, at de ikke laver en undersøgelse, som finansielle analytikere, for at bestemme om det vil være en god investering (Mock et al. 2009). Undersøgelsen foretaget af Mock et al. (2009) har dog sine begrænsninger, og vil ikke generalisere ud fra de fundne resultater, men henviser i stedet til områder, som bør undersøges nærmere. Det er dog vigtigt at understrege at regnskabsbrugerne sætter pris på revisionen og revisors påtegning, til trods for at de ikke læser den. Turner et al. (2010) foreslår på baggrund af den undersøgelse, der er foretaget af Mock et al. (2009) at indsætte fodnoter i revisorpåtegningen. Fodnoterne kunne vedrøre revisors kommentarer til revisionen, kvaliteten af regnskabet, kvaliteten af regnskabsaflæggelsen og eventuelt kvaliteten af virksomheden. Dette vil give forskel i påtegningerne, så det ikke blot er standardtekst, og på den måde tilføre relevant information, som regnskabsbrugerne vil finde brugbart. Dette vil forbedre klarheden og anvendeligheden af påtegningen. 4.1 Forventningskløft Den nuværende ISA 700 blev indsat med intention om bedre forklaring af de respektive ansvarsområder for revisor og ledelsen. Revisions procedurer skulle forklares under revisors ansvar, for at sikre at regnskabsbrugeren forstod omfanget af revision. Side 25 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Motivationen for standarden var altså at mindske forventningskløften (Gold, Gronewold & Pott 2009). En undersøgelse blev igangsat for at gå mere i dybden med, om der stadig eksisterer en forventningskløft mellem hvad revisor mener, der bliver kommunikeret i revisorpåtegningen og hvad regnskabsbrugeren mener, det er for information, der er inkluderet i påtegningen. Undersøgelsen lagde vægt på om regnskabsbrugerne tillægger mere ansvar til revisor end til ledelsen for regnskabet end hvad den erfarne revisor gør. Derudover undersøges forskellen på erfarne revisorers og regnskabsbrugernes opfattelse af det reviderede regnskabs pålidelighed, samt om der er forskel på forventningskløften afhængigt af om det er en fuld påtegning efter ISA 700, eller en påtegning der kun indeholder konklusionen (Gold, Gronewold & Pott 2009). Gold, Gronewold & Pott (2009) konkluderer ud fra deres undersøgelse at regnskabsbrugerne helt sikkert tillægger mere ansvar til revisor, i forhold til hvad revisor selv gør. På samme tid kommer de frem til, at regnskabsbrugerne tillægger ledelsen mindre ansvar, end hvad revisor gør. Regnskabsbrugerne er opdelt i to grupper, hvor den ene er økonomistuderende og den anden er finansielle analytikere. En hypotese, som der også bliver testet, er om regnskabsbrugerne anser det reviderede regnskab (med en ISA 700 påtegning) for mere pålideligt end hvad revisor gør. Denne hypotese bliver delvis bekræftet idet det fremkommer af undersøgelsen at de studerende tilskriver større pålidelighed til regnskabet end revisor gør. De finansielle analytikere tilskriver dog ikke regnskabet større pålidelighed end revisor. Denne undersøgelse viser, at der er et forventningskløft mellem hvad regnskabsbrugerne mener at revisor har af ansvar og hvilket ansvar revisor selv mener at have i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Forventningskløften ændres ikke uanset om regnskabsbrugerne er præsenteret for en fuld påtegning efter ISA 700 eller om de præsenteres med en påtegning, der kun indeholder konklusion. ”.. it is surprising and somewhat disturbing that the detailed explanations of auditor versus management responsibilities and of the task and scope of the audit seem to be without any effect at all regarding ascribed responsibilities.” (Gold, Gronewold & Pott 2009, s. 27). Side 26 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Dette viser at ISA 700 som den er nu, ikke reducerer forventningskløften, og der er derfor god grund til at forbedre standarden for at opnå større overensstemmelse. Porter, hÓgartaigh & Baskerville (2009) kommer også frem til konklusionen, at der eksisterer et forventningskløft i forbindelse med revisionen. Denne undersøgelse er foretaget i Storbritannien og New Zealand, hvor det er undersøgt i hvor høj grad, forventningskløften eksisterer, samtidig med der er forklaret hvorfor denne kløft eksisterer i forskellig grad i de to lande. Selvom der eksisterer forventningskløft i begge lande, er kløften blevet signifikant højere i New Zealand i starten af 00’erne, hvilket forklares af forskellen på hvordan de to lande overvåger regnskabsaflæggelsen. Undersøgelsen har desuden også behandlet hvilke ændringer samfundet ønsker til revisorpåtegningen, i dette tilfælde specielt regnskabsbrugerne. Deres anbefalinger fra undersøgelsen indebærer blandt andet at flytte konklusionen op, så den fremgår først af konklusionen, sikre at formuleringen af påtegningen er klar og tydelig, således den nemt kan forstås, fjerne ansvarsfordelingen mellem revisor og ledelsen og i stedet henvise til hvor man kan læse denne henne samt inkludere mere virksomhedsspecifik information i påtegningen. Desuden mener de, at det er vigtigt at revisorerne bliver overvåget, for at sikre at de præsterer, det de skal (Porter, hÓgartaigh & Baskerville 2009). 4.1.1 Forståelseskløft Opfattelsen af revisionskvalitet har stor mulighed for at blive påvirket af et eventuelt forståelseskløft, der opstår mellem revisor og regnskabsbrugerne. Revisionskvalitet består på den måde både af den faktiske kvalitet og af den opfattede kvalitet (Coram et al. 2011). Målet med at tilføre en revisorpåtegning til regnskabet er at tilføre troværdighed til ledelsens regnskab og på den måde lette beslutningsprocessen for regnskabsbrugerne. Effektiviteten af kommunikationen i påtegningen afhænger af i hvor høj grad interessenterne har den samme fortolkning af de begreber, der kommunikeres i påtegningen. Det er vigtigt for standardsætterne at identificere, forstå og forsøge at reducere eventuelle kommunikationskløft, der er i mellem de forskellige interessenter, da dette ellers vil lede til dårlige beslutninger og udløse unødvendige retssager (Asare, Wright 2009). Side 27 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Interessenterne er enige om, at påtegningen er vigtig både i forbindelse med investerings- og lånebeslutninger samt i forbindelse med vurderingen af om regnskabet er uden væsentlig bedrageri. Desuden giver påtegningen en høj grad af tillid til at virksomheden kan fortsætte driften. Asare, Wright (2009) finder dog også frem til, at der kan være stor forskel på hvad interessenterne forstår ved påtegningen. Det er specielt regnskabsbrugerne, der fortolker budskabet i påtegningen anderledes end revisor. Regnskabsbrugerne ligger stor vægt i påtegningen i forbindelse med deres vurdering af om regnskabet er uden væsentligt bedrageri, i forhold til den vægt revisorerne ligger indenfor samme område. Det samme gælder i forbindelse med den fortrolighed påtegningen giver i forhold til virksomhedens ledelse, investeringssoliditet, om virksomheden når sine strategiske mål samt at revisor har opfanget eventuelt væsentligt bedrageri. Resultaterne viser, at regnskabsbrugerne ligger mere troværdighed i påtegningen, end revisorerne selv gør, og at revisorerne ikke har opfanget, at der bliver lagt denne store troværdighed i påtegningen. Derudover mener regnskabsbrugerne også at revisorerne bruger et betydeligt mindre væsentlighedsniveau, end hvad regnskabsbrugerne ønsker de skal bruge. Derudover viser undersøgelse foretaget af Asare, Wright (2009) også at der er forskel i forståelse af revisionstekniske termer. Dette indikerer, at termer bør forklares bedre, så de ikke misforstås af regnskabsbrugerne. 4.2 Opsamling Regnskabsbrugernes ønsker til en forbedret revisorpåtegning forklares af de undersøgelser, som IAASB har igangsat. Undersøgelserne, viser en klar indikation på at revisors budskab ikke bliver kommunikeret klart nok ud til regnskabsbrugerne, idet regnskabsbrugerne og revisor ikke har samme opfattelse af hvad der står i påtegningen og hvor høj grad af troværdighed den tilføjer til regnskabet. Det er derfor klart at det er nødvendigt at foretage ændringer i ISA 700, således at den samlede forventningskløften kan minimeres. Undersøgelserne finder at påtegningen vil have mere værdi for regnskabsbrugerne, såfremt den indeholder mere relevant information. Dette vil også kunne få interessenternes opfattelse af revisionskvaliteten til at stige. Den nuværende påtegningen har en symbolsk værdi, men den har en lille kommunikationsværdi, på Side 28 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 grund af manglende forståelse (Coram et al. 2011). Det er dog vigtigt at understrege at det ikke er nok at udvide påtegningen, så den indeholder mere information. Det skal være information som regnskabsbrugeren finde brugbar og værdifuld, ellers har det ingen effekt på forventningskløften, eftersom regnskabsbrugerne ikke giver meget opmærksomhed til indholdet af den nuværende påtegning. Regnskabsbrugerne ønsker derfor mere gennemsigtighed ved betydelige forhold i regnskabet og i relation til den udførte revision. Side 29 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 5 Udviklingen af de opdaterede standarder I januar 2015 udgav IAASB de opdaterede revisionsstandarder, som er et resultat af IAASB’s arbejde igennem en årrække med revisionsstandarderne. I udviklingsprocessen er det blevet bekræftet, at der er behov for at forbedre de nuværende standarder, så informationsværdien af en revisorpåtegning bliver bedre og på den måde giver selve revisionen større værdi ved at mindske forventningskløften. IAASB har arbejdet længe på at udvikle disse standarder. Der er først udført research, for at identificere problemområderne, hvorefter der har været to runder med udspil fra IAASB, der ønskede respons fra både regnskabsbrugere, revisorer, standardsættere og øvrige interessenter. Den positive respons som IAASB modtog fra det første udspil, der blev udsendt i 2012 viste, at det var nødvendigt at ændre revisorpåtegningen, og at IAASB var gået i den rigtige retning. Der vil være udfordringer i forbindelse med ændringerne, men IAASB er sikre på, at de ikke vil komme til at spænde ben for udspillet. Det er primært investorer, analytikere og andre regnskabsbrugerne, der tilgodeses i disse forbedringer. IAASB håber at ændringerne til påtegningen vil have en positiv effekt på revisionskvaliteten samt brugernes opfattelse af denne. Det vil kunne forøge den tillid regnskabsbrugerne har til revisionen og regnskabet, hvilket vil være i offentlighedens interesse (IAASB 2013). Derfra gik arbejdet i gang med at udarbejde et udkast til de opdaterede standarder, som blev sendt ud i juli 2013 som ”Exposure Draft (ED): Report on Audited Financial Statements: Proposed New and Revised International Standards on Auditing (ISAs)” (IAASB 2013). IAASB modtog 139 breve med kommentarer som respons til ED fra både investorer, analytikere, ledelsesmedlemmer, regulatorer, revisionsfirmaer, offentlige organisationer, akademikere mv. ED var IAASB’s udtryk for hvordan man gør den nuværende revisorpåtegning mere informativ, ud fra de ønsker som de havde modtaget gennem interessenter og den foretaget research samt den respons de havde modtaget til deres første udspil. Side 30 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 IAASB håber gennem deres forbedringer at opnå bedre kommunikationsværdi og dermed give større indsigt i revisionen til regnskabsbrugerne. De håber at de nye afsnit, påtegningen skal indeholde, vil gøre at ledelsen bliver mere opmærksomme på, hvad de oplyser om i regnskabet og på den måde forbedre regnskabet. Derudover vil det også kræve opmærksomhed fra revisor med hensyn til hvilke forhold, der skal rapporteres om i påtegningen, og dette vil kræve fornyet skepsis fra revisor. Det er forhåbningen at dette skal forbedre kommunikationen mellem ledelsen og revisor (IAASB 2013). 5.1 Gennemgang af IAASB’s forbedringer til påtegningen IAASB har i deres udspil til de forbedrede standarder lagt op til at påtegningen skal blive mere informativ omkring revisionen og på den måde oplyse regnskabsbrugerne bedre. De største forandringer IAASB har indført er Key Audit Matters og mere fokus på fortsat drift. Derudover er der mindre forbedringer, som alle skal bidrage til forbedringen af påtegningen. Forandringerne, som de er fremlagt i ED, vil blive gennemgået i de nedenstående afsnit. 5.1.1 Key Audit Matters (KAM) ED-ISA 701 indeholder krav om et helt nyt afsnit med KAM i påtegningen, hvor revisor skal præsentere de mest betydningsfulde anliggender blandt det, der er kommunikeret til ledelsen. Definitionen af KAM er som følger: ”Key Audit Matters – Those matters that, in the auditor’s professional judgment, were of most significance in the audit of the financial statements of the current period. Key audit matters are selected from matters communicated with those charged with governance.” (IAASB 2013, s. 85). Revisionsstandarden indeholder krav og vejledning til at bestemme hvilke anliggender, der defineres som KAM, men revisor skal derudover bruge sin professionelle erfaring til at lave en vurdering, for at sikre at det er forhold, der er specifikke for virksomheden, der bliver kommunikeret. Revisor skal overveje områder, der indeholder en væsentlig risiko eller væsentlig revisor vurdering. Områder hvor revisor har mødt betydelige vanskeligheder under selve revisionen, herunder vanskeligheder med at opnå tilstrækkelig revisionsbevis samt områder fremgangsmåden betydeligt (IAASB 2013). Side 31 af 73 hvor revisor har måtte ændre Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 KAM skal præsenteres i påtegningen for alle børsnoterede virksomheder samt når lovgivningen påkræver det, eller hvis revisor frivilligt vælger at inkludere det i sin påtegning. KAM skal give mere værdi til revisors konklusion og hjælpe med at forøge offentlighedens tillid og fortrolighed til revisor og på den måde gøre revisionen mere gennemsigtig. For at KAM skal have værdi for regnskabsbrugeren er det nødvendigt at beskrivelsen af KAM, ud over at indeholde en reference til regnskabet hvis det er muligt, også indeholder en forklaring på hvorfor, det er et væsentligt område (IAASB 2013). IAASB havde i deres første udspil til ”audit commentary” inkluderet et krav om at revisor skulle redegøre for hvilke arbejdshandlinger, der var udført for at afdække risikoen, samt om hvilken påvirkning det havde på regnskabet. Dette var respondenterne usikre på hvordan skulle medtages, uden at regnskabsbrugerne så det som delkonklusioner på de enkelte områder, hvilket ikke stemmer overens med revisors arbejdshandlinger, der er udarbejdet for at give en samlet konklusion vedrørende regnskabet. Derfor har IAASB valgt at den forslåede ED-ISA 701 skal indeholde fleksibilitet, således at det er op til revisor om beskrivelsen af KAM, udover forklaringen på hvorfor det er en KAM også skal indeholde en overordnet beskrivelse af arbejdshandlingerne (IAASB 2013). IAASB er klar over, at det er vigtigt at holde en klar linje mellem hvad der er revisors ansvar og hvad der er ledelsens ansvar i forhold til at offentliggøre information vedrørende virksomheden. De er dog af den opfattelse at ved at videregive betydningsfuld information vedrørende revisionen, kan revisor give information som kan have regnskabsbrugernes interesse (IAASB 2013). Udover anvendelsesmateriale i paragraf A30-A43 i den forslåede ED-ISA 700 har IAASB også udarbejdet illustrative eksempler, for at hjælpe revisor med at bestemme hvilke forhold, der går ind under definitionen for KAM. Disse eksempler er medtaget for at vise at arten og beskrivelsen af en KAM kan variere afhængig af situationen. De er specifikke for virksomheden og relevante for årsregnskabet det pågældende år. Det er ifølge IAASB vigtigt at revisor prøver at undgå det bliver standardtekst, der indsættes i påtegningen, da dette ikke vil tilføre ekstra værdi (IAASB 2013). Side 32 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Som følge af ED-ISA 701 er der lavet ændringer i ED-ISA 260, der beskæftiger sig med kommunikation med ledelsen. Der er ændret i kravene til hvad der skal kommunikeres til ledelsen, for eksempel så de områder som revisor har identificeret som værende en væsentlige risiko skal kommunikeres. Dette skulle være med til at forbedre tovejs kommunikationen mellem ledelsen og revisor og på den måde forbedre kvaliteten af revisionen. ED-ISA 705 indeholder ændringer, der forklarer hvordan de nye krav i ED-ISA 700 påvirkes, når revisor afgiver en påtegning med modifikationer. Ligeså er ED-ISA 706 opdateret for at forklare sammenhængen mellem supplerende oplysninger og KAM. Det skal nævnes at til trods for, at der i definitionen af KAM står, at det er de mest betydningsfulde forhold, der skal defineres som KAM, godt kan være at revisor beslutter, at der i det enkelte tilfælde ikke er nogen KAM at rapportere. I så fald skal der være en erklæring i påtegningen om, at der ikke er nogen KAM at rapportere. 5.1.2 Fortsat drift (going concern) I IAASB’s forslag til opdaterede standarder har de indsat et afsnit vedrørende virksomhedens evne til at fortsætte driften. Hvis revisor konstaterer at virksomhedens aflæggelse af regnskab under forudsætning af fortsat drift er passende under omstændighederne samt, at der ikke er konstateret nogen væsentlige usikkerheder, så skal afsnittet indeholde følgende (IAASB 2013): En forklaring af fortsat drift princippet som grundlag for regnskabsaflæggelsen. En erklæring om, at revisor har konkluderet, at ledelsens valg at aflægge regnskabet efter fortsat drift princippet er passende En erklæring om at revisor ikke i forbindelse med revisionen har identificeret nogen væsentlige usikkerheder, der væsentligt ville kunne påvirke virksomhedens evne til at forsætte driften. En erklæring om at hverken ledelsen eller revisor kan garantere virksomhedens evne til at fortsætte driften. IAASB er klar over, at der er forskel på definitionen af en væsentlig usikkerhed, alt efter hvilken begrebsramme man bruger, hvilket også kan være med til at forvirre regnskabsbrugeren, hvis de ikke er klar over hvad der menes med udtrykket, ligesom Side 33 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 det kan fejlfortolkes, hvis regnskabsbrugeren ikke har forståelse for hvad det indebærer at aflægge regnskab efter fortsat drift princippet (IAASB 2013). Såfremt der er identificeret en væsentlig usikkerhed, skal der laves en underoverskrift til afsnittet vedrørende fortsat drift, der henleder læserens opmærksomhed på, at der er identificeret en væsentlig usikkerhed. Dette afsnit vil skulle indsættes før det øvrige afsnit vedrørende fortsat drift. Hvis revisor modificerer sin konklusion, på grund af en væsentlig usikkerhed, der ikke er forklaret tilstrækkeligt i regnskabet, vil forklaringen på dette skulle præsenteres i afsnittet vedrørende grundlaget for konklusionen, med en reference til afsnittet omkring fortsat drift (IAASB 2013). 5.1.3 Andre tilføjelser til påtegningen IAASB’s ED indeholder også et krav om en erklæring fra revisor om, at revisor er uafhængig af virksomheden, samt overholder relevante etiske krav i revisors påtegning. Herudover skal revisor henvise til hvilken lovgivning de bruger som kilde, til de etiske krav de står inde for. IAASB erkender at en sådan liste kan blive lang og uoverskuelige og derfor skabe forvirring og misforståelse blandt regnskabsbrugerne, derfor spørger IAASB respondenterne hvad deres syn er på fordele og ulemper, samt praktiske udfordringer i forhold til dette afsnit i påtegningen. Endnu en tilføjelse til påtegningen, er at det skal være et krav at engagement partnerens navn skal oplyses. Dette er et ønske fra investorer, analytikere, standardsættere og lovgivere, for at gøre påtegningen mere gennemsigtig samt give partneren en større følelse af personligt ansvar, hvilket de håber fører til bedre kvalitet af revisionen. Dette er allerede et krav i EU, og derfor et velkendt fænomen i Danmark, da den ansvarlige partner underskriver revisorpåtegningen. IAASB vælger at bibeholde dette krav i deres ED, selvom der har været nogle tilbagemeldinger om at det bør afgøres af national lovgivning, da de mener det er vigtigt at lytte til den offentlige interesse, der er for en større gennemsigtighed. De ændre dog på kravet i forhold til første udkast, så det kun er gældende for børsnoterede virksomheder. Derudover vil de indsætte en undtagelsesmulighed i sjældne tilfælde, hvor det kan gøre skade på partneren, at hans navn bliver offentliggjort. Side 34 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Desuden skal revisorpåtegningen ifølge den forslåede ED-ISA 700 indeholde en bedre beskrivelse af revisors ansvar og nøglefunktioner i revisionen. Sådan en ansvarsbeskrivelse kan være lang og der vil derfor være mulighed for at medtage beskrivelsen i et bilag eller henvise til en hjemmeside for en relevant myndighed, hvor revisors ansvar er beskrevet. Der skal ligeledes være en henvisning til hvem, der er ansvarlig hos virksomheden for at holde tilsyn med virksomhedens regnskabsaflæggelse. Til sidst har IAASB besluttet, i modsætning til hvad de udsendte i deres første udkast, at ED-ISA 700 ikke dikterer hvilken rækkefølge afsnittene skal komme i, i påtegningen. Dette skyldes, at der kan være kulturelle forskelle, der er afgørende for hvor man placerer de enkelte delelementer. Derudover har IAASB valgt at sætte krav for hvad de enkelte afsnit skal have som overskrift, da dette kan gøre påtegningens elementer nemmere at genkende for alle revisioner, der er udført i overensstemmelse med ISA’erne. 5.2 Opsamling IAASB har brugt meget tid og ressourcer på at udarbejde de opdaterede standarder, der skal forbedre revisors påtegning i sådan et omfang at regnskabsbrugerne føler de bliver bedre informeret ved at læse denne, end tidligere. Dette er gjort ved at indføre tiltag som IAASB mener giver mere specifik information om den enkelte revision og på den måde forøger gennemsigtigheden. De største ændringer som IAASB har lavet, har været at indføre det nye koncept KAM, der skal kommunikeres af revisor for alle børsnoterede virksomheder, samt indsætte et afsnit vedrørende fortsat drift i alle påtegninger. Derudover er der indsat andre mindre forbedringer. IAASB er klar over at implementeringsprocessen kan blive en udfordring, men for at lette denne samt for at få indblik i interessenternes syn på de nye tiltag, der mest af alt tilgodeser regnskabsbrugerne har IAASB bedt om høringssvar fra alle interesserede, som vil blive gennemgået i det følgende. Side 35 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 6 Høringssvar I forbindelse med udsendelse af ED i 2013 inviterede IAASB både regnskabsbrugere, revisorer, lovgivere med flere til at kommentere på udspillet. IAASB udarbejdede en række spørgsmål på områder, hvor de havde brug for mere viden for at kunne fastslå hvordan den endelige standard skulle være. IAASB opfordrede også revisionsfirmaer til at afprøve standarder og på den måde blive klogere på eventuelle praktiske udfordringer. På den måde var det muligt for IAASB at lytte til dem der kommer til at blive berørt af ændringerne og dem der skal bruge påtegningen. IAASB modtog 139 høringssvar, som efterfølgende er blevet taget med i betragtning i forbindelse med færdiggørelsen af revisionsstandarderne (IAASB 2013). I det følgende vil der blive gennemgået hovedtræk fra udvalgte høringssvar, for at se reaktionerne fra interessenterne, samt se hvordan IAASB har brugt høringssvarene i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige standarder. Høringssvarene vil blive analyseret og det vil efterfølgende blive diskuteret, hvordan IAASB har formået at indarbejde den kritik de har modtaget. Analysen vil fokusere på respondenternes overordnede holdning til udkast til de opdaterede standarder, men også fokusere på de forslag de har til ændringer. Dette gøres for at se om IAASB har brugt nogle af forslagene til at forbedre den endelige standard yderligere end deres udspil i ED. Det vil til sidst i opgaven blive diskuteret om det forventes, at IAASB opnår deres mål med den nye påtegning. Respondenterne er generelt enige om, at det er et godt initiativ og at det er nødvendigt at forbedre revisors påtegning. De giver udtryk for vigtigheden i at påtegningen skal være mere informativ om den enkelte virksomhed og at de nye afsnit, der skal indsættes, ikke må blive til standardtekst, da dette ikke vil tilføre værdi til påtegningen. Derfor mener respondenterne at påtegningen skal være så kort og præcis som muligt, og den skal indeholde information, der har værdi for interessenterne. Værdifuld information sammen med revision af høj kvalitet vil forbedre tilliden på det finansielle markedet (Basel 2013). Der er dog nogle respondenter, der forholder sig meget kritiske overfor de ændringer IAASB ønsker at lave, idet de mener at virksomhederne vil have en større Side 36 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 udgift ved forandringerne, end de vil opnå fordele (CSA 2013). CSA (2013) er en canadisk organisation, som er med til at harmoniserer reguleringen af kapitalmarkedet i Canada. De stiller sig kritisk overfor hele ED, idet de både ser KAM og fortsat drift afsnittet som overflødige og de mener at der i de fleste tilfælde slet ikke vil være nogle KAM at skrive om. Wirtschaftsprüferkammer (2013), der er en tysk revisorforening, fremhæver i deres høringssvar, på lige fod med andre, at de ser denne forbedring som en mulighed for at mindske forventningskløften mellem befolkningens forventninger til revisors arbejde i kontrast til revisors egentlige opgave. Dansk Aktionærforening (2013) fremhæver et spørgsmål, som de mener, er hvad påtegningen skal belyse: ”Has the auditor found anything that the reader should be aware of when making economic decisions based on the financial statement?” (Dansk Auktionærforening 2013, s. 1). Alt overflødig information, som detaljer om anvendte procedurer og diverse standardtekst skal ifølge Aktionærforeningen flyttes til et separat dokument, for eksempel på virksomhedens hjemmeside. I modsætning til dette er Mazars (2013), der er et revisionsfirma, af den opfattelse at påtegningen skal kunne stå alene og være selvforklarende, og man skal derfor ikke flytte afsnit til bilag eller virksomhedernes hjemmesider. FSR (2013) bakker op om, at der er risiko for revisorpåtegningen kommer til at indeholde for meget information, i forhold til hvad der er relevant for regnskabsbrugeren. De ønsker derfor at påtegningen skal laves mere kortfattet og mere præcis. De mener dog at et krav om at revisor skal placere konklusionen som det første i påtegningen, vil gøre det er mindre forvirrende at læse påtegningen. Revisionsfirmaerne støtter alle op om IAASB’s initiativ om at forbedre revisorpåtegningerne for at gøre dem mere informative ved at give indsigt i revisionen. De forbedrede standarder har til hensigt at gøre selve revisionen mere gennemsigtig og på den måde bliver revisorpåtegningen mere brugbar og relevant for regnskabsbrugerne ifølge revisionsfirmaerne. Regnskabsbrugernes ønske om at få større indsigt i revisionen, er en anerkendelse af revisionens værdi af regnskabsbrugerne. Forbedringen af påtegningen vil få indflydelse på hvordan revision opfattes og bruges af alle interessenter. Revisorerne sætter desuden stor pris på den fleksibilitet som de foreslåede standarder indeholder (DTTL 2013). Side 37 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Virksomhederne som er dem, der skal samarbejde med revisorerne omkring regnskabsaflæggelsen, forholder sig kritiske overfor de nye tiltag, eftersom de mener at det vil skabe mere forvirring blandt regnskabsbrugerne specielt i forbindelse med KAM og hvordan de eventuelt vil kunne variere alt efter hvilken revisor, der har revideret regnskabet. Desuden vil det skabe forvridning af ansvarsfordelingen idet revisor vil skulle rapportere om flere anliggende, som ikke allerede er rapporteret af ledelsen og på den måde kan revisor risikere at blive kilden til oprindelig information samtidig med at virksomhederne bekymre sig om den øget udgift, der er i forbindelse med implementeringen og efterfølgende udvælgelsen og rapporteringen omkring KAM (Sobeys Inc. 2014). Denne analyse vil ligge vægt på de to hovedtiltag, som IAASB har indført i deres standarder, KAM og afsnittet vedrørende fortsat drift. Derudover vil der også blive gennemgået andre tiltag, som høringssvarene har lagt vægt på. 6.1 Key Audit Matters De fleste respondenter støtter op om inkluderingen af KAM, som giver informationsværdi ved at fortælle om de forhold, der har været mest betydningsfulde for revisionen. KAM vil tilføre større gennemsigtighed til revisionsprocessen samt være med til at mindske forventningskløften (Riksrevisionen 2013). KAM er den forandring af påtegningen, der kommer til at få mest værdi for interessenterne (pwc 2013). Regnskabsbrugerne er enige, da de mener, at det vil give dem mere værdi i påtegningen at vide, hvad de mest betydningsfulde forhold har været i relation til revisionen (BlackRock 2013). FSR (2013), der er revisorforening er også af den opfattelse at revisorpåtegningen efter de opdaterede standarder bliver mere værdifuld og brugbar for regnskabsbrugerne. De ser dog, i lighed med flere andre en risiko for at KAM går hen og bliver standardtekst der sættes ind i påtegningen, da revisionsfirmaerne vil sørge for, at der er ensartethed i måden hvorpå forholdene er beskrevet. Påtegningens længde vil blive påvirket af dette nye tiltag, da det vil give ekstra fylde, hvilket også bliver nævnt som et punkt, man skal have med i vurderingen omkring KAM, idet en længere påtegning vil kræve mere af læseren (CIPFA 2013). Der er flere forslag til forbedringer af de punkter som IAASB har opstillet i deres ED blandt andet er der også et forslag til en forbedret definition af KAM, idet Side 38 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 offentliggørelse af oplysningen skal øge regnskabsbrugerens tillid til regnskabet (NZAuASB 2013). Anvendeligheden af KAM afhænger af dens form og design. De afgørende faktorer i den sammenhæng er specielt definitionen samt i hvilket omfang og udstrækning forholdene skal kommunikeres. Hvis forholdene ikke bliver kommunikeret på rigtig vis, er der en chance for at revisors konklusion vil fremstå tynd og tynget af de mangler, der kommunikeres som KAM (Wirtschaftsprüferkammer 2013). Såfremt regnskabsbrugerne ikke får den rigtige forståelse for KAM er der en risiko for at de vil antage at beskrivelsen af KAM er revisionen af det enkelte område, og når der ikke gives nogen konklusion på området, vil regnskabsbrugeren være nødt til at gætte på hvilken betydning forholdet har på revisionen (AUASB 2013). Der er derfor vigtigt at revisors forpligtelse i forhold til at være kortfattet og præcis omkring beskrivelsen af KAM er klar og nøjagtig (NZAuASB 2013). En anden mulighed er, at KAM ikke skal indgå i revisors påtegning, men derimod være i en supplerende rapport, som revisor skal levere. På den måde vil det også være muligt at rapportere om alle vigtige forhold for både indeværende og tidligere regnskabsperiode (Hunter College Graduate Program 2013). Ved at lægge fokus på de betydningsfulde forhold i revisionen, vil vigtigheden af informative og fuldendte regnskaber og effektive interne kontroller også kunne få større fokus fra ledelsens side og på den måde give regnskabsaflæggelsen endnu større kvalitet (DTTL 2013). Ifølge Mazars (2013), der er revisionsfirma vil afsnittet forbedre påtegningen ved at formindske informationsasymmetri, gøre påtegningen mere værdifuld og forbedre kommunikationen mellem ledelsen og revisor. Informationskløften vil blive mindre, idet der vil være større overensstemmelse mellem de ting revisor ved, og den viden regnskabsbrugeren får. G100 (2013), der er en organisation med finansdirektører fra Australiens største virksomheder er imod forslaget, da de ikke mener at KAM er den rigtige vej i forhold til hvad IAASB gerne vil opnå. De bakker op om arbejdet med at gøre regnskabsbrugerne mere fortrolige med revisionsprocessen, men mener ikke at det skal løses ved at introducere de forslåede ISA’er. De mener derimod, at det slører forskellen på, hvad der er ledelsens pligt og hvad der er revisors pligt, samtidig med at det kan forhøje omkostningerne ved en revision og skabe spændinger mellem ledelsen og revisor, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel for regnskabsbrugerne. G100 (2013) mener Side 39 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 derimod det er en bedre ide at gøre, som allerede er lovgivet i Australien, at revisor deltager i generalforsamlingen og svarer på spørgsmål fra interessenterne i denne sammenhæng. På den måde kan interessenterne få svar på de spørgsmål som de er interesserede i. Virksomhederne forholder sig også meget kritiske overfor forslaget og er også bekymret for at den opdeling, der er mellem revisors ansvar og ledelsens ansvar, vil blive sværere at se. Derudover er de af den opfattelse af revisors påtegning skal være så kort og præcis som muligt. De mener, at hvis revisor skal gennemgå de mest betydningsfulde forhold, der har været i forbindelse med revisionen, vil det blot være gentagelse af noget, der allerede indgår i årsrapporten, da det er ledelsens ansvar at videregive information om betydelige forhold. På den måde vil det blive svære for regnskabsbrugeren at gennemskue hvad der er revisors pligt samt hvad der er ledelsens pligt. De mener derfor at revisors opgave kun består i at give sin konklusion på, om regnskabet giver et retvisende billede af virksomheden (Novo Nordisk A/S 2013). Novo Nordisk A/S (2013) mener at IAASB prøver at uddanne de små private investorer og offentligheden om hvad en revision er og hvad, der er gjort af arbejdshandlinger i relation til de enkelte områder. Dette mener de ikke hører til i påtegningen, da det allerede fremgår af ISA’en og denne er der reference til i påtegningen. FSR (2013) mener i den forbindelse, at IAASB skal udvikle noget undervisningsmateriale til regnskabsbrugerne, så de har en bedre basisviden for at kunne tage beslutninger ud fra revisorpåtegningen. Det må derfor antages at de er enige med Novo Nordisk A/S i, at det ikke er revisors opgave at uddanne om hvad en revision er. Det var foreslået fra IAASB, at standarderne blev afprøvet i det omfang det kunne lade sig gøre. De fleste af revisionsfirmaerne har afprøvet de opdaterede standarder, for at se hvad der fungerede samt hvor der var plads til forbedring i forbindelse med den praktiske anvendelse af standarderne. Revisionsfirmaerne har gennem deres afprøvning opnået større indsigt i, hvor de praktiske udfordringer ligger specielt i forbindelse med den nye ED-ISA 701. De har fokuseret på hvor udfordringerne ved implementeringen ligger for revisor. Revisionsfirmaerne oplevede specielt udfordringer i forhold til to ting i standarderne. Det var i forbindelse med anvendelse af de forslåede krav til valg af Side 40 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 KAM samt i tilfælde, hvor revisor gennem KAM bliver kilden til oprindelig information. Disse to ting, vil blive gennemgået i det næste, efterfulgt af øvrige forhold der har givet anledning til overvejelser for IAASB. 6.1.1 Revisors valg af KAM Det er op til revisor at bestemme hvilke forhold, der skal kommunikeres som KAM, og definitionen af denne er, at det skal være et forhold, der er kommunikeret til ledelsen, samt at det er de mest betydningsfulde af disse forhold. Wirtschaftsprüferkammer (2013) mener ikke, at det fremgår af definitionen hvilke af de betydningsfulde forhold, der skal kommunikeres, men sår derimod tvivl om, om det er alle betydningsfulde forhold, der skal kommunikeres. Her er SAICA (2013), der er en revisorforening, enige i at der ikke er nok vejledning omkring, hvilke af de forhold, der er kommunikeret til ledelsen, som skal medtages som KAM. I forbindelse med valg af KAM, finder pwc (2013) definitionen skæv i forhold til det, deres afprøvning af standarderne har vist. Da deres revisionsteams skulle vælge KAM, ville de i første omgang have valgt forhold, hvor der var tale om kompleks regnskabsaflæggelse eller signifikante ledelses skøn, altså de mere subjektive forhold i regnskabet. Når kravene i ED-ISA 701 skal bruges, vil det ikke nødvendigvis være de samme forhold, der vil blive beskrevet. Der skal derfor være mere vejledning, så revisor vælger relevante forhold, når de fortæller om revisionen (pwc 2013). EY (2013) sætter også spørgsmålstegn ved definitionen af KAM, idet det fremgår, at der skal vælges de forhold, der er de mest betydningsfulde ved revisionen. Her har de revisionsteams, der har afprøvet det spurgt, om det forventes at revisor tager med i sine overvejelser, hvilke forhold der vil være mest betydningsfulde for regnskabsbrugeren. Dette ville kunne skabe forvirring, hvis der er tale om et forhold, som for eksempel har haft god mediedækning, men som revisor ikke har nævnt i sin påtegning, da forholdet ikke var signifikant i forhold til selve revisionen. EY (2013) mener derfor at det bør klarlægges, at der i standarden er tale om de forhold, der er betydningsfulde i forbindelse med revisionen og ikke de forhold, som regnskabsbrugerne forventer, at der fremgår. IMPC (2013) mener også, at der er en chance for at KAM vil skabe forvirring, i relation til for hvem forholdet skal være betydeligt. Side 41 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 FSR (2013) som revisorforening er enig med FEE (2013), der er standardsættere om at revisorerne skal vælge de forhold, der er relevant for regnskabsbrugerne samt giver information regnskabsbrugerne kan tage beslutninger på baggrund af. FSR og FEE er dog enige med de øvrige respondenter i, at der skal være en tydeligere definition af hvad, der skal rapporteres som KAM. Hvis definitionen ikke er tydeligere risikerer man, at der vil være forskel på hvor mange KAM, den enkelte revisor tager med i sin påtegning. Derudover vil man også risikere, at der er stor forskel på hvor mange detaljer, der er medtaget i beskrivelsen af den enkelte KAM. Revisorerne er enige om, at der skal mere vejledning til, så man undgår, at der kommer for mange KAM i revisorpåtegningen og at de i stedet for at tilføre værdi til påtegningen opleves som overflødige og ineffektiv information. Det er derfor vigtigt at understrege, at det kun er de vigtigste og mest betydningsfulde forhold, der skal medtages som KAM (DTTL 2013). Man kan dog risikere at nogle revisorer vil medtage flere KAM, for at mindske deres egen risiko. Det er derfor vigtigt at sikre at de forhold, der bliver rapporteret er virksomhedsspecifikke og mere vejledning omkring dette er nødvendigt (SAICA 2013). Der må ikke blive tale om standardtekst, da det ikke vil tilføre værdi til påtegningen, men i stedet opleves som unødvendigt fyld, da påtegningen så ikke vil tage højde for forholdene i den enkelte revisionsopgave (ICPAK 2013). Pwc (2013) stiller forslag om, at man indsætter et antal for hvor mange KAM man normalt vil forvente af en revision. DTTL (2013) anbefaler at IAASB holder øje med udviklingen og brugen af standarderne, så de eventuelt kan gå ind og ændre noget, hvis det skulle være nødvendigt. FSR (2013) mener at antallet af forhold, der bliver valgt til KAM skal være begrænset, ligesom længden af den enkelte beskrivelse skal være begrænset. Derfor er det nødvendigt med mere vejledning til, hvad der skal medtages under beskrivelsen af den enkelte KAM. Det er også opfattelsen hos en standardsætter at KAM kan give regnskabsbrugerne nyttig information, men at det er nødvendigt at sørge for, at der ikke kommer til at være for meget information og på den måde risikerer ”information overload” (FAP 2013). Der er dog også flere revisorer, som mener at ligheden i hvilke forhold, der bliver valgt, Side 42 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 samt hvor meget der bliver rapporteret om hvert forhold vil øges over tid, i takt med at flere påtegninger bliver offentliggjorte (NAO 2013). Den generelle opfattelse er derfor, at det er nødvendigt med mere vejledning omkring udvælgelsen af KAM. Dette inkluderer kriterier for hvilke forhold, der skal vælges ud fra det, der er hovedpopulation, nemlig de forhold der er kommunikeret til ledelsen. I ED er dette blot nævnt som de mest betydningsfulde forhold, men det lader til at være nødvendigt med en tydeligere definition af betydningsfuld. 6.1.2 Oprindelig information Revisorerne er enige om, at der kan være et problem i forhold til oprindelig information og KAM, da de ikke finder det hensigtsmæssigt at revisor kan inkludere oprindelig information i sin påtegning, da revisor er underlagt tavshedspligt. Der er opbakning til paragraf A34 i den forslåede ED-ISA 701, hvori det fremgår, at det at revisor nævner et forhold som KAM ikke skal erstatte, at der skal oplyses om forholdet i regnskabet. Derimod bakkes der ikke op om paragraf A36, hvor det fremgår, at hvis der er tale om følsom information skal revisor overveje hvordan forholdet beskrives bedst. Forholdet bør ikke nævnes af revisor, såfremt der er tale om oprindelig information (pwc 2013). Derfor foreslår et af revisionsfirmaerne at KAM skal have en reference til et sted i regnskabet. På den måde vil det kun være information, der allerede fremgår i rapporten, som revisoren trækker frem som værende det mest betydningsfulde i forbindelse med revisionen (DTTL 2013). For at være sikker på at informationen er nyttig, virksomhedsspecifik og at revisor ikke er den oprindelige kilde til informationen mener FSR (2013) også at der bør være en henvisning til regnskabet hvor informationen er oplyst. Problemet er også blevet behandlet ved at afprøve standarderne, hvor revisionsteamet havde svært ved at beskrive de forhold, der ikke relaterede sig til regnskabet, samtidig med de var bekymret over at videregive følsom information og bryde deres tavshedspligt samt kundens fortrolighed. Desuden kan det også give problemer i forhold til at forblive uafhængig samt bibeholde effektiv kommunikation mellem revisor, direktionen og ledelsen (EY 2013). Side 43 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Hvis revisor beskriver hvad han har fundet frem til i forhold til de enkelte KAM, så kan det tolkes som små delkonklusioner, og på den måde give information, som ikke fremgår af regnskabet. Dette vil sandsynligvis forvirre regnskabsbrugeren i forhold til, hvad revisors konklusion er omkring regnskabet. Der kan også være tale om følsom information, som ledelsen helst ikke ser videregivet til offentligheden, da det eventuelt kan tolkes som ledelsens fiasko. Derudover er det vigtigt at holde fast i revisors rolle og formål, som er at øge regnskabsbrugernes tillid til regnskabet, der er opstillet i overensstemmelse med en bestemt begrebsramme (ICAP 2013). BlackRock (2013), der er investeringsmanager mener heller ikke at revisor skal udgive information, som er ukendt for offentligheden. Det kan være fortrolige oplysninger eller oplysninger, der giver virksomheden en konkurrencemæssig ulempe. Investeringsmanageren er også bekymret for om revisorerne vil medtage for mange oplysninger og det derfor ikke kun vil være de mest betydningsfulde forhold, der vil blive vist. De mener dog, at det er et fint kriterium, der er sat op i standarden, om at det skal være blandt de forhold, der er kommunikeret til ledelsen. Dette vil gøre at ledelsen har chancen for at inkludere den viden, der er nødvendig i regnskabet og på den måde vil der stadig være klar opdeling af ledelsens ansvar og revisors ansvar. 6.1.3 Relevante arbejdshandlinger Revisor skal, hvor det er nødvendigt, beskrive relevante arbejdshandlinger, der er blevet udført i forbindelse med behandling af et forhold, der er kategoriseret som KAM. Denne beskrivelse giver udfordringer til revisor, idet det er svært at beskrive handlingerne uden at bruge for tekniske revisorudtryk samtidig med, at det skal gøres kort og præcist. Informationen kan være misvisende, idet regnskabsbrugeren kan tolke det som om, det er det eneste, revisor har medtaget i sin konklusion vedrørende det specifikke forhold, mens der også kan være andre revisionshandlinger, der er relevante i forhold til konklusionen (EY 2013). Derfor foreslår EY (2013), at det skal fremgå, at det ikke forventes af revisor at lave et overblik over de udførte handlinger, hvorimod DTTL (2013) foreslår, at der i stedet for skrives ind i standarden, at de nævnte procedurer ikke inkluderer alle handlinger, der er foretaget i forbindelse med den relevante KAM. Derudover mener DTTL (2013) heller ikke, at det er klart, hvornår det er nødvendigt at inkludere arbejdsprocedurer, da der ikke står noget om hvilke faktorer og overvejelser revisor skal gøre sig i forbindelse med beslutningen. Det vil derfor være værdsat med Side 44 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 mere information og vejledning til hvornår og hvor meget der skal medtages i relation til arbejdsprocedurer. Pwc (2013) mener heller ikke at en liste af procedurer, der er udført, vil tilføre værdi for regnskabsbrugerne, men er af den opfattelse at det skal forklares hvorfor det enkelte forhold er betydeligt samt en overordnet forklaring på hvordan forholdet er behandlet. BlackRock (2013) bakker op om, at der skal forklares noget om de forskellige KAM, men er ikke enig i, at revisor nødvendigvis skal beskrive de procedurer, der er foretaget, da dette blot kan være misvisende for regnskabsbrugeren. Regnskabsbrugeren kan få den opfattelse, at revisor laver en delkonklusion på dette område, og det er ikke meningen. Derudover mener de, at det kan være svært at beskrive revisionshandlingerne uden at det bliver for komplekst og teknisk for regnskabsbrugeren. Det er vigtigt at kommunikere hvorfor der er tale om et vigtigt forhold og hvordan det er blevet løst, i stedet for at beskrive den regnskabsmæssige behandling af forholdet (Macquarie University 2013). 6.1.4 Illustrative eksempler Revisorerne er glade for de illustrative eksempler som IAASB har medtaget i deres standarder, da det giver vejledning til forståelse og fortolkning af standarderne. Derudover giver det også en indikation på hvor mange detaljer, der skal medtages i beskrivelsen af en KAM. Det er dog forskelligt hvor meget informationsværdi de forskellige eksempler giver ifølge BDO (2013), der mener, at der skal tages højde for hvilken information, det er interessenterne ønsker, når man beskriver de forskellige KAM, samt at man skal passe på ikke at komme med små konklusioner til de forskellige forhold, ordet konklusion bør således slet ikke indgå i beskrivelsen af KAM. Der er generelt opbakning til denne opfattelse og det er vigtigt for revisorerne at IAASB forbedrer deres eksempler, så de er mere ensartet, men samtidig viser adspredelse i hvilke forhold, der kan betragtes som KAM. Der er specielt ønsker om at se et eksempel på en KAM, der ikke relaterer sig direkte til regnskabet, så som for eksempel noget der kræver ændring af revisors planlagte tilgang, ved opdagelse af en mangel i den interne kontrol i virksomheden, et område hvor revisor har svært ved at opnå tilstrækkeligt revisionsbevis, eller en påtegning, der både indeholder en KAM og supplerende oplysninger (NAO 2013). Side 45 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Mazars (2013) mener, at illustrative eksempler i standarder har tendens til at medføre standardtekst i påtegningerne, og at der burde være op til revisor at afgøre, hvad der er væsentligt for den specifikke enhed. FSR (2013) deler denne opfattelse, idet de beskriver de illustrative eksempler som værende dårlige og uden virksomhedsspecifik information. Derudover mener Wirtschaftsprüferkammer (2013), at to af de illustrative eksempler indeholder en lille opsamling/konklusion, hvilket ikke er meningen i KAM. Derfor mener de at eksemplerne skal opdateres før de endelige standarder udgives, så det ikke vil være muligt at læse revisors konklusion omkring de enkelte forhold. 6.1.5 Hvem skal rapportere KAM Respondenter er enige i de forslåede standarder i relation til at KAM kun skal medtages for børsnoterede virksomheder, men at det er muligt for revisor frivilligt at medtage KAM for en revision. Desuden er der enighed om, at når man vælger at medtage forholdene på frivillig basis skal man stadig følge reglerne i ED-ISA 701. Der er dog få der mener at KAM bør være gældende for alle virksomheder, dette gør sig blandt andet gældende for regnskabsbrugerne i bankverdenen, der gerne vil have mere indsigt i revisionen for alle virksomheder (Basel 2013). Wirtschaftsprüferkammer (2013) mener dog ikke at det kun skal være op til revisor at beslutte om der skal rapporteres KAM på frivillig basis, men at det bør være en del af kontraktforhandlingerne mellem revisor og klient. Der er også den opfattelse at KAM udelukkende skal rapporteres når det er krævet ved lov eller anden regulering (SAICA 2013). FEE (2013) støtter, som de fleste andre respondenter op om at man kan beskrive KAM på frivillig basis, men understreger dog vigtigheden af at gøre gældende i standarden at man ikke kan hoppe ind og ud af regelsættet som man ønsker. Dette ville medføre, at de år hvor revisor vil rapportere om følsomme KAM, som virksomheden ikke mener bør inkluderes i påtegningen, så vil ledelsen presse på for, at revisor ikke skal rapportere KAM. Af samme årsag mener IMPC (2013), at det er revisors beslutning om der skal rapporteres KAM på frivillig basis eller om de ikke skal medtages. Det fremgår af ED, at revisor skal klargøre i sit aftalebrev, om de vil inkludere KAM. Derfor har IAASB allerede lagt op til, at det er revisor, der skal tage beslutningen, om de skal medtages. Side 46 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 6.1.6 Muligheden for at rapportere ingen KAM Flere respondenter ser det som en mulighed, at revisor kan beslutte, at der ikke er nogen KAM, selvom det kun vil være i sjældne tilfælde. De bakker op om, at muligheden skal være der, da man ellers vil risikere at inkludere en KAM, som blot er fyldtekst, idet den ikke har været betydningsfuld under revisionen (NAO 2013). Det fremgår af definitionen af KAM at forhold, der giver anledning til forbehold eller som vedrører virksomhedens evne til at fortsætte driften ikke kan være KAM, derfor kan dette gøre at der ikke er nogen KAM at rapportere (MIA 2013). En anden opfattelse er, at der altid vil være et forhold, som er det mest betydningsfulde under den revision, der er foretaget. Det vil derfor være problematisk, hvis revisor ikke altid medtager en KAM (AUASB 2013). Man skal derudover passe på, at KAM ikke går hen og bliver standardtekst, som revisor indsætter i sin påtegning (Verdensbanken 2013). Revisor skal derfor sørge for at medtage nok information og samtidig sørge for at forholdet er relevant for regnskabet. Verdensbanken gør også opmærksom på at revisor skal begrunde overfor ledelsen, hvorfor der eventuelt ikke er nogen KAM. Dette skyldes at ledelsen ellers kan få den forkerte opfattelse at revisionen ikke har nogen værdi, da der ikke er noget at rapportere. 6.1.7 Regnskabsperiode Respondenterne er generelt enige i den opfattelse, at KAM kun skal kommunikeres vedrørende den pågældende regnskabsperiode, da dette ellers vil blive for forvirrende for læseren. Der er dog enkelte respondenter der anbefaler, at man også kommunikerer KAM vedrørende den foregående periode, eller at det er vigtigt at KAM dækker over samme regnskabsperioder, som regnskabet gør. Dette kræver dog omtanke omkring hvorvidt man skal opdatere KAM, der vedrører de tidligere perioder, der er med i regnskabet, eller om det skal forklares hvordan disse vedrører den nuværende regnskabsperiode (FRC 2013). 6.1.8 Supplerende oplysninger og KAM Novo Nordisk A/S (2013) mener ikke, at man skal bibeholde både KAM og supplerende oplysninger, da dette vil skabe forvirring for regnskabsbrugeren og skabe forvirring omkring graden af væsentlighed mellem de to koncepter. SAICA (2013) mener heller ikke at supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet skal Side 47 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 bibeholdes for børsnoterede virksomheder, da de ikke kan komme i tanke om situationer, hvor der vil være tale om en sådan supplerende oplysning i stedet for KAM. De mener dog godt, at supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen kan bibeholdes for alle virksomheder. De fleste øvrige respondenter mener godt, at alle overskrifter kan bibeholdes, når det blot gøres klart hvilke forhold, der bør inkluderes under hvilken overskrift. Der er forskel på hvilke forhold de forskellige overskrifter behandler og det er derfor nødvendigt at medtage alle så det er muligt at rapportere om alle de relevante forhold i påtegningen. Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet er i følge ED-ISA 706 vigtigt for regnskabsbrugerens forståelse af regnskabet, mens KAM er hvad der er vigtigst for revisionen ifølge revisors vurdering (AUASB 2013). 6.2 Virksomhedens evne til fortsat drift Revisorerne bakker op omkring konceptet med et afsnit, der vedrører fortsat drift. Det er dog vigtigt at sørge for, at det ikke blot bliver et standardafsnit, som ikke vil give nogen indsigt i de overvejelser, der er gjort omkring fortsat drift for den enkelte virksomhed. Her kan der igen blive tale om oprindelig information, idet der ikke er noget krav om, at regnskabsaflægger skal inkludere en erklæring om fortsat drift, medmindre de er bekendte med relevante forhold. Dette kan medføre forvirring og misforståelser (EY 2013). Det at regnskabsaflægger skal inkludere et afsnit, når der er relevante forhold, gør at der bliver rapporteret om problemet, når det er nødvendigt. Derfor anses det ikke for nødvendigt at medtage et generelt afsnit i alle revisorpåtegninger, da dette samtidig vil sløre ansvarsfordelingen mellem revisor og ledelsen. Derfor bør der kun rapporteres, når der er en væsentlig usikkerhed. (SAICA 2013). BlackRock (2013) er enige i, at det er hensigtsmæssigt at revisor kommer med en tilkendegivelse af, om de er enige med virksomhedens aflæggelse af regnskab under forudsætning for fortsat drift, mens Verdens Banken (Verdensbanken 2013) sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at medtage dette afsnit, da de mener det allerede implicit er medtaget i revisors konklusion. Novo Nordisk A/S (2013) vurderer også dette afsnit til at være for omfattende i det fleste tilfælde, da de ikke finder det nødvendigt at inkludere dette afsnit, medmindre regnskabet ikke er udarbejdet under Side 48 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 fortsat drift princippet eller hvis revisor ikke er enig i aflæggelsen under fortsat drift princippet. FSR (2013) og FEE (2013) støtter op om en udtalelse fra revisor om hans konklusion vedrørende virksomhedens evne til at fortsætte driften. De mener dog ikke at konceptet skal beskrives, som det er blevet i de illustrative eksempler, da dette burde fremgå af selve regnskabet. Det er derfor vigtigt, at der ikke kommer for mange detaljer med, da det hele burde kunne refereres til regnskabet. Fortsat drift afsnittet bør derfor være kort og præcist. ”Hverken revisor eller ledelsen kan garantere virksomhedens evne til at fortsætte driften”, sådan lyder en ny erklæring IAASB har indsat i påtegningen. Respondenterne tager godt imod forslaget om at inkludere denne i påtegningen. Dette vil være med til at udrede den misforståelse, der er i forbindelse med fortsat drift (NAO 2013). Andre er af den opfattelse at erklæringen vil skabe forvirring, specielt for mindre erfarne regnskabsbrugere, der vil kunne se det som værende en modifikation af antagelsen om fortsat drift (SAICA 2013). Det er forståeligt at dette afsnit er medtaget for at mindske forventningskløften, ved at gøre det klart overfor regnskabsbrugeren, hvilket niveau revisor reviderer på i forhold til fortsat drift antagelsen, men det er muligt at ordet ”garantere” gør paragraffen mindre værdifuld, idet det ville kunne mindske tilliden til regnskabet, hvilket er modsat af den ønskede effekt (Basel 2013). Der er samtidig tale om mere standardtekst, som blot vil give ekstra fylde til påtegningen, uden egentlig at tilføre værdi (European Court of Auditors 2013). Der stilles også spørgsmålstegn ved om revisorpåtegningen er det rigtige sted, at påstå at ledelsen ikke kan garantere for den fortsatte drift (CIPFA 2013). Det ledelsens opgave at lave en sådan offentliggørelse, men det er acceptabelt at revisor kommenterer på denne (Macquarie University 2013). Forhold omkring fortsat drift kan også gå ind under definitionen af KAM. Om et fortsat drift forhold skal rapporteres som KAM eller i et separat afsnit om fortsat drift, ønsker revisionsfirmaerne mere vejledning i forhold til og specielt hvordan de to kategorier hænger sammen. Side 49 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Flere foreninger, der overser reguleringerne for den offentlige sektor er af den opfattelse af fortsat drift rapportering omkring en offentlig institution er overflødig. Der argumenteres med at denne information ikke vil give ekstra værdi til regnskabsbrugerne, men i stedet være unødig fyld i påtegningen. Det vil være nødvendigt at omformulere teksten i forhold til den, der er brugt i de illustrative eksempler, og det er stadig tvivlsomt hvor meget ekstra værdi udtalelsen vil give (CIPFA 2013). Desuden er det ikke sikkert at afsnittet omkring fortsat drift vil gøre regnskabet mere gennemsigtigt, som IAASB ønsker det. Der fremsættes et forslag til at det ikke er i påtegningen at beskrivelsen skal forbedres, men at det skal indsættes et afsnit i regnskabet af ledelsen, så det giver mere indsigt i de overvejelser ledelsen har gjort sig i forbindelse med fortsat drift. Det anbefales at IAASB samarbejder med de øvrige standardsættere, så der opnås en ensartet opfattelse af fortsat drift og kravene hertil (NZAuASB 2013). 6.3 Andre tiltag 6.3.1 Revisors ansvar Generelt bliver forslaget om at udvide afsnittet omkring revisors ansvar taget godt i mod blandt respondenterne. Afsnittet skal indeholde information omkring revisors ansvar i forbindelse med revisionen samt nøglefunktioner, så det er klart for regnskabsbrugeren hvilke opgaver revisor har ansvar for i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Wirtschaftsprüferkammer (2013) mener at afsnittet også bør udvides til at forklare hvilke områder, der ikke er en del af revisors ansvar. På grund af omfanget af afsnittet har IAASB åbnet op for muligheden for at det kun er hovedafsnittet der skal fremgå af påtegningen, hvorimod det øvrige kan henvises til et bilag eller en hjemmeside. Der er blandt respondenterne delte meninger om hvorvidt det er acceptabelt at henvise til en hjemmeside, da dem der ser positivt på det, er glad for at få skåret ned i påtegningen. Modstanderne er derimod af den opfattelse, at regnskabsbruger ikke vil læse den hjemmeside for at forstå ansvarsfordelingen, og at det er bedre at have informationen lige ved hånden (Basel 2013). Det er dog vigtigt at understrege at regnskabsbrugerne ønsker mindre standardtekst i stedet for mere, og IAASB skal derfor tænker over at afsnittet heller ikke må blive for Side 50 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 langt, da det vil indeholde meget standardtekst og det er derfor en god ting at flytte afsnittet til et bilag eller en hjemmeside (FRC 2013). 6.3.2 Uafhængighed Inkludering af revisors uafhængighedserklæring samt kilderne til overholdelse af andre etiske krav, er også et forslag IAASB har fremsat. Forslaget bliver generelt taget godt i mod ved respondenterne, idet de fleste er af den opfattelse at det vil øge kvaliteten af påtegningen. Der er dog også plads til forbedring ifølge nogle af respondenterne. Blandt modstanderne til forslaget er Wirtschaftsprüferkammer (2013), der ikke ser nogen mening i at inkludere et sådant generelt afsnit omkring uafhængighed, og mener desuden at reference til etiske kilder blot vil skabe forvirring. Der bliver også stillet forslag om, at det kun er de primære kilder, der skal henvises til, da det kan være svært at identificere alle kilderne (NAO 2013). Der bliver stillet spørgsmålstegn ved om inklusionen af en sådan erklæring vil give nogen værdi til regnskabsbrugerne, da overskriften på selve påtegningen er ”den uafhængige revisors påtegning”. Siden der er forskellige etiske regelsæt afhængig af i hvilket retsområde man er, vil det være mere forvirrende end gavnende for regnskabsbrugeren med referencerne (ICPAK 2013). 6.3.3 Offentliggørelse af engagement partnerens navn Der er en tendens til, at de retsområder, hvor det allerede er et krav at inkludere revisors navn i påtegningen, bakker op om forslaget og de fleste synes ikke, at det har ført til nogen komplikationer. Derimod er respondenterne fra de retsområder, hvor det ikke allerede er praksis imod forslaget, da de stiller sig uforstående overfor hvordan navnet skal give værdi til regnskabsbrugerne. Et argument for at medtage revisors navn er, at det vil få revisor til at føle sig mere ansvarlig overfor det der bliver rapporteret og på den måde vil det kunne forbedre revisionen (Hunter College Graduate Program 2013). Der er dog set trusler mod revisor i visse tilfælde i de retsområder, der allerede har implementeret kravet om at offentliggøre revisors navn, og det anses derfor som en vigtig ting at ”harms way” muligheden bliver bibeholdt (FRC 2013). 6.3.4 Afsnittenes rækkefølge i påtegningen De fleste respondenter bakker op om den fleksibilitet som IAASB stiller ved ikke at dikterer hvilken rækkefølge afsnittene skal komme i, men dog ligger op til at det er faste overskrifter der skal medtages i påtegningen. Der argumenteres med at de enkelte Side 51 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 retsområder rundt omkring i verden, dikterer en bestemt rækkefølge og at det derfor vil være op til de enkelte standardsættere at diktere rækkefølgen (ICAP 2013). Det forventes dog også at i områder, hvor rækkefølgen ikke er dikteret vil revisor følge den rækkefølge som IAASB har gjort i deres illustrative eksempler (NAO 2013). Derudover nævnes det, at det ikke er rækkefølgen, der er vigtig, men formatet af hvert afsnit, der skal ligne hinanden, hvilket også er inkluderet i ED (Riksrevisionen 2013). Modstanderne til forslaget ser det derimod som noget negativt, at der ikke er en bestemt rækkefølge afsnittene skal stå i, da dette vil kunne give stor forskel internationalt og gøre det svære for regnskabsbruger at sammenligne påtegninger på tværs af retsområder og dermed ikke medvirke til større konsistens, klarhed og forståelighed (Wirtschaftsprüferkammer 2013). Såfremt IAASB vælger at diktere rækkefølgen vil dette lette den globale konsistens, forventning og kendskab til revisorpåtegningen både for revisorer og regnskabsbrugere (AUASB 2013). IMPC (2013) anser det for værende vigtigt at have en standardiseret rækkefølge og format af påtegningen, men de mener dog at den vejledning, der er givet i paragraf 20-45 og 46-48 i ED-ISA 700 udgør et godt grundlag til at aflægge rapport efter bestemmelsen. 6.3.5 Samarbejde mellem lovgivere og standardsættere Derudover sætter flere respondenter fokus på vigtigheden i at samarbejde og opfordrer IAASB til at beholde kontakten med EU, for at få en EU regulering der minder mest muligt om den globale ISA. Samtidig har PCAOB også fremsat et forslag til en ny revisorpåtegning og der er også her et ønske blandt respondenterne om et samarbejde så de små detaljeforskelle eventuelt kan blive udlignet og på den måde få et globalt sammenligneligt regelsæt (FEE 2013). Alle revisionsfirmaerne sætter også fokus på nødvendigheden af et samarbejde mellem de forskellige politiske beslutningstagere og standardsættere, for at det kan lade sig gøre at få en samlet international forståelse af revisionspåtegninger. 6.4 Opsamling De fleste respondenter har en positiv tilgang til IAASB’s ønske om at forbedre påtegningen ved at gøre den mere informativ og værdifuld for regnskabsbrugeren. De er enige om, at der skal ske en ændring for at opfylde den efterspørgsel, der er kommet i forbindelse med den finansielle krise, hvor regnskabsbrugerne har stillet sig uforstående Side 52 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 overfor de pludselige kollaps, der er sket for nogle virksomheder. Der er generel opbakning til de tiltag, som IAASB har taget i deres Exposure Draft og flere nævner også at de klart ser en forbedring fra første udkast til opdateringen af påtegningen. Der er dog stadig plads til forbedring ifølge høringssvarene, og de kommer alle med hver deres syn på hvordan påtegningen bliver endnu bedre. Med det som udgangspunkt har IAASB udformet de endelige standarder og hvordan de har brugt høringssvarene til at ændre deres ED gennemgås i næste afsnit. Det er vigtigt at forstå, at den gennemgang der er foretaget i det ovenstående, har beskrevet den generelle opfattelse blandt respondenterne og derefter fremhævet enkelte holdninger, som skilte sig ud fra den generelle holdning. Det er derfor ikke al kritik, der kan forventes at have samme indflydelse på IAASB’s endelige standarder, og det må antages, at de har lyttet mest til den generelle holdning, samtidig med at de enkelte kritikpunkter er taget med i overvejelserne. Side 53 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 7 Analyse Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er af ændringerne i de endelige cand.merc.aud 2015 standarder sammenlignet med høringssvar 7.1 Key Audit Matters Efter modtagelsen af de mange kommentarer fra interessenter tog IAASB igen fat på arbejdet med at forbedre revisorpåtegningen. De væsentligste ændringer som IAASB har lavet fra ED til de endelige standarder vedrører de to hovedpunkter Key Audit Matters (KAM) og afsnittet vedrørende fortsat drift (IAASB 2015a). Definitionen af KAM ændres ikke fra ED til de endelige standarder ligesom KAM fortsat er påkrævet for alle børsnoterede virksomheder samt når lovgivningen kræver det. IAASB har dog ændret tilgangen til at bestemme, hvad der er KAM, idet den endelige standard kræver, at revisor kigger på hvilke områder, der har krævet betydelig opmærksomhed fra revisor, som det første skridt til at bestemme KAM. Før var det de områder, der var kommunikeret til ledelsen, som udgjorde hovedpopulation af mulige områder. Det er dog stadig en del af definitionen af KAM, at der er tale om områder, som er blevet kommunikeret til ledelsen. Ifølge IAASB vil den lidt ændrede tilgang dog hjælpe til, at det bliver områder, der har interesse for regnskabsbrugerne som revisor medtager i sin påtegning, samt at det oftest vil være områder, der allerede fremgår af regnskabet (IAASB 2015a). På denne måde undgår man også at revisor har oprindelig information med i sin påtegning, hvilket var et vigtigt emne for respondenterne. Næste skridt for at beslutte hvilke forhold der skal kommunikeres som værende KAM er også et nyt krav IAASB har indsat i den endelige standard. Paragraf 10 i den endelige standard sætter som et krav, at det skal være de områder, der har haft mest betydning for revisionen i det pågældende regnskabsår, der skal kommunikeres som KAM (IAASB 2015a). Her har IAASB lyttet til flertallet af respondenterne, der mente at hvis der blev medtaget flere perioder, vil det skabe forvirring for læseren. Derudover har IAASB udviklet noget nyt og revideret anvendelsesmateriale, for at gøre beslutningsprocessen vedrørende KAM stærkere og give yderligere baggrund for korrekt anvendelse af kravene. Dette er med til at lette forståelse for revisor i forhold til Side 54 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 hvilke områder, der skal medtages som KAM. Dette vil også give større sandsynlighed for, at det er de samme anliggender revisor vælger, uanset hvem der er revisor. Dette er med til at give mere ensformige påtegninger, der vil have samme struktur og skal forstås på samme måde, hvilket vil gøre det mindre forvirrende for regnskabslæseren. Igen har IAASB fået hjælp gennem høringssvarene, idet specielt revisorerne gav udtryk for at det var nødvendigt med mere vejledning for at forstå og fortolke standarden ensartet. I forbindelse med beskrivelsen af KAM, hvor respondenterne i høringssvarene var kritiske overfor beskrivelsen af anvendte procedurer og fare for at regnskabsbrugerne vil tolke det som små delkonklusioner, har IAASB valgt at omformulerer kravet, således at der skal forklares hvordan forholdet er blevet behandlet i revisionen, samt hvorfor det er et af de mest betydningsfulde forhold. Denne formulering skulle ligge op til mere fleksibilitet vedrørende beskrivelsen (IAASB 2015a). Desuden er der indsat et krav i standarden om hvornår et anliggende, der er blevet bestemt til at være KAM, må undlades i revisorpåtegningen. Dette angår forhold, hvor der er tale om oprindelig information eller følsomme oplysninger. Oprindelig information er beskrevet som værende en hvilken som helst information, som ikke er offentliggjort af virksomheden selv. I de fleste tilfælde vil det ikke være et problem, idet KAM ikke skal beskrive selve den oprindelige information om virksomheden, men nærmere hvordan området er behandlet i relation til revisionen. Hvis revisor finder det nødvendigt at beskrive selve forholdet, opfordres de til at opmuntre ledelsen til selv at inkludere et afsnit omkring området i regnskabet. Hvis der i stedet er tale om følsomme oplysninger har IAASB indsat en mulighed i standarden for at lade være med at rapportere om den pågældende KAM i påtegningen. Det er dog vigtigt at en sådan tilladelse ikke skal være overdrevent eftergivende eller direkte forbyde at medtage kommunikation vedrørende sådanne forhold i påtegningen. Desuden skal revisor medtage denne KAM, såfremt virksomheden allerede selv har beskrevet forholdet i regnskabet eller andetsteds. Hvis ledelsen derimod ikke vil medtage det i regnskabet og heller ikke ønsker at revisor medtager det, kan revisor se det for nødvendigt at få en skriftlig erklæring på, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at offentliggøre informationen, samt hvilke konsekvenser ledelsen forventer, såfremt det bliver offentliggjort. Det er derfor kun muligt i ekstremt sjældne situationer at undlade at kommunikere en KAM (IAASB 2015a). Side 55 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 IAASB har bibeholdt kravet om, at det kun er børsnoterede virksomheder, der skal kommunikere KAM, men at der fortsat er mulighed for revisor frivilligt at vælge og inkludere KAM i sin påtegning af regnskabet. Det er fortsat forbudt at kommunikere KAM i tilfælde hvor revisor giver en afkræftende konklusion vedrørende revisionen, men derimod stadig muligt når revisor afgiver en modificeret konklusion. Derudover er der også blevet tilføjet en erklæring om, at KAM ikke er en erstatning for at tage forbehold (IAASB 2015a). KAM’s samspil med de supplerende oplysninger er blevet klarlagt i ISA 706. IAASB har valgt at beholde begge paragraffer, samtidig med KAM, hvilket der også var opbakning til blandt de fleste respondenter. Det er meningen, at KAM skal give mere information til regnskabsbrugerne vedrørende regnskabet end hvad de supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet giver. Hvis et forhold er bestemt til at være KAM, er det dog forbudt også at medtage det i de supplerende oplysninger, eftersom de ikke kan bruges til beskrivelsen af KAM. Derudover giver den opdaterede ISA 706 mere vejledning til at skelne mellem hvornår et forhold er KAM og hvornår det er en supplerende oplysning. Desuden indeholder standarden illustrative eksempler, der vil skelne mellem de forskellige paragraffer (IAASB 2015a). IAASB har valgt at øvrige illustrative eksempler ikke skal være en del af standarderne, men i stedet udgives som separat vejledning. Dette vil gøre det nemmere at revidere eksemplerne, hvis der skulle blive brug for det. 7.2 Virksomhedens evne til fortsat drift Ifølge IAASB har offentligheden efterspurgt mere fokus fra revisors side på virksomhedernes evne til at fortsætte driften. Området har derfor også været en vigtig brik i forbedringen af revisors påtegning. IAASB er klar over at det først og fremmest er ledelsens opgave at oplyse omkring forhold, der kan påvirke virksomhedens evne til at fortsætte driften, men de mener dog også, at revisor bør spille en rolle i bestemmelsen af om det er passende at aflægge regnskab under forudsætning for fortsat evne til at fortsætte driften. De ønsker derfor at lave strengere krav, så revisor er pålagt at give området yderligere overvejelser (IAASB 2015a). Side 56 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 I forhold til virksomhedens evne til at fortsætte driften har IAASB valgt at fjerne deres krav fra ED om, at alle påtegninger skulle indeholde et afsnit omkring dette og i stedet medtaget et krav om, at der skal indføres et afsnit omkring den fortsatte drift i revisors påtegning, hvis der er en væsentlig usikkerhed i regnskabet, der kan påvirke virksomhedens evne til at fortsætte driften. Derudover skal påtegningen stadig modificeres hvis omstændighederne kræver det. IAASB har fjernet kravet om, at afsnittet skal medtages i alle påtegninger for at undgå standardtekst i alle de påtegninger hvor der ikke vil være noget og på den måde ville det fjerne fokus fra de påtegninger, hvor der er en væsentlig usikkerhed vedrørende virksomhedens evne til at fortsætte driften. IAASB har derfor lyttet til høringssvarene, hvori det er et fælles ønske at undgå yderligere standardtekst. Desuden er der også indsat et krav om at ledelsens ansvar og revisors ansvar i forhold til den forsatte drift skal beskrives i påtegningen sammen med den øvrige ansvarsfordeling. Dette gøres for at klarlægge hvordan ansvarsfordelingen er. Til at dække situationer, hvor der er tvivl om virksomhedens fortsatte drift, men der ikke eksisterer væsentlig usikkerhed, er der indsat krav i ISA 570 til at evaluere situationen og tilstrækkeligheden af de givne oplysninger i forhold til den gældende regnskabsmæssige begrebsramme. Der er udviklet anvendelsesmateriale for at lette implementeringen af dette krav. Det indeholder eksempler på hvilke forhold, der for eksempel kunne kræve offentliggørelse i regnskabet afhængig af hvilken begrebsramme der anvendes. Det er specielt i forhold til situationer, der ligger lige på vippen, der er udarbejdet vejledning. I det tilfælde der eksisterer en væsentlig usikkerhed vedrørende virksomhedens evne til at fortsætte driften, er det pr. definition en KAM. Men en sådan usikkerhed skal ikke rapporteres som en KAM, men i stedet inkluderes i afsnittet vedrørende fortsat drift i overensstemmelse med ISA 570. Der kan være situationer, der ligger på vippen, hvor revisor vurderer, at det er et af de mest betydelige forhold vedrørende revision og vælger derfor at medtage den som KAM. Til vejledning om hvordan sådan et forhold bedst beskrives i påtegningen, er der indført anvendelsesmateriale i ISA 701. Side 57 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 7.3 Andre ændringer Udover disse to hovedområder har IAASB også arbejdet med revisors uafhængighed, hvor de i ED havde indsat krav om at alle påtegninger skal indeholde en erklæring om at revisor er uafhængig af virksomheden samt overholder relevante etiske krav. Dette krav holder IAASB fast i, i de endelige standarder. Derudover er det også et krav i de opdaterede standarder at revisor skal give yderligere detaljer om hvilke kilder, der er brugt i forbindelse med overholdelse af etiske krav. De fleste respondenter var af den opfattelse at afsnittet skulle beholdes, men der var også en del holdninger imod at medtage afsnittet, da de synes det er indlysende at revisor er uafhængig og ellers at de etiske krav kunne blive forvirrende at læse. IAASB har indsat mere fleksibilitet i forhold til ED, omkring hvordan revisor henviser til kilderne. Dette gøres for at det ikke skal blive forvirrende og misvisende for regnskabsbrugeren at læse. Som en del af fleksibiliteten har de ændret kravet, så revisor ikke skal henvise til alle kilder til etiske krav, men i stedet identificere det oprindelige retsområder eller referere til den internationale Code of Ethics for Professional Accountants (IESBA Code). Derudover holder IAASB fast i kravet om, at engagement partner skal være navngivet i påtegninger for børsnoterede virksomheder. Dette er allerede et velkendt fænomen, da det er et krav i flere retsområder blandt andet i Danmark, hvor engagements partner underskriver påtegningen. Her var der mest opbakning blandt de respondenter, hvor det allerede er et velkendt fænomen. Dette må tolkes positivt, idet dem der kender til det ikke oplever det som værende negativt, og derfor kræver det blot noget tilvænning for de øvrige. Der er indsat en undtagelse i ISA 700, hvor det er muligt for engagements partneren ikke at blive navngivet i sjældne tilfælde, hvor offentliggørelsen af navnet vil kunne føre til en væsentlig personlig sikkerhedstrussel. For at undgå at denne ”harms way” undtagelse bliver misbrugt, er det et krav at revisor diskuterer grundlaget for at bruge undtagelse med den øverste ledelse i virksomheden. Layoutmæssigt var der opbakning blandt respondenterne til fleksibilitet omkring rækkefølgen, på grund af nationale forskelle. Enkelte så det som negativt, at der ikke vil være ens struktur internationalt, men trøster sig ved at overskrifterne dikteres. IAASB har valgt at de opdaterede standarder, kræver at konklusionen præsenteres først efterfulgt af grundlaget for konklusionen. Resten af afsnittene er der ikke noget krav om hvilken rækkefølge de præsenteres i, da dette skal give fleksibilitet for de enkelte Side 58 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 retsområder, samt gøre det muligt at påtegningen bliver så specifik som mulig for den enkelte virksomhed. For at beholde en vis grad af sammenhæng mellem påtegningerne, er det dog fortsat et krav at bruge bestemte overskrifter i påtegningen. Desuden indeholder bilagene til ISA 700 og ISA 705 en indikation af hvad, der er en passende struktur. På den måde er der stadig indsat en vejledning til hvordan man bør opstille påtegningen og det forventes at man følger denne struktur, medmindre man har en begrundelse for hvorfor strukturen i påtegningen skal være anderledes (IAASB 2015a). Desuden kræver de opdaterede standarder en bedre beskrivelse af revisors ansvar samt nøglefunktionerne i revisionen. ISA 700 (2015), paragraf 40 indeholder krav til beskrivelsen af revisors ansvar og hvor beskrivelsen kan placeres. På grund af regnskabsbrugernes ønske om at få en påtegning, der er så kort og præcis som mulig har IAASB valgt at et hoved standardafsnit omkring ansvar skal indgå i selve påtegningen, ligesom tidligere, hvorimod der enten kan henvises til den yderligere beskrivelse i et bilag eller en specifik henvisning til for eksempel en hjemmeside eller det kan medtages i revisorpåtegningen. Dette er til trods for at flere regnskabsbrugere var af den opfattelse at hvis ansvarsfordelingen beskrives et andet sted end i påtegningen, vil den ikke blive læst af regnskabsbrugeren. Samtidig var flere dog også af den opfattelse at det var positivt at fjerne standardtekst fra påtegningen. De opdaterede standarder har ikrafttrædelsesdato for revisioner af regnskaber med balancedag efter 15. december 2016. Det vil sige at man vil se den nye påtegning i praksis i løbet af foråret 2017 (IAASB 2015a). IAASB forventer at lave en gennemgang af standarderne to år efter ikrafttrædelsesdatoen. Dette gøres for at undersøge om standarderne har opnået den ønskede effekt og for at undersøge om kravene skal udvides, så det ikke kun er børsnoterede virksomheder, der skal rapportere KAM samt navngive engagement partneren. Desuden kan det undersøges hvordan standarderne er blevet fortolket og implementeret i de forskellige nationale lovgivninger samt om der er behov for yderligere krav til revisorpåtegninger. Side 59 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 7.4 Opsamling IAASB har opdateret og forbedret revisionsstandarderne, der skal stille krav til revisors udarbejdelse af revisorpåtegningen, efter modtagelsen af høringssvar fra interessenterne. Det er tydeligt ved gennemgangen af opdateringerne, at IAASB har lyttet til interessenternes bekymringer og taget det med i deres overvejelser omkring de endelige standarder. Det er ikke kun flertallet, der har fået lov at bestemme hvorledes standarderne skulle udformes, idet det virker til at IAASB har gjort deres overvejelser omkring samtlige positive og negative input. Det eneste respondenterne har været enige om, var at forbedring er nødvendig. Det har derfor ikke været ligetil for IAASB at udarbejde standarderne, der tager så mange meninger med som muligt, samtidig med at de opfylder IAASB’s ønske om mere informative og anvendelige påtegninger. Hvert tiltag er blevet diskuteret nøje, og IAASB har fundet en løsning, som de synes er passende, for at opnå deres mål om at gøre revisionen og revisorpåtegningen mere gennemsigtig. Side 60 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 8 Diskussion af om ændringer i standarderne vil opnå den ønskede forbedring af påtegningerne IAASB ønsker at ændre revisorpåtegningen, for at gøre den mere informativ og anvendelig for regnskabsbrugeren. Gennem den indledende analyse var det tydeligt at der var et stort forventningskløft imellem revisor og regnskabsbrugerne, da regnskabsbrugerne ikke er enige om hvordan det budskab revisor sender gennem sin påtegning skal fortolkes, ligesom de ikke er enige med revisor om hvor meget ansvar revisor har i sin rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i forhold til den øverste ledelse i virksomheden. Undersøgelserne viste også at regnskabsbrugerne ikke anvender påtegningen til andet, end at afklare om revisor har lavet en modificeret konklusion eller ej og eventuelt hvem, der har revideret virksomheden. Resten af de informationer der fremgår af påtegningen, bliver ikke gennemgået af regnskabsbrugerne, da de mener at have forståelse for hvad en umodificeret konklusion indebærer. Informationerne er alt for standardiserede og tilføjer ingen værdi til den enkelte virksomheds regnskab. For at revisors påtegning kan få yderligere værdi for regnskabsbrugerne, skal den indeholde information, der er specifik for den enkelte virksomhed, og ikke blot standardtekst. Regnskabsbrugerne ønsker ikke at påtegningen skal være mere fyldig, såfremt der blot er tale om standardtekst, da dette ikke tilføjer nogen værdi. Dette kan også ses af de indledende undersøgelser, hvor det blev undersøgt om regnskabsbrugerne havde en bedre forståelse for revisors ansvar med videre, hvis de blev præsenteret med en ISA 700 (2009) påtegning, end hvis de blot fik en påtegning med revisors konklusion. Undersøgelsen viste ingen forskel i forståelsen, men understregede blot at regnskabsbrugerne ikke fandt den lange påtegning mere relevant (Gold, Gronewold & Pott 2009). IAASB har derfor haft et godt udgangspunkt til at forstå hvilke forbedringer det er, regnskabsbrugerne ønsker. De vil gerne have noget viden, der er mere virksomhedsspecifikt, så man får værdi af at læse påtegningen, igennem den viden de får omkring revisionen af den enkelte virksomhed. Derudover viser undersøgelserne, at Side 61 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 regnskabsbrugerne ikke har forståelse for, hvad det er revisor har ansvaret for i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet, da de tillægger revisor mere ansvar i forhold til ledelsen sammenlignet med revisors opfattelse af ansvarsfordelingen. Samtidig har regnskabsbrugerne heller ikke fuld forståelse for, hvad begreberne i påtegningen betyder. Det er derfor vigtigt, at den nye påtegning ikke indeholder for mange revisionsspecifikke ord. Løsningen ifølge IAASB opnås i høj grad ved at introducere et nyt koncept, KAM. Dette fænomen dækker over de væsentligste forhold, der har været under revisionen, og som er blevet kommunikeret til den øverste ledelse. Det er op til revisor at lave en professionelle vurdering af, hvad der skal kommunikeres i påtegningen som værende en KAM. Dette tiltag vil give påtegningen en mere virksomhedsspecifik vinkel, da det vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed og fra revision til revision, hvad der er mest betydningsfuldt. Dette vil gøre påtegningen mere værdifuld for regnskabsbrugeren, hvis de forstår hvad der bliver kommunikeret omkring forholdet. Der har været stor opbakning til dette tiltag blandt alle interessenter, men de har også haft deres kritik i forbindelse med KAM. Mest kritik har været omkring hvilken information, revisor skal bruge til at beskrive de enkelte forhold. Der er blandt andet vigtigt for både revisorer og virksomhederne, at revisor ikke bliver kilde til oprindelige information. Det ville ske hvis revisor medtager information i sin påtegning, som endnu ikke er offentliggjort af virksomheden. IAASB har valgt i de endelige standarder at formulere hvordan revisor skal undgå at inkludere oprindelig information i sin beskrivelse af KAM, samt at specificere at KAM normalt ikke vil være oprindelig information, idet det skal beskrive forholdet i forbindelse med revisionen (ISA 701 2015, paragraf A36). Det er vigtigt at IAASB holder fast i princippet KAM og ikke blot lader sig skræmme af kritikken omkring risikoen for oprindelig information. Hvis IAASB havde indsat en bestemmelse om, at revisor kunne undlade at rapportere en KAM, fordi revisor ikke mener den kan beskrives uden at inkludere oprindelig information, vil det åbne for muligheden for nemmere at slippe uden om rapporteringen af KAM. Desuden ville det kunne medføre at virksomhedens ledelse vil ligge pres på revisor for ikke at inkludere informationen med den begrundelse, at der vil være tale om oprindelig information. Side 62 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Der findes dog en paragraf, der gør det muligt at undgå at rapportere om KAM i det tilfælde, der er tale om følsomme oplysninger. Dette krav vil gøre det muligt for revisor at undgå at rapportere om KAM i det tilfælde, hvor det reelt vil kunne gøre skade, fordi der er tale om følsomme oplysninger. Revisor kan i dette tilfælde bede ledelsen om en skriftlig forklaring på hvorfor der er tale om følsomme oplysninger, og hvilken skade der eventuelt vil ske, såfremt oplysningerne offentliggøres (ISA 701 2015, paragraf 54). Det er vigtigt at denne bestemmelse kun bruges i sjældne tilfælde, da det ikke skal være en udvej for ledelsen, hvis der er information, de ikke ønsker revisor skal videregive. Det er hele tiden vigtigt at revisor i forbindelse med både udvælgelse, beskrivelse og specielt undladelse bruger sin erhvervserfaring og viden til at vurdere hvad, der er rigtigt at gøre i den enkelte situation. KAM kan give god viden til regnskabsbrugerne, men det kræver, at det bliver brugt rigtigt af revisor. Hvis der medtages for mange forhold, vil der være for meget overflødig information og regnskabsbrugerne vil ikke give det samme opmærksomhed, som hvis revisor er skarp omkring hvad og hvilke forhold der skal med. Desuden må de forhold der bliver medtaget, heller ikke være standardtekst, da dette ikke vil give nogen værdi til regnskabsbrugerne. Det er min opfattelse at det bliver svært for revisorer at undgå standardtekst, da revisionsfirmaerne gerne vil standardisere deres påtegning, så de har et ensartet udtryk, uanset hvilken revisor der underskriver. Kritikken af den nuværende påtegning, skyldes specielt et forventningskløft mellem revisor og regnskabsbruger. KAM vil give regnskabsbrugerne mere indsigt i revisionen og forhåbentlig give dem større forståelse for det arbejde revisor har udført og for hvilken betydning arbejdet har i forhold til virksomheden. Tiltaget ses derfor som positivt og umiddelbart medvirkende til at formindske den forventningskløft, der er i dag. En anden vigtig ændring som IAASB har lavet er omkring fortsat drift. På baggrund af de senere års kollaps af virksomheder, hvor regnskabsbrugerne stiller sig uforstående overfor hvorfor revisor ikke har opdaget noget, ligger IAASB vægt på at dette er et vigtigt område. Det har stor sammenhæng til det ansvar revisor har i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet og hvad revisor ikke har af ansvar. Regnskabsbrugerne har ifølge de indledende undersøgelser forståelse for, at revisor ikke gennemgår Side 63 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 virksomhedens økonomi ned til mindste krone, men forventer alligevel at revisor finder alle fejl (Mock et al. 2009). IAASB’s tanke om at revisor altid skulle medtage et afsnit vedrørende fortsat drift og en erklæring om at revisor og øverste ledelse ikke kunne garantere for den fortsatte drift, hænger sammen med deres ønske om at regnskabsbrugeren skal forstå hvordan ansvarsfordelingen er mellem ledelse og revisor, samt at regnskabet ikke er en facitliste til hvordan virksomheden har det. Revisor gennemgår regnskabet for at opnå overbevisning om at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. balancedagen. På grund af kritik har IAASB dog besluttet, at der ikke skal inkluderes et afsnit vedrørende fortsat drift i alle påtegninger. Dette er en god beslutning, i forhold til at regnskabsbrugerne ønsker korte og præcise påtegninger, der giver information om den enkelte virksomhed. Et standardafsnit i alle påtegninger, vil ikke give yderligere værdi, blot mere fyld. Det er derimod mere relevant at revisors påtegning indeholder et afsnit vedrørende fortsat drift, når der er noget for revisor at rapportere. Det vil sige, når revisor enten ikke er enig i ledelsens valg af aflæggelse af regnskabet under forudsætning af fortsat drift, eller når der er en væsentlig usikkerhed, der kan påvirke virksomhedens evne til at fortsætte driften. Efter opgavens gennemgang af behovet for en opdateret påtegning, udviklingen af denne gennem flere høringsrunder og den endelige implementering, er det min opfattelse at den nye påtegning er et skridt i den rigtige retning i forhold til at gøre påtegningen mere informativ. Påtegningen vil fortælle regnskabsbrugeren mere omkring revisionen af den enkelte virksomhed og derfor gøre regnskabsbrugerens beslutningsgrundlag bedre. Den nye påtegning vil ikke udfylde alle behov, og som høringssvarene viser, så er der nogen interessenter, der er mere begejstret for opdateringen end andre. Det vil derfor tage tid at implementere forandringerne, både fordi revisor først skal lærer at bruge de nye regler når de træder i kræft i slutningen af 2016, men også fordi regnskabsbrugerne skal vænne sig til den nye påtegning. Undersøgelser viste at mange regnskabsbrugere ikke bruger revisors påtegning til andet end at tjekke om revisor har modificeret sin konklusion eller ej. For at påtegningen skal have nogen yderligere værdi for regnskabsbrugerne kræver det i første omgang at påtegningen bliver læst. Derudover Side 64 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 kræver det forståelse fra regnskabsbrugernes side for hvad, det er revisor har kommunikeret og hvorfor revisor har gjort det. Derfor, såfremt IAASB skal lykkes med deres mission om at gøre påtegningen mere værdifuld og informativ, kræver det en indsats fra alle interessenternes side. IAASB har givet et godt grundlag for at revisor kan videregive vigtig information til regnskabsbrugerne, men standardsættere rundt omkring i verden skal først læse, fortolke og forstå de opdaterede standarder, før de bliver implementeret i de forskellige retsområder. Revisor skal herefter opnå forståelse for hvilke forhold det er, der skal kommunikeres som KAM, hvornår der skal medtages et afsnit omkring fortsat drift samt hvilke andre forhold revisor skal tage stilling til i sin påtegning. Efterfølgende kræver det forståelse fra virksomhederne til hvorfor revisor medtager den information han gør i sin påtegning. Dette er nødvendigt for, at der ikke skal opstå unødvendige konflikter mellem revisor og kunden (virksomheden). Til sidst skal regnskabsbrugeren opnå forståelse af påtegningen og hvad den fortæller om regnskabet, revisionen og virksomheden. Forståelsen af påtegningen kommer først når regnskabsbrugerne begynder at vise interesse for, hvad der står i påtegningen. Samtidig skal påtegningens længde også tages med i betragtning, idet den nye påtegning bliver en del længere end den nuværende, og siden regnskabsbrugerne har tendens til ikke at læse påtegningen i den nuværende længde, kan det blive en udfordring, at de skal læse en påtegning, der godt nok skal indeholde andet end standardtekst, men som er blevet en hel del længere. Såfremt revisor ikke formår at gøre al informationen relevant, er der store chancer for at regnskabsbrugerne vil opleve, at den nye påtegning giver anledning til ”information overload”, hvor de får mere information end de kan bruge. Dette gør det sværere at gennemskue hvad der er vigtig information for regnskabsbrugeren og kan derfor gøre forventningskløften større. Der er mange led, hvor implementeringen og forståelsen af den nye påtegning kan gå galt og det er derfor vigtigt at IAASB holder fast i deres gennemgang efter implementeringen er sket. Her vil det være muligt for IAASB at opdage, hvis forståelsen endnu ikke er helt på plads for nogle af interessenterne. På samme tid vil det også være muligt at udsende yderligere anvendelsesmateriale, såfremt der er behov for yderligere vejledning. Det kunne være i det tilfælde hvor standarderne er blevet implementeret forskelligt i de forskellige retsområder, da en del af forbedringerne er et Side 65 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 ønske om større international ensformighed, så det er muligt at læse påtegningen og få samme informationer omkring regnskabet, revisionen og virksomheden uanset om det er en virksomhed i Europa, USA eller Australien. Derudover har IAASB også mulighed for, såfremt KAM bliver en succes at udvide konceptet, så det ikke kun er børsnoterede virksomheder, der skal rapportere disse, men alle virksomheder. Dette kræver, at det anses for værende værdifuld information i de mindre virksomheder, der ikke er børsnoteret. Det vil i den situation nok være nødvendigt at lave en nedre grænse for hvilke virksomheder, der skal medtage KAM. Meget små virksomheder, hvor der stort set ikke er nogle eksterne brugere af regnskabet, vil ikke have den store gavn af at revisor bruge tid på at indarbejde KAM i påtegningen, da den øverste ledelse, allerede kender til hvilke forhold der var væsentlige under revisionen, da det allerede er blevet kommunikeret til dem og på den måde vil det ikke være omkostningseffektivt, hvis revisor skal udarbejde en endnu længere påtegning med unødvendig information. 8.1 Opsamling De indledende undersøgelser viste at regnskabsbrugerne finder informationen i den nuværende påtegning værdiløs, idet der er tale om standardtekst og den eneste værdifulde information er den viden, at revisor har foretaget revision af regnskabet, samt revisors konklusion. IAASB har taget udgangspunkt i denne information, da de skulle udarbejde deres forbedringer til påtegningen, ved at gøre den mere informativ og på den måde tilføre værdi for regnskabslæseren. De tiltag IAASB har gjort vil, ifølge den diskussion der er foretaget i denne opgave, forbedre påtegningen, idet den vil gøre revisionsprocessen mere gennemsigtig for børsnoterede virksomheder samt informere regnskabsbrugerne om flere relevante ting. Hvor effektiv forbedringerne vil være afhænger af implementeringsprocessen, samt den forståelse interessenterne har for de opdaterede standarder, idet standarderne først skal fortolkes og implementeres på flere niveauer. IAASB kan kun mindske forventningskløften ved at forbedre standarderne, som jf. figur 2 er den del af præstationskløften. Herefter er det op til revisor at udføre et ordentligt stykke arbejde, og så håber IAASB at de opdaterede standarder vil informere regnskabsbrugerne bedre, så rimelighedskløften også bliver mindre. Med en mindre forventningskløft vil det være lettere for revisor at udføre sit arbejde som offentlighedens tillidsrepræsentant og tilliden til revisor vil forbedres. Side 66 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 9 Konklusion Revisors påtegning af et regnskab skal give regnskabsbrugerne troen på at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling på balancedagen. Dette kræver at regnskabsbrugerne har tillid til at revisor udfører sit arbejde ordentligt og at den konklusion revisor giver er passende. Gennem en årrække er regnskabsbrugernes tillid til revisor faldet, specielt i forbindelse med den finansielle krise, hvor regnskabsbrugerne har været vidne til flere større virksomheders kollaps, på trods af at revisor kort tid forinden har afgivet en umodificeret erklæring. Den manglende tillid til revisor giver en generel manglende tillid på det finansielle markedet. IAASB ønsker at genopbygge tilliden til revisor, og tager derfor fat på det, der hvor de kan hjælpe, ved at forbedre de internationale standarder (ISA’er), som er den regulering mange påtegninger bliver udarbejdet på baggrund af. Forventningskløftteorien viser at manglende standarder er med til at give en præstationskløft, hvorfor arbejdet med at forbedre standarden skulle mindske kløften. En anden del af præstationskløften er det arbejde revisor udfører, hvilket IAASB ikke kan hjælpe med. Rimelighedskløften som også er en del af forventningskløften jf. Brenda Porters teori, håber IAASB at kunne mindske, ved at informere regnskabsbrugerne bedre om ansvarsfordelingen mellem revisor og ledelsen i forbindelse med regnskabsaflæggelse. De opdaterede standarder er udarbejdet på baggrund af research som IAASB har fået foretaget af anerkendte akademikere. Undersøgelserne viste at regnskabsbrugerne ikke får opfyldt deres informationsbehov gennem de nuværende påtegninger. Den eneste værdi påtegningen har for regnskabsbrugerne, er det at den viser, at der er foretaget revision af regnskabet, samt revisors konklusion. Alt andet antages for at være standardtekst, som blot fylder i revisors påtegning, uden at tilføre værdi. Regnskabsbrugerne vil gerne have mere virksomhedsspecifik information, der fortæller præcist om den revision, der er foretaget af regnskabet. Interessenterne kunne give deres mening til kende omkring opdateringen af standarderne igennem to høringsrunder. Her har revisorer, regnskabsbrugere, foreninger og standardsættere benyttet sig af muligheden for at præge de endelige standarder. De fleste respondenter er positive omkring IAASB’s arbejde med forbedringen af revisors påtegning, da det er i Side 67 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 offentlighedens interesse at øge tilliden til revisor og få mere gang i det finansielle marked. Opgaven viser at IAASB har lyttet til respondenternes kritik, positiv såvel som negativ og taget holdningerne med i deres overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige revisionsstandarder. Key Audit Matters (KAM) og fokus på fortsat drift, er de to hovedpunkter som IAASB har indsat til at give værdifuld information. KAM skal fortælle om de mest betydningsfulde forhold i forbindelse med revisionen, for at gøre selve revisionen mere gennemsigtig. Kravet er dog kun indsat for børsnoterede virksomheder. Fokus på virksomhedens fortsatte drift er indsat for at regnskabsbrugerne skal få en bedre forståelse for ansvarsfordelingen mellem revisor og ledelsen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, og derudover skal der medtages yderligere information i situationer, hvor der eksisterer en væsentlig usikkerhed omkring virksomhedens evne til at fortsætte driften. Desuden er der indsat et krav om at påtegningen skal indeholde en erklæring om at revisor er uafhængig, samt henvisning til hvilket retsområdes etiske krav revisor overholder. Endvidere skal revisors ansvarsområder præciseres, og på den måde oplyse regnskabsbrugerne om hvad de kan forvente af revisors arbejde. Engagements partnerens navn skal også offentliggøres i påtegningen ved revision af børsnoterede virksomheder. Et vigtigt krav, som IAASB også har medtaget i deres opdaterede standarder, er at konklusionen og baggrunden for denne skal præsenteres først i påtegningen. Da dette anses af regnskabsbrugerne for at være den vigtigste viden, placeres den først i påtegningen. Tiltagene forventes at forbedre revisionsstandarderne og på den måde forbedre påtegningen, som revisor afgiver efter de internationale standarder. Der er mange nye informationer som revisor skal tilføje til påtegningen, og den nye påtegning forventes derfor at være 2-3 gange så lang som den nuværende. Det er derfor vigtigt at al den information, der medtages i påtegningen er relevant for regnskabsbrugerne, da det ellers vil kunne forekomme ”information overload”. Hvis regnskabsbrugerne føler at påtegningen indeholder mere information, end hvad der er nyttigt, vil det gøre det sværere for regnskabsbrugen at vurdere hvad der er vigtig information, og informationsværdien vil være tabt. Side 68 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Revisors erhvervserfaring og viden er derfor vigtig i forbindelse med vellykket påtegning, da al informationen skal vurderes og kun det vigtige skal medtages. Dette skal medvirke til at der ikke bliver kommunikeret for mange KAM og at det er de mest betydningsfulde forhold, der er medtaget. Derudover skal revisor sørge for at forklaringerne er så virksomhedsspecifikke som muligt. Det er derfor vigtigt at standarderne bliver fortolket og implementeret med al den vejledning, der er nødvendig for at revisor forstår hvordan påtegningen skal udformes efter de opdaterede standarder, og hvor meget information den skal indeholde. Ligeledes er det vigtigt at alle andre interessenter har samme forståelse for standarden som revisor, for at forventningskløften ikke skal blive større. Hvis dette lykkes for IAASB vil de opdaterede standarder forventes at blive mere informative og derfor mere værdifulde og anvendelige for regnskabsbrugerne. Side 69 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 10 Perspektivering Selvom IAASB har fået udgivet disse standarder, fortsætter deres arbejde. De har i april 2015 udgivet en revideret udgave af ISA 720. Denne indeholder krav om at inkludere et afsnit vedrørende anden information i regnskabet. Denne er blevet opdateret, fordi der også her var tegn på øget fokus på anden information fra regnskabsbrugerens side, samt hvorvidt revisor er involveret i denne anden information. Dette kommer til udtryk igennem revisors påtegning, hvorfor det er nødvendigt med gennemsigtighed i denne og en specifikation om hvad revisors ansvar er i relation til denne anden information. Denne standard træder i kraft samtidig med de øvrige i slutningen af 2016 (IAASB 2015b). To år efter implementeringen af de opdaterede standarder forventer IAASB at lave en gennemgang af dem, for at undersøge om de har opnået den ønskede effekt. Dette er en vigtig del af at udsende opdaterede standarder, da eventuelle fejl i fortolknings- og implementeringsprocessen kan gøre at standarderne har modsat virkning af, hvad der var tiltænkt. For at undgå at ende i den situation planlægger IAASB desuden at publicere flere dokumenter som informationsmateriale, for at fremhæve vigtige aspekter af de opdaterede standarder. Derudover har IAASB i januar 2015 udsendt Exposure Draft til ISA 800 og 805, hvor de ønskede kommentarer fra diverse interessenter senest i april 2015. Udkastet behandler hvordan de to standarder skal opdateres, som følge af den opdateringer, der er foretaget af de øvrige standarder. ISA 800 vedrører særlige overvejelser i forbindelse med revision af et regnskab i overensstemmelse med begrebsrammer med særligt formål og ISA 805 vedrører særlige overvejelser i forbindelse med revision af bestanddele af et regnskab samt specifikke elementer, konti eller poster, der indgår i et regnskab. Side 70 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 11 Litteraturliste Asare, S.K. & Wright, A. 2009, "Investors', Auditors', and Lenders' understanding of the message conveyed by the standard audit report". Coram, P.J., Mock, T.J., Turner, J.L. & Gray, G.L. 2011, "The Communicative Value of the Auditor's Report", Australian Accounting Review, vol. 21, nr. 3, s. 235-252. Elm-Larsen, R. 2010, "Revision: Begreb og teori" in Offentlig Revision: Empiri og Teori Thomson Reuters Professional A/S. Elm-Larsen, R. 1994, "Revision i agentteoretisk belysning" i Revision: Funktion og Vision, ed. A. Loft, 1. udg., Foreningen for Yngre Revisorer, Danmark, s. 211-238. Gold, A., Gronewold, U. & Pott, C. 2009, "Financial Statement Users' Perceptions of the IAASB's ISA 700 Unqualified Auditor's Report in Germany and the Netherlands - Summary Report to the Auditing Standards Board, New York, and the International Auditing and Assurance Standards Board, New York". IAASB 2015a, "Basis for Conclusions - International Standards on Auditing (ISAs): Reporting on Audited Financial Statements - New and Revised Auditor Reporting Standards and Related Conforming Amendments". IAASB 2015b, Basis for conclusions - The auditors responsibilities relating to other information and related conforming amendments, IFAC. IAASB 2013, "Exposure Draft: Reporting on audited financial statements: Proposed new and revised international standards on auditing (ISAs)". IAASB 2012, "Invitation to comment - Improving the auditor's report". Malaysian Institute of Accountants 2011, "Narrowing the audit gaps: A call for change". Mock, T.J., Turner, J.L., Gray, G.L. & Coram, P.J. 2009, "The Unqualified Auditor's Report: A Study of User Perceptions, Effects on User Decisions and Decision Processes, and Directions for Further Research: A Revision og the Summary Report Presented to the Auditing Standards Board and the International Auditing and Assurance Standards Board on April 29, 2009". Porter, B. 1993, "An Empirical Study of the Audit Expectation-Performance Gap", Accounting and Business Research, vol. 24, nr. 93, s. 49-68. Porter, B., hÓgartaigh, C.Ó & Baskerville, R. 2009, Report on research conducted in the United Kingdom and New Zealand in 2008 investigating the audit expectationperformance gap and users´understanding of, and desired improvedments to, the auditor's report. Scott, W.R. 2012a, "Chapter 1 - Introduction" i Financial Accounting Theory, 6. udg., Pearson, USA, s. 1-33. Scott, W.R. 2012b, "Chapter 9 - An Analysis of Conflict" i Financial Accounting Theory, 6. udg., Pearson, USA, s. 327-382. Turner, J.L., Mock, T.J., Coram, P.J. & Gray, G.L. 2010, "Improving Transparency and Relevance of Auditor Communications with Financial Statement Users. (cover story)", Current Issues in Auditing, vol. 4, nr. 1, s. A1-A8. Warming-Rasmussen, B. 1990, "Forventningskløfter" i Tillidsforholdet og forventningskløften mellem brugeren af revisionsydelsen og den statsautoriserede revisor Handelshøjskolen i Århus, Aarhus, s. 128ff. Watts, R.L. & Zimmerman, J.L. 1983, "Agency Problems, Auditing, and the Theory of the Firm: Some Evidence", Journal of Law and Economics, vol. 26, nr. 3, s. 613633. Side 71 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 Bekendgørelser/Love Erklæringsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse af 17. april 2013 nr. 385 om godkendte revisorers erklæringer Revisorloven – Lov af 17. juni af 2008 nr. 468 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder International Standard on Auditing (ISA) ISA 200 – Den uafhængige revisors overordnede mål og revisionens gennemførelse i overensstemmelse med internationale standarder om revision (2009) ISA 260 – Kommunikation med den øverste ledelse (2009) ISA 570 – Fortsat drift (going concern) (2009) ISA 700 – Udformning af en konklusion og afgivelse af erklæring om et regnskab (2009) ISA 700 - Forming an Opinion and Reporting on Financial Statements (2015) ISA 701 – Communicating Key Audit Matters in the Independent auditor’s report (2015) ISA 705 – Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring (2009) ISA 706 – Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring (2009) Høringssvar AUASB 2013, The Australian Auditing and Assurance Standards Board Basel 2013, Basel Commitee on Banking Supervision BDO 2013, BDO International Limited BlackRock 2013 CIPFA 2013, The Chartered Institute of Public Finance & Accountancy CSA 2013, Canadian Securities Administrators Dansk Auktionærforening 2013 DTTL 2013, Deloitte Touche Tohmatsu Limited European Court of Auditors 2013 EY 2013, Ernst & Young Global Limited FAP 2013, The Federation of Accounting Professions of Thailand FEE 2013, Federation of European Accountants FRC 2013, Financial Reporting Council FSR 2013, Foreningen for danske revisorer G100 2013, Group of 100 Inc. Hunter College Graduate Program 2013 ICAP 2013, The Institute of Chartered Accountants of Pakistan ICPAK 2013, Institute of Certified Public Accountants of Kenya IMPC 2013, Instituto Mexicano de Contadores Públicos Macquarie University 2013 Mazars 2013 MIA 2013, The Malta Institute of Accountants NAO 2013, National Audit Office Novo Nordisk A/S 2013 NZAuASB 2013, New Zealand Auditing and Assurance Standards Board pwc 2013, PricewaterhouseCoopers International Limited Riksrevisionen 2013, The Swedish National Audit Office Side 72 af 73 Jeanette Tost Dam jt90569 Informative revisorpåtegninger - analyse af opdaterede ISA’er cand.merc.aud 2015 SAICA 2013, The South African Institute of chartered accountants Sobeys Inc. 2014 Verdensbanken 2013, The World Bank Wirtschaftsprüferkammer 2013 Følgende er brugt til inspiration Andersen, I. 2013, Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion i samfundsvidenskaberne, 5. udg., Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg. http://www.iaasb.org/new-auditors-report www.ifac.org www.fsr.dk Side 73 af 73
© Copyright 2024