Den effektive folkeskole aflv
Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Den Effektiviserede Folkeskole Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Emilie Katrine Olander Christiansen, 52752 Fagmodulsprojekt SV-K2 Marie Kold Thomsen, 51851 Fagmodulsprojekt SV-K3 Mathias Lassen, 52429 Fagmodulsprojekt SV-K3 Mikkel Uldall Wolff, 52294 Fagmodulsprojekt SV-K2 Nikoline Hovmøller Dengsø Jensen, 52771 Fagmodulsprojekt SV-K3 Vejleders navn: Signe Fjordside Afleveringsdato: 27.05.2015 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) 212.704 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 180.000-240.000 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning .................................................................................................................................................................... 3 Indledning .................................................................................................................................................................................... 3 Problemfelt .................................................................................................................................................................................. 4 Begrebsafklaring .................................................................................................................................................................... 10 Forforståelse ............................................................................................................................................................................. 12 Kapitel 3: Videnskabsteori og metode ............................................................................................................................... 22 Videnskabsteoretiske værktøjer ...................................................................................................................................... 22 Den kritiske teori ............................................................................................................................................................... 22 Fænomenologien og den kritiske hermeneutik..................................................................................................... 24 Metodiske Værktøjer ........................................................................................................................................................... 27 Tværfaglighed.......................................................................................................................................................................... 27 Analyseteknik .......................................................................................................................................................................... 28 Empiri ......................................................................................................................................................................................... 31 Kvantitativ Data ................................................................................................................................................................ 31 Afgrænsningen af empirisk materiale ........................................................................................................................... 32 Adgang til feltet....................................................................................................................................................................... 33 Udvalg af informanter ..................................................................................................................................................... 33 Interaktion med feltet i praksis ................................................................................................................................... 34 Deltager observation ........................................................................................................................................................ 35 Forskerposition .................................................................................................................................................................. 36 Kvalitative interviews ........................................................................................................................................................... 37 Steiner Kvales syv faser .................................................................................................................................................. 38 Meningskondensering ..................................................................................................................................................... 42 Etiske overvejelser i arbejdet med kvalitativ metode ........................................................................................ 43 Kvalitetsvurdering af projektet ....................................................................................................................................... 44 Kvalitetsvurdering af deltager observationer ....................................................................................................... 45 Kvalitetsvurdering af interviewmetode ................................................................................................................... 46 Kapitel 4. Analyse ....................................................................................................................................................................... 48 Teorier til analyse .................................................................................................................................................................. 48 Kampen om anerkendelse ............................................................................................................................................. 48 Umyndiggørelse og kriterier for kritisk udfoldelse ............................................................................................ 50 1 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Resiliens og kravet om en modstandsdygtig identitet ........................................................................................ 52 Analyse ....................................................................................................................................................................................... 53 Anerkendelse ....................................................................................................................................................................... 54 Umyndiggørelse.................................................................................................................................................................. 62 Resiliens ................................................................................................................................................................................. 68 Delkonklusion ..................................................................................................................................................................... 73 Kapitel 5. Diskussion ................................................................................................................................................................. 75 Reformen som effektiviseringsinstrument.............................................................................................................. 75 Diskussion af uforenelighed mellem New Public Management og folkeskolens fagområde ............. 77 Individer i et effektiviseringsorienteret samfund ................................................................................................ 83 Kapitel 6. Konklusion................................................................................................................................................................ 87 Litteraturliste ............................................................................................................................................................................... 90 2 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Kapitel 1. Indledning Indledning Dette projekt har fokus på reformeringen af den danske folkeskole med regeringens udspil ’gør en god skole bedre’. Folkeskolereformen er blevet implementeret under Lov 409, der har betydet en ændring af lærernes tidligere fleksible arbejdstidsordning, hvor forberedelsen kunne udarbejdes i hjemmet uden en normeret tidsramme, til en fastlagt arbejdstidsordning med fuld tilstedeværende på skolen. Reformen har samtidig bidraget til at lærerne får flere undervisningstimer. Der er altså sket et paradigmeskift i forhold til den tidligere opfattelse af, hvordan lærernes arbejdsdag har set ud. Reformeringen af folkeskolen er fra regeringens side et forsøg på at gøre denne mere effektiv og konkurrence dygtig. Der kan drages paralleller imellem folkeskolereformen og New Public Management-inspirerede reformer, som søger at effektivisere den offentlige sektor. Projektet afgrænses til at have fokus på lærernes nye arbejdsforhold og de udfordringer, som ligger i reformeringen af folkeskolen. For at få et indblik i lærernes hverdag, foretages en række kvalitative observationer og interviews. Disse kvalitative data er den primære empiri, og skal analyseres på baggrund af Axel Honneths anerkendelsesteori ud fra det normative begreb om, at ’det gode liv er fri for krænkelseserfaringer’. Dette analyseres yderligere i forhold til Rasmus Willigs umyndiggørelseteori og resiliensbegreb, hvilket skal være med til at belyse udfordringerne for lærerne som følge af folkeskolereformen og Lov 409. Projektet søger afslutningsvis at diskutere analysens resultater omkring lærernes udfordringer med de nye tiltag i forhold til et styringsinstrument som New Public Management. 3 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Problemfelt Udviklingen i den danske folkeskole har gennem en årrække været et omdiskuteret fænomen. Særligt er fokus på folkeskoleuddannelsen vokset i takt med regeringens fokus på skoleresultater i internationalt konkurrenceniveau, i form af eksempelvis Pisa tests, som har forsimplet sammenligningen mellem uddannelsers kvalitet på tværs af lande (Regeringen, 2012: 7). Diskussioner og debatter har særligt fundet sted i den del af befolkningen, som har relationer til folkeskolen i form af henholdsvis familiære og arbejdsmæssige forhold. Også staten har fulgt udviklingen af den danske folkeskole, ud fra en kontekst, centreret om at skulle levere undervisningsmæssige in- og output for at sikre kvalitet i uddannelse. Ligeså har markedet interesse i at folkeskolen, som den eneste obligatoriske uddannelsesinstitution, er af højeste kvalitet. Dette med henblik på at unge efter endt 9.- eller 10.klasseseksamen efterfølgende kan foretage erhvervs- og ungdomsuddannelser, for til sidst at indgå på arbejdsmarkedet og skabe balance, både globalt og nationalt. De mange undersøgelser har dog igennem de seneste år afspejlet en uheldig udviklingstendens i børn og unges læsefærdigheder såvel som i basale matematiske færdigheder. Da så stort et antal elever oplever problemer med så grundlæggende færdigheder, forhindrer det dem samtidig i at lære efter bedste evne i andre fag. Ifølge regeringen resulterer dette i, at op til hver sjette elev har problemer, når de forlader folkeskolen (Regeringen, 2012: 7-9). Dette gør det vanskeligere for unge at tage en uddannelse efterfølgende, hvilket er med til at skabe en række konsekvenser for samfundet på længere sigt. Værdien i uddannelse har aldrig været højere – særligt i et videnssamfund som det danske, hvor viden anses som den vigtigste grundsten til skabelsen af sund konkurrence. På baggrund af blandt andet de dalende resultater i Pisa testene, blev der vedtaget en ny folkeskolereform, der med sin udfoldelse skulle have til formål at ’gøre en god skole bedre’. Den nye folkeskolereform vil da forsøge at give lærere og skole bedre muligheder for at sætte fokus på den enkelte elev såvel som den samlede klasse for at opnå det faglige udbytte, der er behov for (Regeringen, 2012: 9-12). I regeringens udspil om regulering af folkeskolen er målsætningen, at 95 procent af alle unge skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, på baggrund af det læringsudbytte ’den nye folkeskole’ skal kunne tilbyde (Regeringen, 2012: 7). 4 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Dette udspil indikerer en række nye krav til folkeskolens mest centrale aktører, nemlig lærerne. Således skærpes kravene til lærernes faglige såvel som pædagogiske og undervisningsmæssige kompetencer, hvorfor de løbende skal uddannes og efteruddannes. Dette skal ske på baggrund af, at mange lærere, ifølge regeringen, finder det vanskeligt at udøve en differentieret undervisning, der inkluderer alle elever på trods af forskellige niveauer (Regeringen, 2012: 7). Den nye folkeskolereform skal således hjælpe folkeskolelærerne med at leve op til de krav, der stilles til deres grundfagligheder samt krav til deres kompetencer i forhold til brugen af IT, som pædagogisk redskab, således at lærernes fagprofessionelle identitet samlet set effektiviseres. En opkvalificering i læreruddannelsen skal derudover gøre læreruddannelsen fagligt stærkere og mere attraktiv. På trods af de øgede krav til lærernes faglige, pædagogiske og undervisningsmetodiske råderum, sætter folkeskolereformen også yderligere krav til andre end lærerne, blandt andet forældrene. (Regeringen, 2012: 19). Kan forældrene ikke leve op til disse krav, vil det skabe problemer, som risikerer at falde tilbage på lærerne, som dem, der i sidste ende, har ansvaret for kvalitet og trivsel i undervisningen. Udspillet til den nye folkeskolereform indebærer dermed et øget fokus på lærerne, hvor generelle kompetenceløft i deres profession er i højsædet, samt at de udvider deres uddannelsesmæssige og ansvarsmæssige område. Denne nye lovgivning blev vedtaget i 2013 og trådte i kraft fra skoleåret 2014 (Regeringen, 2012: 53). Da den nye reform kræver en omstilling af lærernes og skolens undervisningsgang, er der, på baggrund af blandt andet hyppig debat og medie dækning, blevet foretaget flere undersøgelser i sammenhæng med reformens implementering. Implementeringen af reformen sker desuden under Lov 409, der blev vedtaget af folketinget i slut april 2013, og fungerede som en markør på afslutningen af lærer-lockouten, der begyndte 1. april samme år. Loven ændrer nogle arbejdstidsforhold for lærerne, samt giver mulighed for ledelse og kommune at arbejde tættere sammen. Ledelsen og skolens tillidsrepræsentant vil stå for at lave lokale aftaler angående praktiske forhold, såsom arbejdstimer og arbejdsdage, men stadig under regulering af de retningslinjer kommunen udstikker (Danmarks Lærerforening, 2013a: 3-5). Arbejdstidsreglerne er et af de mest omtalte fænomener i denne lov, der blandt andet indfører konstant tilstedeværelse i løbet af arbejdsdagen (Danmarks Lærerforening, 2013a: 4). I netop denne sammenhæng fremhæves det ofte, hvordan lærerne føler sig overhørt og tilsidesat i forbindelse med implementeringen af arbejdstidsreglerne. Niels Chr. Sauer, der er medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, har i en artikel i Information, derfor givet udtryk for, hvorledes 5 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse makro-aktører i form af politikere uhensigtsmæssigt ødelægger folkeskolen og de, som er tilknyttet den. Artiklens problemstilling bunder blandt andet i en manglende overenskomst, hvor lærerne siden implementeringens start i august 2014 har arbejdet under den dengang midlertidige Lov 409, som blev vedtaget, da overenskomstforhandlingerne i 2013 brød sammen. Sauer beretter i artiklen, hvordan politikerne ikke lever op til det ansvar, de har påtaget sig, men tværtimod ”tæsker løs på lærerne” (Sauer, 2015: 1). Ligeledes viser et antropologisk studie af lærernes privat- og arbejdsliv foretaget i slutningen af 2014, det vil sige i kølvandet på lockouten i 2013 samt den nye folkeskolereforms indføring, hvorledes der er opstået en tydelig adskillelse mellem lærernes arbejdstid og fritid. Positivt set har det resulteret i mere tid i lærernes privatsfære, da de føler de har mere tid til at dyrke deres familieliv. Desværre oplever de for megen travlhed på arbejdet, hvormed den manglende mulighed for fleksible arbejdsforhold sætter lærerne i etiske dilemmaer, hvor de skal vælge at prioritere mellem forberedelse af og fordybelse i undervisning eller interaktion med eleverne (Anderson 2015: 1-5). I forbindelse med implementeringen af reformen under Lov 409 har Danmarks Lærerforening foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt alle Danmarks Lærerforenings medlemmer, der er ansat som henholdsvis lærere eller børnehaveklasseledere. Dette for at skitsere hvordan deres medlemmer i direkte forbindelse med lærerfaget har det med deres arbejde. 6 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse I figur 1 svarer Danmarks Lærerforenings medlemmer på spørgsmålet: ”Har du inden for det seneste år overvejet at søge job som lærer/børnehaveklasseleder i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene i din nuværende arbejdskommune? ” (Danmarks Lærerforening, 2014a: 1) I figur 2 bliver der svaret på: ”Har du inden for det seneste år overvejet at forlade faget? ” (Danmarks Lærerforening, 2014a: 1) Undersøgelsen er foretaget i perioden fra november 2013 til januar 2014, hvorfor den giver et indblik i lærernes opfattelse af deres arbejdsforhold under Lov 409 op til reformens implementering. I figur 1 er det omkring hver tredje lærer, der har overvejet at skifte job. Endvidere viser figur 2, at omkring to ud af tre lærere har overvejet helt at forlade lærerfaget (Danmarks Lærerforening, 2014a: 1-2). 7 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Disse tabeller er med til at understøtte nogle af de problematikker og frustrationer, der er blevet debatteret siden lockouten i 2013. I starten af 2015 satte Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation sig til forhandlingsbordet, for at drøfte, hvordan man opnår en tilfredsstillende overenskomst for lærerne. Den 16. marts stemte lærerne om vedtagelsen af den nye treårige overenskomst, der ifølge Anders Bondo Christensen, formand for Lærernes Centralorganisation og Danmarks Lærerforening, ikke lever op til de ønsker og krav, der blev fremsat på vegne af lærerne, men at det er et skridt i en positiv retning, hvor demokrati og dialog stadig spiller en vigtig rolle. Samtidig erkender han, at denne overenskomst ikke er svaret på folkeskolens udfordringer, og at der stadig bliver arbejdet for at opnå de ønskede mål om lærernes arbejdsforhold (Danmarks Lærerforening, 2015a: 1). De ovennævnte problematikker fremhæver nogle tydelige uoverensstemmelser i måden at håndtere ændringen af den danske folkeskolemodel, hvilket skaber problemer for lærerne. Dette skaber grobund for en undren, der samtidig agerer som en motivation og interesse i at undersøge, hvilke strukturelle og menneskelige årsagsforklaringer, der bevirker denne tilsyneladende negative situation for lærerne i folkeskolen. Projektet kommer til at udfolde sig med fokus på Frederikssund Skole i Frederikssund Kommune, hvor vi vil se nærmere på nogle af de nævnte problematikker. Det er op til hver skole under de rammer, som kommunen udstikker, at implementere reformen. På baggrund af dette udledes følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan påvirker implementeringen af folkeskolereformen, under Lov 409, lærernes fagprofessionelle identitet samt deres arbejdsmiljø? 8 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Arbejdsspørgsmål Hvilke ændringer har implementeringen af den nye folkeskolereform under Lov 409, medført og hvilken styringsform anvendes i den offentlige sektor i forbindelse med implementeringen? I dette kapitel vil der blive skabt overblik over den debatterede lærerkonflikt, der har præget medierne siden lockouten i 2013, samt overenskomstforhandlingerne fra henholdsvis 2013 og 2015. Der vil blive redegjort for nogle af de generelle ændringer, som implementeringen af den nye folkeskolereform medbringer, samt hvordan Lov 409 konkret forandrer lærernes arbejdsforhold. Samtidig vil det i kapitlet blive forklaret, hvordan reformeringsprocesser i den offentlige sektor læner sig op af New Public Management. Hvordan kommer ændringerne, som følge af implementeringen af den nye folkeskolereform under Lov 409, til udtryk hos lærerne på Frederikssund Skole? I dette kapitel vil der blive analyseret på, hvordan lærerne på Frederikssund Skole opfatter og påvirkes af implementeringen af reformen under Lov 409. Dette vil ske gennem en behandling af den indsamlede empiri, i form af observationer og interviews, i samspil med vores teoretiske ståsted, der bygger på Axel Honneths anerkendelsesteori samt Rasmus Willigs umyndiggørelsesteori og resiliensbegreb. Analysen udarbejdes med udgangspunkt i det normative ideal; at det gode liv er fri for krænkelseserfaringer. Hvilke styringsmæssige årsager kan forklare problematikkerne i analysen og hvorvidt kan det paralleliseres til en tendens i den offentlige sektor? Dette kapitel vil indeholde en diskussion af, hvordan implementeringen af den nye folkeskolereform under Lov 409, kan ses som et effektiviseringsinstrument i relation til New Public Management, samt hvorledes disse to ikke stemmer overens som målbare enheder. Endvidere vil der være en diskussion af, hvordan man som individ overlever den stadig stigende neoliberale tankegang, som samfundets udvikling bærer præg af. 9 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Begrebsafklaring Frederikssund Skole1 ligger i Frederikssund Kommune. Skolen er en fem-sporet overbygningsskole med elever fra 7.-10. klasse (dog er der pt. kun med fire spor i 9. Klasse). Der var i alt 409 elever i skoleåret 2013-2014. Skolen arbejder i forlængelse af kommunens børne- og ungdomspolitik, der siger, at alle børn og unge skal udfordres fagligt, socialt og kulturelt, for at udnytte deres potentiale til fulde. Dette gør de med udgangspunkt i folkeskolereformen, politiske mål indenfor læsning og matematik samt politiske vedtagelser, som blandt andet brugertilfredshed. De nationale og kommunale målsætninger suppleres med skolens eget værdigrundlag, der består af anerkendelse, ansvarlighed, faglighed og tryghed. Skolen anser lærerne som værende ”skolens største ressource”. Derfor lader skolen det være op til de enkelte lærerteams at agere maskinrum for den proces, der skal omsætte implementeringen af skolereformen til praktisk pædagogik. Overenskomsten på Frederikssund Skole Da lærerne i marts 2015 skulle tage stilling til, om de ville godkende den arbejdstidsaftale, som Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening var blevet enige om, anbefalede Kreds 37, som Frederikssund Skole hører ind under, at lærerne stemte ja (Kredsnyt 2015: 1). Det gjorde de, da de ikke mente, at en ny konflikt ville føre til et bedre resultat, da dette ville kræve en ændring af finansloven, hvilket forekom usandsynligt, da et stort flertal i folketinget stod bag den nuværende folkeskolereform. De fremhæver desuden, at de er tilfredse med, at de med den nye arbejdstidsaftale ikke stemmer ja til Lov 409. Aftalen medfører desuden at, der bliver skabt enighed om, at vurdere mulighederne for lokale aftaler, i forbindelse med opgaveoversigten. Endvidere ligger den op til en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelse, forbedring af forholdene for at en effektiv udnyttelse af forberedelsestiden og reelle muligheder for at mødes med kolleger (Kredsnyt 2015: 1). KL-stilen KL-stilen dækker over Frederikssund Kommunes tilrettelæggelse af arbejdstid for lærere. Her fremhæves at man søger at nå de tre overordnede mål i med reformen, samt kommunens eget mål om at Grundet folkeskolens anonymitet opgives ingen konkrete kilder. Såfremt disse ønskes kan projektgruppen kontaktes. 1 10 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse mindst 80% af eleverne i 2016 skal være gode til dansk og at ligeledes 80% skal være gode til matematik i 2018 (Frederikssund Kommune, 2014a:1). Det slås desuden fast at lærernes undervisningsandel efter politisk beslutning er fastsat til gennemsnitligt 734 timer i den faglige undervisning. For at realisere såvel de nationale, som kommunens egne mål, har kommunen valgt at lægge fokus på at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og gøre skolen til en attraktiv arbejdsplads igennem tillid samt tæt og god dialog imellem ledelse og medarbejdere (Frederikssund Kommune, 2014a: 1). Dette skal ifølge kommunen ske ved at skoleledelse, som Kommunernes Landsforening har dikteret det, udarbejder en opgaveoversigt for og i samarbejde med hver enkelt lærer. Det er skoleledelsen, der har det overordnede ansvar for at den pågældende arbejdsplan medvirker til at sikre rammerne for forberedelse, udførelse og efterbehandling af undervisning såvel som et velfungerende teamsamarbejde. Kommunen følger således reformens udgangspunkt i, at lærerne skal have fuld tilstedeværelse på skolerne for at skabe de bedst mulige forudsætninger for det faglige samarbejde. Det er dog også muligt at en del af forberedelsen, hvis den ansatte selv ønsker det, kan foregå hjemme, så længe hjemmearbejdet ikke overskrider 7,4 timer. Der kan dog ikke aftales en fast pulje hjemmearbejde gældende for et helt skoleår eller længere perioder. Kommunen retter sig således også efter Kommunernes Landsforenings bud om, at der ikke kan indgås en lokal kollektiv aftale, der giver lærerne mulighed for at tilbringe en del af arbejdstiden hjemmefra. Frederikssund Kommune2 udarbejder årligt en kvalitetsrapport, hvor de samler resultaterne fra de skoler, der ligger indenfor kommunen. Idet rapporten udarbejdes ved skoleårets slutning er der endnu ikke kommet en rapport for det igangværende skoleår. Frederikssund Skole ligger i sine bemærkninger af kvalitetsrapporten således vægt på, at mange af de tiltag, man har sat i gang som følge af implementeringen af reformen først vil være målbare, når kvalitetsrapporten for det igangværende skoleår udkommer. Rapporten fra 2014 viser en generel positiv udvikling iblandt skolerne i Frederikssund, om end der er et stykke op til at opfylde de nationale mål. De er dog godt på vej. Frederikssund Skole har således hverken nået de kommunale eller nationale mål i dansk eller matematik, men de begrunder det med, at resultatet af de nye tiltag endnu ikke er målbare. Skolen har en relativt høj Grundet folkeskolens anonymitet opgives ingen konkrete kilder. Såfremt disse ønskes kan projektgruppen kontaktes. 2 11 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse kompetencedækning, men skal til gengæld forbedre sig i forbindelse med karaktergennemsnit. Tillidsrepræsentant (TR) Fra d. 1.august 2014 kom der også en ny aftale indgået mellem Frederikssund Kommune og Danmarks Lærerforenings Kreds 37, for tillidsrepræsentanter. Det er således tillidsrepræsentantens pligt at gøre sit yderste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold på arbejdspladsen, ved at varetage og forhandle spørgsmål, der er fælles for medarbejderne på området. For at sikre, at tillidsrepræsentanten får de rette rammer og den nødvendige tid til at løse denne opgave, reduceres antallet af undervisningstimer efter aftale imellem skoleleder og tillidsrepræsentant. Der skal blandt andet tages højde for, at tillidsrepræsentanten fast en gang om ugen kan mødes med Danmarks Lærerforenings Kreds 37. Derudover skal tillidsrepræsentanten have mulighed for mindst en gang om måneden at holde et møde med medarbejderne (Frederikssund Kommune, 2014b: 1-2). I dette projekt er læreren Anne-Marie tillidsrepræsentant på Frederikssund Skole. Forforståelse Væsentligt i et projektarbejde er at redegøre for hvilke fordomme, skeptiske overvejelser og forforståelser, som man om muligt lader sin dømmekraft påvirke af før og under selve projektarbejdet. I dette projekt er målsætningen at afklare og undersøge de mulige konsekvenser ved indførelsen af folkeskolereformen. Her med primært fokus på hvordan denne påvirker lærernes fagprofessionelle identitet og deres arbejdsmiljø. Det emne, som vi har valgt at beskæftige os med, påkalder visse fordomme, som blandt andet beror på at lærerne føler sig forbigået, som inddraget aktør, i beslutningsprocessen vedrørende folkeskolereformen. Dette antager vi har påvirket dem i en negativ retning, som bør undersøges nærmere, fordi det muligvis kan have konsekvenser for dem som individer, deres arbejdsmiljø og den arbejdsplads de befinder sig på. Vi anser folkeskolereformen som katalysator for, at lærerne føler sig umyndiggjorte og mangler anerkendelse, fordi de ikke har kunnet udøve en kritik af beslutningerne. Deres argumenter mod en folkeskolereform er ikke blevet taget alvorligt af de politiske aktører, som har besluttet at reformere folkeskolen. Lærerne har tilsyneladende ikke været inddraget i beslutningerne, hvilket har medført, 12 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse at reformen muligvis er vanskelig at implementere, da lærerne som de aktører, der skal stå for den primære implementering, fra starten har et negativt forhold til reformen. Ydermere har vi en fordom om, at lærerne ikke vil kunne udføre de nye arbejdsbetingelser eller leve op til de høje krav, som reformen har ført med sig. De vil om muligt få en mere travl hverdag, hvor de ofte finder dem selv i et krydspres mellem dobbeltbindende arbejdsopgaver. Dette påkalder nødvendigheden af at lærerne opnår en hårdførhed, som skal forhindre lærerne i at blive psykisk påvirket af det pres og de høje krav der er til dem. Samlet set har vi altså generelt en forforståelse, som bygger på, at lærerne påvirkes negativt af folkeskolereformen, hvilket vi skal være opmærksomme på ikke at lade os forblinde af i løbet af projektarbejdet. En bestemt forforståelse eller eventuelle fordomme vil automatisk blive nedbrudt i løbet af dataindsamlingen, i form af observationer, da vi her arbejder fænomenologisk, som argumenterer for vi møder feltet åbent og med vores fordomme i parentes. 13 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Kapitel 2. Genstandsfelt Genstandsfeltets overordnede formål er at generere nødvendig viden om hele baggrunden for udarbejdelsen af folkeskolereformen. Første del af kapitlet giver med en introduktion til begrebet New Public Management, som skal agere forbindelsesled til folkeskolereformen som et effektiviseringsinstrument. Derefter redegøres der for de mislykkede overenskomstforhandlinger, der i 2013 førte til lockout af lærerne, vedtagelsen af Lov 409, implementeringen og indholdet af folkeskolereformen samt den nye aftale som følge af overenskomstforhandlingerne i 2015. New Public Managements udfoldelse i den offentlige sektor New Public Management forstås som et begreb udviklet indenfor forvaltningslitteraturen og florerer typisk i studiet af styringsformers implementering og effekt i forhold til en statslig policy (Dahl, 2015: 113). New Public Management er forankret i ideen om en nytænkende rolle for staten, da den offentlige sektor i det vestlige samfund i løbet af 1980’erne blev anset som ineffektiv. Den amerikanske politolog Christopher Hood beskrev i starten af 1990’erne New Public Management, som en ny forvaltningsdiskurs, der forløb sig gennem alle led i den offentlige sektor, med særlig påvirkning på statsadministrationen og de fagprofessionelle arbejdere og udøvere af service. New Public Management anvendes som fællesbetegnelse for de reformtiltag, der fokuserer på at forøge markedsstyring og managementorientering i den offentlige sektor (Kamp et. al., 2013: 11). Dog har den divergerende betydning, omfang og indflydelse mellem forskellige vestlige samfund, afhængigt af den individuelle stats systemopbygning i den offentlige sektor. På den måde har New Public Management ligeledes divergerende dominans hos hver enkel stat på grund af forskellige velfærdstypologier. I den danske offentlige sektor er New Public Management forsat dominerende indenfor forvaltning i forhold til kommunal praksis (Dahl, 2015: 485). To hovedstrømninger i New Public Management, som har indlejret sig i den offentlige sektor, er henholdsvis neoklassisk økonomi og ledelsesteori inspireret af forholdene fra den private sektor (Dahl, 2015: 114). Disse hovedstrømninger fordrer en offentlig sektor til at se markedet som mere effektiv i produktionen af ydelser, kontra staten og forkaster samtidig den tidligere hierarkiske ledelsesstruktur som ineffektiv. Derfor søges der nye metoder for ledelse gennem udvikling og motivation (Dahl, 2015: 114-115). 14 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Den markedsbaserede hovedstrømning er et udlæg om hvilke markedsøkonomiske forudsætninger, som den offentlige forvaltning, gennem New Public Management, skal styres på. Heri indgår en række samfundsøkonomiske modeller og teorier; brugerbetaling, frie forbrugsvalg, mix af offentlige og private partnerskaber, rational-choice og Bestiller-Udfører-Modtager modellen (Kamp et. al. 2013: 12). De omtalte modeller og teorier er indlejret i teorien om principal-agent-styring, hvor agenterne, de offentligt ansatte, styres af principalerne, politikere og embedsværk, gennem en belønningstraf-model, som har sin rod i rational-choice teorien. Den ledelsesorienterede hovedstrømning fordrer som nævnt ovenfor, at ledelse sker gennem udvikling og motivation, som er inspireret fra ledelsesstrukturen i den private sektor. For at fremme motivation hos de offentligt ansatte skal man fokusere på andet end økonomiske goder, som var grundsætningen i den markedsbaserede hovedstrømning. I stedet opererer ledelsesteorien med flere faktorer for motivation; medarbejdernes udvikling, ansvarlighed, og –engagement (Kamp et. al., 2013: 12-13). Den adskillende faktor mellem disse hovedstrømninger inden for New Public Management bunder i høj grad af tillidsforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den markedsbaserede hovedstrømning har et mere egennyttemaksimerende rationale forankret i økonomi, i modsætning til ledelsesteorien, som tilvejebringer flere faktorer i forhold til den arbejdsydendes motivation, hvorfor der internt i New Public Management kan opstå krydsninger i forhold til forvaltningsformens outcome. Grænsen for New Public Managements udfoldelse Med New Public Management som målestok for statens rolle er der dermed skabt nye incitamenter for hvorledes kvalitet og service måles. Dette har samtidig banet vejen for en opstået debat om krydsningen mellem den offentlige sektors styringsform og dennes konsekvens for medarbejdernes fagprofessionelle identitet (Dahl, 2015: 115). Dette er blandt andet forankret i New Public Managements grundsætning om ’bedre og billigere’, hvilket skaber kontroverser i den danske offentlige sektor grundet dette velfærdsregimes institutionaliserede universalisme (Dahl, 2015: 115). På den måde har New Public Management de senere år fået indlejret et nyt rationale i den offentlige sektor, hvormed der bliver sat lighedstegn mellem effektivitet og kvalitet, hvorfor New Public Management har medført en række uhensigtsmæssige konsekvenser. 15 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Oprindeligt var New Public Managements fokus at kontrollere de offentlige udgifter, ved en mere omkostningseffektiv offentlig sektor, ved blandt andet at omdanne folkeskolen til egne små enheder. Her skulle der forhandles med forvaltningen om kontrakter med større frirum til institutionerne under ansvar for mål og resultater. Dog er der grundet en sådan decentralisering skabt dilemmaer og krydspres for de offentligt ansatte lærere (Blomgreen, 2012: 1-2). Dette skyldes blandt andet, at den markedsøkonomiske hovedstrømning har opnået en markant større indflydelse i den offentlige sektor. Carsten Høy Gemal argumenterer blandt andet for dette i forhold til folkeskolereformen, som han mener har en anden dagsorden end at have børnenes behov i centrum. Som lektor i ledelse og styring fra VIA University College anfægter han New Public Management, da han anser den fremtidige folkeskole som styret efter markedslignende principper. Her løses problemer ud fra et kunde-virksomhedsforhold, hvilket påvirker måden at organisere og levere traditionelle velfærdsydelser (Gemal, 2013: 1-2). Han antyder blandt andet, at politikere ikke længere vil have ansvaret for driften af folkeskolen, da dårlige resultater, målt i form af Pisa tests, dermed falder tilbage på den enkelte folkeskole, hvorfor det er skolens ansvar at levere et ordentligt produkt til kunden; samfundet, arbejdsmarkedet, staten og politikerne (Gemal, 2013: 2). Endvidere problematiserer han politikernes djøfiserende forestilling om, at alt kan måles og på baggrund af det, kan effektivitet og kvalitet ydes. Da tryghed og nærvær anses som kvalitet i folkeskoleregi, falder incitamentet for måling, da tryghed og nærvær er umålbare størrelser (Gemal, 2013: 2). Dette indikerer, hvorledes markedsbaseret incitamenter har fået medvind i anvendelsen af New Public Management i den offentlige sektor, hvorfor der mangler den motiverende side af New Public Management (Århus Lærerforening, 2015: 1). Der er brug for videreudvikling og tilpasning af New Public Management, da udelukkende markedsbaserede effekter reducerer den fagprofessionelle identitet fra at have en blanding af personlighed og faglighed til kun at være en arbejdsmæssig identitet. Følgende afsnit vil kontekstualisere og redegøre for forløbet fra de sammenbrudte forhandlinger og lockouten i 2013 til implementeringen af folkeskolereformen i august 2014. Endvidere vil vi fremlægge de mest centrale ændringer som følge af reformen og Lov 409. 16 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Overenskomstforhandlinger og lockout 2013 Når der sker ændringer af arbejds- og ansættelsesforhold for lærere og børnehaveklasseledere, foregår det ved overenskomstforhandlinger imellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation, som Danmarks Lærerforening hører ind under. I 2013 blev der forhandlet om en ny overenskomst, mellem netop disse parter, hvor Kommunernes Landsforening ønskede nogle grundlæggende ændringer af lærernes arbejdsforhold. I stedet for den (dengang) gældende aftale, hvor hver undervisningstime udløste en fast tid forbeholdt forberedelse og retning af opgaver, uanset fag, klassetrin eller den pågældende lærers erfaring, ville Kommunernes Landsforening have at lærernes arbejdstid skulle ændres til en 37 timers gennemsnitlig arbejdsuge. Dertil skulle lærerne opholde sig på skolens område i hele arbejdstiden. Det skulle derudover være op til lederen, i dialog med den enkelte lærer, at bestemme fordelingen af undervisning, forberedelse og afholdelse af møder (Tuxen, 2013: 1-2). Et af målene var her, at lærere ville tilbringe mere tid med eleverne ved flere undervisningstimer og fast tilstedeværelse på skolen (Regeringen, 2012: 19). Dansk Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, var dog ikke meget for Kommunernes Landsforenings krav, som han mente, ville føre til øget bureaukrati og ville gå udover kvaliteten af undervisningen. For at undgå konflikt søgte Danmarks Lærerforening at gå på kompromis og delvist at gå med på Kommunernes Landsforenings krav til arbejdstiden ved blandt andet at lade det være op til den enkelte kommune at vælge mellem den daværende model eller Kommunernes Landsforenings nye model. Dette forslag blev dog afvist af Kommunernes Landsforenings chefforhandler Michael Ziegler, da han frygtede, at skolerne ville vælge den gamle ordning (Schmidt, 2013: 1-3). Da parterne ikke kunne blive enige, resulterede det i, at Finansministeriet valgte at lockoute lærerne (Finansministeriet, 2013: 1). Lockouten blev efterfølgende afsluttet med et lovindgreb fra folketinget side og vedtagelse af Lov 409 (Danmarks Lærerforening, 2013b: 3). Lov 409 Det er især den del af Lov 409, der dikterer lærernes arbejdstider, som har ført til uenigheder mellem de involverede parter. Med lovens indtrædelse ophæves folkeskolelærernes tidligere arbejdstidsaftaler (Danmarks lærerforening, 2013b: 5). Loven lader det være op til ledelsen på den enkelte skole at fastlægge antallet af dage, således at arbejdstiden for den enkelte lærer i gennemsnit udgør 37 timer om ugen (Danmarks Lærerforening, 2013a: 3). Dette skal så vidt mulig ske, således at arbejdstiden 17 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse samles og tilrettelægges på hverdage i dagtimerne (Danmarks Lærerforening, 2013b: 5). Arbejdstiden beregnes som tiden mellem mødetid og det tidspunkt, hvor den pågældende lærer forlader arbejdspladsen. Det vil sige, at hele arbejdstiden skal placeres indenfor dette tidsrum, hvormed den pågældende lærer har pligt til at opholde sig på skolens område i den fulde arbejdstid. Det vil sige, at såvel den individuelle forberedelse af undervisning, mail-korrespondance, telefonopkald, samt fælles teammøder, forældremøder og andet nødvendigt for undervisningen skal finde sted indenfor dette tidsrum (Danmarks Lærerforening, 2013a: 4). Den enkelte lærer modtager forud for hvert skoleår en opgaveoversigt udarbejdet af skolens ledelse på baggrund af dialog mellem ledelsen og den ansatte. Opgaveoversigten angiver de arbejdsopgaver, som den pågældende lærer skal løse således, at lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Opgaveoversigten er dog ikke bindende idet der kan opstå behov for ændringer i opgaverne, hvilket i så fald skal op til ny drøftelse. Skolens ledelse skal således løbende være opmærksom på den enkelte lærers arbejdstid, og om hvorvidt der er behov for rettelser af opgaveoversigten (Danmarks Lærerforening, 2013a: 6). Folkeskolereformen Under overskriften ”Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen” fremlagde regeringen allerede i 2012 sit udspil til en ny folkeskolereform. Her lægger regeringen vægt på, at vi kan være stolte af den danske folkeskole, der gennem næsten 200 år har været en vigtig drivkraft i udviklingen af det danske samfund (Regeringen, 2012: 7). En international undersøgelse viser således, at Danmark ligger i top, når det kommer til at forberede eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere. Her vægtes det, at danske elever er gode til at forstå og deltage i demokratiske processer, ligesom at både elever og lærere oplever en god debatkultur og et godt socialt klima på skolen. Dette gør sig gældende i en anden international undersøgelse, hvor Danmark ligeledes er blandt de førende, når det kommer til klassens debatklima. Her påpeger regeringen også, at skolelærere hører til en af de mest troværdige faggrupper, hvilket også giver udslag i regeringens målinger, der viser, at forældre grundlæggende nærer stor tillid til lærerne (Regeringen, 2012: 8). Dette er dog ikke nok for regeringen der, på trods af at Danmark har en god folkeskole, ønsker, at den skal blive den bedste i danmarkshistorien (Regeringen, 2012: 7). 18 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Ifølge regeringen er der nemlig for mange elever, der ikke lærer nok i skolen. Her henviser regeringen til statistikker, der viser, at 15 procent af eleverne ikke har funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen. Kun 5 procent vurderes til at være stærke læsere, 17 procent af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer og 17 procent af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer (Regeringen, 2012: 7). Når eleverne mangler de nødvendige færdigheder i grundlæggende fag, som dansk og matematik, skaber det en barriere for elevernes indlæring i andre fag, deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og for i sidste ende at kunne indgå på arbejdsmarkedet (Regeringen, 2012: 8). Dertil opstå der en problematik idet, især børn, hvis forældre kun har få års uddannelse, klarer sig væsentligt dårligere end de, hvis forældre besidder med en videregående uddannelse. I den forbindelse opstår også dilemmaet om, hvorvidt man evner at tage hånd om de svage elever og samtidig udfordre de elever, der trives i det faglige miljø, således at samtlige elever er motiverede for at gå i skole (Regeringen, 2012: 8). I regeringens udspil, påpeges det, at der gennem de sidste ti år, er foregået en række ændringer af folkeskoleloven, som har ført til udvikling og forbedring af folkeskolen. Med den nye skolereform ønsker regeringen dog at foretage ét stort og gennemgående løft, hvor man samler de nødvendige tiltag til at forny og forbedre folkeskolen (Regeringen, 2012: 11). Dette skal ske med udgangspunkt i følgende tre målsætninger: 1) gøre alle børn så dygtige, de kan, 2) skabe bedre trivsel og 3) mindske betydningen af børns sociale baggrund i forhold til faglige resultater (Regeringen, 2012: 11). Dette skulle gerne føre til, at 95 procent af alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse (Regeringen, 2012: 7). Regeringens mål med at samle alle de nødvendige tiltag i én folkeskolereform er, at folkeskolen derefter kan få den fornødne reformpause, som skal til for at finde fodfæste i det danske samfund (Regeringen, 2012: 11). Den helt overordnede ændring, der kommer med den nye folkeskolereform, bliver de længere skoledage. De omkring 800 flere undervisningstimer, skulle gerne give mulighed for at omfavne, de krav reformen sætter til den danske folkeskoles undervisning (Regeringen, 2012: 19). I forbindelse med de længere skoledage, skal der fra reformens ikrafttrædelse sættes fokus på nogle bestemte tiltag. 19 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Disse tematikker omfatter blandt andet understøttende undervisning, lektiehjælp, bevægelse samt specifikke og fælles mål for skolegangen (Danmarks Lærerforening, 2013c: 6). I den understøttende undervisning, vil det være op til læreren at forberede eleverne fagligt uden for et reelt fag. Dette betyder, at den understøttende undervisning kan benyttes til, hvad læreren finder relevant, eventuelt i form af ekskursion, faglig fordybelse eller opfølgning af den faglige undervisning (Danmarks Lærerforening, 2013c: 3-4). Med reformen er det samtidig obligatorisk for alle skoler at tilbyde lektiehjælp og fagligfordybelse, dette for at sikre et løft af alle elever, stærke som svage. I skoleåret 2014/15 er det dog frivilligt for elever at deltage, hvorfor dette er placeret i ydertimerne. Fra august 2015 bliver lektiehjælp og fagligfordybelse en integreret del af undervisningen, og i netop den forbindelse bliver elevernes skoledage forlænget. En skoleuge bliver da på omkring de 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen (Undervisningsministeriet, åu.: 1-3). Idet, at bevægelse nu også bliver en integreret del af undervisningen, skal eleverne ikke længere blot er i idrætstimerne. Reformen giver eleverne omkring 45-minutters bevægelse i løbet af deres skoledag, placeret i enten idræt, den understøttende undervisning eller i form af aktiviteter, der opfordrer til læring i de mere fagligt tunge fag (Danmarks Lærerforening, 2013c: 4). Da folkeskolereformen er sat i kraft for at ”udvikle folkeskolen, så den bliver endnu bedre” (Regeringen, 2012: 7), betyder dette også et fokus på de faglige målsætninger. Dette har betydning for, hvordan lærerne og ledelsen strukturerer de faglige retningslinjer. Disse skal forenkles og tydeliggøre, hvad der forventes af eleverne på hvert enkelt klassetrin (Regeringen, 2012: 49). ”De tydeligere mål skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever” (Danmarks Lærerforening, 2013c: 6), dette for at dygtiggøre eleverne efter bedste evne. Overenskomstforhandlinger 2015 Da Danmarks Lærerforening igen stod overfor nye overenskomstforhandlinger, var det stadig med en bitter smag i munden ved mindet om de mislykkede overenskomstforhandlinger to år forinden, Kommunernes Landsforenings lockout af lærerne og regeringens indgreb, der resulterede i Lov 409, som fik lærerne til at føle sig overhørt og forbigået (Danmarks Lærerforening, 2014b: 1-2). 20 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Formand for Lærernes Centralorganisation, Forhandlingsfællesskabet samt Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, gik dermed til forhandlingerne med målet om at skabe nogle bedre rammer for arbejdet i folkeskolen og sætte en stopper for det stigende sygefravær iblandt folkeskolelærerne, såvel som den lærerflugt, der fulgte i kølvandet på de ændringer implementeringen som Lov 409 og Folkeskolereformen medførte (Danmarks Lærerforening, 2015b: 1). Den 15. februar 2015 satte Anders Bondo Christensen og formanden for Kommunernes Landsforening deres signatur på en ny, treårig overenskomst for lærerne. De centrale punkter i overenskomsten bestod først og fremmest af nye rammer for planlægningen af lærernes arbejdstid med særlig fokus på forberedelsestiden. Det bliver således skoleledernes ansvar, at lærerne har en sammenhængende forberedelsestid, som ikke bliver inddraget til andre formål, hvorimod det er op til kommunerne og Danmarks Lærerforening sammen at evaluere, hvorledes lærerne lever op til folkeskolereformens krav. Det var dog ikke muligt at blive enige om en ny arbejdstidsaftale, hvorfor arbejdstiden fortsat reguleres som beskrevet i Lov 409. Med overenskomsten banes vejen for indgåelse af lokale aftaler, der enten kan supplere eller fravige bestemmelserne i Lov 409 (Jørgensen & Ravn, 2015: 1-2). Den 16. marts var det så op til Danmarks Lærerforenings medlemmer at stemme om den nye overenskomst. Stemmeprocenten lå på hele 73 procent og resulterede i at overenskomsten blev vedtaget, idet 71,2 procent stemte ja, imens 29,9 procent stemte nej (Danmarks Lærerforening, 2015b: 1). Ovenstående har skabt et fagligt og nuanceret billede af konflikten mellem folkeskolereform, Lov 409 og lærerne og fungerer som det grundlæggende fundament for udviklingen af en analyse baseret på kendskabet til disse problematikker. 21 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Kapitel 3: Videnskabsteori og metode Dette kapitel skal give læseren en indsigt i projektet videnskabsteori, metodiske værktøjer samt arbejdet med kvalitativ metode i forhold til den givne problemstilling. Formålet med dette er at klarlægge arbejdsprocessen, der har ligget til grund for udarbejdelsen af analysen og senere diskussionen. Videnskabsteoretiske værktøjer I det følgende afsnit præsenteres projektets videnskabsteoretiske fremgangsmåde. Først gennemgås kritisk teori, som danner ramme om hele projektets problemstilling, og udarbejdelsen af denne. Til sidst forklares, hvordan projektets empiri er udarbejdet ud fra en fænomenologisk tilgang, i form af deltager observationer, for efterfølgende at blive meningskondenseret ud fra en til del kritisk hermeneutisk tilgang. Den kritiske teori Kritisk teori fungerer som projektets videnskabelige udgangspunkt ud fra antagelsen om at, nogle bestemte årsager til arbejdsmiljøets udvikling, kan forklares af noget bagvedliggende. Nærmere bestemt, at der findes en kausal sammenhæng mellem, hvordan lærerne på Frederikssund Skole oplever et til tider negativt arbejdsmiljø og implementeringen af folkeskoleformen. Dette er forankret i dårlige arbejdsvilkår og den måde folkeskolereformen, under Lov 409, er blevet implementeret. Endvidere søger projektet en forklaring på, hvordan folkeskolereformen indarbejdes og accepteres på forskellige måder i forhold til den individuelle lærer. Ydermere at se på den generelle påvirkning reformen har på lærernes arbejdsdag i forhold til den ønskede kvalitet, som politiske aktører har forbundet med reformens tilblivelse. Det problemorienterede aspekt søger at identificere de uhensigtsmæssige vilkår, som lærerne formodes at leve under i forbindelse med folkeskolereformens implementering under Lov 409. Her er det nødvendigt at opstille et normativt ideal, hvorfra uretfærdigheder og uhensigtsmæssige vilkår kan måles. Spændingsfeltet mellem arbejdsmiljø og reform er derfor afhængigt af et normativt ståsted. Alternativet er blot løse postulater, som ikke har et teoretisk fundament eller et pålideligt omdrejningspunkt, hvorfor der let kan opstå bias. Vi ønsker at få en forståelse for de faktiske forhold, hvorfor projektet anlægger en målsætning om at fremhæve de forhold, som er umiddelbart forestående. Samtidig ønsker vi også at synliggøre de skjulte magtforhold, som determinerer 22 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse arbejdsvilkårene under implementeringsprocessen. Dette gøres ved at analysere magtforholdene ud fra teorier, som har et normativt ideal, der kan sammenkobles med et overordnet normativt udgangspunkt. Den kritiske teori operer med et epistemologisk udgangspunkt, hvor normative påstande kan begrundes og holdes op mod den sociale realitet som et kritisk spejl, hvilket er i overensstemmelse med ovenstående målsætning (Juul & Pedersen, 2012: 410). Projektet fordrer med den kritiske teori, som omdrejningspunkt for videnskabelse, at der udarbejdes en kritisk fremstilling af en række faktiske fænomener, som opstår i lærernes hverdag og har konsekvenser for lærernes frigørelse og selvstændighed. Når de faktiske fænomener bliver genstand for kritik, bevæger projektet sig samtidig inden for den kritiske teoris ontologi, om en faktisk eksisterende verden, hvor virkeligheden, som vi oplever den, strider mod idealet om, hvordan virkeligheden bør være (Juul, Pedersen, 2012: 410). Ovenstående henviser til udvælgelsen af hvilket kritisk teoretisk ideal, som vil udgøre det normative ståsted i forhold til optimalt at kunne opfylde projektets målsætninger. Da kritisk teori samtidig med sin videnskabsteoretiske position også agerer som samfundsteori, og dermed som analyserbart værktøj til empirien, er det ideelt at anvende Honneths anerkendelsesparadigme (Juul, 2012: 319). Begrundelsen herfor er at behovet for anerkendelse, som analyseramme for vilkårene på lærernes arbejdsplads, vil passe bedre ind i problemets kontekst, end Horkheimers og Adornos marxisme eller Habermas’ kommunikative paradigme (Juul, 2012: 336-337). Honneths grundopfattelse af samfundsvidenskabens formål er at kritikken må blotlægge udviklingstræk i samfundet, som forhindrer menneskelig udvikling. I dette projekts tilfælde, hvordan folkeskolereformen under Lov 409 står i vejen for lærernes gode liv og selvrealisering på et fagligt, socialt og personligt plan. Det er en præmis for kritik af samfundet at begrunde sin kritik ud fra et normativt standpunkt, som bygger på manglende mulighed for menneskelig selvrealisering (Juul, 2012: 336). Den manglende anerkendelse fører til identitetstab, lidelse og skade for individet til social eksklusion, hvilket medfører en generel svækkelse af samfundets sammenhængskraft (Juul, 2012: 336). Set fra en projektmæssig synsvinkel er denne kausale sammenhæng ligeledes genstand for hele den problemorienterede kontekst, hvor problemet i bund og grund består af, at lærerne kan føle sig krænkede. Dette er svækkende i forhold til deres arbejdsindsats, hvorfor kvaliteten i undervisningen i sidste ende forringes. Dermed får reformen i virkeligheden en omvendt effekt, nemlig forringelse i stedet for 23 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse kvalitet. Den manglende anerkendelse fører dermed til en række krænkelseserfaringer, som udgør en barriere for ’det gode liv’, hvilket bliver dette projekts normative ideal. Barrieren for det gode liv spores i lærernes umiddelbare krænkelseserfaringer, som de udtrykker ved spontan frustration, brok eller utilfredshed. Ved udarbejdelsen af folkeskolereformen har en række elitære politikere og embedsmænd truffet beslutninger hen over hovedet på lærerne, som de aktører, der er genstand for reformens ændringer. Ifølge Honneth er det i sådanne tilfælde, at anerkendelsesidealet kan finde en empirisk begrundelse, da en undersøgelse heraf vil kunne vise, hvordan samfundsudviklingens ændringer i den offentlige sektors institutioner fører til krænkelser af dårligt stillede mennesker. Honneth nævner endvidere at i undersøgelser af denne kaliber, bør fokus være rettet mere imod krænkelsesbegrebet end anerkendelsesbegrebet, da krænkelser er en ikke-anerkendelse, hvorfor mest kritik kan udledes heraf (Juul, 2012: 340-344). Det faktum at krænkelserne skal spores i menneskers spontane erfaringsverden, altså den direkte konfrontation med feltet, medvirker til, at Honneth trækker den kritiske teori mod brugen af fænomenologiske værktøjer, da disse forudsætter et åbent møde med feltet (Juul, 2012: 346). På baggrund af det vil projektet også inddrage fænomenologien og til dels den kritiske hermeneutik, hvorfor følgende afsnit vil inddrage disse teoriers individuelle rationaler og deres relevans for projektet. Fænomenologien og den kritiske hermeneutik. Den fænomenologiske videnskabsteori søger at beskrive en erfaringsbaseret virkelighed, hvor den fremtrædende verden er den eneste virkelige verden. Dette projekts fænomenologiske indgangsvinkel sker derfor gennem observationer og praktiseres ved at studere feltet åbent uden fordomme og herefter tolke på de erfaringer, som vi gør os gennem de observerede fænomener. Dette udføres ud fra den overbevisning, at erkendelse sker via den indsigt, man får, når man interagerer åbent med feltet og opnår indsigt i menneskers subjektive og intentionelle erfaringsverden, som er karakteriseret ved fænomenologien (Juul, 2012: 65-67). 24 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Fænomenologien indtager en ontologisk position, som bygger på en væren i verden, hvor man interagerer i samspil med feltet, for at nå frem til viden om verden. Det epistemologiske udgangspunkt indbefatter, at viden og sand erkendelse sker på baggrund af, at man inddrager sin subjektivitet i samspillet med feltet. Dette realiseres med argumentet, at der findes en sandhed om verdenen afhængigt af erfaringerne. Det er igennem interaktionen med verdenen, hvor det sikre grundlag for erkendelse opstår, som resultat af refleksioner om det erfarede (Juul, 2012: 67-69). Baggrunden for den fænomenologiske indtræden sker som følge af de metodiske overvejelser i projektet i forhold til observationer, som indgangsvinkel til empiriskabelsen. For at undgå misledende forforståelse, men i stedet skabe et empirisk fundament, som var åbent for forskelligartede fænomener, valgte gruppen, i fænomenologisk ånd, at begynde ”forfra” med det foreliggende fænomen. Dette ved at suspendere forudindtagelser og fordomme i henhold til den fænomenologiske reduktion og epoché, at skabe absolut fordomsfrihed ved at sætte disse i parentes, samt vigtigheden i førstepersonsperspektivet, hvor erfaringen bunder i det umiddelbart foreliggende (Juul, 2012: 70-71). Formålet for fænomenologien er endvidere at udlægge det foreliggende, hvorfor gruppen efterrationaliserer gennem kodninger af det observerede. Disse kodninger tager langt hen af vejen hensyn til epochéen, reduktionen og førstepersonsperspektivet, men samtidig gør fordommene og forforståelse sit indpas i kodningen, da disse fra projektets begyndelse har fungeret kontekst skabende for det problemorienterede projektarbejde. Dette baner vejen for en overgang til kritisk hermeneutik, som opfatter fordomme som grundvilkår for væren i verden og produktivt for erkendelsen jævnfør Hans Georg-Gadamer. Hermeneutikken bygger ikke på noget fast fundament, men på forståelse mellem fordomme og fænomener fra den sociale virkelighed (Juul, 2014: 145). Det centrale for fænomenologien bliver at undersøge lærernes spontane og umiddelbare erfaringer. Det centrale element for inddragelsen af den kritiske hermeneutik er at skabe et forbindelsesled mellem fænomenologien og kritisk teori. Gadamer danner bro mellem disse, ved at vi ”ser alt fra et perspektiv, som er formet af fortiden, men bærer en interesse for fremtiden med sig” (Juul, 2014: 140). Hermed kan vi indikere overgangen til et mere normativt rationale, som ligeledes danner udgangspunktet for projektet, nemlig en normativ bør-sondring, som determinerer den deskriptive er-sondring. Efter observationerne finder sted, tillægger vi fordomme og forforståelser en større rolle i fortolkningen af observationerne grundet et synspunkt i relation til kritisk hermeneutik, da forståelsesprocessen kun kan føre til erkendelse, når fordommene også tillægges værdi. Fordomme, som er forankret i et normativt ideal (Juul, 2014: 143). Det essentielle ved 25 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse kritisk hermeneutik er, at nogle fordomme indebærer et kritisk perspektiv, altså noget normativt funderet, hvilket i henhold til projektet drejer sig om en normativ sondring om lærernes negative arbejdsvilkår som resultat af reformen. Inddragelsen af den kritiske hermeneutik sker endvidere ud fra den præmis, at teorier kan føres tilbage til førstepersonsperspektivet. Begge videnskabsteoretiske retninger er således repræsenteret i projektet, da gruppens kodninger i fænomenologisk og hermeneutisk forstand er forankret i samme udgangspunkt, nemlig observationerne. Inddragelsen af kritisk hermeneutik gør sig ligeledes gældende ud fra argumentet om at en ”åben fænomenologisk tilgang ligger nærmest ligefor, når/hvis der ikke findes teoretiske begreber om det felt, vi ønsker at lære noget om, eller når feltet er ukendt for os. ” (Juul, 2014: 74). Dermed er der en høj grad af aktualitet forbundet med begge retninger, da de supplerer hinanden. Dette ud fra den forudsætning at det er et hermeneutisk krav, at fordommene må skærpes, jo længere i undersøgelse man kommer, samtidig med at fordommene må være åbne overfor reguleringer, afhængigt af hvad erfaringen viser. Fænomenologi og hermeneutik er altså karakteriseret af en række fælles udgangspunkter, hvilket skaber en overgang mellem dem, når de individuelt eller i samspil fortolker erfaringer (Juul, 2014: 75). Ved brugen af begge videnskabsteoretiske retningers forbindelse med empiriskabelse og kodning, undgås samtidig uetiske aspekter, som for eksempel kun at have forskerens opfattelse med og ikke de ”reelle” eksperter, nemlig lærerne. Jævnfør ovenstående citat er det selvfølgelig ikke kun ved manglende teori eller forskning, at fænomenologien gør sig gældende. Dette projekt er utvivlsomt ikke det første, som forsøger studere arbejdsvilkår for lærerne i den offentlige sektor på baggrund af reformer og love. Begrundelsen for, at dette projekt arbejder fænomenologisk, sker primært i henhold til dataindsamling, da fordomme og forforståelse ifølge gruppen ville have en fremmedgørende effekt overfor den rene erkendelse i forhold til at producere ny viden. Samtidig er argumentet også, at lærernes erfaringer og ikke projektgruppens er de mest valide i forhold til at forstå lærernes livsverden – dog med det forbehold at en ”sådan tilgang udelukker naturligvis ikke inddragelse af teori senere i projektet” (Juul, 2014: 74-75). Netop lærernes livsverden skal betragtes som en førvidenskabelig erfaringsverden – én der ikke er sat spørgsmålstegn ved. Det er dette projekts formål, at stille spørgsmålstegn ved den del af livsverdenen, der betegnes som lærernes arbejdsmiljø. 26 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Hensigten med den fænomenologiske tilgang til observationer og kodning af samme er at udvikle ’andenordens-begreber’, som kan overskride den viden, man får fra førstepersonsperspektivet, men også føre tilbage hertil. Forståelsen af ’førsteordens-begreber’ er givet ved fænomener, som allerede er begrebsafklaret af lærerne, eksempelvis pensum eller stile. Andenordens-begreberne er produceret af forskerne selv og kategoriserer førsteordensbegreberne, eksempelvis ’daglig procedure’ som kategori for pensum eller stile. På den måde bliver der skabt samspil mellem empiri og analyse givet ved førsteordensbegreberne og andenordensbegreberne. Konstruktionen af andenordensbegreber skaber en analytisk substans, der både er forankret, men samtidig også overskrider førstepersonsperspektivet (Juul, 2014: 87-88). Formålet ved at bevæge sig udover førstepersonsperspektivet er at komme udover aktørernes erfaringer for at skabe nye erkendelser, som ligger ud over den common-sense tænkning, som aktørerne besidder. De ovenfornævnte kodeteknikker og procedurer for analyse af empiri leder frem til teorigenerering på baggrund af data, hvorfor der i følgende kapitel vil fokuseres på projektets metode i forbindelse med udarbejdelsen af observationer og interviews samt analyseteknikkerne herfor. Metodiske Værktøjer I de følgende afsnit vil vores metodiske overvejelser samt værktøjer blive gennemgået. Dette dækker over projektets tværfaglighed, analyseteknikker, empiri og afgrænsning. Disse afsnit skal give læser et indblik i vores overvejelser omhandlende projektarbejdet samt projektets fremgangsmåde i form af brugen af teori og empiri. Tværfaglighed I dette projekt arbejdes der samfundsvidenskabeligt i form af faget socialvidenskab. Socialvidenskaben som fag og de teorier, som florer inden for dette fagområde, er transdisciplinære. Ved en transdisciplinaritet forstås, at man arbejder inden for et system, hvor der ikke længere er faste grænser mellem disciplinerne (Enevoldsen & Jelsøe, 2012: 36). Transdisciplinaritet består af tre forskellige retninger, hvor der i dette projekt arbejdes med anden retning. Anden retning tager udgangspunkt i problemorienteret forskning, hvor der arbejdes med systemteori, hvilket er en abstrakt måde at skabe 27 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse et analyseredskab på tværs af disciplinerne. Det transdisciplinære ses ved brugen af Honneths anerkendelsesteori og Willigs umyndiggørelsesteori og resiliensbegreb. Disse har alle et transdisciplinært udgangspunkt, da anerkendelsesteorien tager udgangspunkt i samfundsvidenskaben og humanvidenskaben. Anerkendelsesteorien er valgt som analyseredskab, da projektet har med et komplekst samfundsproblem at gøre, nemlig hvorledes reformen udfordrer lærernes fagprofessionelle identitet og arbejdsmiljø. Anerkendelsesteorien giver os muligheden for at vurdere de udfordringer, som strider imod det normativt ideal i form af det gode liv. Teorien og empirien bruges i dette projekt til at belyse de problemstillinger, der kan være forbundet med implementeringen af reformen, som søger at måle institutionernes effektivitet og kvalitet ud fra New Public Management. For at lave en kobling mellem lærernes anerkendelsesbehov og folkeskolereformens samt Lov 409’s effektiviseringstankegang, skal der bruges et transdisciplinært syn, da vi her analyserer og diskuterer indenfor flere discipliner (Andersen & Kaspersen, 2013: 414). Med dette arbejdes der ud fra den traditionelle videnskab kaldet modus 1. Her vurderer forskeren sin empiri ud fra selvvalgte teorier. Dermed påvirkes udfaldet i en hvis grad af forskeren. Kvaliteten af projektet vurderes derfor ud fra validitet og reliabilitet. Denne vurdering foretages senere i projektets metodiske gennemgang (Enevoldsen & Jelsøe, 2012: 37-39). Analyseteknik Analyseteknikker henviser til projektets konkrete fremgangsmåde, hvor empiri og teori kombineres, således at data omdannes til brugbar information, der gennem teoretisk analyse kan vurderes, og i sidste ende skabe ny erkendelse for feltet (Olsen & Pedersen, 2013: 211). Udvælgelsen af analyseteknikker skal anvendes for at give et ordentligt udgangspunkt for færdigheder indenfor det analytiske arbejde, så data får tilført den retmæssige behandling og dermed opnår den nødvendige kvalitet for projektet (Olsen & Pedersen, 2013: 211-212). Projektet har på baggrund af dette blandt andet ladet sig inspirere af Grounded Theory-traditionen, som indebærer et metodisk komparativt afsæt i forhold til at bearbejde observationer i kategorier og udvikle begreber fra det observerede på baggrund af teori (Olsen & Pedersen, 2013: 212). Argumentet for at benytte sig at Grounded Theory kommer som følge af, at denne arbejdsform opfordrer til sammenligning imellem det empirisk udarbejdede materiale og den teoretiske forståelsesramme (Olsen & Pedersen, 2013: 213). Grounded Theory handler 28 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse primært om at lade den empiriske proces være styrende for erkendelsen. Betingelsen herfor handler om, at man ikke tvinger observationerne ind i en teoretisk model, men at relevansen for projektet umiddelbart ligger i de handlingsprocesser, som findes i empirien. Som kvalitativ forskningsmetodik fordrer dens fremgangsmåde altså konstante bevægelser mellem induktion og abduktion (Boolsen, 2010: 207). Grounded Theory fungerer i praksis ud fra forestillingen om, at teori udledes ud fra, hvad observationerne viser (Olsen & Pedersen, 2013: 213). Det gør sig blandt andet gældende i projektet, ved at Grounded Theory-tilgangen bruges, når der arbejdes med observationerne i databehandlingen og ikke under analysen af interviews. Grounded Theory bruges i behandling af observationerne, ved eksempelvis at et fænomen observeres og derefter kodes, hvorefter det vurderes, om denne kodning kan bruges andre steder i observationerne. De kodninger, der forekommer i henhold til observationerne, bruges endvidere til at se om de sammen tendenser optræder i vores interviews. Forskellen er, at der ved interviews primært analyseres ved hjælp af sociologiske teorier, hvorfor Grounded Theory ikke gør sig gældende i behandling af interviews, men forekommer kun i observationer. En analytisk tilgang, inspireret af Grounded Theory, påkalder derfor ikke én decideret retning for analysens udfoldelser, men kan gå i mange retninger, variere undervejs og være afhængig af teori i mere eller mindre grad i forhold til dens hovedperspektiv (Boolsen, 2010: 209). Fundamentet for en stærk analytisk teknik er funderet ved at kunne anvende kodningsprocedurer efter behov. Det faktum gør det nemmere for os at identificere projektets analyseteknik med Grounded Theory, da det fra projektets begyndelse har været vores intention at tage udgangspunkt i og danne os et billede af folkeskolereformens påvirkning af lærerne ud fra lærernes egen erfaringsverden. Ydermere fordrer Grounded Theory, at ingen går fordomsfrit ind i en erkendelsesopgave, da man ved sin kodning af data inddrager sine fordomme i samspil med aktørernes erfaring, i dette tilfælde lærerne (Olsen & Pedersen, 2013: 213-214). Dette kunne i og for sig antage en form for modspil mod vores videnskabsteoretiske brug af fænomenologien. Dog skal det siges, hvilket også står centralt tidligere i forhold til argumentationen for brugen af fænomenologi: at vi kun agerer fænomenologisk ved mødet med feltet under observationerne. Dette har vi som sagt gjort ud fra den overbevisning, at det var mest rationelt at møde feltet med åbenhed og uden fordomme, for at opnå det bedste udgangspunkt for ’rene’ beskrivelser af lærernes erfaringsverden. Med disse rene beskrivelser har det efterfølgende været hensigten at inddrage eventuelle udeladte fordomme, da disse udgør fundamentet for 29 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse kodninger og kategoriseringer af observationer. Koblingen mellem overgangen fra fænomenologi til Grounded Theory kan endvidere legitimeres ud fra Olsens beskrivelse af Grounded Theory: ”Den empiriloyale tilgang har et større potentiale til at belyse livsverden og de meningshorisonter, der er afgørende for folks handlen i konkrete situationer, som er ambitionen i en fænomenologisk erkendelsesinteresse” (Olsen & Pedersen, 2013: 220-221). Grounded Theorys analytiske praksis beror på forskellige procedurer for kodning, hvor vores kodningsmæssige procedurer relaterer sig til kriteriet om at ”vurdere forskellige betydninger af fænomener” (Boolsen, 2010: 210). Projektgruppen har kunne kode det rene verdensbillede, som observationerne har vist, ved hjælp af fordomme og teorier i overensstemmelse med Grounded Theorys kategorisering af observationer. Ved kodningen af observationerne blev der udarbejdet kategorier, som efterfølgende udviklede 2-4 underkategorier, jo mere vi læste observationerne igennem, se eksempelvis Bilag 1.1. Det betød, at alle observationer blev taget i betragtning for at skabe disse kategoriseringer. Der blev ligeledes udviklet et teoretisk afsæt, men primært indebar kategoriseringen tekst fra praksisfeltet, hvorfor der blev banet vej for brugen af første- og andenordensbegreber. Kodninger af observationer skabte ligeledes grobund for udarbejdelsen af interviews, hvor interviewguiden fremstod som en kombination af teoretiske overvejelser i forhold til feltet og den direkte erfaring fra praksisfeltet. Det metodiske afsæt i forhold til interview vil blive uddybet senere i projektets under afsnittet om kvalitative interviews. Overgangen fra observationer til interviews viser således, at informationsopbygningen fortsættes, hvorfor erfaringerne og konteksten udvikles til nyere data, hvilket også er i overensstemmelse med Grounded Theory (Olsen & Pedersen, 2013: 217). Formålet med Grounded Theory er at beskrive en livsverden, som den optræder for dem, der erfarer denne verden, således at man som forsker er opmærksom på deltagernes intentioner. Det skal forstås sådan, at lærerne kan forsøge at påvirke observationerne i forhold til, hvordan de ønsker at projektets fokus skal være. Derfor bør man være opmærksom på dette blandt andet ved at kunne se sammenhænge mellem observationer og forsøge at forstå, hvorfor og hvordan lærerne oplever situationen (Olsen & Pedersen, 2013: 220). Grundlæggende handler det dog om at danne viden med udgangspunkt i det empiriske felt, hvorfor Grounded Theory som arbejdsteknik har relevans for dette projekt. 30 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Empiri I dette afsnit vil vi forklare brugen af Frederikssund Skole og skolens betydning for projektet. Frederikssund Skole, er en folkeskole i Frederikssund Kommune, der er valgt for få indblik i nogle konkrete problemstillinger, der er fulgt i kølvandet på implementeringen af den nye folkeskolereform under Lov 409. Inddragelsen af Frederikssund Skole i forbindelse med projektet finder sted i vores tilgang til feltet og udarbejdelse af empiri. Lærerne anses her som eksperter indenfor deres fag, og deres viden og erfaringer er dermed vigtige for vores arbejde. Indsigt i lærernes hverdag er vigtigt for projektets udfoldelse, da det kun er med deres ekspertviden, vi kan opnå en viden om, hvordan implementeringen af folkeskolereformen under Lov 409 har påvirket dem (Flyvbjerg, 2010: 463). En tæt kontakt med sit felt betyder bedre forståelse af de mekanismer som rør sig i feltet. I dette tilfælde, på Frederikssund Skole er der arbejdet med observationer af de tre lærere først, for så derefter at foretage dybdegående interviews med dem hver i sær. Dette har været med til at skabe en bedre forståelse for deres udfordringer, og en bedre kontakt, respondent og forsker imellem (Flyvbjerg, 2010: 480-481). Kvantitativ Data I projektet anvendes der få kvantitative data, som ikke er selvindsamlet, men derimod indhentet fra andre kilder. Der bliver anvendt to figurer fra Dansk Lærerforening samt en tabel fra en større undersøgelse foretaget af forskere fra Aarhus Universitet. Dette i henholdsvis kapitel 1 og 5. De to figurer fra Danmarks Lærerforening er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse foretaget i perioden 20. november 2013 til 7. januar 2014 med udgivelse i marts 2014. Undersøgelsen bygger på besvarelse fra samtlige medlemmer af Danmarks Lærerforening, der er enten lærer eller børnehaveklasseleder og har en svarpopulation på 16.319. (Danmarks Lærerforening, 2014a: 1-2). Tabellen anvendt i kapitel 5 er taget fra et undersøgelsesnotat fra Aarhus Universitet. Notatet er et uddrag af en flerårig og længerevarende forskningsundersøgelse, der vil være færdigudarbejdet i 31 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse 2017. Undersøgelsen beskæftiger sig med styring, motivation og ledelse i den offentlige sektor, hvorfor projektet kaldes Ledelsesadfærd og Performance (LEAP) (Aarhus Universitet, 2014: 2). Tabellen, der ses i kapitel 5, er taget fra notatet og bygger på en undersøgelse fra 25. august til 16. september 2014 og omfatter 1992 folkeskolelæreres holdning til de nye arbejdstidsregler (Aarhus Universitet, 2014: 2-3). Eftersom tabellen er et enkelt led i en større forskningsundersøgelse, anvendes den blot til at understrege en pointe og vi søger derfor ikke at konkludere noget ud fra LEAP’s forskningsværk. Afgrænsningen af empirisk materiale Hvorfor lærerne i fokus? Vi har i denne projektrapport valgt at lægge vores fokus på lærerne, og hvordan den nyimplementerede skolereform påvirker dem som professionelle arbejdstagere, samt hvordan reformens påvirkning har betydning for deres identitet på arbejdspladsen. Vi har valgt at afgrænse os til lærerne, da vores indtryk er, at lærernes indflydelse på implementeringen af reformen har været minimal. Det kan betyde, at mange lærere føler sig overset, i og med at regeringen prioriterer at fremme elevernes kundskaber og niveau. I denne proces risikeres det således, at lærerne overses. Denne omstilling kan således have konsekvenser og belaste den enkelte lærer. Hvad med eleverne? Vi har ikke valgt at tage udgangspunkt i skolereformens påvirkning af eleverne, da denne indgangsvinkel kræver et andet fokus, som indebærer problemstillinger eksempelvis inklusion, konkurrencestatens pres på eleverne, de stærke elever og de svagere elever. Vi har valgt ikke at fokusere på eleverne, fordi vores interesse ligger i problemstillingen om, at det ikke blot er eleverne, men også lærerne som udsættes for maksimalt pres samt et større krav til at være omstillingsparat. Hvis projektet også skulle tage udgangspunkt i eleverne, antages det, at rammerne for projektrapporten ville blive mere upræcis grundet de mange indgangsvinkler i forhold til vores tidsmæssige begrænsning. Derudover ville et sådan fokus besværliggøre mulighederne for at præcisere vores problemstilling, og dermed risikere, at slutresultatet hverken kan konkludere noget om påvirkningen af eleverne, eller lærerne, da problemstillingerne kun vil blive berørt overfladisk. Projektrapportens afgrænsning fra eleverne skal dermed betragtes som et bevidst fravalg. 32 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Det juridiske aspekt Skolereformens implementering er en politisk og juridisk proces, som har mange aspekter, der er altafgørende for at reformen kunne blive gennemført i 2014. Hertil ligger mange problemstillinger og policy processer, som skal gennemarbejdes, før en sådan reform kan træde i kraft. Dette aspekt spiller en større rolle for implementeringen og de nye regler, som får betydning for lærer og elever. Dog har vi ikke valgt at lægge vores primære fokus her, fordi en sådan analyse af implementeringsfasen vil fjerne fokus fra vores oprindelige problemstilling og udgangspunktet i lærernes arbejdsmiljø og fagprofessionelle identitet. Økonomi Der er blevet afsat en større beløb til at implementere den nye skolereform. Hvordan regeringen har i sinde at fordele dette milliardbeløb åbner for en helt anderledes problemstilling. Lærerne har givet udtryk for, at det i høj grad er dem, der finansierer reformen. En del af konflikten har ligeledes bundet i uoverensstemninger om lærernes lønforhold. Ved brug af denne tilgang kunne projektet have haft et mere økonomisk analytisk aspekt. Dette ville kræve adgang til data omhandlende fordelingen af de økonomiske ressourcer. Adgang til feltet I afsnittet om projektets kvalitative metode gennemgås refleksioner og arbejdet med det empiriske felt, i form af deltager observationer og interviews med respondenterne. Refleksionerne består af udvalg af informanter, deltager observationer, forskerposition, kvalitative interviews samt projektets etiske overvejelser. Dette skal give en forståelse af, hvordan metoderne agerer værktøj for empiriskabelse, samt hvorfor deltager observationer og kvalitative interviews er valgt som de kvalitative metoder Udvalg af informanter For at skabe et solidt fundament for en analyse har det fra projektets begyndelse været en målsætning at teoretiske udlægninger skulle baseres på selvskabt empiri. Derfor har projektgruppen udført observationsarbejde og interviews i henhold til den kvalitative metode. Dette medførte endvidere behovet 33 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse for et samarbejde med en folkeskole, hvorfor specialskoler, internationale skoler, privat-, fri- og efterskoler blev udeladt. Endvidere fravalgte projektgruppen at samarbejde med skoler i større kommune –og byområder, da vi vurderede, at adgangen til feltet ville have været lettere tilgængelig, hvis den eventuelle skole tilhørte en mindre kommune end eksempelvis Aarhus eller København. En markant udfordring ved kontaktetableringen var dog de manglende institutionelle ressourcer på de søgte folkeskoler i Roskilde-, Køge- og Frederikssund Kommune, hvor omstrukturering og implementering af folkeskolereformen blev grundlaget for afvisning af samarbejdet. Skolelederen på Frederikssund Skole blev kontaktet via mail, hvor efterfølgende telefon- og mailkorrespondance muliggjorde et samarbejde. Lærer og tillidsrepræsentant Anne-Marie blev tovholder på samarbejdet, hvor der efter et konstituerende møde mellem projektgruppen og hende, blev indgået en aftale med to fulde arbejdsdage med observationer, samt muligheden for opfølgende interviews. Udover Anne-Marie blev to andre lærere, Bjarke og Morten, inddraget i projektet, hvormed disse tre lærere skulle observeres og efterfølgende interviewes. For at undgå etiske vanskeligheder og konflikter ved publikation af dette projekt har skolen samt personale fået tildelt pseudonymer. Interaktion med feltet i praksis Da vi har haft som mål, at erfarer fænomener på baggrund af den sociale adfærd, valgte gruppen at generere empiri gennem observationer, idet at denne metodeform anses som værende mest direkte og konfronterende, til datagenerering om social adfærd under naturlige omstændigheder, som lærernes arbejdsplads (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 57). Disse observationer blev foretaget over to dage d. 7. og 8. april i tidsrummet 8-17 den første dag og 8-15:30 den anden dag. Dette gav en brugbar indsigt i lærernes spontane sociale adfærd og agerede fyldestgørende i forhold til indtrykket af arbejdsdagenes karakter. Der blev blandt andet givet indblik i lærernes arbejdsdag i forhold til undervisning, forberedelsestid, pauser og teammøde, hvilket skabte grobund for at udlede tendenser på baggrund af observationer, som kunne indgå i dagsordenen for interviews. Interviewguiden bar således præg af elementer fra det observerede, som ligeledes var præget af den fænomenologiske tilgang om at møde feltet åbent. Observatørerne havde dermed ikke noget decideret fokus under empiriindsamlingen, men bestræbte sig i stedet på at notere alt og dermed forholde sig neutralt til forskningsarbejdet. I og med at den sociale adfærdskodeks var ukendt, når observatørerne indgik i feltet, forholdte de sig lyttende og iagttagende og lod feltet være styrende for observationernes output. Som supplement til 34 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse de rene beskrivelser blev visse iagttagelser fulgt op af spørgsmål om de forestående hændelser for at få en større forståelse af lærernes individuelle ageren. Ligeledes blev samtaler mellem lærere og observatører også en del af den indsamlede empiri. Ved foretagelsen af interviews udvidede det forståelseshorisonten for lærernes erfaringsverden, og hvordan de forholder sig respektivt til forskellige fænomener. Lærerne blev interviewet separat for at optimere den individuelle holdning til de givne fænomener og problematiseringer. Deltager observation Dette projekt har til formål at undersøge lærernes erfaringsverden og generelt den livsverden, som optræder for dem, og som de lever i. Udgangspunktet for denne undersøgelse tilfalder observationsstudier, som agerer prolog for generering af empiri. Der forestår flere variationer inden for observationsmetoderne, men grundlæggende dækker det over interessen for, hvordan menneskelige aktørers handlinger og interaktioner fungerer i praksis, når det drejer sig om forskellige arbejds- og fritidssituationer (Raudaskoski, 2010: 81). Indenfor den kvalitative metode anses observationens direkte konfrontation med feltet at være effektiv, når man ønsker at generere data om sociale aspekter og adfærd i naturlige omgivelser (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 57). Derfor foreligger det, i vores projektmæssige kontekst, naturligt at benytte denne metode i empiriskabelsen. Endvidere er det ofte forekommende, at observationsmetoderne indgår som et led i forskning, hvor der kombineres med eksempelvis interviews. Denne metode indenfor den kvalitative metode litteratur, synes effektiv, da projektet ligeledes benytter sig af interviews (Raudaskoski, 2010: 81-83). I dette projekt indskrænkes observationsmetoden til fænomenet ’deltager observation’, som indebærer at feltet som helhed og de specifikke informanter, som er under observation, oplyses om og kender til baggrunden for observatørernes tilstedeværelse. Fra observatørernes synsvinkel betyder det at ens handlinger ikke hemmeliggøres, hvorfor man har en fri bevægelighed til at opsøge sine interesser (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 108-109). Dette henviser udelukkende til den klare definition af observatøren og ikke nødvendigvis, hvad der gør sig gældende i praksis i forhold til dette projekt. Ulempen ved deltagende observation kan nemlig tilskrives det tilfælde, hvor observatøren identificerer sig selv for meget med feltet, således at personen bliver en del af den sociale kontekst og endvidere kommer til at påvirke den sociale praksis (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 109) Med den fænomenologiske orientering udvides observatørens rolle, idet at vi ikke kun forholder os til at observere det, som vores problemfelt og 35 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse problemstilling ligger op til. Da vores analyseteknik påkalder nødvendigheden af at synliggøre både det skjulte og det selvfølgelige, vil observationerne fokuserer på synliggørelsen af det selvfølgelig. Dermed det der sker i praksis og de handlinger, der sker på baggrund af det, erfaringen viser. Det er efterfølgende ved kodningen af observationer og udførelsen af interviews at synliggørelsen af det skjulte kommer til udtryk. Målsætningen med deltager observation bliver dermed at projektgruppen indgår i det pågældende felt under den præmis at feltets hverdagsmiljø- og struktur ikke påvirkes af deres tilstedeværelse. Observatørrollen skal skabe indsigt i den verden som lærerne agerer professionelle i og på baggrund af observationerne forstå den common-sense viden, som præger arbejdsmiljøet. Denne observationsmæssige position skal agere aktivt og deltage i det observerede miljø og interagere med feltet uden at destruere eller vanskeliggøre hverdagsnormen (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 54). Common-sense viden henviser til en viden eller erfaring, som de observerede aktører har, uden de nødvendigvis er bevidste om det. Det er derfor væsentligt for projektgruppen at benytte deltager observation, for at skabe et fundament for senere forståelse af denne common-sense med det formål at vurdere, hvad lærerne oplever som krænkende i forhold til deres arbejde. Det dækker en form for trivselsaspekt, som ligger implicit i hverdagslivets viden. Dette system for kultur og social adfærd på den pågældende skole former læreres oplevelse af omverdenen og er samtidig handlingsregulerende (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 96). Forskerposition Deltagende observation kalder ligeledes på dilemmaet mellem at være deltager og agerer observatør samtidig. Det er derfor essentielt at afklare, hvorledes observatørerne i dette projekt agerer, samt hvilken forskerposition og feltrolle, de påtager sig ved dataindsamlingen. Deltagende observation forestår som et redskab til at skabe indsigt i, hvordan lærerne på Frederikssund Skole via social praksis konstruerer en hverdag, hvor handlinger er styret af bestemte strukturer, som det er vores opgave at lokalisere. Dette gør vi i overensstemmelse med deltagerobservation, som ikke blot observerer feltets hændelser, men også indgår interaktivt med de observerede aktører, i dette tilfælde lærerne. Dette kommer blandt andet til udtryk ved samtale med dem og deres fortolkninger af en observeret situation (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 99). Derfor er vi i observationsfasen, som involverede i lærernes sociale kontekst. Dog er det væsentligt at vurdere vores grad af involvering, for at kunne skelne i hvilken grad og hvornår, man er henholdsvis observatør og deltager. Til denne vurdering 36 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse benyttes Raymond Golds typologier for feltroller. Her beskrives (1) den totale deltager, som arbejder ud fra en skjult observation, hvor aktørerne i feltet ikke er orienteret om, at de er genstand for forskerens observation, (2) deltager som observatør, hvor kontakten til feltets aktører løbende skabes gennem samtaler under observationerne, og at denne observatør ikke lægger skjul på sine forskningshensigter, hvilket modsætter sig nogle af synspunkterne i, (3) observatøren som deltager, hvor forskeren er relativt distanceret fra feltet, hvor der er kortvarigt kontakt med feltets aktører, og hvor kontakten åbent betegnes observation, hvorfor rollen som observatør er kendt i offentligheden og dermed mindskes risikoen for at blive integreret og opslugt af feltet. Forskeren bevarer her sin subjektivitet og ændrer ikke pludseligt fokus, hvilket adskiller sig fra (4) den totale observatør, som ikke indgår i nogen social interaktion med feltet og dets aktører (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 101-111). I henhold til denne sammenfatning af feltroller vurderes det, at projektgruppen, under observationerne, bevæger sig mellem typologi 2 og 3; deltageren som observatør og observatøren som deltager. Dette begrundes ud fra det faktum, at vi under observationerne interagerer med lærerne, og at denne interaktion indgår som en del af det observerede og at vores hensigt med observationerne ikke holdes skjult, da lærerne ved at vi kommer i forbindelse med en et 4.semesters projekt fra Roskilde Universitet og ønsker at undersøge, hvordan lærerne påvirkes af folkeskolereformen, altså i overensstemmelse med typologi 2. Dog agerer vi også under typologi 3, observatøren som deltager, da vi kun kortvarigt, over to arbejdsdage, foretager observationer, hvilket gør at vi ikke overidentificerer os med feltet. Dette skaber dog også risikoen, for at bias kan opstå, fordi vi ikke trænger ordentligt ind i den sociale struktur, der er på lærernes arbejde. Denne mulighed for bias mindskes dog, da observationernes tendenser gyldighedstestes i forbindelse med interviews. På den måde undgår vi informationsbarrierer med misfortolkninger af det observerede, hvorfor effekten af en typologi 2 og 3 i forhold til forskerposition fremstår som et konstruktivt valg, når den deltagende observation senere kombineres med interviews. Kvalitative interviews Følgende afsnit begrunder valget af interview ud fra hvordan man rent metodisk genererer empirisk materiale i en interviewoptik, hvorfor der tages udgangspunkt i Steiner Kvales syv faser i en interviewundersøgelse og hans guideline for meningskondensering. Den første anvendes med henblik på 37 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse den teoretiske opbygning af et interview med det formål at skabe et systematisk overblik over interviewets metodiske refleksioner (Kvale, & Brinkmann, 2009: 119-122). Meningskondenseringen indgår som metodisk element i forhold til analyse af de holdninger og meninger, som finder sted hos interviewpersonen (Kvale & Brinkmann, 2009: 227-228). Steiner Kvales syv faser Tematisering fungerer som indledende element i interviewundersøgelsen, hvor forskeren gør rede for formålet med interviewundersøgelsen, ved at tilkendegive aspekterne ’hvorfor’, ’hvad’ og ’hvordan’. ’Hvorfor’ henviser til afklaring af undersøgelsens formål, hvilket består i at komme dybere ind i lærernes erfaringsverden og forstå hvilke strukturer, som er skabt af folkeskolereformens implementeringer under Lov 409, og som påvirker lærernes arbejdsmiljø i forhold til deres fagprofessionelle identitet. Interviews virker empiriskabende i forlængelse af observationerne og bidrager til samlet empirisk substans til gavn for teoretiske konklusioner om lærernes arbejdsmiljø. Endvidere agerer interviews som redskab til at forklare fænomener og baggrunden for handlinger hos lærerne, som forestår uopklarede i observationerne. ’Hvad’ omhandler tilegnelse af en forhåndsviden om det emne som interviewet skal undersøge og er et spørgsmål om hvor omfattende ens viden er i henhold til det konkrete man skal undersøge (Kvale & Brinkmann, 2009: 123-125). Det indikerer en begrebslig og teoretisk forståelse af de fænomener, der behandles for at opnå ny viden (Kvale & Brinkmann, 2009: 127). Som nævnt er interviewets formål at forklare og virke uddybende i forlængelse af observationerne. Dette gøres ved at forme et interview, hvis dagsorden er inspireret af de problematikker, som observationsstudierne har vist. Gennem kodninger af observationerne har der vist sig en række tendenser til uhensigtsmæssige arbejdsbetingelser, funderet i krænkelseserfaringer, hvorfor det er interviewets hensigt at have fokus på disse. Den teoretiske forståelse indebærer et kendskab til en række krænkelseserfaringer, i form af mangel på anerkendelse, manglende muligheder for at kommunikere og ytre sig kritisk og behovet for at kunne stå fremstå hårdfør. Dette bidrager i sidste ende til en større vidensproduktion. 38 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse ’Hvordan’ udgør sidste aspekt i tematisering af interviewundersøgelsen og dækker over hvordan de førnævnte målsætninger vil indfries på baggrund af interview-teknik (Kvale & Brinkmann, 2009: 125). I produktionen af et interview er det essentielt at have for øje hvordan dette ønskes udført i praksis. Her bør man overveje hvad betingelsen for videnskabelse er, hvorfor interviewteknikken er vigtig at få inkorporeret så produktet i sidste ende viser sig nyttigt. Selve forskningsinterviewet har karakter af en interpersonel situation, hvor interviewerens og interviewpersonens fælles interesser for en række fænomener kolliderer med resultatet om større indsigt i den fælles interesse (Kvale & Brinkmann, 2009: 143). Interviewet i dette projekt er baseret ud fra teorien om det semistrukturerede livsverdensinterview, der forestår som et naturligt valg i forhold til vores videnskabsteoretiske afsæt. Ydermere søger det semistrukturerede livsverdensinterview, at kunne afklare betydningen af de beskrevne fænomener og erfaringer, hvorfor denne interviewteknik ligeledes supplerer observationerne positivt, som en forlængelse heraf. Ved anvendelsen af denne interviewteknik udarbejdes en fast interviewguide, indeholdende interviewspørgsmål, der er inspireret af observationernes outcome både før og efter kodningen. Dog giver denne interviewteknik også mulighed for at bryde spørgsmålenes rækkefølge og gå ud over disse, hvis chancen for mere brugbar empiri byder sig. Derfor vil der i de fleste interviews, i projektet, være to interviewere; den ene med fokus på interviewguidens dagsorden, den anden som vil stille spørgsmål, der rækker udover interviewguiden. Design er anden kategori i Steiner Kvales syv faser og henviser til vigtigheden af planlægningen af interviews, og indebærer forskellige parametre, som man bør gennemgå for at sikre en kvalificeret og struktureret interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009: 129-131). Interviewets tidsmæssige dimension fungerer som prolog i forhold til designets parametre, hvor det handler om planlægningen af interviewets forskellige faser inden for en korrekt ramme (Kvale & Brinkmann, 2009: 131). I forbindelse med denne opgave har hele interviewfasen haft et kronologisk forløb med henblik på de syv faser, hvilket har skabt struktur i projektet i et helhedsperspektiv. Et afgørende element i interviewundersøgelsen er endvidere overblikket over den generelle undersøgelse, før den deciderede interviewundersøgelse finder sted (Kvale & Brinkmann, 2009: 131). På det punkt har projektgruppen, siden begyndelsen, lagt en strategi for den lavpraktiske, den videnskabsteoretiske og den metodiske del, hvilket har skabt rum for projektets udfoldelse. Derfor har der heller ikke hersket tvivl om inter- 39 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse viewets rolle i forhold til empirien eller interviewteknikken, hvorfor vi fraskriver os en ad-hoc inspireret tilgang i henhold til strukturen og opbygningen af projektet. Den indbyrdes afhængighed forestår som designets tredje parameter, og dækker over hvorledes metodiske beslutninger præger hinanden indbyrdes, samt konsekvenserne ved projektets videre anvendelse af metoder (Kvale & Brinkmann, 2009: 131). Her har der eksempelvis ved udarbejdelsen af interviewguide, været et krav om at denne blev baseret ud fra sammenhænge i observationerne og ydermere at interviewspørgsmålene skulle være ens i alle interviewguides. På den måde blev der lagt en række kriterier for overgangen mellem de to typer af kvalitative metoder, således at sammenhængskraften mellem dem var større, og at der dermed var en indbyrdes afhængighed, men som ikke havde negative effekter for empiriskabelsen. Et andet argument i forbindelse med metodiske fravalg kan tilskrives projektets målsætning om at tydeliggøre de bagvedliggende magtstrukturer, i lærernes arbejdsmiljø. Derfor er aktionsforskning og problemløsningsorienterede metoder ikke anvendelsesværdige, da fokus fra disse typer kvalitative metoder bevæger sig ud over de eventuelle konflikters ramme og agerer resultatorienterede med hensyn til de problemstillinger, der optræder hos lærerne. I forlængelse af dette er valg af informanter udelukkende centreret omkring lærerne, da det er deres erfaringsverden, som er interessant at påpege problemstillinger ud for, hvorfor vi ligeledes kan fraskrive os brugen af eliteinterviews. I henhold til de kvalitative metoders horisontudvidelse er det vigtigt at dette ikke fordrejer projektets oprindelige fokus, så tematiseringens gennemslagskraft svækkes. Af den grund er det vigtigt at holde sig målet for øje – et andet aspekt i fasen for design, hvorfor projektet må forsøge at udvide fokus i stedet for at ændre det. En metodisk fordel i forhold til at bevare det ønskede fokus er designets opfordring til fremrykning, hvor man kontrollerer for sin problemstilling under interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009: 132). Dette viser sig endvidere senere i interviewguiden, hvor hvert spørgsmål er afledt af en teoretisk og empirisk episode fra observationerne. Samtidig har visse interviewspørgsmål direkte relation til teoretiske begreber, som der bliver kontrolleret for. Sidste anvendte element i fasen for design er tid-ressourcer faktoren, hvor der bør redegøres for fundamentale fysiske begrænsninger i forhold til den metodiske og den generelle projektmæssige udfoldelse (Kvale & Brinkmann, 2009: 133). Da interviews både supplerer observationsstudierne i forhold til den generelle empriskabelse, men samtidig også er en reaktion på observationerne, har det kun været relevant at udføre tre interviews. Dette har alligevel givet et solidt fundament for analyse af lærernes erfaringsverden, som både har 40 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse været præget af en dagsorden med henblik på interviewet og rene beskrivelser givet ved observationer. Den tidsmæssige ramme har desuden begrænset den metodiske udfoldelse, idet at det var hensigten at supplerer den selvskabte empiri med statistiske undersøgelser. Dette skulle være på baggrund af de resultater, som vi kunne udlede af observationsstudierne og interviews. Dog har det ikke været realiserbart, da det blev vurderet at konsekvensen ville indebærer et kompromis med analysens kvalitet. Med refleksionen om tematisering og designets betydning for interviewet, er der lagt fundamentet for udførelsen af et interview, hvorfor tredje fase i Steiner Kvales syv faser, beskæftiger sig med selve interviewet og detaljerne herom. Interviewene blev foretaget d. 23. april og d. 11. maj og havde en varighed af 45-60 minutter. Endvidere blev alle interviews optaget på lydfil til gavn for den senere transskription. Under interviewet blev der ligeledes noteret interessante udtalelser som kunne tages op til diskussion hvis en tidsmæssig mulighed bød sig. 41 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Til de tre interviews blev der anvendt følgende interviewguide: I henhold til Steiner Kvales sidste fire faser, forestår der ikke nogen specifik gennemgang eller beskrivelse, som ellers vist i dette kapitel. Disse faser viser sig andetsteds i projektet, i form af denne rapport i fasen for analyse, verifikation og rapportering eller i henhold til bilagene jævnfør transskription. Meningskondensering Formålet med meningskondensering er fokus på meningsudsagn i interviewet og omformulere disse udsagn til kortere udsagn uden disse mister hovedessensen fra den oprindelige mening (Kvale & Brinkmann, 2009: 227-228). Det handler dybest set om at rekonstruere meninger i centrale temaer, som udspringer af interviewets udskrift og herpå koble relevant teori eller identificere den metode der opstår. Det er således en systematisk kondensering af data, hvor hverdagssprog transformeres til analyserbare fænomener (Kvale & Brinkmann, 2009: 228). Overgangen fra transskription til analyse har i dette projekt påkaldt en meningskondensering for at adskille meningsenheder fra hinanden og 42 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse derefter inddele dem i en tematisk oversigt, der udtrykker de retmæssige synspunkter, som fremgår hos lærerne. Dette muliggør en analyse, som har et solidt fundament for inddragelse af teori og dermed kan endelige konklusioner manifestere sig i lærernes udsagn, fordi der er skabt oprigtige og rationelle forbindelsesled imellem empiri, analyse, fortolkning og konklusion. Følgende er et uddrag fra meningskondenseringen, som det fremgår i bilag 2.2., hvor intervieweren (ML) og interviewpersonen (M) har en meningsudveksling, som er skildret i kolonnen til venstre, hvorefter de individuelle udsagn indgår i et centralt tema i den midterste kolonne. Slutteligt bliver udsagnet koblet med teori i kolonnen til højre. Etiske overvejelser i arbejdet med kvalitativ metode I udarbejdelsen af et samfundsvidenskabeligt forskningsprojekt, anbefales det at der udarbejdes en etisk protokol, hvor forskerne har gjort sig nogle etiske overvejelser vedrørende information til samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle. Der vil i dette afsnit blive reflekteret over hvordan samtykket er blevet informeret, fortroligheden opbygget og hvilke mulige konsekvenser der kan forekomme i arbejdet med vores felt, Frederikssund skole. Forskernes rolle vil i dette afsnit ikke blive behandlet, da dette blev behandlet i afsnittet om deltager observation (Kvale & Brinkmann, 2009: 94). 43 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse I afsnittet om deltagende observation blev vores overvejelser vedrørende information til samtykke kort dækket. Det blev besluttet, at deltagerne i vores undersøgelser skulle informeres om hvordan og hvorfor, observationerne og senere interviews, skulle udarbejdes, og hvad de skulle bruges til. Denne briefing blev givet for at der ikke skulle opstå nogle konflikter forskerne og respondenterne imellem. Briefingen omhandlede vores rolle på skolen, og hvem og hvad vil skulle observere. Dette gøres ved at vi klarlægger at vi kun var der for at observere lærerne og ikke eleverne, ledelsen eller andet. Efterfølgende under arbejdet med observationerne gav respondenterne og ledelsen udtryk for, at de gerne ville se vores resultater af projektet. Vi har valgt at debriefingen skal være et oplæg, så lærerne og ledelsen kan bruge det til efterfølgende refleksion. Årsagen til debriefingen skyldes at lærerne eller ledelsen skal have fuld indsigt i vores udarbejdet empiri og metodiske overvejelser af hensyn til eventuelle misforståelser (Kvale & Brinkmann, 2009: 89-90). Valget omkring fortrolighed blev taget udelukkende af os. Vi valgte af lærerne og ledelsen, skulle være anonyme, hvorfor vi har valgt at bruge pseudonymer. Dette har vi gjort for at have frie tøjler til at analysere på lærernes adfærd og udtalelser uden at blive modsagt. I forhold til respondenterne antages dette valg at kunne have en beskyttende effekt. Dog har dette i nogen grad ikke været nødvendigt, da for eksempel Anne-Marie ønskede at proklamere sin kritik af folkeskolereformen. (Kvale & Brinkmann, 2009: 91). Intentionen var at tilgodese lærerne så de kunne udtale sig frit om deres holdninger til den nye reform og Lov 409, uden at der ville opstå negative konsekvenser (Kvale & Brinkmann, 2009: 92). Kvalitetsvurdering af projektet Det vil i følgende afsnit blive overvejet hvilke faldgruber og kritikpunkter som vores til- og fravalg kan betyde for opgaven. Intentionen med dette afsnit er ikke at negativisere projektet, men at tydeliggøre vores overvejelser omkring de udfordringer som vores metodiske fremgangsmåde kan have. Afsnittene skal således afspejle vores refleksioner over mulig bias i projektet. Afslutningsvis vil dette afsnit omhandle en vurdering af projektets validitet, reliabilitet og generalisérbarhed. Vi vil i dette afsnit vurdere, hvorvidt vores undersøgelse er troværdig. Målet med projektet er at besvare problemformuleringen: Hvordan påvirker implementeringen af folkeskolereformen, under 44 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Lov 409, lærernes fagprofessionelle identitet samt deres arbejdsmiljø? Dette har vi valgt at gøre, ved at se på en udvalgt dansk folkeskole og følgende interviewe tre lærere, for at få indblik i hvorledes implementeringen af folkeskolereformen under Lov 409 har påvirket netop dem. I projektet kan vi dermed ikke sige noget generelt om reformens betydning for den samlede danske lærerstand. Vi kan på baggrund af analysens resultater på et mikro-niveau sandsynliggøre forekomsten af samme problemstillinger på et makro-niveau. I vores arbejde med kritisk teori, der tager udgangspunkt i Honneths anerkendelsesteori, kan vi stille en række punkter op, der er værd at forholde sig kritisk til. Anerkendelsesteorien bruges, i vores projekt, til at stille sig kritisk overfor de nye regler og retningslinjer, som lærerne skal følge efter implementering af reformen under Lov 409. Dette har i flere situationer ført til, at lærerne oplever manglende anerkendelse. Skal vi selv se kritisk på vores valg af videnskabsteori, kan vi pointere at kritisk teori ikke søger at give et svar på, hvad den enkelte lærer skal stille op i forhold til disse krænkelser, hvorfor vores projekts resultater ikke giver lærerne svar på deres problemstillinger (Juul, 2012: 350-351). Den kritiske teori er nemlig ikke løsningssøgende, men i højere grad beskrivende. Det er således ikke vores mål med undersøgelsen, at komme frem til en løsning på problematikken, men udelukkende at belyse reformens betydning for lærernes hverdag. I forhold til projektets fænomenologiske tilgang er det helt centralt at sætte fokus på, hvorvidt det er muligt at sætte sine fordomme i parentes. Vi har udelukkende gjort brug af fænomenologien i arbejdet med vores observationer. Men har vi kunne gøre dette helt fri for fordomme og forforståelse? Det kan diskuteres, hvorvidt det er muligt at gå til feltet helt uden fordomme. Kvalitetsvurdering af deltager observationer Det er vigtigt at være opmærksom på nogle af de faldgruber der kan opstå når man benytter sig af deltagerobservationer. Som et resultat af, at følge lærerne på Frederikssund skole i to arbejdsdage, har vi derudover også udarbejdet et observationsskema, hvor vi har kodet lærernes gøren og væremåde i løbet af disse to dage. Derfor er det vigtigt at tage højde for at, vi muligvis kan have misforstået eller fejlvurderet situationen lærerne har været i, og dermed reporteret en forkert vurdering i vores noter, derfor vides det ikke med hunrede procents sikkerhed om vores noterede observations scenarier 45 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse stemmer overens med den virkelighed, som lærerne ser. Men vi har udarbejdet dem ved at sætte vores forforståelse i parentes og de er dermed resultatet af en åben tilgang, hvor vi har noteret alt, som det har foreligget for os. Derudover er det muligt at lærerne bevidst eller ubevidst agerer anderledes da de er opmærksom på at de bliver observeret, hvilket muligvis kan ændre på, hvordan lærerne håndterer visse situationer. Man kan således diskutere hvor realistisk det er, at vores observationer afspejler en helt ”normal” arbejdsdag. Kvalitetsvurdering af interviewmetode Der findes flere faldgruber ved at arbejde med kvalitativ metode. Både i forhold til det semistrukturerede interviews, transskribering og meningskondensering. Først og fremmest er der en svaghed ved at vores respondenter ikke er tilfældigt udvalgt, fordi det har begrænset vores muligheder for at udvælge respondenter som vi syntes ville være relevante for vores specifikke undersøgelse. De lærer som vi har observeret og interviewet har alle forskellige holdninger til vores problemstilling. Lærernes forskellige holdninger kan således både have medført forvirring, men må samtidig anses som have beriget projektet med et mere nuanceret billede af vores problemstilling, ved at repræsentere og give udtryk for forskellige synspunkter. På trods heraf antages det, at vi med disse tre interviewpersoner formår at fremstille nogle tendenser i forlængelse af vores teori, der tydeliggør vores problemstilling og konkretiserer analysen. I både transskriberingen, men først og fremmest i meningskondenseringen, kan det risikeres at nogle af lærernes pointer bliver overanalyseret, eller bliver fordrejet. Ubevidst kan vi have påvirket projektet meningskondenseringen ved at overanalysere i forhold teori. På trods af overstående overvejelser, skal det understreges at både vores observationer og interviews har givet projektet et særligt præg, og kan bruges som et eksempel på, hvordan folkeskolereformen har påvirket de tre lærer på Frederikssund skole. De kvalitative produkter, i form af interviews og observationer, fremstår som den primære ressource til at give projektet kvalitet. Det er på baggrund af disse metoder, at teorier kan manifestere 46 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse sig i empirien, hvilket skaber et fundament for en solid analyse. En mangelvare i forhold til analysen kan være, at teorierne har for meget fokus på at synliggøre det skjulte, hvorfor synliggørelsen af det selvfølgelig har fået en mindre rolle. Projektgruppen har fået en klar forståelse af det selvfølgelige i arbejdet med observationer. I tilfælde af at læseren mangler indblik i det selvfølgelige anbefales det, at læse observationerne. Validiteten af projektets metodisk- og teoretisk-opnåede resultater styrkes i den optik, at vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, kritisk teori, som beror på et normativt ideal, går hånd i hånd med normative teorier, som anerkendelse, umyndiggørelse og resiliens. Desuden har metoden også en grad af validitet, da vi med disse kan udarbejde empiri, som skildrer lærernes hverdag og de mulige krænkelseserfaringer. Et kritikpunkt, som kan have indflydelse på projektets validitetsgrad, er inddragelsen af New Public Management, som mere agerer diskussionsramme i projektet. New Public Management sættes i relation til folkeskolereformen, hvilket muligvis kan være gjort upræcist. Vi vurderer dog stadig, at New Public Management har givet et værdimæssigt bidrag i forhold til at besvare problemformuleringen. Reliabiliteten styrkes i og med at vores empiriske fundament er baseret ud fra to typer kvalitative metoder, som udføres ensartet af alle projektmedlemmer. Dog kan projektmedlemmerne stadig have individuelle måder at bevæge sig inden for den metodisk nedsatte ramme, hvorfor reliabilitetsgraden endvidere svækkes. Projektets generaliserbare aspekt dækker over tilstrækkeligheden af projektets resultater. Ved anvendelsen af New Public Management, hvor analysens resultater diskuteres i et makro-perspektiv, forsøger vi at sandsynliggøre en generel tendens i den offentlige sektor. Dog fraskriver vi os intentionen om at konkluderer på forholdene i den offentlige sektor, da vi ikke søger at generalisere på noget universelt gældende fænomen. Målsætningen er blot at synliggøre effekten af folkeskolereformens påvirkning af lærerne. 47 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Kapitel 4. Analyse Teorier til analyse Dette afsnit vil tage afsæt i vores udvalgte teorier; Axel Honneths anerkendelsesteori og Rasmus Willigs umyndiggørelsesteori og begrebsliggørelse af resiliens. Teorien skal danne grobund for vores videre analyse og diskussion, og dertil kommer nødvendigheden af teoretiske redegørelse. Målestokken for kritik Den kritiske teoris relevans for dette projekt bunder i en søgen efter de kausaliteter, som har skabt kritisable arbejdsforhold for lærerne. Det primære mål er at opstille en kritik af lærernes arbejdsmiljø på baggrund af de udfordringer, som indføringen af folkeskolereformen og Lov 409 har medført. Derfor vil analysen tage udgangspunkt i sociologiske teorier indenfor den kritiske teori, funderet ved Axel Honneths anerkendelsesteori og Rasmus Willigs umyndiggørelsesteori samt resiliensbegreb. Teorierne har et normativt udgangspunkt for det gode livs standard, hvorfor analysen vil fokusere på i hvor høj grad, lærernes arbejdsmiljø lever op til disse værdikriterier. Forekommer der afvigelser mellem teoriernes normativitet og erfaringerne fra empirien, vil det sandsynliggøre realiteten, at lærerne agerer i et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø, som er forårsaget af nogle bagvedliggende strukturer, jævnfør folkeskolereformen og Lov 409. Det vil sige nogle effektivitetsbaserede instanser, som er affødt af en styringsform, som New Public Management, hvis formål er at generere kvalitet i den offentlige sektor med færrest mulige ressourcer. Disse teorier er målestokken for kritikken af lærernes arbejdsmiljø på et mikro-niveau og kan bruges til en generel kritik af styringen i den offentlige sektor på et makro-niveau. Dette tages op i diskussionen. Kampen om anerkendelse I følgende afsnit vil der blive redegjort for Honneths social teori om anerkendelse. Individernes kamp om anerkendelse skal forstås som deres iver efter at opnå ’det gode liv’. Individerne kæmper om at opnå selvrealisering og dermed opnå det gode liv. Honneth opstiller denne norm for at kunne analysere de sociale fænomener, som eksisterer i verden. Disse analyseres ud fra, hvordan det bør være (det gode liv), overfor hvordan det er. Betingelserne for det gode liv er i Honneths teori flyttet fra en substantiel etik til et formelt niveau, således at det kan højnes til et universelt 48 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse niveau, som er fri for partikulært indhold (Honneth, 2006: 9). Derved er betingelserne for at opnå anerkendelse kontinuerlige, selvom idealet for det gode liv ændres historisk og kulturelt. Honneth opdeler opnåelsen af anerkendelse i tre former: emotionel anerkendelse, retslig anerkendelse og solidaritet. Den emotionelle og retslige anerkendelse er i vores opgave ikke primære, men det skal dog nævnes, at de skal være opfyldt for, at individet kan selvrealisere sig selv (Honneth, 2006: 1011). Den solidariske sfære dækker over kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber, hvor individer kan selvrealiseres. Anerkendelse skabes ved at deltage med et positivt engagement i forhold til en gruppe, et fællesskab eller samfundet. Individerne deltager i fællesskaber, hvor de kan se sig selv og se, at deres bidrag til dette fællesskab bliver anerkendt. Dette skaber grundlaget for, at individet kan opnå selvrealisering. Individets bidrag kan være handlinger, præstationer eller funktioner, som værdsættes af det fællesskab, som individet indgår i. Hvis disse bidrag anerkendes, opnår individet en selvværdsættelse, og føler sig anerkendt af det solidariske fællesskab (Honneth, 2006: 12). I forhold til lærerne er deres sociale sfære skolen. Her fokuseres der på dagligdagen, og mulig anerkendelse opnås ved, at deltage og bidrage til det faglige og sociale aspekt, både lærerne imellem, men også imellem elev og lære. Lærere kan derved opnå en selvrealisering, hvis de føler, at det bidrag de yder i forhold til de andre lærere og elever værdsættes. For at individet har mulighed for at opnå anerkendelse, skal samfundet også tillade det. Honneth forklarer, hvordan samfundet åbnes for individerne; ”de etiske målforestillinger skal være åbne, sådan at de hierarkiske sociale rangstiger samtidig kan indtage en horisontal position” (Honneth, 2006: 13). Hvis individet er ude af stand eller ikke får social agtelse, kan det miste sit positive forhold til sig selv, hvilket fører til, at individet ikke kan udvikles. Manglende eller tilbageholdt anerkendelse kan også føre til, at individet udsættes for krænkelser eller ringeagtserfaringer. I de solidariske fællesskaber kan dette forekomme ved, at individet bliver ydmyget, krænket eller ringeagtet. Sådanne krænkelser betyder, at individet mister følelsen af at være socialt værdsat i det fællesskab, individet deltager i. Lærerne kan ved manglende eller udeblivende anerkendelse miste deres lyst til at bidrage med mere, end hvad der er krævet af dem. Den manglende anerkendelse kan forekomme ved, at lærerne 49 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse føler sig overset eller tilsidesat på grund af de nye arbejdstidsregler omhandlende fuld tilstedeværelse. De kan føle sig presset af den forlængede arbejdsdag og dermed miste deres positive forhold til deres arbejde, med det menes for eksempel deres lyst til at overarbejde (Honneth, 2006: 13-14). Honneth omtaler to udviklingsniveauer, som kan opnås, hvis individet bliver anerkendt: det ontogenetiske og det fylogenetiske niveau. Det fylogenetiske niveau dækker over individets udviklingsmuligheder indenfor det solidariske fællesskab. Hvis der opnås anerkendelse indenfor det solidariske fællesskab udvikles ikke blot individet, men også de muligheder, som individet har for selvværdsættelse indenfor den sociale sfære, som individet agerer i (Honneth, 2006: 14-15). Hvis individet overlever en periode med vedvarende underskud af anerkendelse, kan dette munde ud i, at der skabes andre former for anerkendelsesfællesskaber eller modkulturer. Disse skabes af de individer, som føler, at de ikke kan opnå anerkendelse for deres bidrag til fællesskabet (Honneth, 2006: 16). Manglende anerkendelse blandt lærerne kan betyde, at deres faglige kompetencer bliver svækket, således at de ikke kan udbyde en kvalitetsbaseret undervisning. Når kvaliteten i undervisningen forringes, skyldes det den manglende anerkendelse på grund af vedvarende krænkelser. Denne forståelse af Honneths anerkendelse teori skal bruges til at analysere interviewene med AnneMarie, Morten og Bjarke ud fra deres oplevelser med ikke-anerkendelsesskabende momenter, som kan opstå i den sociale sfære, folkeskolen. Før analysen påbegyndes, redegøres der for Rasmus Willigs teori om umyndiggørelse og resiliensbegrebet, som skal være med til at gøre analysen mere dybdegående. Umyndiggørelse og kriterier for kritisk udfoldelse De erfaringer, som virker krænkende overfor lærerne eller som på anden vis medfører ringere vilkår for et godt arbejdsmiljø og dermed forringer undervisningskvaliteten, skal med udgangspunkt i Rasmus Willigs umyndiggørelsesteori spores ud fra, om lærerne oplever hindringer for at ytre sig kritisk i forhold til deres arbejdsplads. I bogen Umyndiggørelse – et essay om kritikkens infrastruktur (2009) angiver Willig en problematik, som viser sig i institutioner indenfor den offentlige sektor, altså den manglende mulighed for kritik. Den offentlige sektor er gennemsyret af nye styringsmetoder, som 50 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse har sit ståsted indenfor New Public Management og neoliberalisme, hvorfor rationalet for kvalitet bygger på økonomiske fordelagtigheder frem for, hvad der er menneskeligt realiserbart (Willig, 2009: 14). Når der forekommer en substitution af en sådan karakter, hvor økonomisk rationalitet prioriteres frem for menneskelig rationalitet, fordrer det, at mennesket indordner sig det økonomiske regimes spilleregler og agerer fleksibelt, omstillingsparat og effektivt (Willig, 2009: 63-65). I denne proces bevæger individer sig efter det økonomiske rationale, hvorfor individerne umyndiggøres, da deres myndige ret usynliggøres af den måde som økonomien determinerer samfundet på. Umyndiggørelsesteoriens forbindelsesled til kritik er funderet ved Willigs definition af et myndigt individ som værende ”i stand til at kritisere uden frygt for represallier” (Willig, 2009: 27). Umyndiggørelsen betyder, at individets muligheder for udfoldelse begrænses, hvilket i kontekst til projektet betyder forringede eller slet ingen muligheder for lærerne at udøve kritik af deres arbejdsvilkår. Problematikken i det er, hvis indre frustrationer ikke kan få afløb i de retmæssige forummer. Hvis en lærer ikke kan udtrykke sin frustration af arbejdsmiljøet mod det, som er arbejdsrelateret, men i stedet vender sin frustration mod sin personlige identitet, kan det få konsekvenser for den ydelse, som læreren er ansat til at give i form af undervisning (Willig, 2009: 20-21). Umyndiggørelsesprocessens resultat er en følelse af afmagt hos lærerne. Denne afmagt kommer af, at man ikke føler at ens kritik nytter noget, hvorfor at midlet til at ændre på dårlige arbejdsvilkår, såsom kritik og dialog, ikke finder sted, og derfor forbliver individet umyndiggjort i en cirkulær proces (Willig, 2009: 52). Endvidere beskriver Willig, hvorledes et angreb på kritikkens udfoldelsesmuligheder samtidig er et angreb på fagligheden og professionen. I og med at omstillingsparathed og fleksibilitet bliver omdrejningspunktet for at begå sig i den offentlige sektor, indtager fagligheden en mindre rolle, hvorfor argumenter for kritik bliver vanskeligere at fremtone, da argumenterne ikke har noget fast ståsted. Grunden til, at der ikke er noget fast ståsted, skyldes omstillingsparatheden, som gør, at man har svært ved at finde sit faste holdepunkt for at udøve kritik. Før var holdepunktet ens faglighed, som man kunne argumentere ud fra, hvis der var noget, man fandt kritisabelt. Fagligheden når nu ikke at etablere sig, fordi den konstant skal omstille sig. Dermed kan individet ikke udøve kritik på baggrund af dets faglighed, fordi argumenterne ikke er tilstrækkelige. Derfor undgår individet helt at udtrykke sig kritisk og opnår en umyndiggørende status (Willig, 2009: 66-67). Analysen vil fremhæve situationer og udtryk, hvor lærerne på grund af fleksibilitet, effektivitet og omstillingsparathed ikke kan ytre sig kritisk. Endvidere vil der fokuseres på fænomener, som udtrykker økonomisk determinering af arbejdspladsens 51 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse elementer, hvilket fører til umyndiggørelse og frustrationer hos lærerne. Disse processer, hvor myndigheden udfordres hos lærerne, vil betegnes som krænkelseserfaringer, som har betydning for arbejdsmiljøet. Resiliens og kravet om en modstandsdygtig identitet Rasmus Willig opererer i sin kritik af det moderne samfund med ideen om et individ, som under neoliberalismens fremtoning, undertrykkes af konkurrencesamfundet. I sin artikel Konkurrencesoldat – det galvaniserede menneske (2014) problematiserer Willig det moderne samfunds sociale konsekvenser for individet, hvorfor individet må tilegne sig Willigs resiliensbegreb for at overleve de modgange, som det neoliberale regime har medført (Willig, 2014: 56). Resiliensbegrebet tilsigter, at individet opnår en hårdfør karakter med det formål at gøre sig mere modstandsdygtig, så det lettere kan overkomme de udfordringer, som det neoliberale konkurrencebaserede projekt har medført. Processen for udvikling af resiliens indebærer, at individet udsætter sig selv for fare ved at finde sig i og leve med ellers krænkende erfaringer (Willig, 2014: 57). Denne urimelige tilstand er ifølge Willig forankret i en uforanderlig neoliberal virkelighed, hvor der opstår en gængs opfattelse af, at deltagelse i den offentlige debat egentlig ikke fører til ændringer, hvorfor man ligeså godt kan opgive at få indflydelse. På den måde udelukker individerne sig fra den kritiske samfundsdebat, ved at de socialiseres til at være afpolitiserede. De afgiver dermed deres politiske legitimitet, hvilket medfører, at individet bliver skydeskiven for kritik i stedet for det omkringliggende samfund. Når kritikkens infrastruktur ændrer sig i en sådan grad, at det er individet og ikke samfundet, som skal udsættes for kritik, forestår det indlysende, at individet må udvikle en indre styrke og gøre sig hårdfør for at afværge presset fra samfundet. Det faktum, at neoliberalismen samtidig fordrer et moderne samfund, som grundet globalisering og interstatslig markedspåvirkning er underlagt konstant forandring, gør det endvidere vanskeligt, at bryde denne negative udvikling, fordi fundamentet for forandring hele tiden skifter position. Hvormed kravet om hårdførhed går hånd i hånd med kravet om omstillingsparathed og fleksibilitet. Individet lever i usikkerhed på grund af et manglende ståsted i forbindelse med, at samfundet konstant forandrer sig. Når individet konstant skal tilpasse sig samfundets forandringer, bliver det utrygt, og den eneste måde at modarbejde denne usikkerhed og utryghed er ved at opnå resiliens. Individet bør altså tilegne sig evner til at modstå pres fra et samfund, der kræver kontinuerligt mere af individet. Dette indebærer blandt andet fremkaldelse af ekstrem positivitet, som gør 52 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse individet mere robust, da øget positivitet gør, at ellers urimelige krav og udfordringer forestår mere overkommelige. Via daglig positiv tænkning vil individet modstå større pres fra sine omgivelser, hvorfor den resiliente betragtning kan paralleliseres med den positive psykologi (Willig, 2014: 58). Effekten af dette er dog negativ, da det bibeholder den negative udvikling, hvor individet bliver mindre og mindre kritisk overfor samfundets strukturer. På den måde bliver individet, som nævnt ovenfor, selv genstand for kritik (Willig, 2014: 57-58). Den menneskelig kritik spærres inde, og den neoliberale ideologi kan fortsætte sin totale ignorering af samfundsudviklingens konsekvenser for individet. Individet må acceptere tilstanden og udvikle sin grad af resiliens ved at udsætte sig selv for fare og uret, for at undgå psykiske nederlag, med det formål at opnå en mere modstandsdygtig identitet. Derfor vil analysen forsøge at beskrive urimelige tilstande, som lærerne alligevel vælger at leve med for at opretholde en positiv facade, i stedet for at forholde sig kritisk til ting, de ikke er tilfredse med. Der vil generelt blive fokuseret på fænomener i empirien, som tegner en negativ udvikling i kritikkens infrastruktur, ligesom der vil blive fremhævet, hvorvidt der generelt er et manglende fundament for forandring af krænkende tilstande. Analyse I den følgende analyse vil der blive påvist nogle tendenser af, hvordan de tre lærere på Frederikssund Skole bliver påvirket af folkeskolereformen under Lov 409. I analysen vil der blive arbejdet videre med de teoretiske begreber; anerkendelse, umyndiggørelse og resiliens. Med udgangspunkt i det normative ideal om, at ’det gode liv’ er fri for krænkelser, vil vi ved hjælpe af de netop gennemgåede teorier, analyserede os frem til, hvorledes der i vores observationer og interviews forekommer eksempler på, at lærernes fagprofessionelle identitet udfordres. Vi vil desuden se nærmere på, hvorledes lærerne håndterer disse krænkelser, der altså virker hæmmende for deres lærernes søgen efter at realisere det gode liv. Dette gør vi ved i anerkendelsesafsnittet at undersøge de krænkelser, som lærerne udsættes for i form af de politiske tiltag, som fører til en negligering af de normer og værdier, som lærerne forbinder med deres fagprofessionelle identitet. Denne negligering og manglende anerkendelse af, hvad lærerne selv finder vigtigt og identificerer sig med i deres 53 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse lærergerning, hæmmer lærernes udfoldelsesmuligheder og er med til at slukke den ildsjæl, som tidligere har fået lærerne til at brænde for deres arbejde. Dernæst ser vi i umyndiggørelsesafsnittet, eksempler på, hvorledes lærernes muligheder for at ytre sig kritisk hæmmes af de nye tiltag. Når lærerne føler, at deres kritik bliver overhørt, og det derfor ikke længere giver nogen mening for dem at ytre sig kritisk, er det tegn på, at lærerne er ofre for umyndiggørende processer. Endeligt ser vi i afsnittet om resiliens nærmere på, hvad det betyder, når lærerne ikke har mulighed for at komme af med deres kritik, og den i stedet rettes imod dem selv. For at være i stand til at udholde dette udvikler lærerne en resiliens, der beskytter dem imod udefrakommende pres og omvæltninger såvel som deres egen utilfredshed med de problematiske forhold, således at de hverken går fysisk eller psykisk ned. Anerkendelse Lockoutens betydning for ildsjælene Som det kom til udtryk i teoriafsnittet om Honneths anerkendelsesteori, er mennesket i jagten på ’det gode liv’ afhængigt af at opleve anerkendelse for at opnå individuel selvrealisering. Direkte adspurgt svarer alle tre lærere, som vi har fulgt på Frederikssund Skole, at det er vigtigt for dem, at de bliver anerkendt og bekræftet i forbindelse med lærergerningen. De tre lærere er ligeledes enige om, at opleve at modtage den nødvendige anerkendelse for det arbejde, de leverer, især fra kollegaer, men også fra ledelsen, forældre og elever (bilag 2.2: 30-31). Det er dog værd at bemærke, at lærerne har en anden forståelse af anerkendelse end Honneths anerkendelsesteoretiske ståsted. Lærernes forståelse af begrebet anerkendelse må antages at tage udgangspunkt i en bekræftelse af deres arbejdsindsats til hverdag. De tre lærere oplever endda, at anerkendelsen lærerne imellem er steget, idet de nye tiltag har gjort dem mere pressede og derfor mere taknemmelige, når de får rakt en hjælpende hånd fra kollegerne. Dette skal dog ikke ses som en positiv udvikling, da det i høj grad er udtryk for, hvor stressede lærerne er i deres hverdag (bilag 2.3: 36). Der hvor lærerne oplever, at det kniber med anerkendelse, er fra politisk side. Der er ingen tvivl om, at en af forklaringerne på dette er, de mislykkede overenskomstforhandlinger i 2013, lockouten og det efterfølgende politiske lovindgreb, som lærerne i den grad følte favoriserede Kommunernes Landsforening. Hele denne proces, er blevet opfattet som en krænkelse af lærerne, og det har sat sig sine spor. Som Bjarke beskrev det: ”En lockout fra vores synspunkt, det er, at man bliver trampet på – trampet på og kørt hen over –og det vil sige, 54 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse at den der ildsjæl, der skal til, initiativ, (…) og virkelysten, den har ikke været til stede, og folk [lærerne red.] har gjort det, fordi de skulle. Folk er demonstrative, og rigtigt tøsefornærmede, og barnefornærmede” (bilag 2.3: 1). Lærerne har altså følt sig dårligt behandlede, hvilket afspejler sig i deres tilgang til arbejdet, som begrænses til det, der absolut kræves og ikke meget mere end det. For at finde ud af, hvordan ikke blot lockouten, men også det efterfølgende forløb med lovindgrebet og den nye folkeskolereform har ført til manglende anerkendelse og ligefrem krænkelser af lærerne, har vi i vores undersøgelse taget udgangspunkt i anerkendelse indenfor, hvad Honneth kalder den sociale sfære. Det vil sige, at vi igennem vores observationer og interviews har undersøgt, hvorledes lærerne føler sig krænkede, idet de oplever, at de grundlæggende normer og værdier, som de selv anser som værende essentielle i forbindelse med lærergerningen, ikke møder den retmæssige anerkendelse. Det er disse normer og værdier, som de finder deres selvværd i, så når disse ikke værdsættes i de nye tiltag, opfatter lærerne det derfor som en krænkelse af deres fagprofessionelle identitet, kollektivt såvel som individuelt. Igennem vores observationer og interviews er vi kommet frem til, at noget af det, som lærerne selv finder afgørende for, at de kan yde en god og tilfredsstillende arbejdsindsats, er, at de har muligheden og pladsen for som ildsjæl at brænde for deres job. Hertil hører overskuddet til at udfolde sig kreativt, at være der for eleverne, også selvom det tager tid fra undervisningen, samt at have et fagligt såvel som socialt sammenhold og samarbejde lærerne imellem. De fremhæver desuden det selvstændige aspekt og den fleksibilitet og frihed, hvor man selv kan tilrettelægge arbejdsfordelingen, og hvor ikke to dage er ens. Kombinationen af slaget fra lockouten og de nye arbejdstidsregler, har dog skabt en barrierer, der ikke blot skaber et øget tidspres i forhold til, at lærerne får mindre forberedelse til mere undervisning, men også begrænser deres overskud og vilje til at yde lidt ekstra til gavn for undervisningen. Dette hæmmer dem i udfoldelsen af deres kreativitet. I vores interview med Anne-Marie var hun ikke sen til at pege på, hvad hun ser som det helt grundlæggende problem: ”Det er Lov 409, den er gal med, og det er den underfinansiering med, at det er lærerne, der skal undervise flere timer og stadig levere en høj kvalitet. Politikerne vil jo gerne have, det er en højere kvalitet end tidligere, men med mindre forberedelsestid, og det hænger ikke sammen” (bilag 2.1: 13). 55 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forberedelsestimer begrænser frihed og kreativitet Det er dog ikke kun ubalancen mellem flere undervisningstimer med mindre forberedelsestid, der skaber problemer. Også kravet om, at forberedelsen er skemalagt og bestemt til at foregå på skolens område, finder lærerne problematisk. Dette gør deres arbejdstid langt mindre fleksibel og presser lærerne til at få det fulde ud af de få og spredte forberedelsestimer, hvor der ikke er tid til at gå i dybden, hvilket blandt andet går ud over kreativiteten. Morten beskrev eksempelvis betydningen af, at han kun har omkring 16 forberedelsestimer til 27 undervisningstimer: ”Det gør nogle gange, at jeg føler mig lidt begrænset i det kreative. (…) Men jeg føler, at jeg når det, jeg skal. Og jeg føler, at jeg leverer en god undervisning, der bliver måske bare skåret lidt ned på det kreative” (bilag 2.2: 89). Morten føler altså, at han leverer en undervisning, der lever op til de krav, der er, men at det begrænser hans udfoldelsesmuligheder. Også Bjarke har følt sig begrænset af den skemalagte og stedsbestemte forberedelse: ”Der er ingen tvivl om, at det har været min største ”hurdle”, at jeg har trivedes rigtig godt – og var en af årsagerne til, at jeg blev lærer – med at administrere min tid fuldstændig selv. For hvis jeg får en idé kl. 3 om natten, så er det der, jeg kan gøre noget. Så går man rundt i byen og ser nogle tal, som kan bruges til et eller andet. Idéen kommer og så hjem og få skrevet noget ned.” (bilag 2.3: 10-11). Bjarke har altså tidligere haft det godt med friheden til, at kunne få ideer på enhver given tid på døgnet og efterfølgende bruge dem i undervisningen. Det var endda en af grundene til, at han valgte at blive lærer. Kravet om, at forberedelsen skal finde sted på bestemte tidspunkter i løbet af skoledagen, indskrænker dog denne frihed. Bjarke fortalte desuden, hvordan han i starten forsøgte at holde sig til den skemalagte forberedelse, men fandt, at det simpelthen var for hæmmende. Derfor har han valgt at indgå en såkaldt individuel aftale, hvor han kan forberede sig hjemme (bilag 2.3: 10-11). Med den nye individuelle aftale er han stort set tilbage på den samme ordning, som før Lov 409 trådte i kraft, dog med mere undervisning som følge af reformen. Dette betyder at han får noget af den tabte frihed 56 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse tilbage, dog ikke i samme grad idet presset i form af flere undervisningstimer stadig virker begrænsende. Barrierer for faglig sparring Selvom det umiddelbart kunne synes som en løsning, at de lærere, der ikke kan finde sig til rette under de nye forhold, kan indgå individuelle aftaler og mere eller mindre vende tilbage til den gamle ordning, så medfører denne løsning dog samtidig andre problematikker. Det virker nemlig hæmmende for såvel sammenhold som samarbejdet lærerne imellem. Morten forklarer, at folk bliver delt lidt op i tre lejre: dem med fuldtidstilstedeværelse, dem med flexordning eller dem, der som Bjarke, med en individuel aftale, der har mulighed for at tage arbejdet med hjem. Ifølge Morten har dette betydet, at der i nogle af de andre teams bliver skabt afstand og gensidigt pres imellem lærerne, der er på individuelle aftaler, og resten. Da dem med de individuelle aftaler i udgangspunktet ligger flere timers arbejde i undervisningen, kan de også nå lidt mere end dem, der holder sig indenfor de faste tider, hvilket ifølge Morten fører til, at nogle af dem med individuelle aftaler i andre teams føler sig lidt bedre. Dette medfører, at der både bliver kigget skævt til dem, og at de kigger skævt til de andre. ”Der synes jeg, man laver en skævvridning i forhold til kollegiale, både sammenhold og samarbejde” (bilag 2.2: 31). Morten ligger især vægt på, hvordan denne skævvridning er med til at skabe splittelse lærerne imellem, men påpeger også problematikken i, at det gør det sværere at få fat i hinanden grundet de skæve skemaer. Dette er særlig problematisk, da den faglige sparring er en vigtig del af lærergerningen, idet den udgør en faglig inspirationskilde til undervisningen. Den faglige sparring er noget af det, han mener, godt kan blive bedre på Frederikssund Skole. Grunden til, at det ikke virker tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt, er ifølge Morten, at lærerne generelt har meget travlt, og derfor hverken har tid eller overskud til, at tænke ud over deres egne arbejdsopgaver. Han håber på og regner med, at den faglige sparring bliver bedre i det kommende skoleår og forklarer, at sparringen ikke blot skal bruges som en genvej, således at lærerne kan bruge hinandens ideer for at springe deres egen forberedelse over. ”Det er helt okay at gå ud og bruge noget som allerede er brugt. Men så kan du stadig give det en anden vinkel på det og gøre det til dit eget. For jeg tænker man er nødt til at gøre det til sit eget før man brænder igennem med det overfor eleverne (bilag 2.2: 25-26). 57 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Anne-Marie er helt enig i Mortens vægtning af sparring mellem lærerne og pointerer samtidig, at et af problemerne er, at på trods af at ledelsen gør plads til den faglige sparring i lærernes skemaer, så giver det udslag, at ledelsen ikke har forstået princippet i lærernes behov for sparring. ”Der er ikke nogen tvivl om, at sparring er vejen frem. (…) Men indimellem, hvis man ligesom bliver tvunget ud i, at nu bestemmer ledelsen, at nu skal vi sparre, og vi ikke nødvendigvis har noget at sparre om – det kan være svært (bilag 2.1: 20). Igen er det den manglende fleksibilitet i de nye bestemmelser, som ikke passer lærerne. Arbejdsbyrden kommer i bølger Det er dog ikke blot mixet af de forskellige ordninger, som gør det svært for lærerne at mødes og sparre med hinanden. Ifølge Anne-Marie består problemet i lige så høj grad af, at der med reformen og de nye arbejdstider ikke tages højde for, at lærergerningen altid har været kendetegnet ved at mængden af lærernes arbejdsbyrder, kommer i ’bølger’, som hun udtrykker det. Det vil sige, at det svinger meget fra perioder, hvor der ikke er så meget at lave, til perioder, hvor de har rigtig travlt. Disse perioder kalder hun ’spidsbelastningsperioder’. Anne-Marie føler det derfor frustrerende, at de nye tiltag bærer præg af, at politikerne ikke anerkender dette, hvilket er et tegn på krænkelse: ”De gør grin med det. Vi skal være jævn kedelige hele tiden” (bilag 2.1: 6-7). “Frederikssund Kommune er en af dem der vil køre KL-stilen og som ikke vil kører nogen aftale. Så det ser ud til at der er lange udsigter til mere fleksibilitet, så vi kan passe bedre ind i de der bølgetoppe” (bilag 2.1: 21-22). Negativ mediedækning og mistillid Et andet aspekt, som lærerne finder krænkende i reformen, er at politikerne udstikker retningslinjer, som allerede indgår, som en del af undervisningen. Et eksempel herpå er kravet om bevægelse. Det har nemlig længe været almindeligt kendt indenfor pædagogikken, at bevægelse og adspredelse i undervisningen fremmer elevernes indlæring. Anne-Marie giver således udtryk for, at der er manglende tiltro til lærerne og deres faglige kompetencer og samtidig udtryk for, at politikerne ikke har den tilstrækkelige indsigt i de faktiske forhold på skolerne, hvilket fremstår som et krænkende mistillidsforhold. 58 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse ”Den måde det er blevet præsenteret på i medierne, så lyder det som om, vi lærere kun har lavet røv til bænk undervisning de sidste mange år – og det er altså mange år siden, at det har foregået på den måde. Rent faktisk så synes jeg, at langt hen af vejen så er lærerne rigtig gode til at skifte aktiviteter undervejs i en lektion (…) walk and talk, som politikerne har kæftet op om, at det er det nye vi kan proppe ind, og undervisning foregår udendørs, men det har den ved gud gjort i lang tid” (bilag 2.1: 3). Her er Anne-Marie også inde på et andet vigtigt aspekt, nemlig mediernes dækning, der ifølge hende har været ensporet i at være alt for hårde ved lærerne. Hun savner derfor et mere nuanceret billede af konflikten, hvor det blandt andet ville klæde medierne også at lade lærerne give deres mening til kende. ”Tit og ofte så fremstiller medierne lærerne som klynkere, og det synes jeg rent faktisk ikke, at vi gør. Det, vi er interesseret i, er at levere en kompetent og kvalificeret undervisning til vores fremtid, som jo er de her børn. Vi skal sikre at de får en ordentlig uddannelse. Det, vi er svært bekymret for, er, at hvis vi møder svært uforberedte op til undervisning, så regner vi heller ikke med at eleverne lærer ligeså meget, som hvis vi var velforberedte” (bilag 2.1: 9). Anne-Marie forklarer, at en af grundene til, at hun sagde ja til at indgå i vores undersøgelse, var håbet om at skabe fokus på den bekymring, som lærerne har for, at undervisningen vil blive dårligere under de nye tiltag. Hun oplever nemlig, at mediernes dækning også har givet sig udslag i den almene befolknings opfattelse af lærerne (bilag 2.1: 11). Dette er problematisk, da det er med til at underminere lærerne og deres faglige identitet, når der bliver sat spørgsmålstegn ved deres arbejdsindsats. Også Morten kan se problematikken i denne mistillid til lærerne. Han giver således udtryk for, at mange af lærerne opfatter det som et paradoks, at politikernes, og her kan man måske også medregne mediernes såvel som den brede offentligheds, mistillid til lærerne i høj grad bunder i, at de ikke har 59 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse føling med, hvad der rører sig ude på skolerne. Morten anser de mange tests af eleverne og målinger af trivsel, som et forsøg fra regeringens side, at kontrollere lærernes arbejde, hvilket skaber utryghed i blandt lærerne (bilag 2.2: 16). Eleverne skal have det godt, men… Morten pointerer desuden, at de mange nye faglige krav kan betyde, at lærerne skal tage stilling til og prioritere imellem, om det er det faglige, det sociale eller den enkelte elev, som man vægter. ”Der ved jeg godt, at vi i dagens Danmark retter os mod et resultatorienteret og målstyret samfund, men jeg vægter lige så højt det der med, at eleverne skal have det godt. De skal kunne lide at komme i skole. De skal føle sig trygge” (bilag 2.2: 13-14). Noget af det, som Morten anser som truende for denne tryghed, er de mange tests, som følger med den nye reform. ”Der er mange elever, der blokerer fuldstændig oppe i hovedet, hvis de skal måles og vejes hele tiden. For det der resultat, der ligger i sidste ende, det hænger sammen med en karakter, og karakter er det værste i verden for nogle” (bilag 2.2: 13-14). Han oplever altså, at de mange tests modarbejder den gode oplevelse, som han ønsker at give eleverne. Samtidig skaber det et øget tidspres for ham, idet han skal sætte ekstra tid af til at tage sig af de elever, som har det svært med de mange tests. Samme dag, som vi foretog interviewet, havde han et møde med en utilpas elev. Morten uddyber: ”Der har jeg så prioriteret og sagt okay, så tager jeg 45 min af min forberedelse og giver til hende. For det er også en del af mit arbejde, at jeg laver noget, man i sportens verden ville kalde mandskabsbehandling. Der er sgu ikke nogen, der skal gå og være kede af det og være utrygge ved at komme i skole” (bilag 2.2: 13-14). Han anser det nemlig, som en helt afgørende del af det at være lærer, at han kan hjælpe eleverne ikke kun fagligt, men også socialt. ”På den måde synes jeg, man igennem den varierede undervisning kan give et løft til det faglige. Så rent socialt arbejder jeg meget med at man har respekt omkring hinanden” (bilag 2.2: 23). Han fortæller, hvordan han eksempelvis altid starter sin tyskundervisning med at alle synger en sang. Håbet hermed er, at skabe et fællesskab og sammenhold eleverne imellem, hvor de ikke er bange for at udstille sig selv som gruppe (bilag 2.2: 23-24). 60 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse I forbindelse med vores undersøgelser blev vi desuden opmærksomme på problematikken knyttet til de nye timer sat af til understøttende undervisning. Meningen med disse timer er som tidligere beskrevet, at de skal supplere de faglige timer. Problemet er dog, at der er sat meget begrænset tid af til forberedelse af disse timer. I vores observationer af Morten kom dette meget tydeligt til udtryk i form af, at der var mere uro i disse timer. Hvor Mortens normale timer var karakteriseret af en høj grad af struktur, kunne de to understøttende undervisningstimer bedst beskrives med Mortens egne ord som ’kaos’ (bilag 1.2: 8). Han sammenlignede disse timer med, at kaste en masse bolde op i luften og se, hvad der sker. Der er nemlig ingen krav til, hvad timerne skal bruges til. Det er derfor op til lærerne selv, at finde på noget at bruge tiden til, men teamet havde endnu ikke taget en beslutning herom, og med kun ti minutters forberedelse er der ikke meget at gøre godt med for den enkelte lærer. Selvom det lykkedes Morten at få et fagligt indhold presset ind i de to timer, var det langt fra optimalt og underminerede den tilgang, som han sædvanligvis ligger for dagen i sin undervisning. Vi har nu set, hvorledes nogle af de nye tiltag der indgår i folkeskolereformen under Lov 409 er med til at underminere lærerne ved ikke at anerkende eller skabe plads til de normer og værdier, som lærerne identificerer sig med, og som skaber deres selvværd. Det øgede tidspres, samt vægtningen af tests og faglige mål lægger pres på lærerne og tager fokus væk fra det sociale fællesskab blandt lærere såvel som mellem lærere og elever. Dette skaber frustration iblandt lærerne. Bjarke forklarede, hvordan det i høj grad også har sat sig spor i det lærerteam, som de tre lærere indgår i: ”Der har været en rigtig tung stemning, hele skoleåret. Noget af det jeg har mærket mest, er at folk er stressede og ikke er glade. Vi har mistet i vores team, til dagsdato, mistet tre eller fire lærer, ud af ti, siden august. Det er mange. (…) Der er to af dem, der er stoppet uden at have noget andet på hånden, de er bare stoppet fordi, de ikke gad det her pis mere” (bilag 2.3: 23). 61 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Selvom Bjarke giver udtryk for, at der er ved at komme mere styr på det, så har det været en hård oplevelse. I forbindelse med Honneths anerkendelse indenfor den sociale sfære, må man sige, at lærerne er blevet udsat for krænkelser først i form af ydmygelsen i forbindelse med lockouten og siden en ringeagtelse af deres faglige stolthed, hvilket har skadet den individuelle, såvel som den samlede gruppe af læreres selvværdsættelse. Deres følelse af at være socialt betydningsfuld i det givne fællesskab har således lidt et knæk. Ifølge Honneths dobbelte betydning af anerkendelse er dette ikke blot problematisk for lærerne selv, men også ildevarslende for hele samfundet. Samfundet afhænger nemlig af dets evne til at organisere anerkendelse af dets borgere, således at disse fungerer i samfundet. Her er netop lærernes rolle af signifikant betydning, idet det i høj grad er op til dem at varetage de kommende generationer. Når der sås en mistillid til lærerne, som begrænser dem i deres udfoldelse, risikeres det, at dette giver sig udslag i svingende kvalitet i undervisningen. Lærerne oplever altså krænkelser i form af manglende anerkendelse af de dyder, normer og værdier, som de selv forbinder med lærergerningen, som de identificerer sig med og henter deres selvværd i. Krænkelser der bærer dem stadig længere væk fra tanken om det gode liv. Den manglende tillid fra politikernes side, som kommer til udtryk i reformen og særligt Lov 409, hæmmer lærerne i deres udfoldelse. Den manglende tillid og anerkendelse i deres arbejde, begrænser lærernes udtryksmuligheder. I det næste afsnit vil vi se på, hvorledes dette påvirker lærernes mulighed for at udøve kritik. Grundet manglende tid og rum i lærernes arbejdsdag, finder kritikken ikke afløb de rette steder, hvorfor lærerne ikke kan finde fodfæste og derfor bliver umyndiggjorte. Umyndiggørelse ’Det gode liv er fri for krænkelser’. Dette indebærer blandt andet retten til at give sin mening til kende, når man føler sig hindret i at opnå, netop det gode liv. Som det kom til udtryk af umyndiggørelsesteorien, bliver mennesket umyndiggjort i sin afmagt, af at kunne kritisere og ytre sig. Umyndiggørelsen forekommer særligt, når lærerne ikke føler, at deres kritik bliver hørt, og derfor bliver tom og nyttesløs. Som resultat deraf, opstår kritikken derfor i brok og frustrationer på arbejdspladsen. Alle tre lærere på Frederikssund Skole er generelt enige om, at lovindgrebet ovenfra, Lov 409, har taget noget fra lærergerningen, som var væsentligt for deres arbejdsgang og -miljø. Lov 409 kan siges at have flere karaktertræk, der kan kædes sammen New Public Management, idet den forsøger at 62 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse skabe mere kvalitet ved at effektivisere lærernes hverdag i langt højere grad end før, hvorfor kravet om omstillingsparathed er stadig stigende. I forbindelse med at skulle vænne sig til blandt andet de nye arbejdstidsregler bliver det samtidig anerkendt fra lærernes side, at det stadig er en læringsproces, også for dem (bilag 2.1: 16). Dette kan ses som et umiddelbart tegn på, at lærerne gerne vil, kunne levere under disse forhold, dog ligger der en problematik i, at lærerne ikke føler sig hørt, når der så opstår konkrete kritikpunkter, hvorfor de risikerer at føle sig umyndiggjorte. For opnå et større indblik i, hvordan nogle af de konkrete ændringer, frustrationer og fælleskritikpunkter af folkeskolereformen og Lov 409 har medført, at lærerne føler sig umyndiggjort, ses der på lærernes fornemmelse af deres arbejdsmiljø og -vilkår. Idet lærerne føler sig hindret i at fremstille kritik overfor relevante modtagere, bliver de samtidig krænket, hvorfor de bevæger sig længere væk fra det gode liv. Den nye folkeskolereform har ændret elevernes skoledag betydeligt og derved også lærernes. Særligt bliver der lagt vægt på manglende tid. Den generelle frustration i forbindelse med arbejdstidsreglerne bunder i, at deres forberedelsestid ikke er tilstrækkelig. Et af de væsentligste kritikpunkter er, hvordan forberedelsestiden ligger midt på dagen, og derfor er brudt op i perioder mellem blandt andet undervisning og møder (bilag 1.4: 4), hvilket giver en varieret arbejdsdag, men ikke i samme grad, en sammenhængende. ”(…) så har jeg forberedelseslektion, og så har jeg undervisning igen, så der kommer det meget klattet, hvor man ikke rigtig når at få fordybelse ned i det man sidder med” (bilag 2.2: 10). Denne kritik følger alle tre lærere til en hvis grad, hvorfor arbejdsdagens sammensætning bliver et kritikpunkt og en frustration. Dertil forholder det sig også sådan, at forberedelsestiden kan risikere at blive brugt til andre opgaver end blot forberedelse af undervisningen (bilag 1.4: 2-3). Dette kan være med til at svække kvaliteten af undervisningen, og alle tre lærere har oplevet det på nært hold, nogen mere end andre. Navnlig har Anne-Marie problemer med dette, da hun samtidig jonglere med en del andre arbejdsopgaver udover at undervise. Som tillidsrepræsentant hænder det, at forberedelsestiden går til at agere som bisidder til en samtale eller lignende, hvilket ikke kan udskydes eller vente til skemaet tillader det. ”Tillidsmandsarbejde opstår pludseligt. Når der er behov for det, så må man finde tiden til det. Men det kan reelt set betyde at mit andet arbejdsliv ved siden af tillidsrepræsentant opgaven, det kommer til at sejle lidt (…). Netop fordi jeg jo ikke får de der timer igen som forsvinder” (bilag 2.1: 10). Arbejdstidsaftalen har fjernet flere muligheder for at kunne administrere nogle af de opgaver der kræver mere tid. Med skolereformen er der samtidig blevet 63 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse indført den understøttende undervisning, der skal hjælpe lærerne til at levere den ønskede kvalitet i undervisningen, men kritikken går stadig på det samme, at der netop ikke er tid. Der er, som nævnt i anerkendelsesafsnittet, sat under et kvarter af til forberedelse af de understøttende timer, hvorfor lærerne ikke vil kunne bruge tiden effektivt. Undervisningen bliver halvhjertet og kan fremstå kaotisk, idet den ikke bliver struktureret ordentligt. Da den reelle forberedelsestid på godt tre kvarter allerede kritiseres for at være for kort og sporadisk, vil det er i al fald ikke være der, lærerne finder ekstra tid til at forbedre den understøttende undervisning (bilag 1.1: 5-6). Den tid, der bliver brugt på andet end at forberede sig, om det vil være tillidsrepræsentantarbejde, skole-hjem-samtaler eller i privat regi, vil lærerne ikke få igen, hvilket skaber en risiko for, at lærerne bliver nødsaget til at møde op til en lektion, uden nogen egentlig forberedt undervisning. Denne problematik opstår på baggrund af den faste tilstedeværelse. Idet arbejdstidsreglerne løber sammen med Lov 409, der umiddelbart ikke giver råderum for forandring, vil denne betænkning sandsynligvis ikke få afløb et sted, hvor den vil kunne fungere konstruktivt, hvilket må anses problematisk, da kritikken vil forekomme meningsløs. Imedens må lærerne omstille sig under de givne forhold og have en plan-b til sådanne situationer (bilag 1.3: 1), hvilket vil bryde grundlaget for at kunne danne overblik, strukturere, og have et ordentligt ståsted samt omdrejningspunkt for kritik. Kritikken får ikke fodfæste nogle steder Det er heller ikke blot på området omhandlende manglende forberedelse, at lærerne kan føle sig umyndiggjort. Både observationer og interviews, har synliggjort nogle problematikker og stridigheder, hvor kommunikationen ikke er tilstrækkelig mellem skole og kommune. Dette er med til at få lærerne til at føle sig undermineret og samtidig overset, da de ikke bliver konsulteret, før der sker ændringer af deres reelle arbejdsforhold. Dette kommer eksempelvis til udtryk i kommunens beslutning om at tildele lærerne et nyt arbejdsmateriale. ”(…) fra kommunens side har [vi red.] fået udleveret en windowstablet udgave, og den kan ikke køre de programmer som vi bruger på vores activetavler. Det program kan den ikke køre fordi det er en tablet udgave og der er ikke udviklet noget program til det” (bilag 2.2: 7). En tablet er som sådan ikke et brud på at kunne ytre sig, men de forhold denne procedure sker under, gør at lærerne ikke har mulighed for at bidrage til diskussionen om, hvorvidt der er et behov for netop denne tablet. Som det kommer til udtryk hos alle tre lærere, ses netop denne handling som en modarbejdelse, nærmere end et forsøg på at tilgodese deres behov og 64 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse arbejdsvilkår, hvorfor kritikken af samme ikke vil få fodfæste nogle steder, men blot ender i et teamlokale eller på lærerværelset. Bjarke udtrykker også, hvordan kommunikationen ofte forekommer mangelfuld og vag: ”(…) der kommer en beslutning længere oppefra i systemet (…) og det vil så sige at der ikke har været noget med at snakke og sådan, det har bare været en, hvad vi kalder hovsabeslutning oppefra” (bilag 2.3: 2). Dette kan gøre det vanskeligt for lærerne og ledelsen at finde et fælles ståsted, hvor der kan blive talt åbent om de problemer, der opstår. Endvidere mener lærerne, at miskommunikation hæmmer kvaliteten af undervisningen og det læringsudbytte, eleverne får. Dette medfører, at enkelte ting kan blive udeladt og forblive uddebatteret, også kollegerne imellem. ”Vi er jo opdelt i årgangsteams. Og det gør i virkeligheden at vi har fire skoler i en skole. Og kommunikationen i mellem er ikke altid særlig god” (bilag 2.3: 24). Når skolen ikke kan samles og enes, bliver det selvsagt stadig vanskeligere at få en fælles stemme, der kan sige fra, hvorfor kritikken ikke vendes udad. Hermed starter umyndiggørelsesprocessen. Det er ikke blot hos lærerne og ledelsen, at kommunikationen fejler, det sker samtidig også i medierne. Idet medierne fremsætter nogle vrangforestillinger af, hvad lærerne egentlig foretager sig og har foretaget sig, kan debatten risikere at dreje til medierne og politikernes fordel. Lærerne føler, at deres undervisning bliver modarbejdet og tilsidesat, idet der altid har været variation. Men billedet der bliver tegnet, fortæller samfundet noget andet, hvorfor en kløft bliver dannet mellem offentligheden og lærerne (bilag 2.1: 3). Derved skal lærerne blot acceptere mediernes anklager og omstille sig til de givne forhold. Der vil ikke være plads til kritik, da lærerne bliver kaldt klynkere, og deres argumentation vil ikke blive målt på faglighed, men effektivisering. Herigennem forhindres skolen i at kunne samles og ytre sig kritisk i fællesskab overfor eksempelvis arbejdstidsreglerne eller beslutningsprocesserne, grundet en manglende sammenhængskraft, hvilket netop fremmer umyndiggørelsesprocesserne. Den umyndiggørende cirkel I forlængelse af både frustration over kommunikation og forberedelsestid bliver det også tydeliggjort, hvordan arbejdsbyrden ikke er ligeligt fordelt i lærergerningen (bilag 1.3: 5). Der vil være perioder, hvor der skal tages højde for henholdsvis årsprøver, lejrskoler, samtaler og eventuelle andre arbejdsopgaver forbundet med skolen. Der forekommer altså nogle udsving i arbejdsbyrden, der skal tages 65 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse højde for. ”Nogle uger er bare hårdere belastet end andre. Og problemet er at sådan en uge som i næste uge hvor vi har årsprøver, så bliver vi nødt til at nå det inden for vores forberedelsestid, og det betyder at der er nogle ting vi ikke kan nå at få styr på” (bilag 2.1: 7). Disse udsving bliver ikke tilgodeset under Lov 409 og må derfor stadig tilpasses den faste tilstedeværelse. Lærerne bliver nødsaget til at omstille forberedelsen og undervisningen under de givne forhold uden tiden til at overveje deres position. De brede udsving opleves da som en kontrollerende cirkel, hvis funktion er at fastholde lærerne i konstant bevægelse, uden mulighed for at strukturere deres kritik mod det rigide skema. Resultatet af umyndiggørelsen rammer ikke lige hårdt i alle tilfælde, men eftersom Lov 409 ikke skaber råderum for fleksibilitet og eventuelle spidsbelastningsperioder, stiger kravet om omstillingsparathed. Anne-Marie retter sin kritik mod, at Lov 409, som effektiviseringsinstrument, ikke stemmer overens med den generelle samfundsmæssige tankegang, der egentlig fremmer mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet. ”Man skal udnytte tiden bedre hele tiden. Man får langt mere value for money ved at folk har en hjemmearbejdsplads, fordi man typisk vil kunne komme til at arbejde en smule mere. Man kommer til at arbejde på de tidspunkter hvor man er mere koncentreret” (bilag 2.1: 11). Men når Lov 409 er vedtaget fra toppen, og Frederikssund Kommune tilsyneladende favoriserer Kommunernes Landsforenings fremgangsmåde, får lærerne på Frederikssund Skole sandsynligvis ikke mulighed for at få indflydelse på, hvordan arbejdstidsaftalen skal koordineres, hvilket vil være med til at modvirke den kritik, der rettes mod samme. Lov 409 har samtidig gjort det muligt for enkelte lærere at forhandle om lokale aftaler med ledelsen eksempelvis i forbindelse med at være på flekstid, deltid, orlov med videre. Disse aftaler giver mulighed og plads til de lærere, der ikke kan arbejde under de forhold, der er blevet nedsat. Dette skaber et pusterum og en flig af fleksibilitet, men dertil opstår også nogle problemer i forbindelse med samarbejde. ”(…) jeg arbejder sammen med Anne-Marie som har en anden aftale end jeg har. Når der kommer forskelle i aftalerne, bliver det svære at samarbejde” (bilag 2.3: 19). Dette er med til at skabe nogle uligheder i arbejdet, idet Anne-Marie skal beholde sit arbejde indenfor den faste tilstedeværelse i modsætning til Bjarke, som har en individuel ordning. Forskel i arbejdsdagens struktur, er ikke nødvendigvis problematisk, men foreliggende er med til at skabe nogle barriere, der kan være med til at hæmme samarbejdet. Dertil opstår problematikken i, at der ikke er plads til den naturlige sparring mellem lærerne i den almene arbejdsdag. Den faste tilstedeværelse tillader kun lærergerningen at 66 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse udfolde sig inden for arbejdstidsreglerne, hvorfor der ikke nødvendigvis vil være tid til den faglige sparring i svingdøren. ”(…) det burde jo give nogle muligheder for i højere grad at mødes, men problematikken er jo at børnene er her jo og har undervisning frem til kl. Halv 4, så det handler jo om man har hul-timer på samme tidspunkt. Så det der med at mødes er rigtig svært” (bilag 2.1: 1-2). Derved er hver lærer nødsaget til at vente til eksempelvis deres teammøde med at snakke med sine kollegaer. Dette er med til at forstærke den umyndiggjorte cirkel, idet der ikke skabes naturlig grobund for at pege kritikken den rette vej, hvorfor det blot bliver brok på lærerværelset uden et fast holdepunkt. Lærerværelsesbrok Eftersom folkeskolereformen under Lov 409 efterspørger et nyt niveau af omstillingsparathed og effektivisering, stilles der stadig spørgsmål til, hvordan dette skal udfolde sig. Lærerne mener, at fleksibiliteten er mindsket og det dermed har fjernet essentielle elementer fra lærergerningen. Da mange af beslutningerne bliver taget hen over hovedet på lærerne, kommer det ofte uden større advarsel, hvorfor der naturligt ikke vil være hverken tid eller rum til at kunne overveje sin kritik, inden lærerne skal kunne agere indenfor den ændring, beslutningen vil have medført. Dette sætter sig i direkte strid med det gode liv, samt de kvaliteter og normer lærerne før, mente, at de arbejdede under, og hermed påbegyndes umyndiggørelsesprocessen, idet kritikken ikke får afløb. ”Der skal ikke ligges skjul på at ledelsen også har haft svært ved at overskue alt det som skulle ske. (…) så det er blevet værre, altså at der kommer ting som man bare ikke havde forudset” (bilag 2.3: 11). Foreliggende bliver da omdrejningspunktet for den umyndiggjorte lærer. Når der opstår situationer, der ikke kan forberedes eller gennemtænkes, vil der ikke skabes mulighed for, at kritikken kan få et fast holdepunkt. Idet omstillingsparathed er et så bærende element i lærergerningens virke særligt i forlængelse af effektivisering under Lov 409, vil lærerne opleve vanskeligheder i at opnå faglig kyndighed i deres argumenter. Med politikernes tankegang hvilende på et helt andet grundlag end lærernes, vil diskussionen aldrig kunne forenes og være lige. New Public Management kræver, at der måles og vejes på helt andre parametre, hvorfor lærernes viden og faglighed bliver sat uden for debat og diskurs. Når lærerne ikke kan argumentere indenfor deres faglighed og fagprofessionelle identitet, fortsættes de med at blive overset og overhørt. Kritikken vil blive mangelfuld og ugyldig, hvorfor lærerne må fortsætte i stilhed med lærerværelsesbrok, uden at deres kritik får afløb det rette sted. 67 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Når lærernes kritik bliver undermineret, eller de ikke møder anerkendelse, opstår en ulighed og frustration af at blive overhørt. Lærerne bliver umyndiggjorte, lige så snart deres mulighed for at ytre sig kritik synes nytteløs. Desuden har den politiske dagsorden, med Lov 409, fået en anden tone, der ikke tager højde for det faglige grundlag, men i langt højere grad lægger vægt på effektivisering. Lærernes argumenter vil hermed ikke være tilstrækkelige eller relevante. Lærernes mulighed for kritisk udfoldelse blev svækket under lockouten, hvor de forholdt sig kritiske til de givende omstændigheder, men måtte se sig overhørt, hvilket var startskuddet til den umyndiggjorte lærer. Der kan argumenteres for, at lærergerningen og -faget kræver en adaption – en ny tilgang. Lærerne skal frem for at kunne sende deres frustrationer ud i stedet se indad og omstille sig. Lærerne skal lære at følge strømmen og tage, hvad end der besluttes ovenfra, med et smil, for at kunne arbejde videre under de givne forhold. Resiliens I følgende afsnit vil der blive påvist nogle scenarier, som skal forklare, hvordan Anne-Marie, Morten og Bjarke må tilegne sig en hårdfør karakter for at kunne leve op til de krav, som de stilles overfor. Lærernes stressede arbejdssituationer kan til tider virke urimelige og uoverkommelige, men ved at opnå resiliens lader lærerne deres frustrationer prelle af og arbejder igennem de utilsigtede arbejdsforhold. Her kan lærerne risikere, at den kritik, de føler, skal pålægges systemet eller ledelsen, bliver vendt mod dem selv. En sådan fordrejning af kritik kan betyde, at lærerne langsomt piller sig selv ned og vender kritikken indad. Denne selvudviklede kritik har ikke en positiv effekt på lærernes opfattelse af det gode arbejdsliv. Her er resiliens nødvendig for at kunne udvikle nogle redskaber til ikke at lade sig påvirke af de urimeligheder, som kan opstå i arbejdssituationer. Denne resiliens er vigtig for, at lærerne kan bibeholde en positiv indstilling til deres arbejdssituation. Det er lærernes evne til at være modstandsdygtige, som skal modarbejde at blive negativt påvirket i form af stress og andre udfordringer, som den neoliberale diskurs kan medfører. Det vil blive påvist i dette afsnit, hvordan lærerne arbejder igennem irritationsfaktorer, som de dagligt udsættes for. Derudover vil det tydeliggøres, hvordan lærerne indretter sig efter lov og reformer uden 68 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse tøven eller kritik, men bebrejder derimod sig selv, hvis de ikke formår at leve op til de nye standarder. Afslutningsvis vil det blive understreget, at lærerne selv mener, at deres job kræver en evne til at kunne agere ’kaos-pilot’, og at den stress og de indefra og udefra kommende udfordringer, som de er udsat for, er en del af jobbet. Som udgangspunkt er der tydelige tegn på, at lærerne er nødsaget til at udvikle resiliens, eller at de allerede besidder resiliens. Anne-Marie føler sig særligt presset under de nye forhold. Hun oplever, at hendes mange roller på skolen skaber udfordringer, idet de tager tid fra hendes forberedelsestimer: ” (…) det er en problematik (…) og så må man forsøge at hive en kanin op ad hatten, og klare sig igennem de lektioner” (bilag 2.1: 9-10). Dette viser, at Anne-Marie må tilsidesætte hendes mangel på forberedelsestid og nærmest trylle en løsning frem for at kunne gennemfører en tilstrækkelig undervisning. Dette eksempel viser ydermere, at Anne-Marie befinder sig i en situation, hvor hun som fagprofessionel må arbejde imod den modstand, som hun møder i hverdagen. Anne-Marie er i dette tilfælde på et stadie af resiliens, hvor hun har formået at arbejde igennem hendes frustrationer, men stadig er i stand til at udtrykke kritik som motor for forandring, idet hun udtrykker følgende: ”Jeg synes at nedslaget i tiden ikke er i overensstemmelse med arbejdsbyrden” (bilag 2.1: 11). Dette må forstås som Anne-Maries udtryk for frustration, hvor hun stadig mener at noget burde være anderledes eller i hvert fald, at hun mangler redskaber til at kunne håndtere hendes arbejdsbyrder. En anden måde, hvorpå nødvendigheden af at opnå resiliens kommer til udtryk, er i Mortens hverdag. Tidsfaktoren er den frustration, som Morten lader sig irritere mest over. Både i forhold til den manglede tid til at kunne nå at sparre med sine kollegaer, men også i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt at nå i og udenfor undervisningen. Dog er Morten et eksempel på, hvordan dette pres ikke tynger ham ned, men derimod gør ham udholdende og robust i sit arbejdsmiljø. Morten fortæller, at både lærer og elever grundet tidspres har måtte arbejde ekstra hårdt i den seneste periode, men han føler godt, at de kan håndtere det: ”(…) ellers må man arbejde ekstra hårdt de to næste gange fordi de skal nå deres pensum. Så vi bare skruer op for hastigheden”(bilag 2.2: 5). Dette er et eksempel på, hvordan Morten har tilegnet sig resiliens. Morten lader sig ikke nødvendigvis tynge eller påvirke af pres, men han har omvendt sig til at kunne være modstandsdygtig og hærdet for at kunne agere under et sådan pres også uden at skulle stille sig kritisk eller bebrejdende over for andre end ham selv, hvis 69 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse han ikke når de mål, som er sat. Der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved hvorvidt, det er realistisk, at Morten kan nå at lærer hans elever hele pensum. Det er i stedet et spørgsmål om, hvor hårdt han skal arbejde for at nå det. Denne adfærd viser tydeligt, hvordan Morten har formået, og til dels været tvunget til at hærde sig selv for at kunne leve op til forventningen om effektivisering og omstillingsparathed. En anden problemstilling ligger således i, hvordan kvaliteten påvirkes på længere sigt, når udgangspunktet er, at pensum skal nås. Det kan problematiseres, at lærerne ikke altid er ordentlig informeret, eller at kommunikationen mellem ledelse eller lærerne ikke altid fungerer optimalt. Det resulterer eksempelvis i, at Morten har været ude for at komme ned til en klasse, han troede han skulle have i biologi, men hvor klassen er taget på tur med en anden lærer (bilag 2.2: 4). Derudover benytter lærerne sig sjældent af det forberedelseslokale, som de har fået tildelt af skolen, men forbereder sig i stedet i teamlokalet. Dette resulterer yderligere i, at de ofte bliver afbrudt af andre lærere, når de sidder og forbereder sig. Afbrydelserne kan også opstå, hvis en elev ønsker at have en personlig samtale med en lærer. Da Morten ønsker det bedste for sine elever og gerne vil hjælpe dem, hvis de har problemer, prioriteter han at bruge tid på den enkelte elev, på trods af at denne tid var tiltænkt forberedelsestid (bilag 2.2: 13). Morten er klar over, at hans forberedelsestid udelukkende er tiltænkt forberedelse af undervisningen. Dog vælger Morten, at prioritere hans elevers velvære ved at afsætte tid til at tage en personlig samtale med en elev, som har det hårdt. Dette er et eksempel på, at Morten har tilegnet sig resiliens, da han agerer fleksibelt i forhold til at hjælpe eleven og omstrukturere sin arbejdsdag. Disse små og store afbrydelser er der ikke indlagt tid til, hvilket betyder at lærerne må ty til alternativer. ’Plan b’ eller ’back-up plan’ er forholdsvis ofte benyttede begreber af alle tre lærer gennem de foretagne interviews og observationer. Alle lærerne er enige om, at det kræver en vis grad af fleksibilitet samt opfindsomhed, for at de mange omvæltninger og afbrydelser ikke skal hyle dem ud af kurs. Der er dog blandede holdninger til, hvad disse back-up planer har af betydning. Anne-Marie udtrykker, at det er godt at have en plan b, hvis den oprindelige plan skrider (bilag 2.1: 11). Anne-Marie uddyber 70 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse yderligere: ”Jeg tror skolereformen med Lov 409 har lært os at vi bliver nødt til at have nogle grammatikkopier liggende i baghånden, hvis man ikke har tid til at forberede sig og det er jo lidt trist. At det indimellem bliver en nødløsning” (bilag: 2.1: 11). Modsætningsvis fortæller Bjarke, at disse ændringer altid har været en del af lærergerningen: ”(…) sådan har det altid været , det er ikke noget nyt. Det er jo det som kan være sjovt. Det er fordi der aldrig er to tirsdage som er ens, men sådan har det altid været. Det tror jeg ikke er blevet væsentligt værre” (bilag 2.3: 13). Det fremstår således, at Anne-Marie og Bjarke har to forskellige forståelser af, hvad det vil sige, at disse uforudsete udfordringer påvirker deres fagprofessionelle identitet. Anne-Marie har en mere kritisk tilgang til, hvordan hendes arbejdsdag gerne måtte forløbe, hvorimod Bjarke ikke opfatter disse bump i hverdagen som en negativ ting, men nærmere er med til at gøre hans dag spændende og interessant. Dette er tegn på, at Anne-Marie har svært ved at tilegne sig den hårdførhed, som kræves under de nye arbejdsforhold. Bjarke har derimod ikke det samme behov for at udvikle denne hårdførhed, da han med hans individuelle aftale ikke er udsat for det samme pres, som de to andre. Som den tredje lærer og mellemmand står Morten. Morten er i lige så høj grad udsat for disse afvigelser og er bekendt med, at en plan b ofte er nødvendigt af flere årsager. Disse afvigelser kan defineres som alt fra, at eleverne ikke er forberedt til timerne, eller at de fysiske rammer ikke lever op til hans forventninger (bilag 2.2: 12). Der er dermed tale om komplikationer og forsinkelser, som også forekom før reformen, men med de nye arbejdstidsregler er der et større tidspres og mindre fleksibilitet til at tage højde for disse komplikationer. For Morten gælder det om ”at være virkelig hurtig i sin tankegang” (bilag 2.2: 12). Når det kommer til et punkt, hvor Morten vurderer, at tiden er for knap og midlerne for få så ”gælder det i høj grad om at prioritere” (bilag 2.2: 13). I forhold til, om disse afvigelser skaber problemer, udtrykker Morten: ”Nej det ser jeg som en hel naturlig del af mit arbejde, Som vi snakkede om før, så er det uforudsigeligt, og man skal være klar til at hjælpe dem som har brug for det” (bilag 2.2: 22). På baggrund af de overstående citater tegner der sig et billede af, at uanset i hvor høj eller lav grad lærerne påvirkes af disse afvigelser og uforudsigeligheder, kræver det, at lærerne er omstillingsparate, hårdføre og modstandsdygtige, som alle kan være tegn på udvikling af resiliens blandt lærerne. 71 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Resiliens gør lærerne i stand til arbejde igennem de daglige udfordringer uden at lade dem tynge. Lærerne tilegner sig resiliens som en slags regnfrakke, hvor regnen skal symbolisere det udefrakommende pres samt de urimelig situationer, som lærerne føler, at de ofte bliver sat i. Men ved at lærerne opnår denne resiliens, trænger frustrationerne ikke ind under huden på lærerne, så de ikke bliver følelsesmæssigt og psykiske overbelastede. For lærernes færden på arbejdsmarkedet er det således essentielt, at de opnår denne resiliens. Resiliens har mange synonymer (hårdfør, modstandsdygtig og omstillingsparat), men et specifikt begreb, som bliver brugt af både Morten og Anne-Marie, er ’kaos-pilot’. En kaos-pilot skal kunne navigere i kaotiske scenarier, hvor det gælder om at holde hovedet koldt. Anne-Marie fortæller, at hvis ikke lærerne formår at kunne agere kaos-pilot, risikerer de at gå psykisk ned, hvilket er sket for andre lærere omkring hende (bilag 1.3: 2). Morten udtaler desuden: ”Jeg mener at man engang imellem skal agerer det man kalder kaos-pilot, hvor man simpelthen skal være omstillingsparat” (bilag 2.2: 12). Noget tyder i retning af, at lærerne er nødsaget til at opnå en hvis form for resiliens, hvis de ønsker at kunne præstere på jobbet og ikke lade sig tynge ned af pres og høje forventninger. Dertil hører nødvendigheden af at være omstillingsparat og samtidig have elevernes bedste interesse in mente. Alt dette virker til dels overvældende, når det nu er begrænset, hvor mange timer lærerne har til at navigere mellem forberedelsestid, undervisning, afvigelser, møder, og elev- og forældresamtaler. En måde, hvorpå Morten har lært at navigere i sin hverdag på skolen, er for eksempel ved, at han til tider benytter sig af det samme materiale til både hans 7. og 9. klasser i biologi og geografi (bilag 1.1: 5). Dette er et af de værktøjer, som Morten har været nødt til at ty til, for at kunne overskue og gennemføre hans undervisning, samtidig med at han ikke konstant behøves at omstille sig, hvis det han underviser i, er kendt materiale. Morten mener, at reformen og Lov 409 har haft en positivt ændring i hans hverdag, fordi han kan holde fri, når han forlader skolen efter en afsluttet arbejdsdag. Før Lov 409 måtte lærerne tage deres arbejde med hjem, hvorimod at kravet om fuld tilstedeværelse nu betyder, at lærerne skal forberede undervisningen på skolen. Morten sætter pris på og nyder, at han nu har mere tid til venner og familie (bilag 2.2: 20). 72 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Det kan, som alle tre lærere giver udtryk for, være svært at lade sit arbejde ligge, når man forlader arbejdspladsen. Det er svært for lærerne, da deres arbejde kræver en ildsjæl, som ikke bliver lagt på hylden, blot fordi man har fri. Derfor er lærerne ikke hundrede procent afkoblede fra deres arbejdsidentitet, når de går hjem, dog sidder de ikke fysisk og forbereder sig derhjemme, men lærerne har ofte deres tanker på, hvordan de kan forbedre deres arbejde med eleverne. Der er således gennem analysen blevet tydeliggjort nogle tendenser, som påviser, at lærerne i nogle arbejdssituationer er nødsaget til at opnå resiliens for at kunne overskue deres arbejdsdag. Generelt er resiliens vigtigt for ikke at lade sig gå psykisk ned, som Anna-Marie påpeger i observationerne (bilag 1.3: 2). Det kan diskuteres, om resiliens er med til at gøre lærerne stærkere, eller om det blot er med til at ruste dem, til det samfund vi lever i. Delkonklusion Den ovenstående analyse tager afsæt i Honneths anerkendelsesteori og Willigs forståelse og brug af umyndiggørelsesteorien og resiliensbegrebet. Disse teorier er brug til at se nærmere på, hvordan tre lærere på Frederikssund Skole er blevet påvirket implementeringen af folkeskolereformen under Lov 409. Det er blevet påvist, hvordan lærerne både er blevet udsat for krænkelser, som udtryk for manglende anerkendelse og umyndiggørelse, hvilket har skabt behovet for at opnå resiliens. Når regeringen umiddelbart tvivler på lærernes arbejdsindsats, og denne mistillid bliver spredt til offentligheden gennem medierne, er det med til at forringe lærernes fagprofessionelle identitet i form af manglende anerkendelse. Lockouten er et eksempel på, at lærerne føler, at de bliver overhørt og ikke taget alvorligt i beslutningsprocesserne, når der træffes vigtige afgørelser, som påvirker deres arbejdsmiljø. Ikke nok med, at lærerne følte, at de blev overhørt i forbindelse med lockouten, men også selve reformen, kan ses som udtryk for manglende anerkendelse. Denne manglende anerkendelse resulterer i en umyndiggørelse af lærerne, da der ikke bliver lyttet til dem, og de derfor ikke har mulighed for at ytre deres kritik af de nye forhold og dermed heller ikke har mulighed for at opnå anerkendelse. Det er følelsen at miste myndigheden på deres arbejdsplads, der kan lede lærerne til at vende denne kritik indad, hvor den ikke kan få afløb. En sådan umyndiggørelse har konsekvenser for lærernes fagprofessionelle identitet, når de ikke føler, at den kritik de vil udtrykke kan få fodfæste. 73 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Det er ydermere i disse situationer, hvor læreren ikke opnår anerkendelse og samtidig er udsat for umyndiggørelse, at de befinder sig i et krydspres, hvor de enten må tilegne sig resiliens, eller tage konsekvenserne af ikke at kunne følge med den effektiviseringsorienterede diskurs. Bjarke fortæller, at deres lærerteam har mistet fire ud af ti lærer siden reformens implementering i august sidste år. Dette er et bevis på, hvad konsekvenserne kan være, hvis lærerne både er udsat for manglende anerkendelse og umyndiggørelse og til sidst ikke er i stand til at udvikle resiliens. Selvom folkeskolereformen samt Lov 409 har ledt til flere problemer blandt lærerne, har disse også haft en positiv indvirkning for lærerne, da de får mulighed for at holde fri, når de forlader arbejdspladsen. Afslutningsvis har den ovenstående analyse givet grobund for at løfte projektet op på et mere makro-orienteret niveau. Der vil i det efterfølgende afsnit blive diskuteret, hvordan den neoliberale samfundsstruktur kan påvirke lærernes fagprofessionelle identitet samt arbejdsmiljø med New Public Management som måleenhed. 74 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Kapitel 5. Diskussion I det følgende afsnit vil det blive diskuteret, hvorvidt Folkeskolereformen kan anskues som et effektiviseringsinstrument gennem New Public Management. Der vil endvidere blive diskuteret, hvilke konsekvenser individet kan blive pålagt på baggrund af at øge effektiviseringen og kravet om omstillingsparathed i et neoliberalt samfund. Reformen som effektiviseringsinstrument Folkeskolereformens fremkomst under Lov 409 er blevet kritiseret idet, at netop arbejdstidsreglerne ikke umiddelbart følger samfundets generelt stigende fleksibilitets- og mobilitetskultur, der er skabt med neoliberalismens indfunden. Samtidig hviler den stærkeste kritik i, at den bærer voldsomt præg af det markedsorienterede New Public Management. New Public Management er, jævnfør genstandsfelt, et begreb brugt om en reformering med et motto, der lægger vægt på effektivitet og kvalitet for færre ressourcer. Med Lov 409 sker der en decentralisering, hvor kommunen får størstedelen af magten, og angiver nogle retningslinjer for skolerne at følge, hvorefter skolelederen på den enkelte skole får ansvaret for, at levere resultaterne af skolens kvalitet. En kvalitet, der gerne skal leve op til både reformens, kommunens og undervisningsministeriets forventninger (Gemal, 2013: 1-2). På den måde vil resultatet, godt som dårligt, altså falde tilbage på den enkelte skoles ledelse og lærere, hvorfor det vil blive deres opgave at optimere sig selv, frem for at ministeriet vil skulle tage ansvar for skolens udfoldelse. Et væsentligt aspekt heri er blandt andet den manglende aktørinddragelse under beslutningsprocesserne, hvor lærerne har været uden for arenaen for forhandling. Dette har medført et, fra starten, distanceret forhold hvor lærerne fremmedgøres overfor reformen, hvilket kan have haft en negativ effekt for implementeringen. Folkeskolereformen sætter nogle krav til lærerne om at skulle undervise flere lektioner med samme forberedelsestid. Med Lov 409 og de tidligere nævnte arbejdstidsregler er reformen blevet kritiseret for at indskrænke og styre lærernes frihed. Det kan da diskuteres, om ikke arbejdstidsreglerne fungere som en forlængelse af New Public Management, idet der søges at kunne måle alle enheder for at gennemskue, hvorvidt der er behov for en effektiviseringsproces. Der har fra regeringens side tydeligvis været nogle utilfredsheder med de målbare enheder, skolerne har leveret, i form af testresultater med videre, jævnfør problemfelt. Dette har givet plads til nogle neoliberale effektiviseringselementer, 75 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse i dette tilfælde en rammestrukturering og reformering af lærernes arbejdsgang. Det kan argumenteres, hvorvidt den nye folkeskole under Lov 409 repræsenterer et neoliberal styringsværktøj, eftersom der skabes nogle fælles mål og rammer for lærernes undervisningsgang og forberedelsestid, der naturligt gør det lettere at sammenligne landets skoler. Lærernes opfattelse af arbejdstidsreglerne på nationalt niveau (Aarhus universitet, 2014). I et forsøg på at tydeliggøre og visualisere den generelle opfattelse af arbejdstidsreglerne, som et effektiviseringsinstrument frem for en egentlig hjælp til lærerne, benyttes ovenstående tabel. Tabellen viser, hvordan lærerne på nationalt niveau generelt har det med arbejdstidsreglerne. Her understreges nogle af de kritikpunkter, der går på, at Lov 409’s arbejdstidsregler læner sig op af en kontrollerende og styrende reformering. Som det kan ses på tabellen, er det omkring halvdelen af alle lærere, der føler, at arbejdstidsreglerne restringerer, kontrollerer og forestår som en utilfredshed og mistillid til deres arbejde. Således kan der argumenteres for, om dette ikke er udtryk for, at arbejdstidsreglerne kan ses i alliance med New Public Managements behov for at måle alle enheder og dermed kunne vurdere effekt og udfald. Det kan samtidig diskuteres, om Lov 409 ikke følger alle de neoliberale tendenser i eksempelvis at kunne administrere sin egen tid for da at kunne yde og leve op til markedets udvikling. Der tegner sig nogle tydelige uoverensstemmelser i og med, at lærernes arbejdsplads gennem reformeringen skal kunne sammenlignes med markedet. Folkeskolereformen under Lov 409 bæ- 76 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse rer tydeligt præg af, at denne diskurs følger mange af de træk, som karakteriserer den som et effektiviseringsinstrument, frem for en bestemmelse, der er med til at give lærerne, hvad de egentlig har behov for. Deri ligger et spørgsmål om, hvordan det forventes, at man bereder sig på at omstrukturere og indordne sig under nye forhold, der føles begrænsende og rigide. Og vil det svar, da kunne forklare og legitimere folkeskolens nye image og lærernes nye arbejdsvilkår og –morale? Diskussion af uforenelighed mellem New Public Management og folkeskolens fagområde Det følgende diskussionskapitel vil ligeledes forsøge at udpege, hvordan udfordringer i den offentlige sektor affødes på baggrund af en styringsform som New Public Management. Dette ved at diskutere uforeneligheden mellem en styringsform, som hviler på et målbart rationale, og hvad der fungerer i praksis med henblik på analysens resultater. Resultaterne fra analysen påpeger en række konsekvenser for lærernes fagområde, som i høj grad er afledt i forbindelse med folkeskolereformens indføring. Disse konsekvenser resulterer i et arbejdsmiljø, som modstår en af folkeskolereformens målsætninger, nemlig at generere kvalitet i undervisningen, men som desværre vanskeliggøres på grund af, at lærernes fagprofessionelle identitet oplever krænkelser. Når en branche som folkeskolelærer, primært beskæftiger sig med at undervise børn og unge og samtidig fordrer en social dannelse, fremstår det naturligt, at det kræver en variation af forskellige lærertyper. Baggrunden herfor er, at en ensartet lærertype ville fordre en så universel undervisningsmetode, hvor eleverne ville have vanskeligt ved at følge undervisningen, fordi deres individuelle behov og faglige styrker er vidt forskellige. Derfor er der behov for en varieret undervisning og forskellige indgangsvinkler til undervisning, givet ved forskellige lærertyper, for at sikre at alle elever oplever en kvalitetsbaseret undervisning. Dog synes behovet for en sådan variation i folkeskolen at være undermineret i forhold til folkeskolereformen. Folkeskolens nye styringskultur fremmer nemlig en effektivisering i kategori med New Public Managements skema-, mål- og rammestyring, hvilket gør det vanskeligt at varetage behovet 77 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse for forskellige lærertyper. Baggrunden for dette er blandt andet, at de nye rammer indebærer, at lærerne skal arbejde inden for en fastlagt skemastruktur, som forhindrer dem i at udfolde sig på en individuel måde og i stedet fordrer, at alle lærerne bør arbejde ensartet. Variationen, der opstår, når eleverne møder forskellige typer af lærere udgår, fordi lærernes undervisningsmetoder bliver til en ensartet substans, og når den variation tilbageholdes, kan det have konsekvenser for indlæringen og kvaliteten i undervisningen, som folkeskolereformen ellers tilsigter at styrke. Dette billede fremstår på sin vis stærkt karikeret, men det rejser også en væsentlig diskussion om, hvorvidt New Public Managements styringsprincipper kan manifestere sig indenfor et fagområde, som lærergerningen, eller om New Public Management og folkeskolen nærmere er to uforenelige størrelse. Det forrige analysearbejde har skabt grobund for at tænke, at New Public Managementinspirerede reformer, som eksempelvis folkeskolereformen, skaber nogle problemer, da lærerfaget ikke synes kvantificerbar. I hvert fald peger analysen i retning af, at lærernes fagprofessionelle identitet er vidtgående forskellige, hvorfor nogle lærertyper har svært ved at levere en ordentlig undervisning, fordi de har vanskeligere ved at tilpasse sig den nye struktur i folkeskolen. Som et New Public Management element har folkeskolereformen taget neoliberale styringsmetoder i brug og indført en ensartet ramme i henhold til heldagsskolen, hvilket betyder, at der er lagt en linje for, hvordan lærerne skal strukturere deres undervisning i forhold til forberedelse. Med denne tilgang tvinges lærerne til at agere lærer indenfor et decideret tidsrum og kun på arbejdspladsen. Problemet med at få lærerne til at passe ind i en sådan skema-rammestruktur er, at deres undervisning og forberedelse begrænses, hvilket giver dem en følelse af afmagt og frustration, fordi kvaliteten i arbejdet svækkes. Lærernes fagprofessionelle identitet reduceres til en målbar handlingsplan, der skal gøre eleverne så dygtige som muligt, med mål og resultater, der skal opfyldes frem for alt. Dette er ikke foreneligt med den reelle praksis, som er meget mere kompliceret. Undervisningskvaliteten er blandt andet blevet målt ud fra en overbevisning om at fremme sparringen mellem lærerne, hvorfor de skal være under fuld tilstedeværelse på deres arbejdsplads. Den ønskede effekt af øget sparring kommer dog ikke til udtryk ifølge analysen, hvor Anne-Marie fortæller, hvordan kommunikationen sker på bekostning af forberedelsestiden (bilag 2.1: 22). Ydermere vanskeliggøres en kommunikationsmæssig 78 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse sammenhængskraft på hele Frederikssund Skole, da lærerne er delt op i teams, fordelt på de forskellige årgange (bilag 2.3: 25). Den fulde tilstedeværelse viser sig også problematisk i observationerne, hvor forberedelsestiden forstyrres af gennemgang og snak på teamværelset (bilag 1.3: 4-5) Det oprindelige forberedelseslokale er valgt fra, da de pågældende lærere vægter et socialt aspekt ved at forberede undervisning i teamlokalet, fordi det giver dem mulighed for at være sammen med hinanden (bilag 2.1: 15-16). Dette viser et dilemma, hvor lærerne må gå på kompromis med undervisningsforberedelse og det sociale aspekt ved at være knyttet til hinanden, hvorfor der ligeledes kan argumenteres for, at rammestyringen i New Public Management, som den kommer til udtryk ved folkeskolereformen, sandsynliggør en negativ effekt. Det lader til, at en ensartet og firkantet skema- og rammestruktur er presset ned over lærerne, som enten må gå på kompromis med deres forberedelse og sociale samvær eller simpelthen afvige fra skema- og rammestrukturen ved at bringe de arbejdsrelaterede elementer ind i deres privatsfære. Det sidstnævnte scenarie har to negative effekter, som kan understrege uforeneligheden mellem New Public Management og lærerfaget i et langsigtet perspektiv. Først har det den konsekvens, at arbejdet bliver en belastning for den enkelte lærer, fordi den nødvendige genopladning efter arbejdsdagen har svært ved at finde sted. Det vil sige, at den nødvendige pause fra arbejdet, som denne privatsfære skal bidrage med bliver forbigået, fordi læreren føler sig forpligtet til at skulle være hundrede procent forberedt. Læreren får dermed ikke mulighed for at koble fra, hvilket kan resultere i stress eller udbrændthed, fordi læreren ikke føler sig tilstrækkelig. Anne-Marie nævner blandt andet i interviewet, at hun nogle gange ikke kan forberede sig til undervisning, men at det ikke har de førnævnte konsekvenser for hende, fordi hun ofte har en back-up plan (bilag 2.1: 9-10). Dog er der nogle lærere, som føler, at de skal være maksimalt forberedte og derfor ikke kan agere kaos-pilot og komme op med en back-up plan, hvorfor de risikerer at gå psykisk ned og må sygemeldes (bilag 1.3: 2). På den måde kan der opstå konsekvenser ved at inddrage arbejdet i sin privatsfære. Løsningen bliver derved at have udviklet rutiner, i form af back-up planer, i tilfælde af, at man ikke kan nå at forberede sin undervisning. Dette har dog også den betydning at kreativiteten og friheden smuldrer, fordi man ikke kan sætte et personligt præg på sin undervisning. 79 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse En anden central effekt kan tilskrives det økonomiske aspekt, der ligger i at inddrage arbejdet i den private sfære. Førhen kunne lærerne veksle mellem forberedelse og fritid, fordi de kunne arbejde hjemme. De kunne derfor disponere deres tid, hvilket gav dem frihed til at arbejde indenfor det antal timer, som deres løn berettigede til. Det var dermed også selvforskyldt, hvis de blev nødt til at arbejde udover deres løns arbejdstider. Nu har kravet om fuld tilstedeværelse elimineret deres frihed og med de dilemmaer, der opstår, når man vælger en blanding af undervisningsforberedelse og social samvær bliver arbejdet taget med hjem, og risikoen for underbetaling i forhold til de faktiske arbejdstimer bliver en realitet. New Public Managements måde at presse lærerfaget ind i et 8-16-job synes at have sine begrænsninger og tenderer til New Public Managements grundsætning om effektivitet for færrest mulige ressourcer. Ved folkeskolereformen sikrer New Public Management sig, at pengene ikke er spildt, som var risikoen førhen, hvor man ikke vidste, om lærerne ”gjorde sig fortjent” til deres arbejdsløn, fordi man ikke havde målinger på de timer, som lærerne havde lagt i deres forberedelse. Det sikrer man nu ved at tvinge lærerne til at forberede sig indenfor et bestemt tidsrum, hvor al ekstra arbejde uden for den reelle arbejdstid kan betegnes som merværdi. Dette viser ydermere et andet aspekt, som tenderer til mistillid rettet mod lærerne fra New Public Managements side. Problemet, som opstår ved en New Public Management-inspireret reform og et fagområde som lærergerningen, er, at lærergerningen rummer så mange aspekter i forhold til at levere undervisningsmæssig kvalitet. Kvalitet opstår blandt andet, fordi lærerne har forskellige måder at udfolde sig på, som betyder, at flere elever kan beskæftiges. Kvaliteten i undervisningen hæmmes i takt med, at lærernes udfoldelsesmuligheder hæmmes. Ved hjælp af vores observationer og interviews af AnneMarie, Morten og Bjarke kan vi argumentere imod, at ensartethed og lige rammer forudsætter kvalitet. Disse lærere er nemlig vidtgående forskellige, hvorfor det forekommer usandsynligt, at disse tre lærertyper vil kunne producere samme kvalitet, når de presses ind i en bestemt ramme. Derpå skal folkeskolereformen, som en New Public Management-inspireret reform, måske anskues som en løsning på et ressourcemæssigt problem, da denne reforms skema- og rammestruktur kan spare staten for unødvendige udgifter, ved at producere den førnævnte merværdi. Der er et neoliberalt rationale indlejret i den offentlige sektors tankegang, hvor kvalitet baseres ud fra, hvad der er økonomisk fordelagtigt. Lærernes arbejdsvilkår måles ud fra en økonomisk og ressourcemæssig tankegang, hvor et argument for indførelsen af reformen kan være, at man prøvede at motivere lærerne økonomisk ved 80 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse at lave en fastlagt arbejdsdag med en 8-16-ordning. Hvis lærerne førhen på grund af manglende faste rammer og skemaplanlægning gik over deres reelle arbejdstid, kan man ud fra en New Public Management synsvinkel argumentere for, at folkeskolereformen har skabt en vej for lærerne til at bruge færre arbejdstimer for den samme løn. Man forsøger altså at motiverer gennem økonomiske incitamenter i overensstemmelse med New Public Management. Dette økonomiske rationale har dog ikke haft en motiverende effekt jævnfør den forrige argumentation. Motivationen kommer nemlig af den kreative og frie udfoldelse, og det at lærerne er ildsjæle, hvorfor man fortsat kan se en uforenelighed mellem New Public Management som økonomiske rationale og hvad, der motiverer lærerne til at levere en kvalificeret arbejdsindsats. Muligheden for at skabe faste rammer til gavn for lærerne, med hensyn til sparring og forhindring af arbejde i fritiden, synes ikke at have en virkning i praksis. AnneMarie beskriver blandt andet, hvorledes arbejdsmængden varierer i bølgetoppe, hvorfor det logisk set ikke giver mening med en skemastruktur, da man ikke kan planlægge øget arbejdspres og travlhed (bilag 2.1: 6). Arbejdsmængden varierer og kan ikke på forhånd måles og beregnes, hvorfor der helt naturligt vil opstå afvigelser, medmindre man formår at kunne disponere sin tid ordentligt. Argumenter ud fra en New Public Managements synsvinkel bevirker dog, at skemastrukturen også har en række positive effekter. Idet den bevirker et struktureret arbejdsmiljø, hvor den daglige rutine ikke går i opløsning, således at strategien for at nå målet, nemlig forberedelse af undervisning, er realiserbart. I Mortens tilfælde er skemastrukturen et positivt redskab, da det giver ham struktur i hverdagen (bilag 2.2: 10-11). Resultaterne på baggrund af analysen af interviews og observationer viser en række frustrationer og krænkelser, som tydeligt kan føres tilbage til den forestående uforenelighed mellem New Public Management og folkeskolelærerfaget. Mange af frustrationerne bunder selvfølgelig også i utilfredshed tilbage fra lockouten, men generelt forestår krænkelseserfaringerne som resultat af de nuværende arbejdsforhold, som er affødt af folkeskolereformens indføring under Lov 409. En af de grundlæggende problematikker i analysen har sin rod i, at arbejdet ikke giver mening for lærerne med mål-, skema, og rammestruktur, fordi de blandt andet ikke motiveres af neoliberale og økonomiske incitamenter. Lærerne finder deres motivation i interessen i at undervise og skabe sociale, personlige og faglige kompetencer hos eleverne, hvilket nu vanskeliggøres og endvidere har den konsekvens, som 81 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Bjarke fortæller, at nogle lærere er hoppet af vognen, fordi de mister motivationen under disse arbejdsvilkår (bilag 2.3: 23). Indikatorerne, som motiverer lærerne, kan ikke på samme måde imødekommes med denne reform, som går på kompromis med menneskelige interesser til fordel for økonomiske. Analysen viser et spændingsfelt mellem et effektiviseret og økonomibaseret perspektiv, der manifesterer sig i en neoliberal optik i den offentlige sektor og kommer til udtryk gennem New Public Management og et arbejdsmiljø samt fagområde, som indebærer en kompleksitet, der ikke kan reduceres til en målbar størrelse. Som analysen påpeger, er der også skabt positive effekter ved folkeskolereformen, men under Lov 409 har den sine begrænsninger i forhold til kvaliteten i arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Det er indlysende, at hvis der kan effektiviseres, med det resultat at økonomiske midler kan sparres eller omfordeles til bedre brug, så bør det gøres. Men problematikken opstår, hvis en økonomisk effektivisering medfører, at kvaliteten i undervisning og arbejdsliv falder, som det fremgår af dette projekts analyse. Et af hovedargumenterne ved folkeskolereformen er at sikre en kvalitet i folkeskolen, således at alle elever bliver så gode, som de kan. Dog synes det nærliggende at antage, at reformen påkalder en rækker kompleksiteter og problemstillinger, som ikke imødekommer den ønskede effekt, men nærmere forringer arbejdsvilkår, fordi motivationsgrundlaget hos lærerne mindskes, hvilket har indflydelse på den undervisning, der udbydes. New Public Management skal dog ikke anskues som et styringsredskab, der per automatik er fortaler for at forringe arbejdsvilkår, men nærmere et redskab, der søger at omfordele og generere kvalitet og til billigere penge i den offentlige sektor. Derfor kan man vurdere om New Public Management, i form af folkeskolereformen, kan være anvendt fejlagtigt, hvorfor kritikken af New Public Management bør justeres til ikke nødvendigvis at være rettet mod begrebet New Public Management som helhed, men nærmere, hvordan begrebet udfolder sig i de enkeltstående tilfælde. Bjarke fortæller jo netop, at folkeskolereformen burde implementeres et år senere, så der var større mulighed for at tilpasse sig denne omvæltning (bilag 2.3: 23), hvormed New Public Management effekten muligvis havde været mere positiv. New Public Management er jo ikke nødvendigvis et dårligt forvaltningsredskab, men nok nærmere én af mange løsningsmodeller for at den offentlige sektor regulerer sig efter de neoliberale markedskrav. Dette så den generelle velfærd fortsat opretholdes, og endvidere at viden fortsat bliver samfundets råstof, så vi kan imødekomme det globaliserede konkurrencesamfund. New Public Management spiller uden 82 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse tvivl en værdimæssig rolle i forhold til markedet og skabelsen af en konkurrencedygtig offentlig sektor. Vi påpeger dog på baggrund af analysen og den ovenstående diskussion, at New Public Management også bør vurderes kritisk grundet dens uforenelighed med lærerfaget, hvor den skaber en række problemstillinger. Individer i et effektiviseringsorienteret samfund Det er tidligere blevet påvist, hvordan lærerne på Frederikssund Skole oplever krænkelseserfaringer i form af manglende anerkendelse, umyndiggørelse eller i større eller mindre grad har udviklet resiliens for at kunne håndtere hverdagens udfordringer som lærer. Derudover kan det diskuteres, om de påviste krænkelser kan overføres til andre erhverv i den offentlige sektor, som et indlejret element, der på grund af New Public Management-inspirerede reformer, fordrer udviklingen af resiliens. Den offentlige sektor er til tider udsat for reformændringer, der henter sin inspiration i New Public Management, hvor effektivisering af ressourcer står som mulighedsskabende for mere kvalitet, hvilket påvirker det offentlige arbejdsliv. Dertil kan man undre sig over, om sådanne tendenser, som især resiliens, er nødvendige egenskaber at tilegne sig, både i privatlivet, men bestemt også i arbejdslivet, for at kunne modstå presset om at udvikle en effektivitetsbaseret identitet, som både New Public Management og konkurrencesamfundet fordrer. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at individet skal kunne omstille sig til nye arbejdssituationer i tide og utide, kan diskuteres. Dette kan muligvis have konsekvenser, hvis individet som tidligere nævnt ikke er i stand til at etablere sig indenfor resiliensbegrebets mantra. En konsekvens kan være, at den fagprofessionelle mister sin identitet under de nye arbejdsprocesser og på arbejdspladsen. Dette sker hvis individet er splittet mellem sin fagprofessionelle identitet, som udspringer af motivationen for yde på baggrund af ens uddannelsesmæssige kompetencer, og kravet om en ny fagprofessionel identitet, som fordrer, at man er omstillingsparat og fleksibel. For nogle indebærer det konsekvensen, at de må forlade arbejdspladsen i form af sygemelding, fordi deres identitet ikke kan imødekomme det pres, som New Public Management medfører, hvor man agerer efter markedets betingelser. Det er som sagt til diskussion, om disse forhold bør accepteres, eller om der skal skabes en modreaktion mod denne tenderende objektivisering af den fagprofessionelle identitet. 83 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse På den ene side kan der argumenteres for, at New Public Management har en positiv effekt på samfundet ved at regulere sig efter markedets betingelser, således at den offentlige sektor ikke udgår fra konkurrence. Hvis individet opnår resiliens, kan der argumenteres for, at den fagprofessionelle identitet ville kunne tilpasses dette effektiviseringsmantra, så den offentlige sektor bliver konkurrencedygtig. Hvis alle fagprofessionelle er i stand til at påklæde sig ’regnfrakken’, jævnfør analyse, vil den offentlige sektor måske være i stand til at yde endnu mere. Måske er det ’ildsjæle-rationalet’, som forestår forældet og ikke kan tilpasses New Public Management-strukturen i den offentlige sektor, hvorfor kvaliteten udebliver, idet ildsjælene ikke kan etablere sig indenfor kravet om effektivitet, fleksibilitet og omstillingsparathed. Ydermere ville individet måske affinde sig med at blive styret ovenfra, uden at lade sig påvirke negativt. Dermed ville den fagprofessionelle opfatte reformen som en aflastning af arbejdsbyrden, hvor økonomiske incitamenter, som motivationsfaktor, vil have en positiv effekt. Modsat kan der også argumenteres for, at individet skal forsøge at modarbejde disse tendenser eller i hvert fald ikke accepterer omstændighedernes karakter, da disse er krænkende for identiteten. Der kan på baggrund af ovenstående rejses en kritik af, at individet, i et samfund hvor New Public Management og konkurrence i en sådan grad gennemsyrer den offentlige sektor, er nødt til at hærde dets psyke for at overleve på arbejdsmarkedet. Kritikken bunder i de neoliberale artefakter, som viser sig styrende i forhold til individets fagprofessionelle identitet. Problemstillingen bør ikke nødvendigvis rettes mod de neoliberale tiltag. I stedet bør kritikken konfrontere det faktum, at statsapparatet, politiske aktører og andre dele af styringskæden i samfundet og specielt i den offentlige sektor i høj grad har tilsluttet sig dette ideologiske standpunkt, hvor der bliver sat lighedstegn mellem effektivitet og kvalitet. Alternativet står stadig uklart, men tydeligvis bør der forefindes et, da New Public Management alene ikke genererer den efterspurgte kvalitet i den offentlige sektor. Problemet er ikke, at offentligt ansatte ikke er i stand til at følge med, men at den neoliberale samfundsstruktur synes uforenelig med offentligt ansatte, medmindre de i højere grad tilpasser sig i henhold til resiliensbegrebet. Individet er ikke nødvendigvis rustet til at kunne agere under sådanne forhold og strukturer. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt velfærdssamfundets eksistens er sat til tælling, fordi det ikke længere er i stand til at værne om de arbejdsmæssige kvaliteter. Konkurrencesamfundet 84 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse og New Public Management-inspirerede reformer er nærmere blevet et indgroet rationale. Dette kan således have konsekvenser for mange fagprofessionelle i den offentlige sektor, men strækker sig længere end blot det offentlige, da individets identitet bliver udfordret, hvorfor det også får konsekvenser i dets privatsfære. Spørgsmålet er, om det velfærdsstatslige rationale, som før agerede socialt sikkerhedsnet for individerne, har tilegnet sig et nyt rationale, hvor etiske grænser har rykket sig til fordel for at markedet tilgodeses. New Public Management fokuserer først og fremmest på effektivitet, hvor man ud fra et neoliberalt rationale styrer ud fra markedets konkurrencemæssige vilkår, hvorfor individets personlighed er en nedprioriteret faktor. Kravet om omstillingsparathed og resiliens er ikke nødvendigvis noget, staten kan beordre civilsamfundet til at tilegne sig fra den ene dag til den næste. Derudover er det urealiserbart, om alle mennesker er i stand til at omstille sig til sådanne krav og nye normer. Lærerne på Frederikssund Skole bliver muligvis sat i et krydspres mellem de krav, de stiller til dem selv, og kravene fra samfundet. Som ildsjæle, pålægger lærerne sig selv et stort ansvar, for at engagere deres elever i håbet om at kunne gøre en forskel både socialt og fagligt. Der skal ikke herske tvivl om, at lærerne på Frederikssund Skole har høje forventninger til dem selv. Derfor kan det være overvældende, at de både møder et pres som kommer indefra, men også et enormt udefrakommende pres. Ovenstående diskussion repræsenterer en lang række argumenter, som taler for og imod, i hvilket omfang, New Public Management er en samfundsmæssig gode eller modsat ikke generer den kvalitet, som den ønsker at skabe. New Public Managements neoliberale styringsmetode påvirker de individer, der er beskæftiget i den offentlige sektor. Diskussionen går derfor på, hvordan og hvem der påvirkes henholdsvis i et negativt eller positivt retning. I forhold til lærerne på Frederikssund Skole er det positive omfang centreret omkring dem, som er i stand til at opnå resiliens og kunne agere kaos-pilot og samtidig hele tiden være i stand til at omstille sig, hvis nye udfordringer skulle vise sig. Derimod har det en negativ effekt for dem, som ikke i samme grad kan omstille sig til et resilient individ, hvorfor de risikerer at blive psykisk overbelastet eller helt at forlade lærergerningen, fordi de ikke er i stand til at omstille sig på kommando. 85 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Afslutningsvis kan det overvejes, om arbejdstagerne generelt vil nyde gavn af at opnå en identitet, der hviler på resiliensbegrebets forudsætninger. Det ville muligvis kunne ruste dem til et mere konkurrencepræget neoliberale samfund. Omvendt har det den effekt, at individer forbliver ukritiske eksistenser, som ikke kan agere selvstændigt, men blot lader sig diktere af samfundets elitære aktører. Kritikken går på, om der endvidere forefindes en brist i forhold til, om individet på et tidspunkt vil lide overlast, som henviser til, om der findes grænser for omfanget af resiliens. Problemstillingen er således stadig, om resiliens er med til at styrke lærernes fagprofessionelle identitet, eller om det effektiviseringsorienterede samfund i sidste instans er til overlast for individet. Ovenfor er der blevet diskuteret flere problemstillinger, som kan have indflydelse på, hvordan den neoliberale diskurs kan påvirke fagprofessionelle i den offentlige sektor. Er den omtalte ildsjæl langsomt ved at aftage til fordel for en neoliberal og markedsbaseret ildsjæl defineret ud fra resiliensbegrebet? 86 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Kapitel 6. Konklusion Projektets foregående kapitler har alle fungeret som besvarelse af projektets arbejdsspørgsmål, hvor de forskellige arbejdsspørgsmål repræsenterer forskellige aspekter af projektets problemformulering. Arbejdsspørgsmålene opererer derfor selvstændigt ud fra forudsætningen om at besvare problemformuleringen, men samtidig agerer disse arbejdsspørgsmål også supplerende i forhold til hinanden, da de skaber overgange og er hinandens eksistensgrundlag. Kapitlerne generer ligeledes et værdimæssigt bidrag til at belyse det centrale projektemnes kompleksitet. Emnets kompleksitet belyses ved inddragelse af teori, der primært har afsæt i et sociologisk felt, men samtidig inddrages også teori fra politologien, ligesom videnskabsteori og metodiske positioner fungerer som værktøjer til besvarelse af projektets problemstilling. Endvidere forestår det essentielt at betragte emnet ud fra en mikro- og makro-orienteret sondring for at udvikle et solidt fundament for en endelig konklusion. Inden den endelige konklusion af projektets problemformulering kan realiseres, bør der drages konklusioner på baggrund af de forskellige kapitler. Årsagen herfor skyldes den overbevisning, at en gennemgang af de forskellige kapitler forudsætter, at projektet opnår en solid sammenhængskraft, hvilket vil styrke en samlet argumentation centreret om, hvordan implementeringen af folkeskolereformen under Lov 409 påvirker lærernes fagprofessionelle identitet og arbejdsmiljø. Projektets kapitel 2, henviser til det første arbejdsspørgsmål og har til formål at skabe en basal viden indenfor genstandsfeltet og klarlægge, hvilke ændringer implementeringen af folkeskolereformen under Lov 409 har medført. Samtidig gives der et indblik i New Public Managements rolle som styringsredskab i den offentlige sektor for at forstå, hvordan denne kommer til udtryk ved udførelse og implementering af folkeskolereformen. Dette kapitel agerer samtidig som prolog for at se på udviklingen af folkeskolen og de fænomener og begivenheder, der har spillet en central rolle i hele reformens eksistensforløb. På baggrund af dette kan det konkluderes, at den offentlige sektor har tilegnet sig en neoliberal tankegang ved anvendelsen af New Public Management som styringsinstrument, som søger at effektiviserer gennem markedsbaserede incitamenter for at fremme kvalitet i den offentlige sektor. Resultater af denne styringsform har medført en strukturændring med henblik på folkeskolen, hvor man forsøger at effektiviserer dens virke, ved at gøre alle elever så dygtige som de kan. Implementeringen af folkeskolereformen har skabt en række udfordringer, der primært bunder i, at 87 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Lov 409 skaber nogle barrierer, som fordrede nødvendigheden i at benytte metodiske værktøjer. Disse klarlægges via arbejdet med observationer og interviews for at lokalisere udfordringernes omfang. I projektets kapitel 4 foretages en behandling af det empiriske materiale, hvor Honneths anerkendelsesteori og Willigs teori om umyndiggørelse samt hans resiliensbegreb anvendes til at analysere, hvordan ændringer, som følge af folkeskolereformens implementering under Lov 409, kommer til udtryk hos lærerne på Frederikssund Skole. Teorierne analyserer de umiddelbare krænkelseserfaringer, som de viser sig i observationerne. Endvidere fungerer interviews som supplement til en dybere forståelse af krænkelsernes omfang, hvormed der skabes grobund for en solid analyse. På baggrund af analysen kan vi konkludere, at folkeskolereformen har forringet lærernes arbejdsvilkår, hvorfor undervisningskvaliteten ligeledes forringes. Analysen har påvist en række krænkelseserfaringer, som er i overensstemmelse med de anvendte teorier, hvorfor det kan konkluderes, at mangel på anerkendelse og forekomsten af umyndiggørende processer gør sig gældende i lærernes arbejdsmiljø, hvilket resulterer i, at lærerne til tider ikke kan udføre deres arbejde i tilstrækkelig grad. Det har blandt andet den betydning, at lærerne føler sig frustreret og ikke kan nå alle arbejdsopgaver indenfor den normerede tid, hvorfor de kan blive nødt til at tage arbejdet med hjem, hvilket har en krænkende effekt for deres fagprofessionelle identitet. Lærerne har begrænsede muligheder for at udøve kritik overfor den implementerede folkeskolereform og arbejdstidsreglerne. Derfor vendes kritikken indad, og behovet for tilegnelsen af resiliens bliver et nødvendigt alternativ. En af lærerne skiller sig ud ved at give udtryk for en generelt mere positiv holdning til reformen, hvilket kan forklares ved tilegnelsen af resiliens. Disse konsekvenser, som folkeskolereformen under Lov 409 har tilvejebragt, resulterede i en diskussion i kapitel 5. Her laves en kobling med folkeskolereformen som effektiviseringsinstrument ud fra en New Public Management sammenhæng. Diskussionen forsøger at påvise i et makro-orienteret perspektiv, hvordan New Public Management og lærerfaget fremstår som uforenelige størrelser. Endvidere følger en vurdering af, om resilienstilegnelsen kan betegnes som en positiv eller negativ følgevirkning af New Public Management. Heraf kan det konkluderes, at den mål-, skema- og rammestruktur samt den neoliberale økonomiske motivationsfaktor ikke passer ind i lærerfaget. Udviklingen af resiliens fremstår som alternativet til det at være en ildsjæl, men om dette er en effektiv løsning, 88 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse på de forestående problematikker, kan diskuteres. Om folkeskolereformen, som New Public Management-inspireret reform, nærmere er blevet anvendt på en fejlagtig måde, altså implementeret forkert, står som en mulighed. Denne sammenfatning af projektets resultater kan nu bruges til at realisere en samlet konklusion på projektets problemformulering: ”Hvordan påvirker implementeringen af folkeskolereformen, under Lov 409, lærernes fagprofessionelle identitet samt deres arbejdsmiljø”. Det kan hermed konkluderes, at der med implementeringen af folkeskolereformen under Lov 409 er blevet skabt en række udfordringer for lærernes fagprofessionelle identitet, som betyder, at arbejdsmiljøet er blevet forringet på visse områder. Disse udfordringer er karakteriseret ved, at arbejdsopgaverne ikke bliver udført tilstrækkeligt, hvorfor kvaliteten i undervisningen kan opleve forringelser. Lærerne fremstår ofte utilfredse med deres arbejde, da de kan føle sig presset under de arbejdsvilkår, der er, hvorfor de også bærer rundt på frustrationer. Dog er der også skabt en række positive elementer, som på længere sigt vil kunne påvirke arbejdsmiljøet positivt, blandt andet idet at arbejdet har fået nogle strukturerede rammer. De negative følgevirkninger af reformen kan tilskrives en uforenelighed mellem New Public Management og lærerfaget, da lærerne ikke motiveres ud fra økonomiske incitamenter. Dermed kan det konkluderes, at de ikke agerer ud fra en egennyttemaksimerende optik, hvis det betyder, at de må gå på kompromis med deres frihed og kreativitet. 89 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Litteraturliste Bøger, dokumenter & kompendier Andersen, H. (2013) Jürgen Habermas og Axel Honneth: I Klassisk og moderne samfundsteori Red. Af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen, Hans Reitzels Forlag, København, 5 udgave. Boolsen, W, M. (2010) Grounded Theory I Kvalitative Metoder en grundbog Red. Af Brinkmann, S & Tanggaard, L. Hans Reitzels Forlag: København, 1. udgave. Brinkmann, S & Kvale, S. (2009) Interview – Introduktion til et håndværk: Hans Reitzels Forlag: København, 2. udgave. Dahl, M. H. (2015) Regulering og velfærdsprofessionelle identitet(er): I Grundbog i socialvidenskab – 5 perspektiver Red. Af Bent Greve, Nyt fra samfundsvidenskaberne, Frederiksberg C, 2. Udgave Enevoldsen, T & Jelsøe, E. (2012) Tværvidenskab i teori og praksis: Hans Reitzels Forlag, København, 1. Udgave. Flyvbjerg B. (2010) Fem misforståelser om casestudiet: I Kvalitative metoder – en grundbog Red. Af Svend Brinkmand og Lene Tanggaard, Hans Reitzels Forlag, København, 1 udgave. Honneth, A. (2006) Kamp om anerkendelse: Hans Reitzels Forlag: København, 1. udgave. Juul, S. (2014) Fænomenologi: I samfundsvidenskabernes videnskabsteori – En indføring Red. Af Søren Juul og Kirsten B. Pedersen, Hans Reitzels forlag 1 udgave. Juul, S. (2014) Hermeneutik: I samfundsvidenskabernes videnskabsteori – En indføring Red. Af Søren Juul og Kirsten B. Pedersen, Hans Reitzels forlag 1 udgave. Juul, S. (2014) Nyere kritisk teori: I samfundsvidenskabernes videnskabsteori – En indføring Red. Af Søren Juul og Kirsten B. Pedersen, Hans Reitzels forlag 1 udgave. 90 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Kamp, A. Hohnen, P. Hvid, H & Scheller, V, K. (2013) New Public Management – Konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet, Center for Arbejdslivsforskning, Roskilde Universitet, Roskilde. Kristiansen, S & Krogstrup, H. K. (1999) Deltagende Observation - Introduktion til en forskningsmetodik: Hans Reitzels Forlag, København, 1. udgave. Pedersen, K & Olsen, B. P. (2013) Problemorienteret Projektarbejde – en værktøjsbog: Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, 3. udgave. Willig, R. (2014) Konkurrencesoldat: Det galvaniserede menneske: Raeson, nr. 2. Willig, R. (2009) Umyndiggørelse - Et essay om kritikkens infrastruktur: Hans Reitzels Forlag, København. 1.udgave. Internetkilder Aarhus Universistet. (2014) Baggrundsnotat: Folkeskolelærernes motivation og opfattelse af arbejdstidsreglerne, http://ps.au.dk/fileadmin/Statskundskab/Billeder/Forskning/Forskningsprojekter/LEAP/Dokumenter/Baggrundsnotat_Folkeskolelaerernes_motivation_og_opfattelse_af_arbejds reglerne.pdf, (06-04-15) Anderson, C. (2015) Folkeskolen tur-retur, http://antropologisk.dk/folkeskolen-tur-retur/, (11-02-15) Blomgreen, C. (2012) New public management: "Selv medarbejderne er blevet små legoklodser", https://ucc.dk/nyhed/new-public-management-selv-medarbejderne-er-blevet-smaa-legoklodser, (1305-15) Danmarks Lærerforening. (2015a) Lærernes Centralorganisation og KL har indgået OK-aftale, http://www.dlf.org/pressemeddelelser/2015/februar/laerernes-centralorganisation-og-kl-har-indgaaet-okaftale, (16-03-15) 91 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Danmarks Lærerforening. (2012) Analysenotat – Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress, http://www.dlf.org/media/97331/Analysenotat-psykisk-arbejdsmiljoe.pdf, (23-03-15) Danmarks lærerforening. (2013a) Lov 409 - udvalgte regler, http://www.dlf.org/media/962619/dlf_Lov409-pdf.pdf, (16-03-15) Danmarks Lærerforening. (2013b) Orientering fra DLF om lovindgrebet, http://www.dlf.org/media/514564/orientering-om-lovindgrebet-l409.pdf, (23-03-15) Danmarks Lærerforening. (2013c) Reformen – udvalgte temaer, Danmarks Lærerforening, http://www.dlf.org/media/942566/dlf_reformen.pdf, (23-03-15) Danmarks Lærerforening. (2014a) Analysenotat – Medlemmernes overvejelser om jobskifte, http://www.dlf.org/media/1036973/140304-overvejelser-om-jobskifte.pdf, (23-05-15) Danmarks Lærerforening. (2014b) Brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, http://www.dlf.org/media/1224970/Brev-til-beskaeftigelsesminister-Mette-Frederiksen03092014.pdf, (23-03-15) Danmarks Lærerforening. (2014c) Pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening, http://www.dlf.org/media/4746314/2014-12-15-dlfs-pressemeddelelse-vedr-ok-krav.pdf,(23-03-15) Danmarks Lærerforenening. (2015a) Lærernes Centralorganisation og KL har indgået OK-aftale http://www.dlf.org/pressemeddelelser/2015/februar/laerernes-centralorganisation-og-kl-har-indgaaet-okaftale, (16-03-15) Danmarks lærerforening. (2015b) Afstemningsresultat OK15, http://www.dlf.org/pressemeddelelser/2015/april/afstemningsresultat-ok15, (14-05-15) 92 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Danmarks Lærerforening. (2012) Analysenotat – Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress, http://www.dlf.org/media/97331/Analysenotat-psykisk-arbejdsmiljoe.pdf, (23-03-15) Finansministeriet. (2013) Pressemeddelelse om lockout, http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/02/pressemeddelelse-om-lockout-varsel/, (23-03-15) Forhandlingsfællesskabet. (2014) Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav, http://www.forhandlingsfaellesskabet.dk/media/925261/krav_til_kl_ok15_3852.43.pdf, (23-03-15) Gemal, H, C. (2013) Velkommen til Skole Inc., http://www.information.dk/456043, (13-05-15) Jørgensen, H, B & Ravn, K. (2015) Lærerforliget: Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen, http://www.folkeskolen.dk/557472/laererforliget-et-ekstra-loentrin-og-fokus-paa-forberedelsen, (14-05-15) Regeringen. (2012) Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen. København K, Regeringen, http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/I%20fokus/Tema/Goer%20en%20god%20skole%20bedre/121204%20goer%20en% 20god%20skole%20bedre.pdf, (11-02-15) Sauer, C, N. (2015) Regnskabets time (http://www.information.dk) (16-03-15) Schmidt, L, A. (2013b) Anders Bondo kritiserer sit eget forslag om arbejdstid, http://politiken.dk/indland/ECE1931990/anders-bondo-kritiserer-sit-eget-forslag-om-arbejdstid/, (23-03-15) Sæhl, M. (2013) Overblik: Alt hvad du bør vide om lærerkonflikten, http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE1927575/overblik-alt-hvad-du-boer-vide-omlaererkonflikten/ (16-03-15) 93 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Tuxen, K, S. (2013) Her er KL og Codydons hovedkrav til lærerne, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/03/26/114807.htm, (01-04-15) Undervisningsministeriet (uå.), Lovgrundlag http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Lovgrundlag, (2303-15) Århus Lærerforening. (2015) New Public Management er død, http://www.aalf.dk/nyheder/2015/februar/new-public-management-er-doed, (13-05-15) 94
© Copyright 2024