1. No category

Overblik over
dobbeltdiagnoseområdet
Katrine Schepelern Johansen
Antropolog, ph.d.
Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser,
Region Hovedstadens Psykiatri
Formål med oplægget
• For 10 år siden var der kun ganske få tilbud til
mennesker med en dobbeltdiagnose, og langt
hovedparten af målgruppen fik ikke behandlingsog rehabiliteringstilbud, der var målrettet deres
særlige problemstillinger
• Dette billede er ved at ændre sig, og vi ser
efterhånden en række projekter og tiltag, hvor
forskellige måder at organisere samtidig
behandling af både psykisk sygdom og misbrug
prøves af
Formål med oplægget
• Med udgangspunkt i situationen i det
geografiske område ‘Region Hovedstaden’ vil
dette oplæg præsentere en række af de
forskellige projekter og tiltag, der har været
gennemført de senere år og undersøge, hvad
det er for nogle aktiviteter og
samarbejdsmodeller, som vi nu ser på
dobbeltdiagnoseområdet
Program
• Hvad findes der nu på området?
– Strategier, projekter m.m. på nationalt plan
– Formelle aftaler
– Etablerede tilbud
– Projekter over de sidste år
• Typer af tiltag
• Centrale diskussionsspørgsmål, som
gennemgangen rejser
Dobbeltdiagnose
• Den samtidige forekomst af psykisk lidelse og
misbrug af alkohol og/eller stoffer
• Bred definition, indeholder også
dobbeltbelastede, komorbiditet m.fl.
• Behandlingsanbefalingerne peger på, at der
bør foregå samtidig behandling af psykisk
lidelse og misbrug, også kaldet integreret
behandling
Min baggrund
• Dobbelt diagnose – Dobbelt behandling. Hvordan
behandler man mennesker med samtidig
stofmisbrug og psykisk sygdom (forskningsprojekt
2005-2008, forankret i og finansieret af KABS)
• Evalueringer af forskellige samarbejdsprojekter
omkring samarbejde mellem kommune og region
på psykiatriområdet og omkring dobbeltdiagnose
(2010-2014)
• Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose,
Region Hovedstadens Psykiatri (2014-)
Kompetencecenter for
Dobbeltdiagnose, RHP
• I Region Hovedstadens Psykiatri (RHP)
varetager Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling
M specialefunktionen for dobbeltdiagnose
• I tilknytning til specialområdet er der etableret
et Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose
• Oprindeligt en del af Afdeling M, nu
reetableret som en selvstændig enhed under
centerledelsen
Kompetencecenter for
Dobbeltdiagnose, RHP
• Funktioner
–
–
–
–
–
Rådgivning
Forskning
Udvikling og koordinering
Formidling
Samarbejde
• I krydsfeltet mellem region og kommune; mellem
behandlingspsykiatri, socialpsykiatri og
misbrugsbehandling
Program
• Hvad findes der nu på området?
– Strategier, projekter m.m. på nationalt plan
– Formelle aftaler
– Etablerede tilbud
– Projekter over de sidste år
• Typer af tiltag
• Centrale diskussionsspørgsmål, som
gennemgangen rejser
Strategier, projekter m.m. på
nationalt plan
• Rapporten fra Regeringens Psykiatriudvalg, oktober
2013
• Regeringens Psykiatriplan, maj 2014, for eksempel:
– Bedre opsporing af psykisk lidelse hos mennesker med
misbrug. Stofmisbrug optræder ofte sammen med psykiske
vanskeligheder. Derfor er det vigtigt, at de fagfolk, der
behandler og støtter borgeren, kender og forhold sig til
både den psykiske lidelse og stofmisbruget (s. 27)
– Behandlingen af mennesker med en psykisk lidelse og et
samtidig misbrug er delt mellem to myndigheder. Den
psykiatriske behandling er regional, og
misbrugsbehandlingen er kommunal – undtagen for
patienter, der er indlagt i den regionale psykiatri (s. 42)
Strategier, projekter m.m. på
nationalt plan
• Sundhedsstyrelsens placering af
behandlingsansvar i ‘Vejledning om den
lægelige behandling af stofmisbrugere i
substitutionsbehandling’ fra 2008
Strategier, projekter m.m. på
nationalt plan
• Sundhedsstyrelsens placering af
behandlingsansvar, bl.a. i Vejledning om den
lægelige behandling af stofmisbrugere i
substitutionsbehandling fra 2008
• Sundhedsstyrelsen: Nationale Kliniske
Retningslinjer (2014 og frem): Nationale kliniske
regningslinjer for udredning og behandling af
mennesker med psykisk lidelse og samtidig
afhængighed af alkohol (dobbeltbelastede), 2015
• Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen:
Koordinerende Indsatsplaner (2014)
Koordinerende indsatsplaner
• Retningslinjer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen
og Socialstyrelsen i fælleskab i 2014
• De individuelle koordinerende indsatsplaner skal
skabe overblik over borgerens aktuelle
udfordringer og koordinere de indsatser, der skal
sættes i værk i det psykiatriske ambulatorium og
den kommunale stof og alkoholbehandling.
Øvrige indsatser på det somatiske-, social og/eller
beskæftigelsesområdet mv. kan inddrages, hvis
det vurderes relevant
Koordinerende indsatsplaner
• Målgruppen… er borgere med svære psykiske lidelser og
samtidig misbrug, som behandles ambulant i psykiatrien
og/eller borgere med psykiske lidelser og samtidigt
misbrug, som har meget komplekse sociale
problemstillinger
• Borgerne skal tillige have kontakt med den kommunale
stof-/alkoholbehandling og/eller den regionale ambulante
psykiatri og samtidig vurderes at have gavn af indsatser
begge steder
• De psykiske lidelser kan være konstateret i
behandlingspsykiatrien eller vurderet at kunne være
tilstede i den kommunale stof- og alkoholbehandling eller
konstateret af den praktiserende læge
Koordinerende indsatsplaner
• Hvorvidt der skal udarbejdes en koordinerende
indsatsplan, er de professionelles faglige
vurdering af behovet herfor i hvert enkelt
tilfælde. Det er således ikke afgørende, at
borgeren har en specifik diagnose, men derimod
at borgerens psykiske lidelse, stofmisbrug,
alkoholafhængighed og sociale problemstillinger
udgør en barriere for, at borgeren kan deltage i
parallelle (samtidige) eller sekventielle (på
hinanden følgende) indsatser i kommunalt og
regionalt regi
Koordinerende indsatsplaner
• En central aktør i forbindelse med de
koordinerende indsatsplaner er
koordinatoren, som er ansvarlig for, at der
udarbejdes en koordinerende indsatsplan
• Det anbefales, at placeringen af
koordinatorfunktionen aftales mellem
kommuner og region, således af der er klarhed
over ansvarsplaceringen
Koordinerende indsatsplaner
• Et bud på en løsning af samarbejds- og
koordinationsproblemerne – i en erkendelse
af, at der ikke kommer til at være nogen
grundlæggende ændring i organiseringen på
dette område
• Del af sundhedsaftalerne, at de koordinerende
indsatsplaner implementeres
Strategier, projekter m.m. på
nationalt plan
• Puljer og projekter:
– Socialministeriet:
• Projekt Bedre Udredning i Århus
– Satspuljen 2007-2010, bl.a.:
• Projekt Socialsygepleje – det gode patientforløb
– Satspuljen 2011-2014, bl.a.:
• Styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede voksne
• Projekt Integreret Indsats
• Integration af behandling og social indsats overfor personer
med sindslidelse
– Nye satspuljeprojekter om bl.a. socialpsykiatri
Strategier, projekter m.m. på
nationalt plan
• KL
– En styrket misbrugsbehandling (2012)
– Basisscreening for psykiske lidelser i
misbrugsbehandlingen (2012)
Program
• Hvad findes der nu på området?
– Strategier, projekter m.m. på nationalt plan
– Formelle aftaler
– Etablerede tilbud
– Projekter over de sidste år
• Typer af tiltag
• Centrale diskussionsspørgsmål, som
gennemgangen rejser
Formelle aftaler, der regulerer
området på regionalt-kommunalt plan
(Region H som eksempel)
• Sundhedsaftalen
• Lokale samarbejdsaftaler
• Fremadrettet: Koordinerende Indsatsplaner
Sundhedsaftalen 2015-2018
• Lighed i sundhed
• Målsætninger:
– At borgere med både psykisk sygdom og misbrug
sikres en samtidig og koordineret indsats
• Vi vil i aftaleperioden gøre følgende:
– For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og
misbrugsproblematik en effektiv, koordineret
udredning og behandling af både psykisk sygdom og
misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske
modeller for dette samarbejde mellem region og
kommuner
En kommentar til sundhedsaftalerne…
• ”I virkeligheden kan man diskutere, om
sundhedsaftalerne har været med til at
understøtte det sammenhængende forløb. De
har handlet om, hvad hospitalet skulle gøre,
og hvad kommunen skulle – ikke hvad vi skulle
sammen”
• (Kommunal chef citeret i ‘Ledelse over
grænser’, Væksthus for ledelse 2014: 26)
Lokale samarbejdsaftaler
• Sundhedsaftalen udmøntes i en række lokale
samarbejdsaftaler…
Lokale samarbejdsaftaler – Bornholm
som eksempel
• Udredning og behandling:
– Overordnet fordeling af behandlingsansvar efter SST
principper
– I det omfang et menneske med sindslidelse og
misbrug (dobbeltdiagnose) bliver behandlet
ambulant, og der er tvivl om, hvilken myndighed, der
har behandlingsansvaret skal Bornholms
Regionskommune og Psykiatrisk Center Bornholm
afholde et møde, hvor det konkrete samarbejde
aftales. Koordinator i Bornholms Regionskommune og
koordinator i Psykiatrisk Center Bornholm har
gensidigt ansvar for at indkalde eventuelt andre
relevante parter til mødet.
Lokale samarbejdsaftaler – Bornholm
som eksempel
• Udskrivning:
– Psykiatrisk Center Bornholm har ansvaret for at
kontakte Bornholms Regionskommune, hvis det
skønnes at der er behov for kommunale
støttetilbud til et menneske med sindslidelse og
misbrug, der har været indlagt til afrusning.
Bornholms Regionskommune vurderer
støttebehovet og træffer afgørelse om eventuel
iværksættelse af konkrete støttetilbud.
Koordinerende indsatsplaner
• Implementeres i løbet af 2015
• I Region H laves et modelprojekt med
Københavns Kommune med henblik på
erfaringsopsamling
Program
• Hvad findes der nu på området?
– Strategier, projekter m.m. på nationalt plan
– Formelle aftaler
– Etablerede tilbud
– Projekter over de sidste år
• Typer af tiltag
• Centrale diskussionsspørgsmål, som
gennemgangen rejser
Etablerede tilbud –
Region H som eksempel
•
•
•
•
Afdeling M (region)
Afdeling Ms rådgivningstelefon (region)
Specialambulatoriet (region)
R3 Integreret specialafsnit til patienter med et misbrug,
psykisk lidelse og retslig foranstaltning
• Patientforløbsbeskrivelse – tillæg for patienter med
psykoser og misbrug (gældende fra november 2014)
(region)
• Klinisk vejledning: Behandling af akutte tilstande hos
patienter med dobbeltdiagnose (gældende fra 27/6
2014) (region)
Patientforløbsbeskrivelse – tillæg for
patienter med psykoser og misbrug
• Målgruppe:
– Psykose med komorbidt misbrug
– Patientens psykiske sygdom er så svær, at
misbrugscentrene ikke kan behandle misbruget,
og misbruget er så svært, at den psykiske lidelse
ikke kan behandles uden samtidig indsats for at
nedtrappe og stabilisere misbruget
Patientforløbsbeskrivelse – tillæg for
patienter med psykoser og misbrug
• Eksempelvis:
• Behandling stabil fase (6 mdr. – 3 år)
– Samtaler med kontaktperson 1-3 timer pr. uge
– Kontakt til kommune og misbrugscenter 0,5-2
timer pr. gang
– Misbrugsgruppe (KAT) 40 timer
– Individuelt misbrugsforløb 25 timer
• Primært i distriktspsykiatrien
Etablerede tilbud –
Region H som eksempel
•
•
•
•
KASA (kommunalt)
Stjernevang (kommunalt)
Blå Kors (kommunalt)
Tilknytning af psykiater i den kommunale
misbrugsbehandling – diagnostik og/eller behandling:
KABS, Frederiksberg, København, Blå Kors, Lænken..
(kommunalt)
• Screening for psykiske lidelser i misbrugsbehandling
(KL-screener) (kommunalt)
• Behandling for psykisk sygdom i misbrugsbehandling:
f.eks. angstgruppe i KABS (kommunalt)
KASA – misbrugspsykiatrisk dagtilbud
• Specialambulatoriet KASA udbyder et særligt
integreret behandlingstilbud til borgere med
psykiatrisk lidelse og omfattende misbrug
• De psykiatriske lidelser er hyppigst ADHD,
skizofreni, personlighedsforstyrrelse,
angstproblematikker m.m.
• Misbrug er overvejende kendetegnet ved
opioider, centralstimulerende rusmidler og
cannabis
KASA – misbrugspsykiatrisk dagtilbud:
Kerneydelser
• Psykiatrisk udredning og
diagnostik
• Afdækning af omfang af
stofmisbrug
• Medicinsk behandling af
psykisk lidelse og misbrug
• Sygepleje
• Miljøterapi
• Kognitiv adfærdsterapi
• Individuelle
psykologsamtaler
• Motivationssamtaler
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hashgruppe
Mindfullnessgruppe
Socialrådgiverbistand
Temabaserede samtaler
med behandler
Udegående og opsøgende
behandling
Ledsagelse
Pårørendearbejde
Tidlig familieudredning
Koordination
Program
• Hvad findes der nu på området?
– Strategier, projekter m.m. på nationalt plan
– Formelle aftaler
– Etablerede tilbud
– Projekter over de sidste år
• Typer af tiltag
• Centrale diskussionsspørgsmål, som
gennemgangen rejser
Projekter over de senere år –
Region H som eksempel
• Projekt Socialsygepleje i psykiatrien (satspuljen) – PC
Glostrup og PC Nordsjælland, Hillerød. Afsluttet
• Projekt Integreret Indsats (satspuljen) – Ballerup Kommune,
Egedal Kommune og PC Ballerup. Afsluttet
• Klinik for misbrug og ikke-psykotiske sindslidelser (Region
H) – PC Glostrup, KABS, Blå Kors, Lænken og kommuner.
Afsluttet
• Psykiatrisk Gadeplansteam (Region H) – PC Hvidovre og
Københavns Kommune
• Styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede voksne
(satspuljen) – Region Hovedstadens Psykiatri
• Fælles tværsektorielt team for borgere med psykisk lidelse
og samtidigt misbrug på socialpsykiatriske botilbud – PC
Amager og Københavns Kommune
Socialsygepleje i psykiatrien
• Udviklingsprojekt - ansættelse af socialsygeplejersker i
somatik og psykiatri
• Succes og permanentliggjort i somatikken
• Udfordringer i psykiatrien
– Stofferne i sig selv: Den psykiatriske udredning og
diagnostik sløredes af stofindtag
– Socialsygeplejerskernes metode blandede sig i den
psykiatriske behandling
– Psykiatrien har (nogle steder) stadig socialrådgivere ansat
der varetager patienternes sociale problematikker og
samarbejdet med kommunerne
– Hvor somatikken ønskede at fastholde patienterne
ønskede psykiatrien at sende dem videre
Projekt Integreret Indsats
• Satspuljeprojekt
• I Region H et samarbejde mellem Ballerup
Kommune, Egedal Kommune og PC Ballerup
• Og mellem behandlingspsykiatri, socialpsykiatri
og misbrugsbehandling
• Hver 14. dag fælles faglige teammøder mellem
alle parter
• Stort fokus på at lære hinanden at kende,
nedbryde negative forestillinger om hinanden og
etablere en fælles kultur
Projekt Integreret Indsats
• Kultursporet – en møderække om
tværsektorielt samarbejde
– Tilegnelse af ny viden via udveksling i teamet,
besøgsordning og oplægsholdere
– Oplæg og procesøvelser omkring kultur og praksis
– Opbygning af en fælles kultur i teamet, herunder
fælles tilgange til behandlingen af mennesker med
både sindslidelse og misbrug
Klinik for misbrug og ikke-psykotiske
sindslidelser
• Evaluering af samarbejdet:
– Der har på tværs af parterne været uenighed omkring projektets
udformning formål i forhold til hvor integreret samarbejdet mellem
misbrugsbehandling og PC Glostrup skulle være
– Det har været mere kompliceret end først antaget at forankre en
opmærksomhed på projektet i kommunerne
– Det er vanskeligt at forankre en bevidsthed om projektet hos almen
praksis
– Klinikkens samarbejdspartnere oplever at mange af de patienter de er
i kontakt med ikke matcher de opstillede visitationskriterier
– Kommuner og misbrugsbehandling anser den valgte procedure for
henvisning som en barriere for deres tiltænkte opgave med at opspore
og henvise patienter
– Misbrugsbehandlingsinstitutionerne oplever at der har været et
uhensigtsmæssigt overlap imellem klinikkens målgruppe og
målgruppen for institutionernes egne forløb for borgere med en
dobbeltdiagnose
Program
• Hvad findes der nu på området?
– Strategier, projekter m.m. på nationalt plan
– Formelle aftaler
– Etablerede tilbud
– Projekter over de sidste år
• Typer af tiltag
• Centrale diskussionsspørgsmål, som
gennemgangen rejser
Typer af tiltag
• Etablering af egentlige behandlingsenheder for integreret
behandling (f.eks. Afd. M, KASA m.fl.)
• Udvidelse af eksisterende behandlingstilbud til også at
inkludere misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling
(f.eks. Forløbsbeskrivelser)
• Etablering af formelle og forpligtende samarbejdsfora
(f.eks. Projekt Integreret Indsats)
• Ansættelse/udstationering af ressourcepersoner fra anden
enhed/faglighed/institution (f.eks. Projekt Social Sygepleje)
• Et tiltagende supplerende eller konkurrerende?
• Følger de nogen form for logik i udformning og placering?
Forskellige rationaler
• Misbrugsbehandlingen: Sikring af adgang til
psykiatrisk faglighed, herunder
diagnosticeringskompetencer; sikre mulighed for
diagnosticering og på sigt også adgang til
behandling i behandlingspsykiatrien
• Oplevelse af at mangle psykiatrien
• Behandlingspsykiatrien: Identificere konkrete
behandlingstiltag, hvor der eksisterer evidens for
effekt til udbredelse i psykiatrien og sikre
forankringen af disse behandlingstiltag
• Oplevelse af at det kan man godt selv
Centrale spørgsmål og refleksioner
• Manglende systematik i planlægning og
udformning af tilbud
• Typisk er borgernes behandling i forskellige
behandlingstilbud ikke afgjort af velbegrundede
valg på baggrund af diagnosticering og anden
screening i forhold til psykisk lidelse og misbrug,
men af borgernes (tilfældige) tilstedeværelse på
et behandlingstilbud (eller botilbud)
• Manglende systematiske opsamlinger på
erfaringer fra projekter og indsatser og på tværs
af disse
Centrale spørgsmål og refleksioner
• Hvad er integreret behandling?
• Hvad er evidensbaseret behandling for
sameksisterende misbrug og psykisk sygdom?
• Skal integreret behandling være den samme i
region og kommune/i psykiatri og
misbrugsbehandling?
• Hvad skal socialpsykiatrien rolle være?
Centrale spørgsmål og refleksioner
• Dur Sundhedsstyrelsens opdeling i praksis?
• Er det klart, hvem der har
behandlingsansvaret?
• Hvordan koordinere vi
behandlingstilbuddene?
• Vil de koordinerende indsatsplaner kunne
løfte opgaven?
• Hvordan kan ‘stepped care’ på
dobbeltdiagnoseområdet se ud?
• Tak for opmærksomheden!!
Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose
Psykiatrisk Center Sct. Hans
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
[email protected]