Videreudvikling af en moderne, åben og
inkluderende psykiatri
Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen
Regeringens psykiatriudvalg
 Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme
adgang til sundhedstilbud, motion og
genoptræning som andre borgere.
 En sundhedspolitik på bostederne vil kunne skabe bedre
rammer om en sund livsstil.
 Implementering af forebyggelsespakker vil også berøre
borgere på bosteder, fx på botilbud, sundhedscentre.
 Reducere overdødelighed
 Selvmordsforebyggelse
 Somatiske kompetencer i psykiatrien
 Monitorering af metaboliske forstyrrelser og hjertearytmi
Handleplan for indsatsen
Opfølgning på Regeringens psykiatriudvalgs
rapport. Fokus for indsatsen:
Forebyggelse
og tidlig indsats
En ligeværdig behandling

Bedre opsporing af psykisk lidelse & samtidigt
misbrug

Reduktion af overdødelighed

Forebyggelse og behandling af fysiske sygdomme
Mindre
tvang og magtanvendelse
Bedre rehabilitering og sammenhæng
Viden, forskning og faglige kompetencer
Bedre styring og opfølgning
Præsentation af erfaringer og indsatser

Sundhedsfremmende indsatser



Pulje: Sundhedsfremme målrettet
mennesker med psykiske lidelser
Bedre kontakt til sundhedsvæsnet

Målrettede helbredstjek

Værestedsindsatser

Socialsygeplejerske
Koordinerende indsatsplaner
SUNDHEDSFREMME
Fokus på sundhedsfremme

Overdødelighed blandt borgere med psykisk
sygdom kan ofte henføres til:
 Rygning
 Alkohol & stoffer (særligt for sindslidende med samtidigt
misbrug)
 Overvægt
 Fysisk inaktivitet

Ikke altid et individuelt problem – sunde ramme
kan bidrage til at ændre adfærd.
Sundhedsindsatser på botilbud

Strukturelle indsatser
 Fysiske ramme (udendørs, indendørs, etc)
 Politikker
 Ledelsesopbakning (rollefordeling og involvering)

Tilbud
 Sundhedssamtaler
 KRAM-indsatser
Struktur på sundheden

Sundhedspakker – programtilgang
 Politikker (fx vi spiser mindre, varieret og mere frugt og
grønt)
 Rammer (vi bruger små tallerkener, har fælles
køkkener)
 Regler (Frugt og grønt til alle måltider, medarbejdere
støtter beboerne i sunde valg)
 Aktiviteter (Medarbejdere tilbydes kurser, medarbejdere
og beboere laver mad sammen)
Struktur på sundheden
Ledelsen skal være den motiverende kraft,
tydelig prioritering.
 Involvering af personalet – vigtigt at skabe en
fælles kultur

 Forståelse for sundhedens betydning
 Fokus på kompetencer

Involvering af brugere og pårørende (og
personale)
 Bidrage til at udfylde sundhedspakkerne
Livsstilsvejledning
Gruppeforløb
 Borgerne vælger selv, hvilke ændringer i
livsstilen de vil arbejde med
 Støttes og får viden

 Læring gennem erfaring, følelsesmæssig læring,
kropslig læring, kognitiv læring, social læring.
Rekrutteres fra ”ankerpersoner” i social- og
behandlingspsykiatrien. Denne støtter også
personen til deltagelse.
 Samarbejde med egen læge - samtykke

Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske
lidelser

28 mio. kr. til perioden 2014 – 2017

Fokus på at fremme trivsel og styrke
netværksdannelse, samt forebygge sygdomme
(fysisk aktivitet, kost, rygning).

Afprøve konkrete metoder og metoder til fremme
af motivation.

Projekter skal indeholde strukturelle indsatser

Tage udgangspunkt i borgernes ønsker og behov

Fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere
Modtagere af støtte fra puljen








Vejle
Horsens
Ballerup
Næstved
Aarhus/Favrskov
Odense
Køge
Game
Indhold i kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingen sker i regi af COK, og
indeholder følgende elementer:
 Den motiverende samtale
 Bevægelse, krop og sind – om indarbejdelse af fysisk
aktivitet i hverdagen, og effekten heraf
 Fysisk aktivitet for motionssvage
 FIT – feedback informed treatment
 Strukturel sundhedsfremme – sundhedspakke og/eller
livstilsvejledning
 Forebyggelsespakkerne i hverdagen
KONTAKT TIL
SUNDHEDSVÆSNET
Kontakt til sundhedsvæsnet

Ulighed i brug af sundhedsydelser, genindlæggelser og
resultater af behandling. Både gradient og udsatte
grupper.

Tegn på problemer i kontakten til sundhedsvæsnet og i at
navigere i samme. Ses bl.a. i forhold til visse
infektionssygdomme:

Borgere med psykisk sygdom

Borgere med nedsat fysisk og kognitiv funktionsevne

Udsatte borgere
27.02.2015
Tidlig opsporing
Borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser

Supplerer de helbredstjek som er under udarbejdelse som
en del af Regeringens Sundhedsudspil

Særlig støtte til borgere som ikke selv kan rumme kontakt
og/eller beskrive symptomer.

Fokus på pædagoger og andre professionelle der er
omkring borgeren.

Afprøvet i forhold til borgere med udviklingsforstyrrelser i
Danmark, Norge og England, samt i begrænset omfang i
forhold til borgere med svære psykiske lidelser.
Samarbejdsmodel
Tidlig opsporing - resultater
Borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser
 Langt de fleste der var involveret fik
sundhedsmæssige problemstillinger afdækket – oftest
mindre ting som:
 Opfølgning på skønhedspletter.
 Kontrol af blodtryk og bensår.
 Medicinjustering.
 Ændring af kost pga. besvimelsesanfald.
 Dårlig tandstatus.
 Fjernelse af ørevoksprop.
 Manglende vaccinationer.
Socialsygeplejersker

Udviklet i samarbejde mellem KABS, Bispebjerg og Hvidovre.

Er nu implementeret på 6 sygehuse i Region H og på Aarhus
Kommunehospital

Særlig støtte til socialt udsatte borgere, som ellers kan have
svært ved at rumme en indlæggelse.

Bindeled mellem patient, hospital og kommune. Fokus på en
tryggere indlæggelse, en god udskrivning og opfølgning.
Mulighed for at færdigbehandle.

Gennemsnitlig 25.6 sengedage i interventionsgruppen, mod 8,4 i
ikke-interventionsgruppen (median hhv. 15 og 2).

Der ses også flere indlæggelser, ambulante besøg og
skadestuebesøg.
Sygeplejersker på væresteder


Positive erfaringer med sygeplejersker på væresteder mv:

Opspore sygdom ved jævnlig kontakt

Yde basal sygepleje

Skadesreduktion – rådgivning

Brobygning

Koordinator
Resultater:

Større tillid til sundhedsvæsnet

Flere kontakter med egen læge og andre
sundhedsprofessionelle

Flere i kontakt med misbrugsbehandlingen.
KOORDINERENDE
INDSATSPLANER
27.02.2015
Baggrund

Aftale om satspuljen på psykiatriområdet for
2014-2017.
 Der afsættes midler til at regioner og kommuner i
fællesskab skal udarbejde en koordineret indsatsplan
for dobbeltbelastede borgere.
 Planen forpligter parterne til at koordinere sociale og
sundhedsmæssige indsatser i et sammenhængende
forløb for borgeren.
 Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen udarbejder
forinden en vejledning til indholdet i indsatsplanen.

Regeringens psykiatriudvalgs rapport, anbefaling
7.4
Udfordringer

Kortere indlæggelsesforløb 12 vs 28 dage

Flere genindlæggelser

Begrænset effekt ved
alkohol/misbrugsbehandling, ved samtidig
ubehandlet psykisk lidelse.

Risiko for marginalisering
Målgruppe

Det væsentlige forhold er, at den psykiske
lidelse, misbruget eller alkoholafhængigheden
og/eller de komplekse sociale problemstillinger
er en hindring for at borgeren kan deltage i, og
profitere af ordinære indsatser.

Beror på en professionel faglig vurdering i hvert
enkelt tilfælde

Skal være kendt ét af stederne
Den koordinerende funktion

Ikke borger-kontakt – i udgangspunktet

Indkalde til indsatsplansmøde

Sikre at informationer er tilstede ved indsatsplansmøde
(afdækning)

Sikre, at samtykke indhentes

Sikre, at indsatsplanen udarbejdes

Skal sikre synlighed om ansvar

Udsende indsatsplanen

Sikre, at der følges op på indsatsplaner
Indsatsplan - indhold
1. Stamoplysninger (navn, grundlag, samtykke,
deltagere etc) (koordinator).
2. Afdækning af status, mål og indsatser i
eksisterende planer (koordinator).
3. Identifikation af primære og/eller akutte
udfordringer (behandlere, borger og evt.
pårørerende).
4. Fælles mål og prioritering (behandlere, borgere
og evt. pårørende)
5. Opfølgning (koordinator)
Implementering

Retningslinjer offentliggjort i august 2014

Indskrives i lokale sundhedsaftaler for 20152018

Retningslinjerne er anvisende, men ikke
dikterende.

Monitorering vil blive gennemført inden for
rammerne af sundhedsaftalerne