Outreach og organisatorisk hybriditet, Kristian

OUTREACH OG ORGANISATORISK HYBRIDITET:
DILEMMAER OG POTENTIALER FOR
FREMTIDENS KULTURINSTITUTIONER
Kristian Nagel Delica, Adjunkt RUC
[email protected]
Kulturstyrelsens årsmøde
8-9.10-2015
STRUKTUR
• Baggrund
• Hybride organisationer
• Outreach
• Outreach som janusansigt
• Diskussionspunkter
BAGGRUND 1
BAGGRUND 2 –
OM MEDBORGERCENTERPROJEKTET (2008-2013)
•
16 projekter på landsplan
•
Alle beliggende i såkaldt udsatte
boligområder
•
Multifunktionel, institutionel platform
•
En hybrid af fagprofessionelle,
frivillige, NGO’er og brugere
•
Et supplement til ’mainstream’institutioner i den off.sektor
•
Biblioteks – og områdeudvikling
(Delica 2013)
HYBRIDE ORGANISATIONER
Kan forstås som organisationer der: ”... kombinerer elementer, for eksempel
økonomiske, menneskelige, politiske og administrative ressourcer, som normalt
ikke forbindes i samme organisation” (Skov Henriksen 2008:17, efter Evers
2008:279).
OBS:
• Hybriditeten er påvirkelig overfor forskellige styringsrationaler i den off. Sektor
• Den enkelte organisation kan orienterer sig mere eller mindre mod stat, marked
eller civilsamfund (Pestoff 2014)
OUTREACH – ET PAR BETRAGTNINGER
At række ud til:
Mere konkret:
- De steder hvor folk
‘er’/bor/lever/arbejder
- At gøre institutionen
mere tilgængelig
- Andre institutioner
- At flytte ‘ydelsen’ ud af
vante ramme og ud i
lokalsamfundet
- Andre faggrupper
- Andre end
kernebrugerne…
- At lave specifikke
indsatser for særlige
grupper
Se mere:
Outreach Europe 2013
HVORFOR OUTREACH? DET ER NØDVENDIGT!
• ”Men det har jo været sådan, at målgruppen ikke kom af
sig selv på biblioteket, de skulle trækkes ind fra gaden i
bogstaveligste forstand og derfor er vi også nødt til at
have taget alle de her initiativer vi har gjort. Ellers er jeg
helt sikker på vi var lukket, simpelthen” (Interview med
en bibliotekar, Delica 2013:149)
OUTREACH SOM JANUSANSIGT
• Muliggør innovation/udvikling
• Muliggør kompetenceudvikling
• Muliggør afbræk i hverdagen
MEN:
• Fjerner (potentielt) opmærksomheden
fra driften/kerneydelsen/brugene
• Skaber hierarkier mellem
medarbejdere
• Skaber hierarkier mellem institutioner
og områder
Copyright:
Quinn Dombrowski
Pan-Asian Janus (fra flickr.com)
DISKUSSIONSPUNKTER TIL DEBAT OG LIDT
OM DEN HVIDE ELEFANT I RUMMET…
•
”Men det er vigtigt at fastholde at biblioteker •
ikke er sociale institutioner, men kultur- og
vidensinstitutioner. Deres magi forsvinder, hvis
man for stærkt mærker en social bagtanke.
Biblioteket skal ikke bare være et symbol på fri
og lige adgang til viden, det skal i praksis
•
demonstrere fællesskabet. Vi skal møde ‘de
andre’ på biblioteket og blive bekræftet i, at vi
har et fælles projekt – gør vi det, er den sociale
‘heling’ og integration fantastiske biprodukter af
•
kulturarbejdet”
(Jens Thorhauge, tidligere direktør i Styrelsen for
Bibliotek og Medier, blogindlæg 10.11.2009, min
understregning KD, på http://bibliotekogviden.dk).
Skal kulturinstitutioner redefinerer
lighedstanken for i praksis at agere som
mere sociale og demokratiske
institutioner?
Skal man fx gøre en særlig indsats for at
nå ud til borgere med særlige sociokulturelle behov?
Hvordan håndteres den organisatoriske
hybriditet, der oftest følger i kølvandet på
outreach-aktiviteter (fx i forbindelse med
partnerskaber og samarbejde med
frivillige)? For brugere? For de ansatte?
AFRUNDING: BEHOVSSENSITIV INFORMATION
SOM BYGGESTENE I DEMOKRATIET…
• ”Information is a vital issue for people in the
inner city. On a daily basis, they deal with
serious problems resulting from basic
human needs that are not satisfied. Without
information that is adapted to their needs,
they cannot succeed in changing their life
conditions and take control of their
destinies”. (Cossette [1976] 2009:55)
• TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
REFERENCER OG INSPIRATION
•
Cossette, Andre ( 2009[1976]): Humanism and Libraries. Library Juice Press.
•
Delica, Kristian & Nilsson, Ida Norvin (2012): Medborgercentre – et fremtidigt bibliotekskoncept.
Evaluering af det nationale projekt om udvikling af folkebiblioteker til medborgercentre. Udarbejdet for
Kulturstyrelsens center for Bibliotek, Medier og Digitalisering.
•
Delica, Kristian Nagel (2013). Biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder: om
praksisformer, strategier og social innovation i arbejdet med avanceret marginalitet. Ph.d. Afhandling,
Roskilde Universitet.
•
Delica, Nagel Kristian & Elbeshausen, Hans (2013): Socio-cultural innovation through and by public
libraries in disadvantaged neighbourhoods in Denmark: concepts and practices. Information Research
vol. 18, nr 3.
•
Delica, Kristian Nagel (2014). Biblioteker og social kapital – et diskuterende litteraturstudie af nyere
forskning. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, Vol. 2, Nr. 2, 3, 01.2014, s.
33-44.
•
Evers, A (2008): ‘Hybrid organizations. Background, concepts, challenges.’ I Osborne, SP (red.): The
Third Sector in Europe. Prospects and Challenges. Routledge, London.
•
EU: Outrech Europe. Survey Report: Accessibility and social Commitment in European Cultural
Institutions
•
Henriksen, Lars Skov (2008): ’Udviklingsmål for og selvevaluering af frivilligcentre.’ Anden delrapport
vedrørende evalueringen af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i
Danmark. Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Ålborg Universitet, Ålborg