Generalforsamling 2013 Frivilligcenter Gentofte Bestyrelsens årsberetning 2012 Frivilligcenter Gentofte (FCG) Generalforsamling 18. april 2013 kl. 19.00 Indledning Frivilligcenter Gentofte (FCG) blev etableret 1.februar 2011 med kontor og mødelokaler på Smakkegårdsvej 71 th. Den første ordinære generalforsamling blev afholdt den 12. april 2011. Foreningen blev stiftet den 11. okt. 2010. I 2013 er Frivilligcenter Gentofte kommet på statens grundfinansiering, hvilket betyder, at vi er blevet godkendt til at modtage fast støtte til drift af centeret i fremtiden med 350.000,- kr. Denne permanente støtte forudsætter dog, at Gentofte Kommune vil garantere en medfinansiering på 350.000,- kr. Bestyrelsen består af: John Hebo Nielsen, Grøn Guide Gentofte ( formand) Hans Rasmussen, DH-Gentofte (næstformand) Mogens Røstbjærg, Gentofte Kunstvenner (kasserer) Arne Madsen, Netværkshuset Vangede Leif Madsen, Ældre hjælper Ældre Vangede Jesper Hermund, Beredskabsforbundet Tine E. Larsen, Dansk – Indisk Børnehjælp Fatiha Vinding Kruse, Dansk Marokkansk dialog og venskabsforening (suppleant) Vakant (suppleant) Hugo Tietze, centerleder Udvalg: Forretningsudvalg: John Hebo Nielsen, Hans Rasmussen og Mogens Røstbjærg Kommunikationsudvalg: Hans Rasmussen og Mogens Røstbjærg Kursusudvalg: Arne Madsen og Vakant Bestyrelsesnetværk: John Hebo Nielsen og Tine Elisabeth Larsen CSR-udvalg: John Hebo Nielsen, Preben Herholdt og Florence Laraignou Frivillig Fredag: Bestyrelsen samt arbejdsgruppe Centerleder er sekretær i alle udvalg. Ansatte: Hugo Tietze, Centerleder Cathrine Sort, projektleder Selvhjælp- og netværksaktiviteter (t.o.m. 31. juli 2013) Peter Rasmussen (løntilskud jan. – juni) Gitte Rode, kontor (løntilskudsjob aug. – dec.) 1 Generalforsamling 2013 Frivilligcenter Gentofte Bestyrelsen Bestyrelsen har været samlet til 7 bestyrelsesmøder i 2012 samt div. udvalgsmøder. Derudover har repræsentanter fra bestyrelsen deltaget i møder med Borgmester Hans Toft, i Socialministeriet vedr. nyetablerede frivilligcentre, netværksgruppe for nyetablerede frivilligcentre, Frivilligrådets årsmøde, Decemberkonferencen, Årsmøde og Generalforsamling i Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, (FriSe), hvor John Hebo Nielsen også er medlem af bestyrelsen. Derudover har bestyrelsesmedlemmer deltaget i forskellige relevante arrangementer i Gentofte Kommune som Ældredage, Åbent hus for nye tilflyttere og Julearrangement på rådhuset m.v. Gennemførte opgaver i 2012 Frivilligcenteret er fortsat i etableringsfasen, men har allerede fået et godt fundament for dets virke som foreningernes samlingssted med sine 57 medlemsforeninger. Udfordringen er at leve op til foreningernes forventning om at yde den service der er brug for, udover at udlåne lokaler til møder og kurser. Bestyrelsesnetværk I den forbindelse blev der taget initiativ til at etablere bestyrelsesnetværket for medlemsforeninger, med det formål at udveksle viden og erfaringer samt tage initiativ til netværksmøder, kurser og samarbejde med udgangspunkt i FCG, så centeret reelt bliver et mødested. Der har været 4 møder i løbet af året med fokus på bestyrelsernes arbejde og udfordringer. Udover det første orienteringsmøde var der oplæg af Hans Rasmussen om DH-Gentofte og deres arbejde. Vi havde også besøg af Benny Würtz der fortalte om ”teenage- chefen” en bog og TV-serie om hvordan unge lære at blive gode ledere gennem idrætten. Det sidste foredrag kom fra ”Ha’ en god dag” gruppen Bjørn Nakskov Petersen og 2 Generalforsamling 2013 Frivilligcenter Gentofte John Bern, som inspirerede bestyrelserne til at sætte fokus på ledestjernen i bestyrelsesarbejdet. ( Billedet: Danmarkshistorie ) Åbent hus arrangementer Til gengæld holder Frivilligcentrets månedlige åbent hus arrangementer med og uden foredrag for borgere , foreninger og andre interesserede. I foråret havde vi bl.a. besøg af Annette Michelsen La Cour, der fortalte om sin Ph.D afhandling ” Idrætsforeningernes velfærdspotentialer”, der viste at idrætsforeningerne kan blive bedre til de frivillige sociale arbejde. Vi havde også besøg af Christine Revsbech, som i sin Ph. D havde fulgt en gruppe unge i København og i London for, at undersøge hvordan de udveksler gaver i form af viden og erfaringer. I efteråret havde vi 16 arrangementer om selvhjælp- og netværksaktiviteter og hvor og hvordan man kan blive frivillig. Det blev til mange spændende oplæg om bl.a. mindfulness, genfind dine ressourcer, drømme med Freud og expat-aktiviteter. Europæisk samarbejde CEV (Europæisk organisation for frivilligcentre) havde et større arrangement på Christiansborg i forbindelse med EUformandskabet, hvor Frivilligcenter Gentofte var vært for en workshop om samarbejde mellem civilsamfund og kommunale institutioner. Vi havde inviteret Holmegårdsparken som case for hvordan vi samarbejder. Senere på året deltog centerlederen i et lignende arrangement i Milano for at fortælle om samarbejdet om it-frivillige med institutioner og bosteder for udviklingshæmmede. Nyhedsbreve Ni gange om året udsender Frivilligcenteret et nyhedsbrev om hvad der sker og er sket siden sidst. Nyhedsbrevet er et tilbud til foreningerne, men er også tænkt som et medie hvor foreningerne kan formidle deres nyheder til en bredere gruppe end egne medlemmer. Vi arbejder på at gøre Nyhedsbrevet til et nyttigt medie med links og relevante nyheder for hele det frivillige område, men efterlyser samarbejdspartnere der kan hjælpe med input. Hjemmesiden Vi har fået ny hjemmeside med udgangen af året da aftalen med FriSe ophørte. FriSe tilbød at stå for et nyt fælles hjemmeside koncept for alle frivilligcentre, men vi havde allerede indgået en aftale om at udvikle vores egen i samarbejde med frivillige fra IBM. Den løsning er vi meget tilfredse med idet IBM også har tilbud at servicere os med teknisk hjælp når det opstår. Der er mange planer med hjemmesiden og vi arbejder på at gøre det til et moderne socialt medie med debat og film m.m. Desværre arbejder vi fortsat med udfordringen om, at gøre den tilgængelig for blinde. 3 Generalforsamling 2013 Frivilligcenter Gentofte Mænds Netværk Frivilligcenteret har etableret et samarbejde med Holmegårdsparken og Gentofte Kommunes ældreområde, og håber på at både Ældre Sagen og Ældre hjælper Ældre også deltager om, at sætte fokus på aktiviteter for især mænd der går/er gået på efterløn eller folkepension. Samarbejdet handler om, at oprette en netværksgruppe af seniorer der står for aktiviteter, formidling og rådgivning til målgruppen. Formålet er, at fungere som ”turistkontor” for mænd der efterlyser interessefællesskab og aktiviteter for især mænd. I første fase tager projektet udgangspunkt i Ordrup, hvor Holmegårdsparken stiller lokaler, træningscenter og koordinator til rådighed. Kommunen hjælper med at formidle budskab og kontakt. Samtidigt har vi fået et samarbejde med Gentofte Hospital, der fortæller om projektet til mænd der udskrives. Værktøjskassen, øl- og vin, fiskeri og foto er nogle af de emner som gruppen selv vil arrangere, men idéen er også at sluse medlemmerne ind i eksisterende tilbud. It-frivillige Frivilligcenteret indledte i foråret et samarbejde med Gentofte Kommune og Center for social udvikling om at rekruttere it-frivillig til at hjælpe udviklingshæmmede. Det er kommet godt i gang og omfatter 13 sociale institutioner og bosteder for udviklingshæmmede. I 2012 har vi rekrutteret 6 it-frivillige til 6 institutioner. FCG står for rekruttering og følgende opgaver: • • • • • • • • Indledende møder med institution(er) om projektet Skriveværksted ½-dags workshop om jobopslag FCG rekrutterer via frivilligjob.dk Tager første samtale med den frivillige Matcher med institution via mail eller telefonsamtale Følger op på første møde mellem institution og frivillig Arrangere netværksmøder for frivillige Møder med Gentofte Kommune (GK) og Center for social udvikl. (SUS) Sansehaver Flere plejehjem har en have indrettet specielt til at udfordre sanserne. GK har inviteret Frivilligcenteret til at samarbejde om at rekruttere frivillige til at stå for pasning af blomster, urter, frugter og planter i sansehaverne på Søndersøhus og Ordruplund plejeboliger. I 2012 rekrutterede vi en frivillig fotograf og har talt med flere interesserede, som venter til det bliver forår. FCG står for udarbejdelse af projektbeskrivelse, jobopslag og rekruttering via frivilligjob.dk og lokalt netværk. • • • • Fotograf til affotografering af havernes indhold (havebog) Udarbejdelse af jobbeskrivelse til frivilligjob.dk Markedsføring lokalt Rekruttering og organisering 4 Generalforsamling 2013 Frivilligcenter Gentofte • Opfølgning og udvikling i samarbejde med GK Rekruttering af frivillige til plejehjem m.fl. Ifølge samarbejdsaftalen med Gentofte Kommune skal frivilligcenteret rekruttere frivillige til de kommunale institutioner for at oppebære grundfinansieringen. FCG har aftale med Ordruplund, Holmegårdsparken, Søndersøhave og Kløckershave og vil gerne indgå samme aftale med andre institutioner om at mødes og i fællesskab udarbejder opgavebeskrivelser, som FCG kan bruge i markedsføring. Et sådan samarbejde vil være en mere rationel måde at nå resultater på end at FCG skal påtage sig individuel opsøgende kontakt til hver enkelt institution. I 2012 har FCG rekrutteret mindst 30 frivillige til ældreområdet. Opgaverne har været: • • • • Møder med repræsentanter fra plejehjem/ældreboliger om samarbejde. Jobbeskrivelser Rekruttering – samtaler og match Opfølgning og udvikling Kurser ”Er der grænser for frivillighed” var overskriften på årets første kursus tilbud. Center for frivilligt socialt arbejde fortalte om frivillighedens mangfoldighed og dilemmaer og deltagerne fik lejlighed til at diskutere. Der var også planlagt et kursus i efteråret med overskriften ”etik i det frivillige arbejde”, som blev flyttet til febr. 2013. Frivillig Fredag I Gentofte fejrede 40 foreninger Frivillig Fredag i Rådhushallen med en markedsplads, underholdning og forplejning. Dagen begyndte med drengekoret hvorefter borgmester Hans Toft bød velkommen og takkede de mange frivillige for deres uvurderlige indsats. Hulter til Bulder underholdt børnene mens de voksne besøgte foreningernes stande og endte i caféen, hvor de kunne købe økologiske pølser og slukke tørsten med fadøl, sodavand og meget andet. Dagen sluttede med en swingom til Gentofte Bigbands brølende jazztoner fra de gode gamle dage. Frivillig Fredag havde over 500 besøgende. Fotokonkurrence I forbindelse med Frivillig Fredag havde FCG udskrevet en fotokonkurrence om ”Et glimt af frivilligheden i Gentofte”. Sonycenter, Kop og Kande, Lennart, Bog & Ide samt Nykredit havde sponseret flotte præmier til de tre bedste billeder, som dommerkomitéen 5 Generalforsamling 2013 Frivilligcenter Gentofte havde udvalgt af de 52 billeder de havde modtaget. Første præmien - et Sony kamera -gik til spejderne med dette billede. Vindue for en forening Ugen op til Frivillig Fredag havde FCG indgået aftale med 14 butikker om at stille et vindue til rådighed for en forening, hvor de kunne udstille deres informationsmaterialer og der igennem rekrutterer frivillige. Det blev til en flot udstilling på Jægersborg Allé i uge 39. Selvhjælp I 2012 fik FCG midler fra PUF-puljen (Socialministeriets udviklingspulje) til at etablere Selvhjælp med ansættelse af en projektleder, som en integreret del af FCG’s virke. Selvhjælp er et tilbud til borgere om at indgå i samtale- og netværksgrupper med det formål at få inspiration og gensidig støtte gennem samtale med andre med samme livssituation. I årets løb har der været: 18 Åbent Hus Arrangementer med foredrag om selvhjælpstemaer 2 igangsætterkurser og 1 efteruddannelseskursus Rekruttering og uddannelse af 8 frivillige igangsættere samt tre rådgivere Oprettet 5 Selvhjælpsgrupper og en Foreningsgruppe samt gennemført individuelle samtaler og rådgivning med over 15 borgere. Derudover har der været møder i Tænketanken, vi har deltaget i Projekt Frivillig på gymnasier, events på Rådhuset, Frivillig fredag og andet. Anonym rådgivning Frivilligcenterets anonyme rådgivning, der består af to jurister med mange års erfaring fra de sociale område og forbrugerstof, holder åbent hver torsdag. Man behøver ikke møde op til et møde, men kan enten maile eller ringe, men de fleste komme i åbningstiden. De har haft mange henvendelser i årets løb med gennemsnitlig 2 om ugen. Besøg på gymnasier I samarbejde med Projekt Frivillig besøger vi gymnasierne i Gentofte 2 gange årligt sammen med udvalgte foreninger. Besøgene består af et oplæg til morgensamling med efterfølgende markedsplads i frokostpausen og har til formål at opmuntre eleverne til at gøre en frivillig indsats. 6 Generalforsamling 2013 Frivilligcenter Gentofte Foreningsservice Der er både borgere, foreninger og institutioner som henvender sig til frivilligcenteret for at få råd og vejledning om hvordan man opretter en forening, udarbejder vedtægter, rekruttere frivillige og lignende spørgsmål. Og centeret gør sit bedste for at hjælpe. Vi har i år hjulpet Holmegårdsparkens venner, fåregræsseforeningen og G N Brandts Haves venner med vedtægter og været sparringspart på foreningsarbejdet generelt. Derudover har centeret stillet sig til rådighed med oplæg i netværk og flere foreninger for både at formidle viden og gøre centeret synlig. Lokaleudlån I løbet af året har der været 130 arrangementer i centeret fordelt på 58 i salen, 51 i cafeen og resten i de små mødelokaler. Regnskab Frivilligcenteret har i 2012 modtaget: kr. 700.000,- fra grundfinansieringen til drift. Kr. 250.000,- fra PUF til selvhjælp Kr. 45.650,- fra Uddannelsespuljen til selvhjælp Kr. 441.940,- fra Socialministeriet til projekt Mænds Netværk (2012/2013= 380.847,- kr.) Kr. 10.000,- fra Tuborgfonden til informationsmaterialer Kr. 9.000,- kontingentbetaling fra medlemsforeninger. Regnskabet viser et overskud på 12.600,- kroner Budget Frivilligcenteret har udelukkende grundfinansieringens tilskud på kr. 700.000,- til drift. Tilskud til selvhjælpsaktiviteter ophører per 30. juli 2013. Der er søgt om puljestøtte til det videre arbejde, men uden garanti. Mænds Netværk gennemføres i 2013 med et tilskud på 380.847,- kr. til løn og aktiviteter. Der er søgt om støtte til gennemførelse af Frivillig Fredag kampagne. Fremadrettede initiativer Frivilligcenteret har indgået en samarbejdsaftale med Gentofte Kommune og der er udarbejdet en handlingsplan for hvilke opgaver der forventes løst i 2013. Handlingsplanen har hovedsagelig fokus på rekruttering af frivillige til offentlige institutioner med en forventning om at FCG leverer minimum 100 frivillige. Derudover følger vi årshjulet med foreningsservice, kurser, åbent hus arrangementer, lokaleudlån til medlemmer, nyhedsbreve, events etc. Frivillig Fredag gennemføres i år den 27. september og indledes med ”Vindue for en forening” i uge 39, hvor de lokale butikker stiller et vindue til rådighed for en forening. 7 Generalforsamling 2013 Frivilligcenter Gentofte Bilag Kriterier for grundfinansiering. 1. Gennemføre aktivitet vedr. netværk mellem foreninger i kommunen. 2. Gennemføre aktivitet vedr. synliggørelse af frivilligt arbejde, hvervning af frivillige og matchning mellem modtager og yder af frivilligt socialt arbejde. 3. Gennemføre aktivitet vedr. foreningsservice. 4. Rekruttere mindst 20 medlemsforeninger, netværk, grupper og lignende. 5. Dokumentation af mindst 350.000,- kr. i kommunal medfinansiering i 2013. Ad 1 Dokumentation af vores netværksaktiviteter sker ved referat af netværksmøder og kurser, hvor deltagerne fremgår med navn og forening. Events der har foreningerne som afsender dokumenteres med pjecer (invitation), avisudklip, omtale på hjemmeside/nyhedsbrev. Ad 2 Denne aktivitet dokumenteres primært med kopi af det vi lægger på frivilligcentrets hjemmeside/frivilligjob.dk og foreningsvejviser, men også med opslag på opslagstavler i de lokale satellitter, foreninger, genbrugsbutikker, biblioteker, jobcenter m.m. Ad 3 Bruger af centrets faciliteter bliver registreret i centrets ”brugerkartotek” og gæstebog, hvor brug af kopimaskine, mødelokaler etc. samt personlig rådgivning, vejledning og oplæg samt skriftlige henvendelser noteres. Ad 4 Antallet af medlemmer dokumenteres dels på medlemsfortegnelsen på hjemmesiden, generalforsamling og det reviderede regnskab (indtægtsbilag over kontingentbetaling). Ad 5 Dokumentation for kommunal finansiering ske ved brev af direktør. 8
© Copyright 2024