Eksempler på responskriterier på multimodale præsentationer v. Lise D. Møller Hvorfor responskriterier ved multimodal præsentation? • Hvorfor? For at udruste eleverne med et præsentationsfagligt sprog, der kan understøtte deres udvikling ift til at beherske multimodale udtryk. • Hvorfor? Fordi den gode præsentation balancerer form og indhold, og dette kan bl.a gøres ved en viden om, hvordan udtryk spiller mest hensigtsmæssigt sammen. • Hvorfor? Vi omgiver os med visuel kultur overalt, men har eleverne for alvor en viden om, hvad der ligger bag, Hvordan vi afkoder denne visuelle kultur. Dvs. Dette er også et alment dannende projekt Hvordan En indgangsvinkel valgt her er social semiotikken – en tilgang som også ligger bag mange af optikker, som i dag bruges til at undersøge digitale læremidler hos f.eks Læremiddel.dk – se evt. litt. liste I slutningen af slideshowet Udfordringen er at omsætte denne lidt tunge teori, til et sprog som giver mening for eleverne Understående er et forsøg på en sådan oversættelse. Der kan fokuseres på udvalgte punkter i undervisningen, eller man kan arbejde med dem samlet. Men husk det tager tid at opbygge en fagsporg. Tænk i progression. Selvfølgelig skal dette responsarbejde nøje afvejes og fintunes ift. de fagfaglige prioriteringer og mål – samt indtækning af mundtlighed aspekter – retorik. Så der ikke bliver tale om overload Nedslagspunkter ift multimodal respons • Præsentation ift andre tekster • Mediets muligheder • Hvor effektivt bliver de forskellige udtryk brugt? • Komposition • Rytme • Hvordan kobles information I præsentationen • Udtrykkene “taler” sammen Præsentationen ift. andre tekster og deres sammenhænge Til eleven: • Hvordan kommer andre omgivende tekster, billeder, lyd etc. i spil i din præsentation? • Refererer du til sammenhænge tekster indgår I (dette er f.eks. fra en avis, et spil etc.) i din præsentation, og hvad det betyder? • Hvorfor? Fordi eleven bliver opmærksom på at omrkingliggende tekster og tekstkulturer ofte spiller en rolle ift. de tekster, de udvælger – bevidst eller ubevidst. Mediets muligheder Til eleven: • Hvilket medie/ hvilken teknologi har du valgt. Hvilke muligheder for udtryksmåder (skrift, billede, video, animation, lyd, farve, skrifttyper osv) og begrænsninger skaber dit valg? • Hvorfor? Fordi det giver eleven en viden om at forskellige teknologier skaber forskellige muligheder og dermed afsæt for deres udtryk Hvor effektivt bliver de forskellige udtryk brugt? Til eleven: • Gør du i din præsentation som helhed generelt brug af udtryksmåderne til at sige det samme, eller udtrykker de noget forskelligt, udfører de hver deres ”job” i din præsentation? • Hvorfor? For at eleven kan lære at de forskellige udtryksmåder kan bruges mere effektivt, hvis de nøje udvælges til specifikke “jobs” I præsentationen, og måske endda spille effektivt sammen. Komposition Til eleven: • Hvor tydelig er præsentationens opbygning? • Hvordan viser du at noget hænger sammen i din præsentation? • Hvordan er din placering af mønstre, modsætninger og iøjnefaldende information i præsentationen, og hvilke udtryksmåder bruger du til at skabe disse mønstre, modsætninger og iøjnefaldende information? • Hvorfor? For at eleven skal blive bevidst om at rækkefølgen af informationer, og hvordan man tydeliggører rækkefølge er essentielt for modtagerens forståelse? Rytme Til eleven: • Når du ser på din komposition, kan man så finde en særlig læsesti eller læsehjælp, som gør det nemmere at følge din præsentation, og hvad gør de forskellige udtryksmåder, du har valgt i præsentationen ved denne læsesti ? • Hvorfor? For at gøre eleven mere opmærksom på præsentationens sammenhæng som helhed Hvordan kobles information I præsentationen Til eleven • Hvordan får du information til at hænge sammen mellem dine udtryksmåder (bruger du f.eks. Undertekster til billeder, lyd til tekst osv.)? • Hjælper du modtageren til en bestemt forståelse (fokuseret) ved hjælp af de valgte udtryksmåder, eller hjælper du modtageren til en bredere forståelse (mere åben) , giver du dem mere information ved hjælp af de valgte udtryksmåder? Hvorfor? Fordi modtageren altid gerne vil koble information, så hvis Anders And er på de power points, vil man gerne forstå hvorfor. Informationen skal hænge sammen. Kobling af information kan godt åbne for nye perspektiver, men så skal det være afsenderens hensigt at gøre det – altså bevidst. Udtrykkene “taler” sammen Til eleven: Hvordan får du dine forskellige udtryksmåder til at tale sammen. Er der nogle af udtryksmåderne som kommer før andre, som tager initiativ til en samtale, som et andet udtryk svarer på (f.eks. forholdet mellem en overskrift og en brødtekst eller brug linjer og figurer til at koble ting fra din præsentation sammen)? Hvorfor? Fordi eleven skal være opmærksom på at elementer i præsentation ofte er i en dialog – i størrelse f.eks. store og små, i farve f.eks. Rød og grøn og hvilken betydning det har for præsentationen. Responspunkt Tekstkultur: Hvordan kommer kultur og andre omgivende tekster i spil i din præsentation? Refererer du til sammenhænge tekster indgår i i din præsentation? Modal affordans Hvilket medie/ hvilken teknologi har du valgt. Hvilke muligheder for udtryksmåder (skrift, billede, video, animation, lyd, farve, skrifttyper osv) og begrænsninger skaber dit valg? Multimodal redundans, funktionel specialisering Gør du i din præsentation som helhed generelt brug af udtryksmåderne til at sige det samme eller udtrykker de noget forskelligt, udfører de hver deres ”job” i din præsentation? Komposition (mønstre, kontraster, clusters og Saliens) Hvor tydelig er præsentationens opbygning? Hvordan viser du at noget hænger sammen i din præsentation? Hvordan er din placering af mønstre, modsætninger og iøjnefaldende information i præsentationen, og hvilke udtryksmåder bruger du til at skabe disse mønstre, modsætninger og iøjnefaldende information? Rytme Når du ser på din komposition, kan man så finde en særlig læsesti eller læsehjælp, som gør det nemmere at følge din præsentation, og hvad gør de forskellige udtryksmåder, du har valgt i præsentationen ved denne læsesti ? Informationslinkning uddybning og udvidelse Hvordan får du information til at hænge sammen mellem dine udtryksmåder? Hjælper du modtageren til en bestemt forståelse ved hjælp af de valgte udtryksmåder, eller hjælper du modtageren til en bredere forståelse, giver du dem mere information ved hjælp af de valgte udtryksmåder? Dialog Initiativ og respons Hvordan får du dine forskellige udtryksmåder til at tale sammen. Er der nogle af udtryksmåderne som kommer før andre, som tager initiativ til en samtale, som et andet udtryk svarer på (f.eks. forholdet mellem en overskrift og en brødtekst)? Respons Lærerversionen: Hvordan kan vi bruge begreberne fra multimodal læsning til refleksion over produktion? Modal affordans – hvordan er modaliteterne betinget af mediet? Tænkt som produktion – Hvilke medier har eleven valgt, ”hvilke formidlingsgenrer” og med hvilke argumentationer? Hvilke forkundskaber bygger ”formidlings genrerne” på? Oversættes til elevsprog Funktionel specialisering – hvordan knytter De forskellige modaliteterne an til field og tenor? Tænkt som produktion - Hvordan er fremstillingen (hvilke virkemidler) i de forskellige modaliteter valgt i forhold til at fremme budskabet og påvirke modtageren Oversættes til elevsprog Multimodal kohæsion – rytme, komposition – Tænkt som produktion - Hvordan er fremstillingen komponeret, hvordan er rytmen i fremstillingen? Oversættes til elevsprog Informationslinkning – hvordan skabes helhed? Tænkt som produkktion – Hvordan skabes sammenhæng og forløb i fremstillingen, Hvordan opererer linkningen horisontalt og vertikalt? Oversættes til elevsprog Litteratur • • • • • • Eva Maagerø Så mange måder at skabe mening på Multimodale tekster i Læsning og skrivning i alle fag (2012) Anne Løvland Sammensatte fagtekster i At læse I alle fag (2009) Dagrun Sjøhelle Digital tekstforming på ungdomstrinnet i Skrivning i kunnskabssamfunnet (2009) Marianne Würtz Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen 2010 http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/Marianne-Wurtz.pdf Marianne Würtz Multimodal literacitet Læse– og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster (2008) http://www.ucn.dk/Admin/Public/Download.aspx?file=Files%2FFiler%2FUdvikling+ og+innovation%2FPublikationer%2FMultimodal_l_sning.pdf. Lidt mere langhåret: • Gynther Kress Literacy in the New Media Age (2003) • Carey og Kress Mulitmodal Literacy (2003) • Gyther Kress og Theo Van Leeuwen, Images: The Grammar of Visual Design (1996ny udgave 2006)) • Theo Van Leeuwen Introducing Social Semiotics (2005)
© Copyright 2024