Kvalitetsledelse i Grønland

Kvalitetsledelse, standarder og systemer
Velkomst
 Velkommen ved Martin Ben Shalmi
 Præsentation af deltagerne
Program











Velkomst, præsentation
Hvorfor kvalitetsledelse - hvad får man ud af det?
Kvalitetsomkostninger - hvad koster god såvel som dårlig kvalitet?
Workshop: Eksempler på kvalitetsomkostninger
Hvad er kvalitet?
Workshop: Hvad er kvalitet i jeres virksomheder?
Introduktion til ISO 9001 og ledelsessystemer
Etablering af kvalitetsledelse
Kvalitetspolitik og kvalitetsmål.
Identifikation af væsentlige processer
Workshop: Væsentlige processer hos jer
….. fortsættes
Program








Styring af væsentlige processer
Workshop: Hvordan vil I styre jeres væsentlige processer
Præsentation af rammesystem for ISO 9001
Eksempel på opbygning af kvalitetsledelsessystem i en grønlandsk
virksomhed
Implementering af kvalitetsledelse
Processen frem mod certificering
Workshop: Barrierer for etablering af certificerbare
kvalitetsledelsessystemer, og hvordan de kan overvindes
Afrunding og afslutning
Kvalitetsledelse – hvem bør
overveje dette?
En virksomheden bør overveje at implementere kvalitetsledelse, hvis
den:
 Får mange reklamationer
 Oplever eller er nervøs for at blive sorteret fra som leverandør på
grund af manglende kvalitetsledelse - evt. certificeret
 Risikerer at miste kritisk viden, hvis nøglemedarbejdere forlader
virksomheden
Certificering er ikke kun interessant for produktionsvirksomheder. Alle
typer virksomheder og organisationer kan vælge at blive certificeret
Certificeret kvalitetsledelsessystem – hvorfor?
Et certificeret kvalitetsledelsessystem giver konkurrencefordele fordi:
 Certifikatet kan bruges i markedsføringen af virksomheden
 Certifikat viser at virksomheden lever op til en international
standard for kvalitetsledelse
 Over 1 million organisationer og virksomheder fordelt i 170 lande er
ISO 9001 certificeret! ISO 9001 er dermed et af de mest brugte
ledelsesværktøjer i verden – og et af de mest kendte
 Mange virksomheder møder krav om ISO 9001 certificering, hvis de
vil i betragtning som leverandør af produkter eller services til større
virksomheder – ”licens to drive”
 ISO 9001 er sund fornuft – sat i system
Kvalitetsledelse – hvad får man
ud af det?
 Virksomheder, der har implementeret kvalitetsledelse, siger at de
har opnået:








Reduktion af omkostninger
Produkter, der konsistent opfylder kundekrav
Større kundetilfredshed
Fastholdelse og eventuelt forøgelse af markedsandel
Forbedring af kommunikationen internt og eksternt
Forbedring af holdning og motivation i virksomheden
Større effektivitet og profit
Overskuelighed/gennemskuelighed i virksomheden
Kvalitetsledelse – og
virksomhedens kunder
Hvad kunderne vil have:
 Produkter / services af høj (den rigtige) kvalitet
 Levering til tiden – og at de kan stole på dette
 Hurtig hjælp eller service
 Den rigtige pris
Kvalitetsomkostninger - typer
 Indsatsomkostninger:
 Forebyggende omkostninger
 Overvågende omkostninger
 Resultatomkostninger
 Interne fejlomkostninger
 Eksterne fejlomkostninger
Forebyggende
kvalitetsomkostninger
 Opbygning, implementering, efterprøvning og vedligeholdelse af et
kvalitetsledelsessystem
 Konsulentbistand
 Bedømmelse af underleverandører
 Uddannelse og træning af medarbejdere
 Motivation af medarbejderne mht. kvalitetsbevidsthed
Overvågende
kvalitetsomkostninger





Inspektion (af varer, af produkt)
Anskaffelse, vedligeholdelse og kalibrering af måleværktøj
Ekstern måling/prøvning
Intern audit
Kundetilfredshedsmålinger
Interne fejlomkostninger







Ventetid på grund af kvalitetsproblemer
Ændringsomkostninger
Tab af produktionskapacitet / tid
Overforbrug af materiale
Behandling af afvigelser / interne fejl
Meromkostninger forårsaget af underleverandør
Sorteringsomkostninger
Eksterne fejlomkostninger







Reklamationer og behandling af disse
Servicerejser
Prisafslag / dekort
Garanti
Præmie produktansvarsforsikring
Tab af goodwill
Image
Kvalitetsomkostninger
Art
Antal
Sats
Omk.
Art
Forebyggende
Antal
Interne fejl
Vedligeholdelse af systemet
Værdi af kasserede emner
Udarbejdelse af specifikationer
Meromkost. pga. underlev.
Uddannelse af medarbejdere
Tabt produktion tid
Bedømmelse af leverandører
Ændringsomkostninger
Motivation af medarbejderne
Ventetid pga. kval. problemer
Overvågende
Overforbrug af materiale
Inspektionsarbejde
Overproduktion
Anskaffelse af måleværktøj
Behandling af interne fejl
Vedligehold af måleværktøj
Eksterne fejl
Intern audit
Reklamationer
Kundetilfredshedsmåling
Servicerejser
Pris afslag / dekort
Garanti
Præmie produktansvarsfors.
Tab af goodwill
Sats
Omk.
Ændring af kvalitetsomkostninger
100
Eksterne fejlomkostninger
30
75
10
20
35
Interne fejlomkostninger
38
Overvågende omkostninger
34
Forebyggende omkostninger
1
Før
Kvalitetsudvikling
7
Efter
Workshop
Tidsforbrug:
5 minutter til refleksion
10 minutter til fremlæggelser i plenum
Materiale:
Ingen
 Overvej hvilke omkostning I har til kvalitet. Der kan både være
omkostninger forbundet med dårlig kvalitet og med at sikre at der
laves god kvalitet.
 Vær klar til at dele med de øvrige deltagere
Hvad er kvalitet?
Eksempler på
kvalitetsegenskaber
Generelt:
Varer og services:
Salg og service efter salg:




















Tilgængelighed
Kommunikation
Åbenhed
Fleksibilitet
Proaktiv adfærd
Lydhørhed
Miljømæssig profil
Konkurrenceevne
Høflighed
Ærlighed
Korrekthed







Design
Funktionalitet
Leveringstid
Leveringspræcision
Pålidelighed
Vedligeholdelsesvenlighed og interval
Pris
Fejl- og kassationsrater
Mål og tolerancer
Smag
Produktfornyelse
Produktudviklingstid
Status









Udbud af træning
Behandling af klager
Medarbejdernes
kompetence og adfærd
Råd og servicering
Brugsanvisninger og
teknisk dokumentation
Instruktion i produkter
Reaktions- og svartider
Teknisk support
Garanti- og
forsikringsbetingelser
Returret/ombytning
Fortrydelsesret
Serviceplan
Buschaufførens service pakke
Førstehjælp
Billetkontrol
Hjælp til
ældre, handicappede osv.
Ro og orden
Kerneydelse
Transport
Sikkerhed
Oplysning om
busskifte
Hjælpe med
barnevogne
Højtaleroplysning
Kvalitetsbrist
- 2 generelle årsager
Variation:
 Der vil altid optræde variationer i produkter/services i
forbindelse med frembringelsesforløbet, men de kan styres
Kvalitetskæden:
 Overgange - give/modtagesituationer – er kritiske
Workshop
Tidsforbrug:
20 minutter til gruppe drøftelse
10 minutter til fremlæggelser i plenum
Materiale:
Flipover papir
Tusch
 I små grupper drøftes, hvad kvalitet er for hver enkelt virksomhed
 Noter jeres resultat
 Er der sammenfald mellem hvad der er kvalitet for forskellige
virksomheder?
 Vær klar til at dele med de øvrige deltagere
ISO 9001 og ledelsessystemer
 ”ISO” står International Organization for Standardization. ISO er en
uafhængig organisation og verdens største udvikler af frivillige
internationale standarder.
 Internationale standarder får ”ting” til at fungere. De opstiller
world-class specifikationer for produkter, services og systemer som
sikre kvalitet, sikkerhed og effektivitet.
 Standarder gør international handel lettere.
 ISO har publiceret mere end 19.500 standarder – standarden for
kvalitetsledelsessystemer hedder ISO 9001.
Kvalitetsledelsessystem
 Normalt en struktur med tre niveauer
Strategisk
Niveau 1
Politik m.v.
Taktisk
Niveau 2
Procedurer
Operationelt
Niveau 3
Instruktioner
ISO 9001 ledelsessystem





4. Kvalitetsledelsessystemet
5. Ledelsens ansvar
6. Styring af ressourcer
7. Produktfrembringelse
8. Måling, analyse og forbedring
Overvågning og måling:
 Kundetilfredshed
 Intern audit
 Processer
 Produkter
Styring af afvigende produkter
Analyse af data
Forbedring
Etablering af et dokumenteret system:
 Generelle krav
 Dokumentationskrav
 Kvalitetshåndbog
 Styring af systemets dokumenter
 Styring af systemets registreringer
Ledelsens engagement i systemet:
 Ledelsens forpligtelse
 Kundefokus
 Kvalitetspolitik og kvalitetsmål
 Planlægning af systemet
 Ansvar, beføjelser, kommunikation
 Ledelsens evaluering
Fastsættelse og tilvejebringelse af de
nødvendige ressourcer:
 Menneskelige ressourcer
 Infrastruktur
 Arbejdsforhold
Planlægning af produktfrembringelse:
 Kunderelaterede processer
 Udvikling og konstruktion
 Indkøb
 Produktion og servicetilvejebringelse
 Styring af overvågnings- og måleudstyr
Etablering af kvalitetsledelse
Kvalitetspolitik og kvalitetsmål
Kvalitetspolitikken har flere formål:
 Ifølge standarden skal kvalitetspolitikken udtrykke topledelsens
hensigter og udviklingsretninger for virksomheden i relation til
kvalitet.
 Kvalitetspolitikken kan anvendes som kommunikation overfor
eksisterende og potentielle kunder – altså i salgsøjemed
 Kvalitetspolitikken skal sætte rammerne for virksomhedens arbejde
med kvaliteten af deres produkter eller services.
Kvalitetspolitik og kvalitetsmål
En god kvalitetspolitik:
 Er enkel, klar og koncis – ikke for lang
 Er relevant i forhold til virksomhedens størrelse, produkt og
organisation
 Beskriver hvad virksomheden står for, hvad kvalitet er og hvad
kunderne kan forvente
 Sætte rammerne for virksomhedens kvalitetsarbejde
 Undgår at forpligte virksomheden til ting den ikke kan eller vil opnå
Det er vigtigt, at kvalitetspolitikken er virksomhedens egen – undgå
derfor at kopiere og omformulere en anden virksomheds kvalitetspolitik.
Kvalitetspolitik og kvalitetsmål
Følgende kan overvejes når politikken udarbejdes:
 Hvem er målgruppen – hvem skal læse politikken?
 Hvad vil I gerne være kendt for mht. kvalitet
 Hvad opfatter I selv som jeres styrke – set som kvalitet?
 Er der ”ting” jeres nuværende kunder sætter særlig pris på?
 Hvad er jeres eksistensberettigelse?
Ifølge standarder skal kvalitetspolitikken skal være passende for
virksomheden. Det betyder, at virksomheden bør identificere de
væsentligste kvalitetsegenskaber, som kunderne ønsker eller kræver,
samt de konkurrenceparametre, som virksomheden ønsker at være
kendt for. Kvalitetspolitikken bør formuleres med udgangspunkt i denne
identifikation. Tidligere dias med kvalitetsegenskaber kan i den
forbindelse benyttes som inspiration.
Kvalitetspolitik og kvalitetsmål
Tips
 Undgå at skrive flotte statements, som ikke rigtig siger noget
 Undgå ”løs snak” og ”varm luft”
 Undgå at bruge interne navne eller intern jargon
Proces
Definition af proces:
 Sæt af indbyrdes forbundne eller samspillende aktiviteter, der
omdanner input til output
INPUT
OUTPUT
Aktivitet
Aktivitet
Aktivitet
Aktivitet
Proces
Processer - hovedprocesser
Kunde
Produktog proces
udvikling
Salg
Planlægning
Indkøb
Varemodtagelse
Lager
Klippe
Standse
Bukke
Lager
Levere
Kunde
Montere
Processer - delprocesser
Indkøb
Strategisk
indkøb
Operativ
indkøb
Afkald
Transport
Ankomst
Modtagekontrol
Lagerstyring
Processer - aktiviteter
Strategisk
indkøb
Leverandør
udvælgelse
Leverandør Kontrakt
godkend. forhandling
Kontrakt
godkend.
Ankomst
Modtagekontrol
Operativt
indkøb
Leverandør
opfølgning
Leverandør
evaluering
”Styringskrav” i ISO 9001
 ISO 9001:2008 indeholder en række områder, hvor der er krav om,
at virksomheden etablerer en styring.
Det afhænger naturligvis af, hvor detaljeret man anskuer
processerne, men på overordnet niveau er der ca. 40 krav om
etablering af en procedure.
 Procedure = den af virksomheden besluttede fremgangsmåde for
styring af processen.
 Fremgangsmåden kan være dokumenteret. Skal ifølge standarden
være det på 6 områder.
Styring af væsentlige processer
Dokumentation
 Et dokumentationsmæssigt enkelt og effektivt ledelsessystem fås
ved proces for proces at tage stilling til den bedste styringsmetode.
Identifikation af væsentlige
processer
 Gennemfør procesidentifikation - hovedprocesser, støtteprocesser
og ledelsesprocesser med delprocesser og detailprocesser.
 Fastlæg processtatus med hensyn til om processen
- er veldefineret,
- er dokumenteret,
- indeholder effektivitetsmåling,
- udføres af kvalitetsbevidste og kompetente medarbejdere,
- er væsentlig for produktkvaliteten (risiko).
 Beslut styringsmetode.
Workshop
Tidsforbrug:
45 minutter
Materialer:
Flipover papir
Tusch penne
 Gruppen drøfter hvilke væsentlige processer de deltagende
virksomheder har.
 Noter processerne.
 Udvælg mindst én proces og drøft hvilken styring, der vil være mest
velegnet for processen.
 Vær klar til at dele resultatet med de øvrige deltagere.
Præsentation af rammesystem
 For at understøtte etableringen af kvalitetsledelsessystemer har
Teknologisk Institut udarbejdet et ISO 9001 rammesystem, der i høj
grad letter og sikrer den enkelte virksomheds arbejde med sin
løsning.
 Rammesystemet indgår i instituttets ledelsesrådgivning, når der er
tale om certificering eller etablering af et system med mulighed for
en senere certificering.
 Teknologisk Institut garanterer, at rammesystemet efter den
nødvendige tilpasning til virksomheden er certificerbart. En eventuel
certificering vil naturligvis kræve, at det aktuelle system er korrekt
implementeret, hvilket kun kan gøres af virksomheden selv.
 En demonstration af og nærmere forklaring om rammesystemet kan
fås via http://www.teknologisk.dk/29991.
 Link til rammesystemet.
Kvalitetsledelse hos Frederikshåb
Betoncentral
 Martin Ben Shalmi
Implementering
 Opbygning og implementeringen af kvalitetsledelse håndteres bedst
ved at betragte det som et udviklingsprojekt.
 Der skal derfor gennemføres projektplanlægning, -udførelse, opfølgning og -korrektion, som ved alle andre projekter.
 Projektovervejelserne og indholdet i et kvalitetsledelsesprojekt
adskiller sig kun fra andre organisatoriske udviklingsprojekter ved
det ”faglige” indhold i projektets aktivitetsplan.
Implementering
 Der dannes en arbejdsgruppe. Ekspertise og erfaring til hver fase i
projektet skal findes i gruppen.
 Der skal udnævnes én og kun én projektleder.
 Projektet, dvs. projektlederen, skal have direkte kontakt til
organisationens øverste ledelse.
 Et udviklingsprojekt er ikke en del af den daglige drift. Det skal
sikres, at projektgruppen har frie hænder i forhold til opgaven.
 Ændres forudsætningerne, eller opstår der vigtige spørgsmål,
inddrages organisationens ledelse.
Implementering
Gode og effektive projekter:
 Projektet har et omdrejningspunkt i form af en ildsjæl eller
gruppe, der leverer energi og kraft til projektet.
 Projektet har en anledning, som overlevelse, lovændring,
kundekrav etc., der har stor betydning for organisationen.
 Ledelsen har skabt og kommunikeret en synlig fælles vision, der
bidrager til at fokuserede kræfterne og følge projektets fremdrift.
 Ledelsen har skabt den fornødne forandringsparathed blandt de
berørte medarbejdere.
Processen frem mod certificering
 Benyt en ISO 9001 systemstruktur
 Beskriv det som virksomheden allerede gør i dag
 Vær derudover opmærksom på særlige ISO 9001 punkter som
kvalitetspolitik og -mål, ledelsens evaluering, styring af dokumenter
og registreringer, intern audit, måling af kundetilfredshed, styring af
afvigelser, korrigerende og forebyggende handlinger
 Vent med procesforbedringer og -optimering til systemet er
implementeret og velkørende.
Processen frem mod certificering
 Systemet bør være taget i brug minimum 3 måneder før
certificeringsaudit
 Inden certificeringsaudit skal systemet gennemses af det det
certificerende organ, der i givet fald vil påpege mangler i forhold til
standarden
 Inden certificeringsaudit skal virksomheden have gennemført intern
audit og ledelsens evaluering
 Under certificeringsaudit undersøger det certificerende organ
implementeringen af systemet gennem samtaler med ledere og
medarbejdere og tjek af dokumenter, måleudstyr m.v.
Audit
 Ekstern audit – audit udført af tredje part – et certificerende organ,
som på virksomhedens regning besøger virksomheden og
undersøger om kvalitetsledelsessystemet lever op til standardens
krav. Målet med besøgene er at udstede eller vedligeholde et
certifikat.
 Intern audit – audit udført af virksomhedens egne ansatte med det
mål at afgøre om kvalitetsledelsessystemet lever op til
virksomhedens og standardens krav – egenkontrol.
Certificerende organer
Workshop
Tidsforbrug:
45 minutter
Materialer:
Flipover papir
Tusch penne
 Gruppen drøfter hvilke barrierer, der er for at indføre
kvalitetsledelse i deres virksomheder.
 Barrierene noteres.
 Vær klar til at deltage i en fælles drøftelse af, hvordan barrierene
overvindes.
Afrunding