Hillerød Svømmeklub www.HILS.dk Januar 2016 Nyt fra svømmeskolen. Kære alle børn og forældre i svømmeskolen. Så er vi godt i gang igen efter jul- og nytårs pause, og vi håber at alle er kommet godt ind i det nye år. I det her nyhedsbrev vil jeg fortælle lidt om, hvad der skal ske de kommende måneder i svømmeskolen. Først og fremmest vil der i perioden frem til vinterferien være fokus på crawl og rygcrawl. For de lidt ældre børn, vil der også blive undervist i brystsvømning. Vinterferien uge 7 Svømmeskolen holder vinterferie i uge 7. For søndagsholdene er der træning søndag den 14/2, men ikke den 21/2. For dem som ikke er på vinterferie, vil der om mandagen den 15/2 kl. 9-10 være mulighed for at komme og prøve at svømme så langt du kan. Det vil foregå på dybt vand, så du skal min. kunne svømme 25 meter uden pause og uden hjælpemidler. Der vil ikke være undervisning, men der vil være trænere til stede som holder øje med hvor langt du svømmer, og du vil efterfølgende få et diplom og et flot mærke. Har du lyst og mulighed for det, så tilmeld dig via mail på [email protected] AquaCamp Igen i år tilbyder vi en lille mini AquaCamp i påskeferien fra den 21/3 – 23/3, i alt 3 dage. Der er nu åbnet for tilmelding, så skynd jer at melde til, da vi har begrænset med pladser og vores erfaring viser, at de hurtigt bliver optaget. Tilmeldingen til AquaCamp skal foretages på www.hils.dk under fanen ”tilmelding” og videre ind i event - AquaCamp i påskeferien. Vi har ligeledes AquaCamp i sommerferien i uge 26, 30 og 31, og der bliver åbnet for tilmelding den første uge i april. AquaCamp bliver lavet i samarbejde med Dansk Svømmeunion og er for alle børn i alderen 7-12 år. Man behøver ikke være medlem af svømmeklubben for at deltage, så har du en ven eller veninde der gerne vil med, kan det sagtens lade sig gøre. Dagene forløber således at børnene møder fra 9-15 hver dag, hvor vores søde og dygtige trænere har planlagt alverdens aktiviteter både på land og i vand. Hillerød Svømmeklub www.HILS.dk Man kan aflevere sit barn mellem 8-9 om morgenen og hente igen mellem kl. 15-16 om eftermiddagen. Børnene bliver delt op efter svømmefærdigheder, og man behøver ikke kunne svømme for at deltage. Vi har både det dybe og det lave vand til rådighed. På AquaCampen får børnene en flot goodiebag med spændende indhold, diplom, flotte svømmemærker og en t-shirt. Af øvrige aktiviteter i forårs sæsonen kan vi bl.a. nævne: Uge 9: Forældre med i vandet uge. Alle børn har lov at tage 1 forældre med i vandet. Uge 12: Påskeferie – AquaCamp mandag, tirsdag onsdag. Uge 15: Tøj- og livredningsuge. Børnene skal svømme med tøj på og lære om livredning. Uge 16: Mærke- og diplomuge. Stjernestævnet. Lørdag den 30. april kl. 16-18 holder vi svømmeskolens årlige stjernestævne. Det er et lille hyggeligt uofficielt svømmestævne for de børn der svømmer på dybt vand. Selvom det hele kun er for sjov, vil det foregår ligesom et almindeligt svømmestævne med tidtagere, dommer, speaker, starter, medaljeoverrækkelse og meget mere. Alle deltagere vil få et stjernestævne diplom. Der kommer mere ud om stævnet samt mulighed for at tilmelde sig, men sæt allerede nu X i kalenderen, hvis du gerne vil deltage. Kigge på dage for forældre. Vi har fortsat vores kigge på dage den første svømmedag i måneden. Alle andre dage skal pårørende vente udenfor svømmehallen, imens børnene svømmer. Man kan opholde sig i forhallen eller på den lange gang udenfor omklædningsrummene, hvor der vil være ekstra stole. Vær’ søde at lade være med at opholde jer i omklædningsrummene, da der er begrænset med plads. Man kan også udnytte tiden og tage ud og handle, gå en tur eller tage en kop kaffe i FrederiksborgCentrets cafeteria. Vi skal nok passe godt på børnene imens. Denne regel er lavet alene af den grund, at børnene får mere ud af undervisningen, når far eller mor ikke sidder på kanten. Så bruger de ikke tid på at kigge efter og vinke til jer, og trænerne får arbejdsro. Så vær’ søde respektere dette. Vi skal også minde om, at mobiltelefoner, ipads og andre apparater der kan tage billeder ikke tilladt i omklædningsrummene, dette af hensyn til svømmerne. Hillerød Svømmeklub www.HILS.dk Rigtig mange børn er rykket op på højere niveau her efter nytår. Det er bare dejligt at se, hvordan de udvikler sig og bliver mere og mere modige. Vi holder fortsat øje med, om jeres børn er på det rigtige niveau, og hvis vi mener at de vil passe bedre på et andet hold, skal I nok høre fra os. Vi opfordrer jer til at tage i svømmehallen i fritiden, så børnene bliver endnu bedre og endnu mere fortrolige med vandet. Mange venlige hilsner Hillerød Svømmeklub Ulla Hobert Svømmeskoleleder Tlf. 50 56 06 65 Mail: [email protected] www.hils.dk
© Copyright 2024