Støtteberettigede græsarealer Du kan modtage grundbetaling for landbrugsarealer med græs, som opfylder 4 betingelser. Flere af dine græsarealer kan nu være støtteberettigede, bl.a. lysåbne græsarealer i skov, rekreative arealer og sikkerhedszoner i lufthavne. Hvornår er arealet støtteberettiget? Der er 4 betingelser, der skal være opfyldt, for at dit areal er berettiget til grundbetaling: 1) Arealet skal være på mindst 0,3 ha 2) Aktivitetskravet skal være opfyldt 3) Arealet skal holdes i god landbrugsmæssig stand 4) Landbrugsdriften må ikke være væsentligt hæmmet af andre aktiviteter på arealet. 2) Hvordan overholder jeg aktivitetskravet? Aktivitetskravet på græsarealer er mindst én årlig slåning i perioden 1. juni til 15. september. Du kan erstatte slåning med afgræsning inden for samme periode, hvis afgræsningen foregår jævnt over hele arealet og med en sådan intensitet at plantedækket ikke er mere end 40 cm højt. Der accepteres dog mindre områder på under 100 m2 med en plantehøjde på over 40 cm. Arealer er dog ikke støtteberettigede, hvis de overvejende består af mos, lav og dværgbuske som lyng, revling og tyttebær. 1) Arealstørrelse på mindst 0,3 ha Arealet skal være på mindst 0,3 ha og ligge i markblok. Er arealet under 0,3 ha, er det støtteberettiget, hvis arealet kan lægges sammen med tilstødende støtteberettigede arealer inden for samme markblok og de tilsammen udgør mindst 0,3 ha. Permanent græs kan sammenlægges med andre arealer med permanent græs. Du kan ikke sammenlægge marker med permanent græs med marker med fx brak eller græs i omdrift. Arealer, der afgræsses, er støtteberettigede, hvis afgræsningen er foregået jævnt fordelt og med tilstrækkelig intensitet. 3) Hvordan holder jeg arealet i god landbrugsmæssig stand? Du skal vedligeholde dine landbrugsarealer, så de er egnet til dyrkning og høst. Der må i op til et år oplagres landbrugsprodukter og jordforbedringsmidler på arealet. Der må være op til 100 enkeltstående træer og buske pr. ha på arealer i omdrift. Klynger af træer og buske må have et samlet areal på op til 100 m2. På arealer med permanent græs er der korrigeret for klynger af træer og buske på op til 500 m2 ved fastsættelse af markblokkens støtteprocent. Støtteprocenten fastsættes efter, hvor stor en andel af arealet, der udgøres af ikkestøtteberettigede områder. Op til 100 enkeltstående træer og buske er tilladt på et omdriftsareal. 4) Er landbrugsdriften på mit areal hæmmet af andre aktiviteter? Du kan kun få støtte til arealer som du driver landbrugsmæssigt. Arealet er ikke støtteberettiget, hvis du er væsentlig hæmmet af at udføre din landbrugsaktivitet på arealet pga. udførelse af ikke-landbrugsmæssige aktiviteter der fx fjerner græssets vækst eller beskadiger græsset. Golfbaner, haver, parker, sportsanlæg, start- og landingsbaner i lufthavne samt militære øvelsesområder er eksempler på arealer der umiddelbart ikke kan drives landbrugsmæssigt med opfyldelse af et aktivitetskrav. Du kan se en mere uddybende liste i kapitel 5 i Vejledning om direkte arealstøtte 2016. Hvis du søger om støtte til et areal, der umiddelbart ikke kan drives landbrugsmæssigt, skal du anmelde dem udenfor markblok med 99999-99. Herefter vi vil foretage en konkret Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 DK-1780 København V Tel +45 33 95 80 00 [email protected] www.naturerhverv.dk vurdering af, om arealet er støtteberettiget og evt. bede dig om at dokumentere din landbrugsdrift. Er arealet støtteberettiget, lægger vi arealet i markblok efter sagsbehandling. Arealer, der holdes i en parklignende stand, hvor græssets vækst konstant fjernes, vil ikke have græsdyrkning som formål og er derfor ikke støtteberettiget. Du kan bruge arealet til andet i 14 dage Du må i dyrkningsperioden 15. maj til 15. september anvende dine arealer til andre formål i op til 14 dage. Fx dyrskue, spejderlejr, arkæologiske undersøgelser, anlægsarbejde mv. Plantedækket må dog ikke blive ødelagt. Sker dette alligevel, skal du straks udbedre skaderne og retablere plantedækket for at opfylde din landbrugsaktivitet på arealet. Flere af dine græsarealer kan være berettigede til grundbetaling Vi stiller ikke længere krav til, at aktiviteten på dine græsarealer skal være landbrugsøkonomisk begrundet og det er heller ikke længere en hindring, at arealet er omkranset af skov eller er pålagt fredskovspligt. Hvis du har græsarealer, som du driver landbrugsmæssigt med overholdelse af aktivitetskravet i form af slåning eller afgræsning, kan de således være berettiget til grundbetaling. Lysåbne arealer i skov, rekreative arealer samt sikkerhedszoner i lufthavne med græs kan være støtteberettigede.
© Copyright 2024