1. No category

ARKITEKTONISK REDEGØRELSE
TRELEDDET
19. oktober 2015
”TRELEDDET – det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.”
Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt ”Treleddet – det pulserende, sunde og grønne
hjerte på Frederiksberg”, der i hovedtræk omhandler ombygning af tagetage til seniorboliger samt nye
elevatortårne og altaner i gårdmiljø.
KONTEKSTEN
Karrébebyggelsen Treleddet på Frederiksberg i København, ligger i den vestlige del af Frederiksberg, tæt ved
skole, indkøb, sportsbaner, s-togs stationer, Frederiksberg Have osv.
1
Karréen ligger i overgangen mellem karrébebyggelser mod øst, industri mod nord og to-plans
2
stangbebyggelse og villabebyggelse mod vest.
Områdets bebyggelse er kendetegnet ved af have en meget klar stiltypisk arkitektur med høje tagflader, der
afslutter husene.
Luftfoto af Treleddet der viser den omkringliggende
bebyggelses karakter.
1:
Treleddets
nærmeste
nabo med vest, en stangbebyggelse i gule tegl.
SKALA
Arkitekter
A/S
1
2: Treleddets nabo mod øst, den 5 etagers rødstens karrébebyggelse i historicistisk stil med
fast rytme og klar tagafslutning.
ARKITEKTONISK REDEGØRELSE
TRELEDDET
19. oktober 2015
Facade på hjørnet ved Finsens Vej og N. Jespersens Vej,
hvor det flade tag kun lige er synligt.
TRELEDDETS ARKITEKTUR
Karréen er tegnet af Palle Suenson og Thorvald Dreyer og opført i 1930-31. Ejendommen er opført som en
sammenhængende karrébebyggelse i en trekantformation, som randbebyggelse mod Finsensvej, N. Jespersens
Vej og Philip Schous Vej. Bebyggelsen fik hurtigt tilnavnet ”Strygejernet” pga. formen.
Stilen er ren og dansk funktionalistisk, hvor modernismens træk overføres med danske islæt i form af dansk
byggetradition og materialebrug. Funktionalismen er desuden kendetegnet ved en social og
velfærdsorienteret tanke om at sikre beboerne en funktionel bolig med gode dagslysforhold, grønne arealer og
indkøb nær boligen.
Billede af altan-karnap-princippet på to af bebyggelses
facader.
Ejendommen er opført i gul tegl med vandrette bånd af røde teglsten for hvert tredje skifte og omvendt ved
vinduerne, som markering af vandrette vinduesbånd. Facaden er udformet med lodrette karnap-altanrækker,
der trækker sig ud fra facaden og står som massive søjler på facaden. Antallet varierer fra facade til facade.
Mod bygningens hjørner skærer en glassøjle sig ned igennem bygningen og markerer hovedtrappeopgangen
på hvert af bygningens hjørner. Taget er et lavt afvalmet skifertag, der ligger fladt og karaktérløst på huset.
Ejendommen er et fint eksempel på den tidlige funktionalisme og søges bevaret med respekt for ejendommens
særlige karaktertræk.
Glasmarkering af Indgangsparti set fra hjørnet på
Finsensvej og Philip Schous Vej
2
SKALA Arkitekter A/S
ARKITEKTONISK REDEGØRELSE
TRELEDDET
19. oktober 2015
PROJEKT TRELEDDET - BEVARINGSSTRATEGI
Projektet som SKALA Arkitekter arbejder på, sammen med JØP, har til formål at revitalisere Treleddet og
fastlægge en bevaringsstrategi, så ejendommen også i fremtiden vil være et attraktivt sted at bo og også
fremadrettet vidne om den funktionalistiske stilperiode.
Som beskrevet var den funktionalistiske stils grundtanke koblet til en social indsats for beboerne, hvilket er en
tanke nærværende projekt følger fuldt ud – i nutidig standard. Nedenfor begrundes de greb der gøres i
projektet.
TAGETAGEN - AFSLUTNINGEN PÅ BYGNING
Funkis hjørnebygning på Ved Lindevangen, Frederiksberg fra
1933, af arkitekt Hans Dahlerup Bertelsen. Bebyggelsen fremstår
stort set uændret og i flot stand med højt valmet tegltag.
Det nuværende tag er af asbestskifer og i en sådan tilstand at det snarest skal udskiftes. I den forbindelse er
ambitionen at etablere seniorboliger og forbedre tilgængeligheden til bygningen. Taget vil således få et andet
udtryk end det eksisterende flade tag.
Ved sammenligning med andre funktionalistiske ejendomme på Frederiksberg og af samme arkitekter, ses det
hurtigt at taget syner atypisk for den danske funktionalistiske stil. På de viste eksempler til højre herfor ses det,
hvordan disse ejendomme til fulde bygger på den danske tradition i valg af materialer og udtryk.
De oprindelige arkitekttegninger af Treleddet, indsat som bilag bagerst, understøtter at det eksisterende flade
tag heller ikke har været intentionen. Det fremgår med al tydelighed, at den oprindelige intention har været at
opføre huset med et højt tegltag i rød tegl.
Vi har derfor valgt at tage afsæt i dette og hæve taget for derved at give huset en mere værdig afslutning
frem for at gentage et fladt og karakterløst tag. For at tagetagen ikke skal dominere bygningen og for at
understøtte tageetagen som det afsluttende element, underordner tagetagen sig facaden ved at være
trukket tilbage fra facadelinien. Den nye tagetage konkurrerer dermed ikke med husets fuldendte form.
Vi foreslår tagetagen udført i rød tombak med lodret fals, for et kvalitativt udtryk. Den lodrette fals og
Strandboulevarden 36-44 tegnet af Palle Suenson og Thorvald
Dreyer i 1930-31. Bebyggelsen har, som Treleddet, skifter af
både gule og røde teglsten, men i stedet højt valmet tegltag.
farvevalget imiterer desuden et tegltag i retning og farve, og giver huset en flot naturlig og afklaret afslutning.
3
SKALA Arkitekter A/S
ARKITEKTONISK REDEGØRELSE
TRELEDDET
19. oktober 2015
Den nye tagetages højde vil vi efterstræbe at afstemme med bygningskroppen og de indvendige krav til
etagehøjder, således at etagen heller ikke højdemæssigt fremstår fremmedgjort på huset.
Nedenfor er skitseret den eksisterende tagløsning, to løsningsforslag til udformning af en ny tagetage samt et
principsnit for det tidstypiske tag.
Løsningsforslag A er den ønskede løsning, hvor tagetagen er tilbagetrukket fra facadelinien.
Løsningsforslag B viser en løsning med en smule udhæng, i stil med taget på de viste tidstypiske eksempler.
Denne løsning vurderer vi vil fremstå tungere, hvorfor vi anbefaler løsning A.
Voldgården på Christianshavn fra 1933 af Thorvald Dreyer og
Jens Nielsen er endnu er eksempel på en lignende bygning
med et højt valmet tegltag.
TOMBAK:
Tombak er en meget strækbar messinglegering
bestående af kobber og zink, kendetegnet ved et
meget højt indhold af kobber på op til 80-90%.
Kobberindholdet er afgørende for om farven er rød
eller gul.
Treleddet.
Principsnit i facade mod Finsensvej,
som eksisterende.
Løsningsforslag A.
Principsnit i facade mod Finsensvej.
Principsnit der viser den typiske tagløsning på de viste
funktionalistiske eksempler af de samme arkitekter og
fra samme tid.
Løsningsforslag B.
Principsnit i facade mod Finsensvej.
4
SKALA Arkitekter A/S
ARKITEKTONISK REDEGØRELSE
TRELEDDET
19. oktober 2015
Den rødlige tombak spiller godt sammen med bygningens teglsten og de omkringliggende ejendomme. Man
kan også forestille sig en skiferbeklædning, der viderefører det nuværende tags materiale, men den vil samtidig
virke tungere på huset.
Vindues- og altanplaceringerne søges placeret i henhold til Treleddets eksisterende vinduesrytme.
Illustration af hvordan en ny tagetage udført i tombak
kunne se ud på ejendommen.
ELEVATORTÅRNENE – MARKERING AF VERTIKALE FORBINDELSER
For at forbedre tilgængeligheden til ejendommen og til de nyetablerede seniorboliger i tagetagen, etableres
elevatortårne i stedet for ejendommens bagtrapper.
I tråd med glasgennemskæringen, der markerer trapperummene på Treleddets hjørner mod gaden, har vi
foreslået elevatortårne udformet i glas, så de taler et sprog der i forvejen findes i ejendommen. På hjørnerne
markerer glasset husets hovedforbindelseslinier, og elevatortårnene vil markere de vertikale forbindelseslinier fra
gårdrummet og op igennem ejendommen. Af de oprindelige tegninger ses det hvordan man har leget med
tanken om at lade glasset fortsætte op og markere sig i tagfladen.
Optimalt skulle elevatortårnene også skære sig gennem bygningskroppen, men i erkendelse af at vi ikke kan
videreføre dette formsprog på dette sted pga. pladsproblemer, har vi valgt at gøre det modsatte og stille
Facade beklædt med tombak.
elevatorerne udenpå bygningen. Derved markeres det tilføjede element på en respektfuld måde på den
oprindelige bygning.
Vi har efterfølgende foreslået elevatortårnene beklædt med akustikregulerende materiale og trælameller, for
at introducere en integreret akustikregulering af gårdrummet, for at efterkomme beboernes ønske om en
løsning af en støjproblematik i gårdrummet.
Ved at lade elevatortårnene række en smule op over den nye tagetage, samler vi en række tekniske
installationer i en velovervejet og samlet løsning.
Foto fra ca. 1938, hvor Treleddet havde egen varmecentral
med en høj skorsten, der ragede langt op over husets tag.
5
SKALA Arkitekter A/S
ARKITEKTONISK REDEGØRELSE
TRELEDDET
19. oktober 2015
ALTANER – LYS OG LUFT TIL ALLE
Ejendommen indeholder mange mellemstore lejligheder og langt de fleste har integreret altan mod N.
Jespersens Vej og Philip Schous Vej. De lejligheder, der i dag ikke har en altan, vil få tilbudt en altan mod
gården,og derved forbedre lysforhold, sikre kvalitative private opholdsarealer samt give lejlighederne samme
udvidelse ud til det grønne gårdrum, som de øvrige lejligheder har til gaden.
6
SKALA Arkitekter A/S
ARKITEKTONISK REDEGØRELSE
TRELEDDET
19. oktober 2015
BILAG
OPRINDELIGE ARKITEKTTEGNINGER AF TRELEDDET, ca. 1930.
Facadeskitser.
Kilde: kunstbib.dk
7
SKALA Arkitekter A/S
ARKITEKTONISK REDEGØRELSE
TRELEDDET
19. oktober 2015
Facade mod rundkørslen ved Philip Schous Vej og N. Jespersens Vej.
Kilde: kunstbib.dk
8
SKALA Arkitekter A/S
ARKITEKTONISK REDEGØRELSE
TRELEDDET
19. oktober 2015
Facadestudier.
Kilde: kunstbib.dk
9
SKALA Arkitekter A/S