Fase 1 opslag 2016: Psykiatri Frist: 2. Maj 2016 kl. 19:00 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-15 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 30 mio. kr. Innovationsfonden ønsker at investere i projekter, der leder til bedre forståelse af psykisk sygdom, sygdomsårsager samt indsatser for forebyggelse, opsporing og behandling. På psykiatriområdet er det målet, at patienterne har adgang til og glæde af den seneste viden og de mest effektive tilbud til behandling af psykisk sygdom. Formål Innovationsfondens formål med investeringer på psykiatriområdet er at skabe reel værdi for patienterne, befolkningen og samfundet. Vi vil medvirke til at sikre, at Danmarks sundhedssystem kontinuert forbedres i forhold til forebyggelse og behandling. Temaspecifik strategi Innovationsfonden lægger vægt på at skabe værdi for psykiatriske patienter og for det danske samfund gennem investeringer i projekter, der omhandler behandling og/ eller forebyggelse af psykisk sygdom. Projekter kan f.eks. omhandle organiseringen af psykiatrien på den for patienterne og samfundet mest hensigtsmæssige måde. Dette kan f.eks. ses i forhold til hurtig diagnose og behandling med henblik på bevarelse af patientens tilknytning til arbejdsmarkedet og minimering af tabt produktivitet. Innovationsfonden investerer således gerne i projekter, som f.eks. omhandler psykosocial intervention, patientforløb, herunder organiseringen af psykiatrien mellem de involverede aktører (læger, socialrådgivere, lærere, pædagoger, psykologer mv) og/ eller udbredelse af ”best practice” i psykiatrien. Ligeledes investerer Innovationsfonden i projekter, som retter sig mod bedre biologisk sygdomsforståelse, ny diagnostik og ny, f.eks. farmakologisk, behandling. For yderligere beskrivelse af Innovationsfondens strategi på sundhedsområdet, henvises til Innovationsfondens investeringsstrategi for sundhed. Vurderingskriterier I forbindelse med ansøgninger til psykiatri forstås innovation/ værdiskabelse bredt som vækst og beskæftigelse gennem f.eks. kommercialisering af produkter (salg, eksport, profit), øget produktivitet hos patienter på arbejdsmarkedet, forebyggelse, færre indlæggelser og ambulante behandlinger, reduceret patient- og behandlerbelastning og reduceret ressourceforbrug. Der vil fra Innovationsfondens side blive lagt vægt på, at projektet bredt skaber værdi for den enkelte patient og/eller for det danske samfund. Specifikt vil ansøgningerne blive bedømt på innovationen set i forhold til state-of-the-art, effekt, risiko, risikohåndtering, gennemførligheden af projektet, kompetencer i relation til projektets succes og den videre implementering af projektets resultater til gavn INNOVATIONSFONDEN / ØSTERGADE 26 A, 4. SAL / 1100 KØBENHAVN K T: +45 6190 5000 / W: INNOVATIONSFONDEN.DK / E: [email protected] CVR. NR.: 29 03 56 95 for patienter og samfund. Ligeledes vil der blive lagt vægt på, at projektets aftager enten er med til at forme projektet, deltager i projektet eller på anden vis (f.eks. via et scientific advisory board) er involveret i projektet. Udover disse vurderingskriterier henvises til ” Strategi og generelle kriterier for Grand Solutions”. Udmøntningen af midlerne sker på grundlag af Finanslov 2016 og Aftale om Forskningsreserven 2016. Kontakt Stine Larsen Tlf: 6190 5071 Email: [email protected] Peter Aadal Nielsen Tlf: 6190 5064 Email: [email protected] 2 Strategi og generelle kriterier for Grand Solutions Fondens overordnede strategi Vision Entreprenørskab, samarbejde og internationalt udsyn trives, så ideer, viden og teknologier omsættes til levedygtige virksomheder og innovative løsninger til gavn for samfundet. Formål Fonden har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden skal særligt understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. Hvad investerer vi i? Innovationsfonden investerer i projekter, som på kort eller lang sigt resulterer i implementering af nye teknologier og processer eller som sammensætter kendte teknologier og processer på en ny og værdiskabende måde. Projekterne skal skabe økonomisk og samfundsmæssig værdi i danske virksomheder og hos offentlige aftagere i stat, regioner og kommuner. Innovationsfonden dækker hele værdikæden fra forskning over udvikling til implementering. Fonden investerer ikke i projekter uden en aftager, dvs. i projekter, som slutter, når fondens investering ender. En aftager kan være en slutbruger af innovationen, men det kan også være en offentlig eller privat investor, som er villig til at investere i projektet efter Fondens engagement er afsluttet. Tværfaglige projekter Fonden investerer gerne i tværfaglige forskningssamarbejder, idet erfaringen viser, at det er her, det største potentiale for innovation findes. Vurderingskriterier Overordnet vurderer Fonden ansøgninger efter kvalitet, effektivitet og nyskabelse i forhold til aktuel viden og praksis i Danmark og verden. Dette skal ses i forhold til Fondens formål, det specifikke fagområdes styrker og konkrete samfundsudfordringer og projektets betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden prioriterer samarbejde mellem offentlige og private aktører, men der vil være projekter, hvor samarbejde mellem kun private eller kun offentlige aktører og institutioner er naturligt. Mere specifikt vil der i vurderingen af Fase 1 ansøgningerne blive lagt vægt på projektets videnskabelige, tekniske og/ eller samfundsmæssige problemstilling samt den kommercielle og/ eller samfundsmæssige værdi. I vurderingen af Fase 2 ansøgningerne vil der blive lagt vægt på gennemførligheden og operationaliseringen af projektet. Bemærk Bemærk at der under de enkelte tematiske opslag kan være en temaspecifik vision, formål, strategi og beskrivelse af relevante temaspecifikke vurderingskriterier. 3 Frister Fristen for indsendelse af Fase 1 ansøgninger til Fonden er 2. maj 2016 kl 19:00. Ansøgere til Fase 1 kan forvente at modtage en afgørelse medio-juni. Fristen for Fase 2 ansøgninger er 15. august 2016 kl 19:00. Ansøgere til Fase 2 kan forvente at modtage en afgørelse ultimo-oktober. Investeringsprofil Fonden investerer typisk i projekter af 2 til 5 års varighed. Investeringsrammen fremgår af de temaspecifikke opslag. 4
© Copyright 2024