praktikanter til survey consulting

PRAKTIKANTER TIL SURVEY CONSULTING
Rambøll Management Consulting søger praktikanter til Survey Consulting (Ørestad)
Synes du, at undersøgelsesdesign, statistiske analyser
og evalueringer for offentlige og private virksomheder lyder spændende? Og kunne du tænke dig at arbejde sammen med anerkendte eksperter fra et af de
førende konsulenthuse i Danmark? Så skal du måske
være vores nye kollega. Lige nu søger vi praktikanter
til vores kontor i Ørestad.
I afdelingen Survey Consulting arbejder vi med kvantitative analyser, herunder medarbejder- og brugertilfredshedsundersøgelser samt andre typer evalueringsopgaver og rådgivning. Vi har bred erfaring med
projekter for store private virksomheder og offentlige
instanser.
STILLINGEN
Du vil i løbet af din praktikperiode få indblik i alle dele
af et projektforløb, og du vil blive tilknyttet et eller
flere projektteams. Dine opgaver som praktikant afspejler i høj grad konsulenternes arbejde og udgøres
bl.a. af:
•
•
•
•
•
•
Researchopgaver
Behandling af respondentdata i Excel og SPSS
Oprettelse af spørgeskema i SurveyXact/Results
(kendskab til disse programmer er ikke nødvendigt, da kurser tilbydes i forbindelse med ansættelsen)
Kvalitativ og kvantitativ analyse og afrapportering
Deltagelse i teammøder, projektmøder og det
generelle daglige arbejde
Direkte kommunikation med kunden og slutbrugeren.
Vi lægger stor vægt på, at du får opgaver inden for de
områder, der interesserer og udvikler dig - vi har både
brug for dig, der interesser dig for projekt- og procesledelse, samt dig der elsker at fordybe dig i data og
analyser, og vil forsøge at tilpasse arbejdsopgaverne
efter dine ønsker. Du vil få en erfaren konsulent som
mentor, der sammen med dig, løbende vil følge op på
din læringsproces gennem praktikforløbet.
Praktikperioden er fra 1. september 2016 til og med
31. januar 2017 eller efter nærmere aftale. Du vil have
mulighed for delvis ansættelse som studentermedhjælper med løn efter aftale sideløbende med praktikperioden. Der er tale om en fuldtidsstilling, men vi
tilbyder stor fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, således at det er muligt at følge et fag ved
siden af praktikken.
DIN PROFIL
• Du interesserer dig for evaluerings – og analyseopgaver
• Du læser på overbygningen på en relevant videregående uddannelse (fx økonomi, statskundskab,
sociologi)
• Du er blandt de bedste på dit studie
• Du har stærke analytiske kompetencer
• Du er vant til at arbejde i Excel og STATA / SPSS
• Det er en fordel, hvis du behersker forskellige
former for kvantitative analysemetoder, såsom
faktoranalyse, regressionsanalyse, mm.
• Du er energisk og trives i et travlt miljø med højt
til loftet.
Når vi gennemgår ansøgernes profiler, lægger vi både
vægt på personlighed og faglige resultater, herunder
gode karakterer, din motivation for at søge stillingen
samt øvrige erfaringer og meritter.
VI TILBYDER
Rambøll Management Consulting er det suverænt
største danskejede konsulenthus med næsten 600
konsulenter og kontorer i seks lande. Vi værner om
vores nordiske arv med vægt på teamarbejde, dialog, ansvar og masser af tillid. Vi er en del af Rambøll
Gruppen, som med 13.000 rådgivende ingeniører, designere og managementkonsulenter har som ambition
at skabe bæredygtige og langsigtede løsninger for
kunder og samfundet.
Survey Consulting er bredt sammensat af konsulenter
med mange forskellige kompetencer og uddannelser.
Vi løser opgaver på højeste politiske og administrative
PRAKTIKANTER TIL SURVEY CONSULTING
niveau, og mange af vores medarbejdere er anerkendte eksperter på deres respektive områder. Du vil
blive en del af et stærkt metodisk og fagligt miljø, da
Rambøll er markedsførende på evalueringsområdet i
Skandinavien og har erfaring fra projekter over hele
verden. Som praktikant indgår du i et læringsforløb,
hvor du løbende tilbydes en række kurser, bl.a. kurser
i diverse softwareprogrammer som f.eks. SurveyXact
og Results. Du vil blive fagligt udfordret gennem et
struktureret praktikforløb, og hvis du har det der skal
til, så er der mulighed for at blive fastansat – mange
af vores nuværende konsulenter startede deres karriere som praktikanter.
I afdelingen er vi omkring 60 medarbejdere inkl.
praktikanter og studentermedhjælpere, og du vil
derudover indgå i et større praktikantteam med andre
afdelinger i Rambøll Management Consulting. Du vil
blive introduceret til afdelingen og dine arbejdsop-
gaver gennem et struktureret introforløb. Vi er bevidste om, at du som praktikant er her for at lære, og vi
forsøger at sikre, at dit faglige udbytte bliver så stort
som muligt.
INTERESSERET
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Consultant Karen Skærlund
Risvig på [email protected] eller telefon 5161 5371.
Hvis du er klar til at sende din ansøgning, bedes du
ansøge online ved at bruge linket ved at bruge linket
på www.ramboll.dk/careers. Du bedes uploade ansøgning, cv, karakterudskrift, mv. Vi ser frem til at høre fra
dig senest den 28. marts 2016.
Deadline: 28. marts 2016
Workplace: Ørestad