1. No category

Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Institut for Antropologi, Københavns Universitet
MSA – Master i Sundhedsantropologi
Samarbejde med Århus Universitet
Studiestart hvert år på skift i København eller Århus
Hanne Overgaard Mogensen
Lektor og Fagansvarlig for Masteren i Sundhedsantropologi
12. januar 2017
Dias 1
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Program
Institutleder Helle Samuelsen:
- Om Institut for Antropologi
Lektor og Fagansvarlig for MSA Hanne O. Mogensen:
- Om sundhedsantropologi – og om Masteren i Sundhedsantropologi
Master i Sundhedsantropologi:
• Trine Palmegård Døssing, Projektchef, Det sociale Netværk:
- om erfaringer med at bruge antropologien i arbejdslivet
• Marie Thorning, Sundhedsfaglig Konsulent og Risikomanager:
hos Københavns Kommune, Sundheds og Omsorgsforvaltningen
- Om erfaringer med at bruge antropologien i arbejdslivet
Studerende på Masteren: Louise Gudmand og Karen Riisberg
MSA sekretær: Katrine Fabricius Dahl
12. januar 2017
Dias 2
Hvad er antropologi?
At søge det kendte i det eksotiske – og det
eksotiske i det kendte
12. januar 2017
Dias 3
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Hvad er sundhedsantropologi?
.. den del af antropologien, der
beskæftiger sig med studiet af
sociale og kulturelle aspekter ved
sundhed og sygdom.
.
Hvad er sygdom og sundhed ?
Hvad vil det sige at være patient
og behandler?
12. januar 2017
Dias 4
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Grundbog i sundhedsantropologi
12. januar 2017
Dias 5
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Sundhedsantropologiske spørgsmål
•Hvornår starter livet?
•Hvor sættes grænsen mellem
liv og død?
•Hvordan defineres et normalt
liv, og hvad sker der, når livet
kommer op afveje?
•Hvorfor giver det mening for
afrikanere at forklare ulykke
med hekseri og for danskere
med tilfældighed?
•Hvordan lærer man at leve
med lidelsens tilsyneladende
meningsløshed?
•Hvordan vælger folk
behandling, og hvorfor er det
ikke modsætningsfyldt for dem
at bruge antibiotika og
shamaner (eller anden
alternativ behandling) på en
og samme tid?
•Er shamanen en del af
sundhedssystemet?
•Hvorfor defineres alkoholisme
•Er sygeplejersken, der giver
nogle gange som en sygdom?
sine naboer indsprøjtninger
hjemme i køkkenet del af
sundhedssystemet?
12. januar 2017
Dias 6
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Sundhedsantropologiske spørgsmål
•Hvorfor følger diabetikere
ikke de råd de får om
livsstilsændringer?
•Hvad ligger der af
implicitte moralske
forestillinger om
mennesker og samfund i de
sundhedspolitikker, der
forsøges gennemført rundt
omkring i verden?
•Hvordan ændrer planlagte
politikker derfor ikke kun
vores sundhed, men også
vores personopfattelse og
ansvarsfølelse?
12. januar 2017
Dias 7
•Hvilke sociale og kulturelle
faktorer er på spil når
behandling af tænderne
koster penge, mens det er
gratis at få hjælp til kunstig
befrugtning?
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Temaer i sundhedsantropologien
• Sundhedssystemer og folks vej gennem
disse
•Patienternes oplevelse og fortolkning af
sundhed og sygdom
•Kulturel og etnisk forskellighed i
sundhedssystemer
•Sundhedsoplysning, sundhedsfremme - og
manglende overensstemmelse mellem folks
viden og deres handlinger
• Risiko og usikkerhed
• Medicinsk teknologi, herunder lægemidler
• Hvordan mennesker, teknologi og
institutioner spiller sammen
• Osv. Osv.
12. januar 2017
Dias 8
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Antropologiens tilgang
• Det der foregår mellem mennesker – individer i deres
sociale sammenhænge
• Distance til egne forforståelser
•
en søgen efter forståelse af andre perspektiver/andre måder et
se og leve i verden på
• Antropologien er komparativ /sammenlignende.
•
Det er gennem sammenligning vi får øje på det, vi tager for
givet i eget samfund
• Den overraskende eller skæve vinkel på hverdagens
praksiser kan give en (anden) forståelse af, hvad der
foregår
• Kvalitative (etnografiske) metoder: åbne interview,
deltagerobservation m.m.
12. januar 2017
Dias 9
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Om det antropologiske feltarbejde
12. januar 2017
Dias 10
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Grundbog i antropologi
12. januar 2017
Dias 11
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Eksempler på sundhedsantropologiske studier -1
• Abort i Vietnam + ultralydsscanninger og
prænatal diagnostik i Vietnam
• Reproduktiv teknologi i Danmark
• Behandling med livsforlængende aids-medicin i
Uganda
• Alkoholbehandling i Danmark (Minnesota model
og antabus)
• Ugandiske sygeplejersker og deres professionelle
identitet
• Handicappedes liv i det krigshærgede nordlige
Uganda.
• Maskulin identitet og HIV/AIDS i Sydafrika
12. januar 2017
Dias 12
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Eksempler på sundhedsantropologiske studier -2
• Kommunikation mellem kræftpatienter og behandlere
i Danmark
• Sukkersyge i Kina
• Cancergenetisk rådgivning i Danmark
• Stofmisbrugere og det danske behandlingssystem
• Patienter med anden etnisk baggrund end dansk på
danske psykiatriske afdelinger
• Organdonation og transplantation i Danmark
(opfattelser af kroppen, livet og døden)
• Sund aldring + skabelsen og håndteringen af
hypertension i Danmark
• Fertilitetsbehandling i Kina (med fokus på
sæddonation)
12. januar 2017
Dias 13
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Hvorfor en master i sundhedsantropologi?
Faglig såvel som personlig udvikling
– en anden måde at anskue og være i verden på
- nye øjne på egen praksis
Kendskab til ny forskningsmetode: kvalitativ forskning
Men hvad hvis man ikke skal være forsker/ lave undersøgelser?
Hvilke andre kompetencer opnår man?
12. januar 2017
Dias 14
Hvorfor en master i sundhedsantropologi?
• Mere nuanceret sygdoms, sundheds og
menneskeforståelse.
• Bedre til at bruge eksisterende forskning +
sætte nye projekter i gang.
• Bedre til at reflektere over egen faglighed og
ikke blot reproducere egen praksis i det
uendelige.
• Forbedret evne til at se og eksplicitere hvad vi
rent faktisk går og gør.
• Får et sprog til at forstå kommunikere ting man
tidligere kun fornemmede.
• Have øje for forskellige positioner og
perspektiver på en problemstilling
12. januar 2017
Dias 15
Hvorfor en master i sundhedsantropologi?
• Forbedring af klinisk praksis, fx.
• Håndtering af etnisk og anden forskellighed
• Compliance
• Implementering af patienterfaringer
(kvalitetssikringsprocessen tager normalt ikke
hensyn til patienternes oplevelse)
• Ledelse
12. januar 2017
Dias 16
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Hvorfor en master en sundhedsantropologi?
Udviklingsjordemoder, Gentofte Hospital:
”
Antropologien har ikke kun hjulpet mig med at forstå mennesker,
men også hvordan systemer hænger sammen, og hvad det er der
skubber og skaber modtryk. Sundhedssektoren forandrer sig meget
hurtigt for tiden, og antropologien har været med til at give mig en
forståelse af, hvad det er for nogle mekanismer, der går i gang, når
kravene ændrer sig så meget.”
”
Det er så let at blive protektionistisk og holde på det, man selv står
for i en tid med nedskæringer. Man så er det godt at kunne sætte sig
ind i de andres sted: i de gravides sted, i lægernes sted, i de
jordemødres sted, som vælger at forlade det offentlige
sundhedssystem, m.m.”
”
Det jeg har med mig fra antropologien er nok først og fremmest, at
jeg har fået så mange briller jeg kan tage på. Jeg har lært at vælge
og fravælge forskellige perspektiver mere bevidst. Det er ikke så
meget, at jeg har fået andre arbejdsopgaver efter masteren end jeg
ellers ville have fået. Men jeg går til dem på en anden måde.”
12. januar 2017
Dias 17
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Hvorfor en master i sundhedsantropologi?
Sygeplejerske og forløbskoordinator for kræftpatienter,
Rigshospitalet:
”Jeg kan mærke, at antropologien har bidraget til, at jeg
f.eks. I kontakten med patienterne er mere opmærksom på
at spørge ind til nogle andre ting og i højere grad forsøger
at følge patientens tankegang end jeg ellers ville have gjort.
Jeg er bedre til at snakke med patienterne om, hvordan
hverdagen fungerer derhjemme mens de venter på en
diagnose, og hvordan de får tingene til at hænge sammen.
Hvordan det påvirker hverdagslivet at have kræft.”
12. januar 2017
Dias 18
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Hvorfor en master i sundhedsantropologi?
Antropologi og ledelse
”Antropologien er nyttig fordi det er så vigtigt som leder, at
kunne sætte sig ind i, hvordan de ansatte forstår tingene og
kunne tage afsæt i, hvad de siger og gør. Man taler meget
om ’anerkendende ledelse nu om dage’, og grundlæggende
set er det netop hvad antropologien gør: anerkender folks
oplevelse af tingene og af forskellige perspektiver.
Antropologien giver os metoder til at nå et spadestik dybere
i forståelse af de mennesker vi har med at gøre, end anden
ledelsesteori gør, og derfor giver den os et helt andet
grundlag for netop af være anerkende.”
12. januar 2017
Dias 19
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Hvorfor en master i sundhedsantropologi?
Plejer og projektarbejder i socialpsykiatrien
Kulturelt betinget sindslidelse
”
Jeg fik helt nye vinkler på sundheds- og sygdomsopfattelser
og behandlingsformer, fik teori på min daglige praksis, og
blev styrket i min tro på, at sindslidelser er kulturelt
betinget, og at der findes en mangfoldighed af tilgange til
sindslidelser og behandling af disse. Jeg har igennem årene
oplevet sindslidende med anden etnisk baggrund blive
indlagt og kaldt psykotiske, som jeg i dag er i tvivl om,
hvorvidt de overhovedet var psykotiske. De kom fra dele af
verden, hvor det at tro på åndet eller have et andet forhold
til det spirituelle, end vi har her i Danmark var helt
almindeligt .”
12. januar 2017
Dias 20
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Hvorfor en master i sundhedsantropologi?
Afdelingssygeplejerske på anæstesiafdeling:
Ny måder at stille spørgsmål og søge svar på.
”Jeg havde længe undret mig over, at vi inden for sundhedsvæsenet
blev ved med at lave patientundersøgelser, der viste, at den
information vi gav patienterne var for dårlig. Selvom vi ændrede
vores informationspraksis igen og igen, viste undersøgelserne stadig
det samme. Det fik mig til at tænke på, hvad det overhovedet var, vi
fik svar på i de undersøgelser. Hvad var det vi spurgte om? Fik vi
overhovedet spurgt patienterne, hvad det var, de havde behov for at
vide? Eller lavede vi det bare om ifølge vores egne forestillinger om,
hvad der er bedst for patienterne? Både i forhold til denne undren og
i forhold til mit arbejde som leder gav antropologien mig en
hjælpende hånd. Den gag mig redskaber til at komme om bag de
mennesker, vi har med at gøre.”
12. januar 2017
Dias 21
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Hvorfor en master i sundhedsantropologi?
Personlig – og faglig udvikling
•Antropologien har hjulpet mig til at være meget mere bevidst
om mine egne for-forståelser. Jeg rejser nu andre spørgsmål og
søger svar andre steder, end jeg gjorde før. Den har også
ændret min måde at kommunikere med andre på.
Antropologien giver et andet syn på tilværelse og på andre
mennesker – en anden åbenhed overfor andre. Det har i høj
grad præget min oplevelse af og diskussioner om ”andre” og
om ”anderledeshed”.
•Jeg mærker, at jeg ofte har fokus på andre ting, og jeg
arbejder meget mere på at få folks oplevelse af tingene frem,
både patienternes og personalegruppens. De beslutninger, jeg
tager, er måske ikke altid markant anderledes end dem, jeg
tidligere tog, men beslutningsgrundlaget er bedre, og der ligger
mere autoritet bag beslutningerne.
12. januar 2017
Dias 22
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Modulopbygning
Modul 1
Modul 2
Introduktion til antropologi og
etnografisk metode
Grundbegreber i sundhedsantropologi
-Forelæsninger én gang om ugen
-4 weekendseminarer (fredag + lørdag)
Modul 3
Udvalgte temaer i sundhedsantropologi
12. januar 2017
Dias 23
Modul 4
Masterprojekt
-Fælles metodeundervisning, 1 uge + 2
weekendseminarer
-Feltøvelse
-Individuelt vejledningsforløb
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
1. Modul
Introduktionsdag: 1. september 2016
10 forelæsninger, torsdag eftermiddag (16-18)
4 weekendseminarer: fredag + lørdag hele dagen:
• 2.-3. september, 2016
• 30. september - 1. oktober, 2016
• 4.-5. november, 2016
• 2.-3. december, 2016
Eksamen: 1 uges opgave (sandsynligvis 1. uge i januar)
Halvtidsstudie:
- Læsning
- Skriveøvelser
- Læsegrupper
12. januar 2017
Dias 24
Modul 1: Introduktion til antropologi
og etnografisk metode
• Antropologisk teorihistorie
• Etnografisk metode
• En forståelse for sociale og kulturelle
forholds betydning for hverdagspraksis
• Kunne redegøre for og diskutere
antropologiske kernebegreber og teorier
• Kunne anvende antropologisk faglighed
til at perspektivere egen faglighed
12. januar 2017
Dias 25
Hvorfor så meget generel
antropologi?
• Hvorfor skal I høre om samfundssyn i
slutningen af 1800tallet, om udveksling
af muslingeskaller på stillehavsøer,
komplicerede slægtskabssystemer og
hekseri i Afrika?
• Hvorfor bruge et semester på at tale om
kultur, individ, samfund, religion, social
forbundethed og differentiering, osv.?
12. januar 2017
Dias 26
Hvorfor så meget generel
antropologi?
• Den fortløbende debat om hvordan vi
kan forstå samfundet er redskaber, der
kan bruges til at analysere aktuelle
samfundsmæssige (og
sundhedsmæssige) problemstillinger?
• Antropologien er komparativ. Det er
gennem sammenligning vi får øje på
det vi tager for givet i eget samfund
12. januar 2017
Dias 27
Modul 2: Grundbegreber i
sundhedsantropologi
• Kendskab til centrale teorier og begreber inden for
sundhedsantropologien
• Kunne anvende disse til at relektere over konkrete
problemstillinger vedrørende sundhed, sygdom og
helbredelse
• Kunne analysere og reflektere over et antropologisk
værk og se det i en større teoretisk og
samfundsmæssig sammenhæng
• Kunne drage sammenhænge mellem generelle
antropologiske problemstillinger og
sundhedsantropologiske analyser
• Mundtligt kunne fremlægge en antropologisk analyse
12. januar 2017
Dias 28
Modul 3: Udvalgte temaer i
sundhedsantropologi
• Dyberegående kendskab til afgrænsede,
aktuelle sundhedsantropologiske felter
• Evne til at analysere udvalgte aktuelle
problemstillinger
• Kendskab til litteratursøgning og
refleksioner over kilders gyldighed og
relevans
• Være i stand til at skabe overblik over
relevant litteratur
12. januar 2017
Dias 29
Eksempler på udvalgte temaer
på 3. modul
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Handicap og aldring
Reproduktiv sundhed
Mental sundhed
Risiko og sundhedsfremme
Institution og aktør
International sundhed
Kulturel og etnisk forskellighed i sundhedssystemer
Sundhedsoplysning, sundhedsfremme og sundhedskultur
Risiko og usikkerhed
Medicinsk teknologi, herunder lægemidler
Sociale og funktionelle lidelser
12. januar 2017
Dias 30
Modul 4
Masterprojekt
• Færdigheder i etnografisk metode
• Feltøvelse
• Opbygge akademisk argument baseret på eget
materiale
• Anvende sundhedsantropologien i løsningen af
konkrete sundhedsfaglige problematikker
12. januar 2017
Dias 31
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Eksempler på sundhedsantropologiske studier
Masterprojekter
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Sygefravær blandt kommunens social- og sundhedshjælpere
Dødens forskellige vilkår. (Palliativ indsats)
Ægdonation
Risikotænkning i jordemoderomsorg
Flipped Health Care – sygeplejens vej til cyberspace
Kommunal tandpleje og ”svage” forældre
Fædre med fødselsdepression
Unges oplevelse af et liv med kronisk sygdom
Sundhedstest på virksomheder
At være forældre til et barn med vandladningsproblemer
Børn med angst og deres oplevelse af folkeskolen
Indflydelse af synke-og spisebesvær på hoved- halskræft
patienters sociale relationer
Mammografiscreening set i et antropologisk perspektiv
(tanker og følelser der ligger til grund for kvinders valg om
at tage mod eller afvise tilbuddet).
Krigsskadede soldater og ændrede identitetsopfattelser
12. januar 2017
Dias 32
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Eksempler på sundhedsantropologiske studier Masterprojekter
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Diabetes i Uganda
Kønsidentitet og tanskøn blandt børn
Patientfællesskaber på et dansk hospital
At leve med kronisk smerte – og at genskabe kontrollen
med eget liv
Bydelsmødre – vejen til inklusion?
Kvindeherberg og kvindecafé (rum, køn og identitet)
Unge minoritetsunde og deres vej til uddannelse.
Hjemmehjælpsmodtageres oplevelse af at få hjælp i eget
hjem (og få hjemmets såvel som kroppens grænser
overskredet).
Alkohol – et tabuemne for sundhedsplejersker
12. januar 2017
Dias 33
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
Adgangskrav
•
Relevant uddannelse, fx:
•
•
•
•
Mellemlang videregående uddannelse
Professionsbachelor inden for sundhedsområdet
Diplomuddannelse
Bachelor eller kandidateksamen fra et universitet eller en højere
læreanstalt
•
Relevant erhvervserfaring svarende til mindst
2 års fuldtidsarbejde
•
•
Være i stand til at læse faglige tekster på engelsk
Have adgang til computer og Internet
•
Mulighed for dispensation: motiveret ansøgning
12. januar 2017
Dias 34
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
12. januar 2017
Dias 35
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
12. januar 2017
Dias 36
Masteruddannelserne, Institut for Antropologi
12. januar 2017
Dias 37