Hellum FRI`s Venner brev 14

Nyhedsbrev nr. 14
Kære læser
Så er vi kommet godt ind i 2016, og det er på tide med et nyhedsbrev herfra.
Den 21. januar blev der afholdt generalforsamling, og der blev blandt andet valgt nye
bestyrelsesmedlemmer. Læs vedhæftede referat.
Fondssøgning:
P.t har vi ingen fondsansøgninger ude, men vi hører gerne fra jer, hvis I er vidende om
fonde, der kunne have interesse for Hellum FRI´s Venner.
Kommende arrangementer:
Søndag den 20. marts kl. 10.00 – 16.00 deltager vi sammen med Hellum FRI i
inspirationsdagen ”En forårsdag i Rebild”. Dagen er arrangeret af en række forretninger,
foreninger og institutioner. Der vil være aktiviteter for både store og små, eks. løbeture og
børneaktiviteter. Vi deltager i form af en bod, hvor man kan få informationer og foldere om
Hellum FRI. Kom endelig forbi.
Det er jo efterhånden en tradition, at vi afvikler cykelsponsorløb. Som noget nyt vil vi i år
afviklet løbet her i foråret.
Sæt allerede nu X i kalenderen: lørdag den 21. maj 2016. Nærmere info følger.
Skolens PR-udvalg:
Hellum FRI søger nogle medlemmer af støtteforeningen, som har lyst til at give en hånd
med i et nyt PR-udvalg, der skal laves for at give vores friskole mere omtale i lokalaviserne
og i andre medier. Sammen med medlemmer af skolebestyrelsen skal du/I være med til at
skabe omtale af f.eks. temadage, udflugter og arrangementer på skolen.
Arbejdet vil typisk bestå i skrivning af korte artikler til lokalaviserne og skolens
hjemmeside, hjælp ved fremstilling af foldere og lignende og i praktisk arbejde f.eks. med
opsætning af skilte som reklame for skolen. Formålet med PR-udvalgets arbejde vil
grundlæggende være at tiltrække flere børn til både børnehaven og skolen. PR-udvalget vil
typisk mødes een gang om måneden sædvanligvis om aftenen.
Vi håber, nogle af jer er interesserede i at hjælpe til, og du/I kan kontakte Stig Bergmann
Møller på [email protected] eller tlf. 22 96 36 76 for yderligere oplysninger.
Fornyelse af medlemskab:
Husk at forny medlemskabet af Hellum FRI´s Venner. Medlemskabet koster årligt:
200 kr. for firmaer – 100 kr. for en hustand – 50 kr. for en enkelt person.
Beløbet indsættes på vores konto i Jutlander Bank: 9812 – 2145601765. Husk at oplyse
navn.
Har du forslag til nye tiltag eller lign., så tager vi altid gerne imod disse. Kontakt
Formanden på [email protected]
Mange hilsner fra ”Hellum FRI´s Venner”