Referat vedrørende ordinær generalforsamling i Tune Vandværk a.m.b.a Onsdag d. 16/3-2016, kl. 19.00 I menighedscenteret. AD 1 AD 2 Valg af dirigent: Frede Kruse-Christiansen blev foreslået og valgt. Frede erklærede generalforsamlingen for lovlig da den var indkaldt og dagsorden var som beskrevet i vedtægterne. 18 stemmeberettigede var mødt op. Bestyrelsens beretning. Fremlagt af formanden Michael Bruhn 2015 har heldigvis været et mere roligt år for Tune Vandværk end de foregående. Vi har stort set afsluttet alle arbejde i den store moderniseringsplan der blev udarbejdet efter forureningen i 2009. Det var været et meget omfattende og kostbart arbejde, men vi går nu ind i en periode hvor vi forhåbentligt alene skal koncentrere os om at vedligeholde og drive det nye anlæg og dermed også en periode med færre investeringer. Vi har i 2015 afsluttet arbejdet med udskiftet forsyningsledninger Hvidkløvervej og Orkidevej og har igangsat arbejdet med at flytte målere ud i nye brønde i skel på de parceller hvor målere stadig sidder inde i huset. Vi har også helt afsluttet ombygningen af vandværket i Nørregade. Der udestår nu alene afklaring med entreprenøren om betaling for afledning af skyllevand under ombygningen. Vi har tilbageholdt den af entreprenøren stillede arbejdsgaranti til sikkerhed for kravet. Det er trist at vi fortsat skal bruge kræfter på ombygningssagen, og vores opfattelse er at modviljen til at få sagen lukket, skyldes at entreprenøren er økonomisk presset. Arbejdet med etablering af nye indvindingsboringer i Røglemarken er ny afsluttet og boringerne er i drift. Resultatet er meget tilfredsstillede og vandkvaliteten er høj. Udbygning af den første etape af Tune Nordøst nærmer sig afslutning og de sidste parceller er ved at være solgt. Nye aftagere betyder naturligvis bedre økonomi for vandværket og vi ser frem til at Greve Kommune nu forhåbentligt fortager byggemodning og igangsætter salget i den anden og sidste etape. I 2015 skiftede vi bankforbindelse. I forbindelse med vores forlig med Greve Kommune om forureningssagen blev det aftalt at kommunen skulle give vandværket en 10-årig kommune garanti på 5,6 mio. Vi benyttede dette til at udbyde vandværkets kreditbehov til to pengeinstitutter. Dels vores eksisterede samarbejdspartner Nordea, og vi bad også Dansk Bank om tilbud. Sidstnævnte kom med det klart bedste ilbud og bankskiftet betyder en besparelse for vandværket på ca. kr. 100.000,- pr. år i de kommende 10 år. Medio 2015 besluttede vi at få udarbejdet en ny hjemmeside. Den gamle hjemmeside var tung at bruge, og utidssvarende i forhold til at tilgå den via smartphone og tablet. Den nye hjemmeside sættes i drift lige efter påske, og den indeholder bl.a. mulighed for at aftagere kan tilmelde sig sms og e-mail service således at vi kan forbedre og forenkle kommunikationen. Vi har i 2015 indgået aftale med Vandsamarbejdet om assistance vedrørende lukning af private boringer. Dette har givet vandværket en lille ekstraindtægt på kr. 12.000 Vandspild er blevet et tiltagende problem og vi har i 2015 desværre haft nogle meget uheldige sager. Nogle af disse sager ville være opdaget hvis forbrugerne havde foretaget periodiske aflæsninger, herunder foretaget korrekt indberetning af års aflæsning. Vi har derfor strammet op på proceduren omkring års aflæsninger således at der ultimativt bliver lukket for forsyningen hvis ikke der indberettes korrekt. Herudover har vi i et enkelte tilfælde konstateret ulovlige installationer. Vi vil gerne indskærpe, at indgreb i vandinstallationen kun må foretages af autoriseret blikkenslager / VVS mester, og at der efterfølgende skal indsendes korrekt udfyldte vandpapirer til vandværket Vandsektorlovens blev ændret i 2015 og vandværker der udpumper mindre end 800.000 kbm. udtages af loven. Det betyder desværre ikke at vi som ejere selv kan bestemme hvordan vi vil drive værket. Der skal fortsat foretages indberetninger og værket vil fremover skulle operere under en 4-årig indtægtsramme. Retningslinjerne er desværre endnu ikke præciseret nærmere. Vi forventer en forenkling og en administrativ lettelse, men fortsat en regulering af området som fratager os den handlefrihed vi mener vi burde have som en forbrugerejet selskab. Årets økonomiske resultat udviser et overskud på kr. 379.220 hvilket bl.a. skyldes at vi ikke i 2015 har haft omkostninger til den afsluttede forureningssag. Sidste år oplyste vi om den tvist en lang række vandværker har med skat om afskrivninger på anlæg og indgangsværdier i forbindelse med indførelse af vandsektorloven. Der er desværre fortsat ingen afklaring af forholdet I 2015 udpumpede vandværket 214.000 kbm. i 2016 budgetterer vi med udpumpning af 220.000 kbm. med en kubikmeterafgift på kr. 14,80 eks. moms og statsafgifter, hvilket giver et forventet resultat på ca. kr. 1 mio. som er nødvendigt for at sikre den fornødne likviditet til at gennemføre de planlagte anlægsinvesteringer på ca. 2,3 mio i 2016. Spørgsmål fra salen: Hvorfor blev der lukket for vandet? SV: Der blev udført sektionering til vores udpumpning så trykket kan differentieres i forhold til beliggenhed af sektionen. Kunne dette være forudset? SV: Ja men dette skulle have været forudset dengang Vandværket blev bygget. Skal der målerbrønde over alt i byen? SV: Ja Hvorfor? SV: For at dække for evt. spil ved brud på stikledning. Desuden vil det være nemmere for vandværket at kontrollere måleren. Hvordan kan man aflæse måleren når den er placeret i målerbrønden? SV: Den kan aflæses ved at løftet låget af. Hvornår får vi digitale målere? SV: Det kan vi ikke sige PT da det er en længere proces med at vælge hvilket fabrikat og hvad den skal kunne. Det er fra bestyrelsens side et ønske at man kan få data fra sin egen måler direkte på ps eller smartphone. Hvor dybt sidder måleren ? SV: Den sidder ca. 15-20 cm under terræn. Hvem skal betale de nye målere? SV: Det skal vandværket ( og dermed forbrugerne over en årrække) Hvor længe må målerne sidde oppe? SV: 12år Agerstien har en måler der har siddet i 15 år! SV: Det er efterfølgende konstateret at måleren kun har siddet siden 2008. AD 3 Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse. Regnskabet blev gennemgået af Finn Hansen, med resultat og balance. Spørgsmål fra salen: Hvorfor står der gæld til forbruger? SV: Forbruger har betalt for meget. Hvor er noter? SV: De findes i det ”store” regnskab. AD 4 AD 5 Behandling af indkomne forslag: Der er ikke indkommet forslag. Budget, herunder takstblad, for det/de kommende år forelægges til godkendelse. Budget fremlagt af Michael Bruhn. Ingen bemærkninger fra salen. Takstblad fremlagt af Michael Bruhn AD 6 AD 7 AD 8 AD 9 Ingen bemærkninger fra salen Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen: Til bestyrelsen: Finn Hansen & Bjarne Frølund, blev genvalgt for 2 år Suppleanter: Jochen Kergel & John Sjølander valgt i nævnte rækkefølge Valg af revisor blandt medlemmerne: Flemming Sander blev valgt. Revisorsuppleant Torben Weiss valgt Valg af revisor i henhold til § 12 Ernst & Young fortsætter. Eventuelt: Hvad skal der ske med asfalten i Nørregade? SV Greve kommune har fået et beløb for at udbedre det og mener det er ok. Der er huller efter tidligere opgravning ved udkørsel fra Lotusvej til Tune Parkvej. SV: Vi kigger på det. Kan Mn få ny type måler ved nedsætning af målerbrønd? SV: Det vil ikke være rentabelt at købe målere ind i ”små” mængder. Der kommer orange rør op af jorden ved Lundegårdsskolen? Det er ikke vandværkets. Hvem skal betale regning i forbindelse med ”forureningssagen” ? SV: Der er indgået et forlig med kommunen der betyder at vi har fået en kommunegaranti. Frede Kruse-Christiansen Jens Kaas Sloth Dirigent Referent
© Copyright 2024