1. No category

__________________________________________________________________________________________
T0-SERIEN
GASBRÆNDERE
TG02
GENEREL INFORMATION OG BETJENINGSVEJLEDNING
TG02 Manual Rev. 1
”TO” SERIE BRÆNDERE
GENEREL INFORMATION OG BETJENINGSVEJLEDNING
VIGTIGT
Vejledningen, der leveres sammen med brænderen, skal læses, inden brænderen installeres.
Vejledningen indeholder information om installation, opstart og indregulering af brænderen. Da
brænderen kan anvendes sammen med en lang række varme- og procesanlæg, er det dog ikke muligt
at inkludere samtlige data, der kan være nødvendige for at sikre brænderens optimale ydelse i
forbindelse med et specifikt anlæg.
Gastech-Energi A/S opfordrer på det kraftigste til, at opstart og indregulering af brænderne foretages
af Gastech-uddannede teknikere og påpeger, at det kan være umuligt at videregive al den fornødne
information, som sætter andre i stand til at udføre arbejdet.
Gældende regler vedr. arbejde med gasbrændere skal til enhver tid overholdes. Ved eventuel tvivl om
sikker betjening af brænderen, skal Gastech-Energi kontaktes for rådgivning. Denne bestemmelse
gælder også for lovgivningen i de lande, hvortil brænderne eventuelt eksporteres.
Hvis der i forbindelse med brænderne anvendes udstyr, som ikke er leveret af Gastech-Energi, henvises til de respektive vejledninger eller forskrifter vedrørende installation og anvendelse af sådant
udstyr.
Gastech-Energi giver tilladelse til, at komponentleverandører og andre må gengive datablade samt
teknisk information i denne vejledning.
For at brænderen kan fungere pålideligt og effektivt, er det vigtigt at foretage løbende vedligeholdelse
i henhold til anvisningerne i denne vejledning. Selvom en brænder kan være omfattet af en garanti,
er brugeren ikke fritaget for dette ansvar, og utilstrækkelig vedligeholdelse kan medføre, at krav, der
fremsættes under påberåbelse af materiale- eller funktionsgaranti, afvises.
Er du i tvivl - spørg
Gastech-Energi A/S kan ikke stilles til ansvar for konsekvenserne af de handlinger,
der foretages på baggrund af informationerne i denne vejledning.
Udstyret leveres udelukkende under de vilkår, der fremgår af Virksomhedens gældende
´Leveringsbetingelser`, som er trygt på bagsiden af ordrebekræftelser og følgesedler.
Kopier kan rekvireres
2
INDHOLD
KAPITEL 1….................................................. Generel Information
KAPITEL 2……………………………………………….Installation
KAPITEL 3……………………………………………….Indregulering
KAPITEL 4……………………………………………….Komponentinformation
KAPITEL 5……………………………………………….Grundindstillinger
KAPITEL 6……………………………………………….Betjening af brÆnderen
KAPITEL 7……………………………………………….Service og vedligeholdelse
KAPITEL 8……………………………………………….Fejl og fejlfinding
DIRETIV TIL KRAV OM VIRKNINGSGRAD I VARMTVANDSKEDLER
I henhold til Direktivet til krav om virkningsgrad i varmtvandskedler skal alle ændringer
i forbindelse med opstart af kedlen foretages i overensstemmelse med kedelproducentens
anvisninger, herunder kontrol af røggastemperatur, vandets gennemsnitstemperatur samt
CO2- eller CO-koncentration.
3
KAPITEL 1 – GENEREL INFORMATION
Hovedkomponenterne i ´T0´-brænderserien er de samme for alle varianter (dog under hensyntagen til forskellige gasrampestørrelser), men der vil være forskelle i specifikationerne afhængig af
de forskellige anvendelsesmuligheder.
1.1 Brænderens monteringsflange
Brænderens monteringsflange er fremstillet af LM6 aluminium og, som det ses på illustrationen
over brænderens dimensioner, er forsiden er forsynet med bolteriller for at lette monteringen.
Monteringsflangen føres ind i brænderrørets længderetning og fastspændes, så den har korrekt
forskydning i forhold til brændkammerets dimensioner.
1.2 Brænderens blæserhus
Blæserhuset består af to trykstøbte aluminiumselementer med maskinelt bearbejdede overflader,
der er boltet sammen og omslutter brændermotoren samt blæserhjulet.
Integreret i den forreste halvdel af blæserhuset er luftledevingerne indstøbt, og udvendigt er de
eksterne hængsler med styrebolte.
På den bagerste halvdel af støbningen er der monteret forskellige komponenter, som anvendes til
betjening af brænderen, og forbrændingsluftindtaget monteret.
En luftmangelsikring måler differenslufttrykket over sugesiden og tryksiden af blæserhuset. Dens
funktion er at forhindre, at brænderen starter i tilfælde af utilstrækkelig forbrændingsluft eller at
stoppe brænderen, hvis lufttilførslen afbrydes under normal drift.
1.3 Luftspjæld
Forbrændingsluftindtaget er forsynet med et spjæld, som kontrollerer den mængde luft, der passerer gennem brænderen til forbrænding. Luftspjældet reguleres af en reversibel synkronmotor.
Denne motor styrer luftindtaget direkte, og mikrokontakter regulerer forbrændingsluften.
Der foretages endelig justering under opstart og indregulering.
På modulerende brændere kan spjældmotoren eventuelt udstyres med et potentiometer (leveres
som standard på brændere med hastighedskontrol).
1.4 Motor og blæserhjul
Blæserhjulet, der er monteret direkte på motorakslen og placeret inden i blæserhuset, tilfører forbrændingsluft via luftledevingerne og blæserhuset til brænderhovedet.
T05 brændere fås med en 3ph 400V motor. På grund af `T0`-brænderseriens krav til ekstremt lav
vibrations og støjniveau er alle blæserhjulene afstemt efter de allerhøjeste standarder (ISO 1940
– 1973).
1.5 Brænderens gasrampe
Gasrampen opfylder samtlige bestemmelser for sikker drift af brænderen.
Alle magnetventiler, der anvendes, er i henhold til EN161: 1991 “Automatiske afspærringsventiler til
gasbrændere og gasapparater”. Magnetventilernes koblingsfølge afhænger af brændertypen. Udførlige funktions- og opstartsinstruktioner fremgår senere af denne vejledning.
4
1.6 Brænderhoved
Forbrændingsluften passerer fra blæserhjulet, under et tryk, der afhænger af kedlens modstand, ind
gennem brænderrøret til brænderhovedet. Via disse komponenter ledes gassen ind i luftstrømmen,
således at der finder en optimal opblanding sted.
Gas fra gasrampen passerer ind gennem røret og derfra gennem en ring af borede huller, som danner
dysen. Gassen antændes derefter ved hjælp af en højspændingsgnist, som danner en lysbue til jord
på selve gasdysen. Den derved opnåede gas-/luftblanding passerer dernæst igennem og rundt om
bremseskiven, som danner holdepunkt for flammen, når forbrændingen finder sted.
1.6.1 Bremseskive
Bremseskiven er centreret på gasdysen og placeret lidt fremskudt i forhold til denne. Bremseskiven,
der er fremstillet af rustfrit stål 321, består af to komponentdele. Den bagerste del, en rund skive,
er monteret direkte på gasdysens overflade, mens den forreste del, en rustfri stålring med en større
diameter og en række huller omkring, er monteret på den bagerste skive ved hjælp af tre regulerbare
bolte, der gør det muligt at regulere afstanden mellem skiverne, således at hastigheden på gas-/luftblandingen, der passerer gennem hullerne ændres. Resultatet er, at der finder en ”omdirigering” sted,
hvor en del af gas-/luftblandingen føres tilbage til bremseskivens overflade, hvor den afbrændes, så
der opstår en ”flammerod”. Afstanden mellem de to bremseskiver fastsættes alene på baggrund af en
vurdering af anlæggets betingelser, f. eks. kedelmodstand og træk (eller tryk). Der foretages endelig
justering under opstart og indregulering. Dimensionerne, der fremgår af illustrationerne i denne vejledning, skal udelukkende betragtes som referenceværdier og ”opstartstallene” skal tilføjes illustrationen til fremtidig brug.
1.6.2 Ultra low NOx brænderhoved
Ultra low NOx brænderhovedet er centreret på gasdysen og placeret lidt fremskudt i forhold til dysen.
Brænderhovedet, der er fremstillet af rustfrit stål 321, består af en konkav bremseskive med en række
huller yderst. Langs den bagerste del af bremseskiven er der fire kanaler, som leder gassen fra de fire
huller i gasdysen til skivens kant. Resultatet er, at gas-/luftblandingen kanaliseres ind i fire særlige
blandingsområder, hvor den afbrændes, så der opstår en ”flammerod”.
Afstanden mellem ultra low NOx brænderhovedet og brænderrørets ende fastsættes på baggrund af
en vurdering af anlæggets betingelser, f. eks. kedelmodstand og træk (eller tryk). Der foretages endelig justering under opstart og indregulering.
Dimensionerne, der fremgår af illustrationerne i denne vejledning, skal udelukkende betragtes som
referenceværdier og ”opstartstallene” skal tilføjes illustrationen til fremtidig brug.
BEMÆRK
På specielt udviklede brændere (typisk til biogas eller propan), kan der monteres forskellige typer eller kombinationer af bremseskiver afhængig af det pågældende anlægs behov.
På alle brændere kan der anvendes næsten uendelige kombinationer af brænderhovedkomponenter for at opnå maksimal effektivitet, og med en flammeform, der passer til en
lang række varmegenererende anlæg.
1.7 Elektriske tilkoblinger
Brænderens interne elektriske forbindelser findes under brænderkappen og el-tilslutningen i form af
et 7-polet multistik (Euro-stik). Alle elektriske tilkoblinger skal etableres i overensstemmelse med
koblingsdiagrammet, der leveres med brænderen. Standard koblingsdiagrammer findes på bagsiden af
denne vejledning.
1.8 Brænderkappe
Brænderen leveres med en kappe, der beskytter brænderens hovedkomponenter, men sikrer adgang
til resetknappen.
5
1.9.1 TG02 Data sheet
BEMÆRK
På specielt udviklede brændere (typisk til biogas eller propan), kan der monteres
forskellige typer eller kombinationer af bremseskiver afhængig af det pågældende
anlægs behov.
På alle brændere kan der anvendes næsten uendelige kombinationer af brænderhoved-komponenter for at opnå maksimal effektivitet, og en flammeform, der passer
til en lang række varmegenererende anlæg.
1.7 Elektriske tilkoblinger
Brænderens interne elektriske forbindelser findes under brænderkappen i form af et 7-polet
multistik (Euro-stik).
Et ekstra 4-polet multistik monteres på høje/lave og modulerende brændere.
Alle elektriske tilkoblinger skal etableres i overensstemmelse med koblingsdiagrammet, der
leveres med brÆnderen.
1.8 Brænderkappe
Brænderen leveres med en kappe, der omkranser brænderens hovedkomponenter, men sikrer
adgang til resetknappen.
6
1.9 Generelle specifikationer
´B
Brænderens dimensioner
`63´
** ( Se note )
’C’
GAS
INDLØB
`R`
65
’A’
205
240
194
79
370
190
12
Monterings
flange
R110
R85
45°
190
Anbefalede monteringsbolte
4 stk M10×30 mm
Bemærk:
Brænderens gasrampe kan placeres som vist eller til venstre eller højre efter behov.
BRÆNDER
KAPACITET
TYPE
MIN kW
MAKS
KW
MOTOR
DRIFT
START
WATT
STRØM
STRØM
SPÆNDING
Hz
Ph
TGO2.12
40
120
250
1.1Amp
4.5Amp
220 - 240
50
1
TGO2.12HL/MP
40
140
250
1.1Amp
4.5Amp
220 - 240
50
1
TGO2.12MP-sc
40
140
250
1.1Amp
1.1Amp
220 - 240
50
1
TGO2.26
40
120
250
1.1Amp
4.5Amp
220 - 240
50
1
TGO2.26HL/MP
50
250
250
1.1Amp
4.5Amp
220 - 240
50
1
TGO2.26MP-sc
50
250
250
1.1Amp
1.1Amp
220 - 240
50
1
BRÆNDER
GAS IND-
`B`
`C`
TGO2.12
∅110
300
50 - 230
1″BSP
23.2kg
400
465
675
TGO2.12HL/MP
∅110
300
50 - 230
1″BSP
23.2kg
400
465
675
TGO2.12MP-sc
∅110
300
50 - 230
1″BSP
23.2kg
400
465
675
TGO2.26
∅120
300
50 - 230
1″BSP
23.2kg
400
465
675
TGO2.26HL/MP
∅120
300
50 - 230
1″BSP
23.2kg
400
465
675
TGO2.26MP-sc
∅120
300
50 - 230
1″BSP
23.2kg
400
465
675
TYPE
*
*
LØB `R`
BRÆNDER VÆGT
EMBALLAGE (cm)
`A`
Alle dimensioner er i mm, med mindre andet er anført.
Kontroller venligst varenr. for at sikre gyldighed.
7
LÆNGDE
BREDDE
HØJDE
1.10 Arbejdsfelt
K
E
D
E
L
M
O
D
S
T
A
N
D
(mb)
4
3
TGO 2.12
2
TGO2.12HL/MP/sc
TGO2.26 HL/MP/sc
1
0 30
40
50
60
70
80
90
100
110
120
130
8
140
150
160
170
180
190 200
210
220
230
240
KAPITEL 2 – INSTALLATION AF BRÆNDEREN
Gasinstallationer skal altid udføres af
autoriserede personer.
2.1 Generelt
Brænderen skal kontrolleres på leveringstidspunktet, og eventuelle fejl eller mangler skal
straks meddeles til fragtmanden eller Gastech-Energi. Gastech-Energi vil udbedre eventuelle
fejl eller udskifte manglende dele helt i overensstemmelse med de gældende leveringsbetingelser.
Dunphy Combustion har en målsætning om vedvarende udvikling og forbeholder sig derfor
ret til, uden varsel, at foretage ændringer i brænderen eller øvrige specifikationer.
Brændere med samme typenummer kan have meget forskellige detaljerede specifikationer,
f. eks. de brænderrørslængder, der passer til dimensionerne på de forskellige kedler. Det er
derfor umuligt i en vejledning at give detaljeret, præcis information om samtlige brændere.
Data kan rekvireres hos Gastech-Energi.
Opgiv venligst brænderens serienummer ved anmodning om information.
Det er vigtigt at kombinere anlæg og brænder, så disse passer sammen.
Er der tvivl om, hvorvidt en bestemt kombination er mulig, skal installatøren
forhøre sig hos producenten.
Hvis brænderen skal monteres på en eksisterende kedel, skal alle varmetransmissionsflader
renses grundigt inden installationen for at opnå maksimal virkningsgrad.
Alle gældende standarder skal overholdes.
Installationen skal udføres efter gasreglementets krav og anvisninger.
Installatøren har derfor pligt til at sætte sig ind i alle gasreglementets bestemmelser, således
at installationen opfylder disse krav.
TG02 brændere er ikke velegnede til brug på områder med høj luftfugtighed eller i
eksplosive atmosfærer.
2.1.1 Gastype
Brænderen må kun anvendes sammen med den type gas og under det tryk, der er angivet på
brænderens mærkeskilt.
Det normale driftstryk for en naturgasbrænder ved brænderens tilslutning er 17,5 mbar.
2.1.2 Driftsparametre
Temperatur………………………………………...0 - 40°C
Relativ luftfugtighed....................................................60 - 90%
Atmosfærisk lufttryk………………………………950 – 1100 mbar
9
2.2 INSTALLATION
2.2.1 Brændermontering
Brænderen skal monteres sikkert på kedlen ved hjælp af brænderflangen og den medfølgende pakning. Illustrationen viser brænderen set bagfra.
Tabel A
T
S
BRÆNDER TYPE
TG 02
S
T
M
130
220
M8
45°
M
BEMÆRK: Sørg for at sikre plads til brænderrøret, når kedlens monteringsplade
vælges eller skæres ud.
Når flangen er monteret på kedlen, føres brænderrøret ind i flangen og skydes igennem, indtil
det har tilstrækkelig forskydning i forhold til forbrændingskammerets dimension. Herefter
løftes brænderhuset lidt, og flangens fastspændingsbolt strammes. Ved brug af kombiblokgasventiler er det afgørende, at impulsledningen, der er monteret på flangen, kan bevæges frit,
og at enden ikke er dækket.
Bemærk: Det anbefales at fjerne kappen inden installationen for at minimere
skadesrisikoen.
Dette gøres ved at placere brænderen på brænderrørets udgang og fjerne de to
skruer, som holder kappen på plads.
2.3 KOMBIBLOKGASVENTILER
2.3.1 Dungs MB VEF Installation
Indsæt pakningen i forskruningen og
spænd ( position 1 ).
Tilslut de elektriske forbindelser, sort til
hovedventilen og spænd låseskruerne (position 2) og grå til gasmangelsikringen og
spænd låseskruen ( position 3 ).
Tilslut det blå luftrør mellem ventiltilslutning`PL`og brænderens luftfølerrør
ved hjælp af den medfølgende kobling.
Tilslut det sorte luftrør mellem ventiltilslutning`PF`og brænderrøret, der stikker
ud gennem monteringsflangen, ved hjælp
af den medfølgende kobling. Impulsledningerne er tilstrækkelig lange til, at gastilgangen kan etableres fra begge sider (dvs.
fra højre eller venstre) - eventuelt overskydende rørlængde kan tilpasses efter ønske.
10
2.4 GASRØRS-/EL-INSTALLATION
2.4.1 Gasrørsinstallation
Gasrørsinstallationen skal være dimensioneret til at sikre et driftstryk på min. 17,5 mbar og
maks. 100 mbar før brænderen.
En afspærringsventil skal monteres før brænderen, gerne med en unionforskruning mellem
denne og brænderens kombiblok.
Gasledningen skal understøttes tilstrækkeligt for at undgå unødig belastning på brænderen og
gasrampen.
Med afspærringsventilen før brænderen lukket, udføres en trykprøve på gasrørsinstallationen.
2.4.2 Afkøling af kedlens skueglas
Brænderens sektion 1 har en 1/4” BSP rørtilslutning, som sikrer kold lufttilførsel til skueglasset.
2.4.3 Elektriske forbindelser
Den elektriske installation skal udføres af en autoriseret installatør i henhold til reglementet.
Vær opmærksom på I.E.E.-bestemmelsen om jordforbindelse for hovedgasrørsystemet.
El-forbindelser mellem brænder og kedel via det 7-polede stik skal etableres i overensstemmelse med det koblingsdiagram, der leveres med brænderen.
2.4.4 Generelle elektriske forbindelser
På grund af de mange forskellige typer brænderkonfigurationer leveres hver brænder med et
separat koblingsdiagram, der viser alle tilkoblinger. Installatøren skal følge de anbefalede eksterne elektriske krav, f.eks. sikringer, isolering, nødstop, etc. som vist i koblingsdiagrammet.
De fleste brændere leveres med et standard 7-polet stik (se billede). Brænderen har ingen intern sikring og skal derfor beskyttes eksternt.
1
PE
N
T1
T2
– Primær strømforsyning
– Jordforbindelse
- Neutral
– Drifttermostat
– Drifttermostat
S3 – Tilslutning til ekstern blokeringslampe
(230V ac) B4 – Tilslutning til ekstern driftslampe og timetæller (230V ac)
2.4.5 4-polet stik til to-trin eller modulering.
B5 – Ikke i brug
T6 – Fase
T7 – Modulering ned
T8 – Modulering op
11
2.4.5 Tilslutning via klemrække
På brændere med direkte forskruning er klemrækken generelt placeret på siden af brænderen tæt på den 7-polede
stikforbindelse. Klemmerne er nummereret og anvendes
til en række forskellige formål. Installatøren henvises til
koblingsdiagrammet for information om anvendelse.
Den sidste del af kabelføringen skal etableres som en fleksibel forbindelse, der er tilstrækkelig
lang til, at service kan udføres uden demontering af el-installationen.
Sørg for, at brænderens strømforsyning beskyttes af en sikring af passende størrelse og en
hovedafbryder.
2.5 VENTILATION
Der skal sikres tilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft og rumventilation i opstillingsrummet
med lukkede døre og vinduer.
For at sikre en tilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft og rumventilation, skal fyrrummet, hvor
brænderen/-erne er installeret, have en permanent ventilationsåbning på minimum:
0,9 cm2 Q pr. kW indfyret effekt.
12
3. REGULERING
3.1 Gasregulering
Gastrykket og luft-/gasblandingen ved brænderhovedet kan reguleres ved at fjerne gasdysen.
Dette gøres ved at løsne gasdysens to skruer med indvendig sekskant (se illustration) og
føre dysen frem eller tilbage langs det indvendige gasrør, indtil den ønskede gasmængde
nås. Tildækkes hullet i gasdysen mest muligt, vil gastrykket maksimeres, hvilket generelt
vil medføre en bedre gas- og luftblanding og dermed forbedre CO-tallene. Dette afhænger
naturligvis af gastilgangstrykket og kombiblokkens indstilling, og hvis gashullet tildækkes for
meget, kan der muligvis ikke opnås maksimal ydelse Yderligere ændringer i gasmængden
kan foretages ved at regulere kombiblokken.
Brænder Dimension
´X´
type
Gasdyse
Justeringsskrue
13
TG02. 12
7 mm
TG02. 26
9 mm
3.2 Luftregulering
Luftregulering kan foretages enten ved luftindtaget (indsugning) eller ved brænderhovedet (tryk).
3.2.1 Regulering af luftindtag (indsugning)- SQN30.402.A2700
Forbrændingsluftmængden reguleres af spjældmotoren, som er koblet
direkte til luftspjældet. Ved brænderstop vil spjældmotoren automatisk
køre ned, indtil luftspjældet er helt lukket. Reguleringen foretages ved
hjælp af micro-kontakter styret af knasterne.
Micro-kontaktorerne i motoren frakobles ved at trykke låseknappen ind
(position 1) lodret og dernæst vandret. Når afbryderne frakobles, kan
luftspjældet reguleres manuelt uden tilslutning af motoren. Knasterne
kan reguleres med hånden eller med nøglen, der er placeret inden i
motordækslet.
Knasterne har visere (position 2), som angiver de indstillede positioner,
og en viserskive er monteret på enden for at angive luftspjældets position. Den kan ses gennem skueglasset i spjælmotorens dæksel. Luftspjældet er helt åbent ved 90° indstilling.
Knast
Knast
Knast
Knast
Knast
2
1
I……………... Maks. åben luftspjæld (maks. indfyret effekt)
II..............Luftspjæld helt lukket
III.............Min. indfyret effekt
IV……………..Startgas
V……………...Ikke i brug
3.2.2 Luftregulering ved brænderhovedet (trykfald)
Trykfaldet over brænderhovedet kan ændres ved hjælp af venturiprincippet. Generelt opnås de
bedste forbrændingsresultater, når der er størst muligt trykfald over brænderhovedet. Der er
dog en afvejning mellem trykfald og ydelse, idet maks. ydelsen falder, i takt med at trykfaldet
stiger. Trykfaldet kan ændres ved at løsne låseskruen 1 eller 2 omgange og skyde brænderrøret frem eller tilbage:
Dimension “A” øget = Større trykfald over brænderhovedet
Dimension “A” mindsket = Mindre trykfald over brænderhovedet
A
B
Gasdyse
Justeringsskrue
Desuden kan B mindskes for at øge trykfaldet yderligere over brænderhovedet. De fabriksindstillede
dimensioner, der angives senere i denne manual, vil generelt give gode forbrændingsresultater, og
således ikke kræve regulering af B. Anlæggene er dog meget forskellige, hvorfor det på visse anlæg
kan være nødvendigt at foretage regulering.
14
4 KOMPONENTINFORMATION
4.1 Dungs kombiblok type MB-VEF..... B01
Indstilling af forholdstrykreguleringen/
idriftsættelse af brænderen
1. Der tilsluttes egnet trykmåleudstyr
(digitalmålere eller U-rør) til luft-gas og fyrbokstryknipler.
Måleområder:
Luft:
0 - 20
Gas:
0 - 20
Fyrbox: 0 - 10 mbar
2. Beskyttelsesdæksler V og N åbnes.
3. Inden første brænderstart indstilles ende
kontakten “Start” (ES 4) i aktuatoren på ca.
10°. På frekvensregulatoren indstilles minimumfrekvensen (parameter LSP) sådan, at lufttrykket
i startposition bliver 1,0 mbar. Gasarmaturet
indstilles på V=1,5 og N=0.
4. Når der er flamme på brænderen, indstilles på armaturet V og N til opnåelse af de øns- kede røggasværdier.
Retningsgivende:
ydelse:
Grundlast
Middellast
Fuldlast
O2-værdi i røggassen ved
4,0% - 4,5%
3,2%
3,0%
Reguleringsområde afhængig af brænderudrustning og anlægstype: 1.2,5 - 1:4
15
4.2 LFL1.333 Kontrolkasse
For at undgå skade på personer eller ejendom samt belastning af miljøet, skal følgende advarsler iagttages!
Undlad at åbne, forstyrre eller ændre kontrolkassen!
•
Inden eventuel ændring af tilkoblingerne i tilslutningsområdet på
LFL1 skal kontrolkassen frakobles strømforsyningen helt (på alle klemmer)
•
Beskyt kontrolkassens klemrække, så der ikke opstår risiko for elektrisk stød.
• Kontroller, at ledningsføringen er intakt, og at ledningerne er fast forbundet
(se afsnittet om opstart)
• Tryk kun på resetknappen manuelt (med en maks. kraft på 10 N), uden brug af værktøj
eller spidse genstande
• Tryk ikke på kontrolkassens resetknap eller fjernbetjeningens resetknap i mere
end 10 sekunder, idet kontrolkassens relæ derved beskadiges.
• Fald eller stød kan hæmme sikkerhedsfunktionerne. Sådanne apparater må ikke
igangsættes, selvom de ikke udviser tegn på beskadigelse.
• Vær opmærksom på ved flammeovervågning med UV-følere QRA…, at strålingskilder
såsom halogenlamper, svejseudstyr, særlige lamper, tændgnister samt røntgen- og gammastråling kan forårsage fejlagtige flammesignaler.
4.3.1 Monteringsanvisninger
• Overhold gældende sikkerhedsbestemmelser.
• Ved brug af 2 UV-følere QRA…, sørg for, at følerne ikke kan se hinanden.
4.3.2 Installationsanvisninger
•
Installationen må kun udføres af fagfolk.
• Før altid højspændings-tændkablerne separat og hold samtidig størst mulig afstand tilkontrol-
boksens samt til øvrige kabler.
4.3.3 Elektrisk tilslutning af ioniseringsstav og flammeføler
Det
•
•
•
•
•
•
er vigtigt så vidt muligt at etablere støj- og tabsfri signaloverførsel:
Før aldrig følerledningen sammen med andre ledninger.
Ledningskapacitans reducerer flammesignalets størrelse.
Anvend separat ledning med lav kapacitans
Overhold den maksimalt tilladte længde for følerledninger (se under «Tekniske data»).
2 UV-følere QRA… kan parallelforbindes.
Ioniseringsstaven er ikke beskyttet mod risiko for elektrisk stød.
• Placer tændelektroden og ioniseringsstaven således, at tændgnisten ikke danner en lysbue over til
ioniseringsstaven (risiko for overspænding).
• I forbindelse med QRA… er det lovpligtigt at jordforbinde klemme 22.
• Overvågning med både ioniseringsstav og UV-føler QRA…er mulig, men af sikkerhedshensyn – ud
over anden sikkerhedstid «t9» – må kun én flammeføler være aktiv ad gangen. Ved udløbet af anden sikkerhedstid skal en af følerne være inaktiv, dvs. den registrerede flamme skal være slukket, f. eks. ved at afbryde tændventilen ved klemme 17.
16
4.3.4 Flammeovervågning med ioniseringsstav
Ioniseringsprøve
Spænding over ioniseringsstaven:
• Drift: • Test: AC 330 V ±10 %
AC 380 V ±10 %
Maks. kortslutningsstrøm: Min. nødvendig ioniseringsstrøm: 0,5 mA
6 µA
Anbefalet måleinterval: 0...50 µA
Tilladt længde for følerledning:
• Normal ledning, ført separat.
(flerledet ledning må ikke anvendes) •
Afskærmet ledning: maks. 80 m
maks. 140 m (f. eks. højfrekvent led- ning, afskærmning tilsluttet klemme 22)
4.3.5 Flammeovervågning med QRA…
Forsyningsspænding:
• Drift: • Test:
AC 330 V ±10 %
AC 380 V ±10 %
Min. nødvendig følerstrøm: Mulig følerstrøm:
• Drift: • Test: maks. 680 µA
maks. 1000 µA¹)
Tilladt længde for følerledning:
• Normal ledning, lagt separat
(Flerledet ledning må ikke anvendes) maks. 100m
• Afskærmet ledning: 70 µA
maks. 200 m
(fx højfrekvent ledning, afskærmning tilsluttes
klemme 22)
17
4.3.6 LFL tekniske data
Anvendelse kontrolkasser
Fyringsautomaterne LFL 1... hhv..
LGK 16... er egnede for 2-trins og
trinløst arbejdende gas- og kombinationsbrændere. LFL 1... må kun
bruges i forbindelse med intermitterende brændere og på anlæg for
varmt vand. LGK 16... er egensikker, egnet for kontinuerlig drift
og må anvendes på anlæg efter
* Fyringsautomat ikke fejludkoblet
* Luftklap lukket, endekontakt
”Lukket” i
* Hvilekontakten i luftvagten skal være sluttet, dvs. Klemme 4
skal være under spænding.
Følgende tabel viser tider i sek. i
startproceduren. Værdier i parenteser gælder for brændere med
tændgasventil. Opgivelserne gælder
for netfrekvens 50 Hz. Ved 60 Hz er
tiderne ca. 20% kortere.
Typer, Tider
Tid
LFL
1.122
LGK 16
122
Funktion
LFL
LFL
LFL
t7
Startforsinkelse for blæser
motor G2
2
2
2
3
t16
Interval fra start til ”ÅBNE”ordre til luftklap
4
4
4
6
t11
Løbetid for luftklap til
”ÅBEN”-position
t10
Interval fra start til begyndelse af lufttrykkontrol
6
8
8
t1
Forskylletid med åbnet luftklap
10
36
66
t12
Løbetid for luftklap til startlastposition
vilkårlig
12
31,5
vilkårlig
t3 Fortændingstid
4
4
4
6
t2 (1.) Sikkerhedstid
2
2
2
3
10
12
(2)`
(3)`
10
12
Interval mellem start af t2 og
t4 frigivelse af ventil på klemme
19
(2)`
t9 (2.) Sikkerhedstid
Interval mellem udløb af t 4
t5 og frigivelse til regulering på
klemme 20
-
t6
6
4
Starttid (excl. t11 og t12)
30
Efterskylletid
10
t13 Tilladelige efterbrændetid
10
10
(2)`
10
30
12
12
96
72
12
18
12
18
A
Endekontakt for luftklaps position
AL Fjernfejlmelding (Alarm)
AR
Hovedrelæ (Arbejdsrelæ) med kontakAS Apparatsikring
BR Bistabilt fejlmelderelæ med konBV... Brændstofventil
bv... Overvågningkontakt for stilling
EK Resetknap
FR
Flammerelæ med kontakter ”fr” G...
Blæsermotor
GP Gasvagt
L3
Visning DRIFTSKLAR
LK Luftklap
4.3.7 Funktionskema
LP
LR
M
R
RV S
SA W Z
Z
ZBV
18
Lufttrykvagt
Ydelsesregulator
Kontakt for luftklaps position STARTLAST
Temperatur eller trykregulator
Trinløs regulerbar brændstofventil Sikring
Luftklaps servomotor
Temperatur- eller trykvagt
Tændtransformator
I servomotor: Endekontakt for
luftspjæld
Tændgasventil
Netspænding
Netfrekvens
AC 230 V –15 / +10 %
AC 100 V –15 %...AC 110 V +10 %
50...60 Hz ±6 %
T6,3H250V til DIN EN 60 127
Sikring (integreret)
Primær sikring (ekstern)
Strømforbrug maks. 10A (træg)
Tilladt indgangsstrøm ved klemme 1 ca. AC 3,5 VA
maks. 5A kontinuerligt, topeffekt 20A i 20 ms.
Tilladt belastning ved kontrolklemme 3, 6, 7, 9...11, 15...20
maks. 4A kontinuerligt, topeffekt op til 20A i maks.
20 ms. total maks. 5A
Nødvendig kontaktkapacitet
…
- Mellem klemme 4 og 5 - Mellem klemme 4 og 12 - Mellem klemme 4 og 14 1 A, AC 250 V
1 A, AC 250 V
min. 1 A, AC 250 V
Afhængig af belastningen på klemme 16…19
4.3.8 LFL-drift
Generelt
• Føler- og ekstern lystest genoptages straks efter udløbet af efterbrændingstiden «t13». Hvis gasventilerne ikke er lukket, eller ikke er helt lukket, går brænderen på fejl straks efter efterbrændingstiden «t13». Testen afsluttes ved forventilering «t1» ved næste startsekvens.
• Ved hver opstart af brænderen kontrolleres automatisk, at flammeovervågningskredsen fungerer
korrekt.
• I efterventilationstiden «t6» tjekkes kontaktfunktioner for at sikre, at disse ikke er svejsede.
• Den integrerede sikring beskytter kontrolkontakterne mod overbelastning.
19
Betingelser for opstart
• Brænderstyringen skal være i startposition.
• Kontrolkassen skal være i startposition – spændingen over klemme 4 og 11 skal være etableret og
luftspjældet lukket
• Endestop «z» for LUKKET position skal føre spænding fra klemme 11 til klemme 8
• Kontakterne på kedeltermo/pressostaten «W» og andre kontaktfunktioner, der er
forbundet mellemklemme 12 og «LP» skal sluttes.
• Klemme 4 skal påføres strøm.
• N.C.-kontakten for luftmangelsikringen skal være sluttet - «LP» test
Startsekvens
A
Startkommando (fx fra «R»)
A-B Startsekvens
B
Brænderens driftsposition
B-C Brænderdrift (ifølge kontrolkommandoerne fra «R»)
C
Kontrolleret driftsstop via «R»
C-D Kontrolkassen går til startposition «A», efterventilering
Når brænderen er slukket, er det kun klemmeudgangene 11 og 12, der er strømførende,
og luftspjældet står i LUKKET position, som angivet ved spjældmotorens endestop «z» For
at udføre test på føler og eksternt lys skal flammekontrolkredsen desuden være strømførende (klemme 22/23 og 22/24).
A Startkommando fra «R»
«R» lukker startkontrolsløjfen mellem klemme 4 og 5
- Kontrolkassen starter.
- Kun forventilering, strømmen ledes straks til blæsermotoren, som er til-
sluttet klemme 6.
- For- og efterventilering; ved afslutning af «t7», ledes strøm til blæsermo-
toren eller røggasblæseren, der er tilsluttet klemme 7.
- Ved udløbet af «t16» føres kontrolkommandoen om at åbne luftspjældet via
klemme 9.
- Der sendes ingen strøm til klemme 8 i løbet af positioneringstiden.
- Kontrolkassen kører videre, når luftspjældet er helt åbent.
t1 Forventilering med luftspjældet helt åbent.
- I «t1» kontrolleres, at flammeovervågningskredsen fungerer korrekt.
- Hvis testen ikke giver fejlfrit resultat vil brænderen gå på fejl.
Umiddelbart efter opstart af «t1» skal luftmangelsikringen skifte fra klemme 13
til klemme 14.
- Ellers går brænderen på fejl.
- Start af lufttrykskontrol.
Samtidig skal klemme 14 være strømførende, idet tændtransformatoren tilføres
strøm, og gassen frigives via denne bane.
Når forventileringen er afsluttet, vil brænderstyringen regulere luftspjældet
til positionen for lav ydelse via klemme 10, hvilket bestemmes af omskifterpunktet på hjælpekontakten «m». Under positioneringstiden stopper kontrolkassen igen. Kort efter skifter kontrolkassens motor til kontrolsektionen i brænderstyringen.
Det betyder, at positioneringssignalerne, der føres til klemme 8, ikke vil påvirke brænder
ens videre startsekvens (eller efterfølgende brænderdrift).
20
T5
Interval
- Når «t5» er udløbet, ledes strøm til klemme 20, og samtidig adskilles
kontroludgang 9…11 og kontrolindgang 8 galvanisk fra kontrolsektionen.
- LFL1 beskyttes derved mod returspænding fra strømforsyningens kontrolsløjfe.
- Startsekvensen for LFL1… slutter med frigivelse til modulering på klemme 20.
Efter en tomgangsperiode (periode, uden ændring af kontakternes position) slukker
kontrolkassen automatisk.
Brændere med flammestart via klemme 18
TSA
Sikkerhedstid ved opstart
Efter udløbet af «TSA» skal der være flammesignal på klemme 22.
Signalet må ikke afbrydes før kontrolleret driftsstop,
- ellers går kontrolkassen på fejl.
t3
Fortændingstid
Magnetventil BV1 åbner via klemme 18
t4
Interval «BV1 – BV2» eller «BV1 - LR»
-… Efter udløbet af «t4», er klemme 19 strømførende
-…Som forsyner «BV2» gennem spjældmotorens trin 2 kontakt «v»
Funktionsafprøvning under fejltilstand og blokering
I tilfælde af fejl, uanset type, stopper kontrolkassen og dermed også fejlindikatoren.
Symbolet over indikatorens aflæsningsmærke angiver fejltypen.
Opstart sekvens
Tomgang
Efterventilations program
serie
serie
Ingen start
• F. eks på grund af manglende lukkesignal på klemme 8 fra endestopkontakten “Z” eller hjælpekontakten “M” eller hvis en kontakt ikke er sluttet mellem klemmerne 12 og 4 eller 4 og 5.
Afbrudt igangsætning
• På grund af at der ikke kommer åbningssignal på klemme 8 fra endestopkontakten Alarmstilling
• På grund af udeblevet luftrykindikering ved starten af lufttrykskontrollen.
Alarmstilling
• På grund af fejl i flammeovervågningskredsen
Afbrudt igangsætning
• På grund af der ikke kommer tilbagemelding fra spjældmotoren til klemme 8.
Alarmstilling
“A”. Klemme 6, 7 og 14 er spændingsførende til fejlen er afhjulpet.
Fejlalarm sker ved alle tilfælde af luftmangel efter dette tidspunkt.
Klemme 6, 7 og 14 er spændingsførende indtil fejlen er afhjulpet.
• På grund af manglende flammesignal ved udløb af første sikkerhedstid.
Alarmstilling
• På grund af manglende flammesignal ved slut af anden sikkerhedstids udløb (hoved-
Alarm sker i alle tilfælde hvor der ikke er flammesignal efter første sikkerhedstids udløb
Alarmstilling • På grund af manglende flammesignal under drift eller manglende blæsertryk.
flammens flammesignal i 2- rørsbrændere).
21
4.4 Tændtransformator
Kontrolkassen forsyner tændtransformatoren med 240V, hvorefter transformatoren omdanner dette til
en 10kV (sekundær) effekt, så der opstår en højspændingstændgnist mellem tændelektroden og jordforbindelsen.
Bemærk: Tændtransformatoren er for intermitterende drift og må ikke tilsluttes for konstant tænding.
På grund af højspænding skal der udvises den største forsigtighed ved servicearbejde på tændtransformatoren.
Brænderens strømforsyning skal afbrydes, inden arbejdet udføres.
4.5
TLK 32 Temperaturregulator
Hvis en TLK 32 temperaturregulator er monteret, udfører den
moduleringskontrol på brænderen. Den er direkte forbundet med spjældmotoren
og forsyner denne med op (Out 2) og ned (Out 3) moduleringssignaler. Den er konfigureret således, at
den kan fungere med en PT100 temperaturmåler tilsluttet brænderen. Selve procestemperaturen vises
på det øverste 4-cifrede røde display. Sætpunktværdien vises på det nederste 4-cifrede grønne display. Begge temperaturer vises i °C (kan også indstilles til °F) og har en nøjagtighed på +/- 1 °C.
Det er også muligt at etablere et sætpunkt via en RS485 serie interface ved hjælp af MODBUSRTU kommunikationsprotokol og en transmissionshastighed på op til 38.400 baud.
Relæudgang 4 (Out 4) er serieforbundet med brændertermostaten og anvendes til at slukke brænderen, når temperaturen har nået den værdi, der er angivet i AL1. Denne værdi er absolut, og så snart
kedeltemperaturen når denne værdi, vil Out4 Led lyse og relæudgang 4 vil aktiveres, hvorved brænderen slukker. Brænderen tænder igen, når temperaturen falder til 5°C under AL1 sætpunktet, som
er den værdi, der er angivet i parameter HAL1 – værdien kan ændres ved hjælp af parameterindstillingen. Når brænderen ikke kører, og spjældet er lukket, vil det øverste display blinke mellem den aktuelle kedeltemperatur og OFF. Ved varmebehov vil det øverste display fortsat vise kedeltemperaturen.
Temperaturregulatoren er fabriksindstillet til en række anvendelsesmuligheder, og i de fleste tilfælde
kræver parametrene ikke nogen justering. Hvis justering alligevel viser sig nødvendig, er dette muligt.
4.5.1
Indstilling af temperatursætpunkt og overkog (AL1)
Ved brænderens opstart vil temperaturregulatoren udføre en selvtest i få sekunder. Når testen er udført, og forudsat at der ikke er varmebehov, vil det øverste display blinke mellem den aktuelle kedeltemperatur og displayet ‘OFF’. I denne fase deaktiveres målerens udgange, Out 4 LED vil lyse, og
relækontakterne for Out 4 vil være en åben strømkreds, således at kontrolstrømkredsen afbrydes og
brænderen går på standby.
Ved et enkelt kort tryk på ‘P’-tasten vises det valgte temperatursætpunkt for kedlen. Denne temperatur kan reguleres ved tryk på op- og ned-tasterne.
Ved to korte tryk på ‘P’-tasten vises AL1-temperatursætpunktet. Denne temperatur kan reguleres ved
trykke på op- eller ned-tasterne.
Holdes ‘P’-tasten nede i to sekunder, kan brugeren ved hjælp af op- og ned-tasterne enten gå til
‘ConF’-menuen (dertil kræves et password) eller ‘tunE’-menuen.
Vælges ‘ConF’, kan der ved nyt tryk på ‘P’ indtastes et password ved hjælp af op- og
ned tasterne. Password = 381, og når der endnu engang trykkes på ‘P’, vil dette give adgang til
samtlige parametre, jf. senere i dette afsnit. Det anbefales ikke at ændre parametrene, med mindre
dette gøres af en fagmand.
22
Ved tryk på ‘P’-tasten, når ‘tunE’-menuen er valgt, udføres autotuning, forudsat at den aktuelle kedeltemperatur er mindre end halvdelen af den indstillede temperatur, ellers vises en fejlmeddelelse. Fejlmeddelelsen slettes ved at afbryde strømmen og dernæst tilslutte strømmen igen. Autotuning varer
cirka 20-30 minutter afhængig af ydelsesniveauet på brænderen. Autotuningen bevæger sig over og
under indstillingen for at bestemme tidskonstanten i hele systemet samt indstille de interne PID konstanter tilsvarende.
4.5.2
Beskrivelse af frontpanel
1 P-tast: Benyttes til at aktivere programmeringsparametrene og bekræfte valg.
2 NED-tast: Benyttes til at reducere de indstillede værdier og vælge parametre. Hvis tasten
holdes inde, returneres til forrige programmeringsniveau, indtil programmeringsfunktionen
forlades. Uden for programmeringsfunktionen er det også muligt med tasten at få vist strømmen målt ved TAHB-indgang.
3 OP-tast: Benyttes til at øge de indstillede værdier og vælge parametre. Hvis tasten holdes
inde, returneres til forrige programmeringsniveau, indtil programmeringsfunktionen forlades.
Uden for programmeringsfunktionen benyttes tasten til at vise udgangseffekten.
4 U-tast: Funktionen for denne tast vælges i parameter “USrb”. Den kan indstilles til at: Aktivere autotuning og selvtuning, skifte til manuel kontrol, deaktivere alarmfunktionen, ændre
det aktive sætpunkt, deaktivere kontrolfunktionen.
5 - Led OUT1: Angiver status for udgang OUT1 (anvendes ikke)
6 - Led OUT2: Angiver status for udgang OUT2 (brændermodulering OP-kommando)
7 - Led OUT3: Angiver status for udgang OUT3 (brændermodulering NED-kommando)
8 - Led OUT4: Angiver status for udgang OUT4 (AL1)
9 - Led SET: Blink angiver, at der er adgang til programmeringsfunktionen.
10 - Led AT/ST: Angiver, at selvtuning er i gang (lyser) eller at autotuning (blinker) er i gang.
11 – Display PV: Angiver normalt procesværdien
12 – Display SV: Angiver normalt det aktive sætpunkt, men kan programmeres i parameter.
“DiSP” til at vise andre værdier.
23
4.6
0-10V signal-converter SEZ61.3
Den omsætter et 0-10V kontrolsignal til et positionelt
refe-rencepunkt for spjældmotoren. Spjældmotoren har
et potentiometer monteret bag på motorens målespindel og denne modstand sammenlignes med 0-10V indgangssignalet og positionerer motoren i forhold dertil. OV
svarer til min. brænderydelse, og 10V svarer til maks.
brænderydelse. På forsiden af apparatet er placeret to
LED’er, som angiver bevægelsesretningen for spjældmotoren.
Følsomheden kan øges eller mindskes ved hjælp af potentiometeret, der er markeret ‘RF’.
Bemærk: Dette apparat kræver 24V vekselstrøm for korrekt drift og drives derfor via en lille 24V transformer.
4.7 Hastighedsmåler (når en sådan er monteret/brugt på MP-sc brÆndere)
Brændere med MP-sc forlængelse er modulerende
brændere med vekselrettere monteret til at regulere
blæserens hastighed. Fordelen herved er større moduleringsområde, forbedret forbrænding og langt mere
støjsvag drift ved lav ydelse. Sætpunktet er afledt fra
et potentiometer, der er placeret på og mekanisk forbundet med bagsiden af spjældmotoren. I takt med
at kontrolkassen kører/regulerer spjældmotoren op
og ned i overensstemmelse med anlæggets/kedlens
behov, sender potentiometeret et proportionalt signal
til vekselretteren, som får blæseren til at køre endnu
hurtigere eller langsommere afhængig af, hvorvidt
der skal bruges mere eller mindre luft.
Vekselretteren er fabriksindstillet, og der er ikke behov for justering.
4.8 Flammeovervågningssystem
Flammen overvåges ved hjælp af en ioniseringsstav, hvorfra en jævnstrøm løber gennem brænderens flamme til jordforbindelsen.
Hvis flammen går ud, afbrydes jævnstrømskredsen til jord, og dette vil skabe udfald i flammesignalrelæet i kontrolkassen og blokere brænderen.
Flammesignalets styrke kan kontrolleres ved at forbinde et 0 – 100 μA amperemeter som vist på
billede 16 og sammenholde måletallene med nedenstående tabel.
Der må ikke foretages målinger, når tændgnisten er etableret, da dette vil påvirke
signalet.
24
DMG972
LFL1,333
LFL1.333
24
24
2
KONTROLKASSE
LGK16,333
MIN.
FLAMMESIGNAL
+
− MAKS.
FLAMMESIGNAL
6μA
100μA
LGK16,333.A27
12μA
100μA
DMG972
1.0μA
35 - 40μA
Bemærk: Medmindre brænder og kedel er korrekt jordforbundet, kan der ikke opnås
flammesignal.
Sørg for, at den elektriske polaritet er korrekt, inden flammesignalet kontrolleres.
4.9 Luftmangelsikring
Alle TG0-brændere er udstyret med en luftmangelsikring, som er monteret på brænderhuset og måler
differenstrykket ved hjælp af slanger, der er tilkoblet
blæserens trykside (position 1) og blæserens sugeside (position 2).
Lufttrykket kan måles ved testpunkterne på slangerne ved hjælp af et manometer (U-rør eller elektronisk instrument) og indstillingen kan ændres ved
at dreje på justeringsskruen, der er placeret under
dækslet.
25
1
2
5 GRUNDINDSTILLINGER
5.1 Beregninger
Det er nødvendigt at kende anlæggets/kedlens varmeydelse for at kunne beregne og indstille
brænderen til den korrekte ydelse. Hvis der er nogen som helst tvivl om anlæggets/kedlens
kapacitet, skal producenten af denne kontaktes, inden brænderen opstartes. Gassens brændværdi skal være kendt og måling af den tilførte gasmængde skal foretages ved hjælp af en
måler, hvis det overhovedet er muligt.
Brænderens indstillede ydelse må ikke være for høj, da dette vil kunne medføre skade på anlægget/kedlen.
Netto røggastemperaturen skal måles efter indreguleringen. Tallet vil variere afhængig af anlæggets/kedlens type, men det vil typisk være i størrelsesordenen 180° til 250°C.
Beregning af brænderens ydelse
Qf =
Qn
ηk
[kW]
Qf = Brænderens ydelse kW
Qn = Kedlens nominelle varmeydelse (kW)
ηk = Kedlens effektivitet
Beregning af gasmængde ved nominel kedlydelse
Vb =
Qn
HU × ηk
[m³h]
Vb = Gasmængde m3h.
Qn = Kedlens nominelle varmeydelse (kW)
ηk = Kedlens effektivitet
HU = Gassens nedre brændværdi (kWh/m3
Beregning af gasmængde ved kedlens maks. varmeydelse
Vb =
Qf
HU
[m³h]
Vb = Gasmængde m3h.
Qf = Brænderens ydelse kW
HU = Gassens nedre brændværdi (kWh/m³)
26
5.2 Justering af brænderhoved
Brænderhovedet er fra fabrikkens side forudindstillet til dimensionerne, der fremgår af nedenstående
tabel, for en given ydelse.
Justeringer i forhold til særlige krav på stedet kan være nødvendige i forbindelse med opstart.
A
B
øC
D
Brænderhovedets indstilling
Brændretype
Betjening
Indfyret
effekt
A
B
C
D
TG02.12HL/MP/sc
Min.
ydelse
80kW
30mm
3mm
1,5mm
30mm
TG02.12HL/MP/sc
Maks.
ydelse
100kW
30mm
3mm
1,5mm
30mm
TG02. 26HL/MP/sc
Min.
ydelse
90kW
30mm
12mm
1,5mm
30mm
TG02. 26HL/MP/sc
Maks.
ydelse
250kW
30mm
12mm
1,5mm
30mm
27
6 BETJENING AF BRÆNDEREN
6.1 Inden første opstart
Bemærk: Følgende test skal udføres inden første opstart.
6.1.1.
Kontroller, at der er vand på anlæg/kedel til det korrekte niveau
6.1.2
Kontroller, at anlæggets/kedlens afspærringsventiler er helt åbne.
6.1.3
Hvis en røggasblæser er monteret, kontroller da, at den er driftmæssigt korrekt monteret.
6.1.4
Kontroller, at røggassugerens reguleringsspjæld bevæger sig frit.
6.1.5
Kontroller, at gasrørsinstallationen er korrekt udført og trykprøvet, og at trykket frem til brænderen er
korrekt. Pe min. = 17,5 mbar Pe maks. = 500 mbar (se dataplade på kombiblokken for Pe maks.).
6.1.6
Kontroller, at gasmåleren har korrekt størrelse og trykområde.
6.1.7
Sørg for, at gasafspærringsventilen er anbragt så tæt som muligt på brænderen, og at hele gasrørsinstallationen er tilstrækkeligt understøttet.
6.1.8
Kontroller, at de eksterne elektriske forbindelser er i overensstemmelse med producentens forskrifter.
6.2. Brænderafprøvning inden første opstart
Bemærk: Tæthedsprøvning skal udføres ved hjælp af en passende tæringsfri læksøgevæske.
6.2.1
Foretag tæthedsprøvning af gasrampe (prøvetryk 1,5 x maks. tilgangstryk eller min. 150 mbar).
Udluft gasrampen.
6.2.2
Sørg for, at brænderens manuelle afspærringsventil er lukket.
6.2.3
Kontroller, at alle afspærringsventiler på gasrørsinstallationen er åbne.
6.2.4
Åbn målestutsen på gastilgangen på kombiblokken og åbn skruen i målestutsen med en skruetrækker,
indtil al luft er ude af installationen.
Luk derefter med skruen målestutsen.
28
Bemærk: *Til følgende test kræves et manometer (U-rør eller elektronisk), der kan registrere mindst 30mbar …
6.3 Kontroller kombiblokken for lækage
6.3.1
Tilslut et manometer til gastilgangens målestuts på kombiblokken, åbn afspærringsventilen i to
sekunder og luk den derefter igen.
Det dermed opnåede tryk på manometeret skal forblive konstant.
6.4 Elektrisk funktionsafprøvning
6.4.1
Åbn den manuelle gasafspærringsventil i to sekunder og luk den derefter igen, således at gassen mellem kombiblokken og afspærringsventilen holdes tæt.
6.4.2
Kontroller, at alle for brænderens drift nødvendige kontakture, rumtermostater, mv. er i
`sluttet`position, og at kedeltermostaten er indstillet til korrekt temperatur.
6.4.3
Tilslut strømforsyningen.
Kontrolkassen vil begynde startsekvensen som, afhængig af type kontrolkasse, vil vare gennemsnitligt:Forventilering 30 sekunder
Fortænding 3 skunder
Sikkerhedstid 3 sekunder
Når afprøvningen er forløbet korrekt, aktiveres kombiblokkens gasmagnetventil, som vil frigive gassen, der holdes mellem ventilen og den lukkede afspærringsventil.
Brænderen vil derefter stoppe, fordi trykket på gasmangelsikringen forsvinder.
6.4.4
Afbryd strømforsyningen, når afprøvningen er fuldført.
6.5 Start brænderen (2-trins eller modulerende modeller)
6.5.1
Forbind et jævnstrømsmikroamperemeter mellem stikkene på kablet mellem ioniseringselektroden og
kontrolkassen.
6.5.2
Løsn skruen på gasafgangstrykkets målestuts
PG på kombiblokken og tilslut et manometer (U-rør eller elektronisk).
6.5.3
Åbn den manuelle gasafspærringsventil.
6.5.4
Tilslut strømforsyningen og, hvis kontrolkassen er på fejl (resetknappen vil i givet fald lyse), tryk da
på resetknappen.
6.5.5
Forudsat at alle kontrolenheder, termostater, m.v. står i `sluttet`position, vil brænderens kontrolkasse
påbegynde opstarten.
29
6.5.6
Hvis kontrolkassens opstartsforløb ikke indledes, kontroller da, at gasmangelsikringen er indstillet korrekt (se afsnit 6.7).
6.5.7
Brænderen kører med fuld åben luftspjæld i forventilationstiden og går tilbage til min. ydelse inden
start. Efter start går den atter tilbage til maks. ydelse hvis varmebehovet kræver dette.
6.5.8
Se afsnit 4 Komponentinformation for grundlæggende information om justering af Dungs kombiblok
type MB-VEF....B01
Start brænderen, så den kører på lav ydelse. Hvis brænderen ikke tænder på det korrekte tidspunkt i
kontrolkassens forløb, reguler da `N`i retning mod `+`og gentag startsekvensen. Kontroller gassen
(afsnit 6.6) og ioniseringsstrømmen, når brænderen er tændt.
Undlad at regulere den endelige lave ydelse, indtil indstillingerne for maks. ydelse er afsluttet.
Reguler termostaten, indtil spjældmotoren kører op til maks. ydelse, og indstil knast I, så forbrændingsluften svarer til maks. ydelse `QF`.
Kontroller korrekt indfyret gasmængde `VB` på gasmåleren.
Reducer driftstrykket `V` ved lavt O2-indhold, eller hæv driftstrykket ved højt O2 indhold.
Når forbrændingstallene er reguleret, aflæs da gastrykket ved målestuts `B`.
Indstil brænderen til min. ydelse og afslut indstillingerne for min. ydelse.
6.6 Forbrændingsresultater
Alle forbrændingsmålinger skal foretages med godkendt og korrekt kalibreret testudstyr.
Følgende forbrændingsværdier skal opnås:*Min. ydelse
CO indhold 0 – 20 ppm
CO2 indhold 9 – 11 %
O2 indhold 5,4 – 2 %
Maks. ydelse
CO indhold 0 – 20 ppm
CO2 indhold 10 – 11%
O2 indhold 3,6 – 2 %
CO-tallet må på intet tidspunkt overstige 100mg/m3 maksimum.
Røggastemperaturen skal måles gennem hele indreguleringsprocessen.
Tallene vil variere afhængig af anlægs-/kedeltype, men vil være i størrelsesordenen 180 - 250°C
brutto.
Lad altid røggastemperaturen være inden for den af producenten anbefalede størrelsesorden og sørg for, at anlægget/kedlen et ikke er over- eller underbelastet.
6.7 Justering af gasmangelsikring
6.7.1 Dungs MB-VEF kombiblok
Løsn skruen på gastilgangens målestuts `A` og tilslut et manometer.
Start derefter brænderen og lad den køre.
Luk den manuelle gasafspærringsventil langsomt, indtil det nominelle gastryk er reduceret til 50%.
Juster reguleringsskiven ved gasmangelsikringen, indtil brænderen slukker.
Afbryd strømforsyningen til brænderen, fjern manometeret og spænd målestutsens skrue helt til.
Åbn den manuelle gasafspærringsventil og start brænderen.
30
6.8 Justering af luftmangelsikring
Kontroller luftmangelsikringen og, om nødvendigt, indstil til 50% af differenstrykket.
Eksempel på justering:Sugeside ( - ) målt Trykside ( - ) målt Differenstrykket er Slukpunktet er 4 mbar
5 mbar
9 mbar
4,5 mbar
7 SERVICE OG VEDLIGEHOLDELSE
Inden der udføres nogen form for vedligeholdelse eller eftersyn på brænderen, skal strømforsyningen
afbrydes og den manuelle gasafspærringsventil lukkes.
Service og eftersyn af brænderen må kun foretages af autoriseret personale.
7.1 Servicepositioner
Sørg for, at brænderens manuelle gasafspærringsventil er
helt lukket, løsn holdeskruerne og fjern kombiblokkens elstik.
Hvis kombiblokken er korrekt tilsluttet gasrørsinstallationen,
er det ikke nødvendigt at fjerne kombiblokken helt. Ellers
adskil de to unioner og fjern gasventilen.
Adskil eventuelle luftfølerrør fra kombiblokken.
Løsn de fire hovedskruer (position A), som fæstner
brænderhusets to dele og adskil delene.
Træk brænderhovedet tilbage, (hvis et luftfølerrør er monteret på den forreste del, er
det nødvendigt at føre bremseskiven rundt
om denne.)
Alle brænderhovedets komponenter kan nu
serviceres.
Bemærk: Sørg for, når brænderen lukkes igen, at evt. slør i HT-kablet trækkes tilbage gennem blæseren og motorhuset, så blæseren ikke får fat på kablet.
31
7.2 Genmontering af kontrolkassen
7.2.1 Landis & Gyr LFL & LGK
Kontrolkassen tilsluttes en allerede forbundet klemrække. Ved demontering, løsn de to holdeskruer i
hjørnerne og træk kontrolkassen af.
7.3 Udskiftning af luftmangelsikring
Fjern plastikslangerne til `+` og `-` niplerne.
Fjern dækslet til strømforsyningen, opmærk de tre
kabler og demonter kablerne fra klemmerne.
Løsn skruerne, der fastgør luftmangelsikringen på
blæserhuset
Bemærk: Luftfølerrørene skal genmonteres i
rigtig rækkefølge.
7.4 Udskiftning af spjældmotoren
Fjern dækslet til spjældmotoren, vær opmærksom
på eltilslutningerne og opmærk kablerne, inden de
fjernes.
Løsn skruerne med indvendig sekskant, som er placeret inden i brænderens luftindtag og fæstner motorakslen til luftspjældet. Når spjældmotorens kobling
fjernes, vil luftindløbspladen rotere og lette adgangen
til luftindløbspladens spændskrue. Løsn de tre spændskruer og fjern spjældmotoren.
Bemærk: Spjældmotorer skal udskiftes, når luftspjældet er i helt lukket position.
Spjældmotorgearet kan evt. frakobles.
7.5 Udskiftning af brÆndermotorens kondensator
Afbryd kondensatorens strømforsyning ved at fjerne el-stikkene.
Drej kondensatoren til venstre for at løsne og drej til højre for at spænde.
7.6 Udskiftning af kontrolrelæer
Lad holdefjederen glide ned, fjern relæet fra klemrækken og udskift relæet.
32
7.7 Udskiftning af tændtransformer
Løsn spændskruerne og fjern strømstikket.Fjern tændkablet fra strømstikket ved at dreje mod uret
og løsne.
7.8 Genmontering af tændelektrode og ioniseringsstav
Kontroller brænderhovedets indstillinger og sørg for, inden elektroden og staven fjernes, at de svarer til
de i afsnit 5.2 angivne stillinger.
jern tænd- (14) og ioniseringskablerne (15) fra elektroden og staven og løsn klempladen (position 16).
Fjern stavene og udskift efter behov. Sørg for, at dimensionerne svarer til nedenstående angive
Del
nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Part no.
725005
410027
310025
210002
90012
90010
510307
320066
510019
510040
500074
411004
511034
82015
81014
510024
510020
511033
Tekst
Antal
Inderrør gas
Flammering
Afstandsstykker TG02
Elektrodeholder
Tændelektrode
Ioniseringselektrode
Holdeskrue elektrodeholder
Indgangsplade gasrør
Skrue for brænderrør
Centerskrue brændplade
Kontramøtrik f/afstandsstk.
Gasdyse
Rustfri stålskive
1
1
3
1
1
1
5
Klemme tænding
Klemme ionisering
Skrue f/flammering M5×30
Skrue f/flammering M5×12
M5 rustfri stålskive
1
1
1
1
6
1
2
1
3
1
9
7.9 Udskiftning af tænd- og ioniseringskabler
Adskil tænd- og ioniseringskablerne fra elektroden og staven som anført i afsnit 7.8.
Fjern tændkablet fra tændtransformatoren ved at dreje mod uret og trække kablet gennem brænderhuset. Det er vigtigt, at det nye kabel har korrekt spænding. Adskil stikket på ioniseringskablet og fjern
stikket fra kablet. Fjern kablet og udskift som anført ovenfor.
7.10 Demontering af indvendig gasrør
Adskil de to primære dele til brænderhuset og følg dernæst anvisningerne i afsnit 7.1
Fjern de to sekskantskruer, der fastholder røret, og fjern det indvendige gasrør.
Fjern tænd- og ioniseringskablerne som vist i afsnit 7.8.
7.11 Demontering af blæsermotoren
Adskil de to primære dele på brænderhuset (afsnit 7.1)
Fjern elkablet til blæsermotoren og de eliktriske forbindelser til kondensatoren.
Demonter blæserhusets hovedskrue og fjern blæserhjulet fra motorakslen.
Fjern motorens konsol forrest på motoren.
Løsn de fire møtrikker og pakninger, der fastholder motoren til brænderhusets anden sektion, men sørg
for, at motoren understøttes, inden den fjernes.
BEMÆRK:
· Undgå at beskadige motorkablet og stikket, når motoen fjernes.
· Blæseren er en nøje afbalanceret komponent - undgå at støde eller vride blæseren.
33
8. FEJL OG FEJLFINDING
8.1 Kontrolkasse Landis & Gyr LFL1.333 & LGK16.333
Kontrolkassen er forsynet med en farvet programindikator, som kan ses igennem det klare plastikdæksel.
De forskellige, farvede segmenter på programindikatoren kan anvendes til at identificere den mulige
fejlårsag.
SYMPTOM
Brænderen starter
ikke.
Programindikatoren
stoppede på <.
Brændermotoren
starter
Programindikatoren
stoppede på s
Kontrolkassen går på
fejl.
Programindikatoren
stoppede på P.
Kontrolkassen går på
fejl.
Programindikatoren
stoppede på .
ÅRSAG
AFHJÆLPNING
Kontroller sikringerne og sørg for, at strømforsyningen er tilsluttet.
Kontroller, at alle driftsbetingede kontakter er indstillet korrekt.
Kontroller, at alle termostater, etc. kræver varme.
Kontroller, at kontrolkassen ikke er på fejl
ved at trykke på resetknappen.
Intet gastryk.
Sørg for, at alle manuelle gasventiler er åbne.
For lavt gastryk.
Kontroller gastrykket - minimum
tryk ved kombiblokkens tilgang skal være 17,5 mbar,
når brænderen er i drift.
Defekt kontrolkasse.
Udskift kontrolkassen.
Kontroller programindikatoren på spjældmotoren.
Afbrydelse af startsekvens fordi `OPEN`
signalet ikke er afgivet
til klemrække 8.
Udskift spjældmotoren.
Blæsermotoren starter Udskift motorens kondensator.
ikke.
Udskift blæsermotoren.
Blæsermotoren starter, Kontroller indstillingen af luftmangelsikringen.
men luftmangelsikrin- Kontroller, at luftindtaget ikke er blokeret.
gen skifter ikke.
Kontroller, at spjældmotoren er i drift.
Rens luftspjæld, blæserhjul og lufttrykslanger.
Udskift luftmangelsikringen ved defekt.
...
Fejl i flamme kontrolkredsen.
Kontroller for falsk flammesignal eller flammesimuler
ing.
34
SYMPTOM
Brændermotoren
kører
Programindikatoren
stoppede på t
ÅRSAG
Afbrydelse af startsekvens fordi signalet
for lav ydelse ikke er
afgivet til klemme 8.
Ingen tænding.
Blæsermotoren starter,
men går på fejl
Programindikatoren
Tændtransformator
stopper på 1..
defekt.
Ingen startgas.
Intet ioniseringssignal.
Utilstrækkelig startgas.
Forbrændingsluftoverskud
Brænderen starter,
flamme er etableret,
men kontrolkassen går
på fejl
Programindikatoren
stopper på 1..
AFHJÆLPNING
Kontroller programindikatoren på spjældmotoren.
Kontroller, at driftsforløbet i
Spjældmotoren fungerer korrekt
Udskift spjældmotoren.
Kontroller, at tændelektroden ikke er snavset, er
i korrekt position og ikke er ødelagt.
Udskift eventuelt.
Kontroller, at tændledningerne er sikkert tilsluttet og ikke er kortsluttet.
Udskift eventuelt.
Udskift
Kontroller, at kombiblokken åbner (kontroller
med et manometer på blokkens afgangsmålestuts).
Udskift evt. gasrampen.
Kontroller, at ioniseringselektroden er korrekt
justeret og i kontakt med flammen.
Kontroller, at elektrodens isolering ikke er ødelagt eller snavset.
Kontroller, at elektroden ikke er i kontakt med
brænderens metaldele.
Øg startgasmængden lidt.
Luk luftspjældet lidt.
.
Brænderen starter,
flamme er etableret,
men kontrolkassen går
på fejl
Programindikatoren
stopper på 2..
Programindikatoren
stopper på 2..
Kontroller, når kombiblokken åbner magnetventilen til hovedflammen, at dette ikke medfører
flammeløft på brænderhovedet og derved ioniserIoniseringsstrømmen er ingssvigt.
ustabil.
35
SYMPTOM
ÅRSAG
AFHJÆLPNING
Kontrolkassen går på
fejl
Programindikatoren
stoppet ved |.
Flammesignalet er
afbrudt.
Manglende
forbrændingsluft
Kontroller som ovenfor.
Kontroller, at luftmangelsikringen er indstillet
korrekt.
Kontroller, at luftindtaget ikke er blokeret.
Kontroller, at spjældmotoren er i drift.
Rens luftspjæld, blæserhjul og lufttrykslanger.
Udskift luftmangelsikringen ved defekt.
Fejl ved normalt driftstop.
Flammen slukker ikke
Programindikatoren
(efterbrænding).
stopper på <.
Kontroller for utætte gasventiler eller snavs under ventilsæder.
CO indhold for højt
Manglende forbrændingsluft
Forbrændingsluftoverskud
Forkert skorstenstræk
Åbn luftspjældets stilling, kontroller og rens lufttilgang og blæser.
Reducer luftspjældets stilling.
Kontroller skorstenstrækket.
CO2 indholdet er for
lavt.
Forbrændingsluftoverskud.
Utæt kedel/anlæg.
Kontroller, at brænderens luftspjæld er indstillet
korrekt.
Juster evt. brænderhovedets indstillinger.
Kedlen skal tætnes, og alle låger
og rensedæksler kontrolleres for tæthed.
Røggastemperaturen
er for høj.
Røggastemperatur
for lav.
Indfyret effekt er for
høj. Kedel/anlæg
snavset
Indfyret effekt er for
lille.
Gastilgangstryk er for
lavt.
Gasfilter er tilstoppet.
Juster til korrekt indfyret effekt.
Rens kedlens/anlæggets forbrændingskammer
og varmetransmissionsflader.
Juster til korrekt indfyret effekt.
Hæv tilgangstrykket, hvis dette ikke muligt
kontakt da gasleverandøren.
Rens gasfilteret.
BEMÆRK
HVIS EN KONTROLKASSE GÅR PÅ FEJL, UDFØRER DEN TYPISK DEN FUNKTION, DEN ER
VANT TIL.
www. gastech. dk
Tlf. 70101540
36