VISION OG KERNEVÆRDI Brøndby IF - det handler om os alle sammen For Brøndby IF handler det om fodbold. Om at inkludere og bringe folk sammen på tværs af kulturelle bånd og geografi. Om fællesskabet, der skaber værdi og binder bånd. Om oplevelser, man husker, og som bygger traditioner. Det har det gjort siden 1964, og det vil det altid gøre. Vi er anerkendte for vores måde at tænke attraktiv fodbold i helheder på. Talentet dyrkes i fællesskabet, og erfaringen er et fundament, som vi deler. Vi går ind til hver kamp med viljen til sejr bankende stolt i vore hjerter, og fra første spark til sidste fløjt står vi sammen om at give alt, hvad vi har. Vi tager ansvar på og uden for banen – ikke bare for os selv, men for hele fællesskabet. Vi engagerer os i hverdagens små og store begivenheder og agerer rettidigt og med handlekraft. Vi er innovative og udvikler os hele tiden, så vi sammen kan udleve vores drømme og ambitioner. Vi tager afsæt i en stærk, lokal forankring på Vestegnen, hvorfra vi stolt udspringer, og vi engagerer os lokalt, regionalt og nationalt. Et fundament og en kultur, som vi værner om og dyrker hånd i hånd med vores fans. Brøndby IF - fordi det handler om os alle sammen . Én værdi, der bærer klubben Én klub - Én værdi: Fællesskabet TROVÆRDIGHED OG FÆLLESSKAB TROVÆRDIGHED • Vi kommer med realistiske udmeldinger – økonomisk og sportsligt • Vi udviser tålmodighed – visionen og strategien består af to perioder af fire år hver FÆLLESSKAB • Fælles, interne aktiviteter i selskabet blandt medarbejdere • Fællesskab med Brøndbyernes IF • Fællesskab med frivillige • Fællesskab med Brøndby Kommune og Vestegnen • Fællesskab med fans • Fællesskab med partnere og sponsorer • Fællesskab med klubbens aktionærer STRATEGI 6.4 STRATEGI 6.4 Bæredygtig udvikling bygget på tålmodighed, troværdighed og livslangt fællesskab STRATEGI 6.4 6 eksterne fokusområder over to 4-årige perioder skal sikre Brøndby IF som en troværdig fodboldklub med et stærkt fællesskab Strategi 6.4. Sportslig succes og en økonomi i balance sikres via en stigende troværdighed og et udbygget fællesskab 1 Stærk presfodbold Vi vil vinde bolden, kampen og tilskuernes hjerter gennem et smittende og aggressivt engagement på banen. Med et stærkt genpres og løb med høj intensitet ønsker vi at minimere tiden i forsvar og opnå scoringer gennem udnyttelse af modstanderens strukturbrud. Med ligaens bedste genpres forstærkes platformen for et engageret fællesskab på holdet såvel som med holdet. 2 Bedste talentakademi Vi udvikler spillere til vores Superligahold, landsholdet og transfermarkedet gennem kosteffektiv scouting, rekruttering og udvikling af unge spillere på højeste niveau. Vi tror på fordelen ved, at Brøndby IF’s talenter kan trænes tidligere i klubbens spillestil, og at disse talenter oftere udvikles til kulturbærere med stort fokus på fællesskabet. 3 Fælles udvikling af mennesker Vi skal være en af de bedste sportsvirksomheder at arbejde for i Norden. Vi vil skabe en arbejdsplads med fokus på udvikling af faglige evner, meningsfuldhed og fællesskab på arbejdspladsen. Høj tilfredshed i partnerskaber 4 Mest engagerede fans 5 Vi skal være en af spydspidserne inden for fan-engagement og inklusion gennem lokal forankring og aktivering af fans. Vi skal have høj tilfredshed blandt partnere og sponsorer gennem udvikling af stærke oplevelser og fællesskab. Vi ønsker fortsat at være den vigtigste kulturinstitution på Vestegnen gennem stærk tilknytning til foreninger og ungdomsinstitutioner i lokalmiljøet. Yderligere vil vi skabe gode forhold for vores fans og fællesskabet ved øget aktivitet og engagement på sociale medier samt integration af fans i kommercielle udviklingsprocesser. Vi vil være dygtigst til systematisk at indsamle viden og feedback til løbende udvikling af et mere værdiskabende samarbejde med partnere. Tilfredshed og fællesskab vil ligeledes skabes gennem inklusion og involvering af partnere i kommercielle innovations- og udviklingsprocesser. 6 Digitalisering Vi vil integrere digitale løsninger på tværs af værdikæden såvel kommercielt som sportsligt. Kommercielt vil fokus være at øge digitaliseringen og tilgængeliggørelsen af oplevelsen på Brøndby Stadion på kampdage og omkring Superligaholdets hverdag. Sportsligt vil vi konstant være opdateret på relevante digitale løsninger med størst sportslig værdi. Stabilt og bæredygtigt økonomisk fundament baseret på høj troværdighed og et stærkt fællesskab. Bæredygtig og balanceret transferstrategi. MISSION 2016 – 2019: Bæredygtig udvikling • Brøndby IF skal hvert år opnå en sportslig placering i Superligaens mesterskabsslutspil • Brøndby IF skal udbygge troværdigheden • Brøndby IF skal forstærke fællesskabet • Brøndby IF skal opnå økonomisk ligevægt i slutningen af perioden (2019) og samtidig reducere den rentebærende gæld med minimum 8 mio. kr. pr. år 2020 -2023: Styrkelse af bæredygtigt fundament • Brøndby IF’s sportslige resultater sikrer europæiske kampe hver sæson • Brøndby IF skal have en høj troværdighed • Brøndby IF skal have et meget stærkt fællesskab • Brøndby IF skal fortsat være i økonomisk ligevægt og samtidig reducere den rentebærende gæld med minimum 8 mio. kr. pr. år, således at Brøndby IF ved udgangen af 2023 maksimalt har en rentebærende gæld på 20 mio. kr. BÆREDYGTIGHED Brøndby IF skal være drevet efter et bæredygtigt princip med fokus på økonomisk ligevægt samt klare kommercielle og sportslige retningslinjer: Sportslige retningslinjer Brøndby IF skal være drevet efter en balanceret transferstrategi, som tilsikrer køb af spillere som er sportsligt, kommercielt og økonomisk værdiskabende • Vi vil arbejde med forstærket scouting i form af forøget bemanding og udvidet brug af data • Vi vil endvidere prioritere rekruttering af spillere, der forstår, bidrager til og forstærker fællesskabet i Brøndby IF • Det vil fremdeles være en grundpille i vores sportslige arbejde at udvikle egne spillere gennem Brøndby Masterclass. Også her vil vi forstærke den lokale forankring • Talenter skal i højere grad få muligheden for at blomstre i fællesskabet, på og udenfor banen, og det er fortsat en ambition, at 50 % af A-truppen har været en del af Brøndby Masterclass, og at disse opnår minimum 20 % af den samlede spilletid på Superligaholdet • Et bæredygtigt sportsligt budget , som sikrer økonomisk ligevægt, men som betyder større usikkerhed omkring de sportslige placeringer Brøndby IF skal være drevet efter et bæredygtigt princip med fokus på økonomisk ligevægt samt klare kommercielle og sportslige retningslinjer: Kommercielle retningslinjer Kommercielt vil Brøndby IF forbedre bundlinjen gennem inklusion og involvering af partnere i kommercielle innovationsog udviklingsprocesser, og ved at øge digitaliseringen og tilgængeliggørelsen af oplevelsen på Brøndby Stadion på kampdage og omkring Superligaholdets hverdag • Resultatet (dvs. bundlinjen) i de to strategiperioder vil gradvist forbedres ,til trods for at vi budgetterer med en mindre nedgang i omsætningen • I år har vi allerede foretaget en række tilpasninger af økonomien, og det vil vi løbende fortsætte med i den kommende strategiperiode, så vi sikrer økonomisk ligevægt i 2019 • Underskud før skat må aldrig være større end 10 mio. fra og med 2018 og skal rullende altid være positivt set over en tre-årig periode (skal være opnået i 2021) • I strategiperioden skal der være gennemført investeringer i og omkring Brøndby Stadion for at forbedre og optimere betingelserne for at realisere en rentabel forretning • Der budgetteres i hele strategiperioden med en placering som nr. 5 i Superligaen, uden deltagelse i europæiske kampe • Brøndby IF skal ved udgangen af 2023 maksimalt have en gæld på 20 mio.
© Copyright 2024