FSR - danske revisorers brancheløsning

caseware.dk
FSR - danske revisorers
brancheløsning
– Et professionelt revisions- og regnskabsværktøj, der gør opgaver
i relation til planlægning, udførelse og erklæringsafgivelse mere effektivt.
Hvorfor vælge FSR – danske revisorers
brancheløsning
Med FSR – danske revisorers brancheløsning vil vi sikre, at du som revisor har de
bedst mulige værktøjer til rådighed i forbindelse med afgivelse af erklæringer og
regnskabsaflæggelse. Vi tilbyder en brancheløsning, der har fokus på effektivitet og
kvalitet, og som sikrer, at du til enhver tid kan udføre dine opgaver i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Sikkerhed for kvalitet og effektivitet
FSR – danske revisorer tilbyder en skræddersyet
brancheløsning, som er tilpasset brugernes ønsker og behov. Løsningen bliver løbende opdateret, så den altid er i overensstemmelse med
gældende lovgivning og standarder inden for
revisors kerneområder – erklæringsafgivelse og
regnskab. Vi har samtidig sikret, at brancheløsningen er fremtidssikret ved at basere løsningen
på CaseWare Internationals platform.
Fremtidssikret platform
Den teknologiske udvikling går hurtigt, og den
ændrer måden vi arbejder på. CaseWare har
med dette i tankerne udviklet SmartSync, som
giver dig mulighed for at arbejde hvor som helst
og når som helst. Uanset om du er online eller
offline, kan du arbejde på eller gennemgå et
kundeengagement. Det er desuden muligt at
arbejde i teams uden at bringe dataintegriteten
i fare. Kombineret med grundlicensen vil dette
værktøj kunne ændre den måde du arbejder på
og øge effektiviteten som aldrig før!
Fremtidens brancheløsning
Branchetrends viser, at revisorer fortsat vil have
erklæringsafgivelse som kerneydelse, men at
rådgivning fremadrettet vil spille en stadig større rolle. Brancheløsningen indeholder allerede
i dag værktøjer til rådgivning, men løsningen
vil blive udbygget og flere værktøjer vil blive
integreret.
Målet er, at vi på sigt kan tilbyde en 360 graders
løsning til revisorer.
Brancheløsningen anno 2016
Som du kan se på de næste sider, indeholder
brancheløsningen allerede i dag mange værktøjer, som er målrettet opgaverne i din dagligdag,
herunder bl.a. afdelingsregnskaber, stikprøveudvælgelse og kundestyring.
Har du spørgsmål til vores brancheløsning er
du mere end velkommen til at kontakte os. Du
kan naturligvis også finde mere information på
caseware.dk.
CW*Hosting
CW*Cloud
Egen server
Brancheløsningen omfatter fire moduler. Der er
desuden mulighed for en hostingløsning.
CW*Revision
CW*Revision er et opgavemodul, som understøtter dit arbejde med kerneopgaverne revision, udvidet gennemgang, review og assistance
med regnskabsopstilling. Modulet sikrer en
effektiv og dynamisk arbejdsproces, samt et
naturligt flow i alle faser fra planlægning til
afslutning, og guider dig trin for trin.
CW*Revision indeholder et stort handlingsbibliotek til løsning af opgaverne under de
enkelte opgavetyper, og tilpasser sig automatisk
revisors væsentligheds- og risikovurdering på
relevante erklæringsopgaver. Protokolværktøjet
der er indeholdt i modulet fungerer dynamisk
med revisionsprocessen.
CW*Revision har desuden indbygget et dokumentbibliotek med forskellige supplerende
arbejdspapirer til opgaveløsning samt en masse
værktøjer til andre opgavetyper, herunder bl.a.
rådgivningsopgaver.
Stikprøve
For at effektivisere revisionen er der fremadrettet et større behov for kvalificerede stikprøver. På grundlag af allerede importerede
posteringer til CaseWare – eller alternativt en
specifik population uden for CaseWare – kan
du med dette værktøj udtage stikprøver. Værktøjet udvælger den eksakte stikprøve på basis
af teoretisk korrekte beregninger. Resultatet
kan gemmes som PDF.
CW*Regnskab
CW*Regnskab indeholder en slagkraftig regnskabsbygger, der er tilpasset den nye årsregnskabslov.
I regnskabsbyggeren kan der dannes årsrapporter
for virksomheder i klasse A, B og C og for koncerner.
Regnskabsbyggeren kan håndtere flere sprog, og
der er mulighed for tosproget layout.
Ud over selve årsrapporten kan der dannes et
specifikationshæfte, intern årsrapport, skattemæssige opgørelser mv.
I regnskabsbyggeren er der også sikkerhed for
overensstemmelse mellem valg af forbehold og
konklusioner i relevante erklæringer.
Kvalitetsmanual
Med kvalitetsmanualen opnår du en optimal og effektiv
kvalitetsstyring. Kvalitetsmanualen overholder gældende lovgivning og indeholder alle elementer fra ISQC 1 og
internationale standarder.
Kvalitetsmanualen skaber, sammen med CW*Revision og
øvrige moduler, et helstøbt kvalitetsstyringssystem, som
samtidig tager højde for alle kvalitetskrav i forhold til kvalitetskontrollen.
Kvalitetsmanualen kan tilpasses til firmaspecifikke forhold.
Kundestyring
Modulet er tænkt som revisors skrivebord, der
giver et overblik over kunderne, de tilknyttede
opgaver og vigtige tidsfrister. Du kan bl.a. oprette
kunder, udføre kundeaccept og foretage årsafslutning af alle opgaver i kundestyringsmodulet.
Der er ligeledes mulighed for at følge fremdriften på opgaverne i CaseWare via oversigter over
procesforløb, aktivitet på opgaver, antal efterposteringer mv.
Den ledende revisor har desuden mulighed for
at se hoved- og nøgletal, kundeoplysninger mv.
på egne kunder. Endelig giver kundestyringsmodulet det fornødne overblik over identificerede
risici, så der kan sættes ind på relevante områder.
Afdelingsregnskab
Du har nu mulighed for at lave afdelingsregnskaber til
dine kunder.
Afdelingsregnskabet er en integreret del af regnskaber
for virksomheder i klasse A og specifikationer/intern
årsrapport for selskaber.
Du kan indsætte og samle op til 98 dækningsbidragsopgørelser for underafdelinger/produkter i et afdelingsregnskab.
Få mere information om de enkelte moduler og værktøjer på
caseware.dk
Fordele ved brancheløsningen:
•Brancheløsningen understøtter revisorernes arbejde og sikrer en effektiv arbejdsproces.
•Alle arbejdsprocesser i samme værktøj – brancheløsningen sikrer sammenhængen
mellem erklæringsafgivelse, regnskaber og elektroniske indberetninger.
•Løbende opdatering – de enkelte værktøjer opdateres ved ændringer i lovgivning,
standarder og praksis.
•Data flyder frit mellem modulerne. Det sikrer, at tallene er opdateret, uanset hvilken
del af løsningen, du arbejder i.
• Dansk support og udvikling.
Brug for en hosting-løsning?
Med CW*Cloud har du mulighed for at outsource drift og vedligeholdelse af
CaseWare-løsningen og evt. også virksomhedens øvrige infrastruktur. Vi tilbyder
tre forskellige løsninger, der bl.a. giver dig:
• Let tilgængelig løsning uden installation på egen pc.
• Fuld skalerbarhed – i forhold til antal brugere og hastighed.
• It-udgifter medtages i driften – ingen dyre anlægsinvesteringer i hardware.
• Fuldt overblik over udgifterne.
•FSR - danske revisorer sørger for, at du altid anvender den nyeste version af
brancheløsningen, og at opsætningen er korrekt.
FSR - danske revisorer
Kronprinsessegade 8
1306 København K
Ring til os på
Læs mere på
70 22 13 50
caseware.dk
Tlf: 33 93 91 91