1. No category

STIFTS
MAGASINET
Helsingør Stift // April 2016
4 //
“En skattekiste
af øjne”
Koordinator om stiftets
supervisionsordning
5 //
Kirke som
nødherberg
Avedøre Kirke
modtog hjemløse
8 //
Nye dåbsformer
Mens dåbsprocenten falder, gentænker nogle kirker dåbens form. De skal
også gentænke kontakten til småbørnsforældre, mener forsker
STIFTSMAGASINET // DECEMBER 1
DÅB, NØDHERBERG OG SUPERVISION
AF BO ZUSCHLAG
I Helsingør Stift og i resten af landet falder dåbsprocenten. Det er et fokusområde flere steder i folkekirken.
Stiftsmagasinet har i dette nummer valgt at spørge til
nogle af de nye tiltag, som sker rundt omkring i stiftet for
blandt andet at imødegå udfordringen og nye behov hos
småbørnsforældre. Vi er med til lørdags-dåb i Ballerup
og taler med en forsker, som kommer med bud på, hvad
der skal til for at vende dåbsprocenten.
I Avedøre Kirke blev konfirmandkælderen i vinter
pludselig omdannet til nødherberg for hjemløse. Vi har
bedt sognepræsten om at beskrive, hvordan man tackler
at skulle skabe midlertidigt husly for 15-20 overnattende
gæster.
Omkring 50 ud af stiftets 270 præster benytter sig af stiftets supervisionsordning. Stiftsmagasinet har talt med
koordinatoren for ordningen og to præster, der deltager.
De taler om myter og motivation omkring det at bruge
sine kolleger til at blive en bedre præst.
HJEMMESIDE OG NYHEDSBREV
I løbet af vinteren har stiftets hjemmeside fået nyt udseende. Der er flere billeder, teksten er tydeligere og der er
let adgang fra alle enheder. Det betyder også, at nyhedsbrevet har ændret udseende. Nyhedsbrevet udkommer
hver 14. dag med blandt andet seneste nyt samt emner
og historier, som senere bliver taget op i Stiftsmagasinet.
Derfor er det en god idé at tilmelde sig nyhedsbrevet. Gå
ind på helsingørstift.dk og til den nederste del af hjemmesiden, hvor der er en tilmeldingsknap.
Som ny redaktør vil jeg sammen med journalist Anders
Haubart Madsen arbejde med, at nyhedsbrevet, hjemmesiden og Stiftsmagasinet bringer vedkommende og relevante historier. I den forbindelse har vi blandt andet brug
for, at I skriver til os om jeres initiativer og de erfaringer
og ideer, I har.
Mail til: [email protected] og [email protected]
På forhånd tak
Disse tre forskellige historier fortæller om udfordringer
og løsninger og videreformidler erfaring. Den type historier vil også være en del af Stiftsmagasinet og stiftets
øvrige medier fremover.
NY MEDIEKONSULENT
FRA 1. FEBRUAR HAR HELSINGØR STIFT FÅET NY
REDAKTØR OG KOMMUNIKATIONSKONSULENT
Bo Zuschlag er blevet
ansat som ny mediekonsulent i Helsingør Stift. Han
er fremover redaktør for
Stiftsmagasinet, nyhedsbreve og stiftets hjemmeside. Derudover er han
kommunikationskonsulent
for sogne og provstier.
Bo Zuschlag har arbejdet som journalist og redaktør
gennem de seneste 25 år, hvor han blandt andet har haft
ansvar for genrerne aktualitet, videnskab samt eksistens,
tro og livsanskuelse på DR2 og DR K. Han er 52 år, og bor
på Vesterbro i København. Bo Zuschlag erstatter Rebecca
Rudd, der er ansat som provst i Ballerup-Furesø Provsti.
KONSULENT FOR SOGNE
Ethvert sogn i Helsingør Stift kan henvende sig til den
nye mediekonsulent om konkrete udfordringer, nye tiltag
og sparring omkring sognets kommunikationsstrategi.
Mail: [email protected]
2 STIFTSMAGASINET // APRIL
INDHOLD
I dette nummer................................................................. 2
Ny mediekonsulent........................................................... 2
RUNDT I KIRKEN
Supervision: Myter og motivation.................................. 4
Når kirken er et nødherberg............................................ 5
Stiftsrådet: Diakoni skal styrkes...................................... 5
Menighedsrådsvalg – hjælp til at finde kandidater........ 6
Utraditionel undervisning populær
hos elever og lærere.......................................................... 7
UTRADITIONEL UNDERVISNING
POPULÆR HOS ELEVER OG LÆRERE
7
TEMA
Dåb på ny........................................................................... 8
EVENTS OG KURSUSOVERSIGT
• Kan troen være en ressource i mørket
med sygdom og død?.................................................... 12
• Ny udgave af helsingørstift.dk..................................... 12
• Master i eget prædikenværksted................................. 13
• Distriktsforening Frederiksborg kurser..................... 13
• Kursus i gravidsamtaler for præster
og sundhedsfagpersoner.............................................. 14
• Konference om dåb og dåbsoplæring......................... 14
• Himmelske dage........................................................... 15
• Tilmelding supervision................................................ 15
• Distriktsforening Sydøst kurser.................................. 15
• Nye præsteansættelser................................................. 15
8
DÅB PÅ NY
16
BAGSIDEN
Tre håndfulde vand.......................................................... 16
BISKOPPENS KLUMME: TRE HÅNDFULDE VAND
Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni
(august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Bo Zuschlag, [email protected] // Kalenderstof
trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder //
Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Rebecca Rudd
Anders Haubart Madsen (journalist), Bo Zuschlag (konsulent og redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) //
Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk Aka-Print, Århus
STIFTSMAGASINET // APRIL 3
RUND T I KIRKEN
SUPERVISION: MYTER OG MOTIVATION
ALSIDIGHED, TILLID OG EN STRUKTURERET METODE ER STYRKERNE VED
SUPERVISION, FORTÆLLER PRÆSTER, DER ER EN DEL AF ORDNINGEN.
Af Anders Haubart Madsen
Det er kun for præster, der har lavet fejl. Det er for de
stressede, de svage, de uerfarne.
”Der er så mange myter om supervision”, siger
Christine Gjerris, der koordinerer Supervisionsordningen i Helsingør Stift.
“Supervision handler i stedet om at reflektere over,
hvorfor man gør, som man gør i sit arbejde med sjælesorgssamtaler og kirkelige handlinger. Der kan arbejdes
med alle slags præsteopgaver, og al erfaring viser, at
dygtige præster kan blive endnu dygtigere præster ved at
arbejde systematisk og struktureret med deres praksis”,
fortæller Christine Gjerris, der selv har gået i supervision
i over 20 år.
Som deltager mødes man sammen med op til syv andre præster i en gruppe, som ledes af en supervisor. Her
skiftes deltagerne til at arbejde med en case fra præstens
eget arbejde sammen med supervisoren. Gruppen bliver
inddraget, når det er til hjælp for den, der arbejder med
sin case.
Derfor lærer man som regel også en hel masse, når det
er en anden end en selv, der er udgangspunkt for samtalen.
Det er en skattekiste af øjne, der
kigger med på ens praksis
Christine Gjerris
“Når man er i supervision, har man den luksus, at en
hel gruppe af kolleger, der vil en det bedste, følger den
situation, man fremlægger. De giver ikke gode råd, men
vi hjælper hinanden til selv at finde ud af, hvad man kan
gøre endnu bedre. Det er en skattekiste af øjne, der kigger med på ens praksis”, siger Christine Gjerris.
BESKYTTENDE SØJLER
I Helsingør Stift er det omkring 50 ud af stiftets 270 præster, der for tiden gør brug af Supervisionsordningen.
Hans-Henrik Ross er en af de få fra den ældre generation
af præster i Helsingør Stift, der deltager. Han har været
præst i 25 år, og har gået til supervision i 15 år. Derfor
virkede det helt naturligt for ham at tage en forestående
4 STIFTSMAGASINET // APRIL
samtale med en cancersyg mand med til sin faste gruppe
af præster.
“Supervision er en fast del af mit præsteliv. Det er et
fortroligt rum, hvor vi kan lægge ting frem, man har
det svært med som præst”, siger præsten fra Humlebæk
Sogn.
Hans-Henrik Ross fortæller, at det er den tryghed og
tillid, der er skabt mellem præsterne i gruppen, der gør
supervision så brugbart for ham.
Han beskriver situationen, efter at han har fortalt
supervisionsgruppen om samtalen med den cancersyge
mand, således:
“Det er så lærerigt at sidde der og høre kloge og omsorgsfulde kolleger komme med hver deres forskellige
vinkler på en problemstilling, du selv står med. Det var
som om der rejste sig syv beskyttende søjler omkring
mig”.
Institutionspræsterne i Helsingør Stift har derfor
fået deres egen supervisionsgruppe, hvor de kan sparre
med hinanden under kyndig vejledning. Hospitalspræst
Matilde Nordahl Svendsen har været en del af gruppen det seneste halvandet år, og hun sætter pris på den
koncentrerede gennemgang af en given oplevelse med en
supervisor, og den alsidige støtte fra kollegaer, der ofte
sidder i lignende situationer.
“Vi er en blandet flok, men det er en inspiration at få
forskellige syn på svære situationer, som man kan stå i
som præst”.
Se mere om Supervision på side 15.
RUND T I KIRKEN
NÅR KIRKEN ER ET NØDHERBERG
I AVEDØRE KIRKE KUNNE HJEMLØSE PLUDSELIG SØGE LY FRA FROSTEN I EN UGE.
Af Lars Gustav Lindhardt, sognepræst i Avedøre Kirke
Hvad sker der, når man åbner kirkens døre for hjemløse i
en uge? Frivillige støtter op, og der opstår et behov for at
tænke og strukturere en kirke anderledes.
17. januar i år bliver vores kirketjener opmærksom på
de to frivillige Maria Durhus og Charlotte Munch, som
akut søger lokaler i Hvidovre til husning af hjemløse.
Kirken tager kontakt og stiller i første omgang vores
konfirmandkælder til rådighed en enkelt nat, da temperaturen på det tidspunkt er meget lav. Dagen efter bliver
initiativet udvidet til at strække sig en uge frem.
Maria og Charlotte sørger for et netværk af frivillige,
som laver suppe, samler tøj og soveposer ind, og som
overnatter sammen med de hjemløse i konfirmandkælderen. Vi behøver derfor ikke at stille personale til
rådighed, hvilket også ville have været svært for os at
gøre. Aftalen med de frivillige er, at lokalerne er åbne for
hjemløse fra klokken 17 til otte næste morgen i hverdagene og hele dagen i weekenden, ligesom de frivillige
sørger for oprydning og rengøring.
Den første nat er der ikke mange hjemløse, men de
efterfølgende nætter er der 15-20 overnattende foruden
frivillige. Vi oplever stor tilslutning fra lokalsamfundet,
som hurtigt får fyldt konfirmandlokalerne op med frakker, bukser, sko, sokker, soveposer, hundemad og meget
mere – alt sammen private donationer.
BELASTNING FOR UNDERVISNING
I forbindelse med oprettelsen af nødherberg i kirkens lokaler har vi i kirken en del overvejelser og dialog: På den
ene side er det tydeligt, at det er for koldt at overnatte
uden tag over hovedet, og en del af de hjemløse, som har
mest brug for husly, har af forskellige årsager ikke mulighed for at anvende kommunale herberg eller lignende.
På den anden side er tilstedeværelsen af så mange
hjemløse, det donerede tøj og mad og alt, hvad der skal
bruges i den forbindelse, en relativt stor belastning for
især vores mulighed for at undervise konfirmander og
minikonfirmander.
Vi vil selvfølgelig lægge hus til,
så længe der er akut behov
Lars Gustav Lindhardt
Der er derfor enighed i kirken om, at vi selvfølgelig vil
lægge hus til så længe, der er akut behov for det, men at
vi naturligvis heller ikke kan fungere som en mere eller
mindre permanent hjælpeinstitution uden at tænke og
strukturere hele vores kirke radikalt anderledes.
Vi har siden snakket med Charlotte Munch og Maria
Durhus om mulighederne for at gentage initiativet næste
vinter.
STIFTSRÅDET: DIAKONI SKAL STYRKES
VED SENESTE STIFTRÅDSMØDE BLEV DER BEVILLIGET PENGE TIL TRE PROJEKTER.
Stiftsrådet har på sit seneste møde i slutningen af februar
vedtaget at styrke den diakonale indsats i stiftet – gennem en treårig bevilling. Det er planen at ansætte en
konsulent på halv tid, der kan vejlede og inspirere sogne
og provstier.
Derudover har Stiftsrådet givet penge til en ny projektbeskrivelse for et Bibliarium samt ekstra penge til konfirmandeventen i 2017. Der er fra 2016 til 2017 en stigning i
det bindende stiftsbidrag, som blandt andet bruges til at
styrke diakoni, kommunikation og det kirkelige arbejde
i stiftet.
STIFTSMAGASINET // APRIL 5
RUND T I KIRKEN
MENIGHEDSRÅDSVALG
– HJÆLP TIL AT FINDE KANDIDATER
I MANGE SOGNE SKAL MAN FINDE NYE KANDIDATER TIL MENIGHEDSRÅDSVALGET.
DERFOR KOMMER LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD OG KIRKEMINISTERIET MED HJÆLP.
DEBATOPLÆG I SOGNEPOSTKASSEN
I midten af marts har menighedsrådene rundt om i
landet fået et debatoplæg som pdf-fil i sognepostkassen.
Debatoplægget kan bruges til at diskutere, hvordan man
gerne vil have, menighedsrådet ser ud fremover. Tanken
bag er, at de enkelte menighedsråd skal finde frem til,
hvilke personer med hvilke kompetencer, man gerne vil
have med i arbejdet, og hvordan man får dem spurgt.
Se mere på menighedsraad.dk.
PRØV EN MENIGHEDSRÅDS-SIMULATOR
I slutningen af april starter en kampagne på Facebook blandt andet henvendt til mulige kandidater til
menighedsrådsvalget. På siden vil der være en menighedsråds-simulator, hvor man kan indtage rollen som
menighedsrådsmedlem og bestemme sig for, hvilket
OPFORDRING
13. september – fælles opstillingsmøder
Landsforeningen af Menighedsråd og kirkeminister Bertel
Haarder opfordrer til, at alle menighedsråd holder orienterings- og opstillingsmøder på samme dato – den 13.
september. På menighedsraad.dk begrunder formand for
Landsforeningen for Menighedsråd, Søren Abildgaard, det
73% ...
indhold man synes kirken skal have. Dermed får man en
fornemmelse af, hvad man som menighedsrådsmedlem
har indflydelse på.
Se mere på folkekirken.dk
VALGHÅNDBOG OG SKABELONER
I løbet af april kommer en valghåndbog med blandt andet tips til at komme i samtale med kandidater samt gode
råd til at lave pressemeddelelser og opslag på de sociale
medier. Derudover kommer der skabeloner til kandidatfoldere, plakater og webbannere samt powerpoint-oplæg, som hvert enkelt menighedsråd kan tilpasse lokalt.
Endelig vil der være workshops med tips til rekruttering
af kandidater rundt om i landet i løbet af maj og juni.
Se mere om det på menighedsraad.dk
blandt andet med: ”I 95 procent af landets menighedsråd er
valgene ikke egentlige valg, fordi der kun opstilles én liste.
Det betyder, at opstillingsmøderne reelt fungerer som valg.
Det gør det ekstra vigtigt med en fælles dato, så vi synliggør
opstillingsmøderne mest muligt”.
... af indbyggerne i Helsingør Domprovsti er medlemmer af folkekirken. Provstiet er dermed det provsti i
Helsingør Stift med det laveste fald i medlemsprocent med 2,7 procentpoint over de seneste fem år. I samme
periode er medlemsprocenten faldet med 3,8 procentpoint i Helsingør Stift. Det vil sige, at 70,5 procent af
indbyggerne i stiftet per 1. januar 2016 er medlem af folkekirken i forhold til 76,9 procent på landsplan. Det
viser tal fra Danmarks Statistik.
Se mere på Statistikbanken.dk
6 STIFTSMAGASINET // APRIL
RUND T I KIRKEN
UTRADITIONEL UNDERVISNING
POPULÆR HOS ELEVER OG LÆRERE
LÆRERNE ER GLADE FOR, AT FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE TILBYDER UNDERVISNINGSFORLØB,
DER FORMIDLER FREM FOR AT FORKYNDE.
Af Helene Overgaard Krüger, folkekirken.dk
Der står også, at skolen skal bruge understøttende undervisning, som er læringsaktiviteter, der ligger ud over
folkeskolens faste fag og emner og som skal understøtte
den faglige undervisning eller styrke eleverne personligt.
I undersøgelsen fortæller en gruppe elever da også, at de
lærte mere af skoletjenestens undervisningsforløb end af
traditionel undervisning med lærebog og opgaver.
▲ I et af undervisningsforløbene fra Folkekirkens Skoletjeneste møder
eleverne en bedemand. Foto: Christian Roar Pedersen
Besøg af en billedkunstner, tegninger af dyr fra Noahs
ark eller rundvisning i den lokale kirke. Det er bare nogle
af de muligheder, der lægges op til i de undervisningsforløb, som landets kristendomslærere kan bruge kvit og
frit. Den utraditionelle tilgang til faget er en af flere grunde til, at mange lærere vælger at bruge undervisningsforløbene fra Folkekirkens Skoletjeneste, både i kristendom
og tværfaglige forløb. Det viser en ny undersøgelse, der
er udarbejdet af lektorerne Irene Larsen og Peter Green
Sørensen fra Professionshøjskolen Metropol.
Flere lærere nævner, at de godt kan lide at bruge skoletjenestens materiale, fordi det oplyser uden at forkynde.
“Jeg synes, det er ret nuanceret, det materiale man får fra
Folkekirkens Skoletjeneste”, siger en af lærerne i undersøgelsen.
SAMSPIL MED FOLKESKOLEREFORMEN
Samtidig spiller undervisningsforløbene godt sammen
med den nye folkeskolereform, som lægger op til et
større samarbejde mellem skolen og lokalsamfundet. I
Folkeskolereformens nye bestemmelser står der nemlig,
at folkeskolen skal være en åben skole: ”...der inddrager
sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, det lokale Røde
Kors, virksomheder eller bymuseet."
Folkekirkens Skoletjeneste er ikke den eneste skoletjeneste, lærerne kan bruge. Efterhånden har mange teatre,
kunst- og lokalmuseer, naturcentre, zoologiske haver og
andre kultur- og vidensinstitutioner også skoletjenester.
Fælles for alle skoletjenesterne er, at de har som overordnet mål at sikre kvalitet i undervisningen inden for hver
deres fagområde. “Jeg tror ikke, at nogen af os vil se på
folkekirkens materiale med andre øjne end alt muligt andet materiale”, fortæller en anden lærer i undersøgelsen.
På tyve procent af landets
skoler har man endnu ikke
samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste, men det
kan jeg kun opfordre til, at
menighedsråd, provstier og
stifter nu tilbyder dem
Bertel Haarder (V), kirkeminister, på baggrund af en ny
rapport fra professionshøjskolen Metropol, der viser,
at 80 procent af landets skoler arbejder tæt sammen
med folkekirken.
STIFTSMAGASINET // APRIL 7
T EMA
DÅB PÅ NY
DÅB OM LØRDAGEN, DÅBSTRÆ OG FORÆLDREBØN. KIRKER I STIFTET GENTÆNKER DÅBEN,
OG MODTAGER ROS FRA BÅDE FORSKER OG FORÆLDRE. MEN FORHINDRER DE NYE TILTAG
FALDENDE DÅBSTAL?
TEKST: ANDERS HAUBART MADSEN // FOTO: ANDREAS BRO
ognepræsten rasler med en æske foran alteret. De
mindste børn sidder på gulvet, mens den allermindste, dåbsbarnet, græder i armene på sin far
ved vinduet. Klokken er 11, og de næste 35 minutter er
der lørdagsdåb i Skovvejskirken i Ballerup. Kirken kalder det familiegudstjeneste, fordi det er for alle, men de
eneste deltagere i dag er gæster til dåben. En af dem – en
blond purk med et gråt slips – går op til præsten, da hun
åbner æsken. Han stikker hånden ned og modtager et
klistermærke i form af et hjerte. Én efter en går de andre
børn op til præsten for at modtage gaven og sætter sig
igen, men den blonde dreng bliver stående og kigger på
præsten. Han sætter klistermærket på hendes hånd.
“Se, der modtog jeg kærlighed fra én, jeg slet ikke kender”, siger sognepræst Trine Brandsborg i sin mikrofon.
Hun får fugtige øjne og må improvisere formen på den
særlige dåbstale om kærlighed, hun har forberedt. Hele
gudstjenesten foregår i samme afslappede tone. Der er
godt nok Fadervor, salmer og velsignelse, men den liturgi, som sognet selv har tilrettelagt omkring dåben, er
især henvendt til de mindste. Formen glæder forældrene
til dåbsbarnet. De har fået lov til at løse sognebånd, da
der ikke var mulighed for dåb om lørdagen i eget sogn.
“Vi har syge bedsteforældre, der kommer fra Nordjylland, så det er meget nemmere at invitere gæster til en
dåb på en lørdag”, siger gulvsliberen Martin Riisberg og
kigger på sin kæreste.
“Og så kan jeg virkelig godt lide den måde, man inddrager børnene på. Det passer bedre til os, som ikke er så
hardcore kristne”, siger Amalie Kyllsbeck med sin datter
i armene.
RØDDERNE FRA DÅBSTRÆET
Skovvejskirken er langt fra det eneste kirkerum, der
lægger rammer til en ny type dåb. En lang række sogne
i Helsingør Stift har omlagt udbuddet af gudstjenester
og aktiviteter, så der er mulighed for dåb om lørdagen.
Det er dåb i en kortere version og med en særlig dåbsprædiken, der henvender sig til både børn og voksne. I
Frederiksborg Slotskirke har forældrene mulighed for at
bede bønnen før dåben, og kirkerne i Vallensbæk, Skt.
Olai i Helsingør og i Torup og Lynæs ved Hundested
har man fået et såkaldt dåbstræ. Det er et lille træ med
navneskilte på de børn, der gennem tidens løb er blevet
døbt i kirken.
“Dåbstræet er noget af det første børnene går hen og
ser på, når de kommer til jul og konfirmation”, fortæller
Kristian Hein, sognepræst i Torup Sogn, hvor der også
er lørdagsdåb.
“Dåbstræet giver børnene en følelse af at høre til i
kirken, og at kirken møder dem. Vi forsøger i alle hense-
ender at være kirke i samtiden og være en del af det, der
sker i lokalområdet, uden at vi giver køb på arvesølvet –
højmessen”.
Spørgsmålet er, hvad de mange nye tiltag kommer til
at betyde for den faldende dåbsprocent. I Helsingør Stift
er dåbsprocenten faldet hvert år, som den er gjort i hele
landet. Derfor er dåben også blevet det helt store fokusområde i flere dele af folkekirken. Sidste år præsenterede
Landsforeningen af Menighedsråd sit Dåbsinitiativ, der
skal få sognene til at dele erfaringer med nye tiltag, der
kan tiltrække flere dåbsforældre i kirkerne. I januar i år
var dåben temaet for Helsingør Stifts inspirationskursus
i Hillerød, og til september afholder Roskilde og Helsingør Stift i samarbejde en konference om samme emne.
“Det er meget klogt af folkekirken at kigge på dåb.
Den giver større sandsynlighed for et livslangt forhold til
kirken”, siger Karen Marie Leth-Nissen.
Hun er tidligere sognepræst, og arbejder nu som
ph.d.-studerende ved Det Teologiske Fakultet i København. Sidste år udgav hun sammen med Astrid Krabbe
Tolle rapporten ‘Dåb eller ej’ om småbørnsforældres tilog fravalg af dåb, og hun mener, der er grund til at være
bekymret for udviklingen.
“Problemet er, at dem, der fravælger dåben, føler sig
distanceret over for folkekirken. De kender den ikke. Det
betyder, at det er meget let at sige nej”, siger Leth-Nissen, der til sin rapport har interviewet 25 småbørnsforældre i Sydhavns Sogn i København.
Forskeren bifalder folkekirkens nye tiltag, men mener
ikke, at de tiltrækker flere dåbsforældre.
“Jeg tror, at tiltag, der er mere i øjenhøjde med forældre og børn, kun gør forældrene endnu gladere for
folkekirken, end de i forvejen er. Problemet er, at dem,
man taler til der, allerede har valgt dåben til. Hvis man
skal ændre dåbstallet, skal man derud, hvor beslutningen
bliver taget – ved køkkenbordet”.
DÅB I TAL
I 2015 var dåbsprocenten i Helsingør Stift på 61,1 procent i forhold til antallet af fødte børn. Det er et fald på
10 procentpoint siden 2011.
På landsplan er dåbsprocenten 70,8 procent (2014).
Tallene indeholder både barnedåb, voksendåb og dåb
af personer, bosat i andre stifter.
Kilde: Danmarks Statistik
STIFTSMAGASINET // APRIL 9
▲ Udklædt. I Skovvejskirken er skuespil altid en del af dåbsprædiken. Her er den tidligere kordegn i Ballerup Sogn trådt til som ærkeengel.
Vi lever i en fuldstændig enestående tid, hvor
vi både har folk, der kommer til højmesse,
familie- og aftengudstjeneste. Menigheden i
dag består af mange mindre menigheder
Karen Marie Leth-Nissen, forsker
DÅBSMESSE OG GRAVIDSAMTALER
Karen Marie Leth-Nissen fortæller, at forældrenes fravalg i bund og grund ikke handler om folkekirken, som
de fleste i undersøgelsen er positiv overfor. Valget handler om, hvem man er gift med, og hvordan man definerer
sig selv som menneske i et individualiseret samfund,
hvor man skaber sin egen identitet. Derfor foreslår hun,
at folkekirken tænker mere over, hvordan den kan blive
en del af småbørnsforældrenes samtaler om de store
spørgsmål i livet, for eksempel ved at tage kontakt til
de medlemmer af folkekirken, der er på barselsorlov
eller ved at lave en dåbsmesse på samme måde, som der
er messer om brylluppet. En anden mulighed er at tale
med gravide kvinder om den svære mentale overgang
til at blive mor – et initiativ, der allerede er godt på vej
10 STIFTSMAGASINET // APRIL
med gravidsamtaler, som præster i Helsingør Stift kan få
kursus i til juni.
Rapporten ‘Dåb eller ej’ påpeger dog også på en anden
udfordring i forhold til den faldende dåbsprocent. Et flertal af de forældre, der fravælger dåben til deres barn, gør
det, fordi de ønsker, at barnet selv skal kunne vælge på et
senere tidspunkt.
“Man kan høre på forældrene, at de sidder meget alene med beslutningen om dåb. De fleste siger, at det skal
barnet selv beslutte, og bedsteforældre siger, at det skal
forældrene selv finde ud af. Derfor tror jeg, at der er basis
for at komme i dialog, hvor man så for eksempel kan få
mulighed for at forklare, hvorfor det er en misforståelse,
at barnet selv skal kunne vælge dåb til eller fra”, siger
Karen Marie Leth-Nissen.
▲ Børnehøjde. "Der kommer jo masser af børn, der har svært ved at sidde stille", siger dåbsforældrene, der bifalder familiegudstjeneste om lørdagen.
KNÆFALD ELLER FREMGANG
I Skovvejskirken springer sognets tidligere kordegn
pludselig frem fra sit skjul bag prædikestolen. Hun har
meldt sig som frivillig ærkeengel til familiegudstjenesten, og er iklædt hvide klæder, vinger på ryggen og en
krans på hovedet.
“I morgen søndag er der højmesse her. Det kunne
være, I havde lyst til at opleve en gudstjeneste på en lidt
anden måde”, siger præsten, inden gæsterne forlader
kirkerummet.
Inge Meibom, som også er sognepræst i Ballerup
Sogn, fortæller, at omlægningen af strukturen for gudstjenester i sognet er sket med inspiration fra nabosognet
Pederstrup og på baggrund af den tid, vi lever i:
“Vi lever i en fuldstændig enestående tid, hvor vi både
har folk, der kommer til højmesse, familie- og aften­
gudstjeneste. Menigheden i dag består af mange mindre
menigheder”, siger hun.
Ballerup Sogn har i stedet for otte højmesser om
måneden nu kun fire. De fire højmesser er så suppleret af
forskellige andre gudstjenester og aktiviteter. Men betyder det ikke, at kirken gør knæfald for individuelle behov
frem for at holde fast i traditionerne?
“Nej, for vi laver mange flere alternative gudstjenester
nu, der åbner skattekister af traditioner, som findes i
kirken – som for eksempel Sankt Jakobsdagen, Mikkelsaften og Kyndelmisse”.
Inge Meibom fortæller, at ændringen i strukturen
stiller flere krav til præsterne om at sætte sig ind i det
historiske stof.
“Selv om planlægningen af de alternative gudstjenester ofte stiller større krav til præsten, så er de det hele
værd, fordi de generelt får folk til at komme oftere i
kirke”.
RAPPORT OM DÅB
Helsingør Stift præsenterer i foråret 2016 en ny rapport om lørdagsdåb og højmesse med dåb.
Rapporten undersøger, hvordan gudstjenestedeltagere
oplever de forskellige gudstjenesteformer. Sigtet med
undersøgelsen er at skabe et nyt afsæt for samtaler
om den liturgiske praksis ved højmesse og dåb i Helsingør Stift.
Rapporten er forfattet af cand.theol., ph.d Nete Helene
Enggaard fra Center for Kirkeforskning, Det Teologiske
Fakultet i København. Undersøgelsen er finansieret af
Helsingør Stiftsråd.
STIFTSMAGASINET // APRIL 11
DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T
TEMADAG: KAN TROEN VÆRE EN RESSOURCE
I MØRKET MED SYGDOM OG DØD?
Når mennesker rammes på eksistensen, kan det berøre
deres tro. Nogle afviser troen på Gud i mødet med sygdom og død. Andre åbner for en religiøs dimension, de
ikke tidligere har haft i deres liv. Hvordan skal præsten
møde det kriseramte menneske? På denne temadag undersøges, om troen kan være en ressource i mødet med
sygdom og død – og i givet fald på hvilken måde. Tre
personer med hver sin faglige baggrund – psykologen,
forskeren og sognepræsten – bidrager med hver deres
perspektiv som optakt til en fælles samtale:
OPLÆG
Er det muligt at hjælpe kræftpatienten med at reducere
angst gennem et psykologisk arbejde med troen som
ressource? Der gives eksempler fra individuelle samtaler
og et tre-dages kursus, hvor bl.a. ikoner inddrages som
ressourcebilleder. Rita Poulsen, psykolog fra Kræftens
Bekæmpelse, har i 18 år arbejdet med kræftpatienter og
pårørende ud fra en eksistentiel tilgang.
Hvordan ’hverdagens kristendom’ hjælper alvorligt sygdomsramte mennesker til at håndtere situationer, hvor
de føler meningsløshed og erfarer afmagt, tab og sorg.
Christine Tind Johannessen-Henry, postdoc., cand.the-
NY UDGAVE AF
HELSINGØRSTIFT.DK
HELSINGØR STIFT HAR FÅET NYT
HJEMMESIDEDESIGN.
Mange har nok allerede bemærket det. I løbet af vinteren
har helsingørstift.dk fået et ansigtsløft. Hjemmesiden
indeholder nu tydeligere tekst, flere billeder og let adgang
fra alle enheder. Det betyder, at visningen af hjemmesiden nu tilpasser sig skærmen, hvad enten man tilgår den
fra computer, mobil eller tablet. Den fornyede udgave af
helsingørstift.dk er sket i et samarbejde mellem stiftets
redaktion, folkekirken.dk og et eksternt designbureau. På
hjemmesiden kan alle tilmelde sig nyhedsbrevet fra Helsingør Stift, der indeholder interviews og nyheder fra stiftet
og folkekirken generelt. Det udkommer hver 14. dag.
12 STIFTSMAGASINET // APRIL
ol., KU, er forfatter til bogen ”Kræften og kraften” og har
skrevet en ph.d.-afhandling: ”Hverdagskristendommens
polydoksi: En empirisk-teologisk undersøgelse af tro i
cancerrejsens kontekst”,
Lydhørhed, åbenhed og nysgerrighed i mødet med
sørgende er vigtig for at finde frem til, hvad der er og
evt. kan blive en ressource for den enkelte At troen er en
ressource i mødet med sygdom og død er en antagelse, vi
som præster risikerer at forveksle med en kendsgerning.
Lise Trap, sognepræst og forfatter til: ”Sorg – den dybeste ære glæden kan få” og ”Hjertebånd – at leve med sine
døde”.
Der vil undervejs være indlagt samtaler i plenum og/eller
refleksionsgrupper.
TID OG STED: 24. maj, kl. 9.00-15.30, Bistrup Kirke,
Birkebakken 1, 3460 Birkerød
TILMELDING: Marianne Gaarden, teologiske konsulent,
[email protected]
MASTER I EGET PRÆDIKENVÆRKSTED
Deltagerne arbejder med at understøtte hinandens refleksion over egen prædiken-praksis. Den reflekterende
metode følger princippet om anerkendelse før rådgivning. Når præster forholder sig til hinandens prædikener,
gribes hurtigt til analyser, vurderinger eller gode råd.
Fremfor at blive mødt af handlingsanvisninger kan det
imidlertid være langt mere givende at blive mødt med
anerkendelse, tid og rum til selv at reflektere sig frem til
nye handlemulighed. Opgaven på denne workshop er
derfor, at give hver enkelt deltager mulighed for at reflektere over sin prædiken-praksis sammen med en gruppe
kollegaer
Metoden tager udgangspunkt i de reflekterende
teams. Materialet, der arbejdes med, er en video-optaget
prædiken fra en gudstjeneste afholdt i egen kirke – optaget fx på en Iphone eller en IPad.
KURSUSFORM
Din prædiken vises for en lille gruppe af kollegaer. Du
peger selv på det, du ønsker at tale om. Den grundlæggende tanke er, at du bedst selv ved, hvad du kan og vil
arbejde med. At se og høre sin egen prædiken i et andet
perspektiv kan åbne for en anderledes forståelseshorisont, der kan inspirere og føre til nye erkendelser og
handlemuligheder. En kollega har rollen som interviewer og assisteres af den resterende del af gruppen, der
reflekterer over selve samtalen. Opgaven for intervieweren er at stille
dig spørgsmål, der understøtter din
refleksionsproces. Opgaven er ikke
at analysere, vurdere, evaluere eller
give gode råd – og det kan være
svært. Derfor er arbejdsmetoden
struktureret på en disciplineret
måde, der sætter faste rammer for
dialogen og refleksionen.
Der er klare spilleregler, der
indledningsvist indøves. Arbejdsmodellen gennemgås
og trænes, så gruppen eller de deltagere i gruppen, der
måtte ønske det, kan arbejde videre med metoden efterfølgende.
Max 6 deltagere.
TID OG STED: 13.-14. september, kl. 10.00-15.00. Stengård Kirke, Triumfvej 2, Kongens Lyngby
TILMELDING: Marianne Gaarden, teologisk konsulent,
[email protected].
YDERLIGERE OPLYSNINGER: [email protected] eller
tlf.: 26 15 90 50
DISTRIKTSFORENING FREDERIKSBORG KURSER
TILMELDING SAMT YDERLIGERE OPLYSNINGER: [email protected]
DEBATAFTEN OM PROVSTI VS. SOGNE
TID OG STED: 18-04-2016, kl. 19. Frederikssunds
Præstegård
PRIS OG ORGANISATION: Gratis. Frederiksborg
Distriktsforening
HVAD VIL DU MED DIT SOGN?
(SÆT SCENEN FOR SOGNET EFTER VALGET)
TID OG STED: 24-05-2016. Humlebæk Sognegård
PRIS OG ORGANISATION: kr. 700,-. Due & Partners
BEDRE ANNONCER OG REKLAME
TID OG STED: 14-06-2016. Humlebæk Sognegård
PRIS OG ORGANISATION: kr. 700,-. Due & Partners
SKRIV GODE PRESSEMEDDELELSER
PRIS OG ORGANISATION: kr. 700,-. Due & Partners
TID OG STED: 20-06-2016. Humlebæk Sognegård
VALGKURSUS
(Frederiksborg Distriktsforening)
TID OG STED: 15-08-2016 kl. 19. Egedal Kirke
PRIS OG ORGANISATION: Gratis. Landsforeningen af
menighedsråd
DEN LEVENDE HJEMMESIDE
TID OG STED: 30-08-2016, Humlebæk Sognegård
PRIS OG ORGANISATION: kr. 700,-Due & Partners
STIFTSMAGASINET // APRIL 13
DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T
KURSUS I GRAVIDSAMTALER FOR PRÆSTER
OG SUNDHEDSFAGPERSONER
Svangerskab og fødsel udgør nogle af livets mest gennemgribende og betydningsfulde overgange. For mange
kommende forældre overgår denne erfaring alt, hvad de
måtte have oplevet i deres hidtidige liv. Den moderne
offentlige svangerskabsomsorg tilgodeser sjældent denne
omfattende mentale omstilling, hvorved en enestående
og grundlæggende vigtig udviklingsmulighed går tabt.
En undersøgelse af tilknytningskvaliteten hos danske
førstegangsmødre har desværre påvist, at ca. halvdelen
selv kæmper med en uforløst og utryg tilknytning, med
dybe virkninger på omsorgsevnen. En af folkekirkens
kerneopgaver er at være med i livets store overgange,
og det er derfor naturligt, at vi også er med helt fra
begyndelsen ved graviditeten. ”Gravidsamtaler” er et
samtaleforløb for gravide kvinder, oprindeligt udviklet
og afprøvet af forskningschef Henrik Norholt, Ph.D. og
sognepræst Helene Ferslev, understøttet af Domprovst
Anders Gadegaard. Kurset strækker sig over to dage: 14.
og 15. juni
OPLÆG
Fagpsykologisk og medicinsk baggrund for gravidsamtaler v. Prof. Bea Van Den Bergh og forskningschef Henrik
Norholt, Ph.D.
Beskrivelse af gravidsamtaleforløb i Sydhavn sogn v.
sognepræst Helene Ferslev.
Beskrivelse af gravidsamtaleforløb i Udby Ørslev kirker v. jordemoder Kamma Råsø og sognepræst Jesper
Blomgren
Hidtidige erfaringer med sangunderstøttelse som tilknytnings- og afspændingsværktøj under svangerskabet
v. Elisabeth Ørsnes Gadegaard, Musikpædagog i sang og
cand.psych.
Adult Attachment Interview, kursusdeltagerne, modereret af Henrik Norholt
Præsentation, gennemgang og deltagerdiskussion af
drejebog for gravidsamtaler v. Henrik Norholt, Helene
Ferslev, Kamma Råsø og Jesper Blomgren
TID OG STED: 14-15. juni, Brøndbyøster, Anneksgården,
Brøndbyøstervej 117
TILMELDING: Marianne Fischer, maf@km
YDERLIGERE OPLYSNINGER: maf@km eller 21400685
KONFERENCE OM DÅB OG DÅBSOPLÆRING
Konferencen har fokus på dåb, både før, under og efter.
Hvad gør vi for at fortælle folk om dåb og dåbsoplæring?
Hvordan arbejder kirken med alle de aspekter, der hører
til dåb? Og hvordan kan vi tilbyde kvalificeret dåbsoplæring i sognet efter dåben? Vi har inviteret de bedste
forskere og de dygtigste praktikere fra ind- og udland til
at inspirere os om en af de vigtigste opgaver for Folkekirken i de kommende år. Vi opfordrer til, at så mange
som muligt fra et sogn tager afsted for at have fælles
basis for det videre arbejde med dåb og dåbsoplæringen i
sognene. Konferencen bliver arrangeret af Helsingør og
Roskilde stifter i fællesskab
14 STIFTSMAGASINET // APRIL
TID OG STED: lørdag d. 17. september 2016. Hotel Scandic i Roskilde
YDERLIGERE INFORMATION: Religionspædagogisk
konsulent Stinna Ahrenst på: mail: [email protected] eller
tlf.: 61 28 67 59
HIMMELSKE DAGE
KØBENHAVN 5-8 MAJ
Over fire dage byder
Himmelske Dage i København på workshops,
underholdning, musik
og gudstjenester. Festivalen henvender sig til
alle aldersgrupper og alle
arrangementer er gratis.
Der er debatter om blandt
andet fattigdom, fremtidens kirke og
demokrati. Forskellige workshops byder for eksempel på
korsang, rollespil og dans. Derudover er der pop, rock og
elektroniske koncerter samt dj’s i Natkirken.
NYE PRÆSTEANSÆTTELSER
• Camilla Flarup Wolffgang Munch, Vangede
• Kasper Morville, Vangede
• Kirstine Ida Brink, Mørdrup
• Marlene Evensen, Stenløse-Veksø
• Rachel Wille Christoffersen, Gladsaxe
• Thea Bjerreskov Farup, Slagslunde-Ganløse
• Anders Nilsen, Taastrup Nykirke
Udover at deltage i de forskellige arrangementer er der
også mulighed for at melde sig som frivillig.
Se mere på www.himmelskedage.dk
• Marianne Thestrup Jensen, Taastrup Nykirke
og Hvidovre Hospital
• Niels Christian Poulsen, Strandmarks
• Inge-Hanne Djernes Brostrøm, Hvidovre
TILMELDING SUPERVISION
Supervision forløber over otte gange af hver tre timers
varighed per sæson. Interesserede kan sende en mail
med spørgsmål eller tilmelding til næste sæson til
Christine Gjerris inden 9/6-2016, [email protected].
• Mette Born Djurhuus, Maglegårds
• Charlotte Slot, Høje Tåstrup
• Jesper Knudsen, Høje Tåstrup
• Frances Ida Benzon, Hedehusene-Reerslev
I mailen skal man skal oplyse navn, sogn og provsti.
• Anette Kristine Nybo Henriksen, Karlebo
DISTRIKTSFORENING
SYDØST KURSER
VALGKURSUS UDBUDT AF
LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD
DATO: 02-06-2016
TILMELDING: Poul Ingemann Hansen, [email protected]
STIFTSMAGASINET // APRIL 15
Tre håndfulde vand
NÅR VI GÅR TILBAGE I KIRKENS historie
til den første kristendom, vi kender til, så
var dåben altid en stor begivenhed. I kirkens liv. Og i det enkelte menneskes liv.
Nogle af de ældste forskrifter for dåb påbyder, at dåben helst skal ske i rindende
vand og med neddykning af dåbskandidaten. Men efterhånden som det blev
almindeligt med barnedåb i oldkirken,
så flyttede dåben indendørs til særlige dåbskapeller, som blev
bygget i nærheden af de største kirker. Mange århundreder
senere blev det almindeligt med de tre håndfulde vand. Ved
ganske særlige lejligheder som nøddåb, bliver det kun til tre
dråber vand, som forsigtigt berører spædbarnets hoved. Men
dåb er det under alle omstændigheder. Dåbens form kan
ændre sig. Fra neddykning i en nærliggende flod til tre dråber
vand på den nyfødtes hoved. Hvordan er det så med dåbens
indhold, dens betydning? Ændrer den sig også?
I stedet for at sige, at den ændrer sig over tid, så vil jeg hellere
sige, at forskellige tider lægger vægten forskelligt. I den første
kristendom lagde man stor vægt på, at den nydøbte tilsluttede sig den lokale menighed, som herefter så at sige blev
vedkommendes åndelige hjem. Det er stadig ikke forkert, alligevel ligger betoningen nok lidt anderledes i dag. På reformationstiden lagde Martin Luther vægten på, at dåbens ord og
vand tilsammen gav det ængstede hjerte et tilflugtssted. Et
sted at søge hen, når angsten over ’mine mange synder’ blev
for voldsom. Grundtvig synger om, at Gud husets dør er i vor
dåb – hvormed han stadig bevarer noget af det gamle, oldkirkelige med dåben som adgangsvej til kirken. Samtidig har
Grundtvig mange andre ting at sige om dåben. Men er der da
ikke noget fælles i disse mange fortolkninger af dåben? Jo, det
er der. De mange forskellige fortolkninger bygger alle på Det
Nye Testamentes centrale tale om dåben. Lad mig blot nævne
to ting, som altid har stået i centrum for enhver dåbsteologi,
og som stadig må bringes ind i enhver nutidig tale om dåben
og dens betydning. Det første er dette, at Jesus selv blev døbt
af Johannes Døber. Det er prædiketeksten til fastelavns søn-
dag, første tekstrække. Jesus selv
påtog sig alle menneskelige vilkår,
han gjorde sig til ét med os, han
gjorde det, vi ængstelige, syndige
mennesker må gøre. Men han
gjorde det ikke for sin egen skyld –
han gjorde det for os. Fortællingen
om Jesu dåb leder derfor som første
trin frem imod fasten og påskens
drama. Det andet bibelske sted, som
ikke mindst spillede en stor rolle for Martin
Luther, er Paulus’ tale om dåben i Romerbrevets
sjette kapitel. Her siger Paulus – tilbageskuende på dåben –
at vi blev alle døbt til Kristus, idet vi blev døbt til hans død.
Vi blev begravet med Kristus i dåben. Det betyder, at alt det
truende, alt det som kan ængste, de mørklagte punkter i min
egen fortid, de hvide pletter på personlighedens landkort, alt
det som ikke tåler dagens lys – alt det er fjernet, taget bort,
druknet i dåbens vand. For tid og evighed. Og Paulus slutter
ikke her. Men han siger, at sådan er det ’for at vi skal leve et
helt nyt liv sammen med den opstandne Kristus’. Der er et
skel. Ikke mellem de gode og de onde, ikke mellem mine venner, som mener det samme som jeg, og så alle de andre. Nej,
skellet går ned gennem mit eget liv, i ’eksistensen’, som Søren
Kierkegaard talte om, og som han i 20. århundrede i en uendelighed blev citeret for at sige. Og dette skel hedder dåben.
Det skel betyder, at jeg dagligt kan drukne mine synder, som
Luther udtrykte det. Herfra får jeg nådigt lov til at begynde på
ny. Med håb, med tro og med glæde.
Folkekirke og barnedåb hører sammen, bliver det ofte sagt.
Og der er al mulig grund til at holde fast i barnedåbens solide
placering i kirken. Men når det er sagt, så må det også siges,
at dåben ikke er hvad som helst, for kirken har altid haft nogle
pejlemærker for, hvad der kan siges om dåben, og hvad der
ikke kan siges. Kirken skal stå ved sin dåbsforkyndelse også i
tider, hvor det måske ville være nemmere og mere bekvemt
at tilrette og tilpasse forkyndelsen, så den svarer til det, vi tror,
vil falde i flest muliges smag.
HELSINGØR STIFT
VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: [email protected] // W: HELSINGØRSTIFT.DK
16 STIFTSMAGASINET // APRIL