1. No category

Rapport fra inklusionssurvey – almindelig folkeskole
Spørgsmål 1: Hvilken funktionsnedsættelse/handicap har dit barn?
Spørgsmål 2: Hvilket køn har dit barn?
Spørgsmål 5: Går dit barn i skole i bopælskommunen?
Spørgsmål 6: Hvilket klassetrin går dit barn på?
Spørgsmål 7: Hvilken type skole går dit barn på
Spørgsmål 8: Har dit barn tidligere gået i en anden klasse eller på en anden
skole?
2
Spørgsmål 8a: Hvilken type skole har dit barn tidligere gået på?
Spørgsmål 9: Har dit barn været fraværende fra skolen i dette skoleår på
grund af sit handicap?
Spørgsmål 9a: Hvor mange skoledage har dit barn ca. været fraværende i
dette skoleår pga. handicap?
Spørgsmål 10: Oplever dit barn særlige udfordringer ift. de fysiske rammer på
skolen? (f.eks. mangel på niveaufri adgang, afskærmning, ledelinjer hvilerum
o.l.)
Spørgsmål 10a: Hvilken type udfordringer?
 mangel på ledelinjer
 Koncentrations besvær ved gruppearbejde
 Mange børn
 Koncentrations besvær, og problemer ved emne uger
 Ingen muligheder for afskærmning og ro ved pauser. Trapper mm. Ikke nemt med kørestol.
 Skolen er ikke indrettet til børn med fysiske handicaps. Der er tunge døre ind på skolen, lange
gange, manglende plads i klasserne.
 enkelte trapper og niveau delt udemiljø
 Han kan ikke rumme mere efter frokost, men har ingen muligheder for at gå fra larmen. Derudover
spiser han meget langsomt, da hans tyggefunktion er nedsat, men vi oplever ikke, at der bliver
givet et par min mere.
 Ingen elevator. Faglokaler,hvor der flyttes lokal efter hver time. Trappelifte, som spærre tilgang for
de øvrige elever.
 Sted til ro, hvile og være alene eller med opsyn ((som han ikke får)
 Manglende forståelse generelt
 Støj, larm, for mange i klassen.
 Larm i klassen.bliver nemt afledt og får derfor ikke altid alle informationer omkring opgaven eller ro
til at udfører den
 Støj uro forståelse selvstændighed - mange ting
 Støj (giver hovedpine) Lærer ved ikke nok om hørehandicap (sender ikke nye lærer på kursus)lange
skoledage (træt når hun kommer hjem) skal kæmpe for at få ekstra støtte
 Støj og uro
 Fx for mange børn i klassen som giver en masse larm og støj
 Larm,
 Lærer mangler viden om adhd
 Meget uro i klassen. Mangler mulighed for at trække sig tilbage, for at få ro.
 Skærmet arbejdsplads, hjælp til visuelt skema, særlig støtte med hjælp til dansk faget
 Støj fra udluftning og radiatorer
 Mange elever i klassen - 25 stk. De voksne har skulle lære at bruge hendes teleslynge
 Det er bare generelt svært at indgå i en almindelig folkeskole som ensidigt hørende... især i
svømmehal, gym sal, mm når der er meget støj og larm
 Støj
 Svært ved at følge med i undervisningen pga hørelse
 Skal have mulighed for, at sidde for sig selv bag afskærmning i klassen, når der er behov
 Støj, uro.
 Omplacering i klassen konstant - fm udstyr der driller - alt for megen støj især med 36 elever i én
klasse
 Rum hvor der er ro, og han kan trække sig tilbage til ved behov
 For megen visuel samt auditiv uro generelt. For lidt plads, samt ingen muligheder for at holde pause
fra fællesskabet.
 akustik
 Lyd/støj
 Dårlig akustik. Et stort rum til 27 børn. En enkelt skillevæg fjerner ikke stimuli.
 Mangel på steder hvor der er ro, mangel på afskærmning, mangel på pictogrammer
 Når han har brug for pauser skal det være på biblioteket foran computer
 Når han har brug for pauser er der kun mulighed på biblioteket sammen med andre børn og foran
computeren
 Akustik
 Afskærmning
 Lydafkærmning i timer og pauser
 Trapperne
 Blandt andet Lydfølsomhed.
 For meget uro gør at han ikke kan koncentrere sig, ingen mulighed for afskærmning.
 Stress over uro
 Pga hyperaktivitet har han behov for plads til pauser. Ligeledes plads I klassen til at røre sig - evt
afskærming bag I klassen - lærerene bliver forstyrret af hans uro
 Ingen støtte eller hjælp
 Støtte samt hjælp til at forklare på en stabil og ensartet måde undervisningen.
Det har jeg råbt op om i 4 år nu.
Det indledte en tvangsfjernelse som måtte trækkes tilbage
 Hvilerum /ingen mulighed for at arbejde væk fra klassestøj.
 han mangler rum hvor der er stille, og rum til sanseintrgrationstræning og udendørs
træningsfaciliteter.
 De kan IK undervise vor søn har de sagt pga pengemangel
4
 afskærmning, redskaber, skolens viden om diagnoserne, hjælpemidler mv
 Der er ikke et roligt sted at gå hen.
 Udfordringer med at kunne trække sig hvis det bliver for meget. Udfordringer når hun har svært
ved at være social og kommer til at gå over andres grænser.
 Mangel på hvile rum
 Store støj problemer
 Han mangler et sted at hvile sit hoved. Bruger jævnligt wcet
 Han kan ikke koncentrere sig med opgaver osv. Pga han føler der er MEGET uro. Han bliver ked af
det, opfarende og vil gerne sloges
 Min søn har oveni sin IA, fået stress, han får ikke lov/mulighed for at trække sig, når hans hoved
ikke kan rumme mere (brænder sammen, som min søn siger) eneste mulighed, er at han går
hjem fra skolen, og får endnu mere fravær.
 Mulighed for at trække sig
 for mange elever i klassen, der er for megetn støj og det stresser ham. Der er også 6 ud af 25
elever med diagnoser, hvilken giver meget uro.
 Svært at holde fokus i en stor klasse med mange børn, svært ved at indlære ingen faglig udvikling
 manglende hvilerum
 skolen mener at når min datter har fået computer, så har hun fået den hjælp hun skal have, men
hun mangler resten af it-rygsæk,som er håndskanner og c-pen.
 Manglende kørestolsramper, tunge døre, inden hvilerum.
 ghdhdf
 Afskærmning
 Isolation
 Stillerum især til en pause ind imellem
 ingen steder at kunne ticse uden at forstyrre andre
 Spisesituationen med uro. Indeklima. Mange forstyrrelser fra klassekammerater.
 Små pauser
 ,
 Han falder i søvn i skolen. Har brug for at arbejde i mindre grupper. Kan ikke deltage i frikvarter.
Har brug for ro (der er for meget larm hele tiden), har brug for pauser, har brug for undervisning
der ikke er klasseundervisning.
 Trapper, besværgelig elevatorløsning
 Dårlig akustik, lokaler opfylder ikke de bygningsmæssige krav for selv normalthørende børn
 Uro, for mange elever, ustrukturerede timer og frikvarterer
 Bliver let distraheret
 Hvilerum - de har endelig fundet en løsning, men i et halvt år sov hun i vindueskarmen
 Har brug for pauser og går derfor fra klassen og kommer ikke altid tilbage igen.Bliver dog på
skolen.
 Hun mener ikke selv at hun har udfordringer på skolen - ikke desto mindre går hun sygemeldt med
stress og har svært ved de lange dage og meget høje støjniveau.
 Klasseværelset er småt i forhold til antal elever. Han har brug for afsondring i løbet af dagen.
 støj
 forstyrrelser fra andre.manglende koncetration
 forstyrrelser i klassen
 afskærmning, hvilerum
 For store rum med mange børn, ting og forstyrrelser
 Der er ikke de nødvendige hjælpemidler, så han kan få mest mulig læring
 Min søns klasse er på 26 elever, og han har store udfordringer ifht larm og afledning.
Han mangler afskærmning for at kunne koncentrere sig.
 I støtte og forståelse
 Rum til at trække sig. Manglende hjælpmidler til IT. For mange trapper.
 Blir ik taget hensyn
 Støjniveau,
 Hvilerum
 Ingen steder at trække sig når han bliver overstimuleret/stresset
 Skal gå omveje for at komme niveaufrit ind
 1
 Forudsigelighed. Når hun siger hun har hovedpine og har brug for at komme hjem, at hun så bliver
hørt
 Larm
 Mange ting da han har en hjerneskade
 Differentieret undervisning, for mange elever i klassen (27)
 Han har bruge for stille rum en gang imellem og det er svært i skolen at finde sådan et sted
 Hendes placering i klasselokalet, hun skal helst så tæt på læreren for at kunne høre alle
bogstavlydene. Hvor er hendes plads i forhold til stikkontakter hvis computeren løber tør for strøm .
Ingen printer hvor hun kan udskrive de ting som hun arbejder med i skolen i eks. Gruppearbejde.
Eller små opgaver som skal løses i en bestemt undervisningstime . Ingen ekstra tid ved diktater for
klassen alså hurtig bagud da cd-ord tager noget længere tid at bruge end de andre elever bruger.
Klassens romaner ikke valgt på nota , så tykke romaner oplæst i en Montgomery computerstemme
der ikke er til at holde ud at høre på i længere tid af gangen. Udlevering af kopi papirer der skal
læses i timen eks. Fysik .
 Manglende ro, hvilerum, for meget støj
 For meget larm - for mange elever i klassen - kan ikke koncentrere sig
 at kunne trække sig
 Der er meget støj og uro i klassen, samt undervisning er meget ustrukturertet
 Der mangler den fornødne ro
 Hun får forlænget tid til prøver, og de andre børn skal sidde stille i klassen og vente på hun bliver
færdig med hendes ekstra tid. Det er stressende, at hun er årsagen til de andre skal vente på
hende.
 Han skal indtale tekster på iphone i et lokale med 25 andre børn. Det giver problemer ifht
ordgenkendelsen
 Sted til ro og fred
 Hjælp
 toiletfacilitter
 Grupperum hvor der er ro til enten gruppearbejde eller individuel arbejde
 Mange i klassen. Små rum
 Hun klarer sig, men har svært ved at gå på trapper, og bliver overvældet af uro i f.eks. garderobe.
 Larm, store arealer, ingen muligheder for at kunne være afskærmet
 støj, roligt miljø til at samle energi i pauserne,
 Afskærmning
 Støj og mange børn på for lidt plads
 Ingen pause rum- ingen steder der er ro
 Mangel på afskærmning, små rum etc som kan afhjælpe støjgener f eks
 Forståelse for hendes ordblindhed og hjælpe der til
 For mange forstyrrende indtryk afleder ham. Han når derfor kun 30% af de klassekammeraterne
når
 Ingen plads til ro i frikvartererne. Ingen rigtig afskærmning i klassen. Ragide regler der ikke
tilgodeser børn med autisme.
 Ingen hjælp
 Manglende forståelse fra lærere, ikke "mulighed" for afskærmning.
 For meget støj fra fællesrum ved klasselokale. Ingen pausesteder med ro.
 Pauser, og alenerum samt nærvær fra en voksen
 Hvis han er i sin afskærmning må han ikke deltage i resten af klassens undervisning, meget støj,
ingen små arbejdsrum
 Mangel på rum der er ro i
 Larm fra de andre elever
 fdaf
 Manglende fysiske rammer når han har lyst til trække sig lidt fra omverden /pause
 synsproblemer i forhold til normaltseende. hele undervisningen er jo tilrettelagt normaltseende.
 Uro, manglende lille arbejdsrum med ro i
 Larm, manglende struktur, mange afbrydelser
 Klassen kan ikke rumme ham og han kan ikke rumme klassen, så han har fået tildelt sit eget rum
 klasselokalets placering, adgang til udearealer
 Problemer med manglende opdatering af relevant IT udstyr f.eks. for at se tavlen
 Alt for mange indtryk. Store rum med mange børn og virkelig meget larm.
 Han har svært ved at indgå i plenum, pga for mange børn og for meget støj
 Der er meget tæt på trappe og elevator og ingen afskærmning overhovedet
 kl
 Meget store rum skaber utryghed.
Der bliver tit rykkede rundt på faste pladser.
 intet fast klasselokale da de er vandreklasse. Mangel på plads ved spisefrikvarter, Sidder tit på
gulvet i gangen og spiser. Må ikke spise i klasselokalerne
6
 Afskærmet garderobe, hvilerum, mere indendørs plads, mere plads i klasseværelset så der evt kan
laves et afskærmet hjørne
 Skole i mange niveau. Ingen elevator i udskolingen.
 Et sted at gå hen når han har høje blodsukre og de følger deraf, der gør at han ikke kan
koncentrere sig og har ondt i hovedet. Et sted andet end et klamt wc at gå hen når han skal skifte
sit indstik. Respekt omkring at have en kasse med juice, müslibar ol stående i fred uden at andre
tager af det.......og det skal ikke låses inde....
 Især larm, ændringer og skift (bliver ikke altid informeret om dette) specialtimer mixet med almen
klasse, disse skift er svære
 Plads til at kunne "gå fra" i et mindre rum om nødvendigt. Ikke mulighed for at opbevare deres mad
i køleskab.
 Sted til at måle blodsukker og tage insulin uden de andres børn nysgerrige blikke
 Behov for afskærmning da der er Meget larm i klassen og hun lider af hovedpine
 Støjdæmpning, plads til fordybelse
 Dagen er lang og svær
 Støj,
 X
 ?
 Ggg
 Svært med adgang med minicrosser og hjælpemidler i fag- og andre lokaler.
 Støj, indtryk, fagligt for hårdt, svært ved nyt indlæring
 Der bliver låst ind til klassen og fællesareal. Så hun kan ikke komme til sin medicin eller
drugesukker.i frikvarter
 Der bliver ikke taget særlige hensyn til ham. Det kan være en udfordring med 27 i klassen
 små lokaler, trin
 Koncentrationsbesvær grundet larm og for hurtig fremgang i undervisningen
 Trækker sig til gangen uden undervisning
 Han sidder I en hestesko sammen med de andre andre børn, uden mulighed for at trække sig
tilbage. Ved PC tid er der lidt afskærmning - for at de andre børn ikke skal interessere sig for de spil
han spiller!
 Støj er meget generende(afledende)
Behov for pauser i rolige omgivelser ikke mulig
Han elsekr at lege ude men vil ikke ud i skolen
bliver hurtigt utryg når børnene er overladt til sig selv
 Der mangler hvilerum
 indlæringsbesvær, konsentrasjon
 konsentrasjon, indlæring
 koncentrasjon, indlæring
 REngøringsniveau
larm-> stillerum
 dårlige overflader inde og ude.
ringe belysning ude på stier og p pladser

















meget larm/akustik
rengøringsniveau
Der mangler et hvilerum med tryg voksenkontakt.
Bl.a: Afskærmning
Kan ikke rumme forandringer og mange mennesker. Sidder med hovedtelefoner på
der er for megen larm og forstyrrelser
Ikke noget sted hvor det er legalt at slappe af
Forståelse for gigtsygdomme. Og svært med det sociale. Når man er meget væk.
Mangel på hvilerum og niveaufri adgang
Hvile rum og ordentlige forhold til kørestol
der er mange trapper og dårlige stole + borde
Alt
Trapper. Stille områder
støj
Larm og uro
Mangler steder at hvile sig fysisk men også mentale hvilepauser
Kan ikke trække sig væk fra klassen og lade op..
Mange trapper - dårligt, når der er smerter i ankler, knæ og hofter





























Han magter ikke at gå i en klasse med 25 elever.
??
Et sted hvor hun kan side i ro.
dårlige stole og borde
idrætundervisning
Hvilerum
Ro
for meget støj
Har brug for at kunne trække sig væk
Bla når han skal på tur. Der er ikke taget højde for kørestol. Hvem skal skubbe .han kan ikke
bevæge sig i samme fart som de andre. Bliver hurtigt træt
problemer med for åbne rammer
hvilerum
For mange børn, for lidt tid til at tilgodese hans behov
Afskærmning, for store klasser og larm
Når min søn modtager de i overensstemmelse med folkeskolelovens 12 støttetimer foregår de i et
køkken, der deles af 3 klasser/75 børn, der er derfor aldrig 45 min. fuldstændig ro - skolen har
ganske enkelt ikke et specifikt lokale, hvor støtteundervisning kan gives
At kunne følge med de andre og være med i leg.
Lange afstande klares med kørestol
Dårlig belysning, trapper uden afmærkning og smartboad der ikke virker
Niveau fri adgang - det var aftalen der skulle bygges/lægges en permanent rampe til blokken, men
det er nu blevet erstattet af en kuffertrampe, som er 11 kg. tung og som de forventer vi som
forælder og hendes skole kammerater, ved behov selv finder inden for og selv slæber ud og lægger,
men jeg kan som forældre ikke håndtere den og jeg mener faktisk heller ikke skolen kan være
bekendt at lade de andre elever slæbe på det monstrom.
Niveau fri adgang - det var aftalen der skulle bygges/lægges en permanent rampe til blokken, men
det er nu blevet erstattet af en kuffertrampe, som er 11 kg. tung og som de forventer vi som
forælder og hendes skole kammerater, ved behov selv finder inden for og selv slæber ud og lægger,
men jeg kan som forældre ikke håndtere den og jeg mener faktisk heller ikke skolen kan være
bekendt at lade de andre elever slæbe på det monstrom.
Støj og larm fra stole mm
forståelse for og mulighed for at tage pauser i undervisningen/pauserum
Mangler et hvilerum, når der lige skal pustes!
"Plads" lov til især når det er koldt at få lovtil at blive inde eller forståelse for at energien når han
har ondt er lavere
bliver ofte svinet til af andre forældre
Ikke nok pejlemærker.
Ro i klassen og forståelse af opgaven. lektier skrives sjældent ind i lektiebog på nettet. Svært for
forældre at følge med så.
For meget til at beskrive her.
Klasselokale er for lille giver støjgener. Mangler et rart sted at gå hen de timer han ikke modtager
almindelig undervisning.
Forståelse for at hun ikke kan deltage. Forståelse for at hendes gigt gør at hun et øjeblik kan en
masse og næste ikke. Forståelse for at hun tit har svært ved at holde fokus og det i bund og grund
er fordi hun har ondt.
Mangel på afskærmning
Spørgsmål 11: Får dit barn særlig støtte i undervisningen, fx støtte af en
pædagog, læsevejleder, AKT-vejleder mv.?
Spørgsmål 11a: Hvilken type støtte?
 materialer i punktskrift
 Social støtte af AKT pæd
8






















































10 timers pædagogisk og 15 timers praksis støtte
Personlig støtte
6 støtte timer i dansk
Praktisk støtte. Og hjælp til pauser ved udtrætning mm.
Han får kun praktisk støtte som ikke fungere optimalt. Fx. er der ikke vikar på ved sygdom, så han i
perioder slet ikke har hjælp.
Der har ikke været kontinuerlig støtte. I denne uge har vi aftalt med ledelsen på skolen, at der
gives 7 timers støtte i en 4 uges periode. Ellers har der ikke været særlig støtte.
praktisk hjælp ikke uddannet
Praktisk og pædagogisk støtte
AKT 1 time dagligt
Praktisk medhjælp.
samtaler om adfærd
Ekstra lærer i klassen
Hjælpertimer, primært i de praktisk/musiske dag samt frikvarter. Fysisk hjælp samt motivation til
at deltage socialt og bevæge sig trods begrænsninger.
Læsevejleder
dd
12 timer støttelære
En lærer ca 13 timer om ugen
En støttelærer til fire børn i klassen, som har udfordringer.
Dobbeltlærerfunktion i 3 timer om ugen
Lærer
Støtte i undervisningen
Kontaktlærer yder ekstra støtte
Praktisk hjælper
støttepædagog
3 timer om dagen i timerne men.. ikke der hvor behovet er størst: i frikvartererne.
Akt støtte timer 2 dage i 4 timer
Akt timer 2 gange om ugen i 4 timer
Støttepædagog
Pædagogisk
Støtte med lektier, læsning, og bare med at få lidt ro i hovedet.
Pædagog 20t
20 timer støtte ugl. Fra pædagog eller lærer
12 timers støtte pr. uge af anden lærer.
Dansk og matematik
Støttelærer 23 timer om ugen - uddannet pædagog og AKT-vejleder. Meget dygtig Hun har
modtager undervisning på Refsnæsskolen om hvordan man bedst støtter blinde børn.
2×45 min til hjælp i matamatik og hvordan han har det.
Støttetimer var tildelt af kommunen
inklusionspædagog og hjælpelærer i 9 klokketimer ugentligt. 1 time er idenfor klassen.
Det er en meget und person, der er ansat som støtte, der desværre ikke har en uddannelse inden
for det pædagogiske og ikke er blevet vejledt i min datters diagnoser og behov.
Personlig støtte, pædagog i alle undervisningstimer -30 timer pr. Uge
Læsevejleder. Ipad med apps der understøtter undervisningen. Øget overvågning pga risiko for
anfald
Faglig støtte
Kommer i skolens ressource center 4 dage om ugen (I alt 8 timer )
hjælp fra en støttelærer der ikke er hans støttelærer. skolen vil ikke betale for støtte til mit barn.
En job praktikant er støtte for ham i en del dansk og matematik timer, han er ekskluderet fra
undervisningen i alle kreative fag, samt idræt
ABA-støtte
Støttetimer 12 pr uge
Specialklasse
støtte i 12 timer
Praktisk støtte 8 timer ugl. og en time alene med klasselæreren om ugen
Fuld lærerstøtte i alle timer
.
Personlig assistance.
Fuld støtte, 30 timer ugentligt






















































støttepædagog
Lektioner med støttelærer
11 timers støtteperson
Der er i dette skoleår oprettet et ressourcecenter, hvor mit barn får undervisning af speciallærer 4
timer dagligt - sammen med andre børn med forskellige udfordringer. Der er ca 10 elever tilknyttet.
AKT pædagog 5 timer om ugen
1 times hjælp om ugen i matematik,
1 times hjælp om ugen til motorikøvelser
Han går i alm 2. klasse, som har 2 klasse værelser og han er i den lille klasse, sammen med de
andre inklusionsbørn og der er så vidt muligt en lærer og en pædagog.
12 timers støtte i ugen til undervisning
12 timer i undervisningen
Faglig støtte i matematik og engelsk.
Praktisk hjælp i de andre timer. Har i første halvår af 10. klasse været dobbeltdækket med både
praktisk og faglig hjælper i matematik og engelsk.
en enkelt støttetime i matematik
Støtte 5 X 1/2 time pr uge af pædagog fra SFO eller lærerstuderende
Støtte timer i dansk
Eneundervisning i 9 af de 20 lektioner han er på skolen.
I dansk og matematik
støtte af en pædagog
social, overblik, lektier 5 t. af lærer
Pædagog
Personlig hjælper
Læsevejledning 5 timer om ugen
Ene undervisning i Engelsk og 2 timer ugentlig med stavevejleder
Læsevejleder
akt- støtte til trivlsel
AKT
Støtte i dansk da han er ordblind
ekstra hjælp i 2 timer i løbet af ugen i en periode af 10 uger
Sps
Læsestøtte
Læsevejleder
har fået VAKS 2x45 min om ugen. i 14 uger
Han har støtteperson på 18 timer om ugen, resten af tiden er vi som forældre nødt til at være til
stede
Ekstra undervisning
Ipad
Klassen har fået tildelt 2 støttetimer grundet hendes ordblindhed.
Hjælp til håndværk og design og andre fag der kræver særlig finmotorik
Træning i tale til tekst
Har fået VAKS kursus af to gange ellers ikke noget. It rygsæk
Støtte i "farlige fag", fysik/kemi, hjemkundskab osv. Bisidder ved nat tests mv
støtte omkring skiftning af pose
Personlig støtte, som hun deler med et andet barn. Til sammen 25 timer om ugen i skoletiden.
pædagogisk støtte enten i timerne eller et andet sted. For at få hjælp til det faglige
Enkelt-integreret støtte
1 time om ugen støttelære til læsning
10 støttetimer fra nu og resten af skoleåret.
samtaler hver 14. dag med AKT vejleder
ekstra
En special lære få timer om ugen
Støttelærer 5 timer om ugen
Pædagog
4 timer i ugen er der en ekstra lærer
støttepædagog
Støttelærer 12 lektioner
Læse hjælp 2 timer om ugen max
Han og anden elev har hver 12 timer støtte ugentligt. Så der er støtte i alle timer næsten
En time om ugen med en AKT-vejleder
10










































Kontaktpædagog
Støttepædagog
ddfaf
2 timers støtte i idræt, for at kunne lave synskompencerende idræt, f.eks. badmintom med kæmpe
bold, løb, langrend ski eller cykling hvis klassen har holdspil m.v. En lærer har varetaget denne
støtte hele skoletiden helt fra 0. klasse.
Støtte i fysiktimerne, når der skal sættes forsøgsopstillinger op. Synskompencernede, hvor en
ekstra lære hjælper vores søn til at sætte op og aflæse relevante ting, som han ikke selv kan se.
Derudover er det tilknyttet en særlig teknisk supprt, to navngivne lærer på skolen, der træder til,
når/hvis vores søns PC, scanner eller programmer driller. De skal så forsøge at løse probelmerne
straks, inden man evt. efterfølgende kontakter Institut for Syn og Hørelse, der er Region
Nordjyllands tilbud til bl.a. personer med synsproblemern.
9 timers hjælpelærer som desværre tit bruges som vikar for andre klasser
9 timers lærestøtte, vi ved dog aldrig hvordan hjælpen gives.
praktisk hjælper, som støtter lidt i forhold til undervisning
Hjælper til det praktiske
Til at hjælpe hende frem og tilbage og støtte generelt
Støttelærer
25 timers støtte i skoleregi og 8 timer i dus pr. uge
Han har gennem de sidste to mdr. udelukkende modtaget 7 timers ugentlig hjemmeundervisning
ved specialpædagog og er altså ikke i skole.
Støtte pædagog
Praktisk hjælper
Hjælper skolen har ansat
k
6 timers støtte om ugen til undervisning og det sociale
Der er søgt ekstra timer der bare ikke bliver brugt på ham......ville gerne bruge dem til idræt i
udesæsonen og til at samle op på de faglige huller grundet diabetes.....det efterkommer dog ikke
En der bare er i nærheden af ham
Vaks kursus. Læseundervisning
Som noget nyt får hun sammen med 2 andre 20 timer i klasse for sig. De første 2 timer foregår i
den almindelige klasse med 26 elever og efter kl 14 igen med den fulde klasse. Hun har før fået 12
timer på små hold, men de fleste blev taget efter 5 måneder og nedsat til 4 timer. De vil ikke love
os at tilbuddet fortsætter efter ferien, så derfor har vi søgt om specialskoletilbud allerede fra 6
klasse, fordi vi ved at hun alligevel skal videre fra 7. Klasse, da hun ikke kan klare alle de skift der
følger med i udskolingen!
Pædagog
Hun får hjælp til at måleblodsukker af en pædagog som kommer i frikvarteret
Hjælp til måling af blodsukker og give insulin
Hjælp til diabetes: Tælle kulhydrater, måle blodsukker, give insulin,
Støtte til afgivning af insulin, 150 timer årligt
Samtale med akt/inklusionsvejleder
Vi afventer at få en pc til ordblinde og ekstra hjælp men det er endnu ikke klart
Ooo
Personlig handicap hjælper
Praktisk hjælp
Læse hjælpe lærer
15 støtte timer om ugen
Læsevejleder
er tilknytte en lille gruppe, så han er både med i sin klasse og ude af dem, i forhold til hans
handicap
12 støttetimer
privat støtte i timerne
skoletimerne
7 t/uge med kontaktlærer
Støttetimer efter vi gentagendegange har bedt om mere hjælp og støtte. Har bedt skolen tage
stilling til hvordan skolen ser og behandler børn med hhv fysisk eller psysisk handicap. Det sidst er
meget svært for dem og det har været svært at få den nødvendige hjælp. Har nu fået hjælp via
konsulenter fra kommunen samt CFA.
Inklusionslærer de 4-6 timer han er i skole
Ekstra læse/staveværksted ved læsevejleder på lille hold en gang ugentligt a 45 min.
























Faglig støtte
Støttelærer
en samtaletime om ugen
Læsevejleder
Hun har mulighed for at trække sig til "Den lille gruppe", hvor hun kan få ro og evt. hjælp hos en
voksen, hvis der er brug for det. En perfekt ordning!
Støttepædagog 10 timer om ugen
Støttetimer, som lærer deler så der er to lærer i klassen.
Støttepædagog
Til at huske tisse-tider
pæd. medhjælper i uv
Fokus fra teamet omkring min dreng samt matematikvejleder
Hjælp til Opgaver
Har i halvdelen af skoleårets modtaget specialundervisning i dansk
4 støttetimer pr. uge af læsevejleder
4 støttetimer pr. uge af støttelærer (organisér/struktur/overblik)
2 støttetimer pr. uge af dansklærer i matematiktimerne
Han har sin egen bærbar
Ekstra timer i dansk
AKT og Pædagogstøttetimer
Pædagogisk støtte
ekstra undervisning
Praktisk hjælp
Pædagog 15 timer om ugen, 1 til 1 undervisning.
12 lektioner normalt af en lærer med AKT erfaring i de ustrukturerede timer. Der er ikke fast støtte
i frikvarterer selvom der er et behov.
Læsevejleder
Praktisk medhjælp
støttelærer fuld tid deles med en autist
Spørgsmål 11b: Oplever du, at dit barn får den nødvendige støtte for at
deltage i undervisningen på lige fod med de andre elever?
Spørgsmål 12: Har dit barn brug for støtte eller særlige foranstaltninger i
forbindelse med pauser/frikvarter?
12
Spørgsmål 12a: Modtager dit barn denne støtte?
Spørgsmål 13: Har dit barn fået bevilget specialundervisning, dvs. støtte i
mindst 9 timer/12 lektioner om ugen?
Spørgsmål 13a: Hvor mange timer om ugen?































25
20 timer. (Bevilliget nedsat skoletid. Er i skole 22 timer)
13
?
5/25 de er en gruppe på 5 børn der får særlig undervisning nogen gange op til 25 timer pr uge
12
9 timer
15
8
20
20
23
20
30 timer
6 timer
12
12
12
alle 33 timer
12
30
12
11 timer
20 timer/efter behov. Nogle gange flere timer, andre gange færre. Men primært 20 timer
Mit barn modtager hjemmeundervisning ca 3 x 1,5 time. Hun er begyndt at deltage i timer - musik
og madkundskab - på skolen og får derfor kun hjemmeundervisning 1 x 1,5 time pt.
12
12 timer
12
15
1 time og 15 minutter
18 t
 Hun har gået i gruppeordning grundet vidtgående specialundervisningsbehov. Hun kom ud af
klassen grundet hun var eneste pige, og hun følte sig isoleret og havde ingen relationer til andre
pigerne på årgangen. Hun var i stor mistrivsel.
 25 timer
 12 timer/16 lektioner
 10 timer i ugen. fik det bevilget for næsten et år siden, men har først fået det nu.
 25
 5-8 tror jeg
 10
 25
 9
 12
 30
 9 timer
 9 timer
 25 lektioner pr. uge + dus
 Alle de timer han er i skole får han støtte i
 Hun får 20 timer ugentligt, men det skal jo både være trygt men der skal også ske noget rent
fagligt, så det ikke bare bliver en parkeringsplads fordi det er det letteste at placere 3 børn, som
har det rigtig svært og som det er meget billiger at lave denne løsning end at sende dem videre på
specialskole
 9 timer
 Personlig handicap hjælper dækker alle skoletimerne
 15
 18
 12
 12
 12
 12 timer i en begrænset periode.
 15
 Er ikke helt sikker, men tror det er 9 timer
 10
 9 timer
 30
 12
 12 timer á 45 min.
 13
 12
 15
 12 lektioner
 35 timer om ugen
Spørgsmål 14: Har barnet brug for hjælpemidler i skolen/undervisningen?
Spørgsmål 14a: Hvilken typer hjælpemidler?







computer med talesyntese
Kørestol til aflastning på ture og dropfodsskinne
Bord stol badested wc mm bruger kørestol
Pc er
Special stol. iPad/pc. Håndskinne.
Specialstol, computer, ipad
særlig stol
computer
særlig tegne og måle redskaber
14



















































Specialstol, hæve/sænke bord, ipad, Pinde de bruger til håndsoprækning, handicaptoilet, elevator
Stol, computer
Høreværn, tangles, dobbelt bogsæt,
iPad
Høretelefoner, bose
Støtte til at komme i gang, sikre sig korrekt forståelse af opgaver. Alt i forhold til undervisning.
Tele (elev/lærer mikrofon + mikrofoner i klassen)
El-stol, el-bord
høretekniske hjælpemidler
Fm udstyr
5yj
Audio comfort anlæg og FM
Computer
Computer med tale
Klassemikrofon
Teleslynge
Høretekniks udstyr
Fm og ro samt en forventning om at der ikke rales i munden på hinanden
Høreteknisk udstyr. Både lærer og elevmikrofoner.
Fm system har de allerede, men mangler støjdæmpende loft - stole mm.
It, stol, hæve/ sænke bord
Høretekniske
Hørebøffer, programmer på pc, afskærmning af arbejdsplads, pædagogtimer
tolk
Høre teknisk udstyr
Ipad
Computer, programmer, scanner, digitale materialer, uddannelse i at bruge hjælpemidlerne, hjælp
og opfølgning når det ikke fungerer og om det fungere.
Diverse støjreducerende hj.midler, en understøttende stol der giver god feedback og bevægelig
mhp. at blive siddende. Piktogrammer med detaljer, sociale historier, dimseting,kugleleje,
kuglestol,
Høreværn
Høreværn
En IPad, da han ikke ergod til at skrive. Desværre vil skolen ikke give ham en, så han har sin egen
med hjemmefra,
Selv om behovet for hjælpemidler er stort . Har hun ikke fået nogle endnu .
Blandt andet Støj reducerende høre telefoner.
It og special stol
Et højtalersystem
Diverse små hjælpemidler til ADHD
Almindelige hjælpemidler til at håndtere hyperaktivitet - afskærming
Støtte og visualisering
Hjælpemidler til hørenedsættelse
U2 punktcomputer
JAWS talesyntese
Specialværktøj til geometri
It pakke
Samt støtte
kædedyne skærmet siddepladd sækkepude høreværn sansetræningsinstrumenter computer
bide/tygge/dimseobjekter
Cdord
Visuelle guiding, høreværn, brug for at kunne trække sig . Brug for at de læser hendes sensoriske
profil og bruger e anbefalinger, der står i den
Primært TimeTimer.
Time timer, pc
Pc, ipad,
Ipad
Computer
Han er blevet anbefalet luft /kugle pude, tung vest, særlig fodstøtte samt hørebøffer. Meeen han
har ikke fået nogle af delene. Har egen luftpude og egne høre bøffer med.
Høreværn, pude at sidde på og time timer
 Ipad med støtteprogram til struktur
Hjælp til noter da han har vanskeligt ved at skrive
Ur til at igangsætte nye aktiviteter
 han bruger høreværn for at dæmpe uroen, og en pude at sidde på
 It rygsæk, kuglepude, høreværn, special vippe stol
 håndscanner, C-pen og læring i brug af dissse
 iPad, special stol og bord.
 vbds
 Hjælp hele tiden.
 pictogrammer
luftpude
 Mest i form af pictogrammer og skemaer der viser hvad han skal, med hvem og hvornår
 pc
 Hjælp til tidsfornemmelse. Hjlp til uro i kroppen. Hjælp til planlægning, udførelse, overblik, struktur
 Pc
 Talende computer, pronto, talende lommeregner en masse taktile hjælpemidler mm
 kørestol
 Eletronik
 Kuglepude, kuglevest, høreværn, raketblyant
 Ipad
 Ipad, skeamer
 Udstyr, som via mikrofon hos lærer og øvrige elever sender lyd direkte til vores søn
 Øget brug af fx lommeregner
 Høreværn, timer, støttelærer
 I-pad, høretelefoner, bærbar computer (it-rygsæk
 IT-Rygsæk, hæve/sænkebord
 Lommeregner, pictogram, visuelle hjælpemidler
 Stol, computer, afslapningsplads. Special skriveredskaber
 Høreværn ved selvstændigt arbejde som arbejdsro - bruges kun engang imellem
 Specielt ur hvor det tydeliggøres hvor længe der skal arbejdes med en given opgave. Derudover
høretelefoner for at fjerne uro fra klassen
 Computer
 Hjælpe midler til IT udstyr.
 Ipad og it programmer.
 Ipad - til at holde pauser og trække sig væk.
 Hæve sænke bord,
 It rygsæk
 It rygsæk
 Pc
 It hjælpemidler og specialpædagogisk undervisning
 It støtte. Computer, ipad og telefon
 It rygsæk til ordblinde
 Computer og iPad
 Ordblinde hjælpemidler
 Undervisning på pc da han er ordblind
 It-rygsækken
 kompenserende it
 Han kan ikke læse og skrive
 It-rygsæk
 It rygsæk
 It kompenserende
 Højtlæsning -skanner-cdord eller ligende
 pc-rygsæk
 it rygsæk andre it hjælpemidler
 Computer, cd-ord , printer ,læsepen,hørebøffer
 Computer med CD ord, adgang til Nota
 It
 Pc, ipad, iphone ( det har vi selv købt ) skolen har installeret programmerne til hjælp for ordblinde
 Har speciel stol, brug for at have musik for at kunne koncentrere sig
 Sps
 IT stave og læseprogrammer
16





















































Computer- læse pind- cd ordComputer, smartphone, ipad eller lignende
pc, undervisnings matriale
Teknologiske hjælpemidler
Cd ord - scannerpen
Ipad
computerprogrammer
It
Extra forklaring og tid til til at hjælpe med at læse opgaverne
It rygsæk
IT rygsæk
Ekstra lys, forstørrelsesprogrammer på pc, ipad, lup, mv
Læringsprogrammer til computer
it rygsæk - itværktøjer
I-Pad
Hjælp til oplæsning.
Hjælp til forståelse af tekst
høreværn, afskærmning, oplæsningsmulighed via iPad, E17,
Ipad air
PC/iPad
Adgang NOTA
Høreværn
Timeglas - boardmaker
computer og ipad
It rygsæk eller noget ligende
Støtte til den dårlige motorik
Forstørrelse af tekst, iPad
faf
Bærbar PC, Tavelkamera, CCTV, Ekstern skærm på svingarm, særlig god arbejdsstol der kan
indstilles. Divers progammer til PC. Særligt arbejdsbord, der er stort nok til atl udstyret. Scanner.
Bøger og arbejdshæfter scannet ind på PC. Længere bøger/tekster i lydformat.
CCTV, Tavlekamera & PC
Lys
Specielt hæve sænke bord. El stol, Ståstativ
bord, lift, toilet, computer, bog holder, ramper til kørestol
Svagsynshjælpemidler
Manuel kørestol, speciallæge stol og bord, el-scooter
Højtaler
Special lineal, underlag med modhage, ekstra kroge til påklædning, ekstra greb på legepladsen,
venstrehåndssaks, special hæve/sænkebord
Hun har brug for at høre opgaven flere gange, og have mere hjælp til opgaverne
it hjælpemidler(it rygsæk)
Skråbord, ekstra lys og lup
It-rygsæk
It-rygsæk
It-rygsæk, specialbord, stort toiletrum.
stol, og så er det generelle problem, at vi ikke kender udbuddet af hjælpemidler der findes. Jeg
forestiller mig at der må være nogle smarte ting der kunne lette barnets hverdag
Computer med link til smartboard
Forstørelse og ekstra lys
Ipad/pc da han skriver virkelig dårligt.
iPad
Computer, hævesænkebord
Lift og puslebord
El kørestol
jkl
Tangles, høreværn, ipad
Computer ,
Til blodsukkrrmålinger
Visuel støtte skemaer, it- rygsæk
Alle sine diabetes ting , penge, nåle m.m


























































IPad og nogen gange høre telefoner
Hjælp til at læse
Særligt bord, indrettet handicap toilet, computer
Special stol og eget køretøj
Fuld støtte, afskærmning, bedre placering i klasse. Andet fagstof
Støjværn
hæve/sænkebord
CD ORD ekstra, lydbøger langsommere gennemgang af fagene
Computer
Læseprogrammer, hjælpemidler
F.eks. øretelefoner så han kan lukke støjen ude. Eller en skærm, så han kan trække sig
tilbage/være "alene"
Høretelefoner som "afskærmning" mod for meget uro
it rygsæk
pc
pc
pc
tydelig kommunikation, fanger ikke altid verbal kommunikation.
Kan have brug for sin medicin
Speciel stol, anderledes matematikbog samt placeringen i klassen er vigtig.
Støtte evt it rygsæk men gives ikke
iPad, hovedtelefoner, beløningssystem og billeder
It rygsæk og scanner.
Special stol
Computer, speciel stol
tastatur til sin ipad, god stol, krykker, madras til at hvile på, hæve sænke bord
Stol
Bord og stol
Special stol , saks
Stol ipad
evt en computer så han ikke for ondt i finger
Stol, skriveredskaber, håndskinne og ipad
Kørestol. Ville også have gavn af en god stol, men denne er ikke søgt
Ipad
Høreværn, afskærmning, Ipad
Speciel stol
Indstillelig bord og stol. Computer.
Stol
Kørestol. Specielt stol til af side i klassen. Linial og blyanter
special stol, høreværn for at beskytte mod høje pludselige lyde, iPad, specielle blyanter
Høreværn, ærtepose, og en specialstol som kan holde hende i ro.
Alt hvad der findes i forhold til at være ordblind, har it rygsæk, der må findes andet, ønskværdigt at
det kunne bruges af alle lærere
ipad med oversæt/oplæs-program
Bose støjreducerende headset er helt nødvendigt
kørestol
bærbar
kørestol engang imellem, bord og stol tilpasset hende, buskørsel ved lange gåture med klassen
Speciel stol, bord og bøger på computer - nu Ipad
Ekstra lys, lup, computer, kikkert, svagsynsbord
Piktogrammer, time-out 10 min pauser
Stol, bord, computer til elektroniske bøger m.m.
Speciel stol, bord, it enhed (iPad/pc), sækkestol, balance pude, hvile sofa.
Stol, bord, computer til elektroniske bøger m.m.
Fm udstyr
Hæve/sænke bord og speciel stol.
Et ekstra sæt bøger så han ikke behøver slæbe frem og tilbage
hun er ordblind, har it rygsæk
U2-punkt PC
Bøger der passer til hans nevu.
Nogen gange afskærmning. Skema skal være visuelt. Hørebøffer.
18
 IT
 kørestol da hun nogle dage ikke kan gå.
Special stol at sidde
 Lampe, computer, skrivepult, cctv
 høreværn,piktogrammer på væg,afskærmning, ipad,
Spørgsmål 14b: Har hjælpemidlet den ønskede virkning?
Spørgsmål 14b: Har hjælpemidlet den ønskede virkning? - Andet





























mangler motivation for brug af computer
der følges løbende op på om hjælpemidlerne opfylder behovet
Har høreapparat og de fungere optimalt
afventer lige nu nyt anlæg, og forventer at det virker godt
Det er problematisk at få integreret tilfredsstillinde
Jeg har betalt den- ellers kunne han ikke få den! Skole har brugt timer på
Hun har desværre ikke modtaget nogle hjælpemidler endnu
Han har ikke alle hjælpemidler og kan ikke bruge computeren rigtigt.
Trods enighed om med PPR og skole om at der skal støtte til, er der endnu ikke bevilliget noget. Har
foreløbigt ventet ca. 1/2 år
Vi har selv betalt og leveret hjælpemidlerne, da skolen ikke kender til dem.
Barnet har de rigtige hjælpemidler, men der er problemer med at få en enkelt lærer til at anvende
det
I noget omfang, men ikke optimalt
Har brug for computerprogrammer der ikke findes
Har nogen af hjælpemidlerne men kun fået introduktion i CD-ord. Ikke i at benytte telefonen som
diktafon og derved kunne diktere sine notster og skriftlig fremstilling
Barnet har de rette hjælpemidler men de bliver ikke brugt af lærene i undervisningen, så han har
ingen gavn af dem
har hjælpemidler men lærerne er ikke rustede til at udnytte dem
Vi startede med selv at stille pc-rygsækken til rådighed ved at have givet drengen egen Ipad med
og lære ham hjælpemidlet at kende, men han fik pc-rygsæk, da han skal kunne gå til eksamen med
pc og ikke Ipad.
Eleven har de rette hjælpe midler , men lærene ved ikke hvordan de bruges og indrages i
undervisningen. Hvilke udfordringer det giver eleven at være it-elev. Hvor man som underviser kan
tilrettelægge undervisningen og materialer så det letter den ordblinde bedst muligt.
Hjælpemidler ok, men mangler pædagogisk støtte og støtte fra lærer
Ved ikke om hun har brug for flere hjælpemidler
motiveres ikke, får ikke hjælp støtte i undervisningen
Vi har selv købt computeren, skolen sørget for programmerne. Lærerne mener ansvaret ligger hos
min datter, ift. de fungerer osv.
Vi har selv investeret i it udstyr der er hurtigt nok.
Men det er noget gammelt skammel.
dog kun 1 lære til undervisning i IT rygsæk til mange børn
Mangel på støtte fra selve lærerne
Han vil ikke bruge det
Barnet har hjælpemidler, men nogen gange virker de og nogen gange ikke. Sådan er det jo med IT.
har de rette hjælpmidler men de bruges ikke altid optimalt.
 Hun er så småt begyndt at få nogle af de visuelle skemaer, som vi har råbt op om at hun har behov
for de sidste 2-3 år og hun har fået it- rygsæk, men er i tvivl om hvor meget hun kan finde ud af at
bruge den
 Men jeg skal holde kontrol med at de er der.
 Der bliver ikke taget hensyn i dagligdagen til børn med brug for hjælpemidler, langsommere
gennemgang
 For lidt hjælp i klassen til de enkelte opgaver
 vi har selv pc med hjemmefra
 ja, vi har selv vores egen pc med
 vi har selv en pc med
 han sidder, på eget initiativ, tæt på tavle. ellers ydes der ikke hensyn. Det vil skolen ikke.
 Kan have brug for støtte, når det er en periode med medicin hver 3. time i vågne timer.
 Skolen forsøger.
 Hun har de nævnte hjælpemidler, men vi ved ikke om der er brug for andet og mere. Hun har store
opmærksomhedsvanskeligheder.
 Skolen er rigtig god til at få en ordenlig vurdering. Kommunen har været langsomme med at
bevillige hjælpemidler til skolen, men nu er alt i hus og det gør en væsentlig forskel! Skolen er også
opmærksom på planlægning af næste års skema ifht niveau og belastning ( idræt mv)
Spørgsmål 15: Har dit barns lærere og pædagoger nok viden om dit barns
handicap?
Spørgsmål 17a: Hvilke fag?












idræt
Bevægelse og lektiecafe.
Idræt
gymnastik
Idræt samt lektie cafe
Idræt, musik, håndarbejde.
Svømmeundervisning: da der samme dag var 4 andre lektioner som krævede fysiske udfoldelser og
han i forvejen går til svømning, valgte vi i samråd med skolen at placere et fast besøg hos
fysioterapeuten på det tidspunkt, hvor resten af klassen tog til svømning.
Idræt, UU, lektiecafe
Idræt samt musik
musik
Musik nogen gange, hvis megen larm
Bevægerbånd
20






















































Fag i anden bygning: naturfag
Gymnastik
Gymnastik
Engelsk tysk
Engelsk, tysk, kreative fag, idræt
Idræt og valgfag
Idræt. Hun misser også andre fag da hun er på nedsat tid grundet mistrivelse
Samt i praktik mandag og onsdag
Pga. O0-02 i alle fag.
Vil være mekanikker.
Idræt og valgfag
Gymnastik da det bliver uoverskueligt. Ofte har hun svært ved at løse opgaver med andre, da hun
er meget rigid og nok hurtigere til at løse opgaven.
Tysk og fransk
Idræt, madkundskab og valgfag.
Har desuden reduceret skema - 6 timer om ugen
Idræt, musik, billedkunst, engelsk
Tysk, historie, fysik.
Deltager kun i engelsk, matematik og dansk.
Idræt, lektiecafe, (musik)
Idræt og billedkunst
Idræt/ musik
Idræt og aktiv
idræt
Faglig fordybelse
Idræt og valgfag
Gymnastik pga dårlig relation til læreren
Håndarbejde og billedkunst
fysiskes aktiviteter
.
sløjd, hjemkundskab, musik/idræt
Idræt, sløjd, musik
Tysk
Gymnastik, billedkunst og musik
Der stilles pt ingen krav til mit barn og hun deltager kun når hun har overskud til det.
Idræt
faglig fordybelse (herunder lektiecafé)
Lektiecafer
da han kun har 2 timers undervisning om dagen(når han kommer) er der fag han ikke "rammer" !
Valgfag fordi han i de timer går til privatundervisning.
Alle lektioner efter kl 12.
Engelsk, tysk, valgfag, idræt, historie, kristendom, emne uger og nogle dansk og matematik timer.
Engelsk og tysk
Tysk
Tysk
Tysk
Musik
Hun er blevet fritaget fra idræt pr 1 januar 2016
badning ifm gymnastik
Tysk og idræt
Musik, idræt og svømning. Pga lydniveau og den ustrukturerede undervisningsform.
Idræt, svømning
Tysk
Tysk og gymnastik
Idræt, tysk, historie, kristendom
Madlavning, musik
Har ingen undervisning kun opbevaring
Han undervises pt. Kun 4 timer om dagen
Idræt og bevægelse
 uuv, i øjeblikket musik. Nogle gange naturfag og idræt. Han kan ikke holde til lange dage og bliver
nemt udtrættet i musik. Så vi har tilpasset skemaet, så han kan holde de andres niveu i de fag som
rent faktisk giver mening for ham på lang sigt. Det fungere rigtig godt.
 Svømning pga akustikken og pga. Det bliver for lange dage, og hun bliver mere træt, har brug for
ro, den ene studietids time
 Idræt.
 Svømning og idræt
 Stort set alle - har kun syv timers ugentlig undervisning.
 Gymnastik, og andre fag når behovet er der
 Som regel gymnastik
 Gymnastik og ude dage om vinteren
 idræt
 Idræt, valgfag og lektiecafe
 Idræt og sløjd, men de fleste af fagene ligger langt under hendes alderssvarende niveau
 Idræt
 Bevægebånd pga nedsat tid
 Idræt. Tager til fysioterapi træning i det tidsrum
 Idræt
 idræt
 Idræt
 Musik, for "rodede" og "opløste" temauger
 Hun kan ikke rumme larmen i musik, vi har ikke bedt hende fritaget= vi fik at vide, så¨måtte hun
ikke være på skolen imins.





















å nu har hun timer i en anden klasse.
Har kun 4-6 timer om ugen, matematik og lidt dansk
Han har en asperger fridag om ugen. Han er til timer men deltager f.eks. ikke i idræt og musik
Idræt
idræt
Idræt
Den en gang af de to de har gymnastik. Kommer til fys. Den dag istedetfor
Idræt. I første halvår tysk.
Musik og gymnastik
Idræt - har ellers ikke været et problem indtil nu
Musik, Usu, engelsk. Fordi han ikke magter mange forskellige lærere.
Idræt
Idræt
idræt, fællesture, frikvartere og at ander hvor de er mange samlet må han ikke deltage pga
konflikter og manglende resurser/ ekstra lærer
Idræt, nogen gange
Billedkunst og musik. Desuden nedsat tid i forhold til noget af det understøttende
Det er måske ikke som sådan en fritagelse, men hun har mulighed for selv at vælge om hun på
dagen er i stand til at deltage i bl.a. idræt og bevægelse og jeg skal ikke nødvendigvis fritage
hende, med seddel eller andet, men hun er jo ind imellem fritaget, det er ofte noget hun selv står
for.
Pt idræt og musik. Disse timer ligger om morgen, hvilket gør at hun mangler energi Tilde vigtige
timer sidst på dagen. Afhængi af hendes aktuelle situation deltager hun eller holder fri.
Det er måske ikke som sådan en fritagelse, men hun har mulighed for selv at vælge om hun på
dagen er i stand til at deltage i bl.a. idræt og bevægelse og jeg skal ikke nødvendigvis fritage
hende, med seddel eller andet, men hun er jo ind imellem fritaget, det er ofte noget hun selv står
for.
Som regel Idræt
Tysk
Svømning da det ikke har været muligt fast at finde en mandlig støtte.
22
Spørgsmål 18: Er der andre aktiviteter, som dit barn ikke kan deltage i?
Spørgsmål 18a: Hvilke aktiviteter?
Spørgsmål 18a: Hvilke aktiviteter? - Andet
 Pga operation
 aldersintegrerede emneuger
 Arrangementer hvor der er mange deltager. F.eks. klassearrangementer, hvir både elever og
forældre deltager.
 Har meget tidligt valgt sfo fra
 Sociale arrangementer... det er en kæmpe belastning
 Fødselsdage, fællesaktiviteter i sal m.v.
 Holdsport
 Fremlæggelser, undervisning på tværs af klasser
 Kan ikke deltage i lejrskole uden at en forældre er tilstede ved sengetid.
 Han er ofte med, men meget stresset
 Nogle aktiviteter i frikvarterne som f.eks. fodboldt eller computerspil
 katederundervisning, fællesgymnastik med masseøvelser, pludselige skemaændringer, lange
foredrag.
 Hun kan som sådan godt deltage, men det er ikke altid det lykkedes på grund af manglende støtte
 Overnatninger
 Han har svært ved store forsamlinger og ukendte aktiviteter
 konkurrencer
 "Anderledes dage" hvis han ikke bliver forberedt
 Hvis de skal gå meget langt
 lejreskoler
 SFO aktiviteter
 Det kommet an på rammerne hvormeget og hvor lidt han kan deltage i alting og hvilke voksne der
er til stede
 Lektiecafé
 Klasseundervisning, vikartimer, timer uden personlig assistance
 ustruktureret projektarbejde
 Temauger mv der afviger fra det normale skoleskema
 Gruppearbejde i større grupper.
 Idrætsdage og lign.
 Udflugt på cykel
 Aktiviteter der er ustrukturerede og med højt lydniveau. Bliver det for hurtigt tempo eller for
avancerede bevægelser, kan hun heller ikke deltage i bevægelsesaktiviteter. Har det meget svært i
sociale sammenhænge.
 Det har en naturlig begrænsning i forhold til idræt da hun pga sit handikap ikke kan f.eks. slå
vejrmøller og lign.
 Alt der foregår i større forsamlinger
 Far skal med på overnatninger. Han må ikke hoppe på bløde ting trampoliner og madrasser
 Emneuger og lignende, uden skema og sædvanlig struktur
































Større forsamlinger eller ændringer i dagligdagen
vikar timer, da han ikke bliver forberedt på ændringer.
Klub
Nogle typer af idræt
Hold spil med bold på traditionel vis. Men så laver klassen f.eks. nogle store synlige hjørner til
rundbold og han undlader at gribe bolden, eller man spiller sparke rundbold med en stor syn lig
bold. Kan ikke spille fodbold f.eks. Det er ikke et nævneværdigt problem!
dels nogle lege og dels nogle udflugter
cykling løb når det er mørkt
Størrer arrangementer
Holdsport er rigtig svært
Bagning og uddeling af mad, slik og kage i klassen. Hensynet til Cøliaki bliver ikke efterlevet.
Kulhydrat tælling og indtastning af disse i insulin pumpen, samt måling af blodsukker, varetages
udelukkende af min datter, uden hjælp eller støtte til at huske disse ting
oplever udfordringer med kørsel ved udflugter
Deltager sjældent i gruppe-arbejde og MOB (Motion og bevægelse)
Nogle former for breddeidræt, da instruktørerne oftest er meget lidt pædagogiske, og der er for lidt
forklaring og for meget utålmodighed
Idræt. bevægelse, svømning, løbebånd afhængig af astma/støtte
Idræt
Periodevis aktivitet med fysisk bevægelse
faglig fordybelse og understøttende undervisning bruger han megen energi på. Han skal forberedes
på udflugter og til tider skal en af os forældre deltage i udflugten. Klasekammerater forstår ham og
lader ham være alene i frikvarter hvis han har behov for en social pause
Cykel ture
temauger, idrætsdage o.l.
Motionsløb og andre bevægelses aktiviteter. Må have kørestol med på tur
Det vurderes fra gang til gang hvilke udflugter, hun skal deltage i. Hun er som regel med, men der
tages altid hensyn og nogle gange fritages hun hvis det er nødvendigt.
Fællessamlinger og arrangementer på skolen.
Alt efter dagsformen, men udflugter kan være svært.
svært ved temadage o.lign
Bytur m veninderne fordi hun ikke kan gå ¨så langt. Motionsuge
udedage i SFO
Deltager helst i alt, men så har vi ofte indgået særlige aftaler, som skal de på tur i nær området og
gå meget, så cykler vores søn, ligeledes er der aftale om at han løbende må vurdere om han kan
deltage i bevægelse og idræt - han deltager dog oftest
til de ovennævnte, kan bl.a. siges at der er aftale om hjælpemiddel som kørestol til lange udflugter
for aflastning m.m. samt aftale om rolige indendørs frikvarter eller fritagelse fra bevægelse
til de ovennævnte, kan bl.a. siges at der er aftale om hjælpemiddel som kørestol til lange udflugter
for aflastning m.m. samt aftale om rolige indendørs frikvarter eller fritagelse fra bevægelse
Musiktimer, sløjd og andre fag hvor der ikke er struktureret undervisning, larm og generel uro, der
laver han f.eks. Lektier hvis det er en time med støtte. Fællessamlinger og lignende med høj musik
kan han ikke deltage i.
Idræt og det social liv uden for skole, da gigten gør hun er mere træt end raske børn. Så hun skal
hjem og hvile sig,.
store forsamlinger
24
Spørgsmål 19: Oplever dit barn udfordringer pga. den længere skoledag
Spørgsmål 19: Oplever dit barn udfordringer pga. den længere skoledag Andet





























Pga operation alt udendørs pt
der er indlagt hvil midt på dagen
ja, blir hurtigere ukoncentreret og er meget træt
barnet går nu kun i skole til 11.30 og er altså fritaget for 2 1/2 times uv om dagen
Bliver ringet efter hvis dagen bliver for hård
Han bliver meget mere træt om eftermiddagen
Men ikke kun den lange skoledag, men det gør det ikke lettere, derimod er det uudholdelige og
stressende blot længere med de lange skoledage
han må gå hjem tidligt, hvis han ikke orker mere
Hun har ikke oplevet andet.
Vi har aftale om kortere dage, men bruger det nødigst, da hun så mister information og har
sværere ved at indgå i gruppearbejder.
Han bliver træt.
Ja er fysisk udmattede
han er for træt til at blive afleveret kl. 08 selvom han har sovet 12-13 timer
Øget udtrætning, med obligatorisk lektiecafe kan vi fra hjemmet ikke selv støtte op om skolegangen
om eftermiddagen i rolige omgivelser
Er nødt til at have færre timer pga træthed
vi har aldrig prøvet andet end nuværende skolereform
Var i'et stykke tid fritaget for lektiecafe, men valgte selv at fortsætte. Han går ikke i club de
dage,hvor der er lektiecafe
Ja, udfordringer, idet hun bliver for træt og ikke kan koncentrere sig - det er derfor hun har pause
mens de andre har faglig fordybelse to lektioner om ugen
Jeg henter nogle gange ham tidligt
Hun kan godt klare det men er meget træt. Så der kan ikke arbejdes yderligere i hjemmet
han er meget træt og udkørt. Lektiehjælpstimerne fungerer ikke, ligger fredag eftermiddag og det
bliver til opbevaring i stedet for. Der er mindre lyst til deltagelse i Ungdomsskolens undervisning.
Feks. fantastiske dannelsefag som Ulandstur til Tanzania, hvor der er både faglig og fysisk
eftermiddags- og aftentimer, men som han næsten ikke magter. Her har han desværre meldt afbud
flere gange.
Er kortere tid i SFO
I forhold til 9 klassetrin er skoledagen ikke forælnget sønderligt. Men det giver en større udtrætning
med lange dage og de store lektiebyrder der er efter skoletid. Det tager jo længere tid at læse som
stærkt svagtsynet. Der er dog en aftale med skolen om at vores søn kan sige til, hvis har har brug
for eksta tid i forhold til deadline med større afleveringer. samt sige til, hvis han kun har nået noget
og ikke det hele. Men han er glad for skolen og vil gerne lave det samme som kalssen. Det er også
nødvendigt tit, da mange opgaver er baseret på gruppe arbejde. Her bruger eleverne så Google
drev og skype og løser opgaver i fælleskab om aftenen.
Har kun prøvet den lange skoledag
Hvis det bliver for svært er det aftalen at hun må gå hjem efter 6. Time
Ved ikke om det skyldes længere skoledag
Har fravær på 54,41%
det er svært at sige
Er kun i skole 3 dage hvordan har små 2 timer pr dag







Det har i dette skoleår medført en ugentlig fridag
Træning fodbold på højt plan
Pga. fritidsaktiviteter. Hun er elitesvømmer
kun delvist
Det er meget svært at holde opmærksomheden, så jo flere timer jo sværere, er vores opfattelse.
Han har sværere ved at koncentrere sig i de sene timer (har 3 dage om ugen til kl. 15)
Har ikke meget overskud til det sociale i og efter skolen
Spørgsmål 20: Har barnet oplevet at blive sendt hjem fra skolen på grund af
sit handicap?
Spørgsmål 21: Har dit barn mulighed for at deltage i spisefrikvarteret på lige
fod med resten af klassen?
Spørgsmål 22: Hvordan tilbydes barnet idræt og bevægelse i løbet af
skoledagen?
Spørgsmål 22: Hvordan tilbydes barnet idræt og bevægelse i løbet af
skoledagen? - Andet











Deltager i det hun kan, må trække sig altid
Deltager, når han orker
Sammen med klassen og det er yderst begrænset
Deltager så vidt muligt sammen med klassen men når dette ikke giver mening f.eks. i forbindelse
med boldspil tages en mindre gruppe af børn fra og så laver de sammen med vores dreng en
aktivitet der er bedre egnet for blinde.
Han har nogle øvelser, han selv skal udføre
får lov til at gå når de andre løber
Han hjælper lærerne i idræt, og i aktiv går han for det meste bare rundt og keder sig og er overladt
til sig selv
deltager med de andre, bare ikke idrætstimer
Han er med i det han kan ellers sidder han bare og venter tror jeg
Hun deltager nogle dage med de andre i klassen, Men har behov for støtte for at gennemføre,
hvilket hun ikke altid får
er med på sidelinjen
26
 Mit barn er bange fir at skille sig ud. Hun har endnu ingen erfaring i hvad der er bedst for hende jeg ved det heller ikke da hun kan være svær at få til at prøve nye ideer..!?
 Vil rigtig gerne sidde alene så hun kan få lidt ro.
 Nu er der jo ikke bevægelse hver dag!!! Det er kun noget politikerne tror.
 Deltager med de andre i klassen plus hun får mulighed for at løbe en tur når hun har for meget uro
 idræt to gange om ugen
 Deltager så vidt det er muligt med de andre børn
 Hun deltager sammen med resten af klassen i det omfang hun kan.
 Håber det er som tidligere skrevet
 fysioterapi
 Deltager som de andre i det omfang der er muligt. Ellers er der 2 timers støtte på i idræt, så han
ALTID har idræt. Vi har ikke villet accepere en fritagelse fra idræt, da man som stærkt svagsynet
sagtels kan have idært, blot der tages hensyn. Det har skolen altid gjort og stættelærene har været
på særlige kurser på Institut for Syn og Hørelse i Aalborg.
 Når Idræt foregår andensteds ind på dkolen deltager mathias ikke
 Er til fys der, da de ikke kan se hun kan være med i idræt pga elstol
 Hun deltager som hun nu kan i en el stol
 deltager p.t. ikke i idræt pga frygt for lavt blodsukker.
 Deltager som de andre, har dog brug formere støtterne der gives for situationen er sikker
 Fysioterapi. Har indtil 8.kl deltaget i idræt og været glad for det
 Går til fys mens resten har idræt og ellers kigger han på...
 Må gå nogle gange istedet for at løbe
 Har brug for medicin og evt. støtte ifm bevægelse/idræt o.lign aktiviteter
 Hvis han ikke kan klare at deltage kigger han på.
 Spiller nogen gange stikbold
 Se tillige svar på andre spørgsmål
 Det er ikke altid, han kan
 Må hvile sig hvis hun har ondt
 Hun får tilbuddet og deltager gerne, når hun har overskud til det. Det er ikke så tit. Hun bruger ofte
pauser og 'bevægelsesbånd' til at alenetid, så hun kan lade op.
 Deltager med de andre, når hun kan
 Har en aftale hvis han sætter sig . Skal han have lov til det
 Han deltager ofte i både idræt og bevægelse, men vi har en aftale om at han selv siger fra til det
han ikke kan også hvis det gælder han slet ikke kan være med og så får han lov at sidde over
 Enten deltage hun eller også sidder hun over og kigger bare på, syntes godt man her kunne udnytte
og lave noget andet fagligt, men det gør lærerne ikke noget ud af.
 Deltager på lige fod med da andre når hun kan. Er i perioder fritaget for fysisk aktivitet
 Enten deltage hun eller også sidder hun over og kigger bare på, syntes godt man her kunne udnytte
og lave noget andet fagligt, men det gør lærerne ikke noget ud af.
 Deltager når det "skønnes". For lidt!
Spørgsmål 23: Går barnet i fritidsordning/klub?
Spørgsmål 24: Går barnet til fritidsaktiviteter?
Spørgsmål 25: Er barnet sammen med legekammerater/venner i fritiden (har
legeaftaler)?
Spørgsmål 26: Deltager barnet i klassens sociale arrangementer, fx
fødselsdage, klassefester mv.?
Spørgsmål 27: Er der en god dialog mellem dig og de andre forældre i klassen
om dit barns behov, fx ifm. sociale arrangementer?
Spørgsmål 31: Oplever du, at dit barn bliver fagligt udfordret i undervisningen.
Eller spurgt på en anden måde: Får dit barn nok ud af undervisningen?
28
Spørgsmål 35: Hvad fungerer godt i forhold til inklusion i undervisningen?
 hmmm.....den var svær.
De først år, med meget fagligt dygtig støtte, fungerede klassen rigtig godt ift min søn. Der var et
reelt inkluderende miljø!
 At lærerne har set vanskelighederne og handlet på dem også inden diagnosen.
 Fungere godt når der er pædagogisk støttetimer
 Den ekstra støtte
 At størstedelen af undervisningen foregår med crome books
 At hun må bruge pc'er da det finmotoriske er meget svær,
Matematik. Hvis det er en side med blandede + og - stykker bliver fx + stykkerne marketing af
lærene også laver hun med først da hun ellers let kommer til at pluse minus stykkerne eller
omvendt
Vi får som forældre af både mat og dansk lærene ugens program og kan på den måde gennemgå
det hele i hjemmet dagen før. Et ca 5-10 min projekt
 At hun har sin egen støtte.
 De fysiske hjælpemidler
 Han er glad for at gå i skole, og hans grundhumør er højt. De nyligt tildelte støttetimer får han et
stort udbytte af
 oplever han stort set er med på ligefod
 Meget generelt, anser jeg de flere pædagogtimer i klassen, som noget positivt. Pædagoger har en
helt anden tilgang til børnene og deres behov.
 Læreren er meget opmærksom på det enkeltes behov. Pædagogisk støtte støtter op omkring det og
er meget obs. på sin rolle ift. Læreren
 han får lov at være med
 Det ved jeg ikke. Min datter bliver betragtet som en del af gruppen
 Skolen fungerer pt. fordi de krav der stilles kan håndteres fagligt, men det tipper nok snart. Og så
er inklusion ikke fungerende - der er ikke særundervisning
 Kan spejle sig i normale børn.
Kan bevare tilknytning til lokalområdet og klassekammerater - og kan selv cykle hjem fra skole
 Intet
 når lærer/pæd kender vores søn og er med på hvordan han skal tackles.
 En lærer med viden om autisme
 Ingenting
 Det ved jeg faktisk ikke - lige nu er der ikke meget som fungere
 Ved ikke
 Alt. Pga. skolens og lærernes holdning: de opfatter det som en selvfølge, at han skal være med og
ser hans handicap som en gave til de andre elever og mennesker omkring ham generelt, da de alle
lærer noget helt naturligt om forskellighed og hensyn. Af og til må jeg knibe en tåre af glæde over
deres holdning, handlinger og engagement!
 Lærere og elever har fået undervisning af hørepædagog. Lærerne bliver løbende superviseret.
Skolelederen prioriterer at det skal fungere og bevilger hjælpemidler og vi har løbende statusmøder
med alle involverede.
 ?
 ghnm
 skole hjem samarbejdet
 ?
 .
 At han får mulighed for at tage en pause, når der er behov for det. F.eks. en løbetur i skolegården
eller en drikke vand pause.
 han fungere godt undtagen når det er en opgave der skal struktureres. Det har han brug forhjælp
til. Den sidste skole han går på nu har det været godt socialt, der har han fået venner, det havde
han ikke på de tidligere( blev mobbet på den første skole)
 Hans primære læreres opmærksom på mit barn
 vED IKKE
 .
 .
 Vores datter for meget med, og er glad og tilfreds
 .
 ?
 Lærerens indsats og min datters egen holdning
 De fag som min datter er rigtig god til og ikke behøver hjælp (karakterer 10 og 12) er der ingen
problemer men i de fag hvir min datter oplever sig selv som dårlig (karakterer 4 og7) fungerer det
ikke særlig godt.
 At der laves dagsskema på tavlen over hvad der skal ske i løbet af dagen
 .
 .
 Skolen forsøger at tilpasse og lytter til os
 At skolen gerne vil inklusion. Men det er svært med 4 inklusionsbørn i en almindelig
folkeskoleklasse
 At min søn kan forblive i der trygge miljø med klassekammeraterne som helt accepterer at han går
før tid eller er fraværende en dag
 Vi har desværre ikke oplevet noget der fungerer godt
 .
 Gode lærer
 klasselæreren er meget kompetent og dygtig
 Lærerne vil gerne hjælpe men det går for langsomt. Nu er der snart gået et år og min dreng har
stadig ikke blevet undervist i at bruge computeren. Han bruge den ikke hverdag. Og ingen har fulgt
op på det eller hjulpet ham med at komme igang med den.
 På vires skole er der rullende skole start det er genialt alle får den tid de har behov for for at lære
 Lærerne gør virkelig alt, hvad de kan og de er næsten alle lydhøre og prøver at forstå, men de
mangler grundlæggende erfaring og viden i f.t. hvad de skal gøre, og mest af alt, kan de bare ikke
favne 27 børn, hvoraf flere (ogdå uden diagnoser!!) har særlige behov. 27 børn er alt for mange!
 ..
 .
 At der er støtte i nogle af timerne så han ikke kommer i situationer hvor det går galt
 Ved det ikke
 .
 Kortere skoledage, ikke så mange vikartimer hvor det ofte ikke er de samme vikarer, færre elever i
klasserne, mere støtte.
 Intet
 Ikke rigtig noget
 Det er svært at sige da min datter . Kun Har gået på sin nye skole i 3 uger .
 .
 Intet. Med en høj intelligent pige med asparges er det utroligt svært at få den rette hjælp.
I kommunen hedder det Faglighed lig trivsel.
 at der bliver talt åbent om barnets handicap
 Støttelæreren, men ikke fuldstændigt optimalt p.g.a. manglende viden/uddannelse omkring mit
barns vanskeligheder.
 Han har en kontaktperson, som taler med ham, typisk når der er problemern. Burde være
struktureret og forebyggende/coachende. Lærerne har for ringe viden, de burde på obligatorisk
efteruddannelse. Viden/indsigt er essentielt og mangler I stor stil.
 Han modtog en kort periode støtteundervisning - 3 timer per uge, det gjorde en enorm forskel I
perioden både fagligt og for selvværdet.
 .
 .
 ved det ikke
 Vores dreng har en meget dygtig støttelærer der altid sørger for at undervisningsmaterialerne er
klar så vores dreng kan lave det samme som klassen.
30







































Hans støttelærer er engageret og finder ofte selv på kreative taktile-løsninger så vores dreng får de
samme muligheder for at lærer som hans seende klassekammerater.
Vores dreng ligger over klassen i niveau og mangler i høj grad at blive udfordret. Han er højt
begavet så dette har ikke noget specielt med hans handicap at gøre men han har på grund af sit
handicap vanskeligere ved selv at opsøge viden og han er derfor meget afhængig af det niveau han
bliver undervist på.
Intet for skolen lytter ikke. Heller ikke til dokumenteret fra ppr
lærerne vil gerne - men kan ikke
Støttetimer, hjælpemidler, inklusionspædagog, sanseintegrationstræning, udflugter, ros, glæde,
struktur, ro.
Intet
Den rette støtte
Den rette viden om diagnoserne - kurser, materiale, redskaber m.v., uddannet personale som
støtte mv.
Ikke nok - hun keder sig på grund af manglende faglige udfordringer. Hun mangler i den grad støtte
til de mange skift der er i løbet af en skoledag.
Ingenting
.
Lærernes vilje og gåpåmod til at lære om hvordan min søn bedst tager imod undervisning
.
.
Han får den støtte han har brug for i undervisningen. Han er bagud pga manglende undervisning fra
da han gik på specialskole
min datter vil helst gå op en normal skole, og jeg tænker også hun har bedst af de udfordringer,
skolen ved bare alt for lidt og har alt for få redskaber.
..
Jamen han er der og får så meget ud af dagen han kan
Desværre ikke rigtig noget. Min søn bliver ikke inddraget på lige fod med andre, han er normal
begavet, men lærene, bruger ikke den ekstra tid, min søn kan bruge på at få formuleret svar, det
er nemmere at undlade ham at svare. Det er deres egen ord, trist, da de så giver min søn forkert
standpunkts karakterer.
Han er i trygge rammer. Hans klasse er forholdsvis lille (17 elever), så der er tid til at vise ham
hensyn.
i min søns klasse er der ikke noget godt for inklusionen, der bliver ikke taget hånd om de børn der
forstyrrer i klassen, og kun undskyldinger fra skolen om hvorfor ikke.
Når min søn har sin støtte i klassen, lykkedes det for ham og holde fokus i nogen grad
samarbejde mellem skole, aba-træner og forældre
Han får støttetimer og kontakten til skolen. Det er PPR der betaler støttetimerne, da vores lokale og
2 andre skoler, ville modtage ham.
.
.
At jeg deltager som hjælper.
Ikke noget
Lærer der støtter op om barnet, lytter og sætter ind når ens barn s faglighed er høj
Ingen ting
Intet
Når han får liv at skrive på iPad fremfor i hånden.
støtten
Efter de sidste diagnoser blev stillet sidste sommer bliver der taget mere hensyn til ham. Der er
lavet flere særregler.
At kunne blive i stamklassen -ingen skift.
Læreren har fået relevant efteruddannelse - men det har pædagogerne ikke
Når der er ro i klassen. Når der er synlige voksne. Når der er en relation. Differentieret
undervisning.
At det er en uddannet lærer der er støtte og ikke en pædagog
han er den eneste i klassen
Hun får en del hjælp fra de andre elever
Mere kompetente undervisere og støttepersoner der har et ønske om og evner at arbejde med reel
inklusion. Det handler om mind-set.
.
 Det faglige. Hun har et højere fagligt niveau og bliver udfordret mere end hun ville i specialregi.
Hun føler sig mere normal.
 støttens opmærksomhed på barnet
 Stort set intet. Skolen anser inklusion for en byrde og anvender de tilførte ressourcer til generelle
formål. Man er fuldkommen lukket over for at samarbejde med hjemmet - "samarbejde" defineres
som en-vejs kommunikation til hjemmet. At inkludere et barn med et høretab er ikke
raketvidenskab , men det kræver velvilje og brug af snusfornuft. Vores dreng er socialt og kognitivt
helt normal - skolen GIDER blot ikke løfte opgaven. Eksempelvis har skolelederen accepteret, at
lærere ikke forbereder sig eller bruger ugeplaner som redskab... alene med henvisning til, at hans
egen kone er eller har været sygemeldt med arbejdsbetinget stress
 Kan være sammen med sine venner
 Hun har mulighed for hvile, når det er nødvendigt.
 Ikke noget
 nu har hun kun gået i normalklasse, men det har også være en lang udfordring, nu er hun ved at
være socialt på lige fod med de andre. Desværre hænger det ved i forhold til en form for
stigmatisering, selvom hun nu er tæt på normalt socialt fungerende.
 At han endelig har fået mange timer støtte
 .
 AKT pædagog
 Det fungerer ikke, så jeg kan ikke sige hvad der fungerer godt.
 Det fungere godt, når der er den optimale støtte i timerne, da mit barn har svært ved at vente og
når han venter bliver der tit lavet ballade i stedet eller han vælger at gå fra timen og lege udenfor
klassen.
 De længere skoledage og oplysning om hvad de konkret skulle nå at lære, var dråben som fik
bægeret til at flyde over. Hun har ikke været i skole siden. Hun har haft symptomer på
præstationsangst i forhold til skolen. Hun har droppet sit trompetspil fordi hun også der skullenå at
øve. Hun har været meget bevist om at hun ikke havde ressourcer til det..!?
 Hans matematiklærer er meget åben omkring hans behov og er villig til at hjælpe og støtte Min søn
 At han sidder tæt ved læreren.
 .
 ingen
 Lærerne er gode til at inddrage vores datter i undervisningen.
 Der foregår ingen inklusion i undervisningen
 At mit barn har mulighed for at være en del af en normal klasse
 Intet
 .
 Indvalgte timer er den pædagog der kender min søn gennem hele hans institutionstid tilknyttet, og
han forstår at inddrage og inkludere min søn.
 ?
 intet
 .
 de har ikke store byrder af lektier der skal laves i en "ulvetime" - kan være voldsomt med tre
skolebørn!!!
 Anders er meget afhængig af lærernes faglige evner ifh. til den støtte han har brug for. Han har
stortset altid brug for en til en undervisning når han skal lære nyt - modtage instrukser. Det har
tidligere fungeret bedre da han havde andre lærere end nu som var bedre til at se hans behov for
en til en instrukser og fastholdelse i arbejdet. Men det kræver flere ressourcer og gerne flere
voksne på klassen hvilket ikke har været muligt i år.
 Jeg er glad for at vi er på en alm folkeskole, som har en center afdeling, så de er klædt godt på til
lige netop Asperger. Jeg er glad at han har en tilknytning til sin klasse, selvom han får
eneundervisning ca halvdelen af tiden.
 Der bliver taget hensyn
 Hun deltager i det omfang hun kan
 at læreren "tænker ud af boksen" og underviser mit barn på en anden måde end de andre børn..
Feks. bruger andre ord, andre måder at lave matematik på end de gængse undervisingsmetoder
der bruges i folkeskolen
 Den time hun har alene hvor hun sammen med en lærer kan lave lektier
 Jeg synes ikke inklusion fungerer for autistiske børn, da hverken lærere eller pædagoger er fagligt
klædt på ift de udfordringer højtfungerende autister har i skolesammenhæng. Men jeg oplevede
skolen meget villig til at prøve med de stærkt begrænsede ressourcer de har..
 Har asperger - har på et tidspunkt haft to klassekammerater tilknyttet som mentorer - det var godt.
32















































1
Intet
?
Det fungerer rigtig godt med en støttelærer/to-lærer ordning i timerne men det er der desværre
ikke resurcer til
Det meste af undervisningen gåe hen over hovedet på hende idet hun har impressive
vanskeligheder. Hvilket siller meget store krav til hjemmet så der bliver samlet op.
.
At han kan hører lydbog fra nota på sin telefon når de andre i klassen læser.
Intet
At de endelig har testet min datter for ordblindhed efter jeg har bedt om det i 3 år. Lærerne
forsøge, men har for lidt viden og for få ressourcer
Ikke noget
Intet
fællesskabet
Der er ikke ret meget som fungere, da de børn som har svært med noget bliver glemt eller læreren
ikke har tid til dem.
Tilpasning af lektier - færre eller andre opgaver.
.
Mit barn har været heldig at have lærer som kan rumme ham i klassen. De ved hvor hans grænser
er og hvornår de kan presse ham lidt mere
Intet
Lærerens viden om dysleksi, hjælpemidler, og materialer, der er til rådighed OG så er jeg sikker på,
at hun arbejder MEGET gratis ( det er ikke så godt i længden, men hun bruger den tid, der skal til,
men tager penge med på arbejde).
God it-vejleder og god dansk-vejleder.
.
Intet......
.
.
.
.
.
.
hvis man får den rette hjælp og motiveres, får det ikke
Det er at der er støtte på, så støtten kan koncentrere si om hans udfordringer og indlæringsproces
Forskellige undervisningsformer både små grupper og klasseuv.
.
Der bliver ikke taget særlige hensyn i undervisningen.
De har forsøgt at lave særlige aktiviteter for vores datter
Malte er en del af Elev fællesskabet. De kender hans udfordringer og er gode til at give ham plads
til at udvikle sig i sit tempo
Intet
Der er ikke resourcer til at hjælpe
De andre elever er forstående og hjælpsomme, fx ift gruppearbejde. Der er accept - endnu
Løbende dialog med lærere/ledelse
.
Lærerne tager generelt hensyn og laver en god struktur for skoledagen
.
Der er god viden om udfordringerne. Der bliver lyttet, og læreren har gode ideer til tilpasninger, der
gør deltagelse overskuelig.
Mit barn oplever hvad der er normalt og andre børn oplever at mennesker er forskellige.
.
Den tilknyttede inklusions-støtte er altafgørendeder er plads til alle
Handicap blev meldt ud i børnehaveklassen, det er en del år siden, mange har glemt det. Nu er han
12 og skal skifte skole til sommer og i blandt nye venner. Her har vi nu en teenager dreng som er
bange for skiftet, for hvad kan der ske med de nye som ikke kender det. Så nu må vi ingenting
sige.
støttetimer, samtaler
 Jeg oplever det pimært er de andre børn der profiterer af inklusionen, de opnår større tolerance
overfor børn med særlige behov. Mit barn er integreret på "fuld tid" i en alm klasse, men kunne i
nogle faggodt bruge mere hjælp.
 struktur
 De andre børn er gode til at hjælpe ham
 Skolen har mange års erfaring i inklusion.
 .
 Det afhænger af den enkelte lærer. Det er ikke tydeligt om der reelt gøres noget for inklusionen.
Mange faktorer spiller ind f.eks. klassekvotient og skolens samlede elevtal.
 ingenting
 .
 støttepædagogen og lærerne er gode til at tilpasse materiale og undervisning så vores barn også
har successer
 .
 .
 Fint
 Intet
 Lærernes store kendskab til min søn og hans vanskeligheder
 At lærerne fra morgenen af laver et dagsskema på tavlen. Men det er da også det eneste!
 .
 Desværre intet ifh til min søn, det er kun en kamp, for ham og jeg.
 Hvis lærerne har tid overskud og NORMERINGER til at kunne hjælpe mine børn på en rolig fokuseret
måde. Inklusion er fint men det kræver tid og kræfter og mandetimer - og det får lærerne ikke. Det
ødelægger rigtig mange børn, både dem med diagnoser og dem uden. Fatter ikke det kan være så
svært at se og forstå for dem, der fordelene penge og bestemmer organisationsstrukturen i
skolerne!
 Forstående lærere.
 At min dreng er regid og loyal - han kommer til timerne fordi hsn skal og ikke fordi han kan
 Hans kristendomslærer har overskud til min dreng
 .
 Brug af iPad
 Vores søn har været fuldt inkluderet hele sin skolegang. Vores åbenhed, skolens vilje til at
samarbejde, lærenes forståelse og lydhørhed overfor det der skal kompenceres for. Skolens positive
indgangsvinkel helt fra leder til lærer. Skolens og vores mulighed for altid at kunne kontakte Institut
for Syn og Hørelse i Aalborg og der få hjælp og vejledning. At Institut for Syn og Hørelse kan udlåne
de nødvendige synskompendcerende hjælpemidler og afhjælpe tekniske porblemer straks. At vores
søn har kunne kompenceres fuldt ud i undervisningen v.h.a. tekniske løsninger. At vores søn er en
velfungernede dreng socialt. Vi har altid sagt højt, hvorfor han skulle tages hensyn til og på hvilken
måde rent synsmæssigt, MEN at han derudover skal behandles akkurat som alle andre i klassen.
 Ikke meget.
 .
 Det bliver taget hensyn til at han har bruge for pauser i gang i mellem
 Hjælpemidler og enkelte lærere der har formået at se Mathias handicap, men de har været få.
 Syntes ikke der er noget der er godt kunne være meget bedre
 Når der ved behov er taget højde for Maises fysiske begrænsninger. Eks. En dag hvor hun var med i
bevægelse, så var det en dans/ leg hun kunne deltage uden at føle sig udenfor
 Vi har fået en rigtig god hjælper hvor kemien passer godt til vores dreng og til os forældre, det
betyder rigtig meget.
 Min søn er en person de andre i klassen er glad for og de hjælper ham så godt de kan. Og lærerne
prøver så godt de kan, men de har ikke altid overskud(tid) til at hjælpe så meget som min søn har
brug for.
  .
 Der er godt samarbejde med klasselære, med det kniber med talehørepæd. Og ledelse
 Hjælpemidler
Hjælp til det praktiske
 Lærerne tager sig tid til barnets behov
 .
 .
 Ved ikke
 Mit barn har en praktisk hjælper på fuld tid i skolen.
34
 Når der ikke er motionsdag, bevægelsesdage, ol-dage, skovtursdage, udflugter mm
 Når læreren presses til at se inclusion som et succeskriterie for hele klassen
 Min datter får mulighed for at spejle sig i de jævnaldrende børn uden handikap. Hun oplever sig
ikke anderledes end de andre, dette kan naturligvis ændre sig med alderen.
Hun får tilpas udfordringer fagligt.
 Det fungerer slet ikke
 At han har en støtte i alle hans timer, og at de har deres eget seperate rum, hvor hans
undervisning foregår
 De inkluderes :-)
 .
 ?
 Der vil på sigt blive en større forståelse af for at man kan godt være anderledes men passe ind.
 De lærere som ved hvad vores søns sygdom er, kan med det samme spotte om der er noget galt og
kan handle på det. Desværre drejer det sig kun om 2 lærere
 Der er ikke forskel på krav og forventninger ift. de for de andre elever.
 Er i tvivl om spørgsmålet. Han får ekstra timer. Skolen var hurtig til at bevillige ekstra timer.
Spørgsmålet er om det er nok timer.
 Min datter er en del af klassen
 At min søn har mulighed for at deltage i samme situationer og tilbud som andre børn. Det er dog
desværre alene vores (forældres) og min søns eget ansvar, at det lykkes. Skolen tilbyder kun i
meget ringe udstrækning noget.
 Mit barn er kommet i en klasse hvor flere børn har forskellige udfordringer. En har børnegigt, et par
med diagnoser, en er transseksuel, flere social udsatte, tosprogede og en der fylder voldsomt hver
dag grundet mistrivsel/mobning........synes alt taget i betragtning at klasselæreren gør et godt
stykke arbejde men der er rigtig mange forskellige lærere og vikarer inde over klassen og de har
ikke den fornødne viden om diabetes
 .
 Det er godt, at man prøver at lære, at der skal være plads til alle.
 At skolen er tvunget til at inkludere mit barn. Desværre bare ikke nok.
 .
 Udfordring med diabetes 1 er at det jo både er meget alvorligt og slet ikke alvorligt. Mange dage
går jo bare ud af landevejen og det er langt de fleste dage en usynlig lidelse. Og det går godt her
og nu. Men blodsukkeret ligger ofte for højt i skolen. Ikke så det generer. Ikke så det kan mærkes.
OG IKKE SÅ LÆRERNE LÆGGER MÆRKE TIL DET. Også nogle gange for lavt. Men det klarer hun så
selv, inden nogen bemærker det. MEN DET BEHØVEDE MÅSKE IKKE AT KOMME DERNED. Det ville
være så godt hvis lærerne 2 x 2 minutter om dagen lige havde opmærksomhed på det. Men fordi
det er så lidt - glemmes det så nemt - og bliver derfor en stor udfordring. Specielt nu hvor hun er
ved at være en stor pige.
Så lidt mere opmærksomhed, lidt mere aktiv indsats - men igen - det svære er, at det er ikke
noget, der betyder noget for skoledagen her og nu - det er forebyggende ift. hvordan hun har det
om 20 år. Og det er jo netop den forebyggende indsats, som er den sværeste at få opmærksomhed
på.
 Der er forskelligt syn på inklusion. Vi synes ikke der er inklusion. Det er svært, at der er skift fra at
være i den fulde klasse i 2 timer, for at komme ned i den lille gruppe med 3. ( for det meste) i 4
timer og så atter tilbage i den store klasse.
 Ikke relevant for os.
 Det går fint,hvis han husker at måle blodsukker før timen,ellers kan han godt blive urolig
 .
 Det er godt at hun kan være med til alt
 .
 .
 At mit barn ikke stigmatiseres
 SFO pædagoen ( som også deltager i mange af skoletimerne) har taget et stort ansvar for
håndteringen af vores søn diabetes og sikre at det ikke går galt når der fx er vikar eller de skal på
tur. De enkelte gange det er gået galt har SFO - pædagoen haft fri og de øvrige lærer \ skolen har
ikke kunne løfte ansvaret for at sikre at der er en voksen til at hjælpe.
 .
 .
 At hun kan trække sig i timerne, når koncentrationen svigter
 Ikke relevant
 .
 X
 Mit barn har kun haft diabetes et år og hun har ikke skiftet skole efter konstatering af hendes
sygdom.
 Vores datter opfatter ikke sin sygdom som en begrænsning ! - ikke mindst sig selv som noget
særligt!
 Lærerne
 Vi oplever ikke, at vores søn er en elev, der skal inkluderes.
 Lærernes tilgang
 .
 Min søns sygdom/handicap kræver intet til hverdag, hvor der er lagt gode planer for ham. Planer
han selv kan håndtere og ikke være afhængig af sine læreres hjælp.
 At hjælper holder sig orienteret med lærerne om relevante informationer, sim betyder at der kan
ligges en plan for mit barns deltagelse
 At hjælperen er meget en medspiller og den nye pædagogiske leder.
 Ingen ting lige nu
 Alle er en del af undervisningen
 Handleplanden og at jeg måtte få den med hjem
 .
 Ingenting
 Struktur og faste rammer. Super dygtigt personale på skole som ser barnet som det er.
 .
 at barnet ikke bliver isoleret fra klassekammeraterne
 De prøver at lave anden undervisning til hende
 Er med i klassen, hvilket han ønsker, men hverken lærere eller elever er gode til inklusion
 Hvis der bliver taget hensyn til det enkelt barn - med mange pauser, eventuelt afskærmning og
mulighed for at kunne trække sig lidt væk - er det en rigtigt god ide at handicappede børn bliver en
del af folkeskolen
 skolen har viljen til at ville lykkes og give det der skal til for at få det til at fungere
 Det er svært at svare på, da hun følger normal undervisning, og der ikke umiddelbart er gjort noget
ekstra for at inkludere hende i undervisningen.
 Ikke så meget
 godt og en meget dygtig lære
 .
 Gode informasjoner fra hans kontaktperson
 At der er plads til alle og det er med til at skrabe en forståelse af vi alle ikke er ens og der er
forskellige hensyn.
 hvis lærerne skriver på tavle/intra hvad der skal laves til hvornår
 Hun ligger top faligt, får i nogle fag sværere opg eller hjælpe de andre.
 .
 Ingenting - uden flere ressourcer(voksne)!
 Støttetimerne er rigtig gode. De giver overskud til indlæring og det sociale. Succes er guleroden.
 Intet.. Når man har asperger kan man ikke modtage kollektive beskeder... dvs Ingen læring
 Hvis man kan rumme det er inklusion godt, men desværre er det bare sjældent det virker
 Det fungerer KUN når det er meget lette problemstillinger.
 Jeg opfatter ingen inklusion i forhold til mit barn
 .
 Ikke at blive taget ud af klassen. Min søn fik ekstra uv fra 2. Klasse men det var primært i
skoletiden , hvilket han havde brug for , men han syntes ikke det var sjovt.
 .
 At vi som forældre prøver at klæde vores datter på til at ķlave hele dagen. Og søger for hun er
forberedt på alt.
 .
 ?
 ?
 .
 Fokus på den enkelte
 Teorien
 .
 ved det ikke
 .
 .
36
 .
 .
 Børneleddegigten har for mon drengs vedkommende ingen betydning for skolegang, andet end
kontrol på sygehus og medicin der skal indtages
 ...
 At særlige hensyn indtænkes i den daglige undervisning så det ikke er hovsa løsninger og at det
foregår i fællesskabet
 .
 .
 Lærerne og skoleledelsen er først og fremmest lydhøre og forstående overfor vores datters
udfordringer. Der stilles ikke spørsgmålstegn ved det vi siger (fx at hun ikke kan deltage i alt, når
lektier ikke er lavet, fravær osv). Hendes 'særheder' respekteres/accepteres af lærerne, hvilket
også smitter af på eleverne i klassen (som vi oplever det). Især klasselærer er meget skarp til med
ret enkle greb og midler at 'fixe' udfordringerne. Det er en fornøjelse at samarbejde med skolen om
vores datter - og det er ikke fordi det er lige ud af landevejen. Der opstår konstant udfordringer!
Hjemmefra har det været nødvendigt at mor er arbejder væsentlig mindre.
 .
 Dialog vedr. ekstra sæt bøger og idræt
 Det fungerer ikke godt.
 .
 ??
 Flere lærer i klassen
 Vi har ikke voldsomt behov for inklusion i forhold til undervisningen, da vores datters medicin virker
godt og betyder, at hun fungere på lige vilkår med de andre børn i klassen
 Mit barn har ikke specielle behov.
 ?
 Ingenting hvis ikke der er støtte på
 Skoleskift vil være for hårdt så derfor er det vigtigt at han er med en lærer han er tæt knyttet på.
desværre er der ikke ekstra hjælp og tilskud til at han kan få den undervisning han har brug for
 .
 .
 mulighed for mindre grupper i adskilte rum
 jeg er jo ikke med mit bare i skole, men har indtryk af at hun er med på lige fod med de andre
 Dialog med læreren og indragelse af mit barn oplevelser. Barnet deltager selv på møderne og bliver
hørt og forstået.
 Samarbejdet med skolen og at man i de fleste tilfælde forholder sig til hans vanskeligheder
 Når lærerne er bevidste om og accepterer at min datter ikke altid har overskud til at deltage i
undervisningen på samme niveau som de andre pga nedsat energi og smerter.
 Han sider sammen med gode kammerater
 .
 Fast plads i klassen
 Åbenhed fra lærererne om min datter
 åbenhed om hans kroniske lidelser
 .
 Der er ikke inklusion i centerafdelingen
 At de tager hensyn, og prøver forskellige ting af for at holde hendes interesse.
 .
 På Hummeltofteskolen, Kgs Lyngby, ønsker skoleleder og lærer IKKE inklusion
 .
 Hans lærer er eneste grund til at det går så godt. Hun tackler ham rigtigt godt.
 ved det ikke
 .
 .
 Der gøres ikke noget for inklusion i undervisningen, vi har tidligere meget manglet en der kunne
hjælpe 1:1 nogle timer, men det behov er ikke længere så stort.
 .
 .
 Det er generelt svært. Jeg synes det er vanskeligt at følge med i om den smule der gøres, er nok til
at min datter kan følge med og om hun får noget ud af ud af undervisningen.
 .
 .
 Det fungere godt, at der er forståelse for at min datter med sin gigt selv kan fritage sig fra fysisk
aktiviteter, hvis hende gigt ikke byder hende at deltage, det fungere knapt så fint i sted at få noget
andet faglighed ind i stedet og netop børn med større fravære m.m. har jo netop ofte nogle faglige
huller at lukke, selvom jeg også godt ved at særligt idrætslærer har en mening om at det er sundt
at sidde og kigge på.
 Skolen lytter og stiller spørgsmål. Ledelsen fortæller hvordan lærerne skal i indrette
undervisningen.
 .
 Det fungere godt, at der er forståelse for at min datter med sin gigt selv kan fritage sig fra fysisk
aktiviteter, hvis hende gigt ikke byder hende at deltage, det fungere knapt så fint i sted at få noget
andet faglighed ind i stedet og netop børn med større fravære m.m. har jo netop ofte nogle faglige
huller at lukke, selvom jeg også godt ved at særligt idrætslærer har en mening om at det er sundt
at sidde og kigge på.
 Vi oplever ikke at der bliver taget særlige hensyn og givet informationer nok.
 Den pædagogiske støtte har været på kursus og har derigennem fået større indsigt i hvad der er
behov for. Eks. Hvornår trætheden melder sig og der er brug for en pause.
 .
 .
 efter overgang til 6 klasse, høre jeg ikke noget
 Når der er temaer som interesserer, og når kan være med på lige fod med de andre.
 Har tidligere fået læseløft
 Ikke noget
 Når der er faglig kompetent støtte fungerer det rigtig godt.
 Bruger Join-me, som flere normalt seende kammerater også har tager i brug.
 .
 .
 støttelærer, ro struktur,matematik
 .
Spørgsmål 36: Hvad fungerer godt i forhold til den sociale inklusion i
frikvaterene?
 fff
 Når klassens samvær faciliteres af en kompetent fagperson der kender til autisme og ved hvordan
man understøtter et inkluderende miljø!
 Det ved jeg ikke
 Han er vellidt af hans klassekammerater
 Den person der støtter mit barn er fantastisk på det punkt med fuld opbakning fra ledelsen
 Grundet autismen er han rigeligt social i timerne og får pause fra det sociale i frikvartererne
 De strækker alle en kammerat fra klassen som man så skal lege med i det første frikvarter. ( vores
pige har mulighed for at stække sig hvis hun har brug for en pause i stedet )
Vi har fra dag et været åbne om de problematikker der kan være og fortalt både til
klassekammeraterne, lære og forældre.
Dette er desuden aftalt at vi til det første arrangement efter sommerferien lige kort genfortæller
det.
 Ikke noget specielt.
Hun er kun med hvis hun har overskuddet.
 Der må være en eller to klassekammerater inde sammen med ham i frikvarterne
 Han er fint sammen med de andre børn
 han er kendt af mange på skolen
 Kan desværre ikke se en ændring.
 Drengene (tvillinger der begge har samme handicap) indgår som en helt naturlig del af
fællesskabet.
 ved ikke - synes ikke min dreng er socialt inkluderet
 Vores datter får lov at køre hjem til os med veninderne i frikvarteret. Vores køleskab er fyldt med
god mad. De får lov at sidde flere på crosseren.
 Slet ikke
 Der er altid børn at lege med, hvis overskuddet er til det
 ???
 pauser og respekt for hvornår han er presset og træt. at blive lyttet til er vigtigt for hans trivsel
 En voksen med viden med autisme, som er med i frikvartererne
 Ingenting
38
 Klassen er super til at drage omsorg og være opmærksomme på hinanden
 Ved ikke
 Det er et af de steder, hvor det kniber lidt: drengene i klassen elsker at spille fodbold og det tager
vores søn ikke del i. Han har også en vis tendens til at trække sig og kommer nemt til at fryse. Han
fortrækker at spille på sin telefon. Skolen gør en fin indsats for at forbedre det.
 Det fungerer godt. Eleverne kender til mit barns handicap og hvad det betyder, når hun skal have
særlige hensyn.
 ?
 nyh
 Emil er social anlagt hans egen fortjeneste
 ?
 .
 Han har fået kammerater.
 ved ikke. Der bliver der ikke gjort noget da det ikke er nødvendig
 At han bevæger sig fysisk i eksempelvis fangeleg
 VED IKKE
 .
 .
 Der laves aftaler hvem skal lege med hvem
 .
 Mulighed for at gå hen til vennerne i tredje klasse
 At jeg er meget aktiv som mor
 Fint
 INTET!
 .
 .
 Han har gode venner der ikke "ser" hans handicap
 At Mathias selv kan håndtere det. Ellers tror jeg, at det ville være svært
 At være sammen med gode klassekammeratert
 Desværre ingen gode oplevelser
 .
 .
 Pas
 De driller ikke
 Der bliver snakket i klassen el om morgen til morgen sang hvis der er sket episoder
 Når de andre børn kigger på at min søn spiller I-pad uden at larme omkring ham.
 ..
 .
 De har faste legegrupper nogle dage så han ved hvad der skal ske og hvem han skal være sammen
med
 Ved det ikke
 .
 Vores søn har det fint socialt i frikvartererne. Det er efter skole at det ikke kører.
 Intet, hun mobbes
 At han har et sted der 100% sikkert er støjfrit og uden andre børn at gå hen - det giver ro nok til at
kunne være en del af del almindelige samvær nogle gabge
 Det sammen svar som i spørgsmål nr 35
 .
 Igen har vi desværre kun dårlige oplevelser
 ?
 Ingen inklusion i frikvartererne.
 Ikke klar over hvordan det fungerer I mit barns skole. Jeg ser dog, at der sker episoder hvor der er
behov for en voksen med ADHD viden, som kan interagerer incl. coache min søn I hvordan man
forebygger konflikterne.
 Der er ofte problemer I frikvarterene, vi kunne godt tænke os at der var personale til at hjælpe med
de sociale relationer - vores søn oplever ofte at blive holdt udenfor I sport/lege I frikvarterer
 .
 .
 ved det ikke
 Der har i perioder været speciel fokus på vores dreng i frikvartererne. Der er indkøbt specielle
taktile-spil som han kan være med til.












































I de små klasser måtte han blive inde i det ene frikvarter sammen med et par børn da der ikke var
noget for ham at lave på boldbanen (alle andre skulle ud)
Der er et generelt fokus i klassen på at alle skal være med så det bliver til en kultur og ikke noget
der er specielt rette mod vores søn.
Han er selvstændig og har gode venner
intet i vores tilfælde
Støtte til konflikthåndtering.
De er meget ude
Støtte i frikvarterne, der har forstand og viden om barnet og diagnoser. Man er nødt til at tænke i at der er forskel på drenge og piger og der er forskel på børn. Så man skal holde op med at tænke at børn med den og den diagnose ikke kan holde sammen på sig selv i skolen og reagere, når det
kommer hjem
Det ved jeg ikke
Ingenting
.
Lærerne laver legegrupper inden børnene går ud til frikvarteret
.
.
Klassen rummer ham
Ikke noget
..
Der laves ikke specielle forhold for ham.
Hans klasse kammerater gør hvad de kan, for at inkludere min søn, en stor opgave for 14-16
årige. De voksne vejleder ikke undervejs i pauserne.
Kammeraterne er gode til at inddrage ham på hans præmisser. De savner ham, når han ikke er der.
Han er vellidt.
ingenting de er overladt til sig selv.
Han har gode relationer til drenge gruppen i klassen
støtte fra aba-træner til at skabe sociale relationer i pauser
Han er vellidt og søger selv det sociale, idet han har manglet det har alle de år i special-tilbud.
Hans kl. kammerater kender til hans vanskeligheder.
.
.
Søde og forstående klassekammerater.
Ikke noget
Alt da mit barn spiller fodbold og leger, på lige fod med de andre
tingIngen ting
Intet
De laver legelister for ham i frikvarterne, det er godt så længe at de er enige om hvad de skal lave
og at de andre også overholde aftalerne, men der mangler ofte hjælp når der opstår en
misforståelse eller konflikt.
?
Det har altid været dagens højdepunkt.
Min datter lærer at formulere hendes behov/ønsker.
Når vores datter bliver guidet socialt af en pædagog, men det kan der ikke afsættes ekstra
ressourcer til
Når der er en voksen, børnene kan søge hjælp hos, hvis det bliver svært. Der er sjældent en
gårdvagt ude når vejret synes træls.
Der er støtte på men generelt er det op ad bakke med at få de andre til og vil være sammen med
min datter
at det er en skole som er indrettet til handic
Intet
Intet. Min søn kan ikke deltage og bliver inde, hvor han hører lydbøger.
.
Der er gjort forsøg med legeaktiviteter, man kan melde sig på i frikvartererne, så alle har mulighed
for at være en del af et fællesskab. Fungerer godt
fungerer ikke
Det kan være en udfordring for vores søn at opfange et hurtigt skift i en leg - men vi oplever det
ikke som et væsentligt problem
Venskaber, søskende
Hun magter det, fordi hun har færre timer end de andre
40












































Ikke noget
Som ovenstående svar i spr. 35
Min søn har heldigvis ingen sociale problemer og elsker frikvartererne
.
At de voksne tager hånd om det.
At der jævnligt tages en snak om at alle mennesker er forskellige. Der tales åbent om alle diagnoser
i klassen.
Det fungere godt når der er en voksen til at hjælpe ham med de sociale spilleregler, men når der
ikke er nogen i nærheden bliver han misforstået og kommer i ufører med de andre børn.
Det er en lille skole (som har været lukningstruet flere gange) med kun 250 elever. Allerede til
november skal der tages stilling til hvad man skal gøre når de skal ud på de store skoler i byen hvor
der er mange flere elever..!? Kommunen har nemlig ikke andre tilbud..!?
Det er en lille landsbyskole, så børnene kender hinanden godt og derfor accepterer de min søn som
han er. De ved også godt, at han kan have udfordringer i sport grundet synet og tager hensyn til
det.
.
.
ingen
Klassekammeraterne har ingen forbehold over for vores datter. De ser hende ikke som handicappet
kun som kørestolsbruger. De kommer til hende for at få hjælp i visse fag hvor vores datter er
meget dygtig.
Der fungerer ingen social inklusion i frikvarterene.
...
Inter, vi kæmper selv en hård kamp for at han skal have det godt socialt
.
Pædagogen der er tilknyttet fritidsordningen efter skole er også tilknyttet i udvalgte timer i løbet af
dagen, og han kender min søns udfordringer og behov,,da han har kaldt ham gennem hele hans vej
gennem institutionsårene.
?
ved ikke
.
.
Anders er umoden i forhold til sine klassekammerater, har hele sin skolegang været den yderste
dreng i gruppen - klassens klovn. Men han har altid fået lov at deltage ved fælles arrangementer og
i frikvaterne i skolen. Det kniber mere med en til relationer har ikke kamerater med hjem, men er
alligvel en del af klassen/gruppen - men ikke første valg for hans klassekamerater.
.
Han fungere godt uden
Det fungerer ikke
At de andre børn ved at min datter let glemmer aftaler, og at det ikke er noget hun gør for at drille
andre. Derudover er de andre børn orienteret om at min datter ikke altid kan finde ud af de skift,
¨der foregår i en leg, og at de er nødt til at hjælpe hende "med", når legen ændres
?
Det fungere virkelig dårligt, da støttepædagogen ingen forståelse eller værktøjer havde ift mit barns
sociale udfordringer.
Åbenhed om handicap og udfordringer.
1
Der er ikke noget i frikvarteret
?
At vi har arbejdet med selvværd
At der i samarbejde med veninderne er fundet strategier så min datter delvus kan ingå i det sociale
i og uden for skolen.
.
Er ordblind og har ikke haft problemer i frikvarter
Intet
AKT hjælper med konflikterne
Han er tilfreds
Intet
det hele
.
.






















































.
Min søn har selv lært at sige nej og gå fra situation inden det bliver til slåskampe
Ved ikke
ikke relevant
.
..?
.
.
.
.
.
Ikke relevant
mærker det ikke
De andre børn er gode til at støtte op
Lærer+pæd. er gode til at tage trivselsmålinger op. Laver legeaftaler, fælleslege i de lange
frikvarter
.
Pigerne i klassen har en facebook gruppe hvor de kommunikere på, så alle får alle beskeder og
informationer.
Har ingen problemer med sociale relationer
Malte er en del af eleverne
intet
.
Der er ikke problemer.
.
.
.
Ingenting overhovedet
Ikke meget. Men der er nu sat gang i faste legegrupper, med faste ting de skal på bestemte dage.
Det ser ud til at blive godt, men det kræver meget ekstra støtte - meget mere end skolen havde
forudset.
Det har jeg ikke nogen oplevelse af.
.
Ligeledes: tilstedeværelsen af støttepersonen
der er plads til alle
Det er det samme her, han er bange for at sygdommene vi få overtaget og han ingen venner får.
?
De unge mennesker gemmer sig generelt bag deres Ipads og telefoner. Dette gælder ikke kun mit
barn, så det sociale lider generelt for mange unge
struktur
Hans udvikling i forhold til jævnaldrende børn
Se spørgsmål 35.
.
Det er rent held at min søn trives i frikvartererne. Der bliver ikke gjort noget fra skolens side
ingenting
.
Der er støttepædagog til at hjælpe med styre legen og hvem der får lov til at være med. Vores barn
er meget populær så der er venteliste
.
.
Godt
Intet
Alle børnene i klassen tager hensyn til hinanden.
Ingenting!
Det fungerer ikke. Ingen hjælp at hente.
Hans klasse er lille (nu kun 12 elever, alle er rykket, pga reform) og de andre elever, har forsøgt
at inddrage min søn, efter bedste evne.
Det samme - at lærerne bliver givet tid og ro og opbakning og uddannelse til at tage sig af børnene!
.
Ingenting
De gode leveregler der blev indført i 0.klasse bliver stadig til dels overholdt af de andre børn
42
 .
 Når der er ro til at hun kan lave en aktivitet med 1-2 af de andre elever
 I dag fungerer det godt at hans klasse har det største lokale på årgangen. Det er bl.a. indrettet med
et hygge hjørne med sofa og mikrovn (som elevernenselv har betalt og sat i lokalet), her hænger
de sammen i paunserne.
(i indskolingen fingerede pauserne ikke så godt, da vores søn ikke kunne se at finde sine
klassekammerater i pauserne. Han har gennem tiden lagt nogle strategier for hvordan han kunne
løse det. Vi har også talt med klasselærende dengang. Hun tog intitiativ til at klassen lavede aftaler
i timen inden pausen, om hvem de skulle lege med og hvor, og at de så fulgtes ud som gruppe. Det
var rigtig godt.)
 Kan give større/breddere forståelse for forskellighed.
 .
 Ved ikke særligt meget om hvad der forgå i frikvartererne
 I de små klasser var det rigtigt godt at en lærer hjalp Mathias igang med at finde de andre børn i
skolegården, så de ikke var væk fra ham.
 Se nr 35
 Ikke nødvendigt
 At han har en søster på skolen og har et par rigtig gode venner i klassen.
 Jeg fornemmer at det fungerer rimeligt. Men Jeg er helt klar over at min søn på nuværende
tidspunkt trækker sig fra situationer, hvor han ved han ikke kan være med.
 A
 .
 det har lige pt. vist sig at der er problemer, og det kniber med at høre hvad der sker, hun føler sig
meget alene.
 Når læreren laver fodboldholdene på forhånd
Når læreren tager snakke på klassen
 Lærerne fortæller børnene om barnets sygdom
 .
 .
 Ved ikke
 .
 At der er gode børn i klassen der taler med
 Når der bliver grebet ind over for uundgåelige tilfælde af uacceptabel adfærd
 Hun har mulighed for at koble af i et alene-rum i middagsfrikvarteret, så hun ikke overbelastet for
meget af det sociale. I det andet frikvarter er hun med de andre. I DUS (efter skole) får hun hjælp
til at agere i det sociale felt og har i de seneste to år udviklet sine socialekompetencer og selvtillid
meget.
Hun orker sjældent legeaftaler på hverdage, men enkelte gange har hun haft lyst og det er gået
fint.
 Han deltager ikke i frikvartererne.
 Støtten var der i starten til han nu selv kan klare sine frikvartere, men han kan altid komme i
kontakt med hende hvis noget bliver svært for ham
 Her inkluderes de også :-)
 .
 ?
 ikke noget godt i vores situation, mange konflikter, når alt er åbent.
 Børn er bare nemmere til at indrette sig og kan lynhurtigt sige til hvis der er noget galt
 Han kan deltage på lige fod med de andre
 Klassens pædagog er meget opmærksom på at hjælpe i frikvartererne.
 Min datter har gået i den samme klasse altid og er fuld inkluderet med klasse kammeraterne som
sagtens kan tænke hendes manglende funktioner ind i deres samvær.
 At min søn ikke udelukkes fra fællesskabet. Det er dog desværre alene vores (forældres) og min
søns eget ansvar, at det lykkes. Skolen tilbyder kun i meget ringe udstrækning noget.
 Mit barn er meget rummelig i forvejen men der er ikke tid og fokus på social inklusion i over
bygningen pga skolereformen. Det hænger ikke sammen.
Der var andre problematikker da han fik diabetes i 5. Klasse
 .
 Nogle børn, får måske lettere ved at være med.
 Det sociale er ikke et problem.
 .
 .
 Det er også svært at bevare det sociale til klassen, når det skifter mellem at være i klassen og at
være 3 sammen
 Ikke relevant for os.
 Han har ingen problemer på den front,kammareterne spørg også til om han har husket at måle sig
 .
 Det fungerer godt når hun har fået hjælp til sit blodsukker inden pausen og således har mulighed
for at være med i legen
 .
 .
 .
 Som ovenfor
 .
 .
 Ved ikke
 Ikke relevant
 Min datter har det godt og er glad for skolen, dog er det et problem at skolen i nogle situationer
ikke tager hensyn til min datters handikap(Cøliaki)
Der er flere gange blevet bagt kage eller andet( mest i julen) dette er foregået impulsivt, således at
jeg ikke har vist det og derfor ikke haft mulighed for at medgive glutenfri alternativ.
Dette blot et eksempel på når inklusion bliver til eksklusion, da min datter forståeligt føler sig
udenfor.
 X
 Hun er godt med socialt.
 Vores datter kan lege med alle sine kammerater og kan skabe relationer med mange forskellige!
 Hun deltager...
 Vi oplever ikke, at vores søn er en elev, der skal inkluderes.
 Ingen problemer
 .
 Han er en vellidt dreng og de andre børn i klassen har med enkelte undtagelser accepteret hans
diabetes som en del af ham.
 Mit barn er vellidt i klassen og skolekammeraterne har altid været gode til ligeværdigt fællesskab
trods bevægehandicap. Forældrene har også altid været rigtig gode til at huske at planlægge
arrangementer, som mit barn kan deltage i.
 At der er andre drenge, der vil vente på min søn.
 Ingen ting
 Alle leger med hinanden og respekterer hinandens forskelligheder .
 .
 .
 Ingenting
 Igen som overståede. Støtte og vejledning til frikvarter
 .
 At barnet ikke bliver isoleret fra klassekammeraterne
 De andre rummer hende
 Hmm, er indimellem med til boldspil mv, men må kæmpe for sin plads
 Min dreng har det godt social. De andre børn er vant til ham og synes han har en fantastisk god
fantasi. Det er godt for børn at opleve at børn (og voksne) er forskellige på godt og ondt.
 ingenting såvidt jeg ved.
 At hun har nogle piger fra en af parallelklasserne, der gerne vil være sammen med hende.
 .
 ok
 .
 Sociale går fint i skolen. men mangler lidt der hjemme
 ?
 Klassens eget sammenhold
 ?
 .
 ingenting - uden flere ressourcer(voksne)!
 .
 Går for sig selv..
  Der passer børn sig selv -der er ingen inklusion
44






















































Jeg ser ingen inklusion i forhold til mit barn
.
.
.
Det fungerer ikke.
.
?
?
.
At alle har en at lege med
Teorien
.
ved det ikke
.
.
.
.
Som ovenstående
...
At støtte barnet i fx legegrupper og aktiviteter som ikke udfordrer med meget bevægelse
.
Må have en ven med inde når hun ikke kan komme ud og lege.
Lærerne (især klasselærer) har fingeren på pulsen og fornemmer hvad der er brug for (et lille skub
ud i skolegården, tid i pauserum). Mulighed for at vores datter kan sms'e klasselærer og bede om
hjælp. Fungerer godt og bliver ikke 'misbrugt' (ingen unødige sms'er)
.
.
Det fungerer ikke godt.
.
??
Ikke noget, hun vil kun side for sig selv
Vi har ikke spekuleret over det, da vores barn fungere godt i de sociale relationer i klassen.
Mit barn kommer fra en anden klasse og er endnu ikke inkluderet i det sociale i klassen. Hun
henvender sig til venner fra andre klasser.
?
Leg med de andre
Da min søn ikke må deltage i frikvarterene er der intet godt her. Det ville være fantastisk hvis han
kunne, for han savner at lege med de andre drenge og være en del af fællesskabet
.
.
mulighed for at vælge udendørsaktiviteter fra (boldspil mv
Hun leger jo bare som de andre.
Dialog med lærerne når mit barn har mange smerter, så der er kammerater der er sammen med
ham i frikvartererne.
Svært at vurdere
Når der arbejdes på andre samværsformer end bevægelsesaktiviteter. Foto, tegning, krea.
De kender ham alle sammen. Hvis læreren kan se han ikke er med til noget snakkes der legeaftaler
til frikvateret
.
Forberedelse
Samme
det fungerer ikke
.
.
Hun er vellidt af hendes klasse kammerater, hvad jeg ved af er hun aldrig selv og leger godt med
mange.
.
På Hummeltofteskolen, Kgs Lyngby, ønsker skoleleder og lærer IKKE inklusion
.
Der er ingen hjælp fra skolen, men hans klassekammerater er rigtig søde
en støtteperson
 .
 .
 oplysning, oplysning og oplysning, så kammeraterne forstår , acceptere og respekterer når man
som gigtbarn er nødt til at sige fra.
 .
 .
 Jeg hører desværre ofte at min datter ikke har nogen at lege med. Hun har brug for støtte til det
sociale.
 .
 .
 Det fungere godt at hun kan vælge at have en inde hos sig i frikvartererne hvis hun pga. sin gigt
bliver inde. I en årgang havde de også faste legegrupper og en aftale om at der ikke måttes siges
nej til andre fra samme klasse tirn, der gerne ville være med i en leg, men i mange år inden
fungerede dette ikke - hvilket betød at min datter blev meget isoleret og ikke var med i
frikvartererne.
 De prøver variere legenes niveau, så hunkat deltage..
 .
 Det fungere godt at hun kan vælge at have en inde hos sig i frikvartererne hvis hun pga. sin gigt
bliver inde. I en årgang havde de også faste legegrupper og en aftale om at der ikke måttes siges
nej til andre fra samme klasse tirn, der gerne ville være med i en leg, men i mange år inden
fungerede dette ikke - hvilket betød at min datter blev meget isoleret og ikke var med i
frikvartererne.
 Vi har ikke behov for social inklusion i frikvarterene.
 De hjælper(for det meste) med at få tøjet på til pauserne, så han kan følges med kammeraterne ud
i skolegården.
 Der er en sfo medarbejder som har sat sig ind i Frederiks situation og det har smittet lidt af på det
øvrige sfo personale. .. gid det så også kunne brede sig til at lærerne huskede det.
 .
 hun har en hel del udfordringer
 Ikke meget.
 Er vellidt i klassen
 Ikke noget
 Vores søn spiller fodbold og er derfor en del af de drenge der spiller fodbold i frikvartererne
 I de mindre klasser var der en aftale om at en kammerat tog ham med.
 .
 .
 .
 .
Spørgsmål 37: Hvad fungerer godt i forhold til den sociale inklusion efter
skoletid?



















Intet jeg kender til - det er afhængig af os forøldre
Skype med klassekammerat når der spilles minecraft
Har nogle få gode legerelationer i kvarteret
Han er ikke social efter skole
Se spørgsmål 36
Hun har ca tre veninder som gerne vil hende. Og forældrene forstår.
Han snakker med mange venner over Skype
Han har gode kammeratskaber, og han er vellidt blandt klassekammeraterne
Han er ikke inkluderet i klassen, men har enkelte venner og kammerater til fritidsaktiviteter
?
Mange legeaftaler. De andre vil gerne lege og vi bliver tit kontaktet af forældre ift. Legeaftaler. Alle
børn eller alle drenge/ piger bliver inviteret til fødselsdage
Han har ingen sociale relationer fra skolen i fritiden
Vi har altid plads til alle i vores hjem.
Sket ikke
Forstår ikke helt spørgsmålet...
Ved ikke
?
Min støtte til at arrangere legeaftaler
Intet
46
 Ved ikke
 Ikke noget
 Når de spiller pc og lignende sammen - ofte via Skype eller
Når vi får passet ind at han også tager i klub efter skoletid.
 Hun er bare en del af klassen
 ?
 tn
 Emil egen fortjeneste
 ?
 .
 .
 .
 At hans fritidsklub kan rumme ham trods at hans medicin ikke virker så godt
 INTET
 .
 .
 Hun har mange venner at vælge i mellem
 Legeaftaler
 Kammerater på besøg og omvendt
 Jævnaldrende med lign. handicap er i klassen
 Godt ift det min datter magter - ikke så ofte men godt det sker. Vi skal som forældre ofte bære
initiativ tagere
 INTET!
 .
 .
 Lege/ sove-aftaler
 At Mathias er vellidt og selv kan
 Der er ikke noget, nogen går i klub andre ikke
 Skype er fantastisk
 .
 God klub
 Intet - vi er selv bevidste om det
 Ikke noget problem
 Ved jeg ik, hvor vidt mit barn er social el ej afhænger hvor dan hun har det og hvor træt hun er,
inklusion el ej vil ik ændre på det
 Intet. Min søn er ødelagt efter en dag i skole. Hans sanser er tyndslidte og vi ligger alle ned
herhjemme som følge af dette.
 han orker ikke andre, når han kommer hjem
 Lærerne tænker fællesskab fremfor individ
 Han vil gerne have nogen med hjem og lege men den lange dag gør at han ikke har overskuddet til
det
 Ingenting
 Ikke relevant
 .
 .
 Ikke relevant.
 Samme svar igen
 .
 .
 Beslutning om at alle bliver inviteret til arrangementer, fødselsdage, fester m.m. og klasserådet
laver flere arrangementer årligt
 Er ikke sikker på jeg forstår spørgsmålet.
 En god skoleklub med rummelighed - det er den min søn "overlever" på og henter energy I. Den
står til en stor sammenlægning med andre skolers klubber - det kan få alvorlige konsekvenser for
vores søn, da han har svært ved selv at opsøge fællesskaberne og kan risikere blot at side hjemme
hver eftermiddag. Han kan ikke finde ud af at gå til fritidsaktiviteter.
 Det ville gøre en forskel, hvis der var mere personale med indsigt i børnenes udfordringer til at
coache og guide
 Forældrenes engagement og støtte til barnet
 sport og leg
 ved det ikke
 Vores dreng har ikke noget socialt sammen med de andre børn i fritiden ud over
klassearrangementer. Det er dog heller ikke mit indtryk at de andre drenge i klasse er ret meget
sammen i fritiden.
Vores dreng er i stedet en del af de fællesskaber der er i forbindelse med hans fritidsinteresser.
 Han kan selv
 åbenhed i forældregruppen
 Fodarbejde fra forældre og fritidsklubbens personale.
 Ved ik
 At lærerne og pædagogerne støtter op omkring barnet. Så forældrene i klassen ikke afskrækkes af
barnets diagnoser og barnet på den måde isoleres/ eksklueres
 Det fungerer ikke.
 Ingenting han magter ingenting
 .
 Forældrenes vilje til at lave spontane legeaftaler
 Hun kan fordybe sig i sit tværfløjtespil på musikskolen og dog samtidig være sammen med andre og
få succes på denne måde. Dog må siges at de lange skoledage har gjort at hun har mindre
overskud til musikken.
 .
 Han får den rigtige støtte. De har prøvet forskellige støttelærer, og fandt den med bedst kemi
 ?
 ..
 Han har nogen med hjem en eller 2 gange om mdr. Mere magter han ikke.
 Pædagogerne på hans klub og ungdomsskole, har været helt utrolige, de forsøger at støtte min
søn, og indrager mig og min søn, når der sker ændringer, som de ved et par dage i forvejen.
 .
 .
 Ok, han har legeaftaler fra tid til anden
 forældre-samarbejde - legegruppe med faste rammer og aftaler
 Han har fået venner der gider ham og kan rumme ham.
 .
 Klub
 At vi sørger for lejeaftaler.
 Ikke noget
 Alt
 Ingen ting
 Intet
 Forstår ikke spørgsmålet
 ?
 .
 Der er ingen.
 1:1 legeaftaler
 Legeaftaler både ude og hjemme.
 Det er meget op ad bakke da forældrerne i klassen ikke er særlig modtaglige, så der er kun 2 piger
det kan fungere med
 .
 Vi tager hans veninde med hjem ugentligt. Han elsker sit fritidshjem og deltager i alt hvad der
vedrører klassen.
 .
 Deltager i fødselsdage- ellers intet..
 Når aktiviteter med andre foregår hjemme
 Foreningslivet
 Kan holde kontakten til vennerne. Gå til aktiviteter sammen med klassekammeraterne
 De fleste forstår godt, at aftaler ofte end kan være længerevarende pga træthed.
 To og to aftaler
 Spejder, det bedste jeg har gjort for min datter er, at hun er spejder. Synger i kor, har gået på
billedkunstskole, men lange skoledage stoppede det.
 Har et godt netværk
 Pædagogerne er gode til at tilgodese barnet behov
 SFO er ok, gode voksne
 At relationerne er af ældre dato, så barnet ikke skal bruge energi på at etablere nye relationer
samtidigt med de faglige udfordringer.
48
 Når han leger med en legekammerat herhjemme eller hos kammerater er der ikke de store
udfordringer. Det klare han godt når det er en til en.
 Hun er glad for vennerne men har ikke energi til at være sammen med dem.
 .
 ingenting
 .
 ingen
 Alle børnene er lige. Klassen har mange nationaliteter og børn med andre problemer end handicap
så alle børn er lige i klassen. Der er ingen, der holdes udenfor.
 At der er mulighed for at sidde med stille sysler i SFO
 .
 .
 Enkelte forældre har forståelse for de store udfordringer der følger med epilepsi.
 Kun med hjælp fra os
 intet
 .
 .
 se spørgsmål 36
 .
 Ved ikke
 At hun har gode veninder der accepterer hende
 Der er ikke nogen social inklusion, hun koncentrere sig om at indlære.
 En til en legeaftaler har altid fungeret fint. Deltagelse i større sociale aktiviteter har ikke været
muligt pga mit barns stress.
 Min søn er udenfor fællesskabet fordi han er anderledes - og ikke har samme interesser som
klassekammeraterne.
 1
 ?
 ?
 At der ikke skal laves lektier efter skoletid.
 Se 36
 .
 Har altid haft mange legeaftaler.
 Intet
 Forældresamarbejdet
 Ikke noget læren høre ikke på mig
 Intet
 det fungere fint
 De lange skoledage har gjort at min søn ikke særlig tit har lyst til at have legeaftaler da han er
meget træt efter en skoledag
 .
 .
 Der er stort set ikke lektier så fritid er fritid
 Ikke relevant
 .
 .
 .?
 .
 .
 .
 .
 .
 Ikke relevant
 har ikke prøvet det
 Vi som forældre er meget på, og han har tit legeaftaler med hjem. Dette kan aldrig fungere hos
andre, det er altid hjemme
 .
 .
 Se svar i spørgsmål 36
 ??
 Alt er fint














































Intet
.
DEr er ikke problemer.
.
.
.
ingenting
Struktur, struktur, struktur!
Vi forsøger at lave legeaftaler når der er overskud til det.
Vi bruger aflastningstimer til deltagelse ved sociale arrangementer, som f.eks. Fødselsdage.
Når vi indrager forældrene og beder om deres hjælp.
.
ikke relevant
der er plads til alle
Der skiftes en del mellem venner.
?
Det fungerer overhovedet ikke
forudsigelighed
Han vokser af at leje mmed jævnaldrende børn efter skole
Se spørgsmål 35.
.
Der gøres ikke noget! Det er udelukkende op til forældrene
ingenting
.
korte legeaftaler og med tiden overnatning. god kommunikation med venners forældre
.
.
Godt
Intet
De andre børn vil gerne lege med min søn og bliver også inviteret med hjem
Ingenting
Ikke noget. For lang skoledag
Min søn elsker at være social, men magter det ikke altid, så han føler sig ensom.
Tid og ro til lærerne = bedre relationer mellem forældrene = mere overskud til socialisering efter
skole.
.
?
Deltager i de legegrupper vi har i klassen
.
At hun har en veninde at være sammen med
Al klassen og forældrene ved og altid har vidst hvilek vanskeligheder vores søn har synsmæssigt. At
vi har vores hjem åbent overfor kammeraterne, når de ønsker at væres sammen.
Vi har i klasseforældrerådet også været meget aktive som forældre og taget intitiativ tll at man
lavede legegrupper i indksolengen, spisegrupper i mellemskolen og nu i udskolingen laver vi
spiseaftner i ungdomshuset, hvor hele klassen kan være sammen og hyggesig sammen. Ca. hver 3
mdr.
vi har også en nedstrevet regel i klasseforældre rådet om at holder man fødselsdag, så inviteres
alle, alle drenge eller alle piger. Et godt forældresamarbejde er altså lige så meget værd som en
god skole.
Se spg 36.
.
Legeaftaler, Fødselsdagsfester
Mathias har gået i en fantastisk social klasse, det har været hans lyspunkt i skoletiden med søde
venner der har taget sig af ham. Vi har altid haft et åbent hjem og bor tæt på skolen så Mathias har
haft venner med hjem. Vi har haft mange sociale arrangementer i klassen, og forældre og børn har
set og taget hensyn til Mathias.
Her er Der store mangler
At jeg som mor er meget på med lege aftaler hos os.
At vi hjælper til at få arrangeret lege aftaler
Min søn personlighed gør at de fleste gerne vil have med ham at gøre. Og vi som forældre sørger
for at han altid kommer afsted til diverse arrangementer.
50
  .
 Hun går hjem fra skole uden kontakt med de andre, det er hårdt for hende når der er
socialearrangementer pga. der er for meget uro -larm hun deltager, men synes ikke det er sjovt.
 Lege aftaler
 Forældre tager intiativ til legeaftaler
 ..
 .
 Har ingen problemer i det sociale
 Skype og sociale medier.
 at der er legeaftaler og invitationer at der er gode venner der godt vil lege
 Når mit barn er tilfreds og fungerer godt I andre sammenhænge
 Støttelærer i DUS som støtter med eksempelvis at komme med ind i legen, men uden at
støttepædagogen "er på" hele tiden. Målet er hele tiden at min datter udvikler sine
socialekompetencer så hun ikke er afhængig af den voksnes hjælp
 Han har gode legeaftaler med et par kammerater, der hænger ved.
 Han går i klub med sine venner
 Legegrupper, forældresamarbejde og klasselæreren hjælper med info så vi kan gribe ind.
 .
 ?
 Pædagogerne som har været med i klassen i løbet af dagen er en del af deres eftermiddag og ved
de udfordringer der kan ha været i løbet af dagen.
 Samarbejdet mellem de andre forældre og de arrangementer der bliver lavet
 God dialog med ledere i håndboldklubben. Også tidligere da han spillede fodbold.
 Klassens pædagog har hjulpet med etablering af legegrupper. Bliver også altid inviteret med til
fødselsdage.
 Det samme som spørgsmål 36
 Min søns gåpåmod og hans forældres støtte
 Der er ikke meget energi til ret meget efter skole. Han fylder snart 15 og skal i seng 21-21.30 for at
hænge nogenlunde sammen. Han står op kl 6.30. Og det er de dage hvor diabetesen ikke driller.
 .
 Nogle børn får måske lettere ved at være med.
 .
 .
 .
 Det fungerer kun de dage, hvor Oline magter at gå på klubben. Der er ikke blevet lavet specielle
tiltag!
 Ikke relevant for os
 Pædagog støtte
 Nogle forældre spørger ind og er villige til at tage hende med hjem at lege selvom det er besværligt
for dem
 .
 .
 .
 I SFO'en har de været rigtige gode til at sikre at der altid er en voksen med ansvar for
blodsukkermålinger o.l. Og kom der nye pædagoger blev de oplært af de andre.









Når vores søn skal hjem med kammerater er pædagogerne også gode til at sikre at der er styr på
hans blodsukre inden han går.
.
.
.
Ikke relevant
De fleste forældre er super søde til at tage hensyn.
De interreserer sig for min datters sygdomme og forsøger at hjælpe så godt de kan og være
opmærksomme.
Jeg har aldrig haft indtryk af at min datter er blevet udelukket fra leg og samvær pga sin sygdom.
X
SFO' en har været god til at støtte.
At vi som forældre kan passe vores job, og vores datter kan være lege med hendes venner!
Deltagelse





















































Vi oplever ikke, at vores søn er en elev, der skal inkluderes.
.
Vi har aftaler om med ham og hans venners forældre om hvordan tingene bedst fungere. Jeg er
meget med på tlf/SMS og der ligger klare aftaler om at der skal være mindst to andre end han til en
legeaftale, hvor der ikke er forældre, der kan hjælpe ved behov.
Desværre er mit barn træt efter en lang skoledag ( den nye skole reform). Derfor er det meget
sjældent at han er sammen med kammerater i fritiden. Så foregår det over nettet
Kammeratskabet
Lege kammerater tæt på
Lege aftaler og hygge
.
.
Ingenting
Godt personale og mulighed for at kunne tage bud hjem lige efter skole
har fungeret godt, men ikk fra 7. klasse
.
Sammenhold efter skole
Ingen, er meget alene eller hvis legeafale er det altid ham der ringer og kun få siger ja
I klublivet er børn ens i deres forskellighed - der bliver ikke kigget på om de har et handicap eller
ej.
Klubben er helt fantastisk.
Klubben, ridning, specialsvømning, hvor hun møder andre børn både med og uden handicap... og
vær-sammen-aftaler med jævnaldrende fra klubben.
Det vi selv gør for at støtte i venskaber
ok
.
.
?
De taler sammen over pc/nettet
at vi som forældre taler sammen
.
Vores dreng har kun 1 ven fra skolen. Fritidshjemmet gør det godt. Søger midler og hjælp udefra,
fast struktur giver tryghed.
.
Intet er aldrig dammen med nogen
Den vi selv står for
Jeg ser ikke at mit barn er inkluderet
.
.
.
At vi som familie har et godt socialt netværk.
.
.
?
.
Legeaftaler og fritidsaktiviteter
Teorien
Ikke noget
ved det ikke
.
.
.
.
.
...
Legeaftaler, men det er svært når der ikke er overskud.
At min dreng har venner/veninder både med og uden særlige behov, så han kan udvikle sig socialt
med sine "normale" venner og med venner som har det som ham og med de særlige udfordringer
som han har.
52
 Vi har ofte venner med hjemme, så kan vi hjælpe hvis det bliver for hårdt
 Åben og imødekommende forældregruppe, klasse/pigefødselsdage, klubarrangementer. I det hele
taget samvær som er styret. Udfordringen fremover bliver når det mere og mere er børnene selv,
der (uundgåeligt og selvfølgeligt) styrer samværet. Der får vores datter svært ved at følge med, så
hun nyder de voksenstyrede arrangementer.
 .
 .
 Han går i Dus, (skolefritidsordning), og her får han leget med sine kammerater, men der er
samtidig plads til at han kan holde pause alene fra vennerne, når han har brug for det.
 .
 ??
 Ikke noget
 Vi har ikke spekuleret over det, da vores barn fungere godt i de sociale relationer
 Mit barn er aldrig sammen med klassekammerater, men er det med andre venner efter skolen.
 ?
 Legeaftaler
 Min søn har midstet kontakten til sine klassekammerater fordi sklen har valgt at isolerer ham for at
undgå konflikter så han har desværre ikke længere noget socialt med klassen efter skoletid
 .
 .
 nogle gang er legegrupper en succes
 Hun er meget træt efter skole så det er begrænset hvor meget der er overskud til efter skole.
 Dialog med de andre forældre. Åbenhed omkring mit barns udfordringer
 At han dyrker idræt
 Når det er korte aftaler uden overnatning eller mange timers intenst samvær.
 Det er ikke kontakt med klassekammerater i fritiden. Han går til behandling 3 gsnge om ugen
 .
 Forberedelse
 Det er hun for stor til nu
 at jeg tager ansvar for dette
 .
 .
 Jeg har et godt forhold til forældrene til de børn hun leger med, og de kender til Julie og hun er ofte
hjemme ved nogen og lege eller har en med hjem.
 .
 Forstår ikke spørgsmål
 .
 Vi oplever ingen hjælp.
 Legeaftaler
 .
 .
 at have fritidsinteresser, der gør at man komme ud af huset og møder andre, men samtidig også at
man på mindre gode dage via pc og spil den vej, kan være sammen med sine venner alligevel.
 .
 .
 Efter skoletid bliver der ikke gjort noget ekstra i SFO for at inkludere. Min datter har samme vilkår
som andre børn.
 .
 .
 Det at man i dag også kan mødes på medier og lign.
 De er opmærksomme og prøver at afveksle tilbuddene om lege.
 .
 Det at man i dag også kan mødes på medier og lign.
 Det forekommer ikke. SFO/Klub havde ingen viden/kompetencer eller ønske derom.
 Han har gode kammerater og leger gerne efter skoletid.
Skolen spiller dog ingen rolle her!
 Når han har mindre smerter, at have legeaftaler og være til sports aktiviteter.
 .
 hun er aldrig sammen med nogle efter skole
 Aktiviteter hvor udgangspunktet er fuld deltagelse for vores barn. Se på hvad kan han og hvor
ligger hans interesser.








Gode veninder
Ikke noget
At de andre børn rummer vores søn på trods af hans handicap. De spiller fodbold og computer.
Åbenhed og hjælp fra kammerater.
.
.
.
.
Spørgsmål 38: Hvad skal der efter din mening til for, at inklusionen af dit barn
skal blive bedre?
 Vilje, viden, indsigt og at skolen er villig til at forandre sig.
OG PENGE!!!!
 ved ikke
 Der skal være bedre muligheder for at forældrene kan tage deres barn hjem de dage de ik magter
en hel og efter min mening for lang skoledag. Der skal følge nogle flere ressourcer med og der er
mangel på efteruddannelse i netop forståelsen af handicappet cp
 ved ikke
 Flere hænder i klassen. Større viden om pc og faglige/ sociale følge heraf
 Mere forståelse, viden og accept.
At skolerne tager fagfolk noget mere ind, for at fortælle og dele viden.
Mindre klasser, mindre holddannelse på tværs af klasserne. Kortere skoledage. Da disse børn ofte
har træning (fys, ergo mm) efter skole.
 At skolen rent faktisk forholder sig til udredningerne både ang. hans muskelsvind og den fine
rapport de har lavet på børnepsyk. Han er på 3. klasses niveau rent fagligt og skolen nægter at
søge en enkeltintegration så han kan få hjælp på det område, på trods af 4 psykiske diagnoser
 Der skal tilføres flere ressourcer, så vi (som forældre) ikke møder den samme sang, hver gang vi
beder om støtte. Skolen undskylder sig med, at de ikke har tilstrækkelige ressourcer til at støtte
ham i det omfang, som er nødvendigt. I Odense har man brugt de penge, som skulle anvendes i
forbindelse med inklusion, på at gennemføre skolereformen (arb. pladser til lærerne mv)
 Der skal tænkes i aktiviteter som han har mulighed for han kunne deltage i og måske noget han
oven i købet kunne vise han var god til.At det ikke altid er ham der skal tilpasses til
aktiviteten/undervisningen,men at det også nogen gange var omvendt.At der også var hjælp
tilstede når det er frikvarter
 Større budget til skolerne, puljer til inklusion. Budgetterne er så stramme, så selvom lærere og
pædagoger ønsker at hjælpe flere børn, kan det ikke lade sig gøre.
 Vi synes alt fungerer indtil videre
 lige nu sker det helt modsatte
 Svært spørgsmål. Men i forhold til faglighed mere opmærksomhed fra lærernes side.
 Tæt og hyppig dialog og erkendelse af, at ikke slle kan inkluderes
 Alle lærere der underviser mit barn bør have noget viden om hvordan man underviser et barn med
de udfordringer. Specialaftaler bør være tilgængelige også for vikarer, så barnet ikke udover at
skulle forholde sig til vikarer også skal kæmpe for aftaler der normalt gælder, også gælder denne
dag.
 Støtte
 viden om vores søns udfordringer og respekt/anerkendelser af disse
 Viden. Specialviden.
 Større viden om diagnoser.
Mere individuelt tilgang til undervisningen.
Støtte i undervisningen.
Kammeraterne skal ha viden omkring diagnoser.
 Tror det skal være speciel skoletilbud
 mere viden til lærerne om mit barns handicap, at de vil lytte når vi forældre og PPR fortæller dem,
at barnet har brug for støtte
 Voksenindsats med at lave legeaftaler.
 Vi er meget privilligerede og har en skole og skoleleder der er engagerede og prioriterer det. Vi er
meget tilfredse
 i hvert fald færre elever
 n
 læren ved hvordan de skal hjælpe Emil bedst muligt
 ?
54
































Mere støtte fra lærerne
Der skal lyttes til os som forældre og til barnet også.
.
Massiv støtte i forhold til visuelle støtte (pikotogram), guidning af en voksen i og udenfor
undervisningen, massiv støtte i kompenserende digitale medier, tid til at løse opgaver
VED IKKE
Proffessionel og faglig støtte til lærerne løbende, da behovene og klassen ændrer sig over tid og nye
lærere kommer til.
.
??
Måske en ekstre voksen, som kan evaluere dagen med hende
Hjælp til sociale aftaler i frikvartererne
Minimerer støjen
At man skal overveje om alle børn SKAL inkluderes.
Mulighed for hjerneundervisning suppleret med at min datter går i skole det hun magter. Pt kun i
skole 1 -2 dage om ugen og har derfor behov fir hjerneundervisning for ikke at komme bagud.
Mit barn skal bare ikke inkluderes!!! Der er intet der kan reparere på det. Hun har brug for intens
specialpædagogisk støtte, som hun aldrig vil kunne få som inkluderet. Hun magter ikke den megen
larm og uro, har brug for støtte til at komme i gang med opgaver og komme i gang igen hver gang
hun hele tiden går i stå, men det siger skolen de ikke har ressourcer til. Frikvarterer er et sandt
mareridt for hende. Hun har ingen veninder og er (også ifølge skolen) den der kun bliver valgt til
noget, hvis en voksen forlanger, at de andre børn skal vælge hende.Så jeg er af den faste
overbevisning, at kun en specialskole kan give mit barn den støtte hun har brug for.
Der skal sættes tid af til meget mere skolehjem samarbejde til børn med særlige udfordringer. Vi
bruger de 15 min. Vi har på at hører korte test resultater, og derefter snakke om høretekniske
problemer. Vi når aldrig at komme ind til de svære ting, der hvor vi som forældre til " anderledes"
børn virkelig er udfordret.
Det er simpelthen for dårligt, det er en ommer.
Viden - oplysninger
Lærere og ledere skal have bedre indsigt i handicappets begrænsninger
Mere viden blandt lærerne omkring høretabet.
Meget større mulighed for støtte - han kommer så langt bagud fagligt dels pga fravær og dels pga
at det er svært for ham det faglige og vi efterspørger støtte men der er intet at få
At man som skole ser barnet og tilkendegiver at det er et barn med problemer, og ikke et
problembarn, der skal støttes op.
.
Større forståelse fra skolen af
Inter
At det bliver naturligt at have ordblinde i klassen
Ved det ik
Halvering af antal i klasserne, flere lokaler, mere kompetence og viden og at lærerne der skal
inkludere disse børn selv har valgt og interesserersig for inklusion og børn med særlige behov. At
man laver små inklusionsklasser, hvor det er fifty-fifty fifty-fifty fordeling, at forældre inddrages
væsentlig mere.
større viden blandt lærerne
Alt er ok
En mindre klasse med voksne der kun arbejder med de vansklighedder han har. Han har svært ved
at fungere socialt og bruger meget energi på at gøre det rigtige
Bedre social kultur i skolen
Mere personale. Uddannelse af personale og evt pædagoger/støttepersoner med special viden. Flere
synlige voksne. Fysisk mere rum til at finde ro, færre børn i klasserne.
Mere støtte, færre elever i klasserne, den samme "rygsæk" som studerende på uddannelserkan få
(SPS), ikke så mange aflysninger af timer.
Hun skal tilbydes et tilbud i et lærende miljø, med faguddannede lærere med socialpædagogisk
undervisning. Hun udstødes i den alm klasse, hvor hun skiller sig meget ud fagligt, og nu også pga
alder modenhedsmæssigt. Hun har stort set intet lært i de nu snart 4 år hun har gået på skolen.
Hun bruger alle sine resurser på at passe ind og forsøge at følge med. Hun har været ked og
grædende hver dag i knapt 4 år, fordi hun føler sig anderledes. Havdebkun været 2 uger i 0 kl da
hun sagde hun ikke hørte til ikke kan forstå undervisningen.
 Fokus på faglig specialundvisning i stedet for kun på det sociale (altså lærertimer i stedet for
pædagogtimer). Brug de fælles ressourcer hos inklusionsbørn på hele skolen ved anbringe dem
sammen fx i frikvarter og efter skole så de ikke hver og en går og oplever sig som speciel og alene.
 Se svar på spørgsmål nr 35
 Færre elever i klassen og mere voksenstøtte
 Det handler nok mest om reassurer og hvordan man håndterer dem. Fx i min datters klasser er der
4 børn med særlige behov. Der bruges rigtigt mange vikarer, det skaber kaos og vikar /lærer der
ikke er klædt på til at håndtere de sociale udfordringer. Det er umuligt at få ppr ind over da hun
ikke er fagligt udfordret.
 at der hele tiden bliver stillet relevante krav og støtter til at prøve noget nyt men samtidig passer
på at han ikke bliver stresset
 Bedre uddannelse af lærerne. Bedre og mere 'skemalagt' kommunikation mellem skole og hjem,
evt. en ugentlig kort samtale.
 Forståelse og viden hos lærerene er nøglestenen samt ekstra støttetimer - vores søn har yderst
begrænset (1 time om ugen I kortere perioder) - ekstra støttelærertimer I undervisningen (der er
flere med behov) samt kortere skoledage
 Flere støttetimer/mere bemanding i klassen, og helt essentielt at personalet har den faglige indsigt
i diagnoserne, så de kan takle på professional vis og ikke efter egen personlighed
 Viden, vilje, økonomi - så rette og kompetente støtte bevilliges
 At læren stopper med at more sig over hørenedsættelsen
 ved det ikke
 Vores dreng oplever at de andre børn i klassen "gider" ham og at han er en del af fællesskabet. Han
har meget at byde ind med både socialt og fagligt og derfor oplever han også at blive valgt til i
forhold til gruppearbejde og lignende.
Han er aldrig blevet drillet eller mobbet men han oplever selvfølgeligt at der er ting han ikke kan
deltage i eller at de andre bliver optaget af noget og i deres iver glemmer at få ham med. Men det
er vel som det er og ikke noget der som sådan kan ændres på så jeg ved ikke hvad der skulle
kunne gøres bedre.
 Lytte på forældrene hvad der virker for barnet samt undervisning mangler stabile troværdige og
ansvarlige voksne rollesmodeller som tager ansvar
 Skolen skal tage opgaven alvorlig og afsætte de timer der er givet tilsag til fra kommunen. Timerne
skal given en socialfaglig medarbejder og ikke tilfældige vikarer.
 Ledelsen på skolen og klasselærerne skal sætte sig ind i inkluderende undervisningmetoder og
aktivt deltage i inklusionen. De ved intet og vil intet. Det er hårdt.
 Flere penge
 VIDEN - skolen skal simpelthen bede om nogle kurser og bede om hjælp. Og jeg ved, at de ikke vil
det. Men det burde være standard, at kommunerne sørger for at ALLE skole er opdateret i viden. og
forstå, at der er forskel på drenge og piger - og forstå vigtigheden i at de har nogle af samme køn
af samme aldersgruppe at spejle sig i
 At det bliver muligt at få støtte til hhv. skift og til at lære de sociale kompetencer, som andre børn
lærer implicit, men som hun har brug for at lære eksplicit. Men i følge den der sidder på
pengekassen, så gives der ikke støtte til den slags!
 At skolen begynder indse at vores søn har brug for hjælp
 Lærerne skal have undervisning i pædagogiske redskaber i forhold til autisme. Special lærere med
særlige kompetencer bør tilknyttes
 Mere undervisning af lærerne, så de er bedre klædt på. Jeg så gerne at specialklasserne kom
tilbage i folkeskolen, så min søn i nogle af timerne kunne modtage undervisning med en lille gruppe
elever. Og så synes jeg at max elevkvotientsatsen for en klasse, skal sættes ned til 20 børn pr.
Klasse, når der er elever med særlige behov. Og altid to lærere.
 Mulighed for pusterum når det bliver uoverskueligt. Støtte på de tidspunkter hvor der er gymnastik
og opgaver der skal løses sammen. At der i frikvarteret er mulig hed for at have en fast base hvor
der ikke er for mange elever.
 Større viden om epilepsi hos personalet
 Det fungere, så ingenting
 Lærerne skal vide meget mere og have timer til at vinde min datters tillid.
 ..
 Lærerne skal have bedre viden om hans handicap og ville bruge den viden også.
 At lærerne tager os forældre mere seriøst, og at de kunne blive tilbudt kurser i de forskellige former
for diagnoser. Ellers bliver inklusionen istedet til eksklusion.
 Skolen skal have bedre viden om hans diagnose (infantil autisme)
Der skal gives støtte - både i form af hjælpemidler, men mest af alt en støtteperson.
56
 Støtte både i timerne, men også i frikvarterene hvor det oftest bliver konflikter
 Han skal i et special skole tilbud hvor han kan få den faglige hjælp og støtte han har brug for
 klæde lærerne bedre på, holde flere muligheder åbne til børn med særlige udfordringer fx abatræning
 Han skulle have haft chancen før 8 kl men var ikke parat før.
 bedre uddannelse til læreren
 Forståelse og viden om hans udfordringer. Flere ressourcer til støtte/kommunikation.
 Hjælpelære. Hvilerum. Ombygning.
 Ikke noget
 Større viden om at børn med fysisk handicap, har og kan have en høj faglighed
 Hjælp til ham
 Samarbejde
 Støttetimer og mere synlige tilgængelige voksne til at guide og hjælpe ved konflikter
 en ændring af hele opfattelsen af inklusion i skolen... det nytter ikke at blot at sætte støtte på uden
også at tilrette regler/rammer
 Endnu mere støtte, mere viden til lærerne. Lettere veje i systemet for det er tungt.
 Viden og økonomi.
 Mere social guidning i frikvarterer og SFO
 Samarbejde, info, troværdige, lærerne skal tydeligt vise at de vil børnene(relationer), færre lærer
end 11 forskellige pr uge., personalet skal blive bedre til ikke at udstille eleverne, at lærernes
faglighed skal højnes, med det tænker jeg ikke selv faget(dansk), men blive mere opmærksom på
at kunne/ville favne mangfoldigheden, se det hele barn, være tydelige, ikke skabe
specialbørn(integration) men børnefællseskab(inklusion) mm
 Information, information og mere information. Ellers kommer der berøringsangst og det er svært at
vende
 Flere støttetimer og mere viden.
 Mindre klasser! Kortere skoledag og mere fleksibel deltagelse.Flere skole-fritidspædagoger og fokus
på undervisning differentiering i mindre grupper. Mere tid til det enkelte barn. Mere direkte støtte,
flere arbejdsprocesser, hvor lærere og pædagoger udvikler evner og mind-set til at arbejde
inkluderende. Mere viden om sanseintegration.Mere viden om koncentration og
koncentrationstræning, mere viden om sammenhæng mellem bevægelse og indre/ydre uro.
 Vi oplever ingen problemer
 Større generel forståelse, accept ig interesse for barnets handicap. Hjælp til at løse problemerne,
når samarbejdet ikke fungerer med skolen.
Forståelse fra skolen om, at inklusion ikke handler om at få det handicappede barn til at passe ind,
men at få skolens rammer til at passe til alle børn.
Øvrige forældres accept. Opnåes først, når skole og lærere bakker op om inklusion og ikke gør det
inkluderede barn til et problembarn.
Der er brug for et sted, man kan henvende sig, hvis skolen ikke hjælper med inklusione
 (bedre) uddannet personale over hele linjen: ledere, støtte og lærere
 At en skoleledelse evner at sige skal i stedet for "må gerne" til sine medarbejdere. Og at tildelte
ressourcer ikke anvendes til at lappe huller i skolens øvrige økonomi. Kulturmæssigt skal man væk
fra forrige århundrede, hvor degnen og læreren var de klogeste folk i sognet.
 Ekstra støtte når det er svært
 Støtte, da hun pt i mange fag ikke får ret meget ud af undervisningen, da hun ikke kan følge med.
 Kompetencer hos de voksne, helt andre rammer samt anerkendende pædagogisk tilgang
 Det er det vi er ved at finde ud af på Epilepsihospitalet.
 Flere støtte timer, da kravet bliver mere krævende i de høje klassetrin
 .
 Svært, -men det er vigtigt, at de voksne på skolen sætter sig mere ind i hvad epilepsi er. Jeg synes
jeg kommunikerer rigtigt meget men så opdager jeg, at de alligevel ikke har forstået det.
 Ekstra hænder. Desværre er mit barn ikke en belastning for klassen, da hun er et stille barn. De
begrænsede ressourcer bliver derfor brugt på de udadreagerende ADHD børn, som skaber uro for
hele klassen.
 Meget mere støtte i timerne til de børn der har behovet.Og selvfølgelig også i frikvarterene.
 Kortere dage, ingen lektier, små skoler og flere varme hænder.
 .økonomiske ressourcer. Bedre uddannelse af lærere
 mere dialog
 .
 ?
 Pt. kan det ikke blive bedre. 10. klasse på Tranbjergskolen fungerer fremragende. Lærerne har en
fantastisk føling med deres elever og har tiden til dem. En stor forskel til hvad vi oplevede på
Skjoldhøjskolen hvor der overhovedet ikke blev lyttet til hverken elever eller forældre. Eller taget
hensyn til barnet med handicap.
 Mere faglig støtte, også i frikvartererne
 .
 .
 Skolen skal uddannes bedre og tage opgaven seriøst.
 Bedre viden og forståelse for støtte og behov
 lydhørhed, lyst til at lære mere om sygdommen, samarbejde, tiltro til det jeg fortæller, at lytte til
mit barn, støtte lærer, interesse mm
 tag hensyn,hjælp
 .
 Anders umodehed er svær at ændre på og det er vores opfattelse at han har accepteret sin
plads/rolle i gruppen socialt og er okay med det. Anders inklusion halter på det faglige og her er
ressourcer med en ekstra voksen den eneste løsning.
 ?
 Ved ikke
 At der bliver tildelt nok støtte, og eks. at de vil inddrage Viso for at få større viden. Derudover er
det vigtigt at skolen/kommunen også tager stille børn alvorligt, og ikke kun bruger støtte til de børn
der larmer/kravler på væggene. Vi oplever at den støtte der er tildelt klassen/vores barn, bruges til
at dæmpe de børn der larmer, eller at støtten bliver trukket ud af klassen og brugt som vikar andre
steder hvor skolen lige mangler en voksen
 Større forståelse og indsigt i hendes behov og manglende indlæring. Så krav der stilles passer til
hende
 Lærere og pædagoger skal klædes langt bedre på fagligt ift de behov børn med
sociale/opmærksomhedsmæssige handikaps har. Fordi man ikke "kan se" deres handikap, bliver det
ikke taget rigtig alvorligt og selvom jeg oplever stor villighed hos lærerene i at hjælpe mit barn, har
de hverken den faglige baggrund eller den nødvendige tid til at tage sig ordentligt af de børn de har
i de almindelige klasser, med handikaps.
 Specialundervisning, undervisning i sociale kompetencer, hjælp til komplekse opgaver/projekter.
 1
 Lærerne skal have en bedre viden på området og så skal de have noget mere tid
 ?
 Mere VIDEN til lærere om handicap (her især ord og talblindhed). Bedre kommunikation ml lærer
skoleleder kommunale tilbud forælder generelt. En præcis handleplan for støtte til specifikke
indlæringsvanskeligheder. Tidligere udredning og bedre kvalitet hos PPR! Bedre mulighed mulighed
for støttelærer/to-lærer ordning i klasser med børn med vanskeligheder.
 Støtte på i klassen så hun ikke bliver hægtet af pga dysleksi og SLI. Hendes IQ er normal så hun
skulle kunne nå et rimeligt niveau
 .
 Han skal have støtte i timerne og it skal inddrages i hans undervisning. plus special undervisning i
forhold til hans ordblindhed. Oplever at der mangler viden omkring ordblindhed ude på skolerne og
en vilje til at hjælpe med den rette undervisning. Har selv betalt for fonologisk undervisning til ham.
 At læren husker, hende. Fx når der er tur ud af huset, at læren laver hold og det ikke er hvem har
lyst til at være sammen så en ikke står tilbage og skal " vælges"
 Bedre viden om ordblindhed og flere ressourcer
 Læren skal være beder til at bruge den hjælpe midl min søn bruger Cd ord
 VIDEN og flere undervisere med specialiseret faglig viden om ordblindhed. Både det praktiske som
at læreren kan inddrage hjælpemidler i undervisningen, og det gælder ALLE fag. Samt praktisk
hjælp til at eleven ikke kun løbende bliver undervist i hjælpemidler men også bliver undervist så
eleven kommer på niveau med de andre, samt forståelse for hvordan det psykisk har præget en
elev at sidde i flere år med en ignoreret ordblindhed. Man er IKKE dum når man er ordblind, men
ofte dybt presset af uvidende lærere
 Der skal flere ressourcer ud til lærere som har viljen og kompetencer, men kun kan være et sted af
gangen
 De skal droppe de lange skoledag og så få flere ressourcer til de børn som har det svært i skolen
 Bedre redskaber i it-rygsækken - laptop eller tablet der virker og har hjælpeprogrammer til
ordblinde installeret. Introduktion og undervisning i anvendelsen af programmerne. Skemalagte
støttetimer til lektiehjælp. Øget viden om ordblindhed blandt lærerne generelt.
 Større viden om ordblinde, ekstra støtte
58
 Lærerne skal have mere tid til at snakke med forældre og børnene. De har alt for travlt til at tá sig
af de enkelte
 at lærerne bliver bedre uddannet at der er mulighed for mindre klasser med tid til det enkle barn
 Vi har tidligere haft klaget over både skoleleder, pyskolog og forløb. Vi har selv betalt udredning for
dysklesi, psykologisk udredning og haft bisiddere fra ordblindeforeningen med til møder, så jeg tror,
at skolen "kender os", og derfor er vores søn en succes-historie, men før klagesager var det meget
dårligt.
 kortere skoledage. Han er i skole fra 8-15 hver dag plus lektier
 Efteruddannelse , kursuser og tillæg af lærerne ....så lærerne gider at gøre sig ulejligheden.
 At lærerne erkender, at de ikke har nok viden, så de er villige til at tilegne sig den. For først da kan
de give vores datter den undervisning og hjælp, hun har behov for
 At lærerne fagligt kan hjælpe ham med it.
 Mit barn er ordblind i 7. Klasse og bør have støtte ca. 2 timer om dagen
 Flere midler til ekstra støtte i undervisningen på klasseplan
 .
 Mere special undervisning
 at han får hjælp
 Der skal være fuld støtte på i alle timer og ikke kun de18
 Der er forslag om at samle alle børn med ordblindhed 4 gange årligt til erfaringsudveksling - det
lyder godt.
Mere information om ordblindhed - i skolen/klassen
 .
 Større oplysning og engagement i alm. klasserne omkring skolens gruppeordning for TaleLæsebørn.
 Mere tid til at tilrettelægge bevægelse så hun kan deltage
 Alle lærere skal skanne materialer ind så malte har adgang til dem.
Lærerne skal ikke syes det er synd men i stedet fortælleham hvad de forventer af ham.
 der skal være flere hænder til at støtte og lærerne skal kunne og ville hjælpe
 Hjælpelærer
 Lærerne skal klædes bedre på. Mere information fra lærerne om emner, materialer etc og
støttetimer.
 .
 .
 Langt bedre kommunikation med skolen ang. planer, samtaler og initiativer
 Støttetimer, større indsigt fra skolen, flere resourser til at lærerne kan håndtere elever med
specielle behov
 Der skal meget større fokus og viden om støtte til det sociale. Og så skal der reduceres i
sansestimuli - i form at lydniveau og visuelle "forstyrrelser"
 Hun har brug for ro, struktur,tid, fastholdelse og hjælp - så ressourcer til at det bliver realiseret.
 I min datters skole gik hun sidste år i en 12 klasse, dvs. 0-1-2 klasse er blandet i en klasse. Her er
der utroligt mange 0 klasses elever som måtte gå året om (inkl. min datter) fordi der simpelthen
ikke har været tid til de nye elever og derfor blev der tabt mange på gulvet. Hun er almindelig
intelligent, så det er ikke derfor hun er gået om. Det har skolen lært af og I år går hun i en helt
almindelig 0 klasse.
 Endnu flere støttetimer
 flere "hænder" i klasserne og klub
 Han er en sportsdreng med håndbold 3-4 gange om ugen som også gerne vil i klub onsdag og
torsdag, så den er svær, når han samtidig skal tømmes via blindtarmsstomi hveranden dag.
Samtidig er han en dreng der har mere brug for søvn end sin søster.
Jeg tænker man skal forbyde iPad på toilettet, det gør det nemlig længere, hvis han vil sidde og
spille. Så kan han lave lektie der. Selv han påstår han ikke kan det. Det må være sådan noget man
kan arbejde med. Toilet om morgenen er ikke for ham.
 mere støtte og individuel undervisning. mindre klasser, kortere skoledage.
 Mere faglig hjælp.
 foudisgelkolged
 Han skal have støtte i flere timer. Om det er en pedagog eller lærer det er ligemeget bare der er en
der har tid når han ikke kan huske hvad det er han lige skal.
 Inklusionen fungere
 Mere opmærksomhed
 Kommunenerne, skolens ledelse og lærerne skal have en fælles plan for inklusionen og der skal
langt flere ressourcer til. Muligheden for at få støtte skal gøres nemmere, hvis man vil hæve det
faglige niveau. Alle lærere skal have mere viden. Klassekvotienterne skal ned.
 Penge og viden
 At der tages specielle hensyn. At man ikk er en del af klassen i alle timer .
 Tilstrækkeligt med støttetimer samt faglært personale. Åbenhed omkring barnets vanskeligheder og
fordelene ved at have et inklusionsbarn i klassen. Det medfører ofte mere struktur og rummelighed
 Meget mere viden og rummelighed overfor mit barn og hans handicap både alment i samfundet,
hos børnene og deres forældre og hos lærer og skoleledelse. Vilje hos samme til at inkludere de
som er anderledes
 Der skal lyttes til mig som, der skal langt mere viden til
 En ny lærer
 Skole mere prof med vidensoverdragelse om barnet mellem alle lærere. Få, faste lærere, der gerne
må være læreruddannede. Og skolen skulle reagere promte når vi henvender. Barnet har f.eks. en
chromebook fra skolenPga dårlig finger motorik, den virker stadig ikke på 10 ende måned. Og vi5
har henvendt os mange gange til støtte og skoleleder.
 Noget mere individuel undervisning 1 til 1 undervisning.
 Mit barn skal ikke inkluderes i en almen folkeskole, da hendes sociale problemer er så store grundet
hendes kommunikative/forståelsesudfordringer, at hun aldrig vil komme til, at blive en del af
fællesskabet. Hun har brug en anden slags fællesskab, sammen med andre ligestillede, samt
intensiv specialpædagogisk støtte for at have en reel chance for at lære, at håndtere hendes
udfordringer så vidt det er muligt.
 Hjælp til børn med diagnoser selv De rent fagligt fungerer og ikke fungerer socialt
 Skole, og lærere skal lytte mere til os forældre, og evt tilbydes kurser i "børn med særlige behov"
for at kunne støtte bedre på skolen/i timerne.
 Tid og ro til lærerne!
 Ressourcer. Min datter skulle have haft hjælp tidligere til at lære at modtage Alm undvervisning.
Det er uoverskueligt i 8. Kl Hun er stået af selvom hun er fagligt dygtig. Hendes handicap er skjult
og derfor ikke taget alvorligt nok. Lige nu frygter jeg for om hun er tabt på gulvet. Hun er ikke
'dårlig' nok til at få hjælp. Hun kan blive en ressource i samfundet pga hendes faglige evner, men
jeg frygter hun er tabt på gulvet.
 mange ting, som resourcerne ikke dækker
 At han får den støtte og opbakning han har brug for
 Støttepædagog 1 til 1 med i alle timer
 Mere tid til at lærerne kan sættes sig ind i mit barns handicap samt mere tid og vilje til dialog
omkring barnes trivsel og de udfordringer der følger med handicappet, så vi sammen kan støtte
bedst muligt op om barnets udvikling.
 For mit barns vedkommende er den altså næsten perfekt. Så keg kan jun opfordre til at andre går
inde i alle former for samarbejde med det positive i fokus og arbejder sig frem, stille og roligt og får
god dialog og forståelse. Åbenhed i klassen overfor klassekammeraterne, forældrene og skolen fra
dag 1. At der er et solidt og fagligt kompetent bagland som f.eks. Synscenter Refnæs,
synskonsulenter fra Institut for Syn og Hørelse, der kan klæde os som forældre, klasse og lærende
på, give viden og udlåne det optimale tekniske synskompencernede udstyr.
Så handler det også om holdninger fra kommunal side, skole ledernes side og bestemt også fra
forældre side. At vi i fællesskab har en holding til at den konstruktive dialog er vejen frem.
 Undervisere skal have bedre viden.
Der skal LANGT flere ressourcer til for at i klusionen skal lykkedes.
 Mere støtte
 Mere støtte ift. indlæring af sociale færdigheder i praksis
 Lærerne skal vilje "opgaven" de skal kunne evne at se barnet & sætte sig ind i handicappet. De skal
have de timer som de ber om, og ikke lade en skoleleder afgøre hvor mange eller hvor få timer
barnet har brug for. De skal på kursus, kursus og kursus hvis de ikke forstår handicappet og
lærerne skal videndeling omkring erfaring de har gjort sig. Vi skulle starte helt fra bunden da
Mathias gik fra de små klasser til mellem klasser til udskolning. Der var ingen tips eller erfaringer
fra lærer til lærer der blev givet videre. Det har været 9 mareridt år men megen lille forståelse og
opbakning, set i lyset af hvor megen støtte Mathias faktisk er blevet bevilliget. Der skulle have
været meget mere forældre/lærer kontakt, og da lærerne endeligt råbte op, var der ingen forståelse
fra skolelederens side.
 Der skal være mere tid der er for mange i klassen
 Flere møder
60
 Bredere viden imellem alle ansatte på skolen og mere generelt tænkning i at integrere børn med
handicap. Men det ville også hjælpe at busser og de steder de skal på udflugter er mere
tilgængelige
 I skolen: Bedre uddannelse af lærerne i mit barns handicap (der findes kurser de kan komme på,
men det sker ikke), sikkert pga manglende tid. Samt tid i dagligdagen til hjælpe ham med den del
af undervisningen han har svært ved. Bedre teknik og ikke hjælpemidler som kun fungerer af og til.
 Mere brug af iPad i undervisningen, så vores barn har mulighed for fx at forstørre bogstaverne i
læsebogen og tallene samt billeder i matematikbøger.
 .
 mere oplysning omkring hvad det vil sige at have høretab både til børn og forældre. Vi har været
meget åbne, men kan ikke forklare som en dem der er uddannet til det, da vi også har følelser i
klemme.
 Lærerstøtte i frikvartererne, kun een til to gårdvagter til alle børn gør det ikke muligt med
interventioner eller observationer nok
 Lærernes engagement i mit barn, og at de tager hensyn til hendes behov
 .
 .
 Ikke relevant
 Han mangler computer-programmer til matematik.
 at skolen arbejder med fællesskabet, det er fællesskabet der skal være inkluderende og så handler
det om at tage barnets udfordringer med ind i overvejelserne i forhold til planlægning af en
temauge om for eksempel bevægelse - give ordentlige alternativer, give barnet meningsfulde
opgaver.
 Konstant opmærksomhed på problemstillingen fra forældrene og at lærerne ved at de bliver holdt
accountable
 Bedre kommunikation mellem skole og hjem.
Mere velvillighed fra lærerne til at høre på os forældres erfaringer og vores til tider bekymringer
 Han er alt for følsom til at modtage undervisning i så stor en klasse, så inklusion er p.t. ikke en
mulighed for ham.
 Har ikke behov for bedre inklusion
 Ikke noget.
 Jeg syntes som udgangspunkt at inklusionen af min datter fungere godt.
 Rolig undervisning.. Ikke så mange test.. Børnen bliver skræmt at at lærene er stresset over alle de
test deres unger skal til konstant.. Og det er jo ikke små tests
 At vi skal tilbage hvor vi startede, med speciel klasser igen
 At give sig tid til at forstå at barnet har en sygdom som både påvirker psykisk og fysisk. At være
bedre til at vise forældrene at de har sat sig ind i tingene og kan tage hensyn. Ved fravær at få
oplyst hvilke muligheder der er. Hjemmeundervisning, evt blot at få oplyst hvad man kan sætte
barnet igang med hjemme istedet for at man som forældre gang på gang skal tage kontakt til
skolen før der sker noget
 Han skal blive endnu bedre selvhjulpen
 Han har meget at lære i forhold til tilgangen til de andre børn og har brug for hjælp fra en voksen.
 At lærerne tænker hendes udfordringer ind i undervisningen
 Mere tid, oplæring og involvering fra lærerne og hvis dette ikke er muligt - én kontakt/støtteperson
der fast og kontinuerligt er ansvarlig for at give min søn den -lille- støtte han har brug for.
 Jeg er stor tilhænger af special skoler. Inklusion fungerer kun når der er en lyst/motivation/ønske
fra barn og forældre til at indgå i en normal folkeskole. Underviserne har alt for mange dilemmaer i
undervisningen og det er meget utrygt for forældrene når børn ikke får deres medicin fordi de
glemmer det på skolerne ( gælder både diabetikere, ADHD og astma osv)
Hvis inklusion skal blive bedre SKAL der flere ressourcer til. Flere voksne, mere flexibilitet til
undervisningen. Fyring af dårlige/ udbrændte undervisere og skoleledere (skolelederuddannelse).
Glæde og engagement
 At diabetes ikke bliver set som et 'handicap' men som en udfordring. handicap er for mig et negativt
ladet ord og lig med begrænsning, hvor udfordring er lig med muligheder. Vi voksne og lærernes
tilgang til tingene smitter af på børnene.
 En kontaktperson, som min datter tør stole på, kan hjælpe, hvis noget driller eller går galt i
forbindelse med diabetes og lejrture.
 Støttetimer så en anden end læreren har tid til at behandle hans sygdomme.
 .
 .
 Lærerne skal have den viden og foratåelse, der skal til samt det skal planlægges og viljen skal være
der fra skolens side
 Ikke relevant for os
 Fri til at lære lære og pædagoger alt om handicappet og flere lære/pædagoger i klassen
 Lærerne skal have afsat tid til at blive ordentligt sat ind i hendes sygdom og der skal afsættes
respourser til at de kan hjælpe hende
 .
 .
 Mere hjælp og opmærksomhed fra lærere og pædagoger til at klare de sociale udfordringer
 Der er ingen tvivl om at pædagogerne føler et stort ansvar for vores søn trivsel. Det samme oplever
jeg ikke hos lærene som har mere fokus på undervisning. Generelt burde der i alle klasser være
tilknyttet en pædagog, til de mere sociale områder af barnets skoletid. Også efter 2-3 klasse.
 .
 Kortere skoledage samt mere hjælp til dem der har det svært
 Har brug for i nogle timer, at have en støtte der kan hjælpe hende med at koncentrationen. Og til
en til en undervisning.
 Tid, rum og forståelse for tidsforbrug omkring måling af blodsukker
 Læren/ skolen skal være bedre til at tage hensyn til barnets behov.
Familien skal inddrages når læren planlægger en anderledes skoledag, som kan give barn eller
skole udfordringer. Ofte vil familien gå langt (gøre en ekstra indsats) for at barnet kan deltage og
føle sig inkluderet
Opstår spontane situationer i skoletiden, kan et opkald til forældrene ofte løse de udfordringer
skolen står i.
 X
 Skole har støttet meget lidt op om at hjælpe vores datter med at huske at få målt sit blodsukker.
Da hun i starten skulle have insulin med pen meldte skolen helt fra. Der måtte komme en
sygeplejerske udefra, hvilket ikke levnede noget plads til spontanitet. Så længe man ikke har et
barn som kravler på væggene og forstyrrer alle de andre, så er det umuligt at få støttetimer. At
have et barn med en "skjult" kronisk sygdom er rigtig svært at få hjælp til. Det burde vurderes på
lige fod med f.eks et barn med ADHD.
 Endnu mere differencieret undervisning / forskellige læringsstile!
 De rigtige lærere
 Vi oplever ikke, at vores søn er en elev, der skal inkluderes.
  .
 I skoletiden kunne det være rart hvis lærerne tog et medansvar for at min søns diabetes ikke
problematiseres, men at man prøver at være på forkant med evt. problematikker, så vi kan have
aftalt hvordan de bedst gribes an.
Min søn oplever jævnligt at blive udstillet som være de anderledes, hvilket ofte er unødvendigt og
helt sikkert noget han er ked af.
 Vi og vores barn oplever en succesfuld inklusion i vores tilfælde. Samarbejde, åbenhed, information,
rummelighed er gode nøgleord for at det lykkes
 At lærerne får tid og mulighed for at lære mere om at have et handicap og får praktisk øvelse i at
medtænke et sådant.
 At få den rigtig støtte og lærer som har tid og overskud til at forstå ens datters udfordringer. Har
søgt fuldstøtte sammen med hjerneskadekordinatoren og skolen har tilbudt at vores datter kan
ligge på en sofa med mindfullness med hjemme fra. Er det okey med et barn som er syg? At de skal
være alene?
 Ikke relevant
 Mit barn skal kunne komme til sine bs ting osse i pauserne
 .
 At de begynder på at inkludere fremfor blot at ignorere at der findes børn med særlige behov
 Ekstra fokus på faglig kunnen og special undervisning så niveauet når.
 kommunikation og accept af at hun har nogle begrænsninger, mindre indblanding fra uvidende
personale
 Ekstra lærer kapacitet i undervisningen, der sikrer at de børn med indlæringsproblemer også kan
følge med i undervisningen - og ikke oplever nederlag hver dag og dårlige karakterer
 mere tid til barnet så man kan lave målrettet undervisning
 Skolens evne til at inkludere og lære klassekammeraterne rummelig og det at rumme børn der er
anerledes
62
 Der skal lyttes til forældrene - og barnet. Lærerne skal uddannes til at undervise børn med
handicap - og skolens ledelse skal stille penge og hjælpemidler til rådighed!
 uddannelse af lærerer, mange af dem synes det e uretfærdigt overfor de andre elever hvis nogen
skal behandles særligt.
bedre forståelse fra de andre forældre, der er meget pegen fingre og talen bag om ryggen på
hinanden. Jeg har oplevet at forældre rådet holdt møde om min søn...
Forældrene søger at udelukke 'uønskede' børn fra fællesskabet i håbet om at de flytter.
 inklusionen i skolen, kræver nok efterhånden et klasseskift eller skoleskift, for det virker ikke som
om, skolen har helt styr på, hvad de har med at gøre.... og hverken klassekammeraterne eller
deres forældre er særlig rummelige.
 Bedre uddannelse!!!
 det er ok
 .
 .
 en opmærksomhed på kroniske lidelser, er lige så vigtigew at behandle som FX ADHd. De får hjælp
og støtte til at tage deres medicin. Det får vores Datter ikke, "det er dit eget ansvar"
Bare fordi man er elev i skolen, betyder det ikke at man ikke fortsat er kroniker/patient
 en opmærksomhed på kroniske lidelser, er lige så vigtige at behandle som FX ADHd. De får hjælp
og støtte til at tage deres medicin.
Bare fordi man er elev i skolen, betyder det ikke at man ikke fortsat er kroniker/patient
Forståelse af barnets situation, hvor er der brug for støtte, halvt eller fuld kompenserende.
 en opmærksomhed på kroniske lidelser, er lige så vigtigew at behandle som FX ADHd. De får hjælp
og støtte til at tage deres medicin. Det får vores Datter ikke, "det er dit eget ansvar"
Bare fordi man er elev i skolen, betyder det ikke at man ikke fortsat er kroniker/patient
 Pædagogisk støtte og ikke støtte af en skolelærer som også varetager underviserrollen.
 flere specialuddannede ressourcer i klasserne,en stærk ledelse og vilje, tæt samarbejde mellem
lærere, specialister og forældre, stram struktur.
 Støttetimer og meget mere tid til forberedelse og overskud til at inkluderer. Derudover er det
virkelig vigtig at de har den nødvendige viden, da det fremmer samarbejdet.
 Mindre klasser med ro... så de måske 8/9 elever kan få en fælles forståelse
 Han skal på specialskole, da han ikke kan rumme ret meget. Kan ikke overskue nye ting og
mennesker . Der skalære struktur og kendte mennesker
 Inklusion skal kun rumme de "nemme almindelige" problemer
 Som skole skal man forstå de behov et barn med asperger har og hjælpe hvor behov. Lærerne får
generelt ikke megen støtte og står derfor alene med opgaven.
 .
 ift. Afdækning af læsevanskeligheder er det yderst vigtigt at Det opdages tidligt i skoleforløbet .
Vores søn fik diagnosen dysleksi i slutningen af 5.klasse og fik it rygsæk fra 6.klasse. Vi gjorde
opmærksom på det fra 1/2.klasse men årsagen til læsevanskelighederne Ville skolen ikke gå ind i.
Inklusion lykkes når lærere og pæd er veluddannet , vidende og klædt på til opgaven.
 .
 Mere forståelse for den enkelte elev. At ikke alle børn kan presses ind i den samme kasse.
 Flere midler
 .
 ?
 .
 Mere fokus på mit barn end det er nu, da det går stærk for hende. Hun nå ikke at følge med pga
hendes koncentrationsbesvær
 Alt teorien omsættes til praksis, at der kommer faglig hjælp og støtte - undervisning - særligt rettet
mod særlige behov: talepædagog undervisning fast af en talepædagog, ergoterapeut,
støttepædagog etc etc
 .
 ved det ikke
 .
 at læren og skole sætter sig ind i hans sygdom og de udforinger det giver
 .
 .
 .
 Vi har ikke problemer med inklusionen
 Mere fokus på fællesskabet når de særlige behov indtænkes. At læring foregår når den kan indtages
så der ikke bliver nederlag pga ex træthed.
 At lærerne bliver klædt bedre på og at ledelsen bliver bedre til og lytte til os forældre omkring de
behov vores børn har og tager de tiltag til sig som fungere for barnet og ikke bare køre det på sin
egen måde så ens barn ikke får den hjælp og støtte de har brug for og så resultere på mistrivsel i
skolen.
 .
 Vi er meget tilfredse og taknemmelige over skolens indsats. Den største udfordring for vores datter
er helt klart mængden af timer/aktiviteter, men heldigvis er skolen meget large med at give fri/give
dispensation. Det er ikke nødvendigt at holde mange møder osv, fordi kommunikationen er så god.
Der er ikke langt fra problem til handling, så meget tages i opløbet. Vi har stor ros til
Klostermarksskolen I Roskilde og har en fornemmelse af at vi er MEGET heldige!
 .
 .
 Han skal have en støttepædagog/støtteperson, der kan hjælpe ham til at finde ro og fokusere på
sine opgaver i skolen. Men inklusion er direkte dårligt, for han har mest brug for at gå i en klasse
med ganske få elever, samt at der bliver lavet differentieret undervisning, da min søn er på 3. kl
niveau i alle fag, selvom han går i 1. Kl. Han trives bedst, når han ikke bliver forstyrret af larm og
for mange sanseindtryk, og når undervisningen udfordrer ham. Ligenu er det det modsatte.
Inklusionen betyder at han modtager undervisning på 1. kl niveau i en stor larmende klasse, hvilket
betyder at han intet får ud af det. Han reagerer ved selv at blive et forstyrrende element i klassen.
 .
 ??
 Bedre oplysning til lærer
 Generelt vil jeg mene, at inklusion fungere bedst, hvis der bliver hånd om det, før det bliver et
problem - altså at skolen har et "inklusionshjul", der begynder i 0. klasse og dermed bare sker
naturligt i barnets skolegang.
 Samtaler i klassen.
 ?
 Kortere skoledage
 Flerer hænder og lærer der har uddannelse i børn med særlige behov. Undervisning i små hold på
skolen. Min søn går i en klasse med 25 børn hvoraf 2 har ADHD. der er kun en lærer. Ingen ekstra
lærer tilknytte for det kan de ikke få. Størstedelen at tiden sidder de 2 ADHD drenge med en ipad
eller computer og deltager ikke i undervisningen. De må ikke deltage i ture, idræt og frikvarter da
det giver konflikter så her sidder de også med en ipad. Min søn har ikke modtaget matematik
undervisning i 2 år fordi disse timer ligger efter kl 12 og her er han udbrændt. Jeg kan kun se at
inklusion er en måde at spare penge på
 .
 .
 mere viden hos lærerpersonalet
 Jeg ved det ikke
 At alle lærer får den samme viden omkring sygdommen og dem der ved noget formidler det videre.
 Meget mere viden om diagnoser og behov til skolerne. Større viden og forståelse fra andre
forældre. Flere ressourcer og målrettet arbejde med de specifikke udfordringer
 At lærerne husker at tænke mit barn ind i aktiviteterne i planlægningen så vi ikke altid skal komme
bagefter og være til "besvær".
At skolen og lærerne blev gjort bevidste om deres ansvar når de har et kronisk sygt eller
handicappet barn i klassen.
 Læren er opmærksom på af indrave ham
 Stop for at inklusionsdebatten ikke kun handler om at være et bestemt sted, men om at være det
rigtige sted.
 Mere åbenhed for forældrenes oplevelse
 Intet
 skolens ledelse skal aktivt tilvælge at bakke op om dette
 .
 .
 Vi skal først have et svar på hvad hun fejler, og så har vi noget at arb ud der fra. Men har tæt
kontakt til hendes talepædagog og hun prøver sig frem efter det vi tror det kan være hun fejler.
 .
 At skoleleder og klasselærer GIDER inklusion
 Lærer osv. skal have den nødvendige viden fra mig
64




























Hjælp til social træning, måske en kontaktperson til ham.
Mere viden til lærerne om handicappet og hvilke udfordringer han har.
.
lærerne skal sætte sig mere ind i sygdommen og dens betydning for mit barn. At hun ikke altid kan
overholde de regler, som ellers gælder, fordi hun er hindret af sygdommen. Lærerne burde få tid til
at sætte sig bedre ind i sygdommen. De nødvendige hjælpemidler skal selvfølgelig indkøbes, og det
burde ikke være et spørgsmål om penge og holdning, men man burde kun se på barnets bedste
Der skal ikke gøres noget nu, det skulle have været gjort på de tidlige klassetrin
.
Mere tid til lærene til at forberede sig på at undervisningen skal differences.
Det virker som om der bliver gjort mindst muligt, sikkert fordi det koster skolen penge. Vi vil gerne
have støtte til hende, men vi kender ikke mulighederne og er ikke oplyst om hvad der kan gøres.
.
Supervision til lærerne fra fagpersoner (psykologer)
Fokus på om de faglige når det de skal og så skal der ligge n
Bedre kommunal forståelse, frihed/tid til at personalet kan yde en bedre service. Vi oplever at der
er behov for bedre tid til forberedelse som kunne give den bedste inklusion.
.
Fokus på om de faglige når det de skal og så skal der ligge noget eller være nogle aftaler om hvad
de skal lave i de timer hvor de f.eks. ikke kan deltage, nogle med Gigt har brug for at slappe af og
andre vil godt kunne være i stand til at sidde og fordybe sig i faglige ting, når de ikke kan deltage,
men alt afhænger jo af de individuelle barn, for vi kan også komme til at kræve for meget af dem,
hvilket jeg jo egentlig syntes vi gøre jævnligt.
Lærerne skal have viden om diagnoserne. De er ikke klædt på til opgaven. Det er ikke fair overfor
hverken lærere eller elever.
At støtten rent faktisk er der for den der har fået den tildelt, og ikke "bare" bliver et par ekstra
hænder i klassen.
At de tror på barnet, og ikke bare tror det er dovent når der er brug for pauser.
At de tænker sig om... hvordan vil deres egen energi være ved smerte i leddene.
.
mere infoer og mere forstålelser
Der skal ses på hans ressourcer istedet for hans handicap. Han skal ses som et barn som alle andre,
og ikke et barn med et handicap. Der skal tages udgangspunkt i interesse, så vil lysten til læring
blive meget større.
Åbenhed og accept af forskellighed. Penge!
Nej
Kompetent støtte, mere information fra skolen både til forældre og internt på skolen. Forståelse for
hans handicap i forhold til at det ikke er noget der går væk fordi man taler med ham.
Mere en-til-en støtte i undervisningen. Vi har hyret privatundervisning, da vi har opgivet at få den
ønskede støtte i skolen. Spec i matematik. Det har hjulpet.
.
.
kortere skoledag
Mere forståelse for at børnegigt er en usynlig sygdom og så kunne jeg godt tænke mig at mit barn
fik hjælp til at udfordre nye sociale relationer. Hun har ikke overskuddet selv og føler sig udenfor.
Hun magter ikke at deltage på lige fod med de andre i legene i frikvarteret.
Spørgsmål 39: Er der andet du har lyst til at tilføje?
 Er frustreret over den manglende retsikkerhed efter lovændringen i 2012! Skolelederne har ikke
kompetancerne til at være myndighedpersoner!
 Nej
 Der er absolut ingen sammenhæng ml inklussion af børnene og den arbejdsmæssige inklussionen af
forældre til disse børn på arbejdsmarkedet. Det er en kæmpe udfordring at få det at have et barn
med handicap og et " normalt " arbejdsliv til at fungere.
 Nej
 Nej
 At det er groteskt at man skal føle sig heldig, fordi ens barn har et fysisk handicap. Da det nemlig
er meget nemmere at få støtte i alm skole.
 Nej
 Vores søn fungerer rigtig godt efter han er blevet medicineret, men der er behov for
efteruddannelse af personale.
Vi vil gerne, at han inkluderes på en almindelig folkeskole, men vi banker konstant på
skoleinspektørens dør, for at vores søn får blot en smule støtte. Der er ikke kontinuitet, og det
begrundes gang på gang med manglende økonomi. Det er hårdt arbejde som forældre, at vi skal
råbe højt om vores søns udfordringer, for at han får den nødvendige støtte.
Fx er der ikke overskud blandt personalet til at hjælpe ham med at få lektier mv pakket ordentligt i
tasken, hvilket medfører, at vi fx ikke kan hjælpe ham med diktat hjemme, hvis han ikke har fået
opgaverne med hjem. Han har brug for hjælp til at få overblik og til at holde styr på sine ting,
 Det er hårdt arbejde både for ham og som forældre,hele tiden at skulle stå til rådighed/indgå
kompromisser/kompensere for at han så meget som muligt kan indgå i en normal dagligdag.At få
en dagligdag til at hænge sammen med transport til både behandlinger/træning og alt andet.Som
forældre har vi ikke tid til et fritidsliv ol.
 Jeg ser lærere og pædagoger, der er fulde af entusiasme og begejstring for at give og lære videre.
De vil og har så mange ideer om, hvordan de kunne gøre det bedre.
Men skolens økonomi er så ringe, at de ikke har råd til, at gøre det. Der er ikke fix, fleks og
arbejdstid nok. Sidste år, måtte små separate hold nedlægges, da skolen havde brugt for meget på
vikarbudgettet, og lærer og pædagoger i stedet måtte vikarierer for hinanden. Så var der ikke flere
hænder tilbage.
 Vi er meget tilfredse med skoletilbuddet. Skolen løser de ting der opstår. Ofte inden vi opdager det
 Jeg har haft et godt samarbejde med skolen indtil dette skoleår, hvor hans støtte - grundet hans
alder!!!! - blev fjernet. Siden da har jeg brugt dette skoleår på at høre på en dreng der bliver
mobbet og skrive klager. Klagenævnet tilbageviste første klage til kommunen, men deres tilbud er
stadig ikke godt nok og vi har klaget igen. Det er opslidende og spild af tid og min søn får det værre
og værre set med mine øjne, men skolen siger han trives fint...
 Nej
 Nej
 Det burde være lettere for skoler at få hurtig hjælp til at øge lærernes viden om undervisning af et
barn med f.eks. autisme, så man måske undgår at alle parter bliver slidt ned inden der sker noget.
 Nej
 nej
 Nej
 Synes slet ikke inklusionen er god for nogen børn.
De bliver holdt ude af de andre og mobbe og lærerne sætter sig ikke ind i de speciel børn de har
 Nej
 ?
 Vores skole - Baunehøjskolen i Jyllinge - er fantastisk til at inkludere :)
 nej
 Nej
 y
 Hvorfor ved alle skoler og forældre ikke at VISO eksistere?????
 Nej
 .
 For mit barn har inklusionen været godt for det sociale. Han har fået kammerater. Men det har
været dårligt for undervisningen, da vi langt fra synes, at han lære nok. Er fagligt bagud i forhold til
klassekammerater.
 den første skole fra 0-5 hvor han blev mobbet gik lærerne med skyklapper på de ville ikke høre om
at han blev mobbet. Og da det begyndte til sport også valgte vi at flytte ham
 Vi har for nyligt fået afslag på ekstra støtte fra PPR med den ene begrundelse: At min søn ikke har
store nok vanskeligheder
 NEJ
 Vi har generelt følt en god støtte, specielt fra klasselæreren og har ikke på noget tidspunkt
overvejet en specialskole.
 Nej
 .
 Nej
 At det er vigtigt børn forstår og accepterer at mennesker er forskellige og det er ok.
 Nej
 Inklusion af børn med udviklingshandicap skal være et tilbud ikke tvang, som det er nu. Der er frit
skolevalg i DK, bare ikke for forældre til børn med særlige behov. Det er en form for diskrimination
forklædt som velmenende hjælp. På den lange bane bliver inklusion af disse børn et stort
66

































samfundsøkonomisk problem, når de vokser op og er blevet så dårligt fungerende pga. manglende
støtte, at de ikke kan bidrage til samfundet.
.
Vi er ret nye i den her hørehæmmet verden.
Ledere/ lærere bør have et kompetenceløft på det specifikke handicap
Nej
Har svært ved at forstå det ikke er muligt at få støtte når end barn har en diagnose og har faglige
udfordringer.
.
.
Der burde sættes ind tidligere med hjælp til barnet og de professionelle råder og vejleder. Som det
er nu, sker der kun noget hvis forældrene sætter i værk/ finder ud af
Nej
Nej
Nope
Nej
næh
Nej
Ville ønske at der ikke skulle en diagnose til før der kan hjælpes
.
.
Nej, men er glad for at vi endelig får mulighed for at "komme til orde)
Muligt folkeskolen rummer alle børn, men ikke alle børn rummer folkeskolen, og disse børn ender
med at betale en høj pris. Samfundsmæssigt bliver disse børn tabt = dyre borgere uden uddannelse
og med minimal chance for at være selvhjulpne og på arbejdsmarkedet.
Nej
.
Det er meget hårdt arbejde man er på som forældre til et speciel barn. Når barnet ikke trives
bruges der meget energi på det og familien er meget presset. Når man så samtidigt skal kæmpe
mod kommunen og skolen om hvad der er bedst, løber kræfterne op på et tidspunkt og så hænger
ingen sammen.
Tænker at det mest logiske ville da være at jo tidligere man sætter ind, jo større chance er der for
at barnet og familien får den rette hjælp og dermed øges chancen også for at barnet kommer godt
ud på den anden side og klædt på til verden som voksen. Der drukner desværre en masse børn i
dette kaos af et system, som kunne ha bidraget til samfundet.
Inklusion er ikke for alle
Inklusion kommer ikke til at virke så længe lærerne ikke bliver ordentligt uddannede til opgaven og
at der ikke bliver afsat tid til kommunikation mellem læreren og hjemmet.
Kommunen sparer på inklusion. Mht støttetimer bliver vi ad flere år mødt fra skolen med
anerkendelse af at vores barn har behov, men der er altid andre børn, som har større behov. Dvs
det er ikke vores barns behov, der afgør om han får støtte. Hans psykiater og rådgivere er ligeledes
bekymrede.
Det er essentielt, at barnets behov for støtte er afgørende for om støtten tildeles og ikke om der er
andre børn med større behov. I Gladsaxe kommune foregår dette ikke. Både lokalpolitikere og
skoleleder bekræfter dette.
Inklusion duer ikke, når der ingen anerkendelse af barnets udfordringer er, og skolen ikke vil tildele
støtten men blot ignorerer barnets udfordringer, manglende læring og skoleværring
.
ved det ikke
Vi har været utroligt heldige med den støttelærer vores dreng har haft gennem hele hans skolegang
og en stor del af fortjenesten for at det går så godt som det gør er hendes. Det er ikke kun et
spørgsmål om antallet af timer der gives i støtte men et spørgsmål om denne person er kompetent
og engageret.
Ja skoleområdet sejler og er økonomisk presset.
Hvilket kommer til at øge udergifter for disse børn/unge i fremtiden.
ang. Sp. til støttetimer, så manglede jeg en svarmulighed, og de tildelte timer så også blev brugt på
den enkelte elev. I flere tilfælde (også vores egen) er timerne ikke blevet brugt på elev og oftes
´lappet´med vikarer
 Kommunen har ikke pålagt skolens ledelse at sikre at alle ansatte aktivt deltager i inklusionen. Vi
forældre bliver slidt i stykker i processen. Vi er heldige, hvis vi møder en lærer der vil og kan
inkludere, resten behandler os og vores børn som paria.
 Nej
 Der er for få midler og for få ressourcer. De få penge, der følger barnet - skal øremærkes barnet og
til nogle bestemte ting omkring barnet og der skal føres regnskab med det, så skolerne ikke kan
fuske med de penge eller fx udnytte barnets støtte til at tage timer andre steder på skolen, i stedet
for at være hos barnet
 Nej
 Nej
 .
 Der skulle være en ensretning inden for inklusion, så alle bliver tilbudt de samme vilkår....lige nu er
det de børn der har ressourcestærke forældre, der kommer bedst igennem inklusion. Jeg synes det
er helt utroligt trist for de børn der tabes i dette system. Vi er heldige at vi har et rigtigt godt
samarbejde med skole og frit, således at dagen bliver god eller holdbar for vores søn. Han kæmper
helt utroligt meget for at passe ind i skolesystemet, selv om han har det rigtigt svært med larm og
mange folk.
 .
 Nej
 Nej
 Jeg tror ikke på inklusion for en hver pris, men min datters Asperger er mild, og jeg tænker at hun
faktisk er bedst stillet i fremtiden med en alm folkeskole afgangs eksamen...hvis ikke skolen taber
hende inden, fordi de ikke har tid/overskud til at læse hende. De lange skoledage har været med til
at ødelægge hendes energi helt.
 ..
 Nej
 Der er altid forskel på hvordan en lære underviser, men da mange med skjulte handicap, har brug
for forberedelse, skal der mere information til vedrørende vikar, skema ændringer og ved tema
uger. Det synes jeg kunne blive generelt bedre for min kommune. (Skolerne)
min kommune har efter sommerferien, valgt at flere skoler skal samarbejde, hvilket betyder at
mange børn, skal lave et ufrivilligt skole skift, sådan ændringer har store konsekvenser for vores
børn. De bliver stresset, frustreret over at skulle forholde sig til nye omgivelser, regler og lærere.
Der burde være en anden mulighed for børn, der har særlige behov (diagnose børn)
 .
 hjordkær skole halter langt bagud i forhold til at hjælpe med inklusion
 Nej
 nej
 Desværre tilbyder LTK ikke et 10 kl forløb med mulighed for støtte, men samler alle kommunens 10
kl på EN skole i kommunen.
Så vil har valgt, at han skal tage 10 kl på efterskole.
Det sejeste, er alle de kampe man har med kommunen.
 .
 Inklusionen fungerer ikke!!
 Generelt bør lærene være bedre til at give besked om hvad klassen arbejder med, under fraværd.
Samt at ligge materiale frem, så jeg kan hente det.
 Nej
 ville ønske, at vi som forældre fik mulighed for at have timer hjemme, så når sygdom og smerter
opstår, kan vi være hjemme med god samvittighed.
 Har været oppe imod skolen siden han gik i 2 klasse
 Sindalskole skulle undersøges for omsorgsvigt !!!!
 Manglede en mulighed der hed "til dels" i de spørgsmål hvor man sku vælge om man var enig eller
uenig, for nogen ting fungere andre gør ikke. Vi oplever størst problemer når der er vikarer og i
lektiecafe fx så går det altid galt fordi pædagogerne/lærerne her ikke har fået aftalerne at vide, eller
ved fx morgensang hvor de sætter samtlige klasser på 3 klassetrin sammen i et lille fællesrum, og
ikke lytter til at det er for meget for ham at rumme. Det faglige har vi virkelig kæmpet for i alle 3
år, for at få noget støtte/hjælp på, og det er først nu her efter jul, at skolen har oprettet nogle
læse- og stavegrupper at der sker noget med ham på det punkt.
 ?
 Min søn er heldig at være god social og de andre børn kan lide ham. Ellers kunne det have været et
helvede tror jeg.
 Næ...
68
 Vi har generelt et godt samarbejde med skolen, men vi oplever, at der ikke kan afsættes nok
ressourcer (pædagogtimer) til at bedre vores barns sociale trivsel
 Vigtigt for mig: ekstra ressourcer mærket inklusionsbørn, så de ikke drukner i skolens almindelige
budget, men som kommer inklusionen tilgode.
 .
 .
 Normalbegrebet er meget snævert og selv når resurserne er der, evner medarbejderne ikke at gøre
det der virker. Støttepersoner, inklusionspædagoger, assistenter skal som minimu være
pædagogisk uddannede og gerne med speciale i fx opmærksomhedsforstyrrelser. Specialområdet er
blevet for specielt og der er ikke længere et niveau mellem special og normal for alle
gråzonebørnene. De går tabt i inklusionstanken og skal mestre en dagligdag, der er alt for svær for
dem at navigere i. De er i alvorlig risiko for fejludvikling, understimulering og misforstået
pædagogisk tilgang, hvilket kan give store selvværdsproblemer.
 .
 Nej
 Et meget trægt kommunalt system omkring støttetimer og anden indsats.
 Spørgerammen ved denne undersøgelse er lidt uskarp. Der er ikke rigtig rum for at tilkendegive, at
en skole svigter massivt selv med de rigtige ressourcer tilført fra forvaltningen.
 Ekstra støtte/hjælp i fritidsordning
 Skal inklusionen fungere skal der langt flere ressourcer til.
 I dette tilfælde endte forsøg med inklusion i eksklusion, depression hos barnet, blev taget akut ud
af skolen.
 Viden er vejen frem...
 Lærerne og skolerne mangler ekspertise til at klare den store opgave det er - at få inklusion til at
blive en succes. Der skal flere voksne i klasserne.
 .
 .
 Jeg ville bare sådan ønske at der var større åbenhed i skolerne for de måske lidt mere ukendte
diagnoser, hvor følgevirkningerne kan være vidt forskellige fra barn til barn.
 Synes skolereformen har gjort det rigtig svært for mit barn, da han når han bliver træt og ikke kan
rumme mere, at der så stadig er en lang lang skoledag tilbage.
 Nej..!? :-)
 .
 .
 .
 Nej
 Hvis Aarhus Kommune gerne vil være bedre til at inkludere børn med funktionsnedsættelser, så
skal de trække på den viden som lærerne på Tranbjergskolen har.
 Er skuffet over den "udvikling", som inklusion har taget - føler slet ikke at skole/SFO er klædt på til
det, og åbentbart slet ikke økonomisk...
 Nej
 .
 .
 Nej
 At der ikke er forsøgt nogle tiltag, men underretter i stedet konstant, til stor skade for både barn og
familie. Der ydes ingen støtte fordi kommunen kommer ind over.
 .
 det gør mig bitter på min søns vegne at der indtil videre er gået 1 år og 7 mdr,- hvor vi har søgt og
tigget om hjælp...men hvor "systemet" bare har været tung at danse med - og døre som vi vidste
var der men bare ikke vil åbnes...det er MEGET svært som forældre bare at må finde sig i, og se til,
for banker man lidt for hårdt får man da slet ikke åbnet døren.. og alt imens sidder der denne lille
fyr, som bare kan se endnu en dag hvor han ikke fik samlet mod til at gå i skole!!! ( har sået på
siden aug.2014 )
 Der burde være et min antal støtte timer som børn der skal inkluderes som min har krav på. Jeg
har aldrig set inklusion lykkes når der ikke følger ressourcer med. Lærer kan komme på nok så
mange kurser men i praksis er det umuligt for en lærer at løfte opgaven med inklusion i en klasse.
 Jeg synes det er fedt at der fokus på hvordan inklusion fungere i skolen. Jeg kunne dog godt tænke
mig at der også var fokus på helheden, for det er tit når børnene kommer hjem at man som
forældre oplever belastningen og reaktionen. Og der kan det godt opleves som om at skolen og
hjemmet er to separate størrelser.
 Nej
 Synes det er problematisk, at det frie skolevalg, ikke er særligt frit, når man har et barn med
udfordringer. Oplever også at vi ikke har kunnet få oplysning om hvad kommunens specialtilbud
indeholder, og så er det frie valg ligesom ikke tilstede
 Vi har været igennem 3 folkeskoler, da den første ikke mente der var et problem, det skulle nok
komme. Den næste skole får vi kompetente lærer og de kan straks se der er et problem, som de
forsøger at afhjælpe. Da det ikke fungerer anbefales det hun hun kommer i en gruppeordning på en
3. skole. Heldigvis fik hun her en fantastisk lærer, som så og forstod hende. Er lige nu startet i en
almindelig 8. klasse. Hun kan desværre ikke få hjælp til tysk, da de ikke har nogen ledige
tysklærer. Det kan jeg ikke forstå at de bare kan sige.
Jeg oplever det handler MEGET om skolelederens indstilling og interesser på hvad der sker og hvad
der er muligt.
Med første barn i skolesystemet har man ingen erfaring og gør de første mange år, hvad der bliver
sagt. Der ved spildes den første vigtige indlæring.
Vi endte med at skrive til kommunen for at bede om hjælp til en undersøgelse i 2. klasse, da vi var
meget desperate og stod med det alene.
Kommunen havde desværre ikke tid før om 2 år.
På den første skole fik vi af vide at hun nok skulle komme til at læse, så det kunne hun ikke få
hjælp til.
Hvorfor er det ikke når forældre henvender sig om barnets indlæring, men kun når det er læreren
som har set noget.....
 Mit barn er lige startet på specialskole, og allerede efter ganske få dage skiftede han fra vred,
indelukket, ked og træt til glad, åben, energisk og helt klar til at komme i skole hver dag.
Han var tidligere syg mindst 4 dage om måneden med stress-relateret feber. Det har han ikke haft
antydningen af efter skoleskift. Det er som at have fået mit barn tilbage.
 Kæmpe problem at inkludere børn i alm. folkeskole når ressourcerne til at støtte børnene ikke følger
med. Min søn får ingen støtte overhoved.
 1
 Vi skal have nogle bedre vikar, der er sat bedre ind i tingene i de forskellige klasser
 Nej
 Jeg synes det er vigtigt at få undersøgt hvorfor PPR er så dårligt fungerende i mange kommuner.
Børn og forældre har brug for et fagligt stærkt ppr system som kommunikerer og arbejder godt
sammen med skolen så forældrene ikke skal stå alene med hele ansvaret for at få hjælp og støtte
til deres børn i skolen. Det er ikke fair at det i dag er så stor en kamp for forældrene!
 At det er trist at man i Danmark skal være fyldt 18 år inden man kan få kvalificeret ordblinde
undervisning
 .
 Syntes der mangler lovgivning der gør det mere klart hvad ordblinde har ret til som minimum af
hjælp, pt. er det skolelederen der bestemmer stort set alt. Jeg er medstifter af et lokalt netværk i
Federikshavn kommune og kan se at der er stor forskel fra skole til skole hvad eleverne tilbydes, på
nogle skoler har de feks. ikke it rygsæk. Så mere ensrettet rettigheder.
 Hjerne skade området er stærkt nedprioeteret i inklusion,får hele tiden at vide at hun ikke passer i
nogen" kasser" så siger de at det vil ha' været nemmere hvis hun havde ADHD. Og hun er et enkelt
stående tilfælde, så derfor er der ikke nogen ekstra penge. Vores datter går i skole 18 lektioner ud
af de 35 resten af klassen har.
 Nej
 Syndes folkeskolen ikke gør nok for at bliver beder til at klare de forskellig behov der dersvære er i
klasserne
 Jeg er dybt rystet over den dybe uvidenhed om ordblindhed, og den mobning der sker når lærerne
påstår at 'hjælpe' eleven når de sender dem ud af undervisningen for at de selv indskanne deres
egne bøger. Hvordan bliver man klogere af der? !
 FOKUS PÅ UNDERVISNING TIL ORDBLINDE
 .
 Folkeskolen har ikke sørget for udredning og relevante støttetimer. Jeg har selv betalt for udredning
og for privat lektiehjælp. Det er og har været grænseoverskridende at være forælder til en ordblind
her i kommunen. Jeg er også socialt indigneret med tanke på de børn hvis forældre ikke har de
økonomiske, psykiske eller uddannelsmæssige ressourcer der skal til for at kæmpe for sit ordblinde
barn.
 .
 Lærerne skal huske at hver inklusionsbarn er forskellig og der er ingen enkel løsning som kan
bruges hele vejen igennem.
70
 At det gør ondt langt ind i sjælen at ens ellers intelligente og glæde barn mistrives og mister lysten
til læring
 Jeg er meget glad for at have mit barn i Næstved kommune, som har været "langsomme" til
inklusion. Jeg er selv lærer i en anden kommune med 97,4 % inklusion, og det er ganske
forfærdeligt! og vores dreng ville ikke have fået antydningen af den hjælp, som han får. Folk kan
slet ikke forestille sig, hvor hæsligt, det er.
 .
 Håbløs
 .
 .
 .
 .
 .
 .
 nej
 Syntes generalt at lærerne burde være mere gearet til at håndtere børn med udfordringer, især nå
nu børn er inklusion. De har ikke tiden og skal kæmpe med alt andet, og det går ud over de børn
med almindelige behov, men særligt også dem med særlige behov. Der bør indsættes special
klasser igen for alles vedkommende, og så kan man samtidig sikre at de børn med særlige behov
får den rette støtte og de børn der ikke har de behov, kan lære noget nyt og skal ikke bremses af
dem som har behov
 .
 .
 Skolens ledelse skal prioriterer dette.
 nej
 Der er ingen fællesindsats ifht ordblind hed i vores kommune. Det er ærgeligt! ! Magen viden bliver
ikke delt! Og lærerne står meget alene.
 Det er synd for både de børn det har brug for extra hjælp, samt dem der ikke "fejler" noget som
også har ret til hjælp. Mener ikke at alle lærer er klædt på til at håndtere nogle af de udfordringer
der er.
 .
 Vi skal selv presse på - ellers sker der ikke noget. Hvorfor er er ikke faste procedurer for
ordblindestøtte?
 .
 .
 Lærerne bør uddannes bedre. Der bør i større grad bruges to lærere i timerne
 .
 Der mangler støtte til forældrene!
Som forældre er man meget mere på, for at forsøge at få sit barn til at trives. Man skal forholde sig
til mange problematikker, som man ikke altid føler sig klædt på til. Man er deltagende støtteperson i
sociale sammenhænge uden for skoletiden. Når ens barn skal forsøge at følge med raske børn,
kommer der mange udfordringer fysisk, psykisk og socialt, som kræver mange ressourcer at
forholde sig til, og som man godt kunne bruge faglig vejledning til at finde ud af at forholde sig til.
Det burde være et tilbud, at forældrene automatisk fik tilbudt psykologisk vejledning/støtte. Rent
tidsmæssigt, kunne man ønske sig bedre mulighed for nedsat og mere fleksibel arbejdstid. Dette
både i form af mere tilgængelig støtte fra kommunen i form af tabt arbejdsfortjeneste, men man
kunne også ønske sig et mere imødekommende og fleksibelt arbejdsmarked.
 Hvis vi ikke også underviser vores barn hjemme ville hun slet ikke kunne følge med i en almindelig
skole. Jeg synes ikke der bliver gjort nok for at hjælpe svage børn - især faglig hjælp. Udredninger
og analyser af barnet bliver slet ikke anvendt i undervisningenn - de læser dem ikke.
 .
 0
 der burde være et minimumskrav for understøttende undervisning, når et barn er blevet testet
ordblind...
 Håber i får mange meldinger tilbage. Vi har lige været på copa-tur med børnene og hørt nogle
skræk historie.
Vi har aldrig endnu haft problemer med vores kommune.
Vejle kommune er slem og og en SFO i Fåborg kommune ville ikke have drengen som skulle starte i
skole, fordi han havde hirshsprung. Og børnehaven blev ved med at give drengen mad han ikke
kunne tåle, fordi de skulle lære at spise alt.





























Godt i er der.
Håber i får et stort plus for jeres arbejde.
kan ikke lige komme i tanke om noget pt.
.
nej
nej
Nej.
.
Nej
.
Ville gerne der var et sted man kunne søge råd og vejledning . Hvad kan man kræve af folkeskolen
, til sit barn .
Tror på den lange bane at samfundet er bedst tjent med at børn inkluderes tidligere og ressourcer
tildeles efter barnets behov og ikke efter hvordan paragraffer fortolkes
Forældre til børn m handicap bør udnytte i langt højere grad end nu og deres ofte enorme viden om
deres børn bør ses som en ressource og ikke som kritik hos fagpersonerne ;-)
.
Nej
.
Hvis der er lærere der har et stort engagement i at få inklusion til at fungere er det et stort plus
Det er frygteligt og ubærligt, at være vidne til, at ens barn kun får det værre og værre pga.
inklusion, og at man som forældre stort set er magtesløse i kampen for at få hende visiteret til et
passende specialskoletilbud. vi frygter som forældre for hendes fremtid og de komorbide
psykiatriske lidelser som på sigt vil blive konsekvensen af inklusionen. Som det er lige nu kæmper
vi og klager og klager, men vi har reelt intet at skulle have sagt i sagen, da vores argumentation
ikke regnes for at være af værdi, og fordi skolen pensler et utopisk godt billede af vores datters
trivsel i skolen, på trods af, at de ved hun forsøger, at holde sammen på sig selv i de timer hun er
der, for så at bryde totalt sammen herhjemme. Skolen er jo desuden i et (for kommunen
behændigt) økonomisk skruestik, for de skal sende en større sum penge med, hvis hun visiteres til
specialtilbud, da det vil blive betegnet som mislykket inklusion. I vores øjne skal inklusion af børn
med udviklingsforstyrrelser være et tilbud, ikke tvang. Vi har nemlig ikke frit skolevalg, ligesom
forældre til neurotypiske børn har, men vi er dem der ligger inde med den tungestvejende viden om
hvad der vil være bedst for netop vores barn.
Hvorfor kan man ikke få hjælp til sociale vanskeligheder ved asperger diagnose når barnet rent
fagligt er helt med.
Synes det er godt dækket ind, i spørgsmål.
Hvad mon der skal til for at få politikernes øjne op for det her?
Der må kaves en fleksibel lovgivning forcdenbe gruppe af børn.
Hvorfor skal man have en funktionsnedsættelse for at få specialundervisning? !
Nej
Vi overvejer at skifte til specialskole hvis han ikke bliver hjulpet, da det hverken gavner ham eller
løfter ham fagligt at bruge dagen på at lege med Lego på gulvet
.
Inklusion kan på mange måder være en god løsning, men der skal følge tid og ressourcer med!
Samt være mere tid til dialog omkring barnet, så det ikke kun handler om at barnet skal "overleve"
og "tage sig sammen" for at klare skoledagen
Jeg tror at man mans som forældre skal være meget opmærksom på at ens barn får den rigtig
hjælp og støtte og ikke mere end nødvendigt. Det skal ikke være sådan at andre føler de kommer
bagerst, fordi den synshandicappede har fortrin. Man skal have samme tilgang til alle i klassen. Blot
kompencere for det nødvenige. Der er i klassen andre med særlige behov. ADHD, OCD,
spiseforstyrrelse, social angst. Kendetegnet er at alle forældre altid har informeret om
problemstillingerne på klassens forældremøder eller på forældre intra. Det er meget vigtig med
denne åbenhed, det giver forståelse og accept.
Inklusionstanken er en smuk idelogisk tanke der desværre under de nuværende forhold(mangel på
ressourcer/viden/forståelse) ikke kan udleves uden store omkostninger for vores alle sammens
børn.
.
Nej
Mathias går nu i 10 klasse, og er startet op i helt nye omgivelser med helt nye elever og lærere. Det
har ikke været et sjovt år, det er de samme problemstillinger der erfulgt med - med manglende
forståelse for det at være svagtseende social blind, men alligevel at kunne være med pga.
72

































hjælpemidler. Lærerne giver stadig Mathias materiale med hjem, hvor man som forældre tager sig
til hovedet, materiale han ikke har en chance for at løse tiltrods for hjælpemidler.
.
Nej
.
.
.
Hun følger med fagligt - men det er fordi vi har hyret en voksen uddannet lektiehjælper til især
engelsk - men også dansk. Ellers vil hun allerede være bagud nu, fordi hun ikke kan høre det
ordentligt.
Skolen har lavet rigtig god mentor ordning mellem ældre og yngre elever og haft et tema om
forskellighed, hvor der var en voksen rollemodel ude og fortælle om sit handicap, som var det
samme som vores barns. Rigtig godt
de længere skoledage har gjort hverdagen hårdere, da det er virkelig svært at holde
koncentrationen i så mange timer.
.
Alle dem med diagnoser kan få hjælp og støttepersoner. Men ikke min dreng han er bare orfblind.
Det er jeg selvfølgelig meget skuffet over og uforstående overfor.
.
nej
nej
Jeg tænker at inklusion er godt for nogle børn herunder min datter, men jeg tror ikke at inklusion
giver de bedste rammer for alle børn. Nogle børn har brug for helt særlige tilbud for at udvikles og
trives.
Han har haft meget fravær de sidste 16 mdr, har haft diagnosen i 7 mdr, og ppv er først iværksat
nu....alt for sent!
.
Sanderumskolen rocks :-) de har klaret opgaven til UG.
.
Nej
Nej
Et enkelt ting : at skolerne får økonomi til at ansætte hjælp til de børn som har behov for det ellers
så sejler de blot i deres egen sø.
Vi har ikke fået nogen form for tilbud om fast støtteperson i skolen. Ifm. terminsprøver o.l. er han
ikke blevet informeret om at han har ret til ekstra tid (til at måle/regulere blodsukker m.m.)
Han er diagnosticeret for nylig så besvarelserne er på et lille grundlag
Når et barn er meget fraværende pga handicap, mangler skolerne redskaber til at kompensere for
den manglende undervisning
Nej
Der er ingen konsekvenser for skoler der ikke overholder lovgivningen når de ikke imødekommer
børn med medicinske behov. Når man som forældre står i sådan en indkøring med sit barn og
søvnberøvet på 2.-4.-6. Måned, ud over alle de ting som sorg, angst for at dit barn dør, overskud til
familieliv, andre søskende, indlæggelser, kampe med kommunen om bevillinger osv, kostfokus, nye
vilkår med kammerater, ture i svømmehallen, overnatning, bedsteforældre der pludselig ikke tør
passe deres barnebarn og man virkelig godt kunne bruge lidt søvn, luft, frirum.......så er det bare
træls at den lokale skole ikke tager ansvar for opgaven og vi må flytte ham til anden skole. Både
benzinpenge og kørselstid og tab af gamle venner har det kostet os.......
Og skolen har ikke lært noget.
I indskolingen havde min søn en kontaktperson, det var guld værd for ham og os forældre.
Der bør være en form for procedure for skolerne, når et barn får eller har en sygdom eller handicap.
Vi skulle selv som forældre, undervise lærerne i, hvad de skulle vide. Vi var i chok, og vidste det jo
dårligt selv.
Den eneste hjælp vores datter har i dag, er at lærerne ved hun har diabetes. Vikarer ved det ikke.
Der burde være et skriv, for alle klasser om særlige hensyn, man lige kan læse på 3 minutter.
De fleste klasser vil der nok ikke stå noget om.
.
.
.
Man skal ikke holde på eleverne for enhver pris.
De lange skoledage som er indført på baggrund af skolereformen. Er ikke tilnavn for hverken børn
eller voksne. Lav 2 læresystem så undervisningen kan differentieres.
 .
 I forhold til spørgsmålet om social inklusion er det kun muligt for vores datter at deltage i
fødselsdage hvis vi som forældre tager med hvilket er en stor belastning da vi ofte skal tage fri fra
arbejde for at deltage. Desuden oplever hun at hun ikke bliver inviteret hjem fordi forældrene ikke
magter at hun er på besøg.
 .
 Mit bar styrer selv sin diabetes og har ikke nævneværdig brug for hjælp.
 .
 Jeg oplever generelt at skolen løfter sit ansvar. Men det fungerer absolut bedst hvis man som
forældre tager stort ansvar for at de rette initiativer igangsættes. Fx i god tid giver skolen besked
om at der skal sættes tid af til undervisning eller gøre opmærksom på øget kontrol med blodsukre
om natte på en lejrskole eller i forbindelse med nye lærer gør opmærksom på at viden skal
overdrages eller at der i forbindelse med vikar skal være en løsning for vores søn.
 .
 Nej
 .
 .
 .
 X
 .
 Vi har haft en super god oplevelse med mødet med folkeskolen, og er meget positivt overrasket! Vi
har dog været mødt med en mistro fra skolelederens side i forhold til de behov vi har opridset for
dem - til trods for flere møder inden start! Men det er dog fint nu, og der er ansat en person til at
måle og varetage vurderinger i løbet af dagen så vores datter kan få så normal en hverdag så
mulig! Det fungerer rigtig godt - vi kører på arb med ro i sjælen !
 Ekstremt lærerafhængigt!
 .
 Spg nr ,31 er meget modstridende
 .
 Som forælder er det svært ikke at bekymre sig og ærgre sig over at det ikke kører så godt med
hans diabetes i skolen primært fordi lærerne ikke tager medansvar, men lader min dreng klare sig
selv så længe han ikke direkte er dårlig.
 Nej
 .
 Jeg ville ønske at pengene fuldte barnet og ikle direkte til skolen. Og at vi kunne få den støtte som
vi har krav på, nu hvor vores datter er kommet tilskade pga. Et inklusion barn med ADHD som
overfaldte hende.. Og nu er hun selv et " inklusions barn " som intet hjælp får. Selv om skaden er
sket for over 1 år siden
 Vi er meget tilfredse med den hjælp/støtte pædagoger og lærer giver vores datter når hun skal
måles el hun er lav.
 .
 .
 Vi kan se at denne sparemanøvre har gjort at der slet ikke bliver taget hensyn i de almindelige
klasser til børnene. Ingen ekstra lærer eller lignende. Vores søn venter blot på at være færdig med
folkeskolen.
 .
 .
 Inklusion kræver at barnet kan inkluderes - og at lærer kan inkludere børn med handikap. Når
viden mangler på lærersiden og der ikke bevilges tilstrækkelige lærermidler oplever børn med
indlærings handicaps at de ikke føler sig tilstrækkelige, kommer fagligt længere og længere bagud,
nederlag, og bliver socialt isolerede, da de anses for at være 'dumme' blandt klassekammeraterne.
 Nej
 Det værste er at man som forældre føler sig hysterisk, irriterende fordi man kæmper for sit barns
rettighed til at få hjælp, ikke blive drillet osv. Ville ønsker man istedet fik tilbud og opbakning ø,
hvilket er det man har mest brug for
 nej
 min søn succes i en folkeskole afhænger direkte at lærerens vilje og evne til at rumme ham.
og skolen evne til at give den nødvendige støtte samt at styre forældre'styret' i klassen.
Jeg har også en datter med AD/HD og autisme og hun har haft et helt andet og meget mere
succesfuldt skoleforløb.
 Nej
74
 Skolen er så lille at tilbuddet stopper efter 6. skoleår - derfor skal drengen i en anden skole. Men vi
havde nok også valgt en specialskole alligevel, da den lille skole slet ikke har uddannet personale til
disse udfordringer
 .
 .
 .
 Fokus på gældende lovgivning/bekendtgørelser kendes og følges i grundskole, at der findes
individuelle løsninger til at støtte eleven/kronikeren udfra den nedsatte funktionsevne.
 Fokus på bekendtgørelser/lovgivning.
Barnets rettighedder!
Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at skole ikke vil undervise vores dreng i det han ikke kan
finde ud af ved slevstudie og vi samtidig bliver opfordret til ikke at vejlede ham, når han spørger
om noget.
Hvem skal så støtte ham I at være klar til afgangsprøven?
Han har lovligt fravær pga hospitalsbesøg.
 Følg bekendtgørelser/lovgivning=elevens rettigheder.
Dialog tværfagligt og hjemmet med fokus på den enkeltes behoc fysisk/psykisk eller soc.
 Overgangen fra grundskolen til en ny skole (9. til 10.) var yderst svær at håndtere. Der blev ikke
lyttet til at der skulle være en massiv støtte i starten, som kunne mindskes over tid. Dette gav
frustrationer og konflikter i starten af skoleåret. Det kunne have været formindsket ved at der var
sat tid og midler af til at opbygge en relation mellem kontaktlæreren og barnet.
 Vi vil gerne inklusionen, den fungerer bare ikke uden flere hænder i klasserne.Lærerne går ned med
stress. Mange børn svigtes, bliver ikke set, mister lysten til at gå i skole. Trist.
 Nej
 Drop inklusion
 Inklusion er godt hvis der er resourcer - ellers taber både barnet med problemet og de andre
elever. De fleste børn med handikap har det bedst ved at være et sted hvor deres evner og
kompetencer kommer til udtryk og de er trygge. En Autist skal ikke være i en klasse med 30 elever.
 Inklusion bliver for ofte på bekostning af mistrivsel og kedsomhed
 Nej
 .
 Vores søn har knoklet og skal fortsat knokle men det lønner sig og han kommer ud med gode
karakterer i alle fag undtagen dansk , som fortsat vil være hans store udfordring .
 .
 Jeg synes det er svært at være forældre til børn der ikke passer ind. I den inklusion skole der er i
dag.
Jeg har 2 ældre drenge på 24 og 15 år. Med gråzone dianoser og de var meget mere inkluderet end
i dag
 Nej
 .
 ...
 .
 Da min datter er et aktiv barn og meget lidt påvirket af sin sygdom trods meget væske i alle led og
manglende respons på medicin. Hun er istedet urolig og har koncentrations besvær som ofte af
lærerne bliver tolket til at hun ikke gider at lave noget, er forstyrrende mm
 I teorien er det fantastisk at have fleksibiliteten og valget - men når det i praksis bare er en
spareøvelse duer det ikke. Det koster penge, de specialskoler der nedlægges skal ikke nedlægges
men også varetage særlig undervisning på alm skoler ligesom man havde ekstratimer i gamle dage!
 .
 nej
 .
 .
 Det er forholdsvist nyt at vi har fået en diagnose. Vores barn er fagligt godt med og har altid været
vellidt, men efter hun er blevet syg, har hun ikke haft overskud til at være social. Der mangler vi
lidt opbakning fra klassen. Vi har selv søgt hjælp via ppr til at få en gladere pige da hendes humør
er blevet meget dårligt. Men hun reagerer kun hjemme og aldrig i skolen.
 .
 Min dreng er heldig, ikke at være plaget af hans sygdom, andet end trælse besøg på sygehus og
medicin. Men får han medicin, kan han være med til alt. Derfor kan også deltage til fodboldtræning
og kampe på højt plan.
 Vores eneste problemer består i, at vi ikke oplever forståelse fra lærerne omkring hendes "usynlige"
handicap, som vores datter er god til at skjule...
  .
 .
 Det står vist i forrige skrive felt;-)
 .
 .
 Inklusion er ikke skabt for børnenes skyld.
 .
 ??
 nej
 Vores barn er ikke voldsomt hæmmet af sin sygdom, så det påvirker ikke hendes skolegang
synderligt.
 Det er godt at tingene bliver undersøgt!
 ?
 Nej
 Min opfattelse er at kommunen vil spare penge ved at indføre inklusion og at lærerne modarbejder
det. Børnene er gislerne i dette. Politikerne har ikke nok viden om hvad og hvor meget der skal til
for at løfte denne opgave.
 Mit barn er blevet tabt i skolesystemer, pga manglende forståelse fra skolens side af. Han har ikke
gået i skole de sidste 2 år og kun blevet tilbudt hjemmeundervisning samlet ca. 20 timer. Vi har
haft utallige møder med skolen.
 .
 .
 nej
 Nej
 Overordnet vil et mere positivt on nuanceret syn på psykiske diagnoser gøre en kæmpe forskel
(fortsat)
 .
 Efter han skal værer længere i skole har han ikke kræfter til af have legeaftaler
 Inklusionsdebatten i Danmark er dødssyg, og har sit udgangspunkt i overdrevet "synd for" logik.
 Skolerne skal blive bedre til at høre på forældrene, når det drejer sig om de
`velfungerende`aspergerpiger
 Nej
 idrætsundervisningen er ikke differentieret nok og dette er med til at skoabe social isolation
 .
 nej
 .
 Jeg er RYSTET over Hummeltofteskolens tilgang til inklusionen, herunder deres bevidst sarbotage!!!
 .
 Jeg synes det er problematisk at de der skal styre pengene også træffer valg om støtte. Jeg ved slet
ikke hvor vi ville være uden hans klasselærer
 nej
 .
 nej
 nej
 .
 .
 Vi er frustrerede som familie og synes kommunikationen med skolen er træg. Vi er usikre på hvad
vores datter får ud af skolen. Det føles som om hun 'sejler i sin egen sø'.
 .
 .
 ..
 Det er vores opfattelse at inklusion på denne måde IKKE er noget der støttes økonomisk fra
hverken kommune eller stat. Den tid det kræver går fra klassen som helhed og er klart med til at
sænke niveauet i sidste ende.
 .
 Jeg har været tvunget til at hjemmeundervise min datter, fordi skolen ikke løftede opgaven at sikre
min datter var fagligt på niveau med sine jævnaldrende og som forældre til et eller flere kronisk
syge børn har man i forvejen rigeligt at se til, så det var en barsk omgang ikke at kunne råbe
76














skolens lærer og ledelse op i den sammenhæng, vi fik hentet et masse, men når skolen ikke gør
mere, så vil hun jo igen og ingen komme bagud. Det skyldes fravær, men også koncentrations og
indlæringsbesvær pga. smerter m.m.
I mit barns klasse er der fire børn med forskellige diagnoser/særlige behov. Det er da en mundfuld,
når lærerne ikke har nogen særlig viden. Jeg håber at lærerstuderende undervises i de forskellige
diagnoser. Det er min oplevelse at de unge lærere er bedre til inklusion end de ældre. De er i
forvejen bedre til at differentiere undervisningen.
Min søn skole har lært rigtig meget i de år han har gået der! Der er stadig kampe der skal kæmpes,
men det er dog blevet bedre!
Ville ønske at lærerne havde tid til at reflektere og måske have lyst til at spørge ind til ham.
.
nej
Nej
Ved ikke om vi er målgruppe, men nødvendigt at de der er ordblinde eller har læsebesvær ikke
tabes.
Nej
Vi oplever manglende viden blandt lærere og vikarer om vores søns handicap. Vores søns
støttelærer er sygemeldt og hun blev erstattet af 3-4 vikarer og det er kørt helt af sporet. Det har
taget os over en måned at få skolens ledelse i tale og få dem til at indse at det ikke fungerer med
skiftende personer som ingen viden har om hans handicap.
Muligheden for støttetimer i skolen er blevet dårligere efter skolen selv skal fordele. Dem der råber
højst får mest. Lærerne har ikke tid til at give det ekstra en synshandicappet dreng har brug for i
den alm undervisning. Min søn var på 4 kl niveau i matematik, da han startede i 9. kl. Med
mentorhjælp i fritiden - ud over de lange skoledage - er han nu oppe på niveau i 9. kl.
Der skal mere fokus på børn og gigt. Lærerne skal have mere forståelse for gigt børn. De lange
skole dag gør at vi taber en masse børn der ikke lære at have et social liv uden for skolen, og det
gælder også raske børn. de er trætte og der er jo lektier selvom det så fint hedder sig der ikke er
det.
Vores samfund skal lære at også de boglige svare skal have en mulighed for at få en uddannelse
selvom de ikke ligge i toppen med kareter. Vi kan ikke alle sammen blive højt uddannet. Der skal
forsat være nogle der kan det håndværksmæssige. Det glæder vores samfund i dag.!!!
.
stop uro i klassen
.
Hvis du er medlem af en handicapforening, så skriv gerne hvilken her:
Samlet status