Takkehilsen fra Merete Ørskov Maj 2016 Det var med tungt hjerte, at jeg i februar tog afsked. For jeg har elsket hvert minut af mine knap 9 år som præst i Ringkøbing og Rindum. Tusind tak til alle jer, der i tidens løb har båret over med mig og båret med mig. Og tak, fordi I har givet mig lov til at bære med jer. Tak, fordi vi både har delt lethed og modgang, smerte og glæde, lige præcist det vigtigste i tilværelsen. Også tak for en fantastisk afskedsgudstjeneste og reception. Tak for hilsener, gaver og varme ord. Nu ser jeg frem til, at jeg fra 1. juni skal være præst for samfundets udsatte i Kirkens Korshær, Fredericia, tilknyttet Trinitatis Kirke. Jeg ønsker jer alle Guds fred og alt godt.
© Copyright 2024