1. No category

Byrumsstrategi
Odense bymidte
Broen BYRUMSSTRATEGI
Byrumsstrategien er udarbejdet i 2009
Odense Kommune
By- og Kulturforvaltningen
Odense Slot
5000 Odense C
[email protected]
Hjemmeside: www.odense.dk
Ledelsesforankring
Henrik Lumholdt, Plan og Byg, Projektejer
Birthe Papsø, Programansvarlig Byens Rum
Arbejdsgruppe
Projektleder: Marianne Tonim Nielsen, Byplan, Plan og Byg
Rune Bugge Jensen, Trafik og Anlæg, Natur, Miljø og Trafik
Birgitte von Sehested Lambrechtsen, Kultur
Birgit Bjerre Lauersen, Park og Natur, Natur, Miljø og Trafik
Nille Hedegaard, Plankontoret, Borgmesterforvaltningen
Rasmus Bolvig Hansen, Byplan, Plan og Byg
Heidi Rasmussen, projektassistent, Plan og Byg
Konsulenter
Gehl Architects er benyttet som dialogkonsulenter ved:
Helle Søholt, Partner
Louise Grassov, arkitekt maa
Rikke Sode, arkitekt maa
BYRUMSSTRATEGI
Forord
Kontekst
Odenses identitet
Vision
s.4
s.6
s.9
s.10
Værktøjskasse
Kvalitetskriterier for byrum
Byrumskategorier med eksempler
Brugere og behov
Brugere og behov - analyse
Facilitetsregistrering
Mål og principper
s.14
s.16
s.18
s.18
s.19
s.22
s.28
s.32
s.34
Strategi for det videre arbejde: Byrumsplanen
s.38
Transitrum
Aktivitetsrum
Forord
Odense bymidte skal være levende og oplevelsesrig. For at fungere er det afgørende, at bymidten kan danne ramme om de ofte forskelligrettede ønsker og behov, vi alle har, som f.eks. transport, indkøb, rekreation og oplevelser. Byen skal samtidigt gerne udfordre os, gøre os klogere og danne rammen om hverdag og fest. Derfor er det
vigtigt, at byen appellerer til alle, er foranderlig, og til en hver tid rummer steder, som opfylder forskellige brugeres krav.
Der er en tendens til, at byer verden over ligner hinanden mere og mere. De samme butikker kendetegner gågaderne, og den samme granit lægges i byrummene. For at skille sig ud fra mængden er det nødvendigt at foretage bevidste valg ud fra Odenses egen identitet og vision. Odense by rummer en række kvaliteter, som skal danne rygraden i den fortsatte udvikling af byen som Fyns og Region Syddanmarks hovedby og vækstcenter.
Det er vigtigt, at bymidten tilbyder noget andet end forstæderne og lokalcentrene. Den alsidige, udfordrende og
oplevelsesrige by rummer en lang række tilbud. Fra specialiserede rum udformet til særlige målgrupper, til brede
byrum med appel til alle. Nogle steder er der larm og aktivitet, andre steder finder man ro og rum for eftertænksomhed og fordybelse. Og gågadenettet skal rumme andre tilbud end shopping og cafebesøg – f.eks. kulturelle
aktiviteter, leg og varierende oplevelser.
Odense bymidte skal også kunne rumme mange typer brugere. Fra de ældre, børnefamilierne og de unge over
handicappede, etniske og religiøse grupper til byens socialt udsatte. Det er i byens rum, vi møder andre end dem,
vi kender. Det er her, vi kan indgå i nye fællesskaber, og her vi ser og møder mennesker, som er anderledes end os
selv. Og mødet med det anderledes giver oplevelse, udvider vores horisont og skaber ofte ny forståelse.
Byrumsstrategien er en vision og en værktøjskasse for, hvordan vi opnår, at Odense skiller sig mere ud som en
levende og legende by, og at bymidten er rummelig og oplevelsesrig.
Jan Boye
Rådmand, By- og Kulturforvaltningen
Bymidten er det primære projektområde
BYRUMSSTRATEGI
Kontekst
Odenses bymidte skal udvikle sig til at blive et styrket net af interessante gader og
pladser, der tilsammen kan byde på en palet
af oplevelser, opholds- og aktivitetsmuligheder og fungere som det sociale og uforpligtende mødested for hele byens befolkning og gæster.
For at øge mangfoldigheden i bybilledet
skal bruger- og aldersgruppers behov kortlægges og tilgodeses, ligesom de enkelte
steders placering, sammenhæng, og kvaliteter skal vurderes med henblik på en differentieret og kvalitativ benyttelse og udformning.
Byrumsstrategi og Byrumsplan
Byrumsstrategien og den efterfølgende Byrumsplan er en følge af de muligheder, der
vises i Kvarterplan by-havn, der blev endelig vedtaget af byrådet i 2008. I de politiske
beslutninger, der fulgte, indgår blandt andet
udvikling af en ny bydel i centrum og lukning af bymidtens mest trafikerede gade,
Thomas B Thriges Gade, der skal omdannes til rum for fodgængere og cyklister.
Kvarterplan by-havn blev fulgt af Trafikog mobilitetsplanen, der ved gennemførelse
muliggør en bymidte uden gennemkørende
biltrafik og fredeliggørelse af en række nuværende trafikrum. I en nær fremtid står
Odense derfor med en række gader og pladser, der skal omdannes til byliv. For at gribe den situation bedst muligt an skal byrumsstrategien og den efterfølgende byrumsplan kvalificere de enkelte rums fremtidige brug.
Blandt arbejdets overordnede mål er at
gøre bymidten mere levende og legende, at
få folk til at være mere aktive, også ved at
gå længere og cykle længere - af lyst. Alt
sammen mål, der også hænger sammen
med Odenses overordnede vision "at lege
er at leve" og med kommunens sundhedspolitik og kulturstrategi.
Bymidtens store projekter
Der planlægges for store projekter i disse
år:

Thomas B Thriges Gade skal lukkes
for bilkørsel og biltrafikken føres ad
andre veje.

En ny bydel med boliger, erhverv
og et stort butikscenter udvikles nær
jernbanen.

Et Musik- og Teaterhus står for at
skulle opføres i bymidten.

Der er planlagt ny stibroforbindelse
over jernbanen for at binde bymidten og havnen bedre sammen og for
at starte udviklingen i området mellem jernbanen og havnen.

Området omkring Brandts Klædefabrik er blevet udvidet med endnu en
kulturinstitution ”Kulturmaskinen”
med tilhørende plads.
BYRUMSSTRATEGI
Byens Ø
Bylivsundersøgelse 2008
I 2008 gennemførte Gehl Architects en
bylivsundersøgelse for Odense Kommune.
Undersøgelsen var den tredje i rækken,
foretaget med 10 års mellemrum, hvorfor
bylivets udvikling viser sig ganske tydeligt.
Selv om undersøgelsen viser positive tendenser - som at bymidten føles mere tryg
og at folk opholder sig i byen lidt længere
tid af gangen, har undersøgelsen også nogle mere alarmerende elementer. Fodgængertallet er faldet med gennemsnitligt 22%
på 10 år - nogle steder med op til 40%. Og
undersøgelsens gadeinterviews viser, at
byen opfattes som jævnt kedelig og med en
meget entydig brug - man shopper eller går
på café.
Ved gennemførelse af en ny bylivsundersøgelse i 2018 er det et mål, at byen kan tiltrække flere fodgængere, at der er mere
differentierede aktiviteter og opholdsmuligheder i byens rum og at bymidten vurderes mere positivt af brugerne.
Byrumsstrategien
I Byrumsstrategien opstilles en vision for
udvikling af byens rum og en arbejdsmetode, kaldet værktøjskassen, der giver en
række redskaber til vurdering og bearbejdning af byens rum. Strategien er derfor i
høj grad tænkt som et arbejdsredskab til det
videre arbejde med Byrumsplanen.
Redskaberne omfatter en kvalitetsvurdering, en opstilling af byrumskategorier, en
bruger– og behovsanalyse, udarbejdelse af
principper for udvalgte temaer og endelig
en registrering af bymidtens faciliteter.
BYRUMSSTRATEGI
Byrumsplanen
I den efterfølgende byrumsplan bruges redskaberne til at udvikle byens rum på tre
niveauer:



Byniveau, hvor bymidtens overordnede linier nu og i fremtiden trækkes
op og bymidtens tilbud betragtes
under et
Bydelsniveau, hvor bymidten opdeles i fire bydele, der beskrives og
hvor nedslagspunkter og opmærksomhedspunkter udpeges
Byrumsniveau, hvor der ses nærmere
på de udvalgte byrums kvaliteter og
udfordringer og der gives retningslinier for forbedringer
Odenses overordnede visioner og mål – kommuneplanen
I Kommuneplanen er opsat følgende mål for bymidten (udpluk):
Bymidten skal udvikles, så den medvirker til at styrke Odense som Syddanmarks vækstcenter, som videns- og kompetenceby, som center for service og kultur, som et attraktivt regionalt handelscenter - og
som en by med fokus på livskvalitet, oplevelser, udfordringer og aktivitet, der tager udgangspunkt i
sundhed, leg og læring og bæredygtighed.
Bymidten skal være mangfoldig og alsidig, og dens funktion som attraktivt bolig- og handelsområde
skal styrkes. Antallet af boliger skal øges.
Bymidten skal være et eksperimentarium for udvikling og synliggørelse af byrådets visioner og politikker for bylivet.
Erhvervsaktiviteter, der kan tilpasses byens aktiviteter, skal fastholdes og udvikles for at bevare arbejdspladser. Erhvervsarealer og erhvervsbygninger, som ikke bruges, skal udvikles til nye byformål.
Bymiljøet skal være attraktivt, og det lokale særpræg skal bevares. Karakteristiske miljøer skal sikres og
nyt føjes smukt til det gamle med vægt på kvalitet. Grønne områder skal sikres og udvikles til at være
bærende strukturer for byens rum.
Byens rum skal indrettes, så de opfordrer til læring, leg og bevægelse.
Byens gader skal udvikles med fokus på gang, cykling og kollektiv trafik, der skal være reelle alternativer til brug af bilen. Trafikken skal fordeles på byens gadenet og prioriteres, så der skabes en sammenhængende midtby med fokus på det gode byliv.
Bymidten skal have aktiviteter og oplevelser for alle aldersgrupper. Børn, unge, ældre og de forskellige
interesseorganisationer skal inddrages aktivt i udviklingen af aktiviteterne.
Livet i bymidten skal styrkes med flere arrangementer i det offentlige byrum.
Folk skal føle sig trygge ved at bruge og færdes i bymidten.
Bilag: Som bilag til Byrumsstrategien foreligger en pdf med resumé af kommunens øvrige strategier og
politikker, der berører byens rum.
BYRUMSSTRATEGI
Odenses identitet
For byens borgere og besøgende er der meget, der er med til at karakterisere Odense.
Fra byens berømte bysbørn som H.C. Andersen, hvis betydning blandt andet markeres af byens mange eventyrskulpturer, og
Carl Nielsen, der skal markeres mere i byen
i de kommende år – til byens fodboldklub,
zoologiske have eller byens bryggeri.
Det visuelle
Generelt er mange af byens rum karakteriseret ved at være meget grønne, med ådalen, parker og fine beplantninger langs
vejene. Fortovsbelægningerne i gule klinker er noget særligt for byen og noget af
byens udstyr, for eksempel brønddækslerne
med Odin-motiver er udviklet særligt til
Odense. Der arbejdes løbende med opgradering af byens lys for at gøre gader og
pladser mere trygge, genkendelige, interessante og smukke efter mørkets frembrud.
Byens bygninger er generelt forholdsvis
lave, men det er en række fine bygninger,
der i høj grad præger byrummene, fra byens
officielle huse som Skt Knuds Kirke, rådhuset og Odense Slot over mange fine private ejendomme til omdannede industrianlæg som Brandts Klædefabrik og Bazar Fyn
i de gamle Thrige fabrikker.
Historien
Odense er en by med en mere end 1000årig historie. Byen er opstået omkring Vestergade og Odense Å på en strækning af
den oprindelige vej over Fyn. Vestergade
er fortsat byens vigtigste handelsgade og i
omdannelse af Thomas B Thriges Gade er
sammenhængen mellem Overgade og Vestergade da også det vigtigste element.
Odenses inderste bymidte har bortset fra
senere gadegennembrud et middelalderligt
gadenet og mange intakte smalle middelaldermatrikler.
Senere satte både jernbane og biler præg
på gadenettet og industrier udviklede sig i
og udenfor bymidten. Mange industrianlæg er senere omdannet til andre formål og
disse anlægs særlige atmosfære danner i
dag fine rammer om bylivet, med Brandts
Klædefabrik som det bedste eksempel.
I takt med senere tiders industrialisering
og stigende velstand er Odense vokset
voldsomt som både industri– og villaby
udenfor bymidten, men der bor stadig
mange mennesker i byen. Tendensen i disse år er da også fortætning i eller nær bymidten, om muligt med udgangspunkt i
eksisterende bygningsmasse, som Odense
Glasværk, der er omdannet til service– og
boligformål.
VISION - En attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle
Forundring - bymidten byder på leg,
aktiviteter og overraskelser. Rumligt
med forbedrede og nye rum med gode
detaljer. Oplevelsesmæssigt ved at skabe rammer for spontan aktivitet og
nem tilgang til at skabe events - spontane såvel som planlagte. Det forunderlige sættes i relief af stabile rammer.
Forandring - byens rum fungerer over
hele døgnet, hele året, der arbejdes bevidst med virkemidler som beplantning
og belysning, der understreger døgn–
og årsrytme.
Byrum med robuste rammer og flexibelt udstyr gør det muligt at tilføje eller
fjerne elementer til særlige begivenheder eller særlige perioder.
Leg og kultur indgår som aktive elementer og opleves som en integreret del
af byens udvikling.
VISION - En attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle
Flygtighed - byens liv er flygtigt og
uforudsigeligt. Det blomstrer op i
varmt og behageligt vejr og kan hurtigt
forsvinde i en regnbyge. Byen imødekommer flygtigheden, med rum der
danner rammer om livet, både når der
er mange mennesker og når der er få.
Det flygtige byliv fremmes ved at indbyde til ophold og muliggøre korte aktiviteter og oplevelser.
Byens puls kan mærkes, både når den
banker hastigt og når den slår roligt.
Frodighed - en stor del af byens identitet ligger i det grønne bybillede. Nærhed til å og skov tegner sammen med
parker, træer og anden beplantning af
høj kvalitet og med højt plejeniveau
hovedbyen i ”Danmarks have”.
Bæredygtighed, gode materialer, orden
og høj vedligeholdelse er kendetegnende for både parker, gader og pladser.
VISION - En attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle
Fællesskab - i byens rum er der plads
til alle, beboere, faste besøgende, turister og forretningsdrivende. Også mere
udsatte grupper er faste brugere af byen og de har mulighed for at finde heller i bymidten. Der er gode betingelser
for at mødes trygt og uformelt på tværs
af kulturer og generationer og for at
dyrke og se aktiviteter sammen i det
offentlige rum.
Fyrtårne - byens rum indeholder highlights - rum og oplevelser, der bliver i
erindringen efter et besøg i byen.
Udvalgte rum fremstår som de vigtigste,
arkitektonisk og funktionelt.
Byens rum bruges også som udstillingsvindue og eksperimentarium for nye
initiativer til udvikling, bæredygtighed,
leg og kultur.
VISION - En attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle
Forbindelser – Byen er indrettet til
fodgængere og cyklister. De sunde og
bæredygtige valg er de letteste at træffe
og det at gå eller cykle i bymidten opleves som en kvalitet.
Flere gader har nu større betydning i
fodgængerens mentale bykort. Byens
fodgængerforbindelser er styrket, barrierer er brudt ned eller overvundet, så
man kan bevæge sig rundt i et naturligt
netværk af gode gader og pladser.
Forundring
Forandring
Flygtighed
Frodighed
Fællesskab
Fyrtårne
Forbindelser
BYRUMSSTRATEGI
Værktøjskassen
De enkelte redskaber
Metode
For at sikre at Byrumsplanens vurderinger
og analyser af byens rum er tilfredsstillende gennemtænkte og helhedsorienterede, er
der udviklet en værktøjskasse. I værktøjskassen findes analyseredskaber til såvel det
overordnede syn på byens rum og forbindelser, som redskaber, der bruges i vurderingen af det enkelte byrums muligheder.
Kvalitetskriterierne
Kvalitetskriterierne er udviklet af Gehl Architects og er brugt i flere sammenhænge i
Odense, såvel som i andre danske og udenlandske byer. Kvalitetskriterierne knyttes
til det enkelte byrum eller den enkelte gadestrækning og sammenholdes med for
eksempel en vurdering af facader, beplantning, solorientering og særlige elementer i
det pågældende område. Se nærmere forklaring på kvalitetskriterierne s.16.
Redskaberne er:





Kvalitetskriterier
Byrumskategorier
Bruger- og behovsanalyse
Facilitetsregistrering
Principper for indretning og brug af
byens rum
Redskaberne beskrives kort her og mere
indgående på de følgende sider.
Byrumskategorierne
Byrumskategorierne er ligeledes knyttet til
det enkelte byrum og er inspireret af såvel
Gehl Architects, phd. studerende Jasper
Schipperien, Skov og Landskab og af artiklen ”Grøn terapi” af landskabsarkitekt
MDL Mie Augustenborg i ”Arkfokus
7/2007”. Kategorierne er suppleret, tilpasset og fortolket af Odense Kommune. Se
uddybning med eksempler fra s.18.
Ringe
Middel
Godt
Eksempel fra vurdering af Jernbanegade
syd baseret på henholdsvis eksisterende
forhold og vision om ny omlægning og indretning. Jo flere lyse felter, jo flere kvaliteter har byrummet. Jo flere mørke felter, jo
færre kvaliteter
Der arbejdes med kategorier indenfor
transitrum og aktivitetsrum illustreret med
henholdsvis blå og pink ikoner
BYRUMSSTRATEGI
Bruger- og behovsanalysen
Bruger- og behovsanalysen er baseret på
Gehl Architects vurdering af brugergrupper,
som gengivet i Bylivsundersøgelsen 2008
suppleret og fortolket af Odense Kommune.
Bruger- og behovsanalysen knytter sig til
såvel byniveau, bydelsniveau og byrumsniveau. Se s.22 - 31.
Facilitetsregistreringen er udført af
Odense Kommune i begyndelsen af 2009
og er en kort-baseret oversigt over de enkelte faciliteter og udstyr, der findes i byens rum. Se s.32.
Principper for byens rum
I mange tilfælde illustreres behandlingen
af en bestemt problemstilling bedst ved
udarbejdelse af principper. I Byrumsstrategien vises eksempler på disse principper,
som der arbejdes videre med i udviklingen
af Byrumsplanen, når det skønnes hensigtsmæssigt for det enkelte sted.
Principperne kan udarbejdes på både overordnet byniveau og på det enkelte byrums
niveau.
I arbejdet med byens rum er det desuden
nødvendigt at definere og forholde sig til
forskellige begreber og elementer, såsom
leg, kultur eller beplantningens rolle i byrummet osv. I byrumsstrategiens værktøjskasse arbejdes der kort med de enkelte
begreber og i nogle tilfælde peges på vigtige principper for, hvordan fx leg bedst
muligt understøttes i byens rum.. Se s.34
og frem.
BYRUMSSTRATEGI
Kvalitetskriterier for byrum
Værktøjet er udviklet af Gehl Architects
og er blevet brugt af tegnestuen i mange
både nationale og internationale sammenhænge. Gehl Architects har tidligere vurderet en række byrum i forbindelse med
Kvarterplan by-havn efter dette værktøj.
Det er derfor naturligt at fortsætte med
dette vurderingsværktøj, der også giver os
mulighed for at sammenligne Odenses
byrumskvaliteter med andre byer, hvor
samme værktøj er benyttet.
Gehl Architects knytter selv følgende
kommentarer til værktøjet:
Hvis byen skal blive levende og aktiv, er
det vigtigt at tage højde for en række forhold, der berører alle brugere af de offentlige rum. Der bør lægges vægt på den rette
kombination af kvaliteter for menneskers
komfort og glæde i byens rum, såsom gode klimatiske forhold, mulighed for ophold og aktivitet, følelsen af tryghed på
alle tider af døgnet og mulighed for at nyde de nærværende naturlige og kulturelle
herlighedsværdier.
Til højre er opstillet en række væsentlige
kvalitetskriterier for menneskers brug af
byens rum. Listen med kvalitetskriterier
kan anvendes som en slags checkliste, og
være med til at sikre attraktive, komfortable og trygge byrum for byens borgere.
Kvalitetskriterierne er samlet under 4 kategorier: Beskyttelse, Komfort, Herlighed
og Sted.
Kvalitetskriterierne er vejledende og kan
benyttes ved planlægning af nye byrum.
For at opnå et ”100%” sted, dvs. et sted,
der kombinerer alle eller næsten alle væsentlige kvaliteter for menneskers komfort
og fornøjelse, bør flertallet af de nævnte
punkter være opfyldt.
Undersøgelser viser, at de byrum, der har
mange eller de fleste kvalitetskriterier opfyldt, også er de mest besøgte. Omvendt er
de byrum, der kun har få eller slet ingen,
nogle af de mindst benyttede. Byens borgere har en stærkt udviklet sans for, hvor der
er godt at være, og hvor der ikke er meget
at glæde sig over.
Beskyttelse
Komfort
Herlighed
Sted
Beskyttelse
Kriterierne vedrørende beskyttelse omhandler nødvendigheden af at være beskyttet mod ulykker, utryghed og ubehag. Trafikken er en vigtig faktor. I gode byrum
skal der være en så høj trafiksikkerhed, at
man ikke behøver at være bange for at blive
påkørt, og derfor ikke er i konstant beredskab, holder børnene fast i hånden osv. Gode byrum har gode forhold for de bløde
trafikanter.
Et andet kriterium, der kommer ind under
beskyttelse, er det kriminalpræventive
aspekt - den oplevede og den reelle tryghed, når man færdes i byen. For at opnå
tryghed er det vigtigt, at rummene bruges,
og at der er mennesker i nærheden. Dette
opnås bedst ved at blande forskellige funktioner: boliger, kontorer og forretninger,
således at der er aktivitet, lys i vinduerne
og mennesker i nærheden i alle døgnets
timer.
Den tredje beskyttelsesfaktor handler om
beskyttelse mod ubehagelige sanseoplevelser bl.a. uheldige klimapåvirkninger.
BYRUMSSTRATEGI
Komfort
Kriterierne vedrørende komfort handler
om, hvordan byrummet bør udformes, således at de helt grundlæggende menneskelige
handlinger kan foregå under gode forhold.
Fodgængere skal kunne bevæge sig frit
samt stå og sidde, hvor det føles godt og
naturligt på alle tider af døgnet og året
rundt.
Udformningen af byens mellemrum og
kanter er vigtige for bylivet. Mennesker
vælger helst at opholde sig langs kanter,
ved facader eller i grænsezoner, hvor ryggen er godt beskyttet. Der skal samtidig
være gode muligheder for at kunne se, høre
og tale.
Man skal kunne opholde sig og udfolde sig
i byrummet og anvende det til både passiv
og aktiv rekreation. Et godt byrum er multianvendeligt. Der behøver ikke nødvendigvis at foregå en masse ting. Hvis rammerne
er i orden, kan det bruges til mange forskellige ting: fra et stilfærdigt bytorv den
ene dag til markedsplads eller friluftsbiograf den næste.
Herlighed
Kriterierne vedrørende herlighed handler
om at udnytte de eksisterende kvaliteter,
attraktioner og særlige tilbud, som findes i
og omkring byrummene.
Det gælder om at skabe byrum i menneskelig skala med fine detaljer, gode materialer og komfortable møbler.
At kunne nyde de positive sider af det lokale klima er et andet helt centralt krav til
et godt byrum.
Endelig skal byrummet byde på oplevelser, fine udsigter og attraktive sanseindtryk.
Mennesker skal have mulighed for at kunne nyde byrummet, og positive klimatiske
forhold skal forstærkes gennem byrummets design.
Sted
Kriterierne vedrørende sted handler om
byrummenes relationer til konteksten - om
at udnytte og synliggøre de stedlige potentialer og kvaliteter så som historie, særlige
herlighedsværdier, funktioner og brug for
at styrke og forankre byrummenes identitet
og karakter. Det gælder om at skabe tilgængelighed og styrke såvel de overordnede sammenhænge på byniveau som de
fintmaskede netværk på kvartersniveau.
Der skal sikres gode fodgængervenlige
koblinger til vigtige destinationer i byen.
Et tydelig hierarki i karakter og brug af
byens offentlige rum skal sikre en by med
stor rumlig og oplevelsesmæssig mangfoldighed og diversitet.
BYRUMSSTRATEGI
Byrumskategorier
Byens offentlige rum er meget forskellige i
fremtræden og i brug. De nedenstående
kategorier gør det muligt at opdele dem i
forskellige rumtyper efter funktion og dermed skelne mellem dem og vurdere hvilke
behov, de opfylder. Rumtyperne er opdelt i
to hovedgrupper.
Transitrum og aktivitetsrum tager udgangspunkt i rummets brug. Transitrum er
følgelig rum, hvor man bevæger sig igennem som gader, stræder, passager eller
hvor der parkeres. Aktivitetsrum er rum,
hvor man opholder sig i ro eller i forbindelse med aktivitet som for eksempel handel
eller leg.
Transitrum
Promenaden er en retningsbestemt fodgængerstrækning. Folk er der ofte
af lyst, fordi rummet er
spektakulært eller oplevelsesrigt, tempoet er ikke
højt, for man går snarere for at se og opleve end for at komme hurtigt frem. Gangkvaliteten er høj og der er god bredde på
gangarealet. Gågaden i Vestergade er en
promenade, men en promenade kan også
være mere stilfærdig som en havnepromenade langs vandet.
Forbindelsesrum er til
gennemgang, de er ofte af
mindre betydning arkitektonisk og hierarkisk, men
benyttes fordi de er en nødvendig eller hurtig passage
fra et sted til et andet. Mange af byens
stræder og passager er forbindelsesrum.
Byens rum kan oftest placeres indenfor
flere kategorier. For eksempel er Sortebrødre Torv et kommercielt rum, når der er
torvedag. De andre dage er det et rofyldt
rum.
Til højre præciseres de enkelte kategorier
med eksempler.
Vestergade er en promenade
Passagen fra Vestergade til parkeringsarealet bagved er et typisk forbindelsesrum
BYRUMSSTRATEGI
Trafikrum har blandet trafik, men er hovedsageligt
præget af biler og parkering
eller cykler og cykelparkering. Fodgængere skal ved
krydsning vise større agtpågivenhed og går på fortove.
Aktivitetsrum
Det kommercielle rum
er fortrinsvis præget af
handel. Det er kantet af
butikker og eventuelt gadeudstillinger, eller det
bruges til marked. Et
kommercielt rum kan også være helt domineret af caféers udeservering og indeholde ingen eller kun få andre opholdsmuligheder. Gågaderne er kommercielle rum.
Opholdsrummet giver
mulighed for uformelt
møde og samvær. Rummet indeholder bænke
eller andre opholdsmuligheder for børn og voksne.
Det kan også indeholde caféer. Opholdsrummet kan med fordel kombineres med
udfoldelsesrum, så der er noget at kigge på.
Parkeringsarealet bag Brandts er et trafikrum
Velkomstrum er de rum,
man typisk møder først, når
man bevæger sig ind i byen
fra for eksempel busstoppestedet eller parkeringspladsen. Velkomstrum skal være inviterende og skal tydeligt signalere, at
herfra er man fortrinsvis fodgænger i en
venlig og interessant by.
Mange opholdsrum ligger i de grønne områder, her H. C. Andersen Haven
Grønttorvet er et kommercielt rum
Banegårdspladsen er et velkomstrum.
BYRUMSSTRATEGI
Festrummet er et større
rum, der kan rumme mange
mennesker til større begivenheder. Rummet er robust
og har nødvendige faciliteter som fx strømudtag.
Det rofyldte rum giver
mulighed for fordybelse
og uforstyrrethed. Rummet fremtræder stilfærdigt og kan være intimt
og uden påtrængende
indtryk, men kan også være sanseligt. Det
er ofte park- eller naturrum, men kan også
være en stille plads.
Udfoldelsesrum byder på
aktivitets- eller legemulighed for en eller flere brugergrupper. Det indeholder
elementer, der ansporer til
aktivitet. Det kan være
legeredskaber til børn, motionsredskaber
til voksne eller baner til rulleskøjteløb eller lignende.
Amfipladsen ved Brandts er et festrum.
Skt. Jørgens Park med skaterbanen er et
udfoldelsesrum.
Staudehaven ved Odense Slot er et rofyldt
rum
BYRUMSSTRATEGI
Mindre aktivitetsrum
Ud over de nævnte kategorier findes mindre rum, der er for små til at være egentlige
byrum og mest fungerer som pauser, aktiviteter eller overraskelser i byen, men som
indeholder elementer fra henholdsvis rofyldte rum og udfoldelsesrum. Disse kaldes
pauser, ”playspots” og mødesteder.
En pause kan være et lille,
fint behandlet byrum, fx et
hjørne eller en niche med et
træ og en bænk.
Et playspot er en overraskende udfoldelsesmulighed i et byrum, evt. i et
”tiloversblevet” rum eller
et hjørne, f.eks. en klatrevæg på en bar mur.
Playspots blev introduceret under arbejdet
med i Kvarterplan by-havn 2008 og bruges
i den sammenhæng om både større og
mindre rum, der indeholder en udfoldelses- eller oplevelsesmulighed.
Mødested er det oplagte
sted at aftale at mødes
under en bytur. Det er
ofte på et hjørne, en lille
pladsdannelse midt i gadenetværket eller ved
større mål, som banegård, større koncentrationer af kulturtilbud, butikker eller caféer. Et velindrettet mødested har et fixpunkt, som en skulptur eller et stort ur, der
er opholdsmulighed - noget at sidde eller
stå op af og udsyn mod adgangsvejene.
Pauserum i Helsingør, to rækker rumdannende træer og en plæne giver stedet dimension og får det til at virke venligt
En klatrevæg kan være et playspot
Et af landets mest kendte mødesteder er
ved Storkespringvandet i København
BYRUMSSTRATEGI
Brugere og behov
Odense Kommune har bedt Gehl Architects om at udarbejde en oversigtlig beskrivelse af forskellige brugergrupper med udgangspunkt i en opdeling i forskellige aldersgruppers grundlæggende behov og
udfordringer set i forhold til de fysiske omgivelser og en urban kontekst.
For samtlige grupper spiller forskellige
sociale forhold ind i forhold til behov og
udfordringer bl.a. uddannelse og erhvervsstatus mv. Dette er dog ikke beskrevet nærmere i dette dokument. Oplægget fra Gehl
Architects følges af Odense kommunes
egen bruger- og behovsanalyse på s. 28
Almene menneskelige behov
De grundlæggende menneskelige behov set
i relation til det fysiske miljø - en urban
kontekst:
Fysiologiske behov:
lys, luft og sol
Sikkerheds– og tryghedsbehov
Sikkerhed mod ulykker, fysisk sikkerhed oplevet tryghed (f.eks. for overfald) og trafiksikkerhed
Sikkerhed mod skadelige påvirkninger som
støj, forurening, vind, regn / sne og ekstrem
varme og kulde
Psykologiske behov
Kontakt:

at se, høre og tale med andre mennesker og at kunne interagere
Udfoldelse:

at lege, være fysisk aktiv og at være
kreativ
Oplevelser:
at blive stimuleret - se, høre, lære
nyt og modtage positive sanseindtryk (æstetik)

Rumlig identifikation: at kunne orientere sig, forholde sig til omgivelser udfra den menneskelige skala og
dimensioner

De menneskelige sanser
Vores behov og måden vi opfatter vores
omgivelser er tæt knyttet til de menneskelige sanser - at se, høre, røre, lugte og smage. Set i sammenhæng med, at den menneskelige hjerne behøver omkring 1000 nye
stimuli i timen for at forblive opmærksom
betyder det, at vi har et naturligt behov for
at opleve forandringer, når vi opholder og
bevæger os i det fysiske miljø.
Derfor nyder vi at gå i gader med bl.a. varierede facader - det stimulerer vores hjerner. På samme måde som vi nyder at opholde os på pladser, hvor der sker noget og
vi kan følge med fra sidelinien.
Brugergrupper
Små børn (0-6 år)
Store børn (7-15 år)
Unge (15-20 år)
Børnefamilier
Voksne
Ældre (+65 år)
Behov for social aktivitet
Kontakten til andre er således et grundlæggende menneskeligt behov, der kan udtrykkes som et behov for social aktivitet. De
sociale aktiviteter omfatter en bred vifte af
aktiviteter mellem mennesker, såvel aktive
kontakter - hilsner, samtaler, børns leg og
forskellige fælles aktiviteter - som passive at se og høre andre. Alle forudsætter de tilstedeværelse af andre mennesker i det offentlige rum. De sociale aktiviteter indgår
ofte som følge af de nødvendige, valgfrie og
planlagte aktiviteter, der udspiller sig i de
offentlige rum.
De nødvendige aktiviteter og daglige gøremål - at gå til og fra, vente på bus, gøre indkøb - vil forekomme uanset kvaliteten af de
fysiske omgivelser, hvorimod de valgfri,
rekreative aktiviteter primært forekommer,
hvis byrummet inviterer og man føler sig
fristet til at gøre ophold. De planlagte aktiviteter skal forstås som midlertidige iscenesatte begivenheder og events, der lægger
yderligere dimensioner til aktiviteterne i
byrummene.
BYRUMSSTRATEGI
At kunne lege og udfolde sig fysisk er ligeledes et grundlæggende behov, der i et givet omfang kan stimuleres og tilgodeses
ved etablering af særlige invitationer i byrummene.
Rumlig identifikation:

Behov for at udvikle rumlige kompetencer - at kunne bedømme afstande mv.
Små børn før skole (0-6 år)

Særlige behov og forhold
De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen
Psykologiske behov
Kontakt:

Stort behov for kontakt til voksne omsorg og opsyn

Behov for at være, hvor der sker noget og være tæt på andre aktiviteter den sociale og intellektuelle interesse
og opmærksomhed vokser med alderen
Udfoldelse:
Behov for at kunne udvikle fysik og
finmotorik gennem leg og aktivitet at udfolde sig og bevæge sig

Når børn bevæger sig er det legen og
det sociale, der er vigtigst

Oplevelse:
Behov for at kunne udvikle sans for
form og tekstur - overflader, vand,
grønt - og at udvikle fantasi og kreativitet

Udfordringer
At skabe stimulerende og udfordrende steder for leg og aktivitet

Små børn er facilitetskrævende - der
skal redskaber til, men også rum /
plads

At skabe gode opholdsmuligheder
for voksne så børn kan lege under
opsyn, og med de voksne på sidelinien

At skabe overlap og ”side om side”
aktiviteter for børn og voksne med
mulighed for at interagere




At skabe aktivitetstilbud om dagen hverdag og weekend
At skabe nem og tryg adgang til
tilbud - gå-netværk og legesteder
med trafikal tryghed
Lille aktionsradius - nærområde til
bolig og institution
Mindre mobilitet
Kultur
Særlige børneaktiviteter med familie eller institution: teater, musik,
udstillinger og events

Store børn (7-15 år) - skole
Særlige behov og forhold
De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen
Psykologiske behov
Kontakt:

Behov for selvstændighed og frigørelse stiger med alderen med mindre
afhængighed af familie og voksne

Behov for at være sammen med
jævnaldrende kammerater

Behov for at være, hvor der sker
noget og være tæt på andre aktiviteter - den sociale og intellektuelle
interesse vokser med alderen
Udfoldelse
Stigende behov for fysisk udfoldelse
og aktivitet - stor kompleksitet i
behov

Drenge og piger har forskellig adfærd og forskellige behov - drenge
er ofte mere fysisk aktive, hvor piger leger mere stilfærdigt og snakker

Når børn bevæger sig, er det legen
og det sociale, der er vigtigst

BYRUMSSTRATEGI
Udfordringer
At skabe udfordrende og stimulerende steder for leg, fysisk udfoldelse,
aktivitet og interessefællesskaber

At skabe steder, der ikke er for strukturerede / fikserede, så de hurtigt
bliver kedelige

Større børn er pladskrævende - der
skal rum til, men også faciliteter til
blandt andet sportsaktiviteter

At skabe uformelle sociale mødesteder - både i ”hårde og grønne” byrum

At skabe steder, hvor man kan være
sig selv og selv bestemme - steder,
hvor man ikke oplever at komme i
konflikt med omgivelserne

At skabe mulighed for overlap og
interaktion mellem forskellige aktiviteter






At skabe aktivitets– og fritidstilbud
eftermiddag og aften - hverdag, og
dag og aften - weekend
At skabe nem og tryg adgang til tilbud - gå– og cykelnetværk og opholdssteder med trafikal tryghed
Udvidet aktionsradius - lokalområde
ved bolig og institutioner - svarende
til de ældres / byen for de ældstes
vedkommende
Øget mobilitet - de kan flytte sig for
at få deres behov dækket
Mobiltelefoner har ændret adfærdsmønstre - man får hurtig information
om ”hvor det sker”
Kultur

Større børn bruger gerne bibliotek,
svømmehaller og biograf sammen
med venner eller via klubfællesskaber
Unge (15-20 år)
Særlige behov og forhold
De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen
Psykologiske behov
Kontakt:

Stort behov for selvstændighed og
medbestemmelse med en stor grad af
uafhængighed af familie og voksne

Behov for at være sammen med
jævnaldrende kammerater

Behov for at være, hvor der sker noget og være tæt på andre aktiviteter stor social og intellektuel interesse
Udfoldelse
Komplekse behov for fysisk udfoldelse og aktiviteter

Drenge og piger har forskellig adfærd og forskellige behov - drenge er
ofte mere fysisk aktive, hvor piger er
mere passive i deres udfoldelse

Når unge bevæger sig - dyrker motion - er det ofte i sportssammenhæng
eller som en dyrkelse af kropskultur
- for at komme til at se godt ud

Udfordringer

At skabe steder for fysisk udfoldelse,
aktivitet og interessefællesskaber og
anden form for rekreation

Unge kræver både plads og faciliteter til blandt andet sportsaktiviteter

At skabe uformelle sociale mødesteder - centrumsnære mødesteder både i ”hårde og grønne” byrum

At skabe steder, hvor man kan være
sig selv og selv bestemme - steder,
hvor man ikke oplever at komme i
konflikt med omgivelserne, hvor
man føler sig imødekommet

At skabe mulighed for overlap og
interaktion mellem forskellige aktiviteter

At skabe aktivitets– og fritidstilbud
eftermiddag og aften - hverdag, og
dag og aften - weekend

At skabe nem og tryg adgang til tilbud - netværk og opholdssteder med
trafikal tryghed


Stor aktionsradius - byen / regionen
(økonomi kan sætte begrænsning)
Næsten ubegrænset mobilitet
BYRUMSSTRATEGI

Mobiltelefoner har ændret adfærdsmønstre - man får hurtig information
om ”hvor det sker”
Kultur
Unge er oftest brugere af biografer,
musik og events

Gruppen er sammensat af unge under uddannelse, i arbejde, uden arbejde, der bor
hjemme eller for sig selv, alene eller sammen med en eller flere
Unge under uddannelse
Særlige behov og forbehold
De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen
Psykologiske behov
Behov for at kunne engagere sig i personer
eller aktiviteter
Udfoldelse:

Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter

Når denne gruppe bevæger sig - dyrker motion - spiller behov for kropsdyrkelse og image, anti-stress og
sundhed en stor rolle.
Denne gruppe dyrker bl.a. fitness,
oplevelsesmotion og motion i sportsog konkurrencesammenhænge
Udfordringer

At skabe steder for fysisk udfoldelse,
aktivitet og interessefællesskaber og
anden form for rekreation

At skabe mulighed for at integrere motion med daglige gøremål bl.a. i forbindelse med transport til studier,
f.eks. at kunne løbe/cykle til og fra

At skabe formelle og uformelle sociale
mødesteder - bl.a. centrumsnære mødesteder - i ”hårde og grønne” byrum,
og både i studie- og rekreationssammenhæng







At skabe og udvide mulighederne for
udendørs studiemiljøer (studiepladser
og mødesteder med trådløs internetopkobling mv.)
At skabe uddannelsesnetværk og udvikle campusmiljøer
At skabe åbne miljøer med gode koblinger til omgivelser
At skabe ”krydsningspunkter”/
platforme for udveksling og relationer
mellem uddannelse og erhverv
At skabe mulighed for overlap og interaktion mellem forskellige aktiviteter





At skabe aktivitets- og fritidstilbud hverdag, og dag og aften - weekend
Unge under uddannelse er ofte mere
fleksible i forhold til fritid og er aktive på skæve tidspunkter - møder
sent / har tidligt fri / har pauser midt
på dagen og er ude om aftenen og
natten
At skabe nem og tryg adgang til tilbud - netværk og opholdssteder med
trafikal tryghed
At skabe tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner - kollektiv transport og cykelruter og forbindelser
Denne gruppe foretrækker ofte urbane miljøer, det komplekse og innovative og en stor variation af tilbud
Stor aktionsradius - byen/regionen
(næsten ubegrænset fysisk - økonomi kan sætte begrænsning)
Næsten ubegrænset mobilitet
Kultur
Gruppen er oftest brugere af kultur
og kunst - undergrund og subkultur,
teater og biografer, musik og events

Bolig

Denne gruppe etablerer sig på boligmarkedet - men er ofte fleksible i
forhold til boligtyper og boformer bor på kollegier, i bofællesskaber
mv. og ønsker ofte at bo alternativt
og centralt
BYRUMSSTRATEGI
men med børn - også for mændene med øget krav om aktivitetstilbud
hverdag og weekend
At skabe nem og tryg adgang til
tilbud - netværk og opholdssteder
med trafikal tryghed

Begrænset aktionsradius - nærområde til bolig og institution og lokalområde er af stor betydning
Mobilitet kan være begrænset af
mulighed for at have barnevogn
med i offentlig transport

Kultur

Børnefamilien er kulturbrugere i det
omfang børnene kan være med:
udendørs og uformelle arrangementer - børneteater, udstillinger,
events, koncerter mv. og særlige
børnearrangementer

Kan være begrænset af mulighed for
at have barnevogn med

Gruppen er sammensat af par og enlige
med små børn

Voksne familier med store
børn, par og enlige uden børn

Voksne - børnefamilier med
små børn
Særlige behov og forhold
De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen
Der kan være særlige sikkerhedsmæssige
behov for enlige kvinder
Psykologiske behov
Børnefamilier vil typisk have behov, der
knytter sig til deres børns trivsel og tryghed
(se små børn)
Kontakt:

Børn er indgangsvinkel til mange
sociale møder og fællesskaber
Udfoldelse:
Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter

Børnefamilier melder sig ofte ”ud”
for en periode af praktiske årsager

Udfordringer
Udfordringer for børnefamilier vil
typisk knytte sig til deres børns trivsel og tryghed (se små børn)

At skabe mødesteder

At skabe gode opholdsmuligheder
for voksne, så børn kan lege under
opsyn, og med de voksne på sidelinien

At skabe overlap og ”side om side”
aktiviteter for børn og voksne med
mulighed for at interagere

Øget barsel betyder mere fritid sam



Særlige behov og forhold
De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen
Der kan være særlige sikkerhedsmæssige
behov for enlige kvinder
Udfoldelse:

Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter
Når de yngre i denne gruppe bevæger sig - dyrker motion - spiller behov for anti-stress og sundhed,
kropsdyrkelse og image en stor rolle. De dyrker oplevelsesmotion
Når de midaldrende dyrker motion
spiller det sociale og sundhed en
stor rolle - man vil gerne have det
godt, passe på sig selv og kunne
holde nogle år længere
Udfordringer
At skabe steder for fysisk udfoldelse, aktivitet og interessefællesskaber
og anden form for rekreation

At skabe mødesteder

At skabe mulighed for overlap og
interaktion mellem forskellige aktiviteter og brugere



Mere fritid - tid til sig selv - børn er
blevet større og uafhængige
At skabe aktivitets– og fritidstilbud
eftermiddag og aften - hverdag, og
dag og aften i weekend
At skabe nem og tryg adgang til
tilbud - netværk og opholdssteder
med trafikal tryghed
Stor aktionsradius - byen / regionen
- næsten ubegrænset
Stort set ubegrænset mobilitet
BYRUMSSTRATEGI
Kultur

De yngre er brugere af musik / større
koncerter og eventprægede aktiviteter, udstillinger, biograf, teater, dans

De midaldrende er brugere af biograf, teater, musik, dans og udstillinger
Det er en sammensat og uhomogen gruppe
af familier med store børn og par og singler
uden børn og af yngre og midaldrende
voksne
Ældre (+65 år)
Særlige behov og forhold
De tidligere nævnte fysiologiske, sikkerhedsmæssige og psykologiske behov forudsættes gældende for gruppen.
Der gælder øgede sikkerhedsbehov for ældre generelt og særligt tryghedsmæssige
behov for enlige kvinder.
Stigende behov for emotionel tryghed - at
kunne aflæse omgivelser, at kunne færdes
hvor der er andre mennesker blandt andet
tryghed for overfald.
Psykologiske behov - særligt for ældre
Kontakt:

Stigende behov for social kontakt - at
kunne se, høre og tale med andre

Behov for at opleve at være med og
deltage, måske i en mindre engagerende form
Udfoldelse
Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter tilpasset fysisk
og psykisk formåen

Når de ældre bevæger sig / dyrker
motion spiller det sociale en vigtig
rolle, de dyrker motion sammen i fællesskaber - foreninger og klubber

Oplevelser:
Øget behov for impulser og indtryk
fra omgivelser

Udfordringer
At skabe mødesteder til uformelt samvær, hvor man kan være sammen
uden at deltage aktivt, nyde natur og
herlighedsværdier - ”at være sammen
uden at være sammen”

At skabe mulighed for overlap og interaktion mellem forskellige aktiviteter og brugere

At skabe steder til formelle og særlige
aktiviteter og interessefællesskaber


Mere fritid på grund af begrænset erhvervsaktivitet betyder tid til sig selv
og tid til familie blandt andet børnebørn

At skabe aktivitetstilbud - dag og
aften - hverdag og weekend

At skabe nem og tryg adgang til
tilbud - netværk og opholdssteder
med trafikal tryghed, gåkvalitet,
gode siddeforhold og nem adgang
til offentlig transport

Generelt begrænset aktionsradius svarende til børns
Faldende mobilitet

Kultur
Ældre dyrker planlagte og arrangerede aktiviteter i fællesskaber

De dyrker det tilbagevendende og
traditionerne

Er ofte brugere af biblioteker, kulturhuse og mindre events

Deltager ikke gerne i alt for store
events - der skal ikke være for mange mennesker eller ske for meget på
én gang

Det er en sammensat og uhomogen gruppe
af enlige, par, aktive og mindre aktive med
nedsat tempo - fysisk og mentalt.
BYRUMSSTRATEGI
Brugere og behov - analyse
Mål
Målet er at beskrive byens forskellige grupper af borgere og hvilke behov, de har i
byrummene. Her beskrives hvilke behov,
der er opfyldt i bymidten og hvilke der
mangler. Ud fra disse vurderinger kommer
en række anbefalinger til tiltag, som vil
give mere liv i byen fordi flere grupper vil
få imødekommet flere behov.
Analysen og anbefalingerne omfatter ikke
tilbud i bymidtens bygninger, men alene
dem i offentligt tilgængelige byrum. På
kulturområdet er der eksempelvis en lang
række tilbud i bymidten, rettet mod alle
brugergrupper, men kun en mindre del af
disse foregår ude i byrummene.
Brugergrupper
Opdelingen i brugergrupperne er baseret på
Gehl Architects beskrivelse på de foregående sider.
Grupperne er:
Små børn (0-6 år)
Store børn (6-15 år)
Unge (15-20 år)
Børnefamilier
Voksne
Ældre (+65 år)
I skema 1 og 2 er kortfattet beskrevet det
karakteristiske for de enkelte gruppers behov ud fra de fem aktiviteter shoppe, lege,
motionere, rekreere, kulturforbrug og spise/
drikke, som er vurderet til at være de væsentligste i byrummene.
Skema 1: Behovsopfyldelse i dag i byrummene
Behov/
Brugere
Små børn
0-6 år
Store børn
6-15 år
Unge
15-20 år
Unge under
uddannelse
20-30 år
Børnefamilier
Shoppe
Lege
Motionere
Rekreere
Kulturforbrug
Spise/drikke






























Voksne






Ældre
+65 år






Symbolforklaring:
Grøn: behov er opfyldt
Gul: behov er opfyldt i mindre grad
Rød: behov er ikke opfyldt
Det eneste behov, der vurderes opfyldt for
alle brugergrupper, er behovet for at shoppe. Det behov, der i mindste grad er opfyldt, er behovet for at lege. Behovet for at
motionere, rekreere og kulturbruge er kun
opfyldt i mindre grad, mens behovet for at
spise-drikke er opfyldt i nogen grad. De
brugergrupper, der bedst får opfyldt deres
behov i byrummene, er grupperne mellem
20 og 65 år. Det er også dem, der oftest
bruger byrummene i dag. Særligt børn og
ældre får ikke eller kun i mindre grad deres behov opfyldt.
Skema 1 viser en vurdering af, hvordan
brugergruppernes forskellige behov er
opfyldt i dag i bymidten. Vurderingen er
foretaget med baggrund i en række af
kommunens brugerundersøgelser og borgerhøringer eks. bylivsundersøgelsen 2008
og høring om Vision Odense
Skema 2 viser behov og forslag til imøde-
BYRUMSSTRATEGI
Skema 2
Behov
Brugere
Alle brugergrupper
Små børn
(0-6 år)
Alle behov
Shoppe
Lege
Motionere
Rekreere
Kultur-bruge
Spise / drikke
Lys, luft, godt miljø,
behageligt klima, variation, social aktivitet,
sikkerhed
Kontakt med voksne omsorg og opsyn
Skygge
Trygt og sikkert
Miljø
Udvalg
Finde vej
Utvunget
Selvorganiseret
Samvær
Kreativitet
Sand-vand.
Fantasi, ”efterabe”
Gerne tæt på andre
aktiviteter.
Social interaktion.
Udforskende
Konkurrence
Vand
Rollespil
Digitale medier
Action,
Udfordringer
Konkurrence
Albuerum
Digitale medier
Udfordringer
Bryde grænser
Digitale medier
Konkurrence
Anderledes
Fysisk udfoldelse
Udfordringer tilpasset sit niveau
Årstidernes skiften
Positive sanseindtryk, natur, æstetik,
Sol/skygge
Ro
Overskueligt
Teksturer, vand,
grønt
Nemt tilgængeligt
Musik,
Bredt udvalg - ”godt
at vide at det er der”
Sanse – røre – lære
Teater
Bibliotek
Udstillinger
Mad, frugt
Postevand
Noget at se på
imens
Is
Lege / bevæge
sig imens
Snakke
Hænge ud
Se, blive set
Bibliotek
Biograf
Klub, Udstillinger,
Teater
Is, sodavand,
slik, snacks
Billigt / hurtigt
Klub / selvorganiseret - løb, cykling,
boldspil, fitness,
parkour, skating,
mountainbike
Klub / selvorganiseret - løb, cykling,
mountainbike,
boldspil, fitness,
ekstremsport
Loungestemning
eller underground
Oplevelser /attraktion
Sodavand, slik,
snacks, øl
Hænge ud, café
Billigt / hurtigt /
hipt
Hænge ud, café
Billigt / hipt
Studiemiljø/
cafe
bogcafe
Samvær med børn
Opholds- / aktivitetsmuligheder
mens børn leger
Digitale medier
Lærerigt
Balance
Konkurrence
Skal indpasses i
travl hverdag
Cykling, svømning, gymnastik,
mooncars, gynger
Antistress og sundhed.
Løb, mountainbike, fitness
Socialt, fællesskab
Sundhed
Gå, cykle, gymnastik, petanque
Energiopladning
Ro
Plads til og trygt
for børn
Subkulturelt
Netværk / medier
Film
Events
Globalt
Subkulturelt
Aktiviteter med kant.
Globalt,
Bibliotek, biograf,
udstillinger, teater,
koncerter
Gratis
Bibliotek
Museer
Børnearrangementer
Biograf
Energiopladning
Ro
Events, dans, kunst,
museum, teater, biograf, bibliotek
Ro, udsigt.
Betragte andre,
være sammen uden
at deltage så aktivt
Kunst, historie
Kulturhus, teater,
museum, bibliotek
Små events
Café
Restaurant
Picnic
Bar / natklub
Restaurant
Picnic
Trafiksikkert
Vil gerne køres
rundt / have
”trædesten” hvis de
skal gå langt
Trafiksikkert
Tilgængeligt uden
bil
Store børn
(7-15 år)
Albuerum
Utvunget / gratis
Mødes med jævnaldrende
Unge
(15-20 år)
Selvstændighed
Identitet
Være dér hvor det
sker.
Sol
Individualitet/
fællesskab, bredt udvalg, ”listige” steder.
Liv i byen efter lukketid. Formidling af aktiviteter.
Tilgængeligt uden
bil
Skæve butikker
Familier
med små
børn
Mangler ofte tid
Side-om-side aktiviteter
Natur
Trafiksikkert
Tilgængelighed
med barnevogn /
børn på slæb
Voksne uden børn
eller med
store børn
ældre
(+65 år)
Oplevelser
Kvalitet, udvalg, flytter sig gerne langt
Specialbutikker
Tryghed, tilgængelighed, hvilemulighed.
Aktivitetstilbud i dagtimer.
Tilgængelighed
Gangkomfort
Offentlig transport
Unge under
uddannelse
(20-30 år)
Tilgængeligt uden
bil
Skæve butikker
Specialbutikker
Tryghed
Balance
Spil – samvær
Betragte andre
Motorik - gå, løbe,
hoppe, klatre
Lære sin krop at
kende, bedømme
afstande m.m.
Boldspil, skating,
rulleskøjter, mountainbike, cykling,
svømning
Loungestemning
eller underground
Stor bredde i oplevelser /attraktion.
Sol/natur
Studiemiljø
Café
Picnic
Gerne ved legemulighed
BYRUMSSTRATEGI
Opfyldelse af behov
I det følgende gives eksempler på 5 særlige
områder med fokus på hvilke behov, der er
gældende i forhold til brugergruppen. Flere
brugergruppers behov kan imødekommes
ved at indrette områder, der kan matche brugernes forskellige funktionsniveauer. Generelt er det gældende, at alle brugergrupper i
større eller mindre grad efterspørger at indgå i et eller opleve at være del af et større
socialt fællesskab.
Motion for ældre +65 årige
Fokus på sikkerhed/tryghed. Eksempelvis
balancetræning, gynger, hjernespil, dans, tai
chi, specielle cykler, gymnastik, gåruter/
stavgang, mulighed for at låne hjælpemidler,
mulighed for fleksibel deltagelse efter funktionsniveau.
Leg for børn 0-6 årige
Brug for aktivitetsområder med mulighed for
aktivitetskift – men også mindre legeområder passer denne målgruppe. Gerne noget
sjovt, eksperimentariumagtigt, konkurrencepræget, nysgerrighedsvækkende, lave
”købmandsbutikker” ved siden af de
”rigtige” butikker. Maling på belægninger
kan sætte gang i leg og bevægelse. Alternative køremuligheder/transportmulig-heder på
gågaden – små biler og lign. Det vurderes
som fremmende for børnefamiliers brug af
byen, hvis der er små legeaktiviteter i gågadeforløbet.
Kultur forbrug for store børn 6-15 årige
Noget skævt, undergrundsagtigt, subkulturelt. Muligheder for at mødes om fælles
interesser, selvorganisering – netværksfacilitering.
Brug for lettere adgang til lån af pladser og
områder, simple regler - initiativer må ikke
kvæles, men skal understøttes.
Plads til flere udendørsarrangementer film,
musik og lign.. Kulturen skal ud på gaden –
ud til målgruppen – målgruppen skal støde
ind i kunsten/kulturen og dermed opleve
den. Idé med sanseudstilling for større
børn/unge.
Leg for voksne
Lounge-miljø med rolig musik og brætspil/
hjernespil. Anderledes/markante sanseoplevelser, sol, vand, ro, intimitet og mulighed
for at mødes. Videnskabslege som Danfoss
Universe og Eksperimentariet, gynger, gps,
computer og mobil.
Rekreere – børnefamilier
Brug for energiopladning, sted med ro,
hvor der er plads til børn – og trygt så man
kan slappe af. Vand man kan soppe i – gynger – hængekøjer – lyde fra træer, planter
og vand.
BYRUMSSTRATEGI
Bænke og picnic-områder
Bymidten mangler bænke til pauser og
ophold undervejs og desuden overdækkede picnic områder (borde og bænke), hvor
den medbragte madpakke eller den indkøbte picnickurv kan nydes.
Særlige fokusområder
Generelt skal byrum indrettes, så alle brugergrupper kan anvende dem – det betyder
eksempelvis fuld tilgængelighed for handicappede. Derudover er der enkelte områder, der kræver særligt fokus.
Unge under uddannelse
De unge under uddannelse omfattes af målgruppen voksne, men på grund af Odenses
status som studieby, er der valgt at sætte
særligt fokus på denne brugergruppe.
Gruppen karakteriseres ved i høj grad at
bruge byrum til mange forskellige aktiviteter. Det kan være bevægelse, motion, demonstrationer, studiemæssige aktiviteter,
kulturoplevelser og rekreation/mødested/
hænge-ud-sted.
Byens unge under uddannelse efterspørger
i særlig grad et centralt studiemiljø, hvor de
kan mødes på tværs af de forskellige studieretninger byen rummer. Der efterspørges skæve ”unika” tilbud i byens rum og i
særdeleshed liv i byen efter lukketid. Storbyoplevelsen er væsentlig for gruppen byen skal provokere, eksperimentere og i
det hele taget vise lyst til at turde det nye,
det anderledes, det usikre og skæve.
Gruppen efterspørger en bedre kommunikation af, hvad der sker i byen. Der er flere
eksisterende kommunikationskanaler til
dette, så kendskabet til disse skal øges.
Samtidig skal andre digitale og fysiske
kommunikationsmetoder overvejes.
Ud med kunsten/kulturen
Generelt skal kulturen eksponeres bedre –
ud i byrummet så den ses og bliver en aktiv medspiller
Udsatte og ”skæve” eksistenser
Der skal være plads til alle i bymidten,
derfor skal der også være plads til de udsatte. Der skal være trygge opholdsmuligheder, hvor flere brugertyper kan mødes
og deles om pladsen. De udsatte skal kunne sidde for sig selv uden at være gemt af
vejen, og uden at holde andre brugergrupper væk. Generelt skal de udsattes ressourcer findes og udnyttes i stedet for at gruppen isoleres.
Toiletter
Der er stort behov for flere offentlige toiletter i bymidten – særligt omkring de
grønne områder og tæt på de større pladser. Toiletterne skal være rene, trygge og
meget gerne med et anderledes udtryk
(sjovt og anderledes design). Der skal være åbne toiletter i nattetimerne, dog med en
indretning, der modvirker uhensigtsmæssig brug, for eksempel som fixerum eller
overnatningssted
Motion på hjul
Generelt er der mangel på skaterområder i
bymidten, og steder hvor man kan lege på
sin cykel.
BYRUMSSTRATEGI
Facilitetsregistrering
Byens faciliteter er kortlagt i begyndelsen
af 2009, og lagt ind i kommunens digitale
grundkort.
Herved er der dannet et overblik over hvilke faciliteter, der findes i dag, og hvilke der
mangler. Det er nemlig lige så vigtigt, at
bymidten samlet set tilbyder det, som brugerne efterspørger, som det er vigtigt, at de
enkelte byrum har mange kvaliteter. En
mangel på faciliteter kan virke som en barriere for at bruge bymidten.

Aktivitets- og legemuligheder f.eks. legepladser, skaterelementer,
basketbaner m.m.

Informationsmuligheder - f.eks.
byinformationstavler, turistskiltning, internet accesspoints m.m.
Det kan bl.a. konstateres, at der mangler
ammerum, bagagebokse, offentlige borde
m.m., og at der kun er få aktivitets- og legemuligheder i ”de hårde” byrum, mens
der er lidt flere i parkerne.
Alle typer af faciliteter, som byens brugere
kunne tænkes at efterspørge i forbindelse
med besøg i bymidten, er blevet kortlagt.
Det drejer sig om:
Af hensyn til fleksible muligheder for kultur/byliv kunne man f.eks. ønske sig flere
eludtag, og der er kun en enkelt overdækning i bymidten.

Mulighed for at opfylde personlige
behov - f.eks. offentlige toiletter,
vandposter, puslepladser, ammerum
m.m.

Faciliteter i forbindelse med transport til/fra bymidten - f.eks. cykelparkering, buslæskærme, bagagebokse m.m.
Sammenholder man nogle af faciliteternes
placeringer, konstaterer man bl.a. at der i
bymidten mangler et sted, hvor der både er
udeservering og gode legemuligheder, så
forældrene f.eks. kan drikke en kop kaffe,
mens børnene leger.

Opholds- og spise-drikkemuligheder - f.eks. bænke, borde,
udeservering, bålpladser m.m.

Kultur- og bylivsmuligheder - f.eks.
scener, eludtag, overdækninger m.m.
Eksempel
Det illustrerede eksempel visr opholdsmulighederne, der er registreret særligt grundigt, idet såvel bænke som sekundære siddepladser (plinte, trin m.m.) er kortlagt
inkl. en vurdering af deres siddekomfort
og placering. Der er givet karakterer fra A
til C.
Bænke med ryglæn, god siddehøjde og
behagelige materialer, tilbagetrukket fra
generende trafik, og med mulighed for
udsigt og sol har fået de højeste karakterer
(kategori AA)
Hele kortlægningen er lagt ind i kortinfo,
der ligger på internettet, på adressen:
http://drift.kortinfo.net/Map.aspx?
Site=Odense&Page=BKF+Byrumsplaner
&client=lite
Alternativt siddemøbel, Århus
BYRUMSSTRATEGI
Kortlægningen viser, at der mangler attraktive offentlige bænke i bl.a. H.C. Andersen kvarteret og langs fodgængerstrækninger som Overgade og
Vestergade. De kommercielle siddepladser dominerer billedet flere steder, bl.a. ved Ove Sprogøes Plads. Byens bedste bænke, med god placering
og siddekomfort, er langs rådhusets facade mod Flakhaven, i Lotzes Have og på øen i H.C. Andersen Haven.
De mest attraktive bænke (AA) er markeret med lyserød, andre bænke med pink og alternative siddemuligheder med lilla
BYRUMSSTRATEGI
Mål og principper
I mange tilfælde illustreres behandlingen af
en bestemt problemstilling bedst ved udarbejdelse af mål og principper. Her vises
eksempler på principper, som der arbejdes
videre med i udviklingen af Byrumsplanen,
når det skønnes hensigtsmæssigt for det
enkelte sted.
”Shared space” og ”safe space”
Begrebet "shared space" bruges om
arealer, der deles af flere grupper trafikanter f.eks. biler, cykler og fodgængere uden afstribning, opspring eller
skiltning. Herved tvinges trafikanterne
til større opmærksomhed, de må sno
sig mellem hinanden, og hastigheden
falder til gavn for trafiksikkerheden.
Principperne kan udarbejdes på både overordnet byniveau og på det enkelte byrums
niveau. Det kan være en helt konkret problemstilling som:
Princippet om shared space/safe space
kan også illustreres med referencefoto her fra Lund
Solside og skyggeside
Et rums solside skal søges udnyttet til
ophold og leg/aktivitet og skyggesiden
skal søges udnyttet til serviceelementer
som cykelparkering.
Det kan også være nye begreber, der skal
forklares nærmere, som ”shared space” og
”safe space”, der er trafikale måder at indrette rum på. Om muligt illustreres princippet med en simpel skitse eller et referencefoto. Se eksempel til højre.
Begrebet "safe space" bruges om zoner
i shared space, der for svagere fodgængere føles tryggere eller mere komfortable. De adskilles fra resten af fladen
af elementer som f.eks. træer, lysmaster, bænke eller cykelstativer, der holder biler og cykler på afstand og skaber
et helle for fodgængerne. Safe space
zonerne kan have en særlig farve eller
overflade, der gør at de kan fungere
som ledelinier for synshandicappede,
og gør dem velegnede at færdes på for
ældre og bevægelseshæmmede.
I arbejdet med byens rum er det desuden
nødvendigt at definere og forholde sig til
forskellige begreber og elementers rolle i
byrummet. På de følgende sider er der kort
arbejdet med enkelte begreber og elementer og udpeget vigtige principper for, hvordan f.eks. leg bedst muligt understøttes i
byens rum..
Der er her arbejdet med principper indenfor
følgende emner:






Midlertidig brug af byrum
Kultur
Leg
Fodgængere
Belysning
Beplantning
Især fodgængerprincipperne er vigtige af
hensyn til bylivet og Natur, Miljø og Trafik
vil udarbejde en særlig fodgængerstrategi,
hvor principperne udvikles yderligere.
BYRUMSSTRATEGI
Midlertidig brug af byrum
Der skal planlægges byrum til forskellige
aktiviteter. Planlægningen skal foregå
under hensyntagen til områdets øvrige
anvendelse
Kultur i byrummet
Byens kulturliv skal være synligt i byrummet, både i form af integreret kunst
og konkrete aktiviteter
Leg i Odenses byrum
Muligheder og plads til leg skal tænkes
ind ved indretning af alle byrum og gader
Der skal tænkes aktiviteter ind i udviklingsfasen, når nye områder planlægges
Kultur skal skabe sammenhæng på tværs
af kulturer og sociale skel og kultur skal
give en oplevelse af puls og dynamik
Der skal indgås aftaler med grundejer om
nye områders fremtræden og brug med
hensyntagen til tidsperspektiver, så arealer eller bygninger kan anvendes til andet, mens de afventer omdannelse
Kultur skal være synligt – skal glæde,
inspirere, tiltrække og overraske. Kultur i
byrummet skal give byens brugere en
oplevelse og gerne udfordre forbipasserende
Legemuligheden skal indgå naturligt i
byens rum og der opfordres derfor til at
tænke ud over traditionelle legeredskaber. Man skal vælge og udforme rummets elementer som beplantning, møbler, skulpturer, vandelementer eller lyssætning, så elementerne også kan bruges
i leg
Der skal anlægges robuste byrum til de
tunge aktiviteter (mange mennesker, grej
på lastbiler mm)
Kulturoplevelser i byrummene skal støtte
op om byens vision ”At lege er at leve”
samt visionen om et bedre byliv. Kulturoplevelserne skal dermed være med til at
fremme spontan aktivitet og leg
Der skal indrettes byrum med aktivitetsfremmende elementer, f.eks. med strømudtag, forskellige indretnings-, aktivitetseller legemuligheder og det skal være
nemt at få lov og adgang til at bruge dem
Byomdannelsesområder skal indrettes, så
der er plads til aktivitet. Der skal reserveres arealer, så aktiviteter kan pågå under
byggefasen. Der skal indrettes med lys
og tydelige adgangsforhold, så området
er let og trygt at besøge, selv under omdannelsen
Kultur er en integreret del af byens udvikling. Der skal skabes rammer for kreative udfoldelsesmuligheder, hvor såvel
det etablerede som det kreative vækstlag
kan fremvise, arbejde og afprøve
Kultur skal benyttes aktivt som et positivt bidragende element, når byrum etableres og moderniseres
Kulturen skal kunne flyttes og ændres
både med hensyn til et byrums livscyklus
men også i forhold til den ændrede oplevelse af kulturen man opnår ved eksempelvis at flytte et kunstværk – en nyopdagelse/en overraskelse
De fire legetyper - fysiske færdighedslege, chancelege, strategilege, centrale
personlege - skal indtænkes når byrummene indrettes
De fire indsigter i leg - legen skal sættes
i gang, det skal kildre i maven, der skal
være variation og øvelse gør mester skal ligeledes indtænkes når byrummene
indrettes
Der skal være legemuligheder for alle
aldersgrupper, også de voksne. Firmaer
skal opfordres til legeaktiviteter i byrummene
BYRUMSSTRATEGI
Fodgængere i byrummet
Fodgængerne er nøglen til at opnå mange
af de mål, som Odense har stillet sig, for
at blive Danmarks mest bæredygtige storby. Fodgængerne er VIP, og det skal de
kunne mærke. Hvor der er mange fodgængere skal de prioriteres højere end
biler og cykler. Det at gå skal opleves
som en kvalitet, som et positivt tilvalg
Sikkerhed
Hvor der færdes mange fodgængere skal
hastigheden ned. Hvor fodgængere møder
bil- og cykeltrafik etableres gode oversigtsforhold og sikre krydsninger
Tryghed
Det skal være trygt at færdes i byen, også
om aftenen og natten. Hvor trafikarter
blandes skal færdsel ske på fodgængernes
præmisser, med særlig hensyntagen til de
svageste fodgængere
Tilgængelighed
Gader, veje og byrum skal indrettes, så de
kan anvendes af alle. De nødvendige faciliteter for fodgængere skal være til rådighed, f.eks. bænke, offentlige toiletter, information m.m.
Fremkommelighed
Fodgængerarealerne skal være brede nok
til hverdagens færdsel, gangbaner skal
friholdes for forhindringer, og trafik må
ikke skabe barrierer
Et sammenhængende netværk
Et netværk af fodgængervenlige forbindelser skal koble boligområder, vigtige
destinationer, trafikale knudepunkter,
byrum og grønne områder
Oplevelser
Vejen skal være interessant, tilpasset
menneskets skala og en hastighed på 5
km/t. Fodgængerområderne skal være af
høj kvalitet, med variation og identitet
Komfort
Fodgængerne skal tilbydes et miljø, hvor
støj og vind ikke er for generende, hvor
man kan søge solen eller skyggen, har
mulighed for at hvile, og med mellemrum kan få drikkevand eller søge ly for
en byge
Kontakt
Fodgængerforbindelserne skal være socialt inkluderende, med gode forhold for
interaktion, dvs. bl.a. mulighed for at
tale sammen, se ansigter, stoppe eller slå
sig ned, lege eller konkurrere mod hinanden
BYRUMSSTRATEGI
Belysning af byrummet
I ”Belysningsplan for Odense bymidte”
fra 2003 er der arbejdet med vision og
principper for byrummenes fremtræden
om aftenen. Her gengives nogle af de
vigtigste principper
Belysningen skal medvirke til at byen
føles tryg og attraktiv om aftenen
Belysningen skal understøtte de enkelte
steders særpræg som historiske træk,
arkitektur og pejlemærker
Belysningen skal medvirke til at byen
tydeligt kan aflæses om aftenen. Det vil
blandt andet sige at hovedtræk og attraktioner skal være genkendelige om aftenen
Belysningen i bymidten skal byde på
vekslende stemninger med udgangspunkt i byens arkitektoniske variationer
Belysningen skal afspejle bymidtens
kompleksitet og dynamik i en varieret
og oplevelsesrig lyssætning af byens
vigtigste rum
Der skal være plads til eksperimenter
Hvor byens rum er meget åbne, skal nattehimlen have lov til at træde frem
Beplantning i byrummet
Odense skal være Danmarks grønneste
storby. Det betyder bl.a. at beplantning
er en vigtig del af bymidtens identitet
Beplantning kan fremhæve byens arkitektur, eller dæmpe visuelle konflikter.
Beplantningens skala skal tilpasses stedet. Væsentlige bygninger, kendetegn og
udsigter må ikke sløres af beplantning
Særlig identitetsgivende beplantning
som f.eks. formklippede træer er vigtige
at bevare
Beplantning kan give varierede oplevelser året rundt, med udspring, blomstring,
bærsætning og høstfarver. Beplantning
skal bringe naturen og årstidernes forandringer ind i byen, bl.a. med arter, der
tiltrækker et rigt dyreliv
Beplantning kan give læ, og mulighed
for aktivitet og ophold i både sol og
skygge. Beplantning kan opsamle regnvand og støv og partikler fra trafikken
Beplantning skal give sanseoplevelser,
skabe grønne heller, og hjælpe os med at
tanke op. Lyd fra løvet kan skærme
mentalt mod støj. Beplantning kan give
mulighed for leg, med klatretræer, huler,
pinde, bær og blade
BYRUMSSTRATEGI
Strategi for det videre arbejde:
Byrumsplanen
Der arbejdes derfor konkret med tre niveauer i Byrumsplanen:
Byrumsstrategien opstiller altså visioner og
værktøjer for det fremtidige arbejde med
byens rum. Dette arbejde fortsættes først
og fremmest i en byrumsplan, der er under
udarbejdelse og forventes vedtaget i første
halvdel af 2010.
I Byrumsplanen bruges visionen og værktøjerne til at sætte konkrete retningslinier
for byens udvikling for:
Byniveau, hvor bymidtens overordnede
linier nu og i fremtiden trækkes op og
bymidtens tilbud betragtes under ét. Der
ses her på blandt andet sammenhæng og
trafik i byens gadenet, med særligt fokus
på fodgængere. Der ses på spredningen af
aktivitetstilbud i bymidten og gives en vision for forbedringer.

at tydeliggøre byens rigdom i form
af gode og sammenhængende byrum
og kortlægge uudnyttede potentialer

at give anbefalinger til udbedring af
mangler og optimering af de enkelte
byrum og forbindelserne imellem
rummene

at kvalificere arbejdet med at træffe
de rigtige valg for hver enkelt lokalitet, når denne skal realiseres

at konkretisere og prioritere Bylivsundersøgelsens anbefalinger
Bydelsniveau, hvor bymidten opdeles i
fire bydele, karakteristiske træk beskrives
og nedslagspunkter og opmærksomhedspunkter udpeges. De fire bydele har hver
deres fokus, som er centrale gader eller
steder, der trænger til udvikling. Nedslagspunkterne er byrum, der er vigtige for bydelens fokus. Opmærksomhedspunkter
kan være problemstillinger, der er særligt
fremtrædende i denne bydel.
Byrumsniveau, hvor der ses nærmere på
nedslagspunkterne. Der ses på disse udvalgte byrums kvaliteter og udfordringer
og der gives retningslinier for forbedringer. Retningslinierne skal kvalificere konkrete skitserings- og anlægsprojekter efterfølgende.
Bymidte
Bydel
Byrum
Der arbejdes med byrumsplanen på tre
niveauer
Opdeling i bydele
BYRUMSSTRATEGI
Eksempel på byniveau
Udkast til udviklingskort på byniveau.
Fodgængernettet i dag og vision for fremtiden.
Intentionen er at skabe et mere sammenhængende og varieret gadenetværk for at
fremme bymidtens brugsmuligheder og
attraktion for fodgængere.
Kortene vil i byrumsplanen ses i sammenhæng med kort, der viser adgangsforhold
til bymidten i form af parkeringsanlæg,
busruter mv.
BYRUMSSTRATEGI
Eksempel på byniveau
Udkast til kategorien promenader på byniveau.
Bymidten har i dag en fin å-promenade og to
gågader, der kan betegnes som promenader. I
fremtiden er visionen at promenaderne skal
forlænges, så de forbindes og er med til at skabe bedre sammenhæng. Nye promenader vil
være mulige i forbindelse med gennemførelse
af Trafik– og mobilitetsplanen.
BYRUMSSTRATEGI
Eksempel på byrumsniveau
På byrumsniveau ses nærmere
på nedslagspunkterne. De analyseres ved hjælp af værktøjerne og der udformes overordnede disponeringsforslag til stedet. Nedenfor vises et udkast, der anbefaler
etablering af velkomstplads med udnyttelse
af solzonerne til ophold, etablering af nyt
pejlemærke og understregning af eksisterende pejlemærker.
Eksempel på bydelsniveau
På bydelsniveau beskrives områdets kvaliteter og udfordringer nærmere og der udpeges nedslagspunkter til nærmere bearbejdning. Desuden kan der arbejdes med særlige opmærksomhedspunkter. For den vestlige bydel, som udkastet ovenfor refererer til
er integrering af forskellige trafikanter,
cykelparkering og bedre opholdsmuligheder særlige opmærksomhedspunkter sammen med en bedre integrering af de socialt
udsatte grupper i området.