Sankt Hans er en årets traditionsrige mærkedage, om man ligefrem kan kalde det en højtid,
tvivler jeg på. Men det er noget, som i vores historie rækker helt tilbage til hedenske skikke og
siden er overgået til også at blive indlemmet i kristendommen.
Og selvom vi måske ikke længere tænker Sankt Hans som hverken en hedensk skik eller en
kristen højtid, så det er noget, som vi mener stadig bør og skal fejres – også selvom det er en
fejring, der forgår inden for en temmelig begrænset tidsramme.
Vi ved at Sankt Hans aften altid er den 23. juni, to dage efter sommersolhverv - årets længste
dag. Men fejringen af Sankt Hans aften er måske først rigtig i vores bevidsthed, når vi ser
Bylaugets fine banner ved indkørslen til byen, og deres lige så fine bål her på dammen.
Sankt Hans aften er måske først rigtig i vores bevidsthed, når vi aftaler at mødes med familien,
vennerne eller naboerne og grille – inden vi sammen følges til dammen for at møde andre fra
byen og tilbringe en times tid sammen her om bålet og støtte op om arrangementet.
Og det er det vi gør her i Askov. Vi mødes ved dammen, om ikke flere, så i hvert fald to gange
om året. Til Sankt Hans og til jul ved juletræstændingen. Ved begge lejligheder er det Bylauget,
der sætter rammen for at vi kan mødes.
Her til Sankt Hans fejrer vi lyset - det lys som på denne tid af året er skabt af naturen her på
vores breddegrader. Og ved juletræstændingen i december fejrer vi det lys, som vi ved hjælp
af efterhånden uendeligt mange lyskæder forsøger at skabe i den mørkeste tid.
Ved begge lejligheder griber vi Askov-borgere anledningen til at samles om dammen og fejre
lyset. Det sker cirka med et halvt års mellemrum, og vejret og temperaturen er ca. den samme
uanset om vi mødes i juni eller december. Men vi gør det!
Og det er jo bl.a. det vi kan og vil her i Askov. Det er måske nok derfor, vi alle har valgt at
bosætte os her på denne plet i Danmark? Det er nok ikke kun fordi Askov regnes for at være
guldkysten i Vejen Kommune og et trygt sted at lade sine børn vokse op. Bosætter man sig
her, i det man nok vil kalde en middelstor landsby, så er det fordi man besidder en eller anden
form for lyst eller vilje til at ville noget sammen. Det ses måske tydeligst i Askovs foreningsliv,
eller omkring skolen eller Brugsen, som stadig er et centralt samlingssted. Og så ses det i aften
her omkring dammen. For mange af jer er det helt naturligt at Sankt Hans aften skal foregå
her – som så mange gange før.
Man taler en del om, hvordan det folkelige fællesskab har det i samtidens Danmark. Er det ved
at uddø? Og skal det? Eller er det ved at blive nyfortolket i en senmoderne version, der måske
godt nok tager sit afsæt i det folkelige fundament, som vi for eksempel står på lige her ved
dammen i mellem kirken, der oprindeligt var en valgmenighed, højskolen og Brugsen
– alle tre eksempler på den folkelige bevægelse, som en del af Askov er grundlagt på.
Men er tiden stadig til folkelige bevægelser? – måske ikke? Men tiden er stadig til folkelige
fællesskaber. Det tror jeg nærmest er et menneskeligt grundbehov! Vi vil være sammen – og vi
vil noget sammen. Det er det - om end tidsbegrænsede, men uforpligtende møde i aften, et
rigtig godt eksempel på. I er alle gået herhen til dammen i aften for at mødes med nogen – og
mødes om noget.
Jul og påske fejrer vi med familien, Nytårsaften med vennerne, men Sankt Hans aften er en
aften, der samler os alle sammen. Mænd og kvinder, børn og voksne – og uanset hvilket
kvarter man kommer fra i byen – ja endda om man kommer helt ude fra Malt eller Skibelund.
Vi er ude i det fri. Her er ingen lukkede døre. Sankt Hans aften er alle velkommen – også dem
vi ikke kendte, da vi gik herhen, men måske kender, når vi går hjem igen.
Sankt Hans kan man kalde et stort sammenskudsgilde – ikke bare i Askov, men I hele landet,
hvor vi hver især bringer det med til bålet, som vi bærer med os.
Vi fejrer lyset sammen. Sommeren med de lyse aftner og ikke mindst ferien forude, men vi
fejrer også den samhørighed, som vi kan mærke her omkring bålet ved at være fælles om at
være Askov. Og netop på en dag som i dag, hvor samhørighed og fællesskab også er aktuelt på
den politiske dagsorden i Europa, i dag hvor briterne stemmer om deres medlemskab af EU.
Hvilken betydning den afstemning kan få for os, som et af de andre medlemslande i EU, må vi
afvente at se. Det ved vi nok mere om sidst på året.
For om et halvt år står vi her nok igen og tænder et nyt lys og genskaber følelsen af at være
noget sammen her i Askov.
I en tid hvor en hel del af os render fortravlede rundt med hovedet fuld af tanker om det
næste vi skal nå eller opnå - med smartphonen inden for rækkevidde som det mest populære
redskab til at skabe samhørighed. Ja så er Sankt Hans aften her omkring bålet sammen med
både folk vi kender og folk vi ikke kender, måske en kærkommen anledning til at opleve en
anden form for samhørighed - til at stoppe op, finde lidt ro og huske at dyrke livsglæden og
dét bare være sammen – intet andet.
Som vi synger det i Midsommervisen:
”For den skønneste krans
Blir´ dog din Sankte Hans
Den er bunden af sommerens hjerter,
Så varme, så glade”
Hjertet er måske lidt mere glad og varmt om sommeren? Det er da i hvert fald tit sådan, at vi
med sommerens lys, og ikke mindst de lange næsten uendelige lyse sommeraftner mærker et
større overskud, som det hedder på moderne dansk.
Alt efter hvor vi er i livet, oplever vi denne tid af året ved Sankt Hans på forskellig måde.
 Lyset, sommeren – det forhåbentlige gode vejr, feriestemning og afslapning sammen
med de mennesker, som vi holder af, lige om hjørnet.
 Studenterhuen på hovedet og verden der ligger åben,
 Afslutning af et skoleår og udsigten til at skulle skilles fra sine nære kammerater - eller
andet som markerer denne tid på året.
Her til aften skal vi suge den energi ind, som lyset og sommeren – og om ikke andet så den
varme, som bålet giver os.
Sankt Hans er en fælles fejring, hvor vi tænder bålet som en bekræftelse af alt det gode, som vi
deler med hinanden her i Askov.
Og samtidig er der jo også heksen på bålet, som skal sendes af sted – symbolet på alt det, som
vi ikke vil dele, men allerhelst vil være fri for. I gamle dage var det mørkets kræfter. I dag
kalder vi det noget andet.
I aften forsøger vi måske at sende vores problemer og bekymringer med heksen til Bloksbjerg
– bare for en enkelt aften i hvert fald.
Alle de udfordringer og problemer, som vi hver dag må forholde os til
lige fra det helt lokale i vores eget liv og til de både nationale og internationale
problemstillinger, som vi konstant informeres om og forventes at tage stilling til. Ting, som
kan fylde vores hverdag og nogen gange kan slukke lyset og skabe en moderne version af
”mørke kræfter”.
Det kunne være befriende at lade de udfordringer og bekymringer futte af sammen med
heksen, selvom vi selvfølgelig godt ved, at tingene nok desværre nok ikke løses ved at sende
dem symbolsk til Bloksbjerg? Men det er fristende – lige i aften at forsøge denne metode. Vi
har nok hver især et par ting eller to, som vi godt kan plante et sted på heksen og med lettelse
se forsvinde med røgen fra bålet.
For så i stedet bruge tiden i aften på at fejre lyset som kilden til alt det positive, til glæden, til
drømmene og til håbet, som vi mennesker heldigvis også så let fyldes af.
Det skal være mit råd til jer i aften. Lyset er her – og det bliver et godt stykke tid endnu – brug
det! Nyd Sankt Hans aften her ved dammen sammen med de andre, der er mødt op - nyd det
fællesskab, som faktisk findes i denne lille by - og lad en tanke falde på, hvad der virkelig
betyder noget for jer Og så husk at del det med nogen, inden I går hjem igen.
Rigtig glædelig Sankt Hans og rigtig god sommer til jer alle.