Heksemor
Lidt om eventyret Hans og Grethe
Eventyret Hans og Grethe handler om to søskende, en dreng og en pige, som to
gange – på moderens opfordring og mod faderens vilje – efterlades af deres forældre
ude i en stor skov. Forældrene er i pengeproblemer, og moderen mener, at den bedste
løsning er at ofre børnene.
Første gang de efterlades, lykkes det børnene at finde hjem, fordi Hans har været
smart og har efterladt et spor af sten. Anden gang går det galt. Moderen låser døren
derhjemme, så Hans ikke kan samle sig nogle nye sten – og i stedet må han nøjes
med brødkrummer, som skovens fugle spiser.
Hans og Grethe farer vild i skoven, og de sulter. Til sidst kommer de til et hus, som er
lavet af lækkerier, pandekager og sukker. Det viser sig, at huset ejes af en ond heks,
som netop har lavet huset af lækkerier for at tiltrække børn – som hun kan spise. Hun
holder Hans og Grethe fanget. Hans bliver spærret inde i laden og bliver stopfodret,
så han kan blive fed og lækker – hvorimod Grethe må leve af affald. Hver dag går
heksen ud og tjekker tykkelsen på en af Hans’ fingre – og hver dag narrer han hende
og giver hende i stedet et afgnavet ben at befamle. Heksen ser nemlig ikke ret godt.
Heksen kan ikke forstå, at Hans ikke bliver federe – og til sidst bliver hun træt af at
vente. Da hun vil til at tilberede sit måltid, lykkes det imidlertid Grethe at skubbe
heksen ind i ovnen, hvor hun brænder til døde.
Grethe befrier Hans, og inde i heksens hus finder de en masse perler og ædelsten,
som de propper i lommerne. De flygter tilbage ud i skoven og kommer til en stor sø,
som de ikke kan komme over – men en hvid and hjælper dem og fragter dem over en
af gangen.
På den anden side af søen genkender de skovlandskabet, og de finder hjem til
faderens hus. Den onde mor er i mellemtiden død. De viser faderen alle perlerne og
ædelstenene, og de tre forenes og er lykkelige.
***
Eventyr og sagn er en slags enzymer for den psykologiske tænkning. Eventyr og sagn
er lidt banalt sagt gode at tænke over, fordi de er som en slags drømme, der skal
tolkes – og når man først går i gang, opdager man hurtigt, hvor komplekse og
dybsindige de er.
www.bogorzelakpedersen.dk
Der er skrevet et utal af analyser af eventyr, og alle de kendteste eventyr er gjort til
genstand for mange forskellige tolkninger. Ingen tolkninger er mere rigtige end
andre. Formålet med at tænke over eventyr, at tolke og analysere, er ikke at nå frem
til en endegyldig og sikker sandhed om, hvad eventyret ”i virkeligheden” betyder –
men netop at bruge eventyret som en katalysator for sin tænkning. Man kan også
sige: Formålet med at tolke på eventyr er ikke at blive klogere på eventyr – men at
blive klogere på den slags mennesker, som fortæller disse eventyr, og som kan
identificere sig med dem. Det vil sige os.
Eventyret om Hans og Grethe fortæller om fem personer – og en and. De tre
personer, nemlig Hans og Grethe og faderen, beskrives som gode, hvorimod de to
andre, moderen og heksen, beskrives som onde.
Hvis vi sætter de fem personer op i et skema, kan vi se, at der er nogle iøjnefaldende
alliancer i eventyret:
Hans og Grethe hører sammen, fordi de er børn og søskende, og moderen og faderen
hører sammen, fordi de er forældrene. Men faderen hører også sammen med Hans og
Grethe, fordi de er gode – og moderen og heksen hører sammen, fordi de er kvinder
og onde. Altså:
- Moderen er mod børnene – og
- Heksen er mod børnene – men
- Faderen og børnene er mod moderen – og
- Moderen er ikke mod heksen
Faktisk er faderen jo også mod børnene, for han accepterer modstræbende moderens
plan om at efterlade børnene i skoven, at ofre dem – og faderen er heller ikke mod
heksen. De konfronteres ikke, ligesom moderen og heksen ikke konfronteres, men i
modsætning til moderen, som er indlysende ond, portrætteres faderen som
grundlæggende god.
Det er måske det første, som er værd at bemærke: At eventyr-universet i Hans og
Grethe domineres af de to voksne kvinder, moderen og heksen, hvorimod faderen
www.bogorzelakpedersen.dk
spiller en mindre rolle. Han bøjer sig for sin hustrus vilje, og han bliver først lykkelig
sammen med børnene, da hun er død og borte.
Det næste, der skal bemærkes, er, at moderen og heksen tilsyneladende dør omtrent
samtidig. Med en mærkelig eventyr-logik: Idet heksen dør i ovnen, dør moderen
også.
Nummer tre: Da børnene er faret vild i skoven og finder heksens hus, tager hun dem
faktisk til sig og bliver for en stund deres meget onde mor – som altså har tænkt sig at
spise sønnen, Hans, når han er fedet op. Hvorimod Grethe må nøjes med affald. Den
kvindelige heks’ forhold til børnene er asymmetrisk: Hun foretrækker drengen.
Og nummer fire: Moderen låser Hans inde, ligesom heksen låser ham inde.
Eventyr er fantasihistorier, og de skal læses fantasifuldt. Man må gerne digte videre.
Hvis man for eksempel har læst en smule Freud er det svært ikke at få den tanke, at
moderen og heksen faktisk er den samme – men bare to forskellige steder og i to
forskellige forklædninger. En ond heksemor.
I Hans og Grethe optegnes en forholdsvis simpel eventyr-geografi:
Der er hjemmet eller ”hjemme” (med moderen), og der er skoven (med heksen). I
skoven er bålpladsen, hvor børnene efterlades. (Faktisk efterlades de to forskellige
steder.) Og i skoven er heksens hus. Derudover er der søen, der ligesom forbinder
”hjemme” med skoven – og anden, der som en slags grænsevogter transporterer Hans
og Grethe over på den sikre side.
Freud har skrevet et værk om det uhyggelige, hvori han blandt andet gør opmærksom
på, at det tyske ord for uhyggelig, unheimlich, også betyder uhjemlig. I Hans og
Grethe er ”hjemme” ikke just noget hyggeligt eller trygt sted, så længe den onde mor
dominerer – men skoven er decideret unheimlich. Historien om at blive efterladt i en
stor skov, at fare vild og blive fanget af en heks er som noget fra et mareridt. I
www.bogorzelakpedersen.dk
eventyret bliver ”hjemme” først hyggeligt, idet uhyggen – i form af heksemoderen –
besejres.
Der er flere asymmetrier i Hans og Grethe. Lad os bare nævne nogle enkelte:
-
Før heksen besejres, er skoven (”naturen”) farlig, men bagefter viser den sig
fra sin lysere side. Først spiser skovens fugle Hans’ brødkrummer – men
bagefter får børnene hjælp af en and. Man får indtrykket af, at heksen på
magisk vis har domineret over og påvirket skoven, ligesom Isdronningen i
Narnia-fortællingerne dominerer over og påvirker Narnia.
-
Moderen i hjemmet vil udstøde børnene, hvorimod heksen i skoven helt
bogstaveligt vil indoptage dem – nemlig ved at æde dem.
-
Hjemmet er fattigt, men heksens hus er rigt på lækkerier, perler og ædelsten.
Lad os holde fast i fantasi-tanken om, at moderen og heksen er den samme, således at
eventyret ikke længere handler om fem personer, men kun om fire – og lad os
derefter lidt frækt, måske, prøve at reducere antallet af medvirkende endnu mere. Fire
er ikke noget godt eventyr-tal, hvorimod tre er et rigtig godt tal:
Lad os forestille os, at Hans og Grethe ikke er to børn, to søskende, men faktisk kun
ét barn, Hans-og-Grethe – og at Hans er barnets maskuline side, og Grethe er barnets
feminine side. Så får vi et trekantsdrama med far, mor og barn.
Hvad handler eventyret om Hans og Grethe om? En tolkning kunne lyde, at det
handler om forsoning med faderen. Faderen er fra starten i (potentiel) alliance med
børnene eller barnet, men først idet heksemoderen besejres, kan alliancen fuldt ud
komme til udtryk. Altså: Kun ved at besejre moderen kan barnet få et fornuftigt
forhold til faderen.
Inspireret af Freud og psykoanalysen: Skoven er det ubevidste, og søen er stedet,
hvor erfaringer fra det ubevidste hentes tilbage til det bevidste. Lad os, fordi vi er
www.bogorzelakpedersen.dk
psykoterapeuter, sige, at søen er den terapeutiske samtales sted. Og anden er
terapeuten.
Hvis Hans-og-Grethe-barnet er en pige, fremstiller eventyret en velkendt, ødipal
konflikt: Datteren, der allierer sig med faderen.
Hvis barnet er en dreng, er eventyret derimod en historie om at overkomme
Ødipuskomplekset: Sønnen og faderen, der omsider forsones.
Bo Gorzelak Pedersen
Copyright © 2008
www.bogorzelakpedersen.dk