DILEMMA
Tre gæs kan gøde lige så meget
som et menneske. Hvad skal man
gøre? Genne gæssene væk, rense
søerne eller etablere en ”skidesø”
uden for nationalparken?
NATUR & MILJØ
40
02 : 2016
&
DILEMMA
JA N S KRIV ER
RIGDOM AF GÆS
FORARMER
SJÆLDNE
LOBELIESØER
Når tusinder af gæs efter dagens fødesøgning i det
gødningsrige landbrugsland flyver ind i de næringsfattige
søer i Nationalpark Thy, afleverer fuglenes efterladenskaber
store mængder af fosfor. De klarvandede lobeliesøer slammer
til, og bundens planter rammes af permanent solformørkelse.
t dilemma er på fri fod og slår gevaldigt
med vingerne i Danmarks første nationalpark i Thy. De senere årtiers massive fremgang for grågæs, kortnæbbede gæs og bramgæs giver et voldsomt øget pres på de sjældne lobeliesøer,
som er et særkende for Nationalpark Thy. Søerne var en
del af grundlaget for landskabsfredningerne af Thys klitheder i 1960’erne.
Gæssene bruger bogstaveligt talt søerne som soveværelse og toilet efter dagens ophold i landbrugslandet, hvor
fuglene æder spildkorn på stubmarker og spirende afgrøder på vintergrønne arealer. Når gæssene ankommer for
at overnatte, klatter de i stor stil i søerne. Fosforen i gåselortene gøder algerne, og så taber vandplanten tvepibet
lobelie, der har lagt navn til lobeliesøerne, kampen om det
livgivende lys. Efter de massive gåsebesøg ændres miljøet
i de klarvandede søer, der er fattige på både kalk, mineraler og næring.
“Den unikke vegetation af tvepibet lobelie i mange af
nationalparkens søer er truet af de store mængder af gæs.
Der er brug for, at Naturstyrelsen og Nationalpark Thy laver en handlingsplan, der kan forebygge, at det stigende
antal gæs ødelægger de i Danmark meget sjældne lobeliesøer”, siger Ole Pedersen, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet.
Sammen med en række forskerkolleger beskriver han
i tidsskriftet Vand og Jord truslerne for Danmarks lobeliesøer og dilemmaet med gåsesuccesen, der kan blive
en fiasko for næringsfattige søer. Forskerne slår fast, at
problematikken har udsigt til at vokse, fordi det mildere
klima får et stigende antal gæs til at blive i Danmark om
vinteren, så presset på lobeliesøerne vil øges. Problematikken kalder på en aktiv forvaltning, påpeger biologerne.
E
NATUR & MILJØ
SØER SOM TOILETTER TIL GÆS. “Man kan begrænse de voksende bestande af grågæs og bramgæs, eller man kan
skræmme dem bort fra de mest værdifulde lobeliesøer.
I Thy kan man måske udpege en “skidesø” til gæssene i
det intensivt dyrkede agerland uden for nationalparken,
hvor gødningen ikke gør skade. Ved at jage fuglene væk
fra de værdifulde søer og give dem fred i de allerede forurenede søer, kan man måske løse problemet. Det er ikke
kun vandplanterne i de næringsfattige søer, der lider som
resultat af gæssenes efterladenskaber. Klithedens vege-
41
02 : 2016
DILEMMA
tation kan ligeledes ændre sig, når den gødes af
fuglene”, siger Ole Pedersen, der påpeger, at også
krondyr bringer næringsstoffer fra det intensivt
dyrkede landbrugsland i nabolaget af nationalparken ind i det generelt næringsfattige miljø.
Hvor pattedyrenes påvirkning er spredt i terrænet, er den koncentreret fra de tusindtallige
flokke af gæs, som overnatter vinge ved vinge.
I Ålvand-området, hvor de største flokke af gæs
overnatter i Nationalpark Thy, kan antallet løbe
op i et sted mellem 5.000 og 10.000 individer.
Mange af de gæs, der overnatter i lobeliesøerne,
flyver måske helt til Mors for at æde i det højproduktive og frodige landbrugsland. Derefter flyver
de i sikkerhed for natten i nationalparken, hvor
de altså kvitterer for fred og ro ved at forurene
udvalgte søer.
“I ferske vande som lobeliesøer er det fosforen (P, red.), der er skurken, ikke kvælstoffet (N,
red.). Når der er rigeligt med fosfor, bliver algerne
overgødet. Og søerne slammer til i et tykt lag sort
dynd, der skygger for livet på bunden”, siger Ole
Pedersen
“Tvepibet lobelie og andre nøglearter som
NATUR & MILJØ
Det vil gavne de nuværende
lobeliesøer, hvis den naturlige
hydrologi bliver genskabt.
Drop alle grøfter og giv
vandet frit spil.
strandbo og sortgrøn brasenføde er afhængig af
at vokse på en ren søbund af sand. Planterne dør,
når der lagrer sig et tykt, mørkt lag af organisk
materiale, der giver en permanent solformørkelse på bunden. Tvepibet lobelie er en meget
langsomt voksende plante, og den er ikke let at
få tilbage, hvis den først er forsvundet fra en sø.
I disse år må vi konstatere, at lobelieplanterne
hænger på det yderste i mange af nationalparkens søer”, siger Ole Pedersen, der sammen med
studerende fra Københavns Universitet følger
udviklingen i området. Blandt andet tjekker
biologerne vandkvaliteten i rene søer på Vang-
42
02 : 2016
DILEMMA
så Hede, der er upåvirkede af
gåseflokke. Resultaterne fra de
klarvandede lobeliesøer bliver
så sammenlignet med situationen i de forurenede søer i Ålvand-området, som tager imod
de helt store ansamlinger af
overnattende gæs.
SANDFLUGTEN LØS IGEN. I
Danmarks
Naturfredningsforenings (DN) lokale afdeling
i Thy fik man allerede i slutningen af 1980’erne de første
meldinger om gæs, der gødede
de ferske vande på klithederne. Men klatteriet var dengang
småtterier sammenlignet med
i dag.
“Problematikken er reel. Vi
kan ikke både have enorme
mængder af gæs og rene lobeliesøer. Det duer bare ikke at
indføre en lokal jagt hele året
på gæssene, som nogle har
foreslået. Vi går heller ikke ind
for skæmmende eller larmende skræmmeforanstaltninger.
For mange mennesker repræsenterer de store gåseflokke
en unik naturoplevelse, og når
fuglene flyver i det store øde,
som Nationalpark Thy er efter
danske forhold, så øger det oplevelsen. Lobeliesøerne drager
gæssene som magneter, fordi
de er sikre og fredelige nattesæder. Dem skal vi ikke spolere
med skræmmeforanstaltninger”, siger tidligere klitplantør
Ib Nord Nielsen, der er formand
for DN’s lokale afdeling i Thy.
Han mener, at dilemmaet kan
blødes op ved i højere grad at
slippe naturens kræfter løs i
nationalparken. En dynamisk
natur, hvor vandet har frit spil,
kan gavne.
“Nu om dage opstår der ikke
nye klithedesøer, fordi sandflugten er mindsket betydeligt
blandt andet på grund af det
nuværende varmere og fugtigere klima. Klithedernes søer
er dannet i forbindelse med
vandrende klitter. Man kunne
SLIP
starte processen på ny ved at
åbne landskabet på udvalgte
strækninger, så sandflugten og
klitdannelserne får en ny epoke, hvor der opstår nye lobeliesøer”, siger Ib Nord Nielsen.
“Det vil gavne de nuværende
lobeliesøer, hvis den naturlige
hydrologi bliver genskabt. Drop
alle grøfter og giv vandet frit
spil. En høj vintervandstand
øger lobeliesøernes evne til at
rense sig selv. På den måde vil
de bedre kunne tåle at have et
vist antal gæs på overnatning”,
siger DN-formanden i Thy.
BÅDE GÆS OG SØER ER EU-BESKYTTET. Langt de fleste af Thys lobeliesøer ligger i natur, der
er beskyttet af det såkaldte EU-habitatdirektiv. Det vil
sige, at Danmark som nation
har forpligtet sig til at passe på
denne sjældne naturtype.
Områderne, hvor gæssene
slår sig ned for at æde og overnatte, er desuden omfattet af
EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Dermed er både lobeliesøer
og de forurenende gæs beskyttet af EU-lovgivningen.
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) anerkender man
gåseproblemerne i lobeliesøerne. Og man appellerer til, at der
laves en handlingsplan for søerne, som tager stilling til omfanget og skitserer løsninger.
“Det handler om at skabe
fred til gæssene på nogle udvalgte lokaliteter, hvor de ikke
skader truede og sårbare naturtyper. Det kan kombineres med
en form for bortskræmning på
de rastepladser, hvor gæssene
skal have begrænset adgang”,
siger fra Knud Flensted, biolog
i DOF.
OLE
PEDERSEN
FERSKVANDSBIOLOGISK
LABORATORIUM,
KØBENHAVNS
UNIVERSITET
Nationalpark
Thy har det
største antal
lobeliesøer i
landet.
Lobeliesøer
huser flere
rødlistede plantearter.
Det er kendt,
at rastende
andefugle, gæs,
svaner og måger
kan tilføre store
mængder af næring til søer via
deres fækalier.
Søby Sø syd
for Herning
blev omkring år
2000 voldsomt
forurenet af
hættemåger.
Problemet
blev løst, da
en losseplads i
nabolaget blev
overdækket,
så mågernes
fødekilde og
dermed fuglene
forsvandt.
SLAMSUGNING I NATIONALPARKEN.
I efteråret 2016 vil Naturstyrelsen Thy i et samarbejde med
Nationalpark Thy sætte gang
i et pilotprojekt, der skal vise,
om det er muligt et rense en
NATUR & MILJØ
43
02 : 2016
gåseforurenet lobeliesø.
I et pilotprojekt skal der ganske enkelt sendes slamsugere
ud i terrænet i en af de mest
gåseforurenede lobeliesøer. På
Thys klitheder er rensningen
af de meget lavvandede søer
dog mere besværlig, end den
måske umiddelbart lyder til at
være, for klitheden er en sårbar
naturtype, hvor man ikke bare
kan køre ud med tungt maskineri uden at sætte spor, der kan
ses i vegetationen i årtier.
“Vi har valgt en cirka 9.000
kvadratmeter stor lobeliesø i
Ålvand som forsøgsområde.
Bunden i denne sø er næsten
helt dækket af slam. Kun i den
østlige ende af den blot halv
meter dybe sø er der en bevoksning med tvepibet lobelie. Vi
håber at kunne vække denne
pressede bestand til live og få
planterne til at brede sig igen
ved ganske enkelt at pumpe
så meget slam ud af søen som
teknisk muligt, så lyset kan
nå bunden igen”, siger Henrik Schjødt Kristensen, der er
skovfoged i Naturstyrelsen Thy.
Frit oversat vil vandet i den
forurenede lobeliesø blive sat
til at løbe igennem et kæmpemæssigt kaffefilter, der sorterer slammet fra, mens vandet
løber tilbage, hvor det kom fra.
Når søen i Ålvand, der i alt
huser 15-30 lobeliesøer alt efter
årstidens vandstand og nedbør, er renset, vil den blive nøje
overvåget.
Nytter det at viske tavlen ren
på bunden efter gæssene? Vil
lobelieplanterne igen se lyset
og begynde at vokse? Det er hovedspørgsmålene.
Gæssene er jokerne i spillet
om de rene lobeliesøer. Hvis
de store fugle fortsætter deres
massive fremgang de næste årtier, vil presset på de rene søer
blive øget. Og gåsesuccesen kan
afstedkomme øget pres og krav
om handling. Et dilemma er i
spil under Thys åbne himmel.