1. No category

Læreplan for Retssagens forberedelse
Delemne: Processkrifter
Formål
Den skriftlige forberedelse af retssagen er afgørende for sagens bedst mulige tilrettelæggelse.
Advokatfuldmægtige skal derfor kunne udarbejde processkrifter, som fastlægger sagens præcise
tvistepunkter vedrørende faktum og jus.
Faglige mål
Deltagerne på advokatuddannelsen skal kunne:
- analysere et givet sagsmateriale med henblik på at identificere påstand, faktum og anbringender,
- forstå og redegøre for principperne om sagsfremstilling
- formulere en anerkendelsespåstand og fuldbyrdelsespåstand korrekt
- analysere og vurdere om konkrete påstande og anbringender er hensigtsmæssige i forhold til partens
sag
- udarbejde en hensigtsmæssig skriftlig argumentation (understøttes af undervisningen på kurset
Kommunikation).
Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)
- retsplejeloven kap. 33
- Vejledning om Behandling af civile sager ved byretterne
- U1969.923Ø og U2014.2434H
- Christian Dahlager, Civile retssager, Christian Ejlers Forlag, 2015, p. 115-125
- Sprogpolitik for Danmarks Domstole, p. 15-18, 23-24 og 25-26.
- Se navnlig mappens fane 1, 5 og 7.
Eksamen
Hvis Processkrifter bliver et emne til eksamen, skal eksaminanderne demonstrere, at de kan opfylde
de faglige mål for emnet. Dette kan f.eks. ske i en opgave, hvor de skal formulere påstand og
anbringender i en konkret sag.
Læreplan for Retssagens forberedelse
Delemne: Sagsøkonomi
Formål
Advokater skal være i stand til at rådgive om de økonomiske aspekter af retssagsførelse, herunder
retsafgift, sagsomkostninger og omkostningsdækning.
Faglige mål
Deltagerne på advokatuddannelsen skal kunne:
- vurdere, om der i en given sag er mulighed for omkostningsdækning via offentlig retshjælp, fri
proces, retshjælpsdækning eller dækning via fagforening,
- beregne retsafgiften i sager med fuldbyrdelses- og anerkendelsespåstand,
- beregne forventede sagsomkostninger til modparten i en given sag, hvis sagen tabes helt eller
delvist, herunder under hensyntagen til eventuelt syn og skøn
- vurdere mulighed for forlig i konkrete cases, anvende reglerne om omkostningsdækning,
- analysere og vurdere procesøkonomiske forhold som grundlag for sagens tilrettelæggelse og
forligsovervejelser.
Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)
- Retsafgiftsloven kapitel 1, 2 og 12.
- Vejledning om beregning af retsafgift
- Retsplejeloven § 211 og kapitel 30
- Bekendtgørelser om offentlig retshjælp og fri proces Forsikringsbetingelser for
retshjælpsforsikring Eksempel på retshjælpsbetingelser, FAAF Vejledende satser for
proceduresalær
- Notat om sagsomkostninger i småsager og øvrige sager under 50.000 kr.
- Christian Dahlager, Behandling af småsager, Jurist og Økonomforbundets forlag, p. 37-40:
"Området for småsager"
- Se navnlig mappens fane l og 2
Eksamen
Hvis Sagsøkonomi bliver et emne til eksamen, skal eksaminanderne demonstrere, at de kan opfylde
de faglige mål for emnet. Dette kan f.eks. ske i en opgave, hvor de skal beregne og vurdere
sagsomkostningerne i en konkret sag og diskutere, om der er grundlag for forligsovervejelser.
Læreplan for Retssagens forberedelse
Delemne: Advokatens rolle
Formål
Advokater skal kende deres opgaver som partsrepræsentanter og de etiske regler, der gælder særligt i
forbindelse med retssager.
Faglige mål
Deltagerne på advokatuddannelsen skal:
- forstå advokatens opgaver ved møde som repræsentant for en part ved et forberedende
retsmøde, retsmægling og hovedforhandling,
- forstå fordele, ulemper og metoden ved retsmægling, have kendskab til mediation
- vurdere og vejlede om forskellige konfliktløsningsformer, vurdere konkrete etiske
dilemmaer forbindelse med retssager.
Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)
- Retsplejelovens §§ 263-267 (fuldmagt/bemyndigelse),§§ 268-270 (forligsmægling), § 353
(forberedende møde), kap. 27 (retsmægling)
- Juristen 5/2008, Nye regler om retsmægling
- De advokatetiske regler
- Partsadvokatens rolle, DJØF Forlag, kapitel l og 8
- Se navnlig mappens fane 1 og 2
Eksamen
Hvis Advokatens rolle bliver et emne til eksamen, skal eksaminanderne demonstrere, at de kan
opfylde de faglige mål for emnet. Dette kan f.eks. ske i en opgave, hvor de skal tage stilling til et
advokatetiske spørgsmål i en konkret retssag.
Læreplan for Retssagens forberedelse
Delemne: § 353-mødet, præklusion og udeblivelse
Formål
Advokater skal kende deres opgaver som partsrepræsentanter i forbindelse med forberedende
retsmøder. Endvidere skal advokater have kendskab til konsekvenserne forbundet med
fristoverskrivelser, hvornår der indtræder præklusion samt kendskab til udeblivelsesvirkningeme.
Faglige mål
Deltagerne på advokatuddannelsen skal:
- forstå formålet med et forberedende retsmøde og betydningen af de beslutninger, der ifølge
- § 353 kan træffes på et forberedende retsmøde
- forstå konsekvenserne for en eventuel bevisførelse, der forlænger forberedelsen, og som ikke
er påberåbt på det forberedende møde
- have kendskab til såvel hovedregel som undtagelser i retsplejeloven om præklusion i civile
sager i forbindelse med retssagens forberedelse og betydningen heraf
- have kendskab til udeblivelsesformerne (udeblivelse fra retsmøder, udeblivelse med
processkrifter herunder påstandsdokument, manglende efterlevelse af advokatpålæg) samt
forstå de mulige konsekvenser forbundet med udeblivelse og advokatens
reaktionsmuligheder,
Materialesamling til undervisning og eksamen (teori) Retsplejelovens § 353
(forberedende møde)
- Retsplejeloven§ 358, stk. 2, § 351, stk. 4, Retsplejelovens § 353, stk. 4, 358, stk. 4, § 360,
stk. 1-4, § 355, stk. 2, § 360, stk. 5, § 357,jf. § 360, stk. 5, § 357,jf. § 360, stk. 6, § 259, stk.
2 og 3, § 367 og § 386
- U.1999.42H, U.l999.44H, U.1999.46H, U2008.2063
- Se navnlig mappens fane 1, 13 og 14
Eksamen
Hvis § 353-mødet, præklusion og udeblivelse bliver et emne til eksamen, skal eksaminanderne
demonstrere, at de kan opfylde de faglige mål for emnet. Dette kan f.eks. ske i en opgave, hvor de
skal redegøre for, hvilken betydning en konkret beslutning på et § 353-mødet får for en part.
Læreplan for Retssagens forberedelse
Delemne: Kumulation, småsagsproces, værneting, kære og anke
Formål
Advokater skal kende retsplejelovens bestemmelser om sammenlægning af sager,
småsagsprocesformen, værneting, appelmulighederne og disses form.
Faglige mål
Deltagerne på advokatuddannelsen skal:
- kunne anvende reglerne for kumulation og andre muligheder for at inddrage flere personer i en
sag, dvs. bi-intervention, procesunderretning og gruppesøgsmål,
- kunne anvende reglerne for, hvornår en sag som udgangspunk'1 er omfattet småsagsprocessen
samt betingelserne for, at en sag kan overgå til de almindelige regler, have kendskab til
retsplejelovens bestemmelser om værneting, supplerende værneting, muligheden for
henvisning af en sag, muligheden for at aftale værneting og begrænsninger i aftaleadgangen,
- kunne anvende reglerne om appel, herunder afgøre hvilke afgørelser, der skal ankes
henholdsvis kæres, hvilke afgørelser, der ikke kan appelleres, og fristerne for anke og kære.
Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)
Retsplejelovens § 249, § 250, § 252, kap. 23a Retsplejelovens kap. 39
- Retsplejelovens kap. 21 og 22
- Retsplejelovens §§ 368-374, kap. 37 og 38
- Rådets forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse
af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
- Eksempler på aftaler om værneting eller voldgift
- Betalingspåkrav med vejledning
- U.1976.698/IH, U1981.285H, U.l983.193/l V, U.l988.535/3H, U.l995.961Ø, U2007.73V,
U2015.859V.
- Se navnlig mappens fane 1, 2, 4, 9, l0 og 11
Eksamen
Hvis kumulation, småsagsprocessen, værneting, kære og anke bliver et emne til eksamen, skal
eksaminanderne demonstrere, at de kan opfylde de faglige mål for emnet. Dette kan f.eks. ske i en
opgave, hvor de skal tage stilling til, om en sag, der er omfattet af reglerne for småsager, kan overgå
til de almindelige regler, eller om en konkret retsafgørelse kan appelleres, og hvordan det i give fald
skal ske.
Læreplan for God advokatskik II
Delemne: Interessekonflikt
Formål
Advokaters uafhængighed er afgørende for dennes virke i retssamfundet, herunder særligt for klientens tillid til
advokaten. Advokatfuldmægtige skal derfor lære, hvordan de kan opretholde uafhængighed, så de ikke kommer
i en interessekonflikt, hvor de skal håndtere modstridende interesser. De skal endvidere lære, hvordan de sikrer
sig, at de altid varetager deres klienters interesse fuldt ud.
Faglige mål
Deltagerne på advokatuddannelsen skal:
 have kendskab til sammenhængen mellem reglerne om interessekonflikt og tavshedspligt,
 forstå de bagvedliggende årsager til reglerne om interessekonflikter,
 forstå betydningen af klientsamtykke i relation til interessekonflikter, advokatens forpligtelser, når en
interessekonflikt konstateres, og konsekvenserne af tilsidesættelse af reglerne om interessekonflikter,
 kunne anvende terminologi fra de advokatetiske regler om interessekonflikter korrekt,
 kunne analysere og vurdere konkrete cases, hvor der kan opstå tvivl om advokaten befinder sig i en
interessekonflikt.
Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)
 AER samt AER med kommentarer ved advokat Martin Lavesen og advokat Lars Økjær Jørgensen www.advokatsamfundet.dk
 Advokatetik - ret og rammer
 Advokaten 2/2013: Firmaskift og interessekonflikter
 Advokaten.8/2012: Forsvarerne og interessekonflikt CCBE's Code of Conduct
 U.1971.927Ø, U.2009.1SH, U.1998.1105/2H, U2001.1030H, U.2003.1577H
 U2001.1030H
 U2011.3374/3H
 U2014.905H
 Uddrag af Advokatnævnets Årsberetning 2002
 Advokatnævnskendelser og domme
Eksamen
Hvis interessekonflikter bliver et emne til eksamen, skal eksaminanderne demonstrere, at de kan opfylde de
faglige mål for emnet. Det kan f.eks. ske i en opgave, hvor de skal analysere og vurdere en konkret case, hvor
der er tvivl om en advokat befinder sig i en interessekonflikt eller ej.
Læreplan for God Advokatskik H
Delemne: Advokatens erstatningsretlige og disciplinære ansvar - Advokatnævnet
Formål
Advokatens erstatningsretlige og disciplinære ansvar er en del af fundamentet for den særlige tillid, klienterne
kan have til advokater, og advokatfuldmægtige skal derfor have indsigt i advokatansvarets omfang og
Advokatsamfundets disciplinærordnings funktion og baggrund samt Advokatnævnets kompetence.
Faglige mål
Deltagerne på advokatuddannelsen skal kunne
 forstå og anvende betingelserne for at en advokat kan ifalde professionsansvar, herunder i en konkret
analyse af en sag om professionsansvar,
 analysere og vurdere konkrete cases, hvor der kan være tvivl om advokaten har pådraget sig ansvar
 forstå sammenhængen mellem og forskellen på advokatens disciplinære ansvar og erstatningsansvar,
 forstå principalens ansvar for fuldmægtigen,
 forstå Advokatnævnets kompetence og den praktiske tilgang i disciplinær- og klagesystemet,
 forstå Advokatnævnets og domstolenes kompetencer i disciplinær- og ansvarssager,
 forstå Advokatnævnets og domstolenes kompetencer i salærsager, analysere og vurdere konkrete cases
om Advokatnævnets kompetence,
 forstå betingelserne for at en advokat kan pålægges en disciplinær straf, herunder forstå reglerne for
sanktionsfastsættelsen,
 anvende betingelserne for at en advokat kan pålægges en disciplinær straf i en konkret analyse af en sag
om disciplinær straf.
Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)
 Advokatetik- ret og rammer
 U.2010B.201 og U.2011B.21
 RPL kap. 15, I5a og 15b, RPL § 361
 Bkg. 20/2008
 Advokatnævnets klageskemaer
 Resumeer af domme
 Kendelser fra Advokatnævnet
 Advokaten 6/2007, Nye retningslinjer for udmåling afbøder
 Advokaten 9/2007, Nyt fra Advokatnævnet
Eksamen
Hvis Advokatens disciplinære og erstatningsretlige ansvar- Advokatnævnet bliver et emne til
eksamen, skal eksaminanderne demonstrere, at de kan opfylde de faglige mål for emnet. Det kan f.eks. ske i en
opgave, hvor de skal vurdere, hvilke rettigheder en skuffet klient har i forhold til advokaten.
Læreplan for God advokatskik II
Delemne: Salær
Formål
Advokaters salær skal i henhold til retsplejeloven være rimeligt. Advokatfuldmægtige skal derfor lære, hvordan
et rimeligt salær fastsættes. Herudover skal advokatfuldmægtige have indsigt ide formelle regler om
prisoplysning og salærafregning.
Faglige mål
Deltagerne på advokatuddannelsen skal:
 have kendskab til de advokatetiske regler om oplysningspligt, herunder prisoplysning og
konsekvenserne ved tilsidesættelse af reglerne,
 forstå betydningen af at overholde god advokatskik i forbindelse med salærafregning, herunder ved
opkrævning af depositum, a conto afregning, tilbageholdsret, endelig afregning (tidspunkt og krav til
fakturaen),
 kunne anvende terminologi fra de advokatetiske regler om salær korrekt,
 kunne anvende de i retspraksis anerkendte salærparametre; medgået tid, sagens værdi, sagens
kompleksitet, det forbundne ansvar, sagens eventuelt hastende karakter,
 kunne formulere en skriftlig prisoplysning til en forbruger samt argumentere for
 rimeligheden af salærforslaget,
 have kendskab til de advokatetiske regler om opdrags- og prisoplysning i erhvervsforhold,
 kunne vurdere rækkevidden af de advokatetiske reglers indskrænkning i aftalefriheden vedrørende
salær, herunder rimelighedskravet, forbud mod pactum de quota litis (andel af udbytte), betaling i
aktier, henvisningshonorarer, omkostningsdækning mv.
Materialesamling til undervisning og eksamen (teori)
 Markedsføringsloven § 13
 Advokaten 3/2010: Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler
 AER samt AER med kommentarer ved advokat Martin Lavesen og advokat Lars Økjær Jørgensen
 www.advokatsamfundet.dk
 Retsplejelovens § 126
 U.1978.488H, U2000.903H, U2012.1959Ø
 Konkursloven § 239
 Advokatetik- ret og rammer
 Advokatnævnskendelser
 Advokaten 9/2012: Ingen a la carte når det gælder retshjælpsforsikring
Eksamen
Hvis salær bliver et emne til eksamen, skal eksaminanderne demonstrere, at de kan opfylde de faglige mål for
emnet. Det kan f.eks. ske i en opgave, hvor de skal analysere omkostningerne ved at tage en konkret sag,
formulere en prisoplysning til klienten i sagen samt gøre rede for, hvilke salærparametre de har lagt vægt på, og
hvordan de har sikret sig, at de overholder de advokatetiske regler vedrørende prisoplysning og god advokatskik
i forbindelse med salærafregning. Eller det kan ske i en opgave, hvor de skal vurdere en advokatnævnskendelse
og forklare, hvorfor nævnet har afgjort sagen på en bestemt måde.