Produktionsmedarbejder til NKT Photonics A/S Kunne du tænke dig at være med til at deltage i produktionen hos en af Danmarks mest innovative hightechvirksomheder? NKT Photonics har sendt lasere ud i rummet og ned på bunden af havet. Vores produkter bruger lys til at måle på alt fra cancer og diabetes til jordskælv og brud på olierørledninger. Med andre ord, sigter vi mod at være med til at gøre en forskel i verden. Vi har brug for en dygtig og teknisk anlagt produktionsmedarbejder til fremstilling og test af lasermoduler baseret på optiske fibre. Dele af arbejdet vil foregå i et renrum ved anvendelse af avanceret computerstyret udstyr til sammensmeltning af disse optiske fibre. Du vil komme til at arbejde i en LEAN produktion, hvor der stilles krav til, at du arbejder systematisk, koncentreret og disciplineret. Et sted, hvor sikkerhed og kvalitet er i fokus. Du skal være omstillingsparat og klar til at modtage nye udfordringer. Profil: Min. 3 års erfaring fra en produktionsvirksomhed – gerne en apparatproduktion. Gode samarbejdsevner. Kvalitetsbevidst og selvstændig. God koncentrationsevne og overblik, også når det går stærkt. Gode kundskaber i mundtlig og skriftlig dansk, og fornuftige engelskkundskaber. Vi tilbyder: Flextidsordning. Stærkt samarbejde i et team med en uformel omgangstone. Mulighed for frokostordning. Attraktiv pensions– og forsikringsordning. Personaleforening og sociale arrangementer. NKT Photonics A/S: Vi er ca. 120 ansatte i Birkerød og er verdensførende inden for produktion af mikrostrukturerede optiske fibre, ultra-præcise lasere samt hvidlys-lasere. Vore produkter anvendes til forskning og industrielle applikationer indenfor bl.a. energi, medicin og sikkerhed. Vi er en del af NKT koncernen med 8000 ansatte over hele verden. For mere info – klik ind på www.nktphotonics.com Vi tilbyder et spændende og foranderligt arbejdsmiljø, hvor du kommer til at have berøring med mange funktioner i virksomheden. Ansøgninger mærket ”Produktionsmedarbejder” bedes sendt til [email protected] inden den 15. august 2016. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ole Lumholt [email protected]. Kandidater kaldes løbende ind til samtale
© Copyright 2024