Lidt om frygten for (frygten for) fallos
To bemærkninger til eventyret Rumleskaft
En genfortælling af eventyret
Eventyret om Rumleskaft handler om datteren af en møller. Mølleren er stolt af sin
smukke datter og praler af hende – og kommer til at overdrive lidt. Han påstår over
for kongen, at datteren kan spinde guld af hø, hvorefter kongen selvfølgelig straks
beslutter sig for at teste denne evne.
Møllerdatteren føres til slottet og placeres med en rok og en ten i et lokale fyldt med
hø. Kongen giver hende natten til at spinde alt høet om til guld – og pigen græder af
fortvivlelse over sin håbløse situation. Men pludselig kommer en lille mand ind i
rummet. Han tilbyder hende at spinde guld af alt høet, hvis pigen til gengæld vil give
ham sit halsbånd. Næste morgen er lokalet fyldt med guld.
Kongen bliver glad, men vil nu ikke lade sig nøjes. Han placerer møllerdatteren i et
større rum – med endnu mere hø – og giver hende endnu en nat. Den lille mand
kommer igen, og denne gang får han pigens ring.
Herefter tester kongen pigen en tredje og sidste gang. Han placerer hende i et meget
stort rum fyldt med hø – og siger til hende, at hvis hun kan omdanne alt høet til guld,
vil han gifte sig med hende og gøre hende til dronning. Den lille mand dukker op og
hjælper pigen – men denne gang mod et løfte om, at han må få hendes førstefødte
barn.
Møllerdatteren bliver gift med kongen, og hun føder et barn. Den lille mand kommer
og forlanger barnet, men dronningen er ulykkelig, og manden giver hende derfor en
www.bogorzelakpedersen.dk
mulighed for at beholde barnet: Hun får tre dage til at gætte, hvad den lille mand
hedder. Altså hans navn.
Dronningen ligger vågen hele natten for at komme i tanker om mulige navne, og hun
sender bud ud i landet for at få fat i endnu flere. Da hun ikke har held til at gætte
rigtigt, sender hun også bud til nabolandet, og hun forsøger sig med ”de løjerligste
navne som Vissenpind, Spidsben og Snørestøvle”.
På tredjedagen, da fristen næsten er udløbet, fortæller et bud hende om en lille mand,
som budet har set – ved navn Rumleskaft. Dronningen spørger den lille mand, om
han måske hedder Rumleskaft, og den lille mand bliver så rasende og hidsig, at han
river sig selv midt over.
***
En meget kort og ret analytisk tilbagelænet fortolkning
Rumleskaft handler om en pige (en ”jomfru”), som skal giftes med en mand
(”kongen”), og som i nætterne før brylluppet hjemsøges af en ”lille mand” ved navn
Rumleskaft. På tysk hedder han Rumpelstilzchen. Et rumleskaft er etymologisk en
slags poltergeist, et spøgelse eller en ånd – men rumleskaft er helt indlysende et ord
med stærke, seksuelle konnotationer. På dansk har vi også ordet rumsterstang.
En ”lille mand” er en penis – og Rumleskaft er et kælenavn for en penis. Eller mere
symbolsk: En fallos. Den maskuline seksualitet. Møllerdatteren, der snart skal miste
sin mødom, hjemsøges af forestillingen om fallos, den ”lille mand” – men ikke på det
bevidste plan.
Drømme består af det, Freud kalder dagsrester: Ting og sager fra virkeligheden, som
vi kender, har oplevet eller observeret. Dagsresterne er drømmenes byggestene – men
i drømme flyttes stenene rundt, placeres mærkelige og forkerte steder og/eller på
forkerte tidspunkter og så videre.
Man kunne – med en anden metafor – også sige, at dagsresterne er det garn, det
råmateriale, som vi ved vores drømmearbejde væver drømmene ud af. Eller med en
tredje: At dagsresterne er det hø, vi spinder guldet af. Drømmene er vores guld.
www.bogorzelakpedersen.dk
Møllerdatterens hø, hendes dagsrester, spindes til guld af den ”lille mand”, altså penis
eller fallos. I denne tolkning: Frygten for penis eller fallos er den ubevidste regel, den
lov eller det princip, som er bestemmende for drømmearbejdets resultat.
Først idet budet (terapeuten) gør pigen opmærksom på, hvad han har observeret, kan
hun identificere sin frygt og sætte navn på den: Rumleskaft, fallos. Og idet frygten
identificeres og erkendes, går den i opløsning. I eventyret river Rumleskaft sig
symbolsk midt over – som et gældsbevis. Møllerdatteren skal ikke længere ”betale”
(psykisk energi, sin ”førstefødte”) til frygten.
***
To bemærkninger
Hvem ”drømmer” eventyret?
Kan man på baggrund af ovenstående, alt for korte fortolkning konkludere, at
Rumleskaft i psykoterapeutisk henseende ”handler” om kvinders angst for fallos? Nej,
ikke nødvendigvis. Det er af afgørende betydning ikke at glemme eller komme til
overse det fortolkningslag, der drejer sig om selve eventyret som en drøm – og
læseren eller høreren som drømmer.
Hvem ”drømmer” eventyret? Hvem kan identificere sig med drømmen? Er det en
kvinde eller en mand? Er det en kvinde, der kan genkende sin egen frygt for fallos i
møllerdatterens? Eller er det derimod en mand, der i eventyret får bekræftet sin egen
frygt for, at kvinder er bange for fallos?
Lad os forestille os sådan en mand, som identificerer sig med fallos (kønsidentitet),
men ubevidst frygter og tror, at kvinder ikke bryder sig om den. Manden vil med
nogen form for nødvendighed sætte lighedstegn mellem sin egen, falliske seksualitet
og seksualitet som sådan. Frygten for, at kvinder ikke bryder sig om og ikke kan
anerkende eller forstå at værdsætte den falliske seksualitet, bliver derfor meget nemt
til en mere generel og mere farlig forestilling om, at kvinder overhovedet ikke bryder
sig om og ikke værdsætter sex.
www.bogorzelakpedersen.dk
En mand, som – bevidst eller ubevidst – tænker sådan, vil, hvis han i øvrigt er flink
og ikke ønsker at forulempe nogen kvinde, isolere sin seksualitet – og vil som en
konsekvens komme til at føle sig ensom.
I eventyret ender møllerdatteren med at overkomme sin frygt. For den mandlige læser
eller hører er det en lykkelig slutning, et håb om at en forløsning trods alt er mulig –
og at det er kvinden, der skal arbejde med sit problem. Ikke manden.
Et navn er bare et navn
I eventyret behøver møllerdatteren blot at identificere og udtale navnet på sin
plageånd – hvorefter den straks forsvinder. Så let går det desværre ikke ude i
virkeligheden. At erkende sit problem og måske få sat navn på det er selvsagt meget
vigtigt – men det er kun begyndelsen på det terapeutiske arbejde.
Ydermere vil man ofte opdage, at problemet har lavet rodnet og har fået andre,
relaterede problemer til at vokse frem. Eller for at blive i den juridiske jargon: En lov
eller regel har nødvendiggjort etableringen af underparagraffer og supplerende love,
som nu også skal aflæses, kritiseres og bearbejdes.
Bo Gorzelak Pedersen
Copyright © 2008
www.bogorzelakpedersen.dk