l 13 s 14 Annika (Spøgelse) Thilde (Viking), Kristian (Spilop), Mie (Delfin) m 15 Alfred (Viking) t Mads (Fidus) 16 o 17 t 18 f 19 l 20 s 21 m 22 t 23 o 24 t 25 f 26 Ann Gudenåskolen Kontor: 8689 1759 19.00-22.00 Bestyrelsesmøde Molevit: 8689 3050 e-mail: Vigga (Viking) Hannah (Viking) Albert (Planet), Freja (Drage) [email protected] Hjemmside: www.gudenaaskolen.dk Sebastian (Delfin) Mattis (Planet), Anders (Drage) Alvilda (Rødder) Brunhøjvej 9 8680 Ry Og så lige ... På årets første fællesmøde i Salen var fortællingen, at Gudenåskolen er en ud af 2500 skoler med 218 børn ud af 700.000 skolebørn i Danmark. Vi er en skole, som startede for 40 år siden med 15 børn og 2 lærer. Dengang blev jeg færdig på Seminariet, men vidste ikke, at der var en gruppe forældre, som var i gang med at starte en lilleskole. Og nu står jeg her, nu står vi her. Det er fantastisk. Hvorfor startede man Gudenåskolen, og hvorfor sidder vi her i dag 218 børn og 35 voksne? ”Jeres forældre har valgt, at I skal gå her, fordi vi er et skolefællesskab, hvor vi er sammen med hoved, hjerte og krop. - En skole, hvor I skal lærer at læse og regne, hvor I kan lege og tegne, hvor der er ro, og hvor der er liv. En skole, hvor I kan være jer selv og også sammen med andre, hvor vi passer på hinanden. En skole, hvor vi synger og gynger, drømmer og danser sammen. Hvor I kan føle og mærke jer selv, hvor I får lov til at være den i er og tør sige jeres mening, hvor I siger fra og siger til og blive respekteret”. ... det er jo netop det vores GSK sang handler om og skal minde os på .... for vi er Skolen for hoved og krop - vi vil bygge. en skole med liv og med gang i og hygge. En skole for tro, håb og kærlige tanker, hvor trommerne buldrer og hjerterne banker. ... det er derfor vi holder STOR fest fredag d. 2. september. En fest som starter om formiddagen med forskellige aktiviteter, med hjælp fra cirkusfolk. Reception om eftermiddagen og legetøjsmarked som vi kender. Om aftenen en voksen fest, med grill sang og spil, som vi slutter af med et bal til stort orkester. Temaet for det store arrangement er Gudenåskolen i går, i dag og de næste 40 -Børnene har information og invitation med hjem i tasken. Den kan også ses på Intra. ... børnene i vores nye børnehaveklasse har besluttet, at de skal hedde ”Tupilakkerne”. Da, jeg både overrasket og rørt, fortalte dem, at jeg startede min skolegang på Grønland, og at en Tupilak er en benfigur, som driver spøgelser væk og ud, så blev vores ”rigtige” spøgelser forskrækket ;-) ---- så ok, Tupilakker holder de onde ånder væk ! .. nye, som er kommet til her i sommer er ... til Fiduser (3. kl): Johan (bror til Thit), Helene, Alma (søster til Svend), Carl (bror til Gro). Så er det Mia til Planeterne (4. kl), Cecilie V til Spøgelserne (7. kl), Mathilde til Delfiner (8. kl), og Isabel til Blækkerne (9. kl). I den nye børnehaveklasse (Tupilakkerne) er der kommet en pige, nemlig Gro, således at der nu er en bedre fordeling mellem pige og drenge (7-12) Stor velkomst til børn og forældre. ... Således er vi på 218 børn. Vi satser på, at vi bliver 220, som er tallet vores økonomi bygger på, fordi vi har valgt at have en høj normering. Det er det der gør vores skole til en glad, tryg og levende skole. Til den normale undervisning, med en lærer pr. klasse pr. time, bruger vi 436 skema enheder / 218 klokketimer om ugen. Der ud over har vi afsat 90 enheder / 45 klokketimer til 2. lærer ordning. Til den inkluderende og understøttende undervisning bruger vi 180 enheder / 90 timer om ugen. Alt i alt, har vi gennemsnitlig 1½ lærer på til hver time. ... også velkommen til vores nye Line N, som er gruppelærer for Rødderne (6. kl). Hun tager over for Britta, som skal i gang med en uddannelse, men hun fortsætter som læsevejleder hos os. Line har også engelsk i Delfinerne. Line kommer fra en friskole i København, og er netop flyttet til Ry. ... i næste uge er vi færdige med skolekalenderen. Her er alle møder og aktiviteter lagt ind, så I kan tilrette jeres kalender der hjemme med bl.a. gruppemøder, fester, teaterperioder (så man ikke får lagt en ferie, hvor børnene er på). ... Tillykke til vores Ulla, som står for rengøringen af skolen. Hun fyldte 50 år her i sommerferien. Ulla har været sygemeldt, men er nu næsten helt tilbage igen. Der var lige et knæ, som skulle opereres. ... Liv og Tilde fra Rødderne (6. kl) kom ind for at snakke og pjatte, og så måtte de jo inkassere en skideballe, med besked om at de skulle gå ud og gøre verden farverig. Hertil svarede Tilde i døråbningen: Ja, vi går ud og laver en regnbue over Gudenåskolen” Velkommen tilbage til nok et skoleår, hvor jeg kun kan opfordre til at snakke skole der hjemme. Fredagsbeskeden og ugesedlerne giver jer indsigt og viden, der vedrører jeres børn og skolen generelt. Læs dem hver uge og snak med jeres børn om det, og spørg ind til det i læser. Mvh John Som jeg skrev ud til skolekredsen i sommer, så døde June fredag den 15. juni – en lille uge efter, hun fyldte 60 år. Heldigvis fik børn og skole overbragt hende en hilsen og gave. Det blev hun meget glad for, og vi ved, at det betød meget for hende. June var lærer og støttelærer hos os, og før det varetog hun rengøring på skolen. Hvis vi havde mulighed for at sige noget til June, ville det være: Kære June Du ønskede ikke, at vi skulle deltage i din sidste tid og i din begravelse. Vi sender dig vore tanker og minder og deler dem med din familie. Gudenåskolen blev din arbejdsmæssige base i de sidste 6 år. Vi ved, du elskede Gudenåskolen – det kunne vi både se og mærke på dig. Her fik du mulighed for at gøre en forskel, og du fik vist, at du var et analytisk skarpt menneske og et meget stort og varmt og også privat menneske. Det forklarer også, at du stædigt og vedholdende kom på skolen de to år, du var syg, også selvom det blev svært på det sidste. Din styrke og dit rationale bestyrkede dig i, hvordan den sidste tid og din begravelse skulle foregå. Det støttede vi op om. Du var altid opmærksom, indlevende og forstående over for de mennesker, du mødte. Du var et socialt menneske, som gav store som små, børn som voksne, ansatte som forældre, opmærksomhed med ord, knus og strikkede strømper. Vi husker dig også som et festligt og gemytligt menneske, som var med hver gang, der var en fest eller sammenkomst. Vi mindes dig som et menneske, der gjorde en forskel for børn, dine kollegaer og også for din familie. Dermed en stor medfølelse for din mand og dine to store børn. Du har fået vores menneskebarn, GSK-emblemet, med dig på din rejse. Fiduser og Delfiner vil lægge en hilsen til dig fra os alle. Ære være dit minde. Kærlig hilsen fra os alle på Gudenåskolen
© Copyright 2024