Orkestermester.

Spørgsmål til Folketingets Kulturudvalgs åbne møde ved Kulturmødet på Mors 2016.
Orkestre til folkeskolen
Baggrund
Musikskolernes landsorganisationer arbejder i 2016 sammen med Skolelederforeningen og
repræsentanter fra DR Symfoniorkestret for at skabe et landsdækkende løft for skoleorkestre.
Projektet har arbejdstitlen Orkestermestre.
Vi arbejder på at udvikle modeller til folkeskolerne, der indeholder flerårige forløb i
instrumental-undervisning, sammenspil og orkesteropbygning baseret på musik inden for alle
genrer. Ambitionen er, at der skal være velfungerende skoleorkestre i alle kommuner - at få
orkestermestre i hele landet! Til gavn og glæde både for det enkelte barn og for
lokalsamfundet.
Vi ønsker at drøfte med kulturudvalgets medlemmer:
 visioner for skolebørns musikudøvelse
 politisk opbakning til, at Danmark bliver et foregangsland med hensyn til
skoleorkestre
1
Folkeskolereformen fra 2014 medførte, at folkeskolen har en særlig forpligtelse til at
samarbejde med de kommunale musikskoler. Det har betydet en stor vækst i
samarbejdsprojekter over hele landet og dermed en betydeligt større kontaktflade for
musikskolerne end de 105.000 børn, som ifølge Danmarks Statistik er elever i musik- og
kulturskolerne. Det er glædeligt, men vi vil stadig gerne nå flere børn med musiktilbud.
Vi har over for to kulturministre – Marianne Jelved og Bertel Haarder - nævnt muligheden af at
arbejde særligt med instrumentalundervisning og skoleorkestre i samarbejdet med folkeskolen.
Begge ministre har klappet i hænderne.
Vi har hentet inspiration fra og har god kontakt til lignende projekter i både Tyskland og
England.
Det oprindeligt mellemamerikanske El Sistema, der lægger vægt på orkesterspil, social inklusion
og inddragelse af forældre og lokalsamfund, arbejdes der allerede med i foreløbig ni danske
kommuner – det er også en inspirationskilde.
Både OECD og den tyske økonomiske forskningsinstitution, Deutsches Institut für
Wirtschaftsforschung, DIW har for nylig igen påvist, at det at lære et beherske et
musikinstrument og spille sammen med andre har positiv effekt på både sproglig og generel
indlæring (OECD, 2013) og at musikudøvelse har stort potentiale for at løfte socioøkonomisk
udsatte børn og unge. Også større end sportsudøvelse (DIW, 2016). Den engelske
Farvergade 27 A, 2. sal 1463 København K
- varetager musik- og kulturskolernes interesser.
metaforskningsrapport The Power of Music fra 2015 påviser, at netop orkesterspil, optræden,
kvalitet i undervisningen, en tidlig start og vedholden over en årrække er blandt de vigtige
komponenter, der skal være til stede i musikundervisningen, for at opnå transferværdi i form af
sociale kompetencer, selvtillid, læring og robusthed.
Det store danske forskningsprojekt Music in the Brain vil muligvis kunne tilknyttes
Orkestemester-projektet med følgeforskning. Vi er i dialog med forskere om dette.
Det drejer sig om en langsigtet investering i dannelse, lokalsamfund, læring og livsglæde, og vi
får brug for ambassadører – politikere, musikere, skolefolk, mediefolk og andre - der vil støtte
op, når vi skal rejse de anseelige millionbeløb fra fonde og andre interessenter, det vil kræve at
realisere projektet.
Fremlægning af spørgsmålet ved
Nina Ulf Jørgensen, generalsekretær, Dansk Musikskolesammenslutning, Damusa
Lena Schnack Mertz, formand, Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL
Benedicte Christiansen, sekretariatsleder, Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL
2
Farvergade 27 A, 2. sal 1463 København K
- varetager musik- og kulturskolernes interesser.