Puls nr. 3 sæson 11/12 - Næstved Musik

Musik- og Kulturskolen
26.
2
6 å
årgang
rgang
nr
nr. 3
april 2
2012
012
ABBA the Show i Næstved Hallen
Elever fra Fridas Superkor, fra Syng Bare Løs og fra Musikdramatik var med
Fensmark
SydØst
Kirkepladsen
NordVest
Udgiver
Næstved Musik- og Kulturskole
Sct. Peders Kirkeplads 14
4700 Næstved
Tlf. 55 88 39 20
E-mail: [email protected]
Indhold
Tilmelding til sæson 2012-2013 ......... 3
Jørgens hjørne ................................ 4
Nyt PULS ........................................ 4
Kirkepladsen flytter .......................... 4
Selvforvaltningsmål .......................... 4
Byorkestrets Talentpris ..................... 5
Musikordbog til foræringspris ............. 5
Malte Dahl Mejlstrup - elevportræt ..... 6
Gradsprøver for accordeon ................ 6
Fotoreportage fra Fælles Nytårskoncert7
Redaktion
Jens Due
Jutta Bernack
Jørgen Kronback
Maria Wolder
Maria Dynesen
Ansvarshavende
Musik- og Kulturskoleleder Jørgen Graven
Nielsen
Layout
Afdelingsleder Jens Due
Nodeskrivning? PriMus ...................... 8
Ny it-chef ....................................... 8
Musik- og Kulturskolen på Facebook ... 8
Charmekoncerter ............................. 9
Eva Maté Nielsen - akkompagnatør..... 9
Gnistens Mindelegat til Bella Plieva ... 10
Minisiderne - Forårs Koncert ............ 11
Minisiderne - Heeej! siger Michela .... 12
Jeg bruger den jo ikke mere! .......... 13
Kulturfagsiderne ........................14-15
Violinen er et strygeinstrument ........ 16
Tryk
GP-TRYK, 8500 Grenå
Hvornår har DU været til koncert? .... 16
Oplag
1.200
NLO Naestved Light Orchestra ........ 18
PULS udkommer
i oktober og april
Redaktionen sluttede
15-03-2012
Deadline til næste blad
Artikler bedes afleveret senest 06-09-2012
Indlæg
Ønskes indlæg i bladet, kontakt da
Jens Due på tlf. 55 54 50 54 - eller send
mail til [email protected]
mrk. „PULS“.
Forside
ABBA - the Show i Næstved
Foto: Hanne Winther Knudsen
Løst og fast fra afd. NordVest .......... 17
Annonce for Vilhelms Musikværksted 19
Fensmark Tæskehold ...................... 20
Rytmisk Værksted på Sydbyskolen ... 21
Holdbaseret instrumentalunderv....... 22
Annonce fra Musikhuset. ................. 23
ABBA - the Show - Vi var med! ........ 24
God læsning!
Nu kan du tilmelde dig
sæson 2012-2013
PULS har plukket i den nye brochure for
næste skoleår. Således skriver Musik- og
Kulturskolens leder i sin velkomst:
Velkommen til en ny sæson i Musik- og Kulturskolen. Hos os kan du lære at spille, synge,
tegne, male, arbejde i ler og spille teater.
Du kan selvfølgelig melde dig til de instrumenter som rigtig mange andre gør: klaver,
trommer, sang og guitar, men du kunne jo
også tænke på om du skulle prøve kræfter
med et af de her spændende instrumenter:
blokfløjte, tværfløjte, klarinet, saxofon,
trompet, trækbasun,
violin, cello, kontrabas, accordeon – og
jeg kunne blive ved.
band, sammenspilsgruppe eller orkester. Kort
sagt: musik som fællesskab.
Eller hvad med at blive rigtig god til at tegne
eller male. Eller spille teater. Mulighederne
er mange, og vi håber at se dig i Musik- og
Kulturskolen i næste sæson!
Med venlig hilsen
Jørgen Graven Nielsen 
Hos os kan du
lære at ...
Musik- og Kulturskolen
•
Fordi det er fantastisk at spille på
et særligt instrument som bare lyder skønt når man
kan spille på det
•
Fordi du har alle
chancer for at bruge dit instrument
i et orkester, men
også
•
Fordi der er venteliste på de populære instrumenter.
Musik
er noget
man laver
sammen med
andre
»
»
»
»
spille
synge
male
spille teater
2012-2013
Nu kan du tilmelde dig!
Find oplysninger og tilmeld dig på
www.musikkultur.dk
Tilmeldingsfrist: 15. maj 2012
Derfor vil du måske
komme til at gå sammen med andre til instrumentalundervisning
eller sang.
Du kommer med i fællestime, eller du vil blive
opfordret til at spille i
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
3
Jørgens hjørne
Af Jørgen Graven Nielsen
Leder af Musik- og Kulturskolen
Kære elever og forældre
Nyt PULS
Du sidder lige nu med en ny version af PULS.
Vi har besluttet, at PULS fremover skal udkomme to gange om året, i modsætning til de
hidtidige fire gange. Fremover vil vi i højere
grad formidle aktuel information gennem nyhedsmails, på hjemmesiden og på Facebook,
mens PULS vil få et mere magasinagtigt præg.
Væk er kalender, koncertinformationer samt
afdelingernes egne sider. Vi håber på, at vi
derigennem kan skabe en endnu bedre kommunikation til vore mange brugere.
Afd. Kirkepladsen flytter!
Som mange vil vide skal vores afdeling på
Kirkepladsen i Næstved flytte til Skellet 29,
hvor vi skal bo sammen med Ungdomsskolen.
Vi er i fuld sving med at tænke, tegne og
kontakte folk der har forstand på lydisolering
og akustikregulering.
Vi glæder os til at få et antal lokaler i kælderen, der er godt lydisolerede og akustikregulerede, så alle vores rytmiske folk ikke
generer de øvrige brugere, og så de ikke får
høreskader. Desuden glæder vi os til at få et
mere sammenhængende hus, og ikke mindst
til at kunne indrette en koncertsal til ca. 200
tilhørere.
Vi håber rigtig meget på at kunne flytte
ind lige efter sommerferien, men meget kan
blive forsinket.
I kontrakten for 2012 har vi indskrevet seks
områder, som vi vil sætte særligt fokus på:
•
Musik- og Kulturskolens Næstved-afdeling flyttes fra Kirkepladsen 14 til Skellet
29, og dette opleves som en markant
forbedring for brugere og medarbejdere
•
Videreudvikling og styrkelse af Musikog Kulturskolens talentarbejde
•
Flere elever på ”truede instrumenter”,
særligt blæser- og strygerinstrumenter
•
Musik som fællesskab
•
Udvikle området musik & it
•
Udvikle kulturskolefagene
Musik- og Kulturskolens bestyrelse har anbefalet disse mål hvoraf de fleste strækker
sig over flere år. Men flytningen til Skellet 29
sammen med Ungdomsskolen skulle meget
gerne være på plads i løbet af sommeferien.
I efteråret startede vi vores talentlinje op
med 10 dygtige elever i gymnasiealderen.
Vi har som mål at få fokus på yngre talentfulde elever, der gerne vil noget mere med
musikken.
Der er en hel del instrumenter som vi gerne
vil have flere af, både fordi det er fantastiske
instrumenter, som flere kunne have glæde af,
men også fordi vi har brug for dem i vore forskellige orkestre. Man kunne nævne: fløjte,
blokfløjte, klarinet, bratsch, cello, kontrabas
og accordeon. Vi kan nærmest garantere, at
der ikke vil være venteliste på disse instrumenter.
”Musik som fællesskab” handler både om, at
vi forsøger at flere elever undervises i mindre
grupper og at vi vil gøre mere for, at flere elever spiller i orkestre/bands eller synger i kor.
Musik er et fantastisk spændende felt som vi
meget gerne skulle blive stærkere på, og det
samme gælder billedkunst og drama.
Med venlig hilsen
Jørgen Graven Nielsen 
Selvforvaltningsmål
Det lyder helt vildt kedeligt, men det er det
faktisk ikke. Alle kommunens virksomheder,
altså også Musik- og Kulturskolen har en
slags kontrakt, der siger noget om hvordan
vi forventes at drive virksomheden. Dette har
vi stor frihed til, og det er vi meget glade for.
4
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
Byorkestrets Talentpris
gik i år til Astrid Kaptain
Ved Næstved Byorkesters nytårskoncert
i januar måned havde borgmester Carsten
Rasmussen den ære at stå for uddelingen af
Talentprisen 2011. Astrid, som er 17 år, var
indstillet hertil af Musik- og Kulturskolens
ledelse, som bl.a. skrev:
Astrid spiller med stort talent både klaver
og tværfløjte, som hun har dyrket i hhv. 9 og
4 år. Sidste år var Astrid elev på Orkesterefterskolen i Holstebro, og hun er nu tilbage i
Musik- og Kulturskolen, hvor hun er optaget
på den nystartede talentlinje. Hun spiller
flittigt til koncerter, både som fløjtesolist, i
ensembler og som klaverakkompagnatør for
andre. Til foråret stiller hun op i konkurrencen
”Unge spiller klassisk”.
Astrids klaverlærer Eva Maté Nielsen begrunder indstillingen således:
Jeg indstiller Astrid til at modtage legatet
på grund af hendes ihærdige indsats i klaverundervisningen, samt i koncertsituationer,
hvor hun udviser stort engagement. Astrids
kompetencer inden for musikken spænder
vidt og indebærer gode samarbejdsevner,
gå-på-mod samt viljen til konstant at videreudvikle sine talenter, hvilket lover godt for
hendes musikalske fremtid.
Astrids tværfløjtelærer har følgende baggrund for at indstille Astrid:
Astrid er en engageret og meget talentfuld
elev. Hendes åbne og ukomplicerede tilgang
til alle aspekter af fløjtespil og hendes naturlige musikalitet går fint hånd i hånd med
målrettet øvning og nysgerrighed for hele
tiden at udvikle sig. Desuden er hun altid
deltagende, tålmodig og forberedt til fingerspidserne i sammenspil med andre elever, og
ikke mindst i koncertsammenhænge. Hun er
derfor en god inspiration for andre elever i
musikskolen.
Prisen, som er indstiftet af Næstved Byorkester, er på 2.000 kr.
Vi siger tillykke til Astrid!
/Jens Due 
Astrid Kaptain
Musikordbog til
foræringspris
Ved du, hvad ord
som kvint og suite
e
betyder. Ellers
er der hjælp at
Ku
hente.
n3
0,kr.
Bogen Musikalske Ord
og Udtryk sælges af
Musik- og Kulturskolen
til den meget lave pris af 30 kr.
Kom ind på kontoret på Kirkepladsen, eller
skriv til [email protected] og bestil
dit eksemplar. Hvis den skal sendes, skal du
selv betale forsendelsen og betale et mindre
opkrævningsgebyr, så det nemmeste og billigste er at hente den hos en af vores søde
sekretærer på Kirkepladsen (mandag - torsdag 9-12 og 13-15).
/Jens Due 
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
5
Elev-portræt
I dette skoleår bringer vi i hvert
nummer af PULS en lille artikel,
hvor vi skriver om Malte, og om
hvordan det går ham med at lære
at spille accordeon. Her følger Maltes tredje
artikel, hvor han præsenterer sig selv og sit
instrument.
Af Malte Dahl Mejlstrup
Hej igen.
Siden sidste udgave af PULS har jeg deltaget
i DAU’s gradsprøve for accordeon spillere.
Det foregik på Ringsted Musikskole, hvor
jeg bl.a. skulle spille to stykker musik og
blev hørt i teori og hørelære af to censorer
fra andre skoler.
Jeg synes, det var sjovt og spændende at
være med, men jeg var lidt nervøs, inden
jeg skulle ind. Jeg fik 1. karakter, hvilket er
anden bedste karakter, og det er jeg glad for.
Den nærmeste fremtid byder på spil i Tivoli
med Næstved Light Orchestra, og det glæder
jeg mig rigtig meget til.
Da det er sidste gang at jeg får lov til at være
med i ”elevportræt” i Puls, vil jeg gerne sige
tak for spaltepladsen.
Hilsen Malte 
Gradsprøver for
accordeon
Resultater fra gradsprøve for accordeonspillere 2012 (Næstved elever), arrangeret af
Dansk Acc.-lærer Union (DAU):
Grad “Parat til start”
Amalie Fagerberg, 1.karakter
Grad 1
Sarah Berenth, 1.karakter
Grad 2
Anna Østerby Brandt,
flidspræmie
Udmærkelse +
Emilie Johansen, 2. karakter
Malte Mejlstrup Dahl,
1. karakter
Tillykke til alle elever!
Med venlig hilsen Jutta Bernack 
Bellwows &
Buttons:
(fra venstre mod højre)
Emilie U.
Emilie J.
Anna
Malte D.M.
6
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
Fire cellister - en del af Næstved Strygere
under ledelse af Anne Turner
Fælles Nytårskoncert
i Sct. Jørgens Kirke
Fotokavalkade: Jens Due
Bellows & Buttons
under ledelse af Jutta Bernack
SMS’erne
under ledelse af Mette Riemer
Næstved Light Orchestra
under ledelse af Jørgen Kronback
Sangelever fra SydØst
under ledelse af Frida Fridriksdottir
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
7
Nye programversioner
Node-
Du kan altid hente de nyeste versioner af
PriMus her: www.indigo2.dk/download
skrivning?
Aktuel version er v.1.1, build 10152 (Windows) og 10152 (Macintosh).
- så er det PriMus!
/Jens Krohn 
Som elev i Musik- og Kulturskolen kan du få
en licens til et professionelt nodeskrivningsprogram. Så kan du komme igang med at
skrive flotte noder i en fart - og helt gratis
for dig. Skolen betaler licensen.
Send en e-mail til mig på adressen jekro@
naestved.dk og skriv ’nodeskrivningsprogram’ i emnefeltet. I mailen skal du blot
skrive dit fulde navn og hvilket fag, du går til,
så sender jeg de nødvendige links og koder.
Bliv medlem af
Musik- og Kulturskolen
på Facebook
God fornøjelse!
Ny it-chef
Fra og med marts 2012 har jeg
overtaget ansvaret for administration af licenser til PriMus fra
Jens Due.
Venlig hilsen Jens Krohn 
Vi vil gerne invitere alle vore elever og
forældre til at blive medlem af Musikog Kulturskolen på Facebook. Så får du
automatisk alle væsentlige nyheder fra
os.
Gå til søgefeltet øverst i midten af skærmen og skriv ”Næstved Musik- og Kulturskole” i søgefeltet - vælg det forslag
der vises under ”sider” - IKKE grupper
eller andet.
Eller brug google: søg på Facebook
næstved musik fx - så kommer man direkte ind.
Klik gerne på ”Synes godt om” (hvis du
er logget på) - så får du aktuelle nyheder
fra Musik- og Kulturskolen på din væg. 
PriMus kan også
skrive trommenoder
- og så spilles de med
trommelyd.
8
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
Charmekoncerter
i afdeling Sydøst
afdelingsleder Bent Kværndrup
Onsdag d. 9. maj
laver lærere og
elever Charmekoncerter i afdeling Sydøst. Det
har vi gjort i en
del år – hvert år
med nye ting på
tapetet.
Nogle lærere tager elever med
rundt til koncerterne, andre lærere spiller eller synger et lille stykke musik
og viser dermed, hvad man kan komme til at
spille eller synge, når man går til undervisning
i Musik- og Kulturskolen.
I år slutter lærerne koncerten af med to
cross over numre: Tico Tico og Sweet Home
Alabama, hvor både solo og improvisation vil
blive demonstreret.
Men frem for alt er koncerterne en musikalsk
måde at minde folkeskolernes elever om,
at det nu er på høje tid at få
meldt sig ind i Musik- og Kulturskolen, hvis man ønsker at
få undervisning i næste sæson.
Eva Maté Nielsen
- fast akkompagnatør
Ved enhver koncert i vores musik- og kulturskole er der brug for en akkompagnatør.
Og vi har en særligt dygtig akkompagnatør
hos os. Hun hedder Eva, og hun har med stor
professionalitet og venlighed hjulpet utallige
af vore elever, såvel sangere og instrumentalister som kor igennem mange år.
Som man ser på de to fotos, kan hun både
spille og lytte!
Tak til Eva for alle de mange gange, hun
hjælper os. 
Koncerterne foregår på Korskildeskolen kl. 10:00 og kl.
10:45 og på Fladsåskolen kl.
12:10.
Venlig hilsen
Bent Kværndrup 
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
9
Gnistens Mindefond
blev i år givet til
Bella Plieva
Fonden uddeler hvert år en pris til
en musikalsk begavet person i det
sydsjællandske musikliv.
Bella Plieva er 17 år og spiller violin.
Hun kommer oprindeligt fra Rusland,
hvor hun har gennemført de første 8
år af sin musikalske uddannelse.
På vores fælles Nytårskoncert søndag den
16. januar 2012 i Sct. Jørgens Kirke mødte
Johan A. Asmussen op som formand for
Gnistens Mindefond for at uddele årets pris
til Bella Plieva.
”Gnisten” står for Andreas Larsen, der i en
menneskealder var en kendt og elsket musiklærer ved Herlufsholm Skole og tillige organist
ved Herlufsholm kirke. Blandt skolens elever
og lærere hed han aldrig andet end ”Gnisten”
– en for jargonen på Herlufsholm karakteristisk sammentrækning af ordet ”organisten”.
En gammel-herlovianer, på hvis liv Gnisten satte et uudsletteligt præg, har - for
at mindes den betydning Gnisten og hans
hustru Inger, der var en dygtig kunstmaler
og kunstanmelder ved Næstved Tidende, i en
menneskealder satte musik- og kulturlivet i
Næstved – stiftet Gnistens Mindefond.
Formålet med Gnistens Mindefond rækker
videre end til musiklivet på Herlufsholm skole.
Den skal netop - i Gnistens ånd – tilgodese det
sydsjællandske musikliv i videste forstand.
10
I de tre år Bella har været elev på
Musik- og Kulturskolen har hun udvist
et udpræget talent for violinspillet. Bella
besidder et stort talent og en veludviklet
musikalitet, hun håber på at hendes evner
rækker til en videregående musikuddannelse.
Bella går til violinspillet med stor flid, og
gør sit bedste for at passe både gymnasium
og musikken. Bella er desuden optaget på
Musik- og Kulturskolens talentlinje og spiller
ved siden af violinen også klaver.
Bella spiller i mange forskellige sammenhænge, både I og udenfor Musik- og Kulturskolen. Hun er altid villig til at hjælpe til, og
fremstår som en god rollemodel for de øvrige
strygerelever.
Bella blev meget glad og overrasket over
at få prisen, og hun spillede Fritz Kreislers
Siziliana og Rigodon.
Efter koncerten var der ro til at tage et
billede af Bella og hendes violin i smukke
omgivelser.
Vi ønsker Bella tillykke med prisen.
/Jens Due 
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
Redaktion af Minisiderne: Maria Dynesen
Forskole Forårs Koncert
på Afd. Kirkepladsen
Søndag den 22. april kl. 10.00
for følgende Forskolehold:
•
Forældre/Barn Musik 4-års- og 5-års
hold lærer: Maria Dynesen
•
Rytmik & Sang
lærer: Maria Dynesen
•
Musikdramatik
lærer: Hanne Winther Knudsen
•
Musikværksted
lærer: Maria Dynesen
•
Rytmisk Musikværksted
lærer: Lars Rasmussen
Alle fotos på denne side er fra Forskole Forårskoncerten 2011.
Musikværksted
Forældre/Barn Musik
Af pladshensyn i koncertsalen er vi nødt til
at begrænse antallet af gæster til udelukkende at bestå af forældre og søskende til
de optrædende hold, der alle melder sig til
hos deres lærer.
Børn må påregne at sidde på gulvet.
Det er tanken, at hvert hold viser lidt af det
der er blevet arbejdet med i årets løb.
venlig hilsen Maria 
Musikdramatik
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
11
Heeej! siger Michela...
… hver onsdag når hun kommer op til Musiklokalet på afd. Kirkepladsen. I år går Michela
og hendes mor Pernille på 1 års holdet om
onsdagen kl. 15.00 sammen med 10 andre
børn og deres voksne ledsager – enten mor,
far eller en bedsteforælder.
Alle fotos på denne side er fra Forskole Forårskoncerten 2011.
Der er en livlig stemning på holdet, hvor
små børnestemmer og rolige voksenstemmer blandes i sang, begejstring og fælles
opmærksomhed.
Efter goddagsangen ”Hej, velkommen til
os alle sammen” og denne uges kanon, begynder alle børnene at trampe. Tredje sang i
timen er nemlig altid ”godmorgen, lille fod”,
og så skal der trampes, hoppes, rulles, sejles
og meget mere inden sangen afsluttes med
at man hilser på hinanden.
Michela og Mor ved siden
af Nestasia og Mor Jette.
Anden afdeling i musiktimen foregår siddende i rundkredsen på gulvet. Først en sang med
gode gestik bevægelser til, dernæst sange
hvor børnene har noget i hånden – enten et
musikinstrument, en bamse eller en bold.
I tredje afdeling skal vi op og røre os igen,
og her kan det være til sange som: Åh boogie
boogie woogie eller Hønsefødder og gulerødder.
I sidste afdeling sidder vi igen på gulvet. Nu
er det sangbogen ”Min Sangbog” der er på
programmet. Familierne vælger på skift en
sang fra sangbogen, som de gerne vil synge.
Lars Rasmussen med et af de Rytmiske
Musikværkstedshold
Så er det tid til farvelsangen ”Tilo Akandita”
og derefter skal Michela, mor Pernille og alle
de andre familier hjemad igen. Farvel Michela
og alle I andre. Vi ses i næste uge.
Venlig hilsen Maria 
Pernille havde
på Babyholdet
bagt muffins
til en hyggetime.
12
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
Rytmisk Musikværksted
Instrumenter som gave
fra glade givere
Niels Clauson-Kaas, som i
næsten 30 år var formand
for bestyrelsen i daværende
Holmegaard Musikskole kom
forbi fornylig med sin instrumentkasse. Det er der ikke
noget nyt i, det har han gjort
så tit.
Det nye var, at han ikke ville have kassen
med, da han gik. Han ville simpelthen forære
os en af sine tromboner, et udmærket ældre
instrument. Som han sagde: ”Jeg bruger den
jo ikke mere. Jeg kan ikke spille på mere end
een ad gangen”.
Vi er Niels meget taknemmelig for den fine
gave! Nu kan endnu en elev leje et godt
instrument - ovenikøbet et af de såkaldt
”truede” instrumenter, som vi meget gerne
vil have flere elever til.
Hvis du har et instrument, du ikke bruger,
kunne du jo overveje at give det til os, så vi
kan leje endnu flere instrumenter ud til vore
elever meget billigt. 
”Jeg bruger den
jo ikke mere!
mere!”
”
Efterlysning
af instrumenter
Vi mangler 25-30 instrumenter, som i tidens
løb ikke er afleveret efter lejeperiodens udløb. Årsagen kan vi kun gætte om, men vi
mistænker ingen for at ville stjæle. Derfor
giver vi FRIT LEJDE, hvis du skulle ligge inde
med et af vore udlejningsinstrumenter. Hvis
du kender nogen, du ved har et af vore instrumenter uden at være elev hos os, så sig
til vedkommende, at vi mangler det.
Sig som Niels Clauson-Kaas: ”Jeg bruger
den jo ikke mere”.
Vi glæder os til at få vore instrumenter
hjem igen. 
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
13
Kulturfagssiderne (side 14-15) er redigeret og layoutet af Maria Wolder
14
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
Kulturfagssiderne (side 14-15) er redigeret og layoutet af Maria Wolder
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
15
Violinen
er et strygeinstrument
af Josephine Laura Jørgensen
Der er 4 strenge på den. E A D G.
E er den lyseste streng. A er den næst lyseste streng, den er bare lidt mere mørk end E.
A bruger JEG mest. D er den mørke streng,
den bruger jeg altså også. G er den mørkeste
streng. EADG bruger jeg hele tiden, men da
jeg lærte at spille brugte jeg E og A.
Violinen er det instrument, bortset fra klaveret, der er lavet flest værker til. (Værk
betyder melodier.) Der er rigtig mange violin
melodier.
Den første melodi jeg lærte at spille var
Violinen spiller. Der bruger man E og A.
Klassisk musik
Hvornår har DU været til
koncert?
Der er masser af muligheder for at høre
klassisk musik, men vi har et problem. Der
kommer alt for få publikummer!
Hvis man skal lære at spille eller synge
klassisk musik, er man også nødt til at høre
de professionelle. Vi lærer ved at efterligne.
Så kom til koncert! Her er nogle muligheder:
Suså Festival fredag den 31. august søndag den 2. september på Grønnegades
Kaserne Kulturcenter.
Storstrøms Symfoniorkester søndag den
7. oktober 2012 kl. 19:30 i aulaen på Næstved Gymnasium.
Storstrøms Symfoniorkester mandag den
26. november kl. 19:30 i Sct. Peders Kirke
i Næstved.
Kom til koncerter i Musikforeningen for
Næstved og omegn. Deres sæsonprogram
plejer at foreligge i august måned. Er du i
tvivl, så spørg din musiklærer.
Rønnebæksholm Kulturcenter arrangerer
også en del meget fine klassiske koncerter i
Herskabsstalden. Hold øje med deres hjemmeside.
Den, der holder strengene, hedder en stol.
Det er meget underligt, men det gør den
altså. Inden i violinen er der en pind. Den
hedder stemme stokken. Man kan se stemme
stokken, fordi at der er to bogstav huller ude
i hver side. De bogstaver er F og F. Det er der
lyden kommer ud.
I toppen er der noget, der hedder sneglen,
fordi at det ligner et sneglehus.
Når man spiller, lægger man sin kæbe på
et bræt. Det bræt hedder hagebrættet, det
er meget underligt, fordi at man ikke lægger
hagen på, men kæben. Men det hedder altså
hagebræt.
Jeg elsker at spille violin, fordi at jeg kan
finde ud af det og at det lyder godt. Min lærer
hedder Maja, hun er rigtig sød. Jeg kan også
godt lide at spille, fordi at jeg elsker musik.
Jeg går til violin sammen med Iben fra min
klasse. Hun går bare hos en anden lærer som
hedder Luba.
Jeg går til violin om mandagen, og jeg har
spillet i snart 5 år.
Ordet violin er italiensk og betyder et lille
strengeinstrument. En person som spiller
violin hedder en violinist. 
/Jens Due 
16
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
Løst og fast fra afdeling NordVest
afdelingsleder Jens Krohn
Kor - & band aften
Begynder-sammenspil
21. marts i Fuglebjerg
i Tybjerg
Vi var igen linet op til en forrygende aften
med vores vokalgruppe fra Fuglebjerg ”The
Hummingbirds” akkompagneret af Mikkel på
klaver. ”The Glumsø Rockers”, ”Oh Sean”,
”Møzz”, og ”Pensionisterne” fik muligheden
for at spille igennem på denne herlige aften.
Peter Sommer er lærer for en gruppe glade
børn, der er samlet på den nye Tybjerg privat skole. De spiller rock og pop, så fuglene
fløjter. Det er dejligt, at der er ”gang i den”
ude på landet. 
Vi har tilrettelagt dette arrangement med
særligt hensyn til vore bands, for at give dem
muligheden for at spiller flere numre, end der
normalt er tid til ved vores forårskoncert. Det
var som sædvanlig en stor succes med flotte
musikalske højdepunkter og et medlevende
publikum. 
Ledige pladser
i Fuglebjerg
Vi har i skrivende stund ledige pladser på
guitar og klaver i Fuglebjerg. Hvis du gerne
vil vide mere om ledige pladser kan du kigge
ind på vores hjemmeside(musikkultur.dk). 
ABBA the Show i Næstved Hallen
Elever fra Fridas Superkor og fra Syng
Bare Løs og Musikdramatik deltog og
fik en stor oplevelse.
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
17
NLO
Naestved Light Orchestra
Naestved Light Orchestra, i daglig tale kaldt
NLO, er Musik- og Kulturskolens underholdningsorkester og er næst efter Big
Band’et skolens ældste sammenspilsgruppe.
Når det er et underholdningsorkester, skal det dække mange stilarter,
så pop, rock, jazz, latin, folk er på
orkestrets spilleplan. Især musik, der
har vist, at den kan overleve flere
år og stadig være kendt og vellidt,
udgør grundstammen i repertoiret.
”Pink Panther” er udødelig, Tim
Christensens hits holder stadig, og et
Light-orkester kan skam godt spille
Heavy: Metallicas ”Nothing Else Matters” er også med. Orkesterlederens
egne kompositioner bliver jævnligt
spillet – og Beatles!
Musikken, som NLO spiller er håndlavede arrangementer, da der ikke eksisterer
ret meget musik for den sammensætning af
instrumenter, orkestret består af. Ofte er der
mulighed for at kunne improvisere i numrene,
hvis man har lyst og mod til det.
Og der er kun instrumenter med, ingen
sang, for det er melodi-instrumenterne, der
fører an i musikken. Blok- og tværfløjter,
klarinetter, violiner, harmonika, guitarer,
keyboards, bas, trommer og percussion danner den typiske NLO-lyd. Der er de enkelte
sæsoner forskel på sammensætningen, men
der kommer altid musik ud af det.
Der er altid brug for flere melodiførende
instrumenter i orkestret, så ingen behøver
at holde sig tilbage, hvis man da er ca. fra
konfirmations- til kørekortsalderen.
Og så er der kageordning!
Venlig hilsen
/Jørgen Kronback, orkesterleder 
18
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
VILHELMS MUSIKVÆRKSTED
Danmarks største
Yamaha forhandler
Flygler på lager
Yamaha fra 55.000 kr.
Nordiska fra 40.000 kr.
Steinway fra 150.000 kr.
Hornung & Møller 25.000 kr.
Hindsberg fra 39.000 kr.
Klaverer på lager
Yamaha fra 15.000 kr.
Nordiska fra 15.000 kr.
Hornung & M 12.000
Hindsberg 15.000 kr.
Leje 475 kr.
Se hjemmesiden
www.vilhelm.dk
Ibsensvej 2 I 2630 Taastrup I Tlf.43444282
www.vilhelm.dk I [email protected]
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
19
Mads, Christian Back, Thomas og Carl-Emil
Fensmark Tæskehold
af slagtøjslærer
Christian Back
I Fensmark findes et tæskehold. Ikke af den
slags der slår på folk, men den slags, som slår
på ting og sager. For at være mere præcis:
slår på ting, der er lavet til at blive slået på,
nemlig slagtøjsinstrumenter. Tæskeholdet
består lige nu af Joachim, Thomas, Mads og
Carl-Emil, som alle går til trommer og marimba i afdeling Fensmark.
basmarimba, akkorder på vibrafonen, melodi
på xylofon og rytmesektion med trommesæt
og percussion. Genremæssigt har vi bevæget
os lidt rundt omkring; fra synthezisermusik
fra 1980‘erne over sydamerikansk samba
til Stevie Wonder. Til julecaféen i Fensmark
havde vi lavet et mashup af “Højt fra træets
grønne top”, “Jingle Bells” og “Limbo-Rock”,
tilsat en samplet julemand, kirkeklokker og
elektroniske trommer, aktiveret af en midicontroller og laptop.
Starten på tæskeholdet
Koncerter
For halvandet år siden startede vi et sammenspilshold for tromme- og marimbaelever,
og her blev grunden lagt til tromme- og
marimbaorkestret “Fensmark Tæskehold”.
De fleste havde kun ganske kort stiftet
bekendtskab med marimba og xylofoner,
inden vi startede sammenspilsholdet, så lige
så langsomt fik vi prøvet at spille noder og
melodier (noget, man sjældent får mulighed
for som trommeslager), og inden længe begyndte vi at kunne sammensætte numre med
I efteråret havde vi den fornøjelse at spille
på “åben scene” i Glumsø Biograf, hvor vi kom
i selskab med en broget flok af bands i den
lidt “hårdere” ende af skalaen. På trods af den
åbenbare forskel i genre tror jeg, at mange
var imponerede over den lyd, instrumenterne
kan frembringe og den teknik, man skal beherske for at spille hurtigt på marimbaerne,
og så gør det heller ikke noget, at de er store,
flotte instrumenter; så store at vi næsten ikke
kunne være på scenen.
20
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
Instrumenterne
Grundlaget for at frembringe god musik er
som regel et godt instrument, og vi er så
heldige i Fensmark at have nogle rigtig gode
slagtøjsinstrumenter, og lige efter nytår fik
vi en splinterny marimba ind ad døren, så vi
nu har mulighed for at spille endnu højere og
også få flere med. Det er altid sjovt at spille
sammen med andre, og det næste vi skal
prøve er at få en sanger med på nogle af vore
numre og måske nogle andre instrumenter
som klaver og bas.
Mads Poulsen på marimba
Meld dig ind
Meld dig til Fensmark Tæskehold, når du
tilmelder dig næste sæson. Husk det skal
være inden 15. maj! 
Rytmisk Værksted på
Sydbyskolen.
I august 2011 startede 10 elever på et Rytmisk Værkstedshold på Sydbyskolen. Musikog Kulturskolen har i mange år haft et stort
ønske om at starte undervisning i den sydlige
del af Næstved by. I denne sæson lykkedes
det og musiklokalet på Nygårdsvej er hver
onsdag fyldt af rytmer, bas- og keyboardspil.
Der er godt gang i tromme-, timbale- og
congasættet, samtidig med at xylofoner, bas
og keyboard spiller melodier med to og tre
akkorder. Alle kan spille de grundlæggende
rytmer og der er stor spilleglæde hver onsdag mellem kl. 13.00-13.50. Eleverne skal
også lige nå at spille på ukulele og synge i
mikrofon, inden vi er klar til at optræde for
indskolingen på Sydbyskolen samt for elevernes forældre og søskende.
/Bent Kværndrup 
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
21
Instrumentalundervisning
– solo eller på hold?
af Jørgen Graven Nielsen
I musikskolerne har der været tradition for,
at man i de fleste tilfælde gik til instrumentalundervisning alene – én elev og én lærer.
Mange har derudover spillet sammen med
andre i orkestre, bands, sunget i kor, gået til
hørelære osv.
I de senere år har man kunnet se en stigende tendens til at musikskoler rundt omkring i
landet har valgt at prioritere instrumentalundervisning på mindre hold. Denne trend synes
vi i Næstved Musik- og Kulturskolen giver god
mening. Musik er en social ting, noget man
laver sammen med andre. Desuden giver det
nogle umiddelbare fordele, hvis fx to elever
er sammen om 40 minutters undervisning,
fordi man derved bedre kan få tid til teori,
hørelære, improvisation etc. Man kan lære
af hinandens instrumentale udfordringer, og
sidst men ikke mindst: man kan spille sammen.
Derfor vil flere af jer opleve at I bliver sat
sammen i mindre hold, fx 2 elever i 40 min.
22
eller 3 elever i 60 min. Der vil naturligvis
blive taget hensyn til niveau, alder og andre
ting, så kun de der har udbytte af det kommer til at gå sammen. Der er ikke tale om
et besparelsesprojekt, da hver elev får sine
vanlige 20 minutter med sig.
Særligt for vore 1. års instrumentalelever
har vi fra dette undervisningsår indført et helt
nyt koncept, hvor man både går til instrument
på hold og har fællestime. På instrumentalholdene er man 3-4 sammen i 45 minutter,
og i fællestimen arbejder man sammen med
andre instrumenter om sammenspil, hørelære
og SSB (sang, spil og bevægelse), nogle
gange de ”akustiske” og de ”rytmiske” hver
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
for sig, nogle gange sammen. Dette koncept
arbejder vi videre med. Bl.a. skal vi blive
skarpere på holdsammensætningen, hvor
det naturligvis er vigtigt at eleverne passer
godt sammen. Desuden skal vi finde gode
løsninger på hvordan vi får konceptet til at
fungere ude i afdelingerne, hvor der sjældent
er elever nok på hvert instrument.
Fotos er fra et af de sammenspilshold, vi har
startet. Jens-Thorøe Olsen dirigerer:
Maja Jensen - keyboard
Agnes Marie Riis Christensen - blokfløjte
Alberte Juul Nielsen - blokfløjte
Mads Kenny Christensen - guitar
Sophie Hermann Lemeille - guitar
Joachim Waage-jensen - Guitar
Slutteligt skal vi opfordre jer alle til at støtte
op om, at eleverne går til sammenspil, orkester, band, kor osv. Man lærer et instrument
for at kunne bruge det sammen med andre,
og det giver en fantastisk motivation hvis man
bliver sat i den rigtige sammenhæng. Det er
ikke sjovt ret længe at spille fx trommesæt
eller el-bas alene! Som bestyrelsen har valgt
at prioritere: musik som fællesskab. 
PULS - 26. årgang, nr. 3 - april 2012
23
’ABBA - the Show’ – i Næstved
Vi var med!
19 sangglade børn havde en forrygende oplevelse i Næstved-Hallerne en mandag aften
i marts.
’ABBA – the Show’ var på sin turne verden rundt på besøg i Næstved – og Musik- og
Kulturskolen blev spurgt, om vi kunne sammensætte et børnekor til at medvirke på to af
numrene.
Frida Fridriksdottir gav tilbuddet til børnene i ’Fridas Superkor’ og Hanne Winther Knudsen
inviterede Syng Bare Løs og Musikdramatik II til at være med. 19 elever benyttede sig
af chancen til at stå på scenen sammen med ABBA-kopierne. Efter intens øvning et par
fredage var ABBA-koret klar til at møde op til forprøve i Hallerne. ’Agnetha’ og ’Anni-Frid’
gav børnene stor ros for deres sang – og forventningerne var høje til aftenens koncert.
Koncerten startede kl. 20.00 – og der var stor stemning i den store sal. Publikum fik en
medrivende oplevelse med et stort orkester, der både var velspillende og vel koreograferede. Og de fire ABBA-kopier var virkelig gode og tro mod originalerne.
Vores ABBA-kor kunne slappe af i sættet før pausen, da de først skulle på scenen i tredje
nummer i anden del. Samlet før deres optræden fløj sommerfuglene rundt i maven backstage – men da klapsalverne da de gik på scenen lød, var sommerfuglene glemt. Deres
første sang var ’I Have a Dream’ – og det både lød flot og så godt ud. Herefter havde børnene tid til at nyde flere numre før koncertens allersidste sang ’Thank You for the Music’,
hvor børnekoret fik lov at slutte af. Der blev klappet taktfast og længe!
En på alle måder herlig og farverig musikoplevelse!
/Hanne Winther Knudsen 