Høgstofts Dharma er parret og venter hvalpe i starten af august Dharma skal have det sidste kuld, hun er nået de 7 år, er stadig en skøn hund der absolut ikke er mærket af alderens komme. De sidste 2 gange har jeg været i Sverige og har parret med 2 forskellige hanhunde med samme aner. Begge kuld synes jeg blev rigtig fornuftige og jeg har fornøjelsen stadig at følge en del af hvalpene efter begge kuld. Denne gang har jeg valgt den danske hanhund DK18331/2013 Vito, med samme aner som de foregående. En rigtig skøn hanhund med et fantastisk temperament. Derudover har den opnået nogle rigtig gode resultater sammen med sin fører Trine. Trine er en forholdsvis ny hundefører og for mig betyder det rigtig meget, at hunde viser dressurbare anlæg og i en tidlig alder kan gøre sig gældende på vores prøver både før og efter skuddet. Vitos far Prästgårdens Approx er en fortræffelig hund som jeg selv har haft fornøjelsen af at se flere gange og han er en fantastisk fugle og vildtfinder. Vitos mor, Tina vom Eulenfelsen, er ligeledes en fantastisk hund og efter rigtig gode tyske linjer. Vitos søster Unni ejet af Ingemar Johansson blev bedste svenske kleiner münsterländer i 2015. På hjemmesiden finder kan du læse mere om hvem jeg er og hvorfor jeg avler, samt de avlsmål der står mig tungt. Er du interesseret er du velkommen til at kontakte mig på 22848365 eller via mail
© Copyright 2024